Å R s s k R i f t 2008 - Gørlev Idrætsefterskole

Å RsskRift 

2008 

www.idraetsefterskolen.dk

Forord 

Af 

Bjarke Sabroe 

Forord 

Et nyt år truer og derfor er det tid for dette års udgave af Gørlev Idrætsefterskoles årsskrift, der igen i år 

udsendes som julehilsen til skolens meget store bagland. 

I årsskriftet er der et væld af artikler om livet på og omkring Gørlev Idrætsefterskole, som det har 

udspundet sig i det forløbne år. Der er indlæg fra nuværende og gamle elever, fra medarbejdere og 

bestyrelse. En af artiklerne er fra en tidligere elev der har sit barn på skolen, noget der kan få det til at 

risle koldt ned af ryggen på en der har været der fra starten. 

Billedet nedenfor stammer fra en af mange gode ture vi havde med eleverne. Denne gik som det nok 

fremgår af billedet til blandt andet Christiansborg – hvor det lykkedes et par elever at få taget et billede 

sammen med ikke nødvendigvis deres ”helt” – men en kendis. 

Vi vil samtidig gerne sende en julehilsen til skolekredsen, forældrekredsen, tidligere – nuværende 

og kommende elever, tidligere ansatte, naboskoler, forretningsforbindelser – herunder rådgivere, 

håndværkere og håndværksmestre samt alle Gørlev Idrætsefterskoles rigtig mange andre venner med 

et stort tak for de mange positive tilkendegivelser vi får i dagligdagen. 

Glædelig jul og godt nytår ønskes læserne af 

BESTYRELSEN, MEDARBEJDERNE, ELEVFORENINGEN 

Gørlev Idrætsefterskole 

Årsskrift udvalg: Tomas Terp og Bjarke Falk Sabroe

Indholdsfortegnelse 

Forord .................................................................................................... 2 

Indholdsfortegnelse ............................................................................... 3 

Ved årsskiftet ......................................................................................... 4 

Årets gang ............................................................................................. 6 

Friluftslinjen i Norge .............................................................................. 8 

DGI træf håndbold ................................................................................. 10 

Skitur til Ramundberget ......................................................................... 12 

Fodboldtræf med Frederiksværk ........................................................... 15 

OD-dag .................................................................................................. 16 

Volley alt i alt ......................................................................................... 17 

GIE møder Botswana ............................................................................ 18 

Anden generation på GIE ...................................................................... 20 

Gammel elevforening ............................................................................ 21 

Efterskolernes dag ................................................................................ 22 

Idrætscross............................................................................................ 23 

Spring-rytme DM ................................................................................... 25 

Frilutsholdet i Sverige ............................................................................ 27 

KBH marathon ....................................................................................... 29 

Reersø triatlon ....................................................................................... 33 

Hannibals eksamensstil ........................................................................ 35 

Fællesskab og individ ............................................................................ 38 

At være efterskoleelev .......................................................................... 40 

Majemneuge ......................................................................................... 41 

Første weekend på GIE ........................................................................ 43 

Rødkildegårdtur - septemberemneuge mellem venner ......................... 45 

Elever fra GIE på afveje ........................................................................ 47 

Åbent hus .............................................................................................. 48 

Beretninger fra felten ............................................................................. 49 

Ny lærer på GIE – Cecilie Nordahl ........................................................ 51 

Ny lærer på GIE – Niels Skak ............................................................... 52 

Elevholdet 2007-08 ............................................................................... 53 

Bestyrelsen ........................................................................................... 56 

Medarbejdere ........................................................................................ 59 

Indholdsfortegnelse

Ved 

årsskiftet 

Af 

Henning 

Dyreborg 

bestyrelsesformand 

Året 2008 er ved at rinde ud, 

og traditionen tro udgiver bestyrelsen 

i samarbejde med vores 

medarbejdere igen i år vores 

årsskrift. 

Året 2008 har været et meget 

travlt år på Gørlev Idrætsefterskole, 

med et meget højt aktivitetsniveau. 

Skolen har igen i år startet et 

større anlægsarbejde. 

Bestyrelsen besluttede på et 

møde i foråret, at det var ved at 

være tid til at etablere fodbold- 

og volleybaner på et stykke af 

det 54000 m 2 store område, som 

har ligget uberørt hen, siden vi 

købte det af Danisco i slutningen 

af 90’erne. Vi bad firmaet Bisgaards 

Landskabsarkitekter Aps. 

fra København om at udarbejde 

et projekt, som vi efter et par 

rettelser syntes om. 

Ved årsskiftet 

Den 19-9-2008 blev der afholdt 

licitation, hvor det mest 

fordelagtige tilbud lød på 1,8 

mio. afgivet af Finn Christensen, 

Slots Bjergby. Det var et beløb, 

vi kunne godtage, arbejdet begyndte 

en god uge efter, og det 

skrider frem efter planen. 

Udover boldbaner vil der blive anlagt 

en lille sø, og hele området 

vil blive omkranset af en løbe-/ 

gangsti, som vil strække sig op 

mod en lille kilometer. 

Jordarbejdet vil være færdigt 

i år, så vi kan så græs i foråret 

2009. Hele anlægget vil være 

klar til at blive taget i brug, når 

elevholdet 2009-2010 starter. 

Byggeudvalget bestående af medarbejdere 

og bestyrelse har gjort 

et rigtigt godt stykke arbejde, 

hvilket jeg gerne her vil takke 

for. 

Når vi er færdige med ovenstående 

og har opgjort økonomien, 

er det vores ønske at udvide vores 

redskabsrum. Et projekt som 

vi har i skuffen og er klar til at 

starte op. 

Efterskolerne knækker den 

negative sociale arv. 

Især efterskolernes 10. klasse 

bidrager til, at flere unge får en 

ungdomsuddannelse, viser ny 

analyse fra Capacent Epinion. 

Unge, som har gået på efterskole, 

er generelt bedre rus- 

tet til at modarbejde negativ social 

arv. Det er en af hovedkonklusionerne 

i en analyse fra Capacent 

Epion, der har behandlet 

data fra Danmarks Statistik over 

578.874 unge, der har afsluttet 

9. eller 10. klasse i perioden 

1997-2006. 

Capacent Epinion dokumenterer, 

at et efterskoleophold øger sandsynligheden 

for, at afgangselever 

fra 10. klasse fuldfører en ung- 

domsuddannelse uden afbrydelse, 

og at de på langt sigt har 

større sandsynlighed for at påbegynde 

en videregående uddannelse 

end en afgangselev 

fra folkeskolen. 

Analysen viser, at hvis vi skal 

opfylde målet om, at 95% af en 

årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 

er tilbuddet om 

10. klasse en del af løsningen, 

og en socialt bredt sammensat 

elevflok kan være med til at løfte 

de kammerater, der ikke har så 

megen uddannelsesballast i bagagen. 

Capacent Epinions undersøgelse 

passer fint sammen med, at 

den nyeste PISA-undersøgelse 

dokumenterer, at efterskoleelevernes 

faglige kompetencer i 

læsning, matematik og naturfag 

er over gennemsnittet, og at forældrene 

kommer med meget 

positive forældreudsagn om efterskolelærernes 

kompetence 

og engagement.

Dette er udsagn, som kom til 

udtryk i efterskolernes blad i 

efteråret 2008. 

For os, som har berøring med 

efterskolerne, kom det jo ikke 

som den store overraskelse, da 

det jo ikke er en almindelig 10. 

Ved årsskiftet 

klasse med overnatning, vi laver 

på vores skoler landet over, 

men en skoleform, hvor vores 

medarbejdere er meget tæt på 

den enkelte elev. 

Med disse ord vil jeg ønske alle 

på Gørlev Idrætsefterskole samt 

skolens venner, samarbejdspartnere 

og gamle elever 

En God jul og et Godt Nytår 

Henning Dyreborg 

formand

Årets 

gang 

Af 

Åsmund 

Kaldråstøyl 

Det er jo en fornøjelse år efter år 

at kunne konstatere, at det igen 

i år har været et rigtig godt år for 

Gørlev Idrætsefterskole. Skolen 

har en god og stabil elevsøgning 

og vi er i stand til at holde omtrent 

det maksimale elevtal året 

igennem. Vi har stort set nået de 

mål som vi har sat os med undervisningen, 

årets arrangementer 

har været særdeles vellykkede 

og vore elever har udviklet 

sig meget som mennesker. 

Men der er også mørke skyer 

på himmelen. Jeg har med stigende 

bekymring konstateret, 

at elevernes fysiske tilstand, når 

de starter hos os, bliver ringere 

og ringere. Det er især problemer 

med knæ, ankel og ryg der 

hurtigt viser sig når de unge bliver 

udsat for fysisk belastning. 

Deres muskler og ledbånd er ikke 

stærke nok. Dette er et resultat 

af, at børn og unge ikke bevæger 

Årets gang 

sig nok. Når de bruger en stor 

del af sin fritid foran computeren 

og fjernsynsskærmen siger det 

sig selv, at de ikke får udviklet 

deres bevægeapparat. Det er 

i høj grad generende for dem 

selv og det er bekymrende når 

man tænker på, at de unge 

skal behandles i en meget tidlig 

alder, bekymrende for vor samfundsøkonomi. 

Vi har taget konsekvensen af 

denne udvikling på tre måder. Vi 

har gjort vort program lidt mindre 

fysisk krævende i starten af 

skoleåret og bygger det mere 

gradvis op. Vi har ansat en fysioterapeut 

med speciale i idrætsskader 

til at efterse og lave træningsprogrammer 

for de af vore 

elever der pådrager sig en belastlastningsskade. 

Vi arbejder meget 

med at motivere de unge til 

at dyrke regelmæssig motion 

også efter, at de er færdige med 

deres efterskoleophold. Blandt 

andet har vi oprettet et hold der 

træner målbevidst mod at gennemføre 

Lyngby Halvmaraton og 

Copenhagen Maraton. 

Sidste år var der således ca. 30 

elever der gennemførte Lyngby 

Halvmaraton og 11 elever der tilmeldte 

sig og gennemførte Copenhagen 

Maraton. 

Men det er i høj grad en samfundsopgave 

vi her står overfor. 

Forældrene skal være meget 

opmærksomme på hvordan deres 

børn bruger sin fritid. Det er 

nu på tide, at man i grundskolen 

indfører en idrætstime hver 

dag. 

Der er talt og skrevet en del i dette 

efterår om, at efterskolerne 

udvider deres elevtal og bygger 

nyt. Nye elevværelser, idrætshaller, 

musikhuse m.m. dukker 

op rundt omkring på landets efterskoler. 

Elever og forældre 

kræver i stigende grad, at de 

fysiske rammer er tidssvarende. 

Store investeringer giver en 

stram økonomi. Det kræver flere 

elever. Da mange skoler samtidig 

sparer på lærerkræfterne for 

at få råd til dyre mursten, giver 

det et højere antal elever på 

hvert undervisningshold. Man 

kan frygte, at dette på lang 

sigt kan medføre en forringet 

undervisning på efterskolerne. 

På vor skole er vi meget opmærksomme 

på denne udvikling. 

Vi er ikke den mest veludstyrede 

skole i landet, men vore fysiske 

rammer bliver godt vedligeholdt 

og forældre og elever udtrykker, 

at her er lyst og venligt. Vi bygger 

nyt og vi bygger om uden, 

at vi har behov for at tage så 

mange elever ind, at skolen 

bliver en anden. Vi påbegynder 

i skrivende stund anlæggelse 

af egen fodboldbane og beachvolleybane. 

Vi anlægger også en 

græsløbebane rundt på skolens 

grund med en længde på ca. 1 

km.

Men samtidig er vi opmærksomme 

på at økonomien ikke 

må styre pædagogikken. Vi har i 

indeværende år ansat en ekstra 

lærer så vi styrker især vor linieundervisning, 

hvor vi nu har to lærere 

pr. liniefag. Vi tilrettelægger 

arbejdstidsaftalerne for vore lærere 

på sådan en måde, at skolens 

særkende kan bevares. 

Udviklende og forskelligartede 

oplevelser og en god faglig undervisning 

er sidestillede faktorer 

i vort tilbud til de unge. Det håber 

jeg, at vi kan holde fast i også i 

årene fremover. 

I maj måned tog vi afsked med 

vor rengøringsassistent gennem 

flere år Dina Nielsen. Hun søgte 

nye udfordringer i egen virksomhed 

sammen med sin mand. 

Årets gang 

Det skal lyde en stor tak til Dina 

for det arbejde hun har udført for 

Gørlev Idrætsefterskole. I hendes 

sted har skolen ansat Susanne 

Bøgebjerg som den nye ansvarlige 

for skolens rengøring. 

Ved udgangen af skoleåret 07/08 

tog vi afsked med to af vore lærere. 

Martin Havelykke, som tidligere 

også har været elev hos 

os er gået i gang med en lang 

videregående uddannelse. Anja 

Stavnbjerg er også en tidligere 

elev. Hun var timelærer hos os 

i skoleåret 07/08 og hun går nu 

på danseskole i London. En stor 

tak til dem begge. 

Skolen har pr. 1. august ansat 

Niels Skak Jensen i en fuldtids- 

lærerstilling. 

Niels 

har tidligere været elev og lærer 

hos os. 

Vi er meget glade for at han 

vender tilbage. Ligeledes har 

skolen ansat Cecilie Nordahl 

Eriksen i en fuldtidslærerstilling. 

Cecilie er ny som lærer med rytmisk 

gymnastik og dans som 

speciale. 

Vi glæder os til det fremtidige 

samarbejde med vore tre nye 

medarbejdere. Samtidig skal det 

lyde en stor tak til alle skolens 

medarbejdere for et rigtig godt 

samarbejde i det forgangne år. 

I skrivende stund kan årets afslutning 

skimtes i det fjerne. 

Vi ser frem til året 2009, hvor 

der er landsstævne i Holbæk. 

Vore elever har mulighed for 

at deltage på efterskolernes 

store landsstævnehold. Det er 

det mange af vore elever der 

ønsker og forberedelserne til 

den store oplevelse er i fuld 

gang. 

Med disse ord vil jeg ønske 

årsskriftets læsere en glædelig 

jul og et godt nyt år. 

Åsmund Kaldråstøyl.

Frilufts 

linjen 

i Norge 

Af 

Christian, 

Lasse og 

Ohrt 

D. 7. december tog vi af sted på 

den længe ventede friluftsskitur 

til Norge. 

Turen startede ved tyve-tiden i 

vante omgivelser, nærmere betegnet 

Jens Arvig’s bus. Her sad 

vi og spillede kort og læste samt 

blånede og sov en meget let søvn 

søvn pga. de mindreluksuriøse 

omstændigheder. 

Da vi ankom til Auslid dækkede 

et tykt lag sne landskabet. Dette 

gjorde, at udpakningen blev en 

lille smule problematisk, men det 

var ikke noget, der kunne stoppe 

nogen rigtige friluftere som 

os. Efter at udpakningen var 

klaret, bevægede vi os ned efter 

ski og støvler i skiudlejningen. 

Da vi havde overstået dette, påbegyndte 

vi et længe ventet 

Friluftslinjen i Norge 

måltid, der bestod af bl.a. 

havregryn og cornflakes, som vi 

nød i de respektive hytter, vi nu 

boede i. 

Friluftslinien var opdelt på en 

sådan måde, at der var fire hytter 

i alt. I en af hytterne boede 

vores lærere Per og Else samt 

deres datter Pia, som også fungerede 

som lærer. De tre resterende 

hytter var tildelt eleverne 

således, at drengene var fordelt 

i to hytter, mens de tre seje friluftspiger 

havde en hel hytte for 

sig selv. Om aftnerne hyggede 

vi i de respektive hytter, hvor vi 

fx spillede kort, lavede havregrynskugler, 

masserede de ømme 

muskler og fik snakket om 

løst og fast. 

For at lære langrendsskiene at 

kende, legede vi i sneen. Det 

blev også til en hel del tumlen, 

som alle fandt vældig sjovt. Efter 

middag var planen, at vi skulle 

ud på en lille udflugt, som gik 

rundt om den nærliggende sø. 

Her gik det mere eller mindre 

over stok og sten for alle, selvom 

nogle stadigvæk ikke helt havde 

vænnet sig til den uvante måde 

at komme frem på. 

Hver dag var vi på ture af forskellig 

længde. Den længste var 

på treogtyve kilometer og gik 

rundt om Skeikampen, hvilken 

var det højeste punkt i miles omkreds. 

På turene prøvede vi fx at 

spise frokost ved bål og at sidde 

i vindsække, der beskyttede mod 

eventuelle snestorme. Vi var også 

forbi en sølvmine, der på trods 

af sin dybde aldrig 

havde været 

brugelig.

Sølvminen var vældig interessant, 

og den var rent faktisk så 

dyb, at vandet i minen ikke var 

frossent. 

Snehulerne var et af de mange 

højdepunkter på turen. 

Formålet med projektet var at 

prøve grænser af ved at bygge 

og sove i de meget trange udendørs 

køleskabe. Inden vi lagde 

os til at sove, fik vi stablet et bål 

på benene i den dybe sne. Ved 

bålet sang og hyggede vi med 

varm kakao, mens vi blev lunet 

igennem inden tiden kom til aftengymnastikken, 

hvor de fleste 

af os formåede at få varmen, 

inden vi krøb ind i de iskolde 

huler. Næste dag begav vi os ud 

på en ret så anstrengende tur, 

der gik rundt om et mindre bjerg. 

Om aftnen 

Friluftslinjen i Norge 

var det blevet tid til endnu et 

af familien Lindgrens helt store 

højdepunkter. Denne gang var 

der tale om et fantastisk natløb 

med klar stjernehimmel og fyrfadslys, 

der viste os vej gennem 

landskabet. 

Den sidste dag havde vi sjov og 

ballade 

på bakken ude foran hytterne 

krydret med nogle finurlige 

konkurrencer der bl.a. gik ud på 

at køre futtog ned ad bakken. 

Herefter afleverede vi skiene, 

spiste aftensmad, pakkede bussen 

og tog hjem med følelsen 

af, at sammenholdet virkelig var 

blevet styrket.

DGI 

træf 

håndbold 

Af 

Hannibal 

07-08 

10 

Håndboldlinjen fra G.I.E. besøgte 

onsdag d. 16/1 2008 Vallekilde/Hørve 

Fritidscenter til en omgang 

fællestræning med Idrætsefterskolen 

Klintsøgaard og Fårevejle 

Fri- og Efterskole. 

Hørve: Onsdag morgen stod jeg, 

samt resten af håndboldlinjen, 

op til det, der på forhånd virkede 

til at blive højdepunktet på de tre 

linjeemnedage, som uge 3 byder 

på, når man går på G.I.E. Dagen 

startede som sædvanlig med 

morgenmad, hvorefter vi skulle 

med bus til Hørve. Bussen var 

imidlertid forsinket med næsten 

1½ time, og derfor var det til stor 

glæde - og for nogles vedkomne 

stor nervøsitet, da vi næsten en 

time forsinket ankom til arrangementet. 

Selve arrangementet, som i øv- 

rigt var planlagt af DGI, havde 

næsten 100 deltagere og var 

opdelt i tre sektioner: fysisk 

træning, teknisk/taktisk træning 

og til sidst en afsluttende fælles 

turnering. Da vi ankom for 

sent, startede hele 

linjen med hård 

fysisk træning 

tilrettelagt og 

instrueret af 

den tidligere 

boksemester 

Jimmi 

Bredahl. 

Herefter blev 

”feltet splittet 

DGI træf håndbold 

op” 

og 

niveaudelt på 4 forskellige niveauer. 

Eleverne fra de forskellige 

skoler blev blandet således, at 

de ville få den mest optimale 

træning både mentalt og spilmæssigt. 

Den taktiske og spilmæssige 

del af træningen blev 

tilrettelagt af de to 1. divisions 

kvindetrænere Tonny og Michael 

fra henholdsvis AJAX og Ydun, 

mens semi-professionelle Jesper 

fra AJAX 1. division herre, 

stod for den boldtekniske træning. 

Line Zaar, nybegyndende fløj, 

udtaler: ”Det var lidt forvirrende 

at komme ind midt i det 

hele, men vi blev 

hurtigt indviet i 

øvelserne, og 

der gik ikke 

længe, før vi 

fik sved på 

panden – især 

Jimmi var 

rigtig god, da 

han formåede 

at presse 

os til det yderste. Det er fedt 

at prøve andre træningsmetoder 

end dem, vi er 

vant til. Jeg føler også, 

jeg allerede har fået 

mere styr på mit spil.” 

Efter frokosten blev det 

tid til en lille social stund, 

som G.I.E. brugte på 

masser af grin over gamle 

billeder, samt mere håndboldtræning. 

Efter den lille pause 

hvor maven og maden kunne 

falde til ro, gik træningen igen i 

gang. 

Niveau 1 og 2 gik sammen, mens 

de resterende også gik sammen 

og trænede videre på deres tekniske 

kunnen og sammenholdet, 

som også skabes på tværs af 

skolerne ved et sådan arrangement. 

Da trænerne var købt 

udefra, var det en forholdsvis 

afslappende dag for de daglige 

lærere fra de respektive skoler. 

Tomas Terp, ung træner fra 

G.I.E. udtaler: ”Jamen det er da 

lidt kedeligt! Vi trænere laver jo 

ikke så meget, men jeg synes, 

det er skønt at se vores spillere 

hygge sig med dem fra de andre 

skoler. Det er jo træning på 

højere plan, end det vi er vant 

til, så jeg tror alle får noget med 

herfra, de kan bruge videre 

hen.” 

Fælles turnering 

Der var også træning for keeperne, 

og da skudtræningen mel-

lem kl. 14 – 15 gik i gang, blev 

holdenes sidste skanse for 

alvor sat på prøve. Den semiprofessionelle 

træner, Jesper, 

havde en masse gode skudøvelser 

til fordel for både spillere 

og keepere, og især på Niveau 

1 holdet var der stor glæde omkring 

det endelig at kunne skyde 

lidt på mål. Efter fortjent frugt 

og saftevand var det blevet tid 

til dagens absolutte højdepunkt: 

Turneringen var bygget op på 

den måde, at drenge og piger 

spillede hver for sig på tværs 

af alle skolerne. Ved dommerbordet 

sad vi skadede spillere 

fra G.I.E. og Klintsøgaard og 

nød den store spilleglæde, samt 

ikke mindst underholdende spil 

fra alles side. Der var i alt fire 

pigehold og fem drengehold 

begge med ti spillere på hvert. 

Det var derfor også nødvendigt, 

at drengene kun spillede halvt 

så lang tid som pigerne. For de 

flestes vedkommende var det 

rigtigt sjovt, men også en stor 

udfordring at skulle spille 

sammen med nye 

spillere fra helt 

andre skoler. 

Klintsø-' 

gaard’s 

venstreback 

Sandra fortæller: 

”Jeg 

synes, det er 

sjovt at spille 

med dem fra andre 

DGI træf håndbold 

skoler. Man lærer dem meget 

bedre at kende, og det er rigtig 

sjovt. På den anden side, er det 

også en stor udfordring, for det 

er jo tydeligt, at alle ikke er på 

samme niveau, så det er lige 

noget, man skal vende sig til.” 

Dream Team 

Til sidst blev der sagt farvel 

og på gensyn. Meningen med 

arrangementet var at gøre alle de 

unge elever til henholdsvis bedre 

håndboldspillere, men også på 

længere sigt til bedre trænere. 

– Et projekt skabt af DGI kaldet 

”Dygtige Unge”. Efter et kort 

bad og hurtig om-klædning satte 

G.I.E. nu kursen mod Slagelse, 

hvor opgøret mellem ”Dream 

Team” og G.O.G. ventede i 

Antvortskovhallen. Kampen blev 

aldrig så underholdende som 

først ventet; 3-3 efter 20 min. spil 

fortæller en del om spillernes vilje 

og blændende målmandsspil 

i begge ender. Stemningen i 

hallen var i 

top, og der var store smil at spore 

hos eleverne fra G.I.E., som 

havde set frem til kampen og 

ikke mindst Slagelses keeper. 

Slagelsefan og stregspiller Anders 

Rytter fortæller: ”Kampen 

var okay, men ret kedelig spilmæssigt. 

Tilskuerne kunne godt 

have været bedre, f.eks. som os 

fra G.I.E, der virkelig gav den 

gas! Cecilie stod en fantastisk 

kamp, og Louise Pedersen på 

fløjen var en sand fornøjelse.” 

Sulten tager over 

Efter kampen var det tid til en 

McDonald’s tur og efter diverse 

hamburgers, pommes frites og 

milkshakes, var det atter tid til 

at vende snuden hjemad mod 

skolen. En social, hyggelig, 

spændende og lærerig dag var 

slut. Jeg tror, alle fra G.I.E. har 

lært noget, som de kan bruge 

videre hen! I hvert fald har semiprofessionelle 

Jespers motto 

gjort indtryk: ”Prøv! – og prøv 

igen!” 

11

Skitur til 

Ramund 

berget 

Af 

Jørgen 

Schmidt 

07-08 

1 

Kære dagbog 

Vi skulle mødes på 

skolen lørdag eftermiddag 

den 26. januar, 

for at spise lidt 

mad inden vi skulle 

sidde i en bus atten timer. 

Maden var god og 

i rigelige mængder, hvilket 

jeg er glad for, da 

jeg havde glemt min 

madpakke derhjemme og 

den vi fik lov at lave på 

skolen ikke var speciel stor. 

Jeg havde pakket om morgenen 

inden jeg mødte på skolen. 

Jeg havde forestillet mig at 

busturen ville være lidt kedelig 

og tage enormt lang tid, men jeg 

hyggede mig meget og turen virkede 

overhovedet ikke som atten 

timer. Bryde og jeg sad ved siden 

af hinanden som aftalt, selvom 

vi byttede med andre engang i 

mellem. Efter nogle film i bussen 

og en god gang nattesøvn, var 

det helt hvidt da vi kiggede ud af 

vinduet om morgenen. 

Efter atten 

timer 

i 

Skitur til Ramundberget 

bussen, sad vi søndag 

morgen på café Rudolf og samlede 

kræfter, ved at spise morgenmad 

og slappede lidt af, inden 

vi skulle ud på langrend. Mit 

hold, mellem to, blev ført an af 

Bjarke og Lisette. Vi stod i 2-3 

timer, hvorefter vi skulle hjem og 

lave vores egen mad, i en hytte 

vi var blevet placeret i, med nogle 

få andre fra efterskolen. 

Mandag og tirsdag var 

meget ens; vi startede 

med morgensamling, 

stod på langrend, spiste 

mad, hyggede i de 

forskellige hytter og 

sidst på aftenen var 

der aftensamling. Til 

morgensamling lagde 

vi ud 

med at synge 

lidt, sange 

som for en gangs skyld ikke var 

morgensalmer. Efter en sang 

eller to, holdt en eller flere lærere 

et foredrag om diverse ting 

omkring skisport og skisportsstedet. 

Til sidst sluttede vi af 

en med endnu en sang, før vi 

vendte tilbage til hytterne for at 

tage vores skitøj på. 

Hver dag efter tre-fire timers tid 

på ski, gik vi i sauna. Der var 

sauna i hver hytte, men det var 

ikke kun de personer fra hytterne, 

som var i deres hyttes sauna. 

Det skete tit at jeg var inden 

i en anden hyttes sauna og det 

samme gjorde resten af efterskoskolen. 

Tirsdag aften lavede min 

hytte underholdning til aften-

samling. Vores var lidt anderledes 

i forhold til de andres, en del 

lavede nogle parodier af enten 

lærerne eller eleverne, men alle 

lavede et show. Det vi lavede 

var meget som Anden paa coke, 

hvilket vi fik vores inspiration fra. 

Under showet lod vi som at vi var 

ved at finde på showet, vi kom op 

med en masse ideer og prøvede 

også flere af dem af. Vores 

underholdning var 

ikke den bedste, 

men det var 

fedt at prøve 

og vi havde 

det sjovt, ligesom 

de fleste 

andre hytter 

havde det 

med at lave 

deres 

underholdning. 

Onsdag var 

lidt anderledes 

end de to foregående 

dage, vi havde 

morgensamling, men vi 

blev tilbudt nogle langrends 

ture og kunne frit melde os på 

hvilken rute vi ville. Jeg tog turen 

sammen med Per og Else, den 

længste tur der var. Jeg havde 

regnet med den ville være 

ekstrem hård, fordi Per er en 

friluftsmand og fordi jeg havde 

været på et meget lettere hold, 

med meget kortere ture. 


Efter vores tur, skulle vi alle 

rense vores langrendsski, fjerne 

den smørelse vi havde smurt på 

skiene tidligere for at stå bedre 

fast. Det skulle vi alle, for inden 

16.00 skulle vi have afleveret 

vores langrendsski og have udleveret 

alpin ski, som vi skulle 

stå på resten af ugen. 

Om 

aftenen var der ikke aftensamling, 

men i stedet skulle vi stå på ski 

en times tid, så lærerne kunne 

se hvor habile vi var til det. 

Torsdag begyndte vi for alvor 

at stå på alpin. Jeg kom på det 

dårligste hold der var, Sunes 

og Martins hold. Vi blev hurtigt 

clearet til at måtte køre på alt op 

til røde, inklusiv røde, og det var 

tilmed uden lærer. 

Det var meget forskelligt hvem jeg 

kørte på ski med, men jeg kørte 

en del med Hannibal, Anton og 

Mads. Der var ikke aftensamling 

om aftenen, fordi lærerne holdt 

en slags lærermøde, men i stedet 

mødtes alle elever for at 

synge fødselsdagssang for 

Nikoline. 

Fredag morgen 

var der ikke 

samling og 

pisterne 

blev åbnet 

fra klokken 

09.00 og det 

var lige fra 

pisterne åbnede 

jeg var 

ude og stå 

på ski, sammen 

med en 

masse andre 

fra skolen. 

Den dag 

stod jeg en 

del på ski med 

Hannibal og Line. 

Om aftenen spiste vi ikke aftensmad 

i vores egen hytte, som 

vi havde gjort de andre dage. Vi 

spiste i en pigehytte, hvor vi spiste 

deres rester fra de tidligere 

dage, vi havde nemlig spist alt 

vores egen mad. Inden skituren 

havde vi lavet en madplan, brugt 

omkring 1300 kroner til at købe 

mad til 6 dage for 6 personer. Vi 

1

1 

brugte alle pengene, men havde 

måttet låne pålæg af andre og 

bruge vores egen penge på 

mad. Vi spiste lasagne to dage 

og spagetti og kødsovs to dage, 

det mad vi havde lavet hjemmefra, 

udover det købte vi pølser 

og brød, som vi spiste en dag 

og spiste i en anden hytte den 

sidste af dagene. 

Lørdag var sidste dag på ski, 

men ikke alle var ude og stå på 

ski. Vejret var forfærdeligt, det 

blæste rigtig meget og gjorde 

det en smule farligt at køre, især 

længere oppe af bjerget. Åsmund 

fortalte til morgensamling at vi 

ikke behøvede at stå på ski den 

dag, som vi ellers skulle de andre 

dage. Jeg valgte ikke 

at benytte mig af den mulighed 

og stod hele dagen, 

vejret var ikke så slemt 

som det så ud og Anton 

og jeg fandt hurtigt et godt 

sted at stå på ski, hvor der 

var læ. 


Inden klokken 15.30 lørdag eftermiddag 

skulle skiene være 

afleveret, men det var heldigvis 

en smule lettere, for vi skulle ikke 

til at tage smørelse af, som vi 

skulle med langrendsskiene. 

Inden 16.45 skulle vores hytter 

være gjort rene, så et nyt hold 

efterskoleelever kunne overtage 

dem. Vi spiste samlet den aften, 

og det var alle i vores hytte 

glade for, så vi ikke skulle sørge 

for noget mad. 

Omkring klokken 18.15 lørdag 

aften kørte vi af sted fra Sverige 

mod Danmark igen, 

med endnu 

en atten timers lang bustur i 

vente. Busturen virkede heller 

ikke som atten timer denne gang, 

men det var også nogle gode film 

vi så. Jeg spillede backgammon 

med Line nogle gange på turen 

hjem og sov meget af tiden, så i 

godt selskab og når man har det 

sjovt går turen hurtigt. 

Konklusion efter skiferien er 

i hvert fald, at det var en fed 

tur, som jeg sent vil glemme. 

Selskabet og fællesskabet var 

fantastisk, jeg hyggede mig meget 

og blev meget bedre at 

stå på ski.

Vi har igennem de senere år 

været så heldige at et par tidligere 

elevers far, Karsten Johansen, 

har haft lyst til at komme ned på 

Gørlev Idrætsefterskole med de 

hold han lige p. t. stod for og lave 

en træningsweekend med eleverne 

fra Gørlev Idrætsefterskole. 

Gennem de sidste år har 

vi haft besøg af hold fra Farum, 

Frederikssund og Frederiksværk 

og således også dette år, hvor 

vi fik besøg af ca. 25 spillere fra 

Frederiksværk. 

Besøget forløber på den måde 

at de besøgende fodboldspillere 

sover i vores gymnastiksal, men 

ellers indgår i dagligdagen på linje 

med vores elever og deltager 

i spisning (og opvask m. v.) 

på lige fod med vores egne elever, 

ligesom de fuldstændigt underordner 

sig vores sengetider 

og andre meget få leveregler. 

Vi sørger også for at få blandet 

grupperne i forbindelse med spisningerne 

så man bliver tvunget til, 

at snakke med de fremmede. 

Jeg ved fra Karsten, at der er et 

vist pres på ham for at gentage 

turene hvert år, så på trods af at 

det for nogle af de besøgende 

fodboldspillere er ret grænseoverskridende 

oplevelser at være og 

fungere på en idrætsefterskole 

som vores, især køkkentjanserne 

vækker ringe jubel, må det tiltale 

de unge mennesker at besøge 

os. 

Fodboldtræf 

Et program for sådan en weekend 

forløber sædvanligvis, og 

også dette år, på den måde at 

Frederiksværk ankommer fredag 

dag sidst på dagen, og efter 

indkvartering og en lille ”udlægning 

af samværsformer” fra undertegnede, 

spiller vi en futsalturnering 

hvor vi blander skole/klub 

for at lære hinanden 

lidt bedre at kende. De spillere 

Karsten har med passer ofte fint 

til vores niveau og der er meget 

hurtigt kontakt, nogle år skaber 

enkelte af pigerne faktisk lidt 

”længerevarende” kontakter. 

Om lørdagen står den på fodboldkampe 

hele dagen – de forskellige 

år har vi brugt græs eller 

grus alt efter vejrlig (vi er i starten 

af året) – og flere år har vi haft 

klubber fra Kalundborg/Sorø o. 

a. til at komme og deltage i mini 

turneringer. Om aftenen spiller 

vi en stor indendørs fodbold tur- 

nering mellem de besøgende 

og os – med så mange hold 

som muligt. I løbet af lørdagen 

har jeg også normalt lokket 

nogle af vores rytmepiger til at 

stå for en hård omgang ”workout” 

med indlagte gymnastiske 

besværligheder – det er et tilbagevendende 

højdepunkt for trænerne 

fra Frederiksværk, og så 

sandelig en meget anderledes oplevelse 

for de fremmede fodboldspillere 

– noget de taler om meget 

længe. 

Søndagen står også normalt på 

fodboldkampe om formiddagen. 

Det er helt sikkert at der både 

fra Frederiksværk’s side og på 

Gørlev Idrætsefterskole er nogle 

meget trætte fodboldspillere efter 

weekenden – Men det er også 

helt sikkert at man både fodboldmæssigt, 

men også socialt 

har fået nogle udfordringer i løbet 

af weekenden. 

Fodbold 

træf med 

Frederiksværk 

Af 

Bjarke 

1

OD-dag 

Af 

Josefine og 

Katrine/Kitte 

07-08 

1 

Så blev det fredag og dermed 

vinterferie på Gørlev Idrætsefterskole, 

men ikke for alle. Hele 

rytme- og springlinjen havde nemlig 

sagt ja til at tage til Ollerup 

Gymnastikhøjskole, på Fyn, for 

at lave en opvisning om lørdagen. 

Hele ugen op til havde bestået 

af hård og intensiv træning, for 

at få alle serier og spring på 

plads, så vi var alle godt trætte 

da vi gik i seng fredag aften. 

Lørdag morgen var en travl 

morgen. Mange af os gik rundt 

med sommerfugle i maven, da 

det for nogen var deres første 

opvisning nogensinde. 

Kl. 9.00 afgik bussen fra parkeringspladsen 

og kursen var sat 

mod Fyn. Vi ankom til Ollerup 

ca. kl. 10.00 og skulle først på 

gulvet ca. kl. 19.00, så derfor 

havde vi alle masser af tid til at 

OD-dag 

opleve en masse god gymnastik. 

Rundt omkring på tribunerne 

sad elever fra Gørlev 

i deres turkise dragter og spiste 

madpakker, som vi havde lavet 

hjemmefra, og i øvrigt nød de 

mange opvisninger og den gode 

stemning. Der var hele tiden to 

opvisninger i gang på samme tid, 

i henholdsvis ID og OD hallen. 

Udover at se opvisninger havde 

vi også mulighed for at se hele 

højskolen og dens faciliteter, 

blandt andet en flot og ny springhal, 

som vi også havde fri lejlighed 

til at prøve. 

Efterhånden som dagen skred 

frem blev programmet mere og 

mere forsinket. Til sidst var vi 

en time forsinket og folk var ved 

at være godt ømme i bagdelen 

og en smule trætte efter sådan 

en lang dag. 

Men pludselig skulle vi på gulvet. 

Opvarmningen var overstået og 

vi var klar til at gå ind, musikken 

startede og vi marcherede ind. 

Et kvarter senere var det hele 

pludselig slut. Glæden var enorm 

da det hele var gået godt. Derfor 

var smilet bestemt heller ikke 

skjult, da vi skulle fotograferes. 

Forsinkelsen blev ikke mindre da 

vi skulle med bussen, vi kunne 

nemlig ikke komme af sted fordi 

Stevns idrætsefterskole, ved uheld, 

havde taget vores fiberbrædt. 

Derfor ventede vi i yderligere 

en halv time, det påvirkede 

dog ikke vores gode humør. Og 

selvom vi var trætte på turen 

hjem, var alle stadig opstemte 

over den gode dag, hvor det 

hele havde været forsinket.

Stævnerne 

Jaja, men volley på Gørlev er 

andet end bare træning, træning 

og atter træning. Målet lige fra 

starten var Sjællandsmesterskabet, 

som senere kunne føre 

til Danmarksmesterskabet i Blåkilde. 

Lige fra day one var Kim 

fast besluttet på at føre samtlige 

hold, bestående af øvede såvel 

som nybegyndere, til stævnet 

over alle stævner, DM. 

Først skulle holdet spilles sammen 

og alle skulle lære deres 

pladser at kende og denne 

mulighed kom, da Vejen-turneringen 

bød sig ind. 

Opkaldt efter guderne fra 

den Nordiske mytologi 

(Kims påfund) trådte alle 

spillere på banen med bedste 

selvtillid til de første 

kampe, men lærte hurtigt 

at træning og kamp er to 

vidt forskellige begreber. 

Vi tabte nemlig samtlige kampe i 

første runde. Efter chokket over 

de mange nederlag gik holdene 

med den rette opvarmning og et 

par kloge fif fra Kim på banen 

igen, hvilket resulterede i meget 

flottere resultater. Faktisk nåede 

førsteholdet (Loke) helt til finalen, 

hvilket betød at vi, udover over at 

få spillet holdene sammen, ikke 

kom helt tomhændede hjem. 

Træningen fortsatte og næste 

mål var nu SM. Jens Arvig kørte 

holdene til Haslev, hvor Sjællandsmesterskabet 

blev afholdt, 

Volley alt i alt 

for nu var holdene klar til at gi´ 

den gas. 

Under kampene kunne man tydeligt 

se, hvordan træningen havde 

båret frugt. Alle hold havde forbedret 

sig gevaldigt, men tydeligst 

var det at se, at Loke holdet, 

som nu hed ”drenge 1”, var gået 

fra godt spillende individer til et 

hold som virkelig forstod at spille 

sammen. Dette blev demonstre- 

ret i finalen 

hvor 

holdet vandt 25-18, 25-17. Pigerne 

endte med en 3. plads, 

hvilket desværre ikke sendte 

dem til DM. 

Men drengene skulle stadig af 

sted til DM, og det fandt sted d. 

15.-16. april på Blåkilde efterskole. 

Turen foregik i højt humør med 

Kim og Kim i fronten. Da vi ankom, 

blev vi modtaget af et specielt 

hold fra Blåkilde, som havde 

fået til opgave at indlogere holdene. 

Vi fik hurtigt pakket vores 

ting ud, for første kamp stod lige 

for døren. 

Første kamp var mod de frygtindgydende 

Ikast, og den kunne 

let blive meget afgørende for om 

vi kunne gå videre; derfor var vi 

ekstremt opsatte på at vinde. Vi 

endte med at vinde i 2 sæt, hvoraf 

det sidste var uden stort besvær. 

Det var en rigtig god start. Senere 

skulle vi møde Glamsdalen, 

Løgumkloster samt Hellerup. 

Generelt var vi godt med og 

slog de fleste hold. Vi tabte 

kun til Hellerup i puljespillet. 

Trods nederlaget i den 

sidste kamp gik vi alligevel 

videre fra puljespillet som 

1’ere til semifinalen, hvor 

vi skulle møde hjemmebaneholdet 

Blåkilde. I denne 

kamp spillede vi fremragende 

og var klart overlegne. (Kan man 

høre det er en af spillerne der 

skriver?) ;) 

Vi var nu i finalen, noget som vi 

bestemt ikke havde regnet med 

fra starten. 

Efter navneopråb og hilsen til 

tilskuerne gik kampen i gang. Vi 

spillede meget lige op med Djursland, 

men de rendte desværre af 

med sejren til sidst. 

Skuffet, og så alligevel ikke, 

vendte vi snuden hjemad med 

sølvmedaljer i hånden. Målet på 

efterskolen var nået og Kim lyste 

som en sol hele turen hjemad. 

Volley 

alt i alt 

Af 

Quist og 

Vestbjerg 

07-08 

1

GIE 

møder 

Botswana 

Af 

Anna 

Louise Voigt 

Svendsen 

07-08 

1 

Begejstringen 

var stor da mine efterskole venner 

og jeg en onsdag aften satte 

os sammen for et helt bestemt 

projekt. Ideen var, at vi skulle 

hjælpe den del af verden, som 

langt fra er lige så privilegeret, 

som vi er. Vi mødtes i vores samlingssal, 

hvor Lene Pries, som 

var den dame, der stod for 

projektet, bød os velkommen. 

Hun fortalte hvem hun var, hvad 

hun stod for og hvordan hun 

arbejdede. 

Det var et projekt hvor de gav 

mennesker, forældreløse børn 

i Botswana som led af aids, et 

mere værdigt liv. Det gjorde de 

via armbånd, som skulle sælges 

landet over for en simpel sum på 

GIE møder Botswana 

tredive kroner. 

Ganske simple armbånd, som 

mine kammerater og jeg samme 

aften skulle producere flest muligt 

af. Lene Pries havde fået ideen 

selv, og havde i samarbejde 

med nogle tidligere kolleger fået 

stablet projektet på benene. Hun 

viste os billeder fra hendes besøg 

og beskrev hendes oplevelser, 

hvilket gjorde indtrykket mere 

komplet. Jeg synes, det var lidt 

skræmmende at se hvor lidt man 

kan have, og så stadig have tilpas 

nok overskud til at sørge 

for dem, man holder af. Det gav 

mig endnu mere lyst til at lave 

de her armbånd sammen med 

dem, som jeg holder af. Jeg har 

selvfølgelig førhen hørt om en 

masse andre projekter for Afrika, 

men 

i og med, 

at det hele foregik på min skole, 

mit hjem, så havde det et eller 

andet sted meget mere sjæl med 

sig. Det var klart, at projektet, 

som stammer fra Kalundborg, 

ikke kunne redde hele verden, 

men ideen havde et realistisk og 

hjælpsomt formål, som var til at 

tage og føle på. Lene satte mine 

kammerater og jeg ind i hvordan 

vi skulle producere armbåndene. 

De skulle laves ud fra en 

bestemt model, men designet 

var valgfrit. Det gav en mulighed 

for at være kreativ på sin egen 

måde, og jeg følte, at jeg hjalp 

de forældreløse børn med noget,

som var en del af mig selv. 

Efter overraskende kort tid var 

vores arbejdslokaler fyldt med 

snore og perler. Resultatet var 

også ganske godt i og med, at 

materialerne stort set var brugt 

GIE møder Botswana 

op. Det var jo ikke fordi, vi kunne 

udrette overdrevet meget på en 

aften, men vi løste sammen en 

simpel opgave, som lå foran os. 

Projektets slogan er, at de står 

på hovedet for Afrika og trods 

det, at vi kun deltog en enkelt 

aften, så stod min skole, Gørlev 

Idrætsefterskole, på hovedet 

sammen med dem. 

1

Anden 

generation 

på 

GIE 

Af 

Gitte 

Bjergaard 

(Mortensen) 

0 

Nu er tiden kommet til at 2. generation 

af elever starter på GIE. 

Jeg var selv elev i 1987/88. 

Nu er det blevet min ældste 

datters tur til at opleve denne 

fantastiske skole. Det er rigtig 

dejligt og spændende, at komme 

tilbage og følge livet på GIE her 

21 år efter. 

Der er jo sket en del forandringer 

og sådan skal det jo være når 

man skal følge med tiden. Da 

jeg gik på GIE cyklede vi hver 

dag til Gørlev hallen for at gøre 

gymnastik og meget mere. I dag 

skal eleverne bare lige over græsplænen 

og så har de deres egen 

dejlige hal med springgrav mv. 

Elevantallet er også steget betydeligt 

fra 63 i 1987 til 103 i 

dag. Derfor har det også været 

nødvendigt og bygge til og inddrage 

den øverste etage hvor 

Åsmund tidligere boede med sin 

familie. 

Min fornemmelse er, at der 

er rigtig mange af ideerne og 

ånden på skolen som er helt den 

samme som for 21 år siden. Det 

bliver jeg yderligere bekræftet 

i, når så mange af lærerne fra 

dengang fortsat er ansat på GIE. 

Det tror jeg er helt unikt, og igen 

bevis for at det er en rigtig god 

skole og arbejdsplads. Det gør 

det også endnu mere hyggeligt 

for mig som forælder at komme 

på besøg, når man kan hilse 

på sine ”gamle” lærere. Måske 

synes min datter ikke altid, 

Anden generation på GIE 

at det er fedt at ens mor har 

gået på skolen. Men det var jo 

naturligt for mig at tage tilbage 

til GIE da hun skulle skrives op 

til efterskole. Jeg husker jo mit 

eget ophold som en rigtig god 

oplevelse. 

Jeg tror det er hårdere at være 

elev i dag, eller også har jeg 

lykkeligt glemt nogle af de 

strabadser som vi var igennem 

dengang. Jeg tror, der er kommet 

mere ”friluftsliv” på skemaet i 

forhold til hvad jeg husker. 

Vi var 8 ”gamle” elever der mødtes 

til gammel elevdag her i 2008. 

Det var rigtig sjovt, at snakke 

sammen igen. Det pudsige er, at 

vi husker så mange forskellige 

ting. Det er ikke de samme ting, 

oplevelser og indtryk som vi husker 

her så mange år efter. 

Vi var jo lidt ”prøvekluden” dengang 

i 1987 og mener jo, at det 

stadig er vores skole. Vi var med 

på råd når der skulle laves fx 

ryge regler og andre ting. 

Der er rigtig mange ting, som jeg 

genkender fra dengang. Kontakt 

grupperne, 1 uge hvor man skulle 

hjælpe til i køkkenet og en uge 

med pedellen. Masser af timer 

med gymnastik og boldspil af 

forskellig karakter. Skilejrskole 

og meget mere. Man kan også 

høre og fornemme at GIE forsat 

udvikler sig og gerne vil følge 

med tiden. Hele tiden nye planer 

for udvidelser og forbedringer 

for elever og lærer. 

Jeg synes, at det er helt fantastik, 

at kunne sende sine børn til en 

skole som GIE med så meget 

positiv energi og engagement.

Gl. 

elevforening 

har 

endnu en gang fået lov at skrive 

et indlæg i årsskriftet, og jeg vil 

på vegne af bestyrelsen gøre 

dette. 

Siden sidste år, er der sket et nyt 

tiltag i foreningen, men samtidig 

er også meget ved det gamle. 

Ændringerne dette år har været 

vores tiltag omkring oprettelse 

af en fond, som har til formål at 

forsøde dagligdagen for eleverne 

på GIE, denne fond blev oprettet 

på dette års generalforsamling. 

Dermed vil det fremover være 

muligt for nuværende elever i 

samarbejde med lærerne at søge 

fonden om midler til et tiltag, 

som kan forsøde livet for GIE’s 

nuværende og fremtidige elever. 

Idet endnu et år er gået har der 

siden sidste årsskrift også været 

en elevdag samt tilhørende fest. 

Dette løb af stablen d. 27. 

sep. 2008, hvor vi startede på 

skolen med generalforsamling, 

efterfølgende kaffe/te og kage, 

Gl. elevforening 

volley tunering som 

årgang 07/08 vandt 

og afslutningsvis 

en meget flot opvisning 

som årgang 

07/08 stod 

for. 

I den forbindelse 

vil jeg gerne sige 

tak til alle eleverne 

fra årgang 

07/08 som deltog 

i denne opvisning, 

da det var en stor oplevelse 

at være tilskuer, og 

drømme tilbage til dengang man 

selv stod på gulvet. Samtidig 

vil jeg også gerne takke alle 

gymnastiklærerne, som i den 

forbindelse gjorde et stort 

stykke arbejde med at få samlet 

eleverne og trænet med dem, 

så vi alle kunne nyde deres opvisning. 

Når alt dette positive er sagt om 

dagen på skolen, vil jeg samtidig 

opfordre til, at alle gamle elever er 

medlem af elevforeningen samt 

deltager i generalforsamlingen, 

da dette er fundamentet for bestyrelsen, 

som jo står for arrangeringen 

af festen. 

Uden en bestyrelse altså ingen 

fest, og der er jo kun en bestyrelse 

fordi bestyrelsesmedlemmerne 

er blevet valgt ind på elevforeningens 

generalforsamlinger de 

seneste år. Derfor håber jeg, at 

der er mange, som vil støtte op 

om næste års generalforsamling, 

da foreningen ellers må til at 

revidere, hvordan dagen skal 

sammensættes. 

Samtidig skal lige nævnes, at 

når man betaler for medlemskab 

i elevforeningen, så er det kun 

for et år af gangen, fra generalralforsamlingen 

det pågældende 

år til næste års generalforsamling. 

Samtidig vil jeg også gerne 

takke alle som deltog i årets 

elevfest på Svanevejen, da vi 

i bestyrelsen synes, det var en 

stor succes. Der var ca. 260 

mennesker til festen, hvilket er 

på samme niveau som sidste 

år, men med større lokaler og 

flere bartendere gik festen mere 

glat, og vi slap for lange køer i 

baren. 

Vi i bestyrelsen oplevede meget 

glæde, snak og festligt samvær 

på tværs af årgangene, og det 

er denne fest, der gør, at hele 

vores arbejde kan betale sig. 

Hvis der er nogle af jer, som 

deltog i elevdagen eller festen om 

aftenen, som har kommentarer, 

ris eller ros må disse meget 

gerne sendes til elevforeningens 

mail gieelev@yahoo.dk, eller 

hvis der er nogle, som har ideer 

osv. til elevforeningens arbejde. 

Gl. 

elevforening 

Af 

Randi 

Keinicke 

Nielsen 

1

Efterskolernes 

dag 

Af 

Tobias W 

07-08 

Onsdag den 2. april, tog samtlige 

elever fra Gørlev Idrætsefterskole 

til Antvorskovhallen, hvor vi skulle 

være hele dagen for at se en 

masse gymnastik opvisninger, 

og selvfølgelig også vise vores 

egen. Vi ankom vist omkring 

klokken tolv, for klokken et var der 

faneindmarch, hvor ti af skolens 

elever skulle være med. Der var 

udvalgt elever fra alle skolerne 

til at gå denne indmarch, og 

det var i grunden super fedt at 

opleve. Alle i hallen stod op – og 

der var pænt mange skal det 

lige siges – og der blev klappet 

og piftet så man ikke kunne høre 

sine egne tanker nede på gulvet. 

Jeg var i blandt de ti fra GIE der 

skulle være med til det, og det 

var en lidt sindssyg oplevelse, 

for én der ikke har prøvet sådan 

noget før. Umiddelbart lige efter 

indmarchen begyndte 

opvisningerne, og så kørte 

de ellers på til omkring 

klokken otte om aftenen. Vi 

skulle selv ind andensidst, 

lige før Stevns, så vi var ligesom 

nødsaget til at levere en 

pragtpræstation, da det var 

sådan en hjernedød springefterskole 

efter os. Da vi skulle 

til at gå på gulvet virkede 

det ikke som om at folk havde 

nerver på eller noget, vi havde 

trods alt også lavet en del opvisninger 

inden denne, men 

aldrig for så stort et publikum. 

Da musikken startede, gik vi 

Efterskolernes dag 

alle ind på gulvet, og så fløj de 

næste 35 minutter ellers bare af 

sted. Det var klart den bedste 

opvisning vi havde lavet indtil 

da, og da vi gik fra gulvet igen, 

var der kæmpe smil på alles 

læber, og stemningen blandt 

os var ”Omela com star”! Efter 

os var det som sagt Stevns, 

og de havde springmæssigt 

en knald fed opvisning. Da det 

hele var slut, skulle det danske 

ungdomslandshold i både Trampolin 

og Tumbling vise hvad de 

duede til, og det var ret fedt at 

slutte dagen med. 

Da det hele var slut, og alle var 

taget hjem, var det kun nogle 

af vores elever og nogle Vinde- 

Helsinge elever der var tilbage 

til at rydde op i hallen, og 

sørge for at det var pænt, da 

det var os der var værter for 

efterskolernes dag. Det var 

ikke det store problem, for der 

var ikke så rodet, og Jakob og 

jeg fandt også en pakke kiks 

vi kunne spise, så det var bare 

top dollar! Da Sune langt om 

længe havde godkendt vores 

oprydning, og vi havde spist 

lidt slush ice, og hygget os, gik 

turen ellers hjemad igen. Det 

var en sindssygt fed dag at være 

med til, der var sådan set god 

stemning hele dagen, og jeg 

tror at alle nød det. Jeg tror at 

jeg taler på hele skolens vegne, 

når jeg siger at det er noget man 

sent vil glemme.

Vi tog af sted 

tidligt om morgenen 

og kørte 

mod vores 

mål, der var 

Faxe. 

Vi skulle til 

stævne idrætscross 

efter at 

have trænet det 

ugentligt hele 

skoleåret igennem. 

Vi ankom til 

efterskolen Faxehus 

ved 10-tiden, og formændene 

for de fire hold, 

Gørlev stillede med, skulle straks 

efter til informationsmøde. Vi 

stillede med et pigehold, et mixhold 

og to drengehold. Derefter 

gik vi i gang. Programmet var delt 

op i fem dele. Formiddagsdelen 

foregik omkring efterskolen, hvor 

vi skulle deltage i fire discipliner: 

Sejle i kano, løb med kano, 

øksekast og bueskydning. 

Gørlev klarede sig fint. Blandt 

andet var mix-holdet dem, der 

havde den næst hurtigste tid i kanosejlads. 

Efterfølgende cyklede 

vi ud i en nærliggende skov, hvor 

vi skulle bygge en lejrplads. 

Vejret var nogenlunde, solen 

skinnede lidt, men det var ikke 

specielt varmt. Gørlevs fire hold 

lagde sig alle i nærheden af 

hinanden, og vi nåede næsten 

at blive færdige med lejrpladserne, 

inden vi skulle af sted til 

næste del af programmet. 

Idrætscross 

Der var visse 

krav til vores lejrpladser. Foruden 

bivuakken, som vi skulle 

sove i, skulle vi også bygge et 

cykelstativ, et skraldestativ og 

et fedthul til det overskydende 

mad. Da det var klaret, cyklede 

vi på en lille sti ca. fem kilometer 

og ankom til Feddet. Ved Feddet 

skulle vi også deltage i fire discipliner: 

Bike & Run, kajak, rulleskøjter 

og forhindringsbane. 

Ud over det skulle vi løbende 

også rundt og klippe nogle poster 

i området. Da vi var færdige, 

cyklede vi hjem, og det var heldigt, 

at vi om formiddagen havde 

færdiggjort bivuakken og stillet 

vores bagage ind under, for 

det var begyndt at regne. Vi gik 

straks i gang med maden, som 

også skulle bedømmes af dommerne. 

Dommerne kom også 

forbi for at bedømme vores 

lejrpladser, og flere af 

holdene klarede 

sig rigtig godt. 

Efter det var der 

lidt tid til afslapning 

og forberedelse 

på en 

af de udfordringer, 

som flere 

havde set frem 

til med bange 

anelser, nemlig 

løbeturen på 10 

km. Det gik overraskende 

godt, og da vi løb 

om natten, føltes det ikke 

på samme måde, som når 

man løber om dagen. Det var 

meget nemmere. Det regnede 

lidt på turen, men det gjorde ikke 

så meget, og det var dejligt 

at kunne lægge sig ned i soveposerne 

og velfortjent få sig 

noget søvn, inden vi skulle op 

næste morgen, hvor vi blev udsat 

for den allersidste udfordring, 

der var orienteringsløb. Løbet 

foregik rundt omkring i skoven, 

og der var meget mudret, men vi 

var blevet immune over for det. 

Da løbet var færdigt, kunne vi 

endelig pakke sammen og tage 

tilbage til Faxehus Efterskole, 

hvor vi fik serveret en lækker 

morgenmad og fik offentliggjort 

vinderne. Især Gørlevs drenge 

havde klaret sig godt. De vandt 

henholdsvis en første- og en tredjeplads. 

Mix-holdet havde klaret 

sig godt i mange af de sportslige 

Idrætscross 

Af 

Kristine og 

Frank 

07-08

discipliner, men lejrpladsen var 

en medvirkende årsag til, at 

det ikke gik helt så godt som 

forventet. Alt i alt var det en 

god tur, og vi blev udfordret på 

mange måder. 

Idrætscross

D. 22 marts skulle slaget stå. 

Nogle måneder inden var vi 

på springlinjen begyndt at gå i 

træningslejr. Vi gik i tænkeboks 

omkring rytmeserien da vi selv 

skulle lave den, og det kan altså 

godt tage rimelig lang tid. I 

en periode føltes det, som var 

hele vores fritid sat på standby 

til dette projekt. Dog skal det 

nævnes, at det var utrolig fedt at 

få udfordringen og muligheden 

for selv at kaste sig ud i at lave en 

serie, med de ting og den musik vi 

syntes kunne være interessante 

at have med. Efter mange timers 

debat og sved foran spejlet i salen, 

fik vi omsider sammensat en 

serie ved hjælp af 

Spring-rytme DM 

vores forskellige baggrunde og 

erfaringer. Drengene og mix 

holdet havde også været i fuld 

gang med serieudformningen, 

og Kasper og Sune var tilfredse 

med vores færdige værker. Nu 

handlede det bare om at terpe 

dem igennem, igen og igen og 

igen.. 

Springtimerne gik med indøvning 

af vores spring. Hvem skulle 

springe hvilke spring? Og i 

hvilken rækkefølge? 

Gennem hele året har vi trænet 

vores springfærdigheder, og selv 

fodboldpigerne var med inde på 

gulvet til 

konkurrencen, hvilket var vildt 

imponerende. Man kan udvikle 

sig ekstremt meget på et år, hvis 

man bare arbejder med det og 

tror på sig selv. Det er det der 

er så fantastisk ved efterskole, 

det varer for langt de flestes 

vedkommende kun et år, men 

den udvikling der sker med en, 

især som person, svarer til langt 

flere. 

Endelig blev det den store dag. 

Vi kørte tidligt om morgenen, de 

fleste brugte busturen på at sove, 

mens andre ambitiøst satte hår. 

Da vi ankom til Silkeborg var 

mange andre efterskoler også 

mødt talstærkt 

op. 

Springrytme 

DM 

Af 

Emilie Olsen 

og Line Juul 

Jensen 

07-08

Nu gjaldt det om at fyre festfyrværkeriet 

af, klappe og støtte 

op om sine kammerater. 

Nerverne begyndte at vise sig, 

især hos nogle af de knapt så 

erfarne gymnaster. Bannere og 

slagsange fløj gennem luften og 

det kunne mærkes på stemningen 

at det var efterskole DM 

frem for almindeligt DM. 

De første på gulvet var pige B. 

Efter grundig opvarmning kom vi 

lidt forsinket på gulvet, og i forvirringen 

kom vi desværre til at 

ligge os lidt forkert på konkurrencegulvet 

fra start, men det opdagede 

vi først bagefter. Serien 

gik fremragende og publikum 

var med, så trods fradrag p. g. a. 

forkert startposition fik vi 

gode point. Springene 

både på måtte og 

trampet gik som 

de skulle, med en 

enkelt kikser eller 

to og vi sluttede 

på 17,90, hvilket 

gav os en 7. 

plads. Så blev 

det drenge B, 

de klarede det 

også i flot stil, 

fik 19,60 og en 

7. plads. Så 

blev niveauet på 

springene hævet 

og A rækkerne 

gik på gulvet. 

Spring-rytme DM 

Først vores mix hold som havde 

noget at leve op til eftersom 

sidste års årgang vandt guld i 

mix A. Forinden var vi i avisen 

blevet sammenlignet med efterskoler 

som Flemming og Vejstrup 

og forventningerne var høje. 

Men de tog det i stiv arm, øvede 

som knapt så øvede gymnaster, 

leverede en flot præstation, så 

flot at den rent faktisk vandt 

guld. Af bar glæde blev der fældet 

et par tårer i jublen og sammenholdet 

blev endnu en gang 

styrket. 

Sidst var drenge A. Vores drenge 

var oppe imod nogle af de 

tunge drenge 

inden for springrytme, men de 

gav den max gas og lagde sig 

placeringsmæssigt solidt på en 

7. plads ud af 14. 

I alt var det en stor oplevelse, 

både for de som aldrig har haft 

med gymnastik at gøre før, de 

fandt ud af at det altså er andet 

end fejesving og at man faktisk 

kan konkurrere i det, men også 

en sjov oplevelse for de erfarne 

at opleve det sammen med efterskolen.

I majemneugen 

var hele friluftsholdet 

i Sverige på kanotur sammen 

med Per, Else og Kim vi var 28 

der var af sted så vi var en okay 

stor flok. 

Det hele startede kl. 4.15 mandag 

morgen hvor to af frilufterne 

skulle op og lave morgenmad 

til alle de andre. Kl. halv 5 fik vi 

morgenmad og kl. 5 sad vi alle 

sammen i Jens Arvigs bus og 

var klar til at tage til Sverige. Vi 

tog færgen over til Sverige og da 

vi kom over på den anden side 

manglede vi den ene lærer Kim, 

han havde ikke nået at komme 

ned til bussen så han blev nødt 

Friluftsholdet i Sverige 

til at gå en om vej så det tog 

noget tid. Da vi ankom til det sted 

hvor vi skulle låne kanoer fik vi 

lige lidt frokost inden vi pakkede 

kanoerne og tog af sted, vi var 

delt op i 3 grupper og hver gruppe 

sejlede med hver deres lærer. 

Det tog hele eftermiddagen at 

sejle op til det sted vi kunne være 

og under en del af turen havde 

det regnet så vi var godt våde. 

Da vi ankom til lejrepladsen 

pakkede vi ud, byggede vores 

lejreplads og lavede mad i de 

madgrupper vi var blevet delt op 

i. Efter vi havde spist og rydtet 

op havde vi en lille aftensamling 

hvor vi sang et par sange, efter 

det gik vi i seng for vi var helt 

udmattede. 

Næste dag tog vi 

op og spiste morgenmad 

ved 9 tiden. 

Efter vi havde 

haft morgensamling 

hvor vi fik 

at vide hvad vi 

skulle i løbet af 

dagen pakkede vi 

en lille rygsæk og 

tog af sted på den 

tur lærerne havde 

planlagt. Vi sejlede 

stadig i de 3 grupper 

men i dag havde vi bare fået 

en ny makker. Efter vi havde 

sejlet et stykke tid kom vi til 

et sted hvor vi kunne bade og 

selvfølgelig var der er par drenge 

der skulle ud og lege. Vi spiste 

frokost et stykke derfra og efter 

frokost gik turen hjem til lejren. 

Da vi kom tilbage hyggede vi 

og fiskede og nød det dejlige 

vejr. Efter mad og aftensamling 

skulle vi i seng. Næste dag til 

morgensamlingen fra vi lov til at 

vælge mellem 3 tilbud det ene 

var at vi kunne komme ud og 

fiske og de to andre var nogle 

ture hvor vi bare skulle sejle lidt 

og så bare slappe af og hygge 

os og det var en rigtig hyggelig 

dag og alle hyggede sig hver 

sit sted. Da vi kom tilbage om 

eftermiddagen var vi ude og 

bade, det var koldt men dejligt. 

Friluftsholdet 

med kano 

i Sverige 

Af 

Christina 

Boel 

Kuhlmann 

07-08

Om aften skulle vi på et lille 

aftenløb rundt på øen vi boede 

på og det skule vi gøre i vores 

madgrupper. Det var rigtig 

hyggeligt og til aftensamling 

skulle vi så fortælle en historie 

og synge en sang vi selv havde 

fundet på og noget lærerne havde 

kaldt en troldestamper og det 

skulle vi så selv finde ud af hvad 

vi troede det var det var rigtig 

Friluftsholdet i Sverige 

sjovt og høre om hvad de andre 

troede det var. 

Næste dag pakkede vi lejren sammen 

og sejlede tilbage næsten 

tilbage til det sted vi havde lejet 

kanoerne hvor vi byggede en lille 

lejr. Efter at vi havde gjort kanoerne 

rene var der nogle der 

sejlede tilbage med dem til det 

sted vi havde lejet dem. Om aften 

hyggede vi os sammen for 

det var vores sidste aften på 

turen. Næste morgen pakkede vi 

teltene ned og pakkede bussen 

og så kørte vi hjem vi var tilbage 

på skolen ved 1 tiden. Om aften 

kom vores forældre og skulle se 

det teaterstykke som nogle havde 

lavet og de skulle se nogle 

power point show og nogle af de 

ting vi andre havde lavet.

Jeg kiggede ud af vinduet. Vejen 

forsvandt hurtigt under bilens fire 

hjul. Vi var på vej til København, 

på vej til Copenhagen Marathon. 

Selv om det var uvirkeligt, vidste 

jeg, at om et par timer ville der stå 

tolv unge mennesker fra Gørlev 

Idrætsefterskole, klar til at løbe 

de mange kilometer. Vi havde trænet 

meget, og vi vidste, at det var 

nu vi skulle bevise, at det havde 

været det hele værd. Ugen op 

til marathonet havde været en 

utrolig mærkelig uge. Den havde 

været fyldt med følelser som 

spænding, angst og nervøsitet. 

Jeg var den eneste pige fra skolen 

som skulle løbe, hvilket gjorde 

min nervøsitet større. 

3 uger inden maratonet havde 

de fleste af os løbet BT-halvmarathon. 

Det havde været en fed 

oplevelse, og den havde helt 

klart hjulpet til, at vi glædede os 

til Copenhagen Marathon. Det 

længste jeg nogensinde havde 

prøvet at løbe, var altså 21 km. 

Tanken om at skulle løbe det 

dobbelte, gjorde mig endnu 

mere nervøs. Men det ikke 

at vide, hvordan ens krop vil 

reagere gør, at man bliver 

mere end nervøs, måske 

endda bange. Men eftersom 

jeg havde sat mig 

i hovedet, at jeg skulle 

gennemføre, var der ikke 

andet at gøre end bare at 

kaste mig ud i det, og så ellers 

træne og spise rigtigt. 

KBH marathon 

Da vi stod foran det store startskilt 

følte jeg mig klar. Jeg var 

frisk og veludhvilet. Starten lød 

og vi begyndte at småløbe. De 

mange mennesker som bevægede 

sig forbi mig, gav mig et sus 

i maven. Når man kiggede rundt 

kunne man se folks koncentrerede 

ansigter, det var tydeligt 

at alle var her for det samme, 

nemlig at løbe de 42 km. 

Det var dejligt vejr, og man kunne 

mærke den stille luft i ryggen. Jeg 

smilede ved tanken om at jeg endelig 

var her. Mine ben bevægede 

sig under mig, og uden at tænke 

over det, løb jeg kilometer for 

kilometer. Da var var nået halvvejs 

kunne jeg allerede mærke 

benene syre. Alligevel tvang jeg 

mine ben til at flytte sig skridt for 

skridt. Musikken spillede i mine 

ører, og hver gang jeg troede at 

jeg simpelthen ikke kunne mere, 

så jeg enten min far og søster eller 

nogle andre jeg kendte. Hver 

gang gav det en helt ny energi, 

som gav følelsen af at man kunne 

gøre det umenneskelige. 

Jeg prøvede at tænke på noget 

andet, og pludselig så jeg et skilt 

hvor der stod 32 km. Mine ben 

smertede og jeg blev enig med 

mig selv om, at nu kunne der umuligt 

komme mere smerte i mine 

ben, så jeg satte tempoet op. På 

de sidste 10 km. overhalede jeg 

utrolig mange. Det gav et skub til 

selvtilliden at se sig selv løbe forbi 

voksne mænd når man ”kun” 

er en pige på 17 år. Efter 4 timer 

og 27 min. nåede jeg målstregen. 

En følelse af lettelse 

og glæde 

KBH 

marathon 

Af 

Signe Stripp 

07-08

spredte sig i kroppen, men den 

varede kun omkring 2 min før 

jeg mærkede smerten i benene. 

Smerten som var utålelig. Den 

var over alt i benene og der var 

intet man kunne gøre for at få den 

væk. Jeg lukkede øjnene og prøvede 

at glemme hvor ondt det 

gjorde, mens jeg koncentrerede 

mig om at blive stående på benene. 

En stor medalje blev hængt 

om min hals, og jeg fik stukket 

en rød rose i hånden. Min mund 

Marathon 

var tør, og det eneste jeg egentlig 

havde lyst til, var vand. Jeg gik 

med langsomme skridt hen mod 

det sted, hvor vandet var. Der 

var mange mennesker, så det 

var svært at komme frem. Da 

jeg endelig fik sat mig ned, var 

det svært at forstå, at man kunne 

have så ondt i benene. 

Efter en så stor oplevelse som 

jeg er sikker på ingen 

af os vil glemme, 

vil jeg give en stor tak til de tolv 

personer som nød den store 

oplevelse med mig: 

Nikolaj Vestbjerg, Christian Gerner. 

Jonas Lykke Larsen, Anders 

Rytter, Lasse Østerild, Johan 

Pram, Anton Sylvester, Marco 

Jensen, Asger Bjerre-Nielsen, 

Jonas Krebs. 

Også en stor tak til alle de forældre 

som var med inde og bakke 

os op.

Torsdag d. 26. juni 2008 

var det endnu engang blevet tid 

til det årlige Reersøtriatlon. Løbet 

er en 15 år gammel tradition på 

Gørlev Idrætsefterskole. 

Hvert eneste år, har elever 

fra efterskolen deltaget aktivt 

i en konkurrence mod tiden, 

vejret, muren og ikke mindst 

dem selv. Per Lindgren, stifter 

af traditionen fortæller: Det 

startede som "Tissøtriatlon" 

for knap 15 år siden. Dengang 

indgik disciplinen kano/kajak, 

men da elevtallet steg fra 86 til 

102, måtte man ændre både rute 

og discipliner af økonomiske 

årsager. Den rute vi har i dag, er 

desuden i smukkere omgivelser, 

og på den måde, føler jeg det 

Reersø triatlon 

ikke som et 

nederlag, at vi 

har måttet fjerne kano/kajak-disciplinen. 

Per Lindgren er selv en 

erfaren triatlet, da han 

de første mange år 

havde hurtigste tid 

blandt drengene. 

Ruten var inddelt i 

5 etaper. På den første 

skulle man tilbagelægge 

små 20 

km, dette foregik 

i åbent 

landskab 

og derfor 

masser af 

vind. 

Anden etape 

foregik 

i vandet, hvor knap 1 km vand 

skulle krydses på bedste 

måde. Efter at have 

krydset vandet, kom 

man til øen Reersø, 

hvor der skulle løbes 

7 km rundt i bakkerne. 

Herefter gik turen 

tilbage over det kolde 

vand. Sidste etape var 

en forkortet cykeltur 

tilbage til skolen på 

ca. 9 km. På ruten var 

strategisk placerede 

officials, såsom vejvisere, 

tidtagere og væskeudleverer. 

Starten skulle gå kl. 10.00 og de 

fleste af de 62 deltagere, cyklede 

ud på ruten uden de store forventninger 

til sig selv, men med 

en fælles forhåbning; at få en 

fed oplevelse med hjem 

her på anden sidste 

dagen af vores skoleår. 

De fleste hold 

havde gjort det 

til en "hyggetur" 

f.eks. stillede et 

4-mands drengehold 

op i vaskeægte 

"Speedos". 

Der var selvfølgelig 

også ambitiøse 

deltagere, 

som skulle prøve 

ve at slå de eksisterenderekorder. 

Reersø 

triatlon 

Af 

Andreas 

Hannibal 

og Stine 

Camilla 

07/08

Uheld på ruten, er jo desværre 

ikke noget man kan forhindre, 

og allerede efter knap 10 km. 

cykling, kom den første punktering. 

Den blev efter fuldt af 

endnu en punktering, en værre 

en af slagsen, da et helt søm 

borede sig op i dækket. Nogle 

blev ramt af astmaanfald, mens 

andre måtte se blodet løbe fra 

næsen. Der var også en del, 

som både kørte og løb forkert 

– dette resulterede senere i diskvalifikation 

på trods af nye re- 

korder. 

Reersø Triatlon 

Johan Pram, diskvalificeret 

vinder af drenge solo rækken 

udtaler: Det har været et utroligt 

hårdt løb, og jeg føler virkelig 

at jeg har givet alt jeg kunne. 

Det er surt at skulle blive disket 

nu, efter jeg faktisk har slået 

rekorden med næsten 9 min. 

Rekorder var der var masser, på 

trods af 5 diskvalifikationer. Der 

blev slået rekorder i drenge 2mands 

(Sigurd Ankjær og Mads 

Skovgaard), Mixed 2-mands (Trine 

Skaarup og Kasper Bisgaard), 

piger solo (Signe Stripp) og piger 

3-mands(Maria Gjerløf, Emilie 

Olsen og Anna Handberg). Da 

de trætte deltagere endelig kom 

over målstregen, kunne de se 

frem til en omgang massage og 

frokost i fri. 

De fleste kom ind med en rigtigt 

god følelse. Skønt de var trætte 

og udmattede, følte de alligevel, 

at de havde haft en god dag, 

som de sent vil glemme. For de 

fleste var dette den hårdeste 

dag hele året, både fysisk og 

psykisk.

Forord 

Vi har i årsskrift udvalget fundet 

det interessant at medtage en 

eksamensopgave i dansk. 

Efter samråd med Andreas Hannibal, 

elev i 07-08, kan man her 

læse besvarelsen til FS10 i dansk. 

Prøv selv at analysere billedet til 

opgaven eller nyd Andreas’ besvarelse. 

3 ”Om kunst” opgave A: 

Skriv en artikel til et ungdomsblad, 

der har tema om kunst. I 

artiklen skal du vurdere Kathrine 

Ærtebjergs maleri og skrive om 

den betydning, som kunst har for 

dig og din generation. 

Revolutionerende Kunst griber 

Ungdommen 

Stadig flere og flere unge går 

på udstillinger og museer landet 

over, for at følge med i den nye 

mode, det er blevet at være kulturel. 

Vi ser det gang på gang, flere 

unge stikker hovedet ind på 

kulturelle steder, såsom caféer, 

biografer og ”grønneområder” 

– men nu også kunstudstillinger 

og museer. Den danske ungdom 

er nemlig blevet grebet af den 

revolutionerende måde at kreere 

kunst på. 

Kunst kan betyde mange ting, 

men for de fleste, er det en måde 

at udtrykke følelser på. Kunst er 

Hannibals eksamensstil 

også til for at vække 

følelser hos os tilskuere, 

men noget 

af det så fantastiske 

ved kunst, er netop, 

at det ikke behøver 

at vække de samme 

følelser hos alle. 

Kunst er et gammelt 

begreb, og har eksisteret 

så længe som 

mennesket selv. 

Kunst 

er mange ting 

Begrebet kunst er 

meget stort og kan 

bruges i næsten alle 

sammenhænge. 

Mange vil sige, at 

kunst er materielle 

ting, såsom skulpturer, malerier, 

keramik osv. De fleste unge har 

dog deres helt egen opfattelse af 

begrebet kunst og bruger det tit i 

deres egen dagligdag. 

Når spørgsmålet: ”Hvad er kunst 

for dig?” bliver stillet, findes der 

utallige forskellige meninger og 

svar. Det er også en af de ting, 

som unge finder fantastisk ved 

kunst: at alle holdninger omkring 

det kan accepteres. 

Søren Jacobsen 16, København: 

Det er svært at sige konkret hvad 

kunst er, men for mig, er det ting 

med følelser i. Jeg elsker at læse 

digte og høre sange med et godt 

budskab. For det første bliver 

jeg glad af det, og for det andet, 

hjælper det mig, med at danne 

holdninger om ting, jeg ikke går 

og tænker over til hverdag. F.eks. 

krig, kærlighed og venskab. En 

anden form for kunst jeg godt kan 

lide er graffiti, for det er meget 

nyt, og samtidig med det er en 

smule oprørsk, er der alligevel 

nogen, som maler utroligt smukt 

på den måde. 

Søren er langt fra den eneste, 

der har den holdning til en af de 

nyeste former for moderne kunst. 

Faktisk viser en meningsmåling 

foretaget af Dansk Statistik, at 

39 % af danske unge imellem 

14-18 år, enten selv har prøvet 

at male graffiti, eller godt kunne 

tænke sig det. Om det så er 

Revolutionerende 

kunst 

griber 

ungdommen 

Af 

Andreas 

Hannibal 

07/08

for kunstens skyld, sættes der 

selvfølgelig spørgsmålstegn ved 

blandt kunstnere og kunstinteresserede 

landet over. 

Kunst vækker følelser 

At kunst vækker følelser, har 

igennem længere tid været klart 

for mange, men præcis hvilke 

følelser de vækker, er svært at 

sætte ord på. De fleste digte 

omhandler f.eks. temaer som 

kærlighed, had, venskab og krig, 

mens mange malerier vækker 

følelser som lyst og trang eller en 

form for spørgende, tænkende 

følelse. 

På et museum i Danmark, hænger 

Kathrine Ærtebjergs maleri: 

”En sensommerdag”. Maleriet 

blev malet i 2006 og et 

205x200cm stort oliemaleri på 

lærred. Maleriet forestiller en 

mand liggende i en mose, ud af 

hans mave vokser et stort træ, 

hvor der er dyr og et hus blandt 

grenene. At vurdere dette maleri 

blev en ganske svær opgave, for 

ved første øjekast, fandt jeg det 

utroligt charmerende og tankevækkende. 

Jeg fik en idé om et 

sødt lille skovmandshus midt ude 

i skoven, hvor dyrene løb omkring 

og legede. Jeg blev utroligt glad 

og begyndte at smile. Da jeg så 

spurgte Emil Kløverpris Kamp 17, 

Odsherred, om hvad han syntes 

om maleriet, fik jeg en helt anden 

fortolkning end min egen: Det er 

da et meget flot maleri, jeg kan 


rigtig godt lide dets budskab, men 

alligevel vækker det en gru hos 

mig. Jeg bliver i dårligt humør, af 

at tænke på den verden vi lever i 

med forurening osv. 

Efter han var gået, kiggede jeg 

igen op på maleriet, og da slog 

det mig, at det måske i virkeligheden 

forestillede den situation, 

vi mennesker er ved at sætte os 

selv i. Manden var måske død af 

den sorte røg fra skorstenen på 

det lille hus. Og fuglene i træet 

var måske rovfugle, som kun 

ventede på det øjeblik, hvor man 

vendte ryggen til. Træet som voksede 

ud af mandens mave, var 

også dækket med tornelignende 

sorte ting. 

Men det er jo også en af de fantastiske 

ting ved kunst. Det ene 

øjeblik forestiller de noget, og 

det næste noget andet. Man ved 

aldrig rigtig hvor kunstneren vil 

hen, med det han eller hun nu 

har kreeret, men man ved, at 

der med de fleste ting, er et eller 

andet form for budskab. Det er i 

hvert fald en ting, der skal være 

der, hvis kunsten skal tiltrække 

de unge. 

Et godt budskab! 

Det behøver ikke være klart, for 

unge kan godt lide, selv at skulle 

tænke over tingene og danne 

deres egen holdninger. Ligesom 

med politik, behøver man heller 

ikke være enige om kunst. Men 

da jeg altid har været en dårlig 

taber, og mindre god til at argumentere, 

kontaktede jeg alligevel 

kunstneren selv: Kathrine Ærtebjerg, 

39 år: Du får mig ikke til at 

fortælle hvad min umiddelbare 

tanke var med maleriet, men jo, 

det har da helt sikkert noget 

med min holdning til samfundet 

at gøre. Jeg er meget stolt af 

maleriet, og jeg syntes faktisk 

det er noget af det bedste jeg 

har lavet de seneste par år. Jeg 

brugte lang tid på det, for jeg ville 

virkelig have, at det skulle ramme 

plet hos jer tilskuere. Især hos 

de unge! 

Ligegyldigt hvilken idé der ligger 

bag det godt 2x2m store maleri, 

vil jeg vurdere det til flot og godt. 

Et flot stykke arbejde, flot udført, 

med flotte farver og et flot motiv. 

Godt fordi det stiller spørgsmål til 

samfundet, på den ene eller på 

den anden måde, godt fordi man 

kommer til at tænke over, hvad 

det virkelig forestiller. 

Kunstner – hvad er det? 

En kunstner er et meget vidt 

begreb, det kan være alt lige fra 

en fodboldspiller, til en keramiker. 

Fælles for alle kunstnere er, at de 

kan fascinere os, de kan skabe 

banebrydende ting, som kun 

ganske få rigtigt forstår og ser 

fidusen i. En kunstner sætter sig 

mål, ikke blot for sig selv, men 

for samfundet han eller hun lever 

i. De fleste kunstnere tror på en 

bedre måde at leve på, og vil med

deres kunst gøre dette muligt for 

så mange, som har muligheden 

for det. Kunstnere arbejder bedst 

når de er i følelsesmæssig ubalance, 

på den måde udtrykker 

de sig selv bedst, og giver mest 

muligt af deres absolut inderste, 

til det håndværk de nu er i gang 

med. Der findes 2 forskellige 

slags kunstnere: professionelle 

og amatører. Når man er professionel 

kunstner, kan man leve af 

sin kunst. Man gør sin kunst til 

en forretning og sælger ud af det 

man nu har lavet. En professionel 

kunstner er primært keramikere, 

malere, eller skulptører. 

Men der findes også professionelle 

digtere, som udgiver deres 

digt i digtsamlinger, eller sammen 

med noveller osv. Igen er det jo 

op til ens opfattelse af kunst. De 

fleste kunstnere starter i ungdomsårene, 

mange for at forfølge 

en drøm, om et nærmest frit liv, 

andre blot for at have noget, at 

give sig til. Karl Åge Rige, professionel 

maler og skulptør udtaler: 

Jeg startede allerede som knægt. 

Lige fra jeg har været helt lille, 

har jeg været vildt med former 

og farver. Derfor følte jeg det helt 

normalt, da jeg som 17-årig for 

første gang solgte en skulptur. 

Mine forældre mente jeg var blevet 

skør, og så hellere jeg læste 

til advokat eller læge, men jeg 

vidste hvad jeg ville. I dag har jeg 

jo stor succes med det. 


Kunstner er mere eller mindre 

noget alle kan blive, da det er 

så bredt et erhverv, men man 

skal alligevel kunne noget ekstra 

ordinært og specielt, for at blive 

en anerkendt kunstner. 

Kunstens betydning 

At kunsten i den grad har grebet 

den danske ungdom, kommer 

ikke som et chok for mange. I 

lang tid har kunst været populært 

herhjemme og den danske kunst, 

er også meget velset i udlandet. 

Men hvad er det for en type kunst 

der netop fascinerer de unge? 

Hvad er det for en betydning kunsten 

efterhånden har fået? Den 

type kunst som fascinerer os 

unge, er den revolutionerende, 

den opsigtsvækkende, og den 

”farlige” kunst. For os unge er 

det kunst, når 2 mænd overfalder 

statsminister Anders Fogh 

Rasmussen, for at hælde maling 

ud over ham. Den danske 

ungdom vil have noget nyt og 

farligt, derfor går vi ind for ting 

som graffiti, erotiske malerier og 

meget tankevækkende kunstgenstande, 

ind imellem hænder 

det også, at man falder over en 

flot skulptur eller noget lignende, 

som falder i god smag, men det 

er ikke dette som tæller, og det 

er ikke det, som gør kunsten så 

betydningsfuld. Personligt er 

den betydningsfulde kunst for 

mig, den kunst som får mig til at 

føle, den kunst som, at jeg kan 

identificere mig selv med, og den 

kunst som giver mig håb for et 

bedre liv, og et bedre samfund. 

Vi unges generation har længe 

været bidt af materielle ting, såsom 

computer og fjernsyn, men 

langsomt syntes jeg vi vågner af 

vores dvale, og ser skønheden 

i andre lys levende ting. Nogen 

tænker: ”Øv!” når far og mor siger 

vi tager en tur på museum. Jeg 

tænker: ”Sådan!”, for så kan jeg 

opleve ting, som jeg til hverdag 

ikke går og tænker så meget 

over. Jeg føler mig i live, når jeg 

går ned ad gangene med den 

smukke kunst over det hele, og 

med de masse spørgsmål jeg 

kan stille mig selv, blot ved at se 

på et maleri. Så længe vi unge 

kan identificere os med kunsten, 

lige meget hvilken slags det er, så 

tror jeg stadig flere og flere unge 

vil følge trop. I vores globaliserede 

verden er et vigtigt også at 

have tid, og stoppe op for at nyde 

den et øjeblik. Der findes utroligt 

meget kunst, som faktisk vækker 

masser af følelser og tanker 

i os unge. Nu gælder det bare 

om, at vi må ud og finde alt det 

kunst. Finde netop vores slags 

kunst, ikke den som mormor har 

stående hjemme på hylden, men 

den som fascinerer os, den som 

giver os en smag på livet, blot 

ved et enkelt penselstrøg. 

For den findes.

Fællesskab 

og 

individ 

Af 

Alberte 

Bruun 

Christensen 

07/08 

Elevrådsformandstale ved skoleafslutningen 

maj 2008 

Fællesskab og individ. 

Fællesskab og individ. Det er så 

vide begreber at man knap nok 

begriber det. Hvor mange fællesskaber 

mon ikke der findes 

verden over? Og endnu mere 

utroligt; antallet af individer der 

hver i sær er med til at skabe 

disse fællesskaber. 

Billedet af et fællesskab ændrer 

form og farve, for at tilpasse sig 

og følge bevægelserne i vores 

liv. I mit hoved ser fællesskab 

sådan ud: Vi er 100 unge mennesker, 

der i større eller mindre 

grad lever i symbiose med hinanden. 

Dette er et helt fantastisk 

værk, og utroligt at kunne være 

en del af. De egenskaber man 

udvikler i løbet af sådan et år til at 

kunne være en del af så stort et 

fællesskab, til at lære at leve med 

hinanden som vi er, og til tider at 

tilpasse sig, er egenskaber der 

alle vil komme os til gode på et 

tidspunkt. Vi lever i en egoistisk 

verden, hvor individualitet er en 

værdi, der hos langt de fleste, 

sættes utrolig højt. Alle kæmper 

for deres egne resultater, og 

lægger derfor fællesskabets i 

baggrunden. Selvfølgelig er det 

vigtigt, at kæmpe for sig selv og 

sit liv, men jeg tænker indimellem 

på, hvor store resultater vi kunne 

opnå, hvis vi lagde os selv i bag- 

Fællesskab og individ 

grunden og 

begyndte at tænke i fælleskab. 

Tilbage til skolen: I folkeskolen 

tror jeg, folk i højere grad tænkte 

individuelt – man havde da 

venner, og var måske en del 

af en vennegruppe, men man 

var ikke tvunget til at leve sammen. 

Derhjemme havde man 

’3 liv’; livet i skolen, livet på 

hjemmefronten og livet i form af 

en fritidsinteresse, alt sammen 

med hvad der dertil høre såsom 

de reelle omgivelser, vennerne 

og de tilknyttede voksne. Alle 

forskellige fra sted til sted. Når et 

tog kører af sporet, tager man det 

af, reparerer det, og sætter det 

på skinnerne igen. Det samme 

er gældende her, det er muligt 

at sætte et tog på standby, hvis 

sporet er midlertidigt ødelagt. 

Men på efterskolen må denne 

reparation af skinnerne være en 

del mere effektiv, man har ikke 

to andre liv at falde tilbage på. 

Vi er i højere grad nødt til at løse 

problemerne. Her på skolen har 

vi ét liv; venner, familie og fritidsinteresse 

er en og samme ting. 

Man lære at man er nødt til at 

spille med åbne kort, lægge 

problematikkerne på bordet, når 

dette er nødvendigt. Og ikke kun 

når man selv har noget på hjertet, 

nej, også når andre viser sine 

kort, må man lytte med interesse 

og forståelse. Forståelse er vigtigt 

i mange sammenhænge. 

I denne sammenhæng er forståelse 

vigtigt fordi det er et grundlag for 

overhovedet at kunne danne et 

sådan fællesskab, som vi gør det.

Jeg forestiller mig fællesskab 

som en kemisk reaktion. En 

reaktion hvor grundstofferne er 

forståelse, respekt, accept, interteresse, 

håb, længsel og kærlighed. 

Herunder forestiller jeg 

mig en masse andre, små og 

individuelle men absolut ikke 

ubetydelige mængder af stoffer. 

Stoffer som gør forskellen. Forskellen 

fra fællesskab til fællesskab. 

Her på skolen; forskellen 

på elevholdende fra år til år. Vi 

elever er et stof hver, og vi sætter 

vores eget personlige præg 

på det fuldendte stof. Nogle 

mere end andre, men alle har 

muligheden, hvis blot man vil det. 

Nogle kan bedst lide at skabe 

nuancer, mens andre bedre kan 

lide at ændre farven, andre igen 

hælder måske mest til at være 

en del af smagen. Sur, sød, blå, 

rød, mørk eller lys? Det hele er 

charmerende på en hel unik og 

enestående måde. 

Tiden med jer 

Tiden stresser mig. Stress gør 

mig frustreret. Frustrationen gør 

mig irriteret. Og irritationen går 

ud over jer. Jer, som er grunden 

til at tiden stresser mig. Det er 

tiden med jer der er for knap. 

Tiden med jer må ikke løbe ud. 

Timeglasset er gang på gang 

blevet vendt. Vi kan ikke længere 

vende det. Ikke fordi vi 

ikke vil, og ikke fordi det er for 

tungt. Bare fordi vi hver i sær er 

Fællesskab og individ 

tvunget til at spille et nyt spil. For 

første gang er jeg ikke nysgerrig 

efter at finde ud af hvilke andre 

venskaber man kan skabe, og 

hvilke andre mennesker man 

kan møde. Ikke fordi jeg ikke er 

tændt på livet, men indimellem 

forekommer det mig umuligt at 

flammerne skulle kunne blive 

højere, varmere og vildere. Men 

så.. man ser kun det man vil se. 

Tilbage til spillet: Forestil dig en 

spilleplade – ’start’, ’slut’ og en 

masse felter derimellem. 

I år har jeg og mange andre 

omhyggeligt betrådt hvert og et 

af dem. Men ’slut’-feltet nærmer 

sig med hastige skridt, og intet 

kan vi gøre. Man hverken kan 

eller skal kæmpe imod tiden. Så 

længe vi stadig er her på vores 

fælles spilleplade er der nogle 

spilleregler. Nogle spilleregler 

vi i fællesskab er 

med til at skabe og overholde. 

Hvis disse regler brydes, er vi 

selv med til at danne flere. 

Jeg synes personligt det er 

svært at skulle sige farvel. Hvem 

ved hvad der venter udenfor 

spillepladen? 

- Alle vil udvikling, 

men ingen vil forandring. 

Selvom jeg indimellem syntes, 

at dette fællesskab blev for meget, 

og jeg havde brug for et pusterum, 

så ved jeg nu hvor meget 

det betød og stadig betyder for 

mig. Vi levede i symbiose; vi 

brugte og gavnede hinanden, vi 

stod på et tidspunkt med et håb 

om at dette år aldrig måtte slutte, 

med tanken om hvor svært det 

ville blive at fortsætte, fordi vi, 

som det var, fik al vores energi 

og livsglæde fra hinanden.

At være 

efterskole 

elev 

Af 

Trine Lund 

08/09 

0 

Når man starter på en efterskole, 

er det de færreste der er klar 

over, hvad de egentlig går ind til. 

For nogle er det meget grænseoverskridende, 

pludselig ikke 

at kunne have noget for sig selv. 

At være omgivet af mennesker 

24 timer i døgnet, uden mulighed 

for at kunne lukke sin dør og 

være sig selv, bare et øjeblik, kan 

til tider være en stor udfordring. 

Dét ikke at kunne disponere 

over sin egen tid, og ej heller 

blot kunne gøre hvad man 

har lyst til, er for de fleste 

en stor omvæltning. 

Livet på en efterskole 

er ikke 

noget fri år, 

og selvom 

det ser 

idyllisk og 

afslappet 

ud på overfladen, 

er det 

en tilværelse 

der er spækket 

med både fysiske 

og psykiske udfordringer 

af alle karakterer, 

både positive og 

negative, der gennem din efterskoletid 

vil være med til at 

udvikle og modne dig personligt. 

Et år på efterskole vil føre dig de 

første skridt mod voksenlivet, 

og selvom det både koster blod, 

sved og tårer, er det alt i alt en 

fantastisk tid med oplevelser for 

livet. 

At være efterskoleelev 

Et efterskoleår indebærer langt 

mere, end man som kommende 

elev har indsigt i. Det er svært 

at forestille sig hvor hurtigt 

man knytter stærke bånd, til de 

mennesker man omgås døgnet 

rundt, og hvor kort tid der egentlig 

går, før fællesskabet er opbygget, 

og man føler sig som en 

del af en kæmpestor familie. Det 

er her man får venner for livet, 

her man ikke 

er bange for at vise hvem man 

er og hvad man indeholder, fordi 

folk bliver accepteret akkurat for 

den de er. Man lærer at sætte pris 

på folks særheder og forskelligheden 

fra person til person gør 

hverdagen spændende og alsidig. 

Efterskolen er med til at give 

dig et andet syn på verden 

og dens befolkning; Her er der 

plads til alle, hver og en har sin 

unikke plads i fællesskabets cirkel, 

og der er ingen der kan undværes! 

Hårdt, ja gu er det hårdt. Børn i 

vore dage har tendens til at få al- 

ting som de ønsker det derhjemme, 

og at havne et sted hvor 

man pludselig skal indfinde sig 

under reglerne, og tage hensyn 

til 100 andre elever, kan til tider 

udvikle komplikationer. I starten 

er det ofte svært for nogle, 

ikke at kunne få sin vilje 

og have indflydelse 

på alt der sker, 

men som sagt; 

Det er her 

du modnes, 

her du lære 

at tilpasse 

dig, her du 

får øjnene 

op for andre 

mennesker, 

her du bliver 

10 år 

ældre i hovedet, 

på 

et enkelt år. 

Det er umuligt at forestille sig, 

uden selv at havde oplevet det, 

men et år på efterskole kan gøre 

selv den egoistiske dreng til et 

hensynsfuldt lille lam. Ikke nok 

med at efterskolen giver dig en 

alsidig hverdag, den udretter 

også de rene mirakler.

Flere uger inden vi startede 

emneugen i maj, havde vi fået 

mulighed for, at vælge os ind 

på forskellige hold der ville blive 

oprettet. Vores friluftlinje og friluft 

tilvalgslinje var i Sverige for 

at sejle i kano hele ugen. Os 

andre der var herhjemme, havde 

mulighed for bl.a. at vælge os 

ind på noget der hed land og by, 

videohold, skuespil osv. 

Jeg valgte land og by, hvor vi 

både skulle prøve at komme en 

tur på landet – ud på en kæmpe 

stor gård, med en masse dyr, og 

senere hen ind til København 

hvor vi skulle ind i Folketinget 

og på Christiania. 

Mandag startede vi med, at få 

noget grundlæggende viden om 

livet på 

landet. 

Majemneuge 

Vi blev sat i forskellige grupper, 

hvor vi fik nogle forskellige spørgsmål 

som skulle besvares og snakkes 

om. 

Dagen forløb stille og roligt, hvor 

det til tider blev lidt kedeligt. 

Tirsdag hoppede vi på cyklerne 

og tog turen mod Kalundborg 

som er på ca. 20 kilometer. 

Vi lagde ud med, at skulle 

på et lille landbrugsmuseum, 

hvor vi så mange af 

de ting de brugte i gamle 

dage, og hvordan deres 

gårde var indrettet. 

Derefter spiste vi middagsmad 

på en græsplæne, 

og kørte videre til 

Viskingegård. 

Først så vi deres gårdbutik 

og fik noget hjemmelavet brød, 

inden vi gik videre ud i grisestalden 

og markerne. Vi så 

stort set alt der kunne ses, 

og cyklede atter hjem efter 

en lang, men god dag. 

Onsdag mindede lidt om 

mandagen, hvor vi også 

bare opholdt os på skolen, 

og arbejdede i grupper. 

Dog handlede det nu om 

by og en masse politik. 

Bjarke – vores lærer, startede 

med at snakke en masse 

fra morgenstunden, men så 

blev vi uddelt i grupper, og fik et 

parti, hvor vi skulle finde ud af, 

hvad de stod for og hvad deres 

mærkesager er. Efter middag 

mødtes vi igen, og så skulle vi 

i de forskellige partier debattere 

forskellige emner, hvilket var 

utroligt spændende, fordi der var 

så mange forskellige meninger 

og holdninger. Jeg synes at man 

fik meget ud af det, og lærte 

også om hvert parti og hvad de 

står for. 

Torsdagen var så den de fleste 

havde set mest frem til, hvor vi 

skulle ind og indtage København. 

Jeg havde aldrig selv været 

hverken i Folketinget eller på 

Christiania, så jeg glædede mig 

meget. 

Da vi ankom til København, 

skulle vi gå hen til Folketinget. 

Der var demonstration, fordi 

pædagogerne ville have mere i 

Maj 

emneuge 

Af 

Stine Jensen 

07/08 

1

løn. Det tog en del tid, før vi kom 

ind i Folketinget. Vi så flere af politikkerne 

derinde og fik en masse 

spændende at vide. Vi spiste 

frokost lige ude foran Christiansborg 

i høj solskin, inden 

turen gik videre til Christiania. 

Vi havde en aftale med en der 

hedder Joey, som har gået på 

skolen for to år siden. Han viste 

Majemneuge 

os stort set hele Christiania og 

det var noget af en oplevelse. 

Deres hverdag er så langt fra vovores, 

og det var virkelig spændende 

at se. De sad alle steder 

og røg hash, og det var som om 

de egentlig ikke havde så meget 

at tage sig til. 

Efter en spændende dag, tog vi 

toget tilbage til Gørlev. 

Fredag blev brugt til at gøre 

klar, til vores forældre kom om 

aftenen, hvor vi skulle fremlægge 

hvad vi havde oplevet. Vi dækkede 

borde og hyggede os. 

Selve aftenen var utrolig god og 

hyggelig. Det var slutningen på 

en rigtig god uge.

Efter en noget fysisk hård første 

uge på GIE, var vi endelig nået 

til den weekend, som jeg havde 

set frem til gennem hele ugen. 

Ugen havde blandt andet stået 

på en masse løbe og gå ture, 

for slet ikke at tale om den lange 

cykeltur, vi havde været ude på. 

42 km er, efter min smag, alt 

for lang på cykel, især fordi jeg 

næsten kun har været vandt til 

at cykle til og fra skole. Men nu 

stod der en afslappende weekend 

foran os. Det var i hvert fald, 

hvad jeg havde troet. Nogle få 

elever havde taget hjem for at 

holde weekend, derhjemme. 

Der i blandt 3 fra min kontakt 

gruppe. Det er ikke fordi, at jeg 

har noget imod, at folk tager 

hjem. Jeg synes dog godt, at 

folk 

Første weekend på GIE 

kunne være blevet den første 

weekend, i den betydning at det 

er der, hvor man lærer hinanden 

meget bedre og kende, som 

derpå skaber et meget bedre 

sammenhold. 

Fredag eftermiddag, umiddelbart 

efter sidste lektion går der rygter 

om aftenens program. Vi skulle 

lave noget, der hedder Grib 

Mikrofonen. Vi skulle synge i 

vores kontakt grupper foran resten 

af skolen. ÅHH NEJ, tænkte 

jeg bare. Jeg kan ikke synge 

og slet ikke foran hundrede 

spændte elever, som sidder og 

kigger på mig. Og oven i købet 

var kun fire tilbage på skolen i min 

kontaktgruppe, så jeg ville blive 

endnu mere synlig, end hvis vi 

var syv. Vi havde været på skolen 

i mindre end en uge, og jeg 

kendte knap nok en ¼ af eleverne, 

så jeg havde virkelig sommerfugle 

i maven. 

Vi skulle synge Smuk som et 

Stjerneskud, af Brødrene Olsen. 

Ikke lige min favorit sang og 

heller ikke en sang, som jeg på 

nogen måde kunnet have forestillet 

mig, i mine vildeste drømme, 

at jeg ville komme til at skulle 

synge, foran et større publikum. 

Der ville være en sej præmie til 

vinder gruppen. Steffen og Mikkel 

var meget opsatte på at vinde 

igen, ligesom vi havde gjort med 

de forskellige orienteringsløb, 

på vores vilde cykeltur. På 

det tidspunkt, var det 

vigtigste for mig dog 

at få det overstået. 

Ikke fordi jeg på 

nogen måde har 

sceneskræk, men 

fordi jeg altid har 

været en meget 

genert dreng, når 

det har noget med 

nye mennesker at 

gøre. 

Allerede inden vi var 

begyndt på at planlægge, 

hvordan vi skulle 

optræde, kunne jeg se på 

de andre grupper, at de havde 

Første 

weekend 

på GIE 

Af 

Emil S.L. 

08/09

gjort meget ud af det. Mange var 

klædt ud i vilde klæder. Blandt 

andet havde mange drenge fået 

i ført sig dametøj og omvendt. 

Det så vildt sjovt ud på nogle. 

Nogle af drengene havde fået 

ordentlig store bryster, og andre 

havde sat deres hår op på skøre 

faconer. 

Mikkel og Steffen skulle stå forrest 

og spille på guitar. Vi havde 

udsmykket to badmintonketsjer 

med en stor stjerne, så det så 

ekstra cool ud. Jeg synes, at det 

virkede som en fed ide, fordi Brd. 

Olsen netop spillede på guitar. 

Til min store overraskelse, skulle 

Tine og jeg optræde som danse 

piger. I starten tænkte jeg, at det 

ville jeg ikke være psykisk stærk 

nok til at klare det, her i starten, 

men senere hen så jeg det mere 

som en mulighed, for at fyre den 

maks. af på scenen sammen 

med de andre. Vi synes alle det 

ville være fedt, hvis jeg gjorde 

meget ud af det, ved at lade mig 

sminke, og hvorfor ikke, tænkte 

jeg. 

Vi var nummer to, der skulle optræde. 

De første havde ikke 

gjort så meget ud af, men alligevel 

grinte og klappede folk, 

så mine sommerfugle i maven 

forsvandt hurtigt. Mens vi stod 

og sang, kunne jeg høre den 

fede stemning, som bredte sig 

rundt om i rummet. Jeg kunne 

Første weekend på GIE 

høre, hvordan folk sang med og 

klappede af os i takt. 

Da vi havde optrådt, kunne jeg 

ikke andet end at smile. Det 

havde gået rigtig godt, og det 

havde samtidig været utrolig 

sjovt. Vi satte os blandt de andre 

og så nogle af de andre grupper 

optræde. Nogle gjorde det bedre 

end andre, men folk grinte og 

havde det sjovt, så det var det 

hele vær. Da alle havde sunget 

deres sang, var der afstemning, 

og til min store overraskelse 

vandt vores gruppe. Det betød at 

vi måtte op og optræde igen. Og 

ligesom før, var det en virkelig 

god oplevelse. 

Resten af weekenden gik med 

en masse god hygge og leg i 

hallen. 

Alt i alt har det været en rigtig 

fed weekend, hvor jeg har lært 

en masse nye at kende og samtidig 

moret mig, som aldrig før. 

Jeg kan kun sige, at de som 

ikke var der er gået glip af en hel 

masse. 

Det er sådan noget, som er med 

til at skabe et godt sammenhold 

blandt alle. Hvis det fortsætter 

på samme måde, kan det ikke 

andet end at blive et rigtig godt 

ophold på Gørlev Idræts Efterskole

Tirsdag den 9. september startede 

vores emneuge. Vi var 

blevet delt ind på forskellige 

cykelhold, cirka 9 stk. med en 

lærer på hvert hold. 

Jeg var på Caspers cykelhold, 

og vi skulle cykle som det andet 

hold, lige efter Åsmund. 

Turen gik fra skolen til Gerlev Legepark 

syd for Slagelse. Aftenen 

inden havde vi alle sammen pakket 

vores rygsække med ekstra 

tøj, vores tøj til folkedans, sangbog 

og diverse ting. Vores sovepose 

og liggeunderlag smed vi på 

skolens trailer. 

Vi havde en 

god cykeltur 

til Gerlev. 

Rødkildegårdtur 

Selvom der var et stykke vej, så 

tog vi det i det tempo vi havde lyst 

til, så alle kunne være med og 

så måtte det tage den tid det tog 

at komme til Gerlev. Vi kom da 

også til Gerlev i god tid, selvom 

vi inden havde holdt to pauser, 

den ene ved en tankstation lige 

i udkanten af Slagelse, så vi alle 

kunne få købt ind af diverse søde 

sager, så vi kunne klare os 

resten af dagen. Vi fik lov som 

den første gruppe til at prøve de 

mange sjove og primitive lege 

inden alle de andre grupper ankom. 

Men da vi så alle var 

samlet, kom der to unge mænd 

og præsenterede sig, som så 

skulle lære os om hvordan man 

legede i gamle dage, og at kunne 

lege uden at skulle bruge en 

Playstation 3, Xbox 

eller hvad 

man nu 

har af spil i dag. Vi startede sammen 

nede på en stor græsplæne 

med en rundkreds og nogle 

forskellige lege, hvor efter vi 

blev delt ind i to grupper. 

Min gruppe blev nede på græsplænen 

hvor vi legede videre 

med en masse sjove lege, hvor 

den anden gruppe gik lidt længere 

væk og lavede noget andet. 

Vi legede en masse sjove 

lege som jeg aldrig havde forestillet 

mig man kunne lege, hvor 

de stadig var sjove, fordi alle 

også deltog med en glad indstilling, 

så det blev en hel del 

gode lege. Inden vi skulle bytte 

mellem de to grupper, skulle vi 

også lige spise. Der var som 

altid, masser af rugbrød, noget 

pålæg, boller og frugt. Vi fik også 

lidt pause derudover, hvor vi gik 

ud og så de mange steder hvor 

der var forskellige lege. Da vi 

kom tilbage fra pausen skulle vi 

lege andre lege med den anden 

leder, som vi ikke havde leget 

med den første. Vi lavede igen 

lege som de fleste af os hvert 

fald ikke havde kendskab til, 

men som vi fik en masse sjove 

stunder ud af. Lidt senere fik vi 

lov til at lege for os selv, rundt på 

de forskellige pladser. Der var 

mange, blandt andet mig selv, 

som fik sjov ud af de spil som vi 

troede ville være det kedeligste 

vi skulle prøve at opleve. Så 

det var helt sikkert en god dag i 

Gerlev Legepark. 


Af 

Mikkel 

Thorndal 

08/09

Men vi skulle jo også videre. 

Så vi cyklede videre ud til Helle 

vores køkkendame, et stykke ude 

på landet på en stor gård. Her 

nåede vi ikke lige andet end at 

ankomme og skrive en sang til om 

aftenen, før vi fik smidt vores tasker 

og gik i gang med eftermiddagens 

underholdning: Farmer 

Games! Vi skulle kaste med roer, 

skubbe halmballer, slå hinanden 

ned fra en pind med halmsække 

og lave traktortræk. Det 

udviklede sig med en masse 

grin og alle fik en sjov dag ud 

af det, kunne man fornemme. 


Så skulle der laves mad, og det 

stod de enkelte cykelhold selv 

for. Vi grillede nogle koteletter 

ude foran laden og så kunne 

man ellers selv hente pasta, salat 

og brød ved borde. Efter aftensmad, 

startede et bankospil i 

laden, med Bjarke og hans utroligt 

klare stemme. Der var gode 

præmier til vinderne. Herefter 

skulle vi i gang med vores lille 

performance, som bestod af noget 

folkedans som vi havde lært 

over 2-3 aftener i hallen af Per 

og Else. Dette gik faktisk rigtig 

godt, i forhold til at vi kun havde 

brugt et par aftener på det. 

Efterfølgende viste hver gruppe 

sin egen lille sang, som vi skrev 

da vi ankom på gården. Nogle 

havde øvet sig og brugt mere 

tid på det end andre. Og til sidst 

blev alle gruppens point lagt 

sammen fra Farmer Games og 

sangen man lige havde sunget. 

Der var nogle grupper som blev 

lidt skuffede over dommernes 

stemmer ved sangene, men sådan 

er det jo. Så var det sengetid. 

Vi skulle overnatte på et halmloft 

i den anden lade og nu var det 

vores eneste chance hvis vi ville 

ligge dreng, pige, dreng, pige, 

som vi jo ikke kan til daglig. 

Alle sammen havde uden tvivl 

haft en spænende og sjov dag. 

Sådan virkede det i hvert fald 

da alle lå og snakkede sammen 

inden vi faldt i søvn. 

Næste morgen blev vi vækket 

og vi pakkede hurtigt vores ting 

sammen så vi kunne få morgenmad 

hurtigt. Alle folk var 

trætte kunne man se ved morgenmaden, 

men det er der heller 

ikke noget at sige til efter en dag 

inden med så meget indhold. 

Folk var klar til at køre hjemad 

på cyklerne, efter et par mindre 

opgaver i hver cykelgruppe. Vi 

skulle køre hjem som den anden 

sidste gruppe da vi fik lov at 

cykle først dagen inden. Vi kom 

alle sammen tilbage til skolen, 

efter en masse sjove stunder at 

tænke tilbage på.

Torsdag morgen d. 11. september, 

blev 101 elever kørt ud i en 

radius af 40km fra skolen. Rygsækkene 

var pakket til randen, 

og i alt 20 grupper var klar til 

at begive sig ud på den lange 

og hårde tur. To busser ankom 

tidligt om morgenen til skolen, 

og alle blev kørt ud, nogle til syd 

og andre til nord. I vores gruppe 

blev vi selv sat af i Sandby, og så 

var vi ellers i gang. Vi vandrede 

og vandrede, og efter en time 

var det tid til frokost – hvorefter vi 

fortsatte videre mod Stigs Bjergby. 

Undervejs hyggede vi os, og 

humøret steg jo tættere vi kom 

på Jyderup, da vi vidste, at vi så 

var godt på vej. Vi havde holdt de 

nødvendige pauser, men det kunne 

alligevel mærkes i kroppen 

jo længere vi kom. Men selvom 

smerten steg, faldt humøret 

ikke, og vi brugte meget tid på at 

snakke og synge sange sammen. 

Da vi nåede ud af Jyderup, efter 

lang tid, opdagede 

vi at 

Elever fra GIE på afveje... 

der var 15 km til Ruds Vedby. Vi 

havde på forhånd snakket om 

et sted hvor vi kunne sove, men 

præcis hvor det lå, det vidste 

vi egentlig ikke. Midt i en sang, 

opdagede vi pludselig gården 

på højre hånd og det fik alle til at 

juble, da vi havde regnet med at 

skulle gå mindst 7 km mere. 

Det var fire trætte elever der ved 

7-tiden fandt den dejligste gård 

med bondegårdsferier, hvor vi 

var så heldige at få en hel lejlighed 

for os selv. Der smed vi 

taskerne på gulvet, smækkede 

fødderne op i sofaen, og lavede 

mad over komfur og ikke den 

ellers primitive trangia vi var så 

heldige at have med. I vores 

gruppe var vi egentlig fem, men 

da den ene var skadet, blev hun 

kørt ud til os. Hun havde maden 

og diverse ting med, så vi havde 

sluppet for at gå med alt dette. 

Klokken var ikke mere end 

23, da vi gik ind til de mest 

behagelige senge, og sov til 

næste morgen. 

Der ringede vores ur halv 7, 

og halv 8 vandrede vi videre 

på vores tur hjem til Gørlev. Vi 

var udhvilede og mere friske 

end dagen før, så det hele gik 

egentlig rimelig let, og de 12 km 

var faktisk slet ikke så slemme. 

Da klokken var lidt i 11 fredag 

formiddag, ankom vi som fire trætte 

elever til skolen, hvor en kæmpe 

gruppe af alle andre trætte 

elever ventede, på at klokken 

skulle blive 11, og vi kunne komme 

helt hjem. Det var en fantastisk 

følelse, da vi kunne 

sætte taskerne, melde at vi var 

godt hjemme og ikke mindst, da 

vi kunne tage et langt og varmt 

bad. 

Sådan endte vores fantastiske 

”find-selv-hjem” tur. Det var alt 

i alt en rigtig hyggelig tur, hvor 

vi lærte hinanden rigtig godt at 

kende, både når humøret var 

højt, og når vi havde de værste 

smerter i skuldre og fødder. Så 

samlet set havde vi en rigtig 

sjov tur med GIE, fra 

Sandby og hele 

vejen hjem. 

Elever fra 

GIE på 

afveje... 

Af 

Malene 

Ohrt-Krogh 

og Amallie 

Hvidberg 

Christensen 

08/09

Åbent 

hus 

Af 

Kalle 

Stenbæk 

08/09 

Vi ankom alle til skolen inden 

kl.12 søndag den 28/9, hvor et 

velforberedt måltid blev serveret 

for os. Og det skulle vise sig, 

at vi fik brug for al den energi, 

den kommende dag. For da vi 

var færdige med at spise, gik 

det lige på og hårdt. Gæsterne 

begyndte at vælte ind på skolen. 

De var kommet for at se, hvad 

det var for nogle værdier som 

Gørlev idrætsefterskole repræsenterede. 

Der var arrangeret et stramt program 

for alle elever. Alle skulle 

være med til at vise deres linjefag 

og i hallen lavede vi en fælles 

gymnastikopvisning. Derudover var 

der blevet pålagt os div. tjanser. 

Nogle elever skulle bruges til at 

være guider på den befolkede 

dag. Andre var blevet sat på til 

at skulle sørge for, at der var 

nok kaffe og kage, til de mange 

besøgende gæster. Alle elever 

havde fra starten fået 

af vide, at de godt måtte tage 

et stykke kage. Dog var der nogle 

enkelte elever, som overhørte 

budskabet om, at der skulle være 

nok til gæsterne. Men kagen 

rakte, og der var endda nok til 

aftenteen den pågældende aften. 

Gymnastikken, som er et af Gørlevs 

hovedfag, blev fremvist to 

gange den dag. Inddelt i forskellige 

stilarter som hiphop, rytme, 

drengegymnastik og til sidst 

Åbent hus 

sidst den store fællesserie. Der 

var sammensat en serie på ca. 

10 min. med fuld knald på. Halvanden 

måned havde vi trænet 

hårdt til denne dag, hvor familie, 

venner og kommende elever gæstede 

skolen. Vi var klar og gjorde 

det bedste vi nu havde lært, resultatet 

blev godt. Det var ikke 

kun gæsterne der udviste glæde 

og klappede i hænderne, men 

også alle os elever. Det var en 

fed fornemmelse, at kunne vise 

noget, man havde brugt så lang 

tid på. 

Personligt havde jeg fx travlt. 

Jeg skulle deltage i to gange 

gymnastik, volleyball, badminton 

og indimellem rundvise gæster 

på skolen. Jeg løb direkte fra a 

til b, men tog det hele med et 

smil. Alles linjefag gik godt, på 

nogle tidspunkter var der flere 

tilskuere end andre. Men alle 

gjorde 

det 

bedste de kunne for at vise de 

fremmødte, hvordan en normal 

træning ville foregår på Gørlev 

idrætsefterskole. På rundvisningen 

var gæsterne meget begejstrede 

for skolen. Dog var der 

enkelte der havde svært ved 

tanken om, at der var nul mobiltelefon 

og oprydning på eget 

værelse. Men jeg prøvede at forklare 

dem, at man hurtigt vænnede 

sig til det. Slippe for mobilen 

og rydde op på værelset, er 

ikke så slemt. Kl. 17.00 var de 

fleste af gæsterne taget hjem, 

og vi åndede alle lettede ud 

over en vellykket dag. Der blev 

hurtigt ryddet op, og nogle elever 

tog lige et hurtigt bad enden 

aftensmaden blev serveret. 

Lærerne roste os for vores indsats 

og som belønning fik vi lov 

til at være lidt længere oppe og 

se en hyggelig film sammen om 

aftenen.

Det var den absolut vådeste tirsdag 

morgen i året ind til videre, 

da det fantastiske friluftshold årgang 

08/09 gjorde sig klar til en 

tredages lang overnatningstur i 

den vildsomme natur ved Reersø. 

Trangiaerne var pakket sammen 

med presenningerne, cyklerne 

var pumpet, poserne med præcis 

10 PLØKKE OG 6 BAR- 

DUNER var talt op og delt ud, 

regntøjet var fundet frem og sidst 

men ikke mindst; maden 

var efter grundig over- 

vejelse blevet købt 

ind sammen med, 

ikke at forglemme, 

alt vores slik 

og andre let fordøjeligekulhydrater 

(fx kiks), 

det vi skulle leve 

på, hvis nu 

forsøget med 

madlavning over 

trangia slog 

fejl. 

Hvilket det da ikke gjorde. 

Der var købt ind til mange forskelskellige 

retter; risengrød, engelsk 

gelsk bøf, kylling.. Og selvfølgelig 

også den klassiske: pølser, fladbrød 

og nudler. 

Nå, men tirsdag startede som 

sagt ret så vådt med regn og udsigt 

til mere regn, da vi cyklede 

af sted mod Halleby Å, stedet 

hvor kajakkerne skulle sættes i 

Beretninger fra felten 

vandet. Det lyder meget enkelt 

det der med ”at sætte kajakkerne 

i vandet”, men det er faktisk ret 

indviklet. Det indebærer noget 

med en superglat skrænt, en 

kajak der sejler væk fra en, at 

balancere på et flydende bræt 

OG en Lasse der pludselig finder 

trang til et lille bad.. 

Efter den lille episode kom alle 

kajakker i vandet og vi sejlede 

mod Skrænten. Vi spiste frokost 

på vandet (rugbrød, tun, leverpostej 

– hvad der ellers kan fremstilles 

på dåse) i skinnende solskinsvejr. 

Vejret var godt, vi var 

glade og vi fik mad. Fantastisk. 

På Skrænten blev der leget nogle 

lege, hugget brænde og spist 

trangiapizza, alt sammen godt. 

Om aftenen var det tid til sang 

og pandekager, bål og hygge. 

Kort efter smuttede vi i seng i 

vores Lavo (en form for telt som 

minder om en tippy) og sov godt 

og dejligt. 

Næste morgen var det tid til den 

ULTIMATIVE UDFORDRING! 

Det var i dag vi skulle overnatte på 

de trøstesløse og øde, med total 

mangel på civilisation, golde og 

vindblæste skrænter der ligger 

på den gudsforladte ø, Reersø. 

(hurra for synonymordbogen) 

Men det var egentlig først senere 

på dagen. Vi spiste 

havregrød med 

forskelligt lækkert 

pynt ovenpå 

(æbler, rosiner,chokolade, 

sukker) og 

formiddagen gik 

med brødbagning 

på bål og 

træfældning. 

Så var det tid til 

kajaksejlads på 

Halleby Å og ikke 

mindst på Storebælt. 

Nogle blev tilbage og tog 

billeder da 8-10 stykker sejlede 

ud i det frådende hav. Det blæste 

en hel del, så der var ordentlig 

gang i bølgerne. 

Men da vi sejlede tilbage var 

det lidt som om vejret havde 

besluttet sig for at være ekstremt 

dårligt. 

Det blæste syv en halv pelikan, 

og det regnede endnu mere. 

Beretninger 

fra 

felten 

Af 

Helene 

Bruun 

08/09

0 

Det var virkelig timet dårligt for 

netop nu var det tid til rengøring 

af kajakker, oprydning af diverse 

ting og sager og klargøring til 

Solo-overnatningstur. Vi var våde, 

kolde, trætte og måske også 

lidt nervøse for natten. I hvert 

fald var stemningen på det tidspunkt… 

mindre god. 

Men det kom vi da over, vejret 

blev faktisk godt og ca. en time 

senere var vi på cyklerne på vej 

til Reersø. 

Her stillede vi cyklerne og fik uddelt 

sovesteder med cirka hundrede 

meter imellem. Her skulle 

vi så sove alene og spise alene, 

helt indtil næste morgen, hvor vi 

skule mødes præcis klokken 

9. Spørg ikke hvordan det kan 

lade sig gøre når ure er blevet 

bandlyst. 

Her er nogle highlights fra 

solo-overnatningen: 

Beretninger fra felten 

• Mus i bivuak 

• Bivuak ved at blæse væk en 

gang hvert 15. minut 

• Dej overalt! 

• For koldt til aftensmad, over- 

levelse på slik og rosinboller 

• Total og konstant paranoia! 

• Opfindelse af fantasi-ven ved 

navn Allan (tog form som en 

agurk, der senere blev spist) 

• Frygt for at falde med taske på 

ryggen og ikke være i stand 

til at komme op. (Ende som 

bille, mens man langsomt 

sulter ihjel) 

Næste morgen mødtes vi 

nogenlunde klokken 9 og Morelse 

kom med lækre, varme, 

lune, brune bløde, sprøde boller. 

Her sad vi og spiste og halvsov 

omkring et bål, før vi cyklede 

hjem til et velfortjent bad.

Torsdag d. 7-8-08 kl. 7 tog jeg, 

med sommerfugle i maven, den 

lange tur fra Roskilde til Gørlev, 

for at have min første dag som 

lærer på Gørlev Idrætsefterskole. 

I månederne op til, fløj mange 

tanker gennem mit hoved og jeg 

glædede mig meget til at skulle 

starte.. 

Det skulle nu vise sig om efterskolen 

ville leve op til mine 

forventninger og om jeg ville leve 

op til skolen og dens medarbejderes 

forventninger. 

Mit navn er Cecilie Nordahl 

Eriksen. Jeg er 20 år gammel 

og kommer fra en lille by nær 

Roskilde. 

Før jeg kom til skolen, afsluttede 

jeg min HHX, samtidig med at 

jeg underviste forskellige hold i 

gymnastik og hiphop/funk/jazz. 

Gymnastik og dans er min store 

passion, så dét at undervise på 

Ny lærer på GIE 

en efterskole der vægter gymnastikken 

højt, er for mig det optimale. 

På baggrund af dette blev 

jeg i august 2008 ansat som lærer 

på Gørlev idrætsefterskole, hvor 

jeg underviser i rytmelinie, pigegymnastik, 

fællesgymnastik, hiphop, 

jazzballet og engelsk 

At arbejde med unge er virkelig 

spændende og udfordrende. Da 

jeg er en betydelig ung lærer, 

er det ofte nemmere for mig at 

forstå de unge, da jeg nemt kan 

relatere til de situationer de til 

tider havner i. Der er dog også 

dårlige sider ved at være så 

ung, men som efterskolelærer 

oplever man mange pudsige og 

fornøjelige situationer hver dag, 

der til hver en tid vil overskygge 

de dårlige sider. 

Jeg er rigtig glad for mit arbejde. 

De andre lærere og medarbejdere 

har taget rigtigt godt i mod 

mig og har gjort det forholdsvist 

smertefrit at modtage udfordringen. 

Der er altid en hjælpende 

hånd og et klap på skulderen. 

Ingen hverdag er den samme. 

Allerede på de første måneder 

er der virkelig sket noget med 

eleverne. Det er interessant at 

stå på sidelinjen og betragte 

hver elevs udvikling. Det er sjovt 

at sammenligne deres adfærd, i 

forhold til dengang jeg selv gik på 

Stevns Gymnastik – og Idrætsefterskole 

for knap 5 år siden. 

Jeg ser frem til et travlt, men 

spændende år i lærerteamet på 

Gørlev, med mange mange ting 

på programmet. 

Det at være efterskolelærer er 

en udfordring, en erfaring og 

mest af alt en oplevelse. 

Ny lærer 

på GIE 

Af 

Cecilie 

Nordahl 

1

Ny lærer 

på GIE 

Af 

Niels Skak 

Så er jeg her. Igen! 

Mit navn er Niels Skak Jensen, 

jeg er ansat som lærer på Gørlev 

Idrætsefterskole 1. august 2008 

- og det er jeg glad for. 

Matematik, håndbold, fodbold 

og folkeoplysning er mine fag. 

Som nævnt indledningsvis er det 

ikke første gang jeg stifter bekendtskab 

med skolen. 

I 1987/88 var jeg elev på det første 

elevhold. 1995/96 var jeg 

praktikant i forbindelse med min 

læreruddannelse fra Holbæk Seminarium. 

2000/01 var jeg årsvikar. 

Nu er jeg her så igen. 

Jeg bliver ofte spurgt om der er 

sket noget på skolen. Det er der 

– der er sket og sker fortsat rigtig 

mange ting - indenfor en ramme, 

der ikke har ændret sig ret meget 

siden skolens begyndelse. 

Er det så ikke lidt kedeligt og 

fantasiløst at vende tilbage? 

Jo, måske. Men her på skolen 

kender jeg præmisserne og jeg 

kan lide dem. Indenfor disse 

rammer kan jeg – sammen med 

de øvrige medarbejdere på skolen 

– udføre det arbejde jeg 

brænder for, at flytte unge mennesker 

fra barnestien i retning 

mod voksenvejen. 

Sammen med min hustru Gitte 

og vores 3 børn har jeg boet på 

Bornholm i 7 år. I den periode har 

jeg arbejdet i folkeskolen samt 

på en idrætsfriskole. Det er en 

meget anderledes lærergerning, 

Ny lærer på GIE 

der skal udføres i grundskolen. 

Præmisserne for arbejdet med 

børnene er ofte vanskeligere 

end det, der nu er min hverdag 

på Gørlev Idrætsefterskole. 

Jeg har stor respekt for mange 

af mine kollegaer, der udfører et 

dygtigt arbejde til trods for, at 

rammerne sjældent gør det 

nemt at virke som lærer. 

Efterskoleformen tiltaler mig også 

på den måde, at man har eleverne 

et år – den får alt hvad 

den kan trække – og så afleverer 

man de unge mennesker igen, 

vender stakken, tilsætter lidt 

udvikling hist og her – og så er 

man klar til det næste hold. 

Jeg ser frem til at være en del af 

teamet omkring skolen mange 

år fremover.

Nikoline H 

Akselbo 

Christina 

Birkendorf 

Nikolaj V 

Christensen 

Casper T Andersen Nikolaj KB 

Andersen 

Kasper N Bisgaard Asger Bjerre- 

Nielsen 

Sofie D 

Christoffersen 

Elevhold 

Christian G 

Andreasen 

Alberte Bruun 

Christensen 

Sigurt R Ankjær Nikolaj Arlund Jacob Balle 

Julie Bægaard Kimmie W 

Christiansen 

Katrine Q Ebbesen Fie B Engberg Jeppe Espersen Cecilie E 

Frederiksen 

Mathilde C 

Christiansen 

Martin 

Frederiksen 

Laura C Hald Anna H Handberg Dorthe M Hansen Jacob I Hansen Jonas G Hansen Kasper P Hansen Lisbeth H Hansen 

Maria G Hansen Trine O Hansen Tim Heide Anders M Jensen Jonas K Jensen Josefine K Jensen Line J Jensen 

Elev 

holdet 

2007 

2008

Marco S Jensen 

Jonas Krebs Mille M 

Kongshave 

Michelle D 

Læntver 

Elevhold 

Nadia R Jensen Mathias K Jensen Sofie CT Jensen Stine C Jensen Trine L Jensen Tobias B Kjær 

Christina B 

Kuhlmann 

Jonas L Larsen Jonas S Larsen Mads S Larsen Anton S Lilleør 

May Jonatan Julie E Meier Mathilde Mogensen Sisse Møllmann Anders S Nielsen Caroline Nielsen 

Cecilie S Nielsen Frank K Nielsen Jakob H NIelsen Jesper M Nielsen Johan RP Nielsen Johanne P Nielsen Jonas B Nielsen 

Marian B Nielsen Mathias Nielsen Nichlas S Nielsen Nikolaj E Nielsen Rasmus H Nielsen Tobias WA Nielsen Tine V Nielsen

Kristine N-Nielsen Anders B Olsen Emilie Olsen Mathias V Nielsen Anna A Paulsen Claus K Paustian Katrine T 

Pedersen 

Marie-Louise 

G Pedersen 

Mathias N Pedersen Sara M Pedersen Kasper M Petersen Mike H Petersen Nina L Petersen Andreas H 

Rasmussen 

Nina B Rasmussen Anders Rytter Jørgen Schmidt Nadia Schou Emilie B Sehested Trine Skaarup Signe Stripp 

Anna LV Svendsen Kamilla Sørensen Mathias KF 

Sørensen 

Elevhold 

Simon KF 

Sørensen 

Emil C Trusell Anders Vest-Hansen Line Zaar Lasse M Østerild 

Johann Thomson Camilla H Thrane Rikke Thøgersen

GIEs 

bestyrelse 

Bestyrelsen 

Gørlev Idrætsefterskoles bestyrelse 

ønsker alle en glædelig jul 

samt et godt nytår!

Åsmund Kaldråstøyl 

Forstander 

Per Lindgren 

Lærer 

Thomas Thorsen 

Lærer 

Laila S. Czepluch 

Lærer 

Kim Rafn 

Lærer 

Tomas Terp 

Lærer 

Medarbejdere 

Lisette R. Larsen 

Lærer 

Bjarke Falk Sabroe 

Lærer 

Sune Hilden 

Lærer 

Else Lindgren 

Lærer 

Egan Toft Stevelt 

Lærer 

Cecilie Nordahl Eriksen 

Lærer 

Medarbejdere

Niels Skak Jensen 

Lærer 

Ingrid Hald 

Kontor 

Mette Enkebølle 

Køkken 

Casper Nielsen 

Lærer 

Anne Wittrock 

Køkkenleder 

Jette Larsen 

Køkken 

Medarbejdere 

Henning Sand 

Pedel 

Helle Christensen 

Køkken 

Susanne Bøgebjerg 

Rengøring 

Lars Hald 

Pedelmedhjælp 

Tove Villumsen 

Køkken

KvikTryk • 5852 2010

Å R s s k R i f t 2008 - Gørlev Idrætsefterskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?