Lægemidler i Danmark 2010 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
Lægemidler i Danmark 2010 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
Lægemidler i Danmark 2010 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong><br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i <strong>Danmark</strong><br />
Indeks 2007=100<br />
Mere medicin for færre penge<br />
Forbrug af tilskudsberettiget medicin<br />
Regionernes udgifter til medicintilskud<br />
2008 2009<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>
2<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Indhold<br />
Forord 5<br />
Sammenfatning 6<br />
Figur- og tabeloversigt 9<br />
Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
Forbruget af lægemidler 12<br />
Apotekerne udleverer mere medicin<br />
til lavere priser 15<br />
Apotekernes mest udleverede<br />
og omsatte lægemidler 17<br />
De medicinske folkesygdomme<br />
dominerer medicinforbruget 19<br />
Børns forbrug af medicin 23<br />
Lægemiddelmarkedet 25<br />
Generisk substitution 26<br />
Parallelimport og kopimedicin 27<br />
Forfalsket medicin kan være farlig 30<br />
Håndkøbslægemidler 33<br />
556 pakninger håndkøbsmedicin må<br />
sælges uden for apotek 33<br />
Detailhandlen koncentrerer sig<br />
om få produkter 35<br />
Liberaliseringen af<br />
veterinærmedicin 39<br />
Medicinpriser 42<br />
Sådan fastsættes priserne 43<br />
Patentudløb og substitution giver<br />
lavere priser 43<br />
Prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning 47<br />
Regulering og medicinpriser<br />
i andre lande 50<br />
Danske medicinpriser er lave 51<br />
Tilgængelighed til apotek 56<br />
Apoteksreguleringen i andre lande 58<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
Apotekets nøgletal 64<br />
Apotekernes omsætning 64<br />
Tilgængelighed til apoteker i <strong>Danmark</strong> 68<br />
Apotekernes åbningstid 73<br />
Apotekernes ventetid 74<br />
Apotekernes avance 77<br />
Apotekernes omkostninger 80<br />
Substitution og medicintilskud 84<br />
Substitution og leveringssvigt 84<br />
Sygesikringstilskud til medicin 88<br />
Patientsikkerhed, forebyggelse<br />
og kvalitet 91<br />
Apotekets rådgivning gør en forskel 91<br />
Recept på sikker medicin 92<br />
Apotekerne først med Den Danske<br />
Kvalitetsmodel 95<br />
Apotekets sundhedsydelser 96<br />
Apotekets ydelser til plejesektoren<br />
kan forebygge indlæggelser 97<br />
100.000 borgere kunne have gavn<br />
af dosispakket medicin 97<br />
Tjek på inhalation 99<br />
Stor succes for Kort samtale om<br />
rygning og rygestop 101<br />
Borgernes holdninger til<br />
apotekerne i <strong>Danmark</strong> 103<br />
3
4<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Forord<br />
n Uanset om man er borger, sundheds-<br />
professionel, politiker eller embedsmand,<br />
kan det være svært at bevare overblikket<br />
over, hvad der er op og ned på lægemiddelområdet<br />
og på apotekssektoren i <strong>Danmark</strong>.<br />
Den ene dag hører man, at apotekerne er<br />
overregulerede og præget af manglende<br />
konkurrence og lang ventetid. Den anden<br />
dag hører man, at skarp konkurrence giver<br />
<strong>Danmark</strong> nogle af Europas laveste priser,<br />
et lavt dansk lægemiddelforbrug, en<br />
høj patientsikkerhed og en kort ventetid.<br />
Hvad er det, man venter på, når man<br />
går på apoteket og skal have udleveret<br />
sin medicin? Hvorfor retter apotekerne i<br />
lægernes recepter? Er der behov for flere<br />
apoteker, eller er danskerne tilfredse med<br />
afstanden til deres apoteker? Er adgangen<br />
til lægemidler og rådgivning i tyndt befolkede<br />
områder god nok? Er medicin dyr eller<br />
billig i <strong>Danmark</strong>, og får vi nok for pengene?<br />
Hvorfor bytter apoteket ofte den<br />
kendte medicin ud med en ny pakning<br />
med et nyt navn, når man får ekspederet<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
sin recept? Hvilken medicin bruger danskerne<br />
mest af? Laver apotekerne andet<br />
end at sælge medicin?<br />
Med andre ord: Hvad er hårde fakta, og<br />
hvad er personlige opfattelser?<br />
Det har vi nu for tredje år i træk søgt at<br />
svare på ved at samle de relevante fakta<br />
om lægemidler og apoteksdrift i denne<br />
årbog. Vi vil gerne give et overblik, svare<br />
på spørgsmål og bidrage til at nuancere de<br />
personlige opfattelser, der måtte være om<br />
lægemidler og apoteker i <strong>Danmark</strong>.<br />
Gem årbogen, og brug den som et opslagsværk,<br />
næste gang du har brug for et<br />
overblik over lægemidler og apoteker i<br />
<strong>Danmark</strong>.<br />
God læselyst.<br />
Anders Kretzschmar<br />
Adm. direktør,<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
5
Sammenfatning<br />
n Danskerne brugte samlet set medicin<br />
for cirka 21 milliarder kroner i 2009. Det<br />
er 4 procent mere end året før. Det er<br />
øgede medicinudgifter på hospitalerne,<br />
der giver øgede udgifter. Udgifterne til<br />
medicin købt på apotekerne var derimod<br />
uændrede, selvom danskerne fik udleveret<br />
mere medicin på apotekerne end året<br />
før.<br />
Den hårde danske konkurrence på prisen<br />
har sammen med apotekets udlevering af<br />
den billigste pakning til kunden ført til<br />
et fald i apotekets medicinpriser på 5 procent<br />
i 2009. Apotekernes medicinpriser er<br />
i gennemsnit faldet med 31 procent siden<br />
år 2000. Danskerne sparer således 5 milliarder<br />
kroner på at købe deres medicin til<br />
dagens lave medicinpriser i forhold til for<br />
10 år siden.<br />
Prisfaldet og justeringer i medicintilskudssystemet<br />
har i 2009 for andet år i<br />
træk ført til et fald i de offentlige udgifter<br />
til medicintilskud. 2008 var første gang i<br />
mere end 10 år, at udgifterne til medicintilskud<br />
faldt. Faldet er fortsat i 2009, hvor<br />
de offentlige udgifter til medicintilskud<br />
er faldet med 4 procent i forhold til 2008,<br />
selvom der er udleveret mere medicin.<br />
De senere års konstante prisfald på apoteket<br />
betyder, at danskerne betaler under<br />
det halve for deres lægemiddelforbrug på<br />
6<br />
apoteket sammenlignet med andre lande<br />
i Europa.<br />
Selvom priserne er lave på apoteket,<br />
skal det ikke kun handle om økonomi.<br />
Patientsikkerheden er også i højsædet.<br />
Ifølge en undersøgelse gennemført i samarbejde<br />
med Lægeforeningen fanger apotekerne<br />
hver dag i gennemsnit 7 alvorlige<br />
fejl i recepter. Fejl, der er så alvorlige, at<br />
de kunne have ført til en hospitalsindlæggelse<br />
for medicinbrugeren.<br />
En MEGAFON-måling <strong>fra</strong> januar <strong>2010</strong><br />
viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne.<br />
97 procent af borgerne har tillid<br />
til, at det er sikkert og trygt at få medicin<br />
udleveret på apotekerne, og 96 procent af<br />
borgerne har tillid til apotekernes rådgivning<br />
ved udlevering af medicin. Borgernes<br />
tilfredshed med apoteket er også helt<br />
i top. 84 procent af danskerne er generelt<br />
tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,<br />
og 93 procent er tilfredse med nærheden<br />
til apoteket.<br />
Der er 318 apoteker i <strong>Danmark</strong>, hvor<br />
borgerne, som det eneste sted i sundhedssektoren,<br />
kan gå direkte ind <strong>fra</strong> gaden og<br />
modtage rådgivning og blive vejledt af en<br />
sundhedsfagligt uddannet medarbejder.<br />
Alligevel er den gennemsnitlige ventetid<br />
på apoteket kun 4,3 minutter.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
De danske apoteker er store moderne enheder<br />
med mange sundhedsfagligt uddannede<br />
medarbejdere, og de er i rivende udvikling.<br />
Der bygges om som aldrig før, der<br />
indføres ny teknologi, ventetidssystemer,<br />
dosispakning, e-handel og sms-service.<br />
Samtidig er der stor fokus på kvalitet og<br />
sikkerhed, og en række apoteker er som<br />
de første i sundhedsvæsenet blevet akkrediteret<br />
i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel.<br />
Næsten hvert tredje apotek<br />
har de seneste år indført robotter, som<br />
hurtigt henter lægemidlerne frem.<br />
I <strong>Danmark</strong> skal man være uddannet farmaceut<br />
for at være apoteker. Det er valgt,<br />
fordi det er den regulering, der bedst<br />
muligt sikrer apotekernes økonomiske<br />
uafhængighed og en uvildig rådgivning<br />
af kunderne. EF-domstolen har med to<br />
domme afsagt i maj 2009 slået fast, at<br />
der ikke er fremlagt dokumentation for,<br />
at andre ordninger, lige så effektivt som<br />
farmaceutejerskab, vil kunne sikre det<br />
ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet<br />
i lægemiddelforsyningen.<br />
Det er blot et udsnit af den lange række<br />
fakta om danskernes medicinforbrug og<br />
apoteksdrift, der er samlet i denne årbog<br />
om lægemidler og lægemiddeldistribution.<br />
Tilsammen tegner det et billede af den<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
danske apoteksmodel, der er kendetegnet<br />
ved:<br />
• Lavt lægemiddelforbrug<br />
• Lave medicinudgifter<br />
• Skarp priskonkurrence i leverandørleddet<br />
• En af Europas laveste apoteksavancer<br />
• Nogle af Europas laveste medicinpriser<br />
• Store moderne, fagligt bæredygtige apoteker<br />
• Høj tilgængelighed overalt i landet<br />
• Kort ventetid<br />
• Høj patientsikkerhed og kvalitetsstyring<br />
• Høj kundetilfredshed<br />
I den første del af årbogen – Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong> – har vi samlet de<br />
nyeste statistikker om danskernes lægemiddelforbrug.<br />
Vi giver et overblik over<br />
udviklingen i forbrug, priser og udgifter<br />
samt over den regulering, der sikrer en effektiv<br />
forsyning af den rigtige medicin til<br />
lavest mulige udgift.<br />
Danskerne brugte i gennemsnit lige under<br />
4.000 kroner på medicin per indbygger i<br />
år 2009. Selvom det er mange penge, så<br />
brugte indbyggerne i alle andre OECDlande,<br />
bortset <strong>fra</strong> Polen, New Zealand og<br />
Mexico, flere penge på medicin end borgerne<br />
i <strong>Danmark</strong>.<br />
De lave danske medicinudgifter skyldes<br />
både et lavt forbrug og lave priser. Dan-<br />
7
mark har nogle af Europas laveste priser<br />
på medicin, fordi apoteket udleverer den<br />
billigste variant af den rette medicin.<br />
I den anden del – Apoteket i tal – stiller vi<br />
skarpt på, hvordan det sikres, at alle danskere<br />
forsynes med den rette medicin, på<br />
rette tid og sted til den rette pris. Det er<br />
også her, du finder fakta om apotekernes<br />
omsætning, antallet af ansatte, leverede<br />
sundhedsydelser og andre nøgletal, der giver<br />
overblik over apotekernes aktiviteter.<br />
Apotekerne sørger for, at danskerne har<br />
god og sikker adgang til den rette medicin<br />
døgnet rundt i hele landet. Ikke mindst<br />
i de tyndt befolkede områder, hvor der<br />
8<br />
ikke er et driftsøkonomisk grundlag for at<br />
drive et apotek.<br />
At apoteket er en fast forankret del af det<br />
danske sundhedsvæsen, bliver yderligere<br />
understreget af det faktum, at apoteket<br />
ikke tjener mere på at sælge hverken<br />
mere eller dyrere medicin. Apoteket får<br />
en fast avance for alle lægemidler – dyre<br />
såvel som billige – ligesom den samlede<br />
avance for alle apotekerne er fastsat efter<br />
aftale med myndighederne for to år ad<br />
gangen. Hvis apotekerne sælger mere<br />
medicin, bliver apotekets avance sat ned,<br />
og så falder medicinpriserne yderligere til<br />
gavn for kunderne.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Figur- og tabeloversigt<br />
Omsætning af lægemidler 12<br />
Offentlige udgifter til medicintilskud<br />
falder 13<br />
Medicinudgifter per indbygger i<br />
udvalgte OECD-lande 14<br />
Medicinforbrug og medicinudgifter<br />
fordelt på apoteker, hospitaler og<br />
detailhandel 15<br />
Forbrug af simvastatin 16<br />
Apotekernes mest udleverede<br />
lægemidler 17<br />
De største folkesygdomme i <strong>Danmark</strong> 22<br />
Børn og unges forbrug af medicin 2008 23<br />
Lægemiddelstoffer, lægemiddelnavne<br />
og pakninger på det danske marked 26<br />
Årlig besparelse ved generisk<br />
konkurrence 30<br />
Antal pakninger med<br />
håndkøbslægemidler 33<br />
Omsætning af håndkøbsmedicin<br />
på apotek og i detailhandel 34<br />
Detailhandlens mest omsatte<br />
håndkøbsmedicin 36<br />
Antibiotikaforbrug til svin og<br />
svinebestanden 39<br />
Priser på lægemidler 42<br />
<strong>Lægemidler</strong> med de største bidrag<br />
til prisfald 44<br />
Prisfald når medicinen udsættes for<br />
konkurrence og substitution 45<br />
Prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning 49<br />
Apoteksavancen i <strong>Danmark</strong> er lav 50<br />
Danske medicinpriser er lavest 51<br />
Priser på generisk medicin er meget<br />
lave i <strong>Danmark</strong> 52<br />
Skandinaviens billigste kopimedicin 53<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Generisk markedsandel i Europa 54<br />
Tilgængelighed til apotek i andre lande 57<br />
Apoteksreguleringen i udvalgte lande 59<br />
Omsætningen på apotekerne 64<br />
Fordeling af apotekernes omsætning 65<br />
Udviklingen i apotekernes omsætning 66<br />
Antal solgte pakninger<br />
Udviklingen i antal solgte<br />
67<br />
receptpakninger<br />
Apotekernes placering i<br />
68<br />
<strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong><br />
Lukningstruede apoteker uden<br />
69<br />
udligningssystem 71<br />
Antal apoteker og apoteksenheder 72<br />
Ventetiderne fordelt på tidsrum 75<br />
Antal beskæftigede på apotekerne 76<br />
Gennemsnitsapoteket i <strong>Danmark</strong> 76<br />
Bruttoavanceprocent 78<br />
Bruttoavancen i udvalgte brancher 79<br />
Apotekernes omkostninger<br />
Udviklingen i antallet af<br />
81<br />
leveringssvigt<br />
Det behovsafhængige<br />
85<br />
medicintilskudssystem 87<br />
Tilskudsandel fordelt på alder 88<br />
Udvikling i tilskudsandel 89<br />
Hvert 3. apotek bruger i dag robotter<br />
Omsætning af sundhedsydelser på<br />
94<br />
apotekerne<br />
Antal personer der får dosispakket<br />
98<br />
medicin 99<br />
Tjek på inhalation 100<br />
Kort samtale om rygning og rygestop 101<br />
Borgernes tilfredshed med apotekerne<br />
Borgernes tilfredshed med apotekets<br />
103<br />
service 104<br />
Borgernes tillid til apoteket 105<br />
9
10<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
11
Forbruget af lægemidler<br />
n Danskerne brugte samlet set medicin<br />
for cirka 21 milliarder kroner i 2009.<br />
Det er en stigning i udgifterne på knap<br />
4 procent sammenlignet med året før.<br />
Stigningen skyldes især vækst i medicinudgifterne<br />
på hospitalerne. Derimod var<br />
udgifterne til medicin købt på apotekerne<br />
stort set uændrede i 2009 sammenlignet<br />
med 2008.<br />
Der er samlet set brugt omkring 2 procent<br />
mere medicin målt i definerede døgndoser<br />
(den fastsatte standarddosis for en<br />
døgnbehandling med et givent lægemiddel)<br />
i 2009 end i 2008. Desuden er der en<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
12<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
Omsætning af lægemidler<br />
tendens til, at danskernes behandling –<br />
især på hospitalerne – er skiftet til dyrere<br />
typer af medicin. Fra 2008 til 2009 faldt<br />
indkøbspriserne på medicin derimod med<br />
godt 4 procent tilsammen på apotekerne,<br />
på hospitalerne og i detailhandlen.<br />
Danskernes medicinforbrug udgjorde 21<br />
milliarder kroner, når der regnes i apotekets<br />
udsalgspriser inklusive recepturgebyr<br />
og i sygehussektorens afregningspris pålagt<br />
moms. Beløbet var på knap 16 milliarder<br />
kroner, når der måles i apotekernes<br />
indkøbspriser og eksklusive moms.<br />
Forskellen på omkring 5 milliarder kroner<br />
2005 2006 2007 2008 2009<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
Apotek og Detailhandel Hospitaler<br />
2008<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
2009<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
7,6<br />
7,4<br />
7,2<br />
7,0<br />
6,8<br />
mellem indkøbspriser og udsalgspriser udgøres<br />
hovedsagelig af moms (25 procent<br />
eller knap 4 milliarder kroner) samt af<br />
omkostninger til distribution af medicin,<br />
herunder den daglige drift på apotekerne<br />
og i detailhandlen – eksempelvis løn, husleje<br />
og inventar (samlet godt 1 milliard<br />
kroner).<br />
Vidste du?<br />
Danskerne brugte medicin for 21 milliarder<br />
kroner i 2009. Det er 4 procent mere end året<br />
før. Men på apoteket blev der udleveret 2<br />
procent mere medicin for uændret udgift.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Det var især forbruget af cancermidler og<br />
lægemidler til immunsystemet, der steg<br />
i 2009, når der måles i mængder (definerede<br />
døgndoser, DDD). Her kan der konstateres<br />
en stigning på omkring 9 procent.<br />
Netop cancermidler og lægemidler til<br />
immunsystemet overhalede i 2009 lægemidler<br />
til nervesystemet som de lægemidler,<br />
danskerne brugte flest penge på, når<br />
man medtager forbruget på hospitalerne.<br />
<strong>Lægemidler</strong> til immunsystemet er blandt<br />
andet biologiske lægemidler til gigt og<br />
medicin til organtransplantation. Der er<br />
stort set kun forbrug af disse lægemidler<br />
på hospitalerne.<br />
Offentlige udgifter til medicintilskud falder<br />
Mia. kr. Mia. DDD.<br />
2008 2009<br />
Regionernes udgifter til medicintilskud Mængde (højre akse)<br />
Anm.: Figuren viser summen af de foregående 12 måneder.<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen<br />
2,3<br />
2,2<br />
2,1<br />
2,0<br />
1,9<br />
13
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
1.000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
0<br />
For første gang i mere end 10 år faldt de<br />
offentlige udgifter til medicintilskud i<br />
2008. Faldet var på 2 procent. Faldet er<br />
fortsat i 2009, hvor medicintilskuddet<br />
er faldet med 4 procent sammenlignet<br />
med 2008. Faldet er sket på trods af, at<br />
der er udleveret mere medicin. Årsagen<br />
til de faldende udgifter er hovedsagelig,<br />
at priserne på apoteket falder mærkbart.<br />
Derudover er egenbetalingen i medicintilskudssystemet<br />
blevet forhøjet <strong>fra</strong> den 1.<br />
maj 2008.<br />
14<br />
USA<br />
Canada<br />
Medicinudgifter per indbygger i udvalgte OECD-lande, 2007<br />
US dollar<br />
Grækenland<br />
Frankrig<br />
Belgien<br />
Spanien<br />
Tyskland<br />
Italien<br />
Østrig<br />
Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutakurser.<br />
Kilde: OECD Health at a glance 2009.<br />
Irland<br />
Australien<br />
OECD<br />
Schweiz<br />
Island<br />
Sverige<br />
Slovakiet<br />
Ungarn<br />
Holland<br />
Korea<br />
Finland<br />
Norge<br />
Tjekkiet<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Polen<br />
New Zealand<br />
Mexico<br />
USA Grækenland<br />
Canada Frankrig Belgien Spanien Tyskland Italien Østrig Australien Irland OECD Schweitz Island Sverige Slovakiet Ungarn Holland Korea Finland Norge Tjekkiet <strong>Danmark</strong> New Polen Zealand Mexico<br />
I et internationalt perspektiv er danskernes<br />
medicinudgifter lave. Ifølge oplysninger<br />
<strong>fra</strong> den vestlige verdens økonomiske<br />
samarbejdsorganisation, OECD, brugte<br />
hver dansker – ung som gammel – i gennemsnit<br />
301 US dollar på medicin i 2007,<br />
mens den gennemsnitlige indbygger i<br />
OECD brugte 461 US dollar. Ud af 25<br />
OECD-lande havde kun Polen, New Zealand<br />
og Mexico lavere medicinudgifter<br />
per indbygger end <strong>Danmark</strong>.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Apotekerne udleverer<br />
mere medicin til lavere priser<br />
Danskerne fik udleveret medicin svarende<br />
til 2,7 milliarder døgndoser på apotekerne<br />
i 2009. Det svarer til, at hver dansker i<br />
gennemsnit fik godt 1,3 døgndoser medicin<br />
<strong>fra</strong> apotekerne om dagen i 2009.<br />
Apotekerne står for udleveringen af 95<br />
procent af al medicin i <strong>Danmark</strong> målt i<br />
definerede døgndoser, mens hospitalerne<br />
og detailhandlen står for resten. En del af<br />
forklaringen på apotekernes store andel<br />
er dog, at der ikke er fastsat definerede<br />
døgndoser for en stor del af den medicin,<br />
der bruges på hospitalerne.<br />
Den medicin, der udleveres <strong>fra</strong> apotekerne,<br />
er i gennemsnit billigere per døgndo-<br />
Medicinforbrug i døgndoser<br />
Detailhandel 1 % Hospitaler 4 %<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteker 95 %<br />
Kilde: DLI og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
sis end den, der forbruges på hospitalerne.<br />
Det betyder, at selvom der udleveres langt<br />
flere døgndoser medicin på apotekerne, så<br />
udgør apotekernes samlede medicinomsætning<br />
målt i indkøbspriser kun 56 procent<br />
af den samlede medicinomsætning.<br />
Hospitalerne står for lidt over 40 procent<br />
af de samlede medicinudgifter målt i indkøbspriser.<br />
Apotekerne udleverede knap 73 millioner<br />
pakninger medicin til en samlet værdi af<br />
8,8 milliarder kroner målt i indkøbspriser<br />
og eksklusive moms i 2009. Omsætningen<br />
var størst inden for medicin til centralnervesystemet,<br />
der udgjorde cirka 30<br />
procent af den samlede omsætning eller<br />
omkring 2,6 milliarder kroner. <strong>Lægemidler</strong><br />
til hjerte og kredsløb stod for den<br />
Detailhandel 1 %<br />
Medicinudgifter i kroner<br />
Apoteker 56 %<br />
Hospitaler 43 %<br />
15
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
1200<br />
1000<br />
16<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Indeks 2002=100<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
Mængdeforbrug Antal personer i behandling<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
næststørste andel af den samlede omsætning<br />
og udgjorde godt 10 procent af den<br />
samlede omsætning svarende til knap 1,2<br />
milliarder kroner.<br />
Mængdemæssigt blev der udleveret flest<br />
lægemidler til hjerte og kredsløb, som<br />
omfattede knap 36 procent af de samlede<br />
udleverede døgndoser på apotekerne.<br />
<strong>Lægemidler</strong> til nervesystemet var den<br />
næstmest udleverede lægemiddelgruppe<br />
på apotekerne i 2009 og udgjorde cirka 20<br />
procent af de udleverede døgndoser.<br />
Forbrug af simvastatin<br />
2008<br />
2009<br />
2009<br />
Vidste du?<br />
Danskerne fik udleveret 2 procent mere<br />
medicin på apotekerne i 2009. Men priserne<br />
faldt med 5 procent.<br />
Apotekerne udleverede i 2009 omkring<br />
2 procent flere døgndoser medicin end<br />
i 2008 og oplevede samtidig et fald i<br />
udsalgspriserne på apoteksforbeholdte<br />
lægemidler på 5 procent. Det vil sige, at<br />
det øgede medicinforbrug kunne fås til<br />
en lavere udgift på apotekerne i 2009 end<br />
i 2008. Men da forbruget har rykket sig<br />
mod dyrere behandlinger, er udgifterne til<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
medicin samlet set kun faldet med knap<br />
1 procent.<br />
Apotekernes mest udleverede<br />
og omsatte lægemidler<br />
Danskernes mest brugte lægemiddel er<br />
det kolesterolsænkende præparat simvastatin.<br />
I 2009 udleverede apotekerne knap<br />
1,5 millioner pakninger indeholdende<br />
godt 155 millioner døgndoser, hvilket er<br />
en stigning på 6,7 procent i forhold til<br />
2008. Der er en tendens til, at væksten i<br />
antal udleverede døgndoser er blevet mindre<br />
de senere år i forhold til tidligere års<br />
høje vækstrater på op mod 30 procent.<br />
Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Antallet af danskere i behandling med<br />
simvastatin har været stigende. Det<br />
skønnes, at der i 2009 var knap 460.000<br />
danskere i behandling med simvastatin,<br />
mens dette tal var 442.000 i 2008<br />
og 71.000 i 2002. Antallet af udleverede<br />
døgndoser er de senere år steget mere end<br />
antallet af danskere i behandling med<br />
simvastatin. Årsagen hertil er, at den enkelte<br />
dansker i behandling i gennemsnit<br />
forbruger større mængder af simvastatin<br />
end tidligere.<br />
Det øgede forbrug af kolesterolsænkende<br />
midler, herunder specielt simvastatin, kan<br />
Ændring ift. året før<br />
Niveau 2009 procent<br />
<strong>Lægemidler</strong> med Omsætning Døgndoser<br />
flest udleverede Eksempler på AIP, mio. Døgn-<br />
døgndoser handelsnavne Anvendelse mio. kr DDD Omsætning doser<br />
Simvastatin Zocor Kolesterolsænkende 19 155 -51,7 6,7<br />
Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl Blodfortyndende 22 133 -26,7 2,3<br />
Paracetamol Panodil Smertestillende 180 124 2,2 2,6<br />
Amlodipin Norvasc Blodtrykssænkende 15 109 -62,8 6,5<br />
Furosemid Furix Blodtrykssænkende 16 96 0,3 -2,4<br />
Bendroflume- Centyl med<br />
thiazid og kalium kaliumklorid Blodtrykssænkende 92 93 -3,0 -3,1<br />
Enalapril Corodil Blodtrykssænkende 8 74 -48,3 14,7<br />
Ramipril Triatec Blodtrykssænkende 11 71 -28,8 28,4<br />
Citalopram<br />
Gestoden og<br />
Cipramil Antidepressivum 16 53 5,3 6,0<br />
østrogen Minulet Prævention 37 48 21,4 -4,7<br />
Alle lægemidler 8.771 2.719 -0,7 2,3<br />
Kilde: DLI og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
17
især henføres til en øget indsats i forhold<br />
til behandling og forebyggelse. Flere danskere<br />
har i dag fået konstateret forhøjet<br />
kolesterolniveau. Øget opmærksomhed<br />
på risikofaktorer som overvægt, kost og<br />
rygning, behandling ved lavere niveauer<br />
af forhøjet kolesteroltal samt øget fokus<br />
på andre risikofaktorer (eksempelvis andre<br />
sygdomme og arvelighed) har alt i alt<br />
øget den forebyggende indsats og medvirket<br />
til en stigning i brugen af kolesterolsænkende<br />
medicin.<br />
Simvastatin er som nævnt det mest brugte<br />
lægemiddel, og derfor er der en særlig<br />
skarp konkurrence blandt kopiproducenterne.<br />
Dette har betydet, at lægemidlet<br />
er blevet betydeligt billigere, efter at patentet<br />
på originalpræparatet Zocor udløb<br />
i august 2002. Der er i dag 10 kopier ud<br />
over originalen Zocor på markedet, jævnfør<br />
afsnittet om priser.<br />
Apotekerne tilbyder kunden at få udleveret<br />
den billigste kopi – det kaldes substitution.<br />
Derfor udgør de billige kopipræparater<br />
målt i døgndoser 99,8 procent af det<br />
simvastatin, der udleveres på apotekerne.<br />
Vidste du?<br />
Danskernes mest brugte receptmedicin er det<br />
kolesterolsænkende præparat simvastatin.<br />
99,8 pct. af al simvastatin, der udleveres på<br />
apoteket, er billige kopier.<br />
18<br />
Nummer 2 på top 10-listen over flest<br />
udleverede døgndoser på apotekerne er<br />
acetylsalicylsyre i svag styrke, som er et<br />
blodfortyndende lægemiddel, der blandt<br />
andet sælges under navnet Hjertemagnyl<br />
og Hjerdyl. Der blev i 2009 udleveret godt<br />
133 millioner døgndoser, hvilket svarer<br />
til, at omkring 370.000 danskere var i behandling<br />
med 1 døgndosis om dagen hele<br />
året. Forbruget af acetylsalicylsyre i svag<br />
styrke er steget med godt 2 procent i forhold<br />
til 2008.<br />
På tredjepladsen på listen over flest udleverede<br />
døgndoser er paracetamol, der er et<br />
svagt smertestillende lægemiddel. Paracetamol<br />
sælges under navne som Panodil,<br />
Pamol og Pinex. Der blev i alt udleveret<br />
knap 124 millioner døgndoser paracetamol<br />
i 2009, hvilket er en stigning på knap<br />
3 procent i forhold til 2008.<br />
Målt på omsætningen var vaccinen mod<br />
human papillomavirus (HPV, forstadiet<br />
til livmoderhalskræft) det mest købte<br />
lægemiddel på apotekerne i 2009. Der<br />
blev omsat for knap 253 millioner kroner<br />
målt i indkøbspris og eksklusive moms af<br />
dette lægemiddel, hvilket er en stigning<br />
på knap 46 procent i forhold til 2008. Lægemidlet<br />
er sprunget <strong>fra</strong> en femteplads på<br />
top 10-listen over mest omsatte lægemidler<br />
i 2008 til en førsteplads i 2009. Fra og<br />
med 1. januar 2009 blev denne vaccina-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
tion en del af børnevaccinationsprogrammet.<br />
Vaccinationen er i dag gratis for alle<br />
piger i alderen 12 til 15 år. Piger over 15<br />
år skal selv betale for vaccinationen.<br />
Vidste du?<br />
Vaccinen mod HPV-virus var det mest solgte<br />
lægemiddel målt i kroner i 2009.<br />
Kombinationspræparater med formoterol<br />
til behandling af astma og KOL (produktnavn<br />
eksempelvis Symbicort) var<br />
det næstmest omsatte lægemiddel i 2009<br />
med en omsætning på godt 216 millioner<br />
kroner. På tredjepladsen over de mest<br />
omsatte lægemidler udleveret på apotekerne<br />
i 2009 var olanzapin (produktnavn<br />
eksempelvis Zyprexa), der er et antipsykotisk<br />
lægemiddel. Der blev i 2009 omsat<br />
for knap 192 millioner kroner af dette<br />
lægemiddel, hvilket er et fald på omkring<br />
10 procent i forhold til 2008. Hovedparten<br />
af faldet kan tilskrives fald i forbruget af<br />
døgndoser af olanzapin. Olanzapin var det<br />
mest omsatte lægemiddel i 2008.<br />
De fleste lægemidler, der topper listen<br />
over de mest omsatte på apotek målt i<br />
kroner, er relativt dyre. Eksempelvis var<br />
den gennemsnitlige indkøbspris (eksklusive<br />
moms) for olanzapin knap 36 kroner<br />
per døgndosis i 2009, mens den gennemsnitlige<br />
indkøbspris (eksklusive moms)<br />
for formoterol med videre var knap 15<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
kroner per døgndosis i 2009. Der kan ikke<br />
gives en defineret døgndosis for HPVvaccine,<br />
og derfor kan der ikke beregnes<br />
en pris per døgndosis.<br />
De medicinske folkesygdomme<br />
dominerer medicinforbruget<br />
Medicin til behandling af de 8 mest udbredte<br />
folkesygdomme udgør i alt 76<br />
procent af det samlede medicinforbrug på<br />
hele medicinmarkedet målt i døgndoser.<br />
Forbruget af medicin til behandling af folkesygdommene<br />
er steget med 2,6 procent<br />
i 2009 sammenlignet med 2008, når der<br />
måles i døgndoser. Det svarer nogenlunde<br />
til stigningen i danskernes samlede medicinforbrug.<br />
Derimod er omsætningen af<br />
medicin til behandlingen af folkesygdommene<br />
målt i indkøbspriser og eksklusive<br />
moms faldet med knap 7 procent. Årsagen<br />
til den faldende omsætning skal findes<br />
i markant faldende priser, og således<br />
kunne forbruget af medicin til behandling<br />
af folkesygdommene købes cirka 9 procent<br />
billigere i 2009 sammenlignet med<br />
2008.<br />
Der er en tendens til, at forbruget af medicin<br />
opgjort i døgndoser til behandling<br />
af de medicinske folkesygdomme stiger<br />
hurtigere end det generelle medicinforbrug.<br />
Der har siden 2005 været en stigning<br />
i forbruget af døgndoser inden for de<br />
medicinske folkesygdomme på omkring<br />
19
Hvad er folkesygdomme?<br />
I forbindelse med regeringens sundhedsprogram<br />
”Sund hele livet” <strong>fra</strong> september<br />
2002 har Sundhedsstyrelsen sat fokus<br />
på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme<br />
med så stor udbredelse, at udtrykket<br />
folkesygdomme er berettiget. De 8 sygdomme<br />
er:<br />
• aldersdiabetes (type 2-diabetes)<br />
• forebyggelige kræftformer<br />
• hjerte-kar-sygdomme<br />
• knogleskørhed (osteoporose)<br />
• muskel- og skeletlidelser<br />
• overfølsomhedssygdomme (astmaallergi)<br />
• psykiske lidelser<br />
• rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom,<br />
KOL)<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> fokuserer<br />
i denne publikation blandt andet på<br />
udviklingen i forbruget af lægemidler<br />
til behandling af folkesygdomme. Imidlertid<br />
kan den medicin, der anvendes til<br />
behandlingen, ikke entydigt udskilles af<br />
statistikkerne over lægemidler udleveret<br />
på apoteket. Det gælder astma og rygerlunger<br />
(KOL), og det gælder type 2-diabetes,<br />
som kan behandles med samme<br />
medicin som type 1-diabetes.<br />
20<br />
Derfor har <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
brugt en tillempet definition af folkesygdomme,<br />
der medicinforbrugsmæssigt<br />
lægger type 1-diabetes og type 2-diabetes<br />
sammen. Desuden kategoriseres KOL<br />
sammen med astma og allergi, og der ses<br />
bort <strong>fra</strong> forebyggelige kræftformer. Endelig<br />
er vores definition af medicinske<br />
folkesygdomme suppleret med ”svage”<br />
smerter, som er den tilstand, der bruges<br />
mest medicin mod i <strong>Danmark</strong>. Ligeledes<br />
indgår mavesår med videre, der er en<br />
sygdom, som mange mennesker er i medicinsk<br />
behandling for.<br />
De medicinske folkesygdomme beskrevet<br />
i denne publikation omfatter således:<br />
• hjerte-kar-sygdomme<br />
• psykiske lidelser<br />
• astma, allergi og KOL<br />
•”svage” smerter<br />
• muskel- og skeletsygdomme<br />
• diabetes (type 1 og type 2)<br />
• mavesår mv.<br />
• knogleskørhed<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
21 procent, mens det generelle medicinforbrug<br />
er steget med knap 18 procent i<br />
samme periode.<br />
Vidste du?<br />
Medicin mod hjerte-kar-sygdomme udgør godt<br />
40 procent af det samlede medicinforbrug i<br />
<strong>Danmark</strong>, men står kun for godt 10 procent af<br />
medicinudgifterne.<br />
Forbruget af medicin til hjerte-karsygdomme<br />
udgør godt 40 procent af det samlede<br />
medicinforbrug i <strong>Danmark</strong> målt i døgndoser<br />
og ligger på en klar førsteplads på<br />
listen over medicin til behandling af de<br />
medicinske folkesygdomme i <strong>Danmark</strong>.<br />
Hjerte-kar-sygdomme omfatter problemer<br />
med forhøjet kolesterol i blodet, forhøjet<br />
blodtryk og hjertesvigt med videre. Der<br />
er gennem de senere år sket en kraftig<br />
stigning i forbruget af medicin til hjertekar-sygdomme.<br />
Der blev i alt forbrugt<br />
knap 1,2 milliarder døgndoser i 2009 svarende<br />
til en stigning på godt 3,2 procent i<br />
forhold til 2008. I 2005 var forbruget 892<br />
millioner døgndoser. Forbruget er dermed<br />
steget med omkring 30 procent på 4 år.<br />
Det er især forbruget af kolesterolsænkende<br />
medicin, der er vokset kraftigt. På<br />
4 år er forbruget steget med knap 70 procent<br />
målt i døgndoser. Fra 2008 til 2009<br />
er der sket en stigning på 8 procent Der<br />
blev i alt forbrugt 203 millioner døgndoser<br />
kolesterolsænkende medicin i 2009.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads<br />
over de folkesygdomme, der<br />
behandles med mest medicin målt i døgndoser.<br />
Der blev i alt forbrugt knap 255<br />
millioner døgndoser medicin til psykiske<br />
lidelser i 2009, hvilket svarer til et fald på<br />
knap 2 procent i forhold til 2008. Som en<br />
del heraf udgjorde forbruget af antidepressiv<br />
medicin godt 156 millioner døgndoser<br />
i 2009, svarende til en stigning på knap 6<br />
procent i forhold til 2008.<br />
De gennemsnitlige priser på antidepressiv<br />
medicin er faldet med knap 40 procent<br />
i 2009. Det skyldes i overvejende grad,<br />
at patentet på lægemiddelpræparatet<br />
venlafaxin til behandling af depressioner<br />
udløb i december 2008. Der har siden<br />
patentudløbet været en stærk konkurrence<br />
blandt producenterne af generisk<br />
venlafaxin, hvilket er blevet understøttet<br />
og forstærket af apotekernes substitution<br />
til billigste pakning, se også afsnittet om<br />
medicinpriser.<br />
Folkesygdomme udgør en faldende<br />
andel af de samlede medicinudgifter<br />
Udgifterne til medicin til behandling af<br />
de 8 medicinske folkesygdomme udgjorde<br />
en tredjedel af de samlede medicinudgifter<br />
i 2009. Samme medicin udgjorde tre<br />
fjerdedele af det mængdemæssige forbrug<br />
i 2009. En gennemsnitlig døgndosis medicin<br />
til behandling af de medicinske fol-<br />
21
De største folkesygdomme i <strong>Danmark</strong> - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler).<br />
kesygdomme er således betydelig billigere<br />
end en gennemsnitlig døgndosis medicin<br />
til behandling af andre sygdomme.<br />
Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug<br />
i <strong>Danmark</strong> er steget med knap<br />
37 procent siden 2005, er udgifterne til<br />
behandling af de 8 medicinske folkesygdomme<br />
i samme periode kun steget<br />
knap 5 procent. Medicinudgifterne til de<br />
medicinske folkesygdomme har således<br />
udgjort en faldende andel af de samlede<br />
medicinudgifter i perioden 2005 til 2009.<br />
22<br />
Niveau 2009 Ændring ift. året før,<br />
procent<br />
Omsætning Indkøbs- Indkøbs-<br />
AIP, Døgndoser, pris Om- Døgn- pris pr.<br />
mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD***<br />
Medicin mod hjerte- og karsygdomme 1.642 1.169 1,4 -12,0 3,2 -11,6<br />
- heraf kolesterolsænkende medicin 261 203 1,2 -1,0 8,0 -13,5<br />
Medicin mod psykiske lidelser* 1.070 255 3,9 -9,4 -1,9 -13,7<br />
- heraf antidepressivmedicin 288 156 1,8 -32,5 5,9 -38,2<br />
Astma-, allergi- og KOL-medicin 1.051 194 5,3 4,9 2,6 1,7<br />
Medicin mod muskel- og skeletsygdomme 306 179 1,6 -0,6 -0,7 0,0<br />
Medicin mod svage smerter 310 165 1,9 2,9 2,0 2,9<br />
Diabetesmedicin 392 91 4,0 11,1 5,4 -2,6<br />
Medicin mod mavesår mv. 295 95 3,5 -29,5 13 -28,2<br />
Medicin mod knogleskørhed 133 25 5,5 -9,3 9,2 -13,2<br />
Sum af ovenstående 5.199 2.174 2,4 -6,8 2,6 -9,0<br />
Andel af samlet forbrug, pct. 33,2 75,9 - -11,0 0,2 -<br />
Anm.: *Defineret som summen af N05, psykofarmaka, og N06A, antidepressive midler. ** Gennemsnitspris per DDD korrigeret<br />
for lægemidler uden DDD. ***Gennemsnitspris per DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler<br />
uden DDD.<br />
Kilde: DLI samt <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
De medicinske folkesygdomme, der er<br />
forbundet med de største medicinudgifter,<br />
er hjerte-kar-sygdomme samt psykiske<br />
lidelser. Omsætningen i forbindelse med<br />
behandlingen af disse sygdomme var henholdsvis<br />
godt 1,6 milliarder kroner og 1,1<br />
milliarder kroner i 2009.<br />
De høje udgifter til medicin mod psykiske<br />
lidelser sammenlignet med størrelsen af<br />
forbruget skal ses i lyset af, at medicinen<br />
til psykiske lidelser er relativt dyr per<br />
døgndosis. Det samme gør sig gældende<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
1 %<br />
6 %<br />
27 %<br />
10 %<br />
for medicin mod astma, allergi og KOL,<br />
medicin mod mavesår med videre samt<br />
medicin mod knogleskørhed, som generelt<br />
er relativt dyr sammenlignet med<br />
medicin mod andre sygdomme. Omvendt<br />
er kolesterolsænkende medicin relativt<br />
billig sammenlignet med medicin til behandling<br />
af andre folkesygdomme.<br />
Børns forbrug af medicin<br />
Opgørelser af det aldersfordelte forbrug<br />
af medicin udkommer med en vis forsinkelse,<br />
og de seneste tal for børn (0 til 14<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Børn og unges forbrug af medicin, 2008<br />
0-14 år 15-19 år<br />
8 %<br />
4 %<br />
P-piller<br />
Psykostimulerende midler<br />
15 %<br />
29 %<br />
Midler mod astma<br />
Midler mod allergi<br />
5 %<br />
3 %<br />
2 %<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
4 %<br />
20 %<br />
4 %<br />
5 %<br />
Midler mod eksem<br />
Antidepressive midler<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Antibiotika<br />
Øvrige<br />
57 %<br />
år) og unges (15 til 19 år) medicinforbrug<br />
er derfor <strong>fra</strong> 2008. Børns forbrug af medicin<br />
købt på recept steg med 1,6 procent<br />
i 2008, hvilket er betydeligt mindre end<br />
tidligere års vækst. Det er også mindre<br />
end stigningen i voksne og unges medicinforbrug,<br />
der i 2008 kan opgøres til cirka<br />
5,5 procent sammenlignet med 2007.<br />
Astmamedicin var den type medicin, som<br />
børn mellem 0 og 14 år brugte mest af<br />
i 2008. Astmamedicin udgjorde således<br />
knap 30 procent af børns samlede medi-<br />
23
cinforbrug målt i døgndoser. I alt cirka<br />
106.000 børn var i 2008 i behandling med<br />
astmamidler. Det er 8.000 færre end året<br />
før. Antibiotika udgjorde 8 procent af<br />
børns medicinforbrug. Omkring 271.000<br />
børn blev behandlet med antibiotika i<br />
løbet af 2008. Det er 31.000 færre end året<br />
før. Psykostimulerende midler til behandling<br />
af blandt andet ADHD udgjorde cirka<br />
10 procent af børns medicinforbrug. I alt<br />
7.600 børn var i behandling med disse<br />
midler i 2008, hvilket er 1.800 flere end<br />
året før. De samlede udgifter til al receptpligtig<br />
medicin til børn udgjorde i 2008<br />
375 millioner kroner.<br />
Den største stigning i børns medicinforbrug<br />
i 2008 findes for psykostimulerende<br />
midler, der steg med 56 procent. Stigningen<br />
er fortsat i 2009. Børns forbrug af<br />
antibiotika faldt derimod med godt 11<br />
procent.<br />
Unge mellem 15 og 19 år brugte flest<br />
p-piller i 2008. Således udgjorde p-piller<br />
24<br />
knap 57 procent af unges samlede medicinforbrug<br />
målt i døgndoser. I alt cirka<br />
93.000 unge brugte i 2008 p-piller. Det er<br />
cirka 2.400 flere end i 2007. De unge forbruger<br />
derudover særligt astmamidler og<br />
antidepressive midler begge svarende til<br />
cirka 5 procent af unges samlede medicinforbrug.<br />
I 2008 udgjorde de samlede udgifter<br />
til al receptpligtig medicin til unge<br />
282 millioner kroner.<br />
De unge havde <strong>fra</strong> 2007 til 2008 særligt<br />
et stigende forbrug af psykostimulerende<br />
midler og antidepressive midler på henholdsvis<br />
omkring 91 procent og 17 procent.<br />
Endvidere steg de unges forbrug af<br />
p-piller med cirka 1 million døgndoser –<br />
svarende til knap 4 procent.<br />
Vidste du?<br />
Børn og unges forbrug af psykostimulerende<br />
midler steg markant i 2008.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Lægemiddelmarkedet<br />
n I 2008 var der 1.129 forskellige læ-<br />
gemiddelstoffer på det danske marked.<br />
Lægemiddelstofferne sælges i pakninger,<br />
der enten kan være receptpligtige eller<br />
i håndkøb. Nogle af håndkøbslægemidlerne<br />
kan kun købes på apotekerne, mens<br />
andre også kan sælges i detailhandlen<br />
af godkendte forhandlere. 59 procent af<br />
den receptpligtige medicin, der sælges, er<br />
generika – bedre kendt som kopimedicin.<br />
Beregninger <strong>fra</strong> Industriforeningen for<br />
Generiske <strong>Lægemidler</strong> (IGL), som er kopiproducenternes<br />
brancheforening, viser,<br />
at der i 2009 var en besparelse på 4,3 milliarder<br />
kroner på grund af konkurrence<br />
på de lægemidler, der er gået af patent <strong>fra</strong><br />
2001 og frem til i dag.<br />
8.255 forskellige pakninger<br />
Hovedparten – 90 procent – af lægemidlerne<br />
på det danske lægemiddelmarked<br />
er receptpligtige. De må kun udleveres på<br />
apoteket eller bruges på sygehusene efter<br />
ordination <strong>fra</strong> lægen. Resten er håndkøbsmedicin,<br />
der kan købes uden en recept.<br />
Om et lægemiddel skal være receptpligtigt<br />
eller et håndkøbslægemiddel, afgøres<br />
af Lægemiddelstyrelsen på baggrund af<br />
anbefalinger <strong>fra</strong> Registreringsnævnet.<br />
<strong>Lægemidler</strong> består af et eller flere lægemiddelstoffer,<br />
der også kaldes virksomme<br />
stoffer. I 2008 var der på det danske<br />
marked for medicin til mennesker 1.129<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
forskellige lægemiddelstoffer. Det er en<br />
stigning på 5 procent i perioden <strong>fra</strong> 2004<br />
til 2008. I samme periode er antallet<br />
af lægemiddelproduktnavne steget <strong>fra</strong><br />
2.250 til 2.543, en stigning på 13 procent.<br />
Antallet af lægemiddelproduktnavne er<br />
altså steget mere end antallet af lægemiddelstoffer.<br />
Det skyldes, at der i de senere<br />
år er kommet flere kopilægemidler på<br />
markedet, fordi nogle af patenterne på<br />
originalmedicinen er udløbet.<br />
Lidt om navne<br />
<strong>Lægemidler</strong> sælges under et produktnavn,<br />
som producenten vælger. For<br />
eksempel findes det smertestillende<br />
stof paracetamol under flere forskellige<br />
produktnavne som Pinex, Panodil og<br />
Pamol. Ofte har originalproduktet et<br />
selvstændigt navn, mens de efterfølgende<br />
kopier navngives efter det virksomme<br />
stof og kopiproducentens navn.<br />
For eksempel sælges stoffet simvastatin<br />
under navnet Zocor hos originalproducenten,<br />
mens kopiproducenternes<br />
tilsvarende lægemidler har navne som<br />
Simvastatin ”Sandoz” og Simvastatin<br />
”Actavis”.<br />
25
Lægemiddelstoffer, lægemiddelnavne og pakninger på det danske marked<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Antal lægemiddelstoffer 1.078 1.084 1.084 1.099 1.129<br />
Antal produktnavne* 2.250 2.313 2.330 2.411 2.543<br />
Antal receptpligtige lægemidler 1.981 2.048 2.074 2.165 2.292<br />
Antal håndkøbslægemidler 294 290 281 278 288<br />
Antal pakninger i alt 7.553 7.680 7.650 7.868 8.255<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelstatistik <strong>Danmark</strong>, 2004-2008 Samlet salg<br />
Note: * Nogle produktnavne findes både som receptpligtige og i håndkøb. Produktnavne, der skifter status i løbet af året, er<br />
regnet med begge steder.<br />
De 2.543 lægemiddelnavne, der var på<br />
markedet i 2008, fordeler sig på 8.255<br />
pakninger. Pakningerne kan variere i antallet<br />
af tabletter, i tabletternes styrke eller<br />
i producent. Hvert lægemiddelproduktnavn<br />
findes i gennemsnit i 3 forskellige<br />
pakninger, og for hvert virksomt stof er<br />
der i gennemsnit 7 forskellige pakninger.<br />
Nogle virksomme stoffer findes kun i én<br />
pakning, mens der for eksempel i 2009<br />
blev markedsført mere end 70 forskellige<br />
pakninger af danskernes mest brugte<br />
lægemiddel, det kolesterolsænkende simvastatin.<br />
Generisk substitution<br />
En stor del af den medicin, der sælges i<br />
<strong>Danmark</strong>, er enten parallelimporteret eller<br />
en kopi af de originale produkter. De<br />
er ofte billigere end originalen. Apotekerne<br />
har siden 1997 haft pligt til at tilbyde<br />
26<br />
en billigere pakning, hvis der findes en<br />
pakning, der er billigere end det, lægen<br />
har ordineret. Derfor oplever mange, når<br />
de køber receptpligtig medicin på apoteket,<br />
at de får udleveret et lægemiddel<br />
med et andet produktnavn end det, der<br />
står på recepten. Substitutionspligten gælder<br />
både for receptpligtige lægemidler og<br />
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler,<br />
der udleveres på recept. Begrebet kaldes<br />
også ”generisk substitution af synonyme<br />
lægemidler”, og det er med til at holde<br />
de danske medicinpriser nede og dermed<br />
spare danskerne for et milliardbeløb hvert<br />
år.<br />
Substitutionen må kun ske til et lægemiddel<br />
inden for samme substitutionsgruppe<br />
som det lægemiddel, lægen har<br />
ordineret. En substitutionsgruppe er en<br />
gruppe af lægemidler med samme ind-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Godkendelse af lægemidler<br />
For at et lægemiddel kan blive markedsført<br />
og solgt i <strong>Danmark</strong>, skal det<br />
godkendes af Lægemiddelstyrelsen. En<br />
godkendelse af et lægemiddel i et EUland<br />
kan danne grundlag for en enklere<br />
og hurtigere godkendelse i de øvrige<br />
EU-lande. Derudover kan Det Europæiske<br />
Agentur for Lægemiddelvurdering<br />
(EMEA) også godkende lægemidler på<br />
vegne af Europa-kommissionen, hvilket<br />
gør, at godkendelsen vil gælde for<br />
alle EU- og EØS-lande. Når et lægemiddel<br />
skal godkendes, skal myndighederne<br />
vurdere dokumentationen for lægemidlets<br />
forebyggende eller helbredende<br />
virkning, risikoen for bivirkninger<br />
samt lægemidlets kvalitet. Myndighederne<br />
vurderer, om virkningen står mål<br />
med risikoen for bivirkninger.<br />
holdsstof, styrke og lægemiddelform.<br />
Pakningsstørrelsen inden for en substitutionsgruppe<br />
må ikke variere mere end<br />
25 procent, dog kun 10 procent for visse<br />
typer medicin. I begyndelsen af <strong>2010</strong> var<br />
knap halvdelen af de cirka 7.000 forskellige<br />
receptpakninger på det danske marked<br />
med i en af de cirka 1.100 substitutionsgrupper,<br />
som Lægemiddelstyrelsen har<br />
defineret.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Apoteket har pligt til at tilbyde det billigste<br />
lægemiddel inden for en substitutionsgruppe.<br />
Det gælder både for receptpligtige lægemidler<br />
og de apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler,<br />
der udleveres på recept. Apoteket skal generelt<br />
informere om prisen og om eventuelle<br />
billigere pakninger af apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler.<br />
Apoteket må ikke substituere, hvis lægen<br />
har <strong>fra</strong>valgt substitution ved at skrive ”ej<br />
S” på recepten. Det gælder dog kun for<br />
cirka 3 pct. af de pakninger, der sælges på<br />
recept, at lægen har angivet på recepten,<br />
at der ikke må substitueres. Apoteket<br />
må heller ikke substituere, hvis medicinbrugeren<br />
selv <strong>fra</strong>vælger det. Samtidig er<br />
der en bagatelgrænse, så apoteket ikke<br />
behøver at substituere, hvis prisforskellen<br />
mellem det ordinerede lægemiddel og det<br />
billigste i substitutionsgruppen er mindre<br />
end 5 procent eller 5 kroner per pakning.<br />
Omvendt skal apoteket tilbyde substitution,<br />
hvis forskellen er mere end 20 kroner.<br />
Hvis lægen eller patienten selv har <strong>fra</strong>valgt<br />
substitution, eller hvis prisforskellen<br />
er mindre end de 5 procent, betaler<br />
patienten selv hele prisforskellen mellem<br />
det billigste lægemiddel og det udleverede<br />
lægemiddel, også selvom patienten får<br />
medicintilskud.<br />
Parallelimport og kopimedicin<br />
Parallelimport af lægemidler er handel<br />
27
med medicin, der opkøbes i ét EU-land<br />
og sælges i et andet. Den form for handel<br />
er muliggjort af EU-traktaten. Den første<br />
danske markedsføringstilladelse for parallelimporteret<br />
medicin blev givet i 1990.<br />
Ofte sætter producenterne forskellige priser<br />
i forskellige lande for ens pakninger.<br />
En parallelimportør kan derfor opnå en<br />
gevinst ved at opkøbe medicin i ét land<br />
og sælge det i et andet. De parallelimporterede<br />
lægemidler og originallægemidlerne<br />
er altså produceret af den samme<br />
producent. <strong>Lægemidler</strong>ne kan have andre<br />
navne end den hjemlige original eller variere<br />
i form og farve, men selve lægemidlet<br />
er identisk med originalen.<br />
Det er primært lægemidler, der stadig er<br />
beskyttet af patentrettigheder, der bliver<br />
parallelimporteret. Det skyldes, at lægemidlerne<br />
ofte falder meget kraftigt i pris i<br />
forbindelse med patentudløb. De omkostninger,<br />
der er forbundet med parallelimport,<br />
vil derfor ofte ikke kunne dækkes af<br />
den avance, der kan opnås på det billigste<br />
lægemiddel efter patentets udløb.<br />
Når et patent på et originalt lægemiddel<br />
udløber, kan andre producenter søge om<br />
lov til at markedsføre et produkt med det<br />
samme virksomme stof. Det virksomme<br />
stof er altså præcis det samme som i<br />
originalproduktet – og produktet kaldes<br />
generika eller i daglig tale kopimedicin.<br />
28<br />
Originalprodukter har kun få år<br />
alene på markedet<br />
En producent, der udvikler et nyt lægemiddel,<br />
indgiver tidligt i udviklingen<br />
en ansøgning om patent. Først efter patentansøgningen<br />
er indgivet, bliver der<br />
udført forsøg med lægemidlet – først<br />
på dyr og dernæst kliniske forsøg på<br />
mennesker. Patentet gælder i op til 20<br />
år og kan forlænges i op til 5 år. Men<br />
på grund af de omfattende forsøg kan<br />
der gå mange år, <strong>fra</strong> patentet gives, til<br />
lægemidlet bliver markedsført. Da det<br />
tager mange år at markedsføre et lægemiddel,<br />
er originalproducenten derfor i<br />
praksis kun alene på markedet i maksimalt<br />
omkring 10-15 år.<br />
Kopiprodukterne indeholder de samme<br />
virksomme stoffer som originalproduktet,<br />
men hjælpestofferne kan variere. Hjælpestofferne<br />
bruges, når det virksomme<br />
stof eksempelvis skal bindes i en tablet.<br />
I mange tilfælde vil hjælpestofferne i originalproduktet<br />
dog også være forskellige<br />
<strong>fra</strong> dem, der indgik i de kliniske forsøg<br />
i forbindelse med patentansøgningen.<br />
Kopiproducenten skal over for myndighederne<br />
dokumentere, at det er samme virksomme<br />
stof, og at lægemidlet optages i<br />
kroppen på samme måde som originalen.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Der har i de seneste 5 år været mange patentudløb.<br />
Fra 2005 til 2009 er der kommet<br />
konkurrence <strong>fra</strong> kopipræparater på<br />
70 lægemiddelstoffer. Alene i 2009 er der<br />
kommet konkurrerende kopiprodukter for<br />
13 lægemiddelstoffer.<br />
Mere end halvdelen af medicinforbruget<br />
for en sjettedel af udgiften<br />
Kopiandelen af lægemiddelsalget er steget<br />
over de seneste 3 år, mens markedsandelen<br />
for originalmedicin på markedet<br />
med generisk konkurrence har været<br />
faldende.<br />
Analyser <strong>fra</strong> Industriforeningen for Generiske<br />
<strong>Lægemidler</strong>, IGL, viser, at kopimedicin<br />
dækker cirka 59 procent af danskernes<br />
forbrug af receptpligtige lægemidler<br />
opgjort i døgndoser. Det er en af Europas<br />
højeste markedsandele for kopimedicin.<br />
Da kopimedicinen ofte er væsentligt billigere<br />
end den patentbeskyttede medicin,<br />
udgør omkostningerne til kopimedicin<br />
kun 17 procent af danskernes medicinudgifter<br />
til receptpligtig medicin. Mere end<br />
halvdelen af danskernes medicinforbrug<br />
fås med andre ord for en sjettedel af de<br />
samlede udgifter.<br />
Vidste du?<br />
Kopimedicinen dækker 59 procent af<br />
medicinforbruget af receptpligtige lægemidler<br />
på apotekerne for kun 17 procent af de samlede<br />
medicinudgifter.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
En undersøgelse lavet for IGL viser, at<br />
alene den konkurrence på markedet for<br />
kopimedicin, der er opstået i kølvandet på<br />
patentudløb siden 2001, sammenlagt har<br />
givet en besparelse i 2009 på omkring 4,3<br />
milliarder kroner, hvilket er 735 millioner<br />
kroner mere end i 2008. Det lægemiddelstof,<br />
hvor der er den største besparelse, er<br />
danskernes mest brugte lægemiddel simvastatin.<br />
I 2009 var besparelsen her<strong>fra</strong> 1,5<br />
milliarder kroner.<br />
Besparelsen er et udtryk for forskellen i<br />
omkostning ved at købe det nuværende<br />
medicinforbrug til de højere originalpriser<br />
før patentudløb i stedet for til de<br />
nuværende lave kopipriser. Det er ikke<br />
sikkert, at medicinforbruget ville være<br />
helt så højt, hvis man kun kunne købe de<br />
dyre originalpræparater og ikke de billige<br />
kopier. Omvendt kunne det være, at originalpriserne<br />
havde været endnu højere,<br />
hvis ikke der havde været konkurrence<br />
<strong>fra</strong> kopiproducenterne.<br />
Vidste du?<br />
Danskerne sparede i 2009 4,3 milliarder kroner<br />
på at købe kopier af de lægemidler, hvor<br />
patentet er udløbet siden 2001.<br />
29
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
0,0<br />
30<br />
Mia. kr.<br />
Årlig besparelse ved generisk konkurrence<br />
Beregnet besparelse ved patentudløb siden 2001<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Kilde: Industriforeningen for Generiske <strong>Lægemidler</strong> (IGL)<br />
Forfalsket medicin kan være farlig<br />
Kopimedicin er ikke det samme som<br />
forfalsket medicin. Kopimedicin – eller<br />
generisk medicin – er medicin, der er<br />
godkendt af myndighederne. Forfalsket<br />
medicin udgiver sig for at være et originalt<br />
fremstillet produkt eller kopimedicin,<br />
som er godkendt af myndighederne. Det<br />
er ulovligt og indebærer en lang række<br />
risici, da der ikke er kontrol med indholdet<br />
og produktionen af den forfalskede<br />
medicin. Medicinen kan indeholde andre<br />
stoffer, end der er angivet, eksempelvis<br />
giftige stoffer, og den kan dermed være<br />
farlig. Den forfalskede medicin kan også<br />
indeholde for store eller for små mængder<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
af det virksomme stof, eller det kan være<br />
helt virkningsløst. Også det kan være farligt<br />
for brugeren, hvis helbred afhænger<br />
af medicinen.<br />
På grund af den sikkerhed, der ligger i det<br />
danske enstrengede distributionssystem<br />
for medicin, er der aldrig fundet forfalsket<br />
medicin på de danske apoteker, men<br />
danske forbrugere skal alligevel være opmærksomme.<br />
Især hvis de køber medicin<br />
på internettet, men også hvis de køber<br />
lægemidler med hjem <strong>fra</strong> udlandet, da<br />
forfalsket medicin har fundet vej til hylderne<br />
hos godkendte forhandlere i andre<br />
EU-lande.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Det er ikke kun forfalsket medicin, som<br />
er ulovlig at indføre i <strong>Danmark</strong>. <strong>Lægemidler</strong>,<br />
der er afsendt uden for EU, eksempelvis<br />
<strong>fra</strong> USA, må heller ikke indføres i<br />
<strong>Danmark</strong>, og salget skal ske gennem en<br />
forhandler, der er godkendt til at sælge<br />
lægemidler til forbrugere. Desuden skal<br />
man have en gyldig recept for lovligt at<br />
kunne købe receptpligtige lægemidler.<br />
Det kan være ganske vanskeligt at vurdere,<br />
hvor<strong>fra</strong> medicinen købt på en given<br />
hjemmeside afsendes. Dermed bliver det<br />
tilsvarende vanskeligt at vurdere, om medicinen<br />
kan indføres lovligt i <strong>Danmark</strong>.<br />
Der gøres fortsat et stort arbejde for at<br />
undgå, at danskerne bliver udsat for farlig<br />
medicin. I begyndelsen af 2009 lancerede<br />
Lægemiddelstyrelsen en kampagne om<br />
slankemidler købt på nettet. Hjemmesiden<br />
nix-pille.dk er en del af kampagnen, og<br />
her kan man finde information om slankemidler<br />
og de risici, man udsættes for,<br />
hvis man køber lægemidlerne over nettet.<br />
Lægemiddelstyrelsen har etableret et<br />
Falsk medicin<br />
Myndighederne stoppede i 2009 4.766<br />
forsendelser med ulovligt indførte lægemidler.<br />
En del er forfalsket medicin.<br />
Importen er både ulovlig og udgør en<br />
sundhedsrisiko for borgerne.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
netværk mod forfalskede lægemidler, som<br />
myndighederne, producenter, importører,<br />
grossister og apotekerne er medlem af.<br />
De danske toldmyndigheder har fokus på<br />
ulovlig import af lægemidler. En del af de<br />
falske tabletter blev tilbageholdt under<br />
den fælles EU-aktion Operation Medi-<br />
Fake i efteråret 2008 med deltagelse af 27<br />
lande. Det er den første fælles europæiske<br />
aktion mod forfalskede og ulovlige lægemidler,<br />
og den resulterede i en fangst af<br />
34 millioner illegale tabletter på to måneder.<br />
Blandt de tabletter, toldmyndighederne<br />
stoppede, var antibiotika, kræftmidler,<br />
malariamidler, kolesterolsænkende midler,<br />
smertestillende og potensfremmende<br />
midler samt stoffer, der bruges til at fremstille<br />
euforiserende stoffer.<br />
Myndighederne fandt i 2009 ulovligt indførte<br />
lægemidler i 4.766 forsendelser. Det<br />
er lidt mindre end i 2008, hvor der blev<br />
stoppet 5.534 ulovlige forsendelser.<br />
Hvis myndighederne vurderer, at lægemidlerne<br />
er ulovligt indført, konfiskeres<br />
lægemidlet. Medmindre det er en grovere<br />
overtrædelse, vil personen, der har bestilt<br />
det, typisk få en advarsel og blive gjort<br />
bekendt med reglerne. Hvis det gentager<br />
sig, kan personen blive politianmeldt og<br />
få en bøde.<br />
31
32<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Håndkøbslægemidler<br />
n I oktober 2001 blev en stor del af hånd-<br />
købslægemidlerne liberaliseret, hvilket<br />
betød, at de nu kunne sælges uden for<br />
apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen<br />
var, at adgangen til håndkøbslægemidlerne<br />
skulle gøres lettere for<br />
forbrugerne. I realiteten sælger detailforhandlerne<br />
dog meget få forskellige lægemidler.<br />
Rygeafvænningsmidlerne stod<br />
i 2009 for 63 procent af detailsektorens<br />
samlede omsætning af lægemidler.<br />
556 forskellige pakninger<br />
håndkøbs medicin må sælges<br />
uden for apotek<br />
10 procent af lægemidlerne på det danske<br />
marked er håndkøbsmedicin, som Lægemiddelstyrelsen<br />
har bestemt kan købes<br />
uden recept. Håndkøbsmedicin inddeles i<br />
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler<br />
og ikke-apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler.<br />
De liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
må sælges både <strong>fra</strong> apotekerne<br />
og <strong>fra</strong> cirka 1.750 andre salgssteder, der er<br />
Antal pakninger med<br />
håndkøbslægemidler<br />
Antal pakninger<br />
på markedet 8. februar <strong>2010</strong><br />
Apoteksforbeholdte 208<br />
Ikke-apoteksforbeholdte 519<br />
Ikke-apoteksforbeholdte med<br />
antalsbegrænsning 37<br />
Håndkøbslægemidler i alt 764<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Til forskel<br />
<strong>fra</strong> apotekerne er der ikke ansat lægemiddelfagligt<br />
personale på disse salgssteder.<br />
De må og kan derfor ikke rådgive<br />
om lægemidlerne.<br />
I februar <strong>2010</strong> var der 208 forskellige<br />
pakninger med håndkøbsmedicin, der<br />
alene måtte sælges på apoteket. Listen<br />
med liberaliserede håndkøbslægemidler,<br />
der kan sælges uden for apotek, består<br />
for tiden af 556 forskellige pakninger. 37<br />
af pakningerne har antalsrestriktioner,<br />
der betyder, at butikken kun må sælge én<br />
pakning med samme indholdsstof per dag<br />
til én kunde. Den regel gælder for eksempel<br />
smertestillende medicin og næsespray<br />
mod forkølelse. De øvrige 519 pakninger<br />
er der ingen antalsrestriktioner på. I 2009<br />
var det imidlertid kun godt 100 pakninger<br />
ud af de 556 pakninger liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler, som detailhandelen<br />
solgte mindst 1 pakning af om året per<br />
udsalgssted.<br />
Omsætningen af håndkøbsmedicin<br />
Apotekernes markedsandel af den liberaliserede<br />
del af håndkøbslægemidlerne har<br />
været faldende siden 2001. 75 procent af<br />
omsætningen af de liberaliserede lægemidler<br />
– målt i indkøbspris – ligger dog<br />
stadig på apoteket. Lægger man hertil<br />
omsætningen af de apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler, står apotekerne<br />
33
samlet set for 84 procent af omsætningen<br />
af håndkøbslægemidler.<br />
Salget af håndkøbsmedicin målt i indkøbspris<br />
er steget med knap 6 procent om<br />
året i perioden 2004 til 2007. I 2008 var<br />
stigningen dog kun 2 procent, mens den<br />
i 2009 for første gang faldt med 1 procent<br />
eller 9 millioner kroner. Dette selvom<br />
omsætningen <strong>fra</strong> detailhandlen steg med<br />
4 millioner kroner.<br />
Forbruget af de håndkøbslægemidler, der<br />
i 2001 blev liberaliseret, er i perioden<br />
2001 til 2009 vokset med 50 procent målt<br />
i døgndoser. Alene i detailhandelen har<br />
stigningen været godt 80 procent siden<br />
2002, som er det første hele år efter liberaliseringen.<br />
Ser man bort <strong>fra</strong> Hjertemagnyl<br />
og Hjerdyl, der i 2007 igen blev apoteksforbeholdt,<br />
blev der i 2009 i alt solgt<br />
Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.)<br />
2005 2006 2007 2008 2009 Andel<br />
2009<br />
Apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler<br />
Ikke-apoteksforbeholdte<br />
412,1 438,8 439,7 441,1 443,5 38,4 %<br />
håndkøbslægemidler 608,8 638,0 699,2 722,2 710,9 61,6 %<br />
Heraf solgt på apotek 473,4 493,7 531,6 541,2 525,7 45,5 %<br />
Heraf solgt i detailhandel 135,4 144,2 167,6 181,0 185,2 16,0 %<br />
Håndkøbslægemidler i alt 1.020,9 1.076,7 1.138,9 1.163,3 1.154,4 100,0 %<br />
Kilde: DLI<br />
*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb.<br />
34<br />
85 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin<br />
end i 2001. En del af forklaringen<br />
på denne stigning er, at der siden 2001 er<br />
blevet frigivet flere håndkøbslægemidler<br />
til salg i detailhandelen.<br />
En del af håndkøbslægemidlerne udleveres<br />
til patienterne efter en recept. Det<br />
skyldes, at der kun gives sygesikringstilskud<br />
til medicin solgt på recept. For de ikke-apoteksforbeholdte<br />
lægemidler gælder<br />
det, at cirka 30 procent af salget – opgjort<br />
i udsalgspriser – er sket efter recept, mens<br />
det for de apoteksforbeholdte lægemidler<br />
er helt oppe på 36 procent.<br />
Vidste du?<br />
Cirka 30 procent af apotekernes salg af<br />
liberaliserede håndkøbslægemidler udleveres<br />
efter recept.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Kun krav om 9 produkter<br />
i detailhandlen<br />
Der er intet krav om, at butikker med tilladelse<br />
til at sælge håndkøbsmedicin skal<br />
føre alle de 556 pakninger, der findes i liberaliseret<br />
håndkøb. Lægemiddelstyrelsen<br />
kræver kun, at butikkerne som minimum<br />
fører et basissortiment på 9 produkter.<br />
Det er forskellige varianter inden for:<br />
• sugetabletter mod ondt i halsen<br />
• nikotintyggegummi<br />
• mavesyreneutraliserende tyggetabletter<br />
• slimløsnende midler mod hoste<br />
• smertestillende midler<br />
• midler mod transportsyge<br />
Basissortimentet er fastlagt ud <strong>fra</strong>, hvilke<br />
lægemidler der sælger mest. Da liberaliseringen<br />
trådte i kraft i 2001, bestod basislisten<br />
af 18 grupper af lægemidler. Denne<br />
liste er sidenhen blevet forkortet – senest<br />
i 2006, hvor basislisten blev reduceret til<br />
9 produkter, så lægemidler med lille omsætning<br />
blev fjernet.<br />
I praksis kan detailhandlen nøjes med at<br />
føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler<br />
ud af de 556 tilladte lægemiddelpakninger.<br />
Den 15. oktober 2006 blev det<br />
desuden muligt at søge tilladelse til udelukkende<br />
at forhandle nikotinprodukter til<br />
rygeafvænning og altså ikke føre hele basissortimentet.<br />
Antallet af denne type for-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
handlere har dog været temmelig begrænset.<br />
I begyndelsen af <strong>2010</strong> er der således<br />
kun 9 forhandlere, der nøjes med at sælge<br />
nikotinprodukter til rygeafvænning.<br />
Detailhandlen koncentrerer<br />
sig om få produkter<br />
Mens apotekerne sælger en lang række<br />
forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler,<br />
er detailhandlens andel af det<br />
liberaliserede medicinsalg koncentreret<br />
på ganske få lægemiddelgrupper. Formålet<br />
med at forpligte detailforhandlerne til<br />
at føre et minimum af håndkøbsmedicin<br />
er at sikre kunderne større adgang til de<br />
mest omsatte lægemidler. Alligevel er<br />
det meget få lægemiddelgrupper, der reelt<br />
omsættes i detailhandlen. Faktisk står de<br />
4 mest omsatte lægemiddelgrupper for 85<br />
procent af hele detailhandlens omsætning<br />
af håndkøbsmedicin opgjort i indkøbspriser.<br />
Nikotinprodukter til rygeafvænning er<br />
langt den mest omsatte håndkøbsmedicin<br />
i detailhandlen, da 63 procent af hele<br />
omsætningen kommer <strong>fra</strong> salg af nikotinprodukter.<br />
Næsespray mod forkølelse er<br />
på andenpladsen med 12 procent, mens<br />
Strepsils står for 5 procent og paracetamol<br />
for 4 procent. Resten af grupperne af liberaliseret<br />
håndkøbsmedicin har en andel<br />
under 2 procent hver, eller 15 procent<br />
tilsammen.<br />
35
Vidste du?<br />
De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for<br />
85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg.<br />
63 procent af detailhandlens salg af lægemidler<br />
er nikotinprodukter.<br />
Salget af nikotinerstatning<br />
Sundhedsstyrelsens seneste årlige undersøgelse<br />
af danskernes rygevaner <strong>fra</strong><br />
december 2009 viser, at 16 procent af alle<br />
danskere over 14 år ryger dagligt. Dette<br />
Nicorette, Nicotinell<br />
Nicorette, NicotinellOtrivin,<br />
Zymelin<br />
Otrivin, Zymelin Strepsils<br />
Panodil, Pinex, Panodil, Pamol Pinex, Pamol<br />
Strepsils Ipren, Ibuprofen<br />
Ipren, Ibuprofen Balancid, Alminox<br />
Balancid, Alminox Kodimagnyl<br />
Kodimagnyl Zovir, Aciclovir<br />
Benadryl Benadryl<br />
Imodium Plus Voltaren, Eeze<br />
Zovir, Aciclovir Imodium Plus<br />
Voltaren, Eeze Magnesia<br />
Hexokain Mucomyst, Granon<br />
Mucomyst, Granon Bromhexin<br />
Magnesia Paraghurt<br />
Bromhexin Zyrtec, Cetirizin<br />
Zyrtec, Cetirizin Laxoberal, Picolon<br />
Paraghurt Imodium, Propiden<br />
Imodium, Propiden Marzine<br />
Laxoberal, Picolon Dulcolax<br />
Lamisil, Terbinafin<br />
36<br />
Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 2009<br />
opgjort i indkøbspriser<br />
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %<br />
0 10<br />
Kilde: DLI og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
20<br />
er et fald på 7 procentpoint i forhold til<br />
2008, hvor 23 procent angav at ryge dagligt.<br />
Målt i antal personer svarer det til, at<br />
der er blevet cirka 300.000 færre daglige<br />
rygere. Sundhedsstyrelsen vurderer selv,<br />
at faldet i antallet af daglige rygere nok<br />
ikke er helt så markant, som undersøgelserne<br />
giver udtryk for. Men det tolkes<br />
ikke desto mindre som et tegn på, at den<br />
store fælles tobaksforebyggende indsats,<br />
herunder rygestoploven, rygeafvænnings-<br />
30 40 50 60 70<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
kampagner og apotekernes tilbud om<br />
rygestopkurser samt apotekernes ydelse<br />
Kort samtale om rygning og rygestop, har<br />
virket. Mens der er blevet færre daglige<br />
rygere, er antallet af lejlighedsvise rygere<br />
derimod steget. Hvor der i 2008 var knap<br />
5 procent, der røg mindst en gang om<br />
ugen eller sjældnere end hver uge, er dette<br />
tal steget til 8 procent i 2009. Antallet<br />
af personer over 14 år, der tilkendegiver<br />
slet ikke at ryge, er dog også steget, nemlig<br />
<strong>fra</strong> 72 procent til 77 procent.<br />
De personer, der ryger mindre eller helt<br />
stopper med at ryge, bruger blandt andet<br />
nikotinerstatningsprodukter (for eksempel<br />
plastre eller tyggegummi) i stedet for<br />
tobakken. Da Sundhedsstyrelsen i 2006<br />
senest spurgte ind til brugen af nikotinerstatningspræparater,<br />
angav 47 procent af<br />
brugerne at have anvendt disse produkter<br />
i mere end de anbefalede 3 til 6 måneder.<br />
Dette tal er i den seneste undersøgelse<br />
steget til 66 procent. Nikotinerstatningspræparaterne<br />
bliver således generelt<br />
anvendt i længere tid end anbefalet af 2<br />
ud af 3 brugere. Derudover er andelen af<br />
brugere med et vedvarende forbrug af nikotinerstatning<br />
også steget. Dette endog<br />
markant, da det i 2006 var 5 procent, der<br />
angav at have anvendt nikotinerstatningspræparaterne<br />
i mere end 5 år, mens<br />
tallet i 2009 var vokset til mere end det<br />
tredobbelte, nemlig 17 procent.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
2 ud af 3 brugere af nikotinerstatning har brugt<br />
medicinen i længere tid end anbefalet.<br />
Målt i døgndoser er salget af nikotinerstatning<br />
siden håndkøbsliberaliseringens<br />
ikrafttræden den 1. oktober 2001 steget<br />
med 91 procent. Den primære årsag til<br />
den kraftige stigning i salget af nikotinerstatning<br />
er, at detailhandlen har øget salget<br />
med 113 procent <strong>fra</strong> 2002 til 2009. Til<br />
sammenligning har apotekerne i samme<br />
periode kun øget salget med 29 procent.<br />
Det kraftigt øgede salg af nikotinerstatning<br />
i detailhandlen har betydet, at detailhandlen<br />
i 2009 solgte lidt over hver<br />
anden (55 procent) pakke nikotinerstatning.<br />
De resterende 45 procent blev solgt<br />
på apotekerne. Der blev i 2009 samlet set<br />
solgt cirka 16,5 millioner døgndoser nikotinerstatning.<br />
Salget af næsespray mod forkølelse<br />
Blandt de lægemidler, der var omfattet<br />
af håndkøbsliberaliseringen i 2001, var<br />
også næsespray mod forkølelse. Salget af<br />
dette lægemiddel er steget med 18 procent<br />
siden liberaliseringen i 2001, hvilket<br />
især skyldes et betydeligt øget salg i<br />
detailhandlen, der mere end fordoblede<br />
salget af næsemidler mod forkølelse i<br />
perioden 2002 til 2009. Det øgede salg af<br />
næsespray mod forkølelse fik flere øre-,<br />
37
næse- og halsspecialister til at advare<br />
mod overdreven brug. Det vil sige mere<br />
end de anbefalede maksimalt 10 dage,<br />
idet lægemidlet ved længere tids brug kan<br />
beskadige slimhinderne. Det er på denne<br />
baggrund positivt, at detailhandlens og<br />
apotekernes (ikke receptpligtige) salg af<br />
næsespray mod forkølelse er faldet med<br />
henholdsvis 6 og 8 procent <strong>fra</strong> 2008 til<br />
2009.<br />
Vidste du?<br />
Lægemiddelstyrelsen har i 2009 opjusteret<br />
tallene for detailhandlens salg af liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler for årene 2004 til 2008<br />
med op til 50 procent. Revisionen skyldes<br />
fejl og mangler i indberetningerne <strong>fra</strong><br />
detailforhandlerne.<br />
Salget af fortrydelsespiller<br />
Det er ikke muligt at købe nødprævention,<br />
de såkaldte fortrydelsespiller, uden<br />
for apoteket, idet adgangen til rådgivning<br />
i forbindelse med købet og anvendelsen<br />
af lægemidlet vurderes som essentiel. Det<br />
skyldes blandt andet, at fortrydelsespiller<br />
kun bør bruges i nødstilfælde, da de ikke<br />
beskytter mod seksuelt overførte sygdomme<br />
som for eksempel klamydia eller<br />
38<br />
HIV/AIDS. Rådgivningen i forbindelse<br />
med købet af nødprævention er desuden<br />
vigtig, da en lang række kvinder oplever<br />
brystspændinger, kvalme, mavesmerter<br />
og blødningsforstyrrelser, når de bruger<br />
lægemidlet.<br />
Det har siden juni 2001 været muligt at<br />
købe fortrydelsespiller i håndkøb på apoteket,<br />
det vil sige uden recept. Siden da<br />
er der sket en markant stigning i salget.<br />
Således blev der i 2008 solgt mere end<br />
102.000 pakninger. Stigningen er dog<br />
ikke fortsat i 2009, idet salget af fortrydelsespiller<br />
sidste år faldt med cirka 2 procent<br />
til godt 100.000 pakninger.<br />
I Norge, hvor nødprævention blev frigivet<br />
til salg i detailhandlen den 1. januar 2009,<br />
købte de 4,8 millioner nordmænd i det<br />
forgangne år mere end 166.000 pakninger.<br />
I modsætning til <strong>Danmark</strong>, hvor der <strong>fra</strong><br />
2008 til 2009 skete et fald i salget af fortrydelsespiller,<br />
oplevede Norge i samme<br />
periode en stigning i salget på 4 procent.<br />
Dette svarer cirka til de 9.000 pakninger<br />
nødprævention, som blev solgt i de norske<br />
detailhandelsbutikker i 2009.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
105<br />
100<br />
Liberaliseringen af veterinærmedicin<br />
n Salget af lægemidler til produktionsdyr<br />
blev liberaliseret i april 2007. Der blev i<br />
denne forbindelse indført fri prisdannelse<br />
på lægemidler til produktionsdyr, ligesom<br />
apoteksforbeholdet blev ophævet. I<br />
begyndelsen af <strong>2010</strong> har 103 forhandlere<br />
tilladelse til at forhandle lægemidler til<br />
produktionsdyr, hvilket er 2 færre end<br />
i begyndelsen af 2009. Blandt de nuværende<br />
103 forhandlere er der kun 2<br />
forhandlere, der er etableret efter liberaliseringens<br />
ikrafttræden. Det drejer sig om<br />
Vilovet A/S, der er et veterinærmedicinsk<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
105<br />
100<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
distributionsselskab ejet af en række af<br />
landbrugets grovvareselskaber, og Vet-<br />
Pharm Løgstør ApS, der er en videreførelse<br />
af de veterinærmedicinske aktiviteter<br />
under det tidligere Løgstør Apotek. De<br />
resterende 101 forhandlere er apoteker.<br />
Den gennemsnitlige månedlige omsætning<br />
af lægemidler til produktionsdyr var<br />
61 millioner kroner i 2008. Dette tal steg<br />
i 2009 med cirka 2 millioner kroner, således<br />
at den gennemsnitlige omsætning<br />
udgjorde 63 millioner kroner per måned.<br />
1.000 kg aktivt stof Før Efter<br />
Millioner svin<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
2004<br />
1.000 kg aktivt stof (venstre akse) Svinebestand (årsgennemsnit) (højre akse)<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s Statistik og Veterinærinstituttet DTU.<br />
Note 1: Da Veterinærinstituttet DTU har ændret opgørelsesmetode i 2009, er det opgjorte antibiotikaforbrug for 2009 cirka<br />
4 procent lavere, end det ville have været med den hidtidige opgørelsesmetode.<br />
Note 2: Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer peger på, at den øgede eksport af levende svin kan være en del af<br />
forklaringen på det stigende forbrug per svin, idet de eksporterede svin har fået hovedparten af de medicinske behandlinger.<br />
2004<br />
Antibiotikaforbrug (svin) og svinebestand<br />
2005<br />
2005<br />
2006<br />
2006<br />
liberalisering<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2007<br />
2007<br />
2008<br />
2008<br />
2009<br />
2009<br />
15,0<br />
39<br />
15,0<br />
14,5<br />
14,5<br />
14,0<br />
14,0<br />
13,5<br />
13,5<br />
13,0<br />
13,0<br />
12,5<br />
12,5<br />
12,0<br />
12,0
Apotekerne havde inden liberaliseringen<br />
hele markedet for lægemidler (eksklusive<br />
vacciner) til produktionsdyr. Apotekernes<br />
markedsandel var ved udgangen af 2008<br />
faldet til cirka 50 procent, mens de øvrige<br />
to aktører på markedet tegnede sig for det<br />
resterende salg. Ved udgangen af 2009 var<br />
apotekernes andel af salget af lægemidler<br />
til produktionsdyr faldet yderligere til<br />
cirka 48 procent.<br />
Udviklingen i<br />
antibiotikaforbruget til dyr<br />
Der har ifølge den seneste rapport <strong>fra</strong><br />
Sund hedsministeriet om udviklingen i<br />
forbrug, udgifter og priser for receptpligtig<br />
veterinærmedicin til produktionsdyr været<br />
en stor stigning i antibiotikaforbruget<br />
til svin inden for de seneste par år. Udviklingen<br />
påkalder sig en særlig interesse,<br />
idet 80 procent af det samlede antibiotikaforbrug<br />
til produktionsdyr anvendes i<br />
svinebesætningerne. Et stigende antibiotikaforbrug<br />
kan medføre større resistensproblemer<br />
og begrænse mulighederne for<br />
at behandle sygdomme forårsaget af bakterier.<br />
Desuden kan antibiotikaresistente<br />
bakterier overføres <strong>fra</strong> produktionsdyr til<br />
mennesker for eksempel gennem fødevarer.<br />
Antibiotikaforbruget til svin har stort<br />
set fulgt udviklingen i svinebestanden i<br />
perioden 2004 til 2007. Efter liberaliserin-<br />
40<br />
gen er der derimod sket en stigning i antibiotikaforbruget,<br />
mens antallet af svin<br />
samtidig er faldet. Således blev der i 2009<br />
anvendt 103.600 kilo aktivt stof antibiotika<br />
til svin, hvilket er en stigning på<br />
næsten 11 procent i forhold til forbruget i<br />
2007. Da antallet af svin i samme periode<br />
er faldet med mere end 10 procent (<strong>fra</strong><br />
tæt på 14 millioner svin til lidt over 12<br />
millioner svin), betyder det, at der i dag<br />
bruges mere antibiotika per svin.<br />
Årsagen til stigningen i antibiotikaforbruget<br />
er ifølge DANMAP (offentligt<br />
overvågningsarbejde, der følger forbruget<br />
af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens<br />
blandt bakterier <strong>fra</strong> produktionsdyr)<br />
blandt andet den rutinemæssige<br />
anvendelse af antibiotika til sygdomsbekæmpelse<br />
i visse svinebesætninger. En<br />
sygdomsbekæmpelse, der primært sker<br />
via medicinering gennem svinenes vand<br />
eller foder, hvorigennem hele flokken<br />
(det vil sige også de raske dyr) medicineres.<br />
Når visse landmænd i stigende grad<br />
vælger at medicinere svinene mere end<br />
tidligere, kan det blandt andet hænge<br />
sammen med en lavere accept af sygdomsforekomster<br />
i besætningerne, da en<br />
del landmænd som følge af blandt andet<br />
en lavere afregningspris på svin er under<br />
et betydeligt økonomisk pres. Det har<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
i den offentlige debat om landbrugets<br />
antibiotikaforbrug til svin desuden været<br />
nævnt, at udviklingen i antallet af søer<br />
og smågrise samt den stigende eksport<br />
kunne være mulige forklaringsfaktorer på<br />
en del af den seneste stigning i antibiotikaforbruget.<br />
Sundhedsministeriet har<br />
i den seneste rapport om udviklingen i<br />
forbrug, udgifter og priser for receptpligtig<br />
veterinærmedicin til produktionsdyr dog<br />
slået fast, at der er tale om et reelt øget<br />
antibiotikaforbrug per svin.<br />
Vidste du?<br />
Efter liberaliseringen af veterinærmedicin<br />
i 2007 er der sket en stigning i<br />
antibiotikaforbruget per svin.<br />
Priserne på veterinærmedicin<br />
De veterinære medicinpriser, som apotekerne<br />
anvendte inden liberaliseringen,<br />
blev anmeldt til Lægemiddelstyrelsen på<br />
14-dagesbasis. Efter liberaliseringen kan<br />
den enkelte forhandler selv fastsætte sine<br />
egne priser på de veterinære lægemidler.<br />
Dette kan gøres <strong>fra</strong> dag til dag og <strong>fra</strong><br />
kunde til kunde. Forhandlerens mulighed<br />
for selv løbende at fastsætte priserne på<br />
de enkelte veterinære lægemidler samt<br />
forekomsten af individuelle rabatter og<br />
bonusordninger gør det svært at tegne et<br />
klart og entydigt billede af priserne efter<br />
liberaliseringen.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Det bedste overblik over prisernes udvikling<br />
er at finde i den seneste rapport <strong>fra</strong><br />
Sundhedsministeriet om udviklingen i<br />
forbrug, udgifter og priser for receptpligtig<br />
veterinærmedicin til produktionsdyr.<br />
Rapporten konkluderer, at priserne på<br />
lægemidler til produktionsdyr grundlæggende<br />
var ret stabile i 2005, hvilket vil<br />
sige inden liberaliseringens ikrafttræden.<br />
Derefter begyndte et prisfald i 2006, der<br />
fortsatte i hele 2006, og som kan opgøres<br />
til cirka 4 procent. Dette blev i 1. kvartal<br />
2007 fulgt op af en mindre stigning i priserne.<br />
Efter liberaliseringens ikrafttræden<br />
i april 2007 faldt de registrerede priser<br />
yderligere med 4 til 6 procent. Fra begyndelsen<br />
af 2008 stabiliserede priserne sig,<br />
mens priserne på lægemidler til produktionsdyr<br />
i første halvår 2009 igen steg lidt.<br />
Den gennemsnitlige prisudvikling er ifølge<br />
Sundhedsministeriet stærkt præget af<br />
kraftigt faldende priser inden for få antibiotikagrupper,<br />
der primært må tilskrives,<br />
at der i de senere år er kommet flere konkurrerende<br />
producenter på markedet.<br />
41
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Medicinpriser<br />
n Priserne på apoteksforbeholdte læge-<br />
midler er faldet med cirka 5 procent <strong>fra</strong><br />
2008 til 2009. Prisudviklingen på medicin<br />
<strong>fra</strong> apotek fortsætter således mønstret <strong>fra</strong><br />
de senere år. Samlet set er der et prisfald<br />
på omkring 31 procent <strong>fra</strong> 2000 til 2009<br />
på apoteksforbeholdte lægemidler, når<br />
der måles i apotekernes udsalgspriser.<br />
Priserne på de liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
er i perioden 2000 til 2008<br />
steget med omkring 15 procent. En række<br />
lægemidler blev liberaliseret i 2001 til<br />
salg uden for apotekerne. Denne liberalisering<br />
har således ikke ført lavere priser<br />
42<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Indeks 2000=100<br />
Priser på lægemidler<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2000<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Apoteksforbeholdte lægemidler Liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
med sig. Og når man tager højde for, at<br />
apotekerne i højere grad sælger kopimedicin,<br />
som typisk er billigere end originalpræparaterne,<br />
så er gennemsnitsprisen<br />
på den faktisk udleverede liberaliserede<br />
håndkøbsmedicin ikke lavere i detailhandelen<br />
end på apotekerne.<br />
Vidste du?<br />
Priserne på medicin, der kun må sælges<br />
på apoteket er faldet med 31 procent <strong>fra</strong><br />
2000 til 2009. Priserne på liberaliseret<br />
håndkøbsmedicin, der også må sælges i<br />
detailhandlen, er derimod steget med 15<br />
procent <strong>fra</strong> 2000 til 2008.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Sådan fastsættes priserne<br />
Medicinpriserne fastsættes hver 14. dag<br />
i fri konkurrence. Producenterne af lægemidler<br />
kan frit fastsætte prisen for<br />
deres medicin, når de anmelder en pris<br />
til Lægemiddelstyrelsen. Prisen optages<br />
på Lægemiddelstyrelsens prisliste www.<br />
medicinpriser.dk, så alle kan se, hvilket<br />
produkt der er billigst i de næste 14 dage.<br />
Der er altså tale om en licitation blandt<br />
alle leverandører af medicin med offentliggørelse<br />
af resultatet.<br />
Apotekerne skal tilbyde kunden den billigste<br />
lægemiddelpakning, medmindre<br />
lægen eller kunden <strong>fra</strong>vælger det. Derfor<br />
er der en intensiv konkurrence om at<br />
blive den billigste leverandør og dermed<br />
få næsten hele det danske marked for sig<br />
selv i 14 dage. Det er meget attraktivt for<br />
producenterne at opnå denne status. Derfor<br />
giver det meget lave medicinpriser på<br />
det store område, der er udsat for konkurrence<br />
<strong>fra</strong> kopiproducenter.<br />
Apotekerne fastsætter ikke selv udsalgspriserne<br />
på den medicin, der kun må<br />
sælges på apoteket. Apotekerne køber<br />
medicinen hos grossisterne til de faste<br />
indkøbspriser, der er angivet i Lægemiddelstyrelsens<br />
prisliste. Myndighederne<br />
bestemmer udsalgsprisen ved at fastlægge<br />
en fast avance, der skal lægges til apotekets<br />
indkøbspris.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Apotekerne fastsætter ikke selv<br />
medicinpriserne. De fastsættes hver 14.<br />
dag efter licitation blandt leverandørerne.<br />
Myndighederne fastsætter apotekets avance.<br />
Apoteket skal altid tilbyde kunderne den<br />
billigste pakning.<br />
Apotekets avance udgjorde primo <strong>2010</strong><br />
dels 8,3 procent af apotekets indkøbspris,<br />
som det enkelte apotek betaler videre til<br />
dækning af en række fælles formål, dels<br />
8,71 kroner i fast beløb per pakning. Hertil<br />
kommer 8 kroner i gebyr per pakning<br />
på recept som betaling for de kvalitetskontroller,<br />
apoteket udfører, når de ekspederer<br />
en recept. Endelig skal der betales<br />
25 procent moms af hele prisen. Avancesatserne<br />
blev justeret to gange i løbet af<br />
2009 som følge af et øget pensionsbidrag<br />
til staten og en meget lav omsætningsudvikling.<br />
I 2009 var apotekernes avance på receptpligtige<br />
lægemidler 17,0 pct. Dermed er<br />
lægemiddelavancen lavere end den gennemsnitlige<br />
avance i supermarkeder og<br />
discountforretninger.<br />
Patentudløb og substitution<br />
giver lavere priser<br />
Det er patentudløbet på en række lægemidler<br />
og apotekernes substitution<br />
– tilbuddet til kunderne om at udlevere<br />
den billigste pakning – der har ført til<br />
43
de senere års kraftige fald i priserne på<br />
apoteksforbeholdte lægemidler. Patentet<br />
er udløbet for 10 ud af de 14 lægemidler,<br />
der bidrager mest til det samlede prisfald.<br />
De er dermed udsat for den skarpe danske<br />
generiske konkurrence kombineret med<br />
apotekernes pligt til at substituere til den<br />
billigste kopi. Priserne på de øvrige 4 lægemidler<br />
er påvirket af en konkurrerende<br />
parallelimport. Det drejer sig om esomeprazol,<br />
losartan, losartan-kombinationer<br />
samt sildenafil.<br />
Det antidepressive middel venlafaxin<br />
bidrog isoleret set til, at priserne på læ-<br />
44<br />
gemidler i <strong>Danmark</strong> faldt med 1,8 procent<br />
<strong>fra</strong> 2008 til 2009. Venlafaxin blev i<br />
<strong>Danmark</strong> udsat for generisk konkurrence<br />
i december 2008, og allerede i løbet af<br />
de første 14 dage faldt priserne med 82<br />
procent. Fra 2008 til 2009 faldt prisen på<br />
venlafaxin med 90 procent.<br />
I gennemsnit faldt apotekernes indkøbspriser<br />
med 5,7 procent i 2009, mens udsalgspriserne<br />
faldt med cirka 5 procent.<br />
Forskellen skyldes, at apoteksavancen<br />
blev forhøjet lidt som følge af en svag<br />
omsætningsudvikling.<br />
<strong>Lægemidler</strong> med de største bidrag til de samlede prisfald på apotek i 2009<br />
Eksempler Pris- Vækstpå<br />
ændring bidrag<br />
Navn Anvendelse handelsnavne pct. pct.<br />
Venlafaxin Antidepressivum Efexor -90 -1,8<br />
Pantoprazol Mavesyreneutraliserende Pantoloc -61 -1,0<br />
Metoprolol Blodtrykssænkende Selo-Zok -27 -0,4<br />
Esomeprazol Mavesyreneutraliserende Nexium -15 -0,3<br />
Amlodipin Blodtrykssænkende Norvasc -65 -0,3<br />
Clopidogrel Blodfortyndende Plavix -21 -0,3<br />
Losartan Blodtrykssænkende Cozaar -20 -0,3<br />
Simvastatin Kolesterolsænkende Zocor -55 -0,3<br />
Alendronsyre Osteoporose Fosamax -63 -0,2<br />
Losartan, kombinationer Blodtrykssænkende Fortzaar -16 -0,2<br />
Lamotrigin Epilepsi Lamictal -27 -0,2<br />
Mirtazapin Antidepressivum Remeron -52 -0,1<br />
Atorvastatin Kolesterolsænkende Zarator -9 -0,1<br />
Sildenafil Impotens Viagra -16 -0,1<br />
Bidrag til det samlede fald i apotekernes indkøbspriser i 2009 -5,6<br />
Kilde: DLI og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
5<br />
25<br />
15<br />
10<br />
Pantoprazol mod mavesår samt metoprolol<br />
mod forhøjet blodtryk bidrog med<br />
prisfald på cirka 60 procent og cirka 30<br />
procent også væsentligt til det samlede<br />
fald i de gennemsnitlige indkøbspriser på<br />
apotekerne i 2009.<br />
Også danskernes mest brugte lægemiddel,<br />
simvastatin, bidrog væsentligt til det<br />
samlede prisfald på medicin. Priserne på<br />
simvastatin er faldet med knap 55 procent<br />
i 2009 i forhold til 2008, og det bidrager<br />
isoleret set til, at priserne faldt med<br />
0,3 procent.<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
20<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Det er patentudløb på en lang række<br />
lægemidler og apotekernes tilbud til kunderne<br />
om at udlevere den billigste pakning, der har<br />
ført til de senere års kraftige fald i priserne på<br />
apoteksforbeholdte lægemidler. Alene i 2009<br />
faldt apotekernes udsalgspriser med 5 procent.<br />
Det danske prissystem med 14-dageslicitationer<br />
– kombineret med apotekernes<br />
substitution til det billigste alternativ<br />
– har skabt en konkurrence, der giver<br />
meget lave priser på generisk medicin i<br />
<strong>Danmark</strong>. Eksempelvis udløb patentet for<br />
Prisen styrtdykker når medicin udsættes<br />
for konkurence og apotekernes substitution<br />
Tilskudspris, kr. pr. tablet<br />
2009 <strong>2010</strong><br />
0<br />
07-01-2002 12-05-2003 27-09-200424-04-2006<br />
24-09-200720-04-2009<br />
08/03/10<br />
Simvastatin, 40 mg Venlafaxin, 150 mg Pantoprazol, 40 mg<br />
45
simvastatin i august 2002, så apotekerne<br />
kunne tilbyde et billigere alternativ. Siden<br />
da er stoffet faldet med hele 97 procent<br />
<strong>fra</strong> 16,79 kroner per tablet til nu 46 øre<br />
per tablet (simvastatin 40 milligram,<br />
100 styk). Venlafaxin og pantoprazol er i<br />
henholdsvis december 2008 og maj 2009<br />
blevet udsat for priskonkurrence, og her<br />
har prisfaldet været særdeles kraftigt på<br />
meget kort tid. Prisen på venlafaxin (150<br />
milligram, 100 styk) er således faldet med<br />
omkring 95 procent på 16 måneder (<strong>fra</strong><br />
december 2008 frem til midten af april<br />
<strong>2010</strong>), mens prisen på pantoprazol (40<br />
milligram, 100 styk) er faldet med 95 procent<br />
på 10 måneder (<strong>fra</strong> maj 2009 frem til<br />
midten af april <strong>2010</strong>).<br />
Generelt lave priser<br />
på medicin i <strong>Danmark</strong><br />
I <strong>Danmark</strong> ligger priserne på patentbeskyttet<br />
medicin nogenlunde på niveau<br />
med priserne i resten af Europa. Imidlertid<br />
er priserne på generika – populært kaldet<br />
kopimedicin – meget lave i <strong>Danmark</strong> sammenlignet<br />
med resten af Europa, se også<br />
afsnittet om regulering og medicinpriser i<br />
andre lande nedenfor. Det betyder, at priserne<br />
på medicin i <strong>Danmark</strong> samlet set er<br />
lave i forhold til priserne i andre lande.<br />
Konkurrencestyrelsen plejer i deres prissammenligninger<br />
at sammenligne <strong>Danmark</strong><br />
med 8 andre velstående EU-lande:<br />
Tyskland, Italien, Belgien, Holland,<br />
46<br />
Sverige, Storbritannien (UK), Frankrig<br />
og Finland. Hvis der ses bort <strong>fra</strong> moms<br />
og afgifter, er de samlede medicinpriser i<br />
<strong>Danmark</strong> – bedømt ud <strong>fra</strong> en europæisk<br />
forbrugssammensætning – 11 procent<br />
lavere end gennemsnittet af de i alt 9 velstående<br />
EU-lande.<br />
Tager man udgangspunkt i danskernes<br />
eget medicinforbrug, så er de danske medicinpriser<br />
ifølge det internationale analyseinstitut<br />
IMS Health under det halve af<br />
gennemsnittet i 11 andre lande i Europa,<br />
jævnfør afsnittet om regulering og medicinpriser<br />
i andre lande nedenfor.<br />
Vidste du?<br />
Medicinpriserne i <strong>Danmark</strong> er 11 procent<br />
lavere end gennemsnittet af de 9 EU-lande,<br />
Konkurrencestyrelsen plejer at sammenligne.<br />
Men danskernes medicinforbrug kan købes<br />
til under halv pris i <strong>Danmark</strong> i forhold til<br />
gennemsnittet af 11 andre lande i Europa.<br />
Medicinpriserne kan være<br />
svære at gennemskue<br />
Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler<br />
er ens overalt i landet, og de kan altid<br />
slås op på internettet (www.medicinpriser.dk).<br />
Det kan dog være svært for kunderne at<br />
gennemskue, hvordan medicinpriserne<br />
fastsættes, når priserne skifter hver 14.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
dag. Samtidig kan den enkelte kundes<br />
medicintilskud variere meget, fordi det afhænger<br />
af, hvor meget medicin han eller<br />
hun tidligere har købt og hvornår. Derfor<br />
kan kundens betaling for den samme medicin<br />
variere meget <strong>fra</strong> uge til uge.<br />
Når kunderne køber medicin, kan de<br />
ikke – som i supermarkeder – umiddelbart<br />
se medicinen med tilhørende pris.<br />
Udlevering af medicin er nemlig ikke en<br />
standardvare, men en kompleks ydelse<br />
med tilknyttet rådgivning og vejledning.<br />
Kunden har hverken mulighed for at<br />
vurdere behovet for medicinen, da lægen<br />
ordinerer, eller vurdere sammenhængen<br />
mellem pris og kvalitet, lige som kunden<br />
ikke selv betaler den fulde pris på grund<br />
af tilskudssystemet.<br />
En MEGAFON-undersøgelse af borgernes<br />
holdninger til apotekerne viser dog, at<br />
borgerne gennemgående har meget stor<br />
tillid til, at de får udleveret den rigtige<br />
medicin til den laveste pris på apoteket.<br />
96 procent af borgerne har tillid til, at<br />
apoteket udleverer den rigtige medicin, og<br />
87 procent har tillid til, at de får udleveret<br />
den billigste receptmedicin.<br />
Vidste du?<br />
87 procent af danskerne har tillid til, at<br />
apoteket udleverer den billigste receptmedicin.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning<br />
Prisen på medicin varierer meget alt efter,<br />
hvilken type medicin der forbruges. Mens<br />
en døgndosis af det blodtrykssænkende<br />
lægemiddel amlodipin eksempelvis kun<br />
kostede 27 øre ved udgangen af 2009, kostede<br />
en døgndosis af det antipsykotiske<br />
lægemiddel Zyprexa mere end 73 kroner.<br />
Det er især afgørende for prisen, om det<br />
pågældende lægemiddel er patentbeskyttet,<br />
eller om det har været på markedet i<br />
en årrække og derfor er udsat for generisk<br />
konkurrence.<br />
I 2009 kostede en gennemsnitlig receptpligtig<br />
medicinpakning 207,51 kroner<br />
inklusive moms. Sammensætningen af<br />
prisen er illustreret i figuren nedenfor.<br />
Apotekets indkøbspris var i gennemsnit<br />
137,86 kroner. Men fordi apotekerne sparer<br />
grossisterne for nogle omkostninger<br />
ved at købe rationelt ind, får apotekerne i<br />
gennemsnit lov til at beholde 2,16 kroner<br />
i omkostningsbegrundet rabat. De resterende<br />
135,70 kroner betalte apotekerne<br />
leverandørerne for medicinen, jævnfør<br />
figuren. Dette beløb blev delt mellem producenterne/importørerne<br />
på den ene side<br />
og grossisterne på den anden side. Momsen<br />
udgjorde i alt 41,50 kroner per gennemsnitlig<br />
pakke medicin. De resterende<br />
30,31 kroner var apotekernes samlede<br />
avance.<br />
47
Apotekernes samlede avance, der lægges<br />
oven i indkøbsprisen, består af flere forskellige<br />
elementer. Det enkelte apotek får<br />
ikke lov at beholde hele avancen selv.<br />
Avancen bestod i den sidste del af 2009 af<br />
et fast receptgebyr på 8 kroner samt af en<br />
fast avance på 8,71 kroner per medicinpakning.<br />
Sammenlagt var der således en<br />
fast avance per medicinpakning til det enkelte<br />
apotek på 16,71 kroner, uanset om<br />
der blev solgt et lægemiddel til 25 kroner<br />
eller 1.000 kroner.<br />
For det andet opkrævede apotekerne også<br />
et avancebeløb svarende til 8,3 procent af<br />
indkøbsprisen. Det svarer i gennemsnit<br />
48<br />
til 11,44 kroner per medicinpakning, som<br />
apotekerne ikke selv beholdt. Cirka 7,22<br />
kroner blev brugt til at sikre det sektorfinansierede<br />
tilskud til apoteker, der har<br />
døgnåbent, samt til at apoteker i yderområder<br />
kan eksistere. De øvrige 4,22 kroner<br />
blev blandt andet brugt til at dække udgifter<br />
til uddannelse af de apoteksansatte<br />
farmakonomer samt til at finansiere statens<br />
pension for farmaceuter.<br />
Vidste du?<br />
Apoteket tjener ikke mere på at sælge dyrere<br />
medicin. Uanset om medicinen koster 25<br />
kroner eller 1.000 kroner, får apoteket selv en<br />
fast nettoavance på 16 kroner og 71 øre per<br />
pakning medicin på recept.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Fordeling af prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning 1. januar <strong>2010</strong><br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Kroner<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
207,51<br />
41,50<br />
4,22<br />
7,22<br />
16,71<br />
2,16<br />
135,70<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Moms<br />
Afgifter og rabat til det offentlige<br />
Sektor-intern omfordeling<br />
Nettoavance til apoteket<br />
Omkostningsbegrundet rabat<br />
Indkøbspris (efter rabat)<br />
49
20<br />
10<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Regulering og medicinpriser i andre lande<br />
0<br />
n Apoteksavancen er lav i <strong>Danmark</strong><br />
Sammenlignet med andre lande i Europa<br />
betaler danskerne under det halve for de<br />
lægemidler, de køber på apoteket. Det er<br />
hård konkurrence <strong>fra</strong> generikaproducenter<br />
og en meget lav avance til apotekerne,<br />
der giver de meget lave medicinpriser i<br />
<strong>Danmark</strong>.<br />
En norsk undersøgelse af apoteksavancer<br />
i forskellige lande i første halvår 2008<br />
viser, at apoteksavancen i <strong>Danmark</strong> ligger<br />
lavest blandt de undersøgte lande.<br />
50<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Procent<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Belgien<br />
Apoteksavancen er lav i <strong>Danmark</strong><br />
0<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Belgien Sverige Norge UK Østrig Tyskland Finland HollandIrland<br />
Sverige<br />
Norge<br />
Kilde: Samfunns- og næringslivsforskning AS, Bergen, 2009, SNF-projekt nr. 2361<br />
UK<br />
Østrig<br />
Tyskland<br />
Finland<br />
Holland<br />
Irland<br />
Apoteksavancen opgøres til 16,1 procent.<br />
Apoteksavancen ligger også relativt lavt<br />
i de skandinaviske lande samt Belgien og<br />
Storbritannien (UK) med avanceprocenter<br />
under 20 procent. Apoteksavancen topper<br />
i Irland, der har en apoteksavance på 43<br />
procent.<br />
Vidste du?<br />
<strong>Danmark</strong> har en af Europas laveste<br />
apoteksavancer. Det giver lave medicinpriser.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Irland<br />
Schweiz<br />
Kilde: IMS Health<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Danske medicinpriser er lavest<br />
68 præparater, apotekets udsalgspris, januar 2009<br />
Indeks DK=100<br />
Frankrig<br />
Østrig<br />
Holland<br />
Belgien<br />
Tyskland<br />
Finland<br />
Norge<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige <strong>Danmark</strong><br />
Gennemsnit 269<br />
Danske medicinpriser er lave<br />
En undersøgelse <strong>fra</strong> det internationale<br />
analyseinstitut IMS Health viser, at<br />
danskernes forbrug af lægemidler i 2009<br />
kostede under halvdelen af, hvad det ville<br />
have kostet at købe i 11 andre europæiske<br />
lande.<br />
IMS Health tager udgangspunkt i danskernes<br />
forbrug af de 68 mest brugte<br />
receptpligtige lægemidler og har beregnet,<br />
hvad det ville have kostet i 11 andre<br />
lande: Sverige, Norge, Finland, Storbritan-<br />
Storbritannien<br />
Sverige<br />
<strong>Danmark</strong><br />
300<br />
250<br />
nien, Irland, Holland, Belgien, Frankrig,<br />
Tyskland, Østrig og Schweiz.<br />
Undersøgelsen viser således, at det danske<br />
forbrug af de 68 mest brugte receptpligtige<br />
lægemidler i gennemsnit ville<br />
koste 169 procent mere i de lande, der er<br />
med i undersøgelsen. I Sverige ville det<br />
danske forbrug koste 26 procent mere end<br />
i <strong>Danmark</strong>, mens det ville have kostet 43<br />
procent mere i Norge. I Irland ville det<br />
danske forbrug have kostet knap 6 gange<br />
så meget som i <strong>Danmark</strong>.<br />
51
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Vidste du?<br />
Danskerne betaler under det halve for deres<br />
lægemiddelforbrug sammenlignet med andre<br />
europæere.<br />
Når man ser på priserne på generisk medicin<br />
– såkaldt kopimedicin – er resultaterne<br />
endnu mere tydelige. 37 præparater<br />
ud af de samlet 68 præparater i IMS Health-analysen<br />
er kopimedicin. Det danske<br />
køb af disse 37 kopimedicintyper ville<br />
koste over 3 gange så meget i gennemsnit<br />
i de andre europæiske lande.<br />
52<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Irland<br />
Schweiz<br />
Kilde: IMS Health<br />
Priser på generisk medicin er meget lave i <strong>Danmark</strong><br />
37 præparater, apotekets udsalgspris, januar 2009<br />
Indeks DK=100<br />
Frankrig<br />
Østrig<br />
Holland<br />
Belgien<br />
Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige <strong>Danmark</strong><br />
Gennemsnit 316<br />
Tyskland<br />
Finland<br />
Norge<br />
Storbritannien<br />
Sverige<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Også på markedet for originalmedicin ligger<br />
<strong>Danmark</strong> lavere end gennemsnittet<br />
af de andre lande. Her er de danske medicinpriser<br />
i gennemsnit dog kun 6 procent<br />
lavere end gennemsnittet af de 11 andre<br />
europæiske lande.<br />
Undersøgelsen bekræfter dermed, at den<br />
frie konkurrence på det danske lægemiddelmarked<br />
for kopimedicin – sammen<br />
med apotekernes substitution til billigste<br />
kopi – presser priserne på lægemidler ned<br />
på et niveau, der er blandt Europas laveste<br />
medicinpriser.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong><br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Mio. kr. ekskl. moms<br />
Kilde: Offentliggjorte data <strong>fra</strong> Lægemiddelstyrelsen (<strong>Danmark</strong>), Apoteket AB (Sverige),<br />
www.reseptregisteret.no (Norge) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
<strong>Danmark</strong> slår Norge og Sverige<br />
med mange millioner<br />
Danskerne sparer 350 millioner kroner<br />
ved at købe kopimedicin i <strong>Danmark</strong> frem<br />
for i Norge, og de sparer 425 millioner<br />
kroner ved at købe kopimedicin i <strong>Danmark</strong><br />
frem for i Sverige. Norske priser på<br />
kopimedicin er nemlig 40 procent højere<br />
end i <strong>Danmark</strong>, mens svenske priser på<br />
kopimedicin er 48 procent højere end i<br />
<strong>Danmark</strong>.<br />
Analysen er baseret på omsætningen i<br />
<strong>Danmark</strong>, Norge og Sverige af forbruget<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Kopimedicin er billigst i <strong>Danmark</strong><br />
Så meget koster det danske forbrug af generisk medicin<br />
Danske priser Norske priser Svenske priser<br />
Danske priser<br />
Norske priser<br />
Svenske priser<br />
af 39 meget brugte kopipræparater, som<br />
er receptpligtige og udsat for generisk<br />
konkurrence i <strong>Danmark</strong>. De 39 lægemidler<br />
udgør knap halvdelen af forbruget af<br />
generiske lægemidler i <strong>Danmark</strong>.<br />
De danske priser på kopimedicin var i<br />
2008 så lave, at både nordmændene og<br />
svenskerne kunne spare penge, hvis de<br />
købte deres eget forbrug af kopimedicin<br />
i <strong>Danmark</strong> i stedet for i Norge og Sverige.<br />
Således kunne nordmændene spare<br />
omkring 225 millioner kroner, hvis nordmændene<br />
købte det norske forbrug af de<br />
53
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
20<br />
10<br />
0<br />
39 typer kopimedicin til danske priser.<br />
Svenskerne kunne spare 500 millioner<br />
kroner ved at købe det svenske forbrug af<br />
kopimedicinen til danske priser (eksklusive<br />
moms). Det svarer til en besparelse på<br />
omkring 25 procent for både nordmænd<br />
og svenskere.<br />
Det danske prissystem – samt apotekernes<br />
substitution til billigste kopi – har<br />
ført til, at <strong>Danmark</strong> er et af de lande i<br />
Europa, hvor kopimedicinen har den<br />
54<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Procent<br />
Irland<br />
Grækenland<br />
Finland<br />
Schweiz<br />
Generisk markedsandel i Europa, 2006<br />
0<br />
Grækkenland<br />
Irland Finland Schweiz Italien Spanien Belgien Frankrig Norge Østrig Sverige Portugal Holland Tyskland England Ungarn Tyrkiet Slovakiet Slovenien <strong>Danmark</strong> Letland Polen<br />
Italien<br />
Spanien<br />
Belgien<br />
Frankrig<br />
Norge<br />
Andel værdi Andel DDD<br />
Østrig<br />
Kilde: European Generic Medicines Association<br />
Sverige<br />
Portugal<br />
Holland<br />
Tyskland<br />
Storbritannien<br />
Ungarn<br />
Tyrkiet<br />
Slovakiet<br />
Slovenien<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Letland<br />
Polen<br />
største markedsandel. Ifølge Industriforeningen<br />
for Generiske <strong>Lægemidler</strong>, IGL,<br />
i <strong>Danmark</strong> var omkring 59 procent af al<br />
medicin, der i 2009 blev solgt på apotekerne<br />
i <strong>Danmark</strong>, kopimedicin, når der<br />
måles i mængder. Men da kopimedicinen<br />
er billig i <strong>Danmark</strong>, udgør den kun<br />
cirka 17 procent af udgifterne til medicin.<br />
Ser man alene på de lægemidler, hvor<br />
patentet er udløbet, og hvor salg af kopimedicin<br />
overhovedet er mulig, udgør<br />
kopimedicin endda cirka 81 procent af<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong> 2008<br />
55
medicinforbruget målt i mængder (definerede<br />
døgndoser, DDD). Det er en af<br />
Europas absolut største markedsandele<br />
for kopimedicin.<br />
En international sammenligning <strong>fra</strong> den<br />
europæiske generika-samarbejdsorganisation,<br />
EGA, viser, at <strong>Danmark</strong> sammen<br />
med Polen og Letland i 2006 havde Europas<br />
største markedsandele for generika.<br />
Vidste du?<br />
Priserne på generika – såkaldt kopimedicin –<br />
ligger i <strong>Danmark</strong> blandt de laveste i Europa.<br />
Samtidig har <strong>Danmark</strong> en af Europas højeste<br />
markedsandele for kopimedicin.<br />
Tilgængelighed til apotek<br />
I <strong>Danmark</strong> er antallet af indbyggere per<br />
apotek relativt højt sammenlignet med<br />
andre lande. Der er således omkring 4<br />
gange så mange indbyggere per apotek<br />
i <strong>Danmark</strong> som i Tyskland, mens der er<br />
cirka dobbelt så mange som i de andre nordiske<br />
lande. Det hænger sammen med den<br />
store danske befolkningstæthed med korte<br />
afstande, hvor ingen danskere har langt til<br />
nærmeste apotek. I gennemsnit har hver<br />
dansker 3,8 km til nærmeste apotek.<br />
Tilgængelighed er imidlertid ikke kun<br />
et spørgsmål om antallet af apoteker. En<br />
vurdering af den reelle tilgængelighed,<br />
set <strong>fra</strong> borgernes synspunkt, skal også<br />
56<br />
omfatte størrelsen af apotekerne, antallet<br />
af ansatte med en lægemiddelfaglig uddannelse,<br />
afstande til apotek og mulighed<br />
for e-handel med mere.<br />
I <strong>Danmark</strong> er der 6.000 indbyggere per<br />
apoteksansat farmaceut, hvilket er på niveau<br />
med Holland. I Sverige er der flere<br />
indbyggere per apoteksansat farmaceut<br />
end i <strong>Danmark</strong>, mens der i de øvrige lande<br />
er færre indbyggere per apoteksansat<br />
farmaceut end i <strong>Danmark</strong>.<br />
Vurderet ud <strong>fra</strong> antallet af receptekspederende<br />
apoteksansatte i forhold til befolkningens<br />
størrelse ligger <strong>Danmark</strong> nogenlunde<br />
i midten af de betragtede nordiske<br />
og mellemeuropæiske lande med 1.400<br />
indbyggere per receptekspederende ansat.<br />
I Norge skal hver receptekspederende ansat<br />
betjene næsten 50 pct. flere indbyggere<br />
(2.000), mens hver receptekspederende<br />
ansat på apoteket i Sverige i gennemsnit<br />
skal betjene cirka 13 procent flere indbyggere<br />
end i <strong>Danmark</strong>.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne er store i <strong>Danmark</strong> sammenlignet<br />
med andre lande. Høj befolkningstæthed med<br />
korte afstande betyder, at ingen danskere<br />
har langt til nærmeste apotek. Danskere<br />
har i gennemsnit 3,8 km til apoteket –<br />
nordmændene har dobbelt så langt.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
20<br />
10<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1.000 indbyggere<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s Statistik, SCB-NO, SCB-SE, SIF, CBS, SBD, ABDA, PGEU og<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Der er således mange indbyggere per<br />
apotek i <strong>Danmark</strong>. Det skyldes dog, at<br />
apotekerne i <strong>Danmark</strong> er større, idet<br />
antallet af indbyggere per receptekspederende<br />
apoteksansat ligger under niveauet<br />
i Norge og Sverige, men lidt over niveauet<br />
i Finland.<br />
Apoteket er tæt på i <strong>Danmark</strong><br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s undersøgelser<br />
viser, at borgerne i <strong>Danmark</strong> generelt<br />
er meget tilfredse med afstanden til<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Tilgængelighed til apotek<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
DK NO SE FI NL UK D<br />
<strong>Danmark</strong> Indbyggere per: Norge apotek Sverige Finland<br />
farmaceutHolland receptekspederende England ansat<br />
Tyskland<br />
apoteket. En analyse, som GEOMATIC<br />
har gennemført for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>,<br />
viser, at der er dobbelt så langt<br />
til apotek i Norge sammenlignet med<br />
<strong>Danmark</strong>. Nordmændene har i gennemsnit<br />
7,7 kilometer til det nærmeste apotek<br />
i Norge. I <strong>Danmark</strong> er afstanden til det<br />
nærmeste apotek i gennemsnit på 3,8 kilometer.<br />
18 procent af befolkningen i Norge og 24<br />
procent af befolkningen i <strong>Danmark</strong> har<br />
57
under én kilometer til det nærmeste apotek.<br />
I både Norge og <strong>Danmark</strong> har over 50<br />
procent af befolkningen under 3 kilometer<br />
til nærmeste apotek. Der er dog flere i<br />
Norge, der har relativt langt til et apotek<br />
sammenlignet med <strong>Danmark</strong>.<br />
Analysen viser også, at der kun er lidt<br />
længere til apotek i Oslo og omegn, end<br />
der er i region Hovedstaden i <strong>Danmark</strong>.<br />
Til gengæld er der meget længere til apotek<br />
uden for Oslo og omegn end i alle andre<br />
regioner i <strong>Danmark</strong>.<br />
Apoteksreguleringen i andre lande<br />
Der er en risiko forbundet med enhver<br />
anvendelse af lægemidler. <strong>Lægemidler</strong> er<br />
således forbundet med strenge krav om<br />
sikkerhed, information og rådgivning. Det<br />
stiller helt særlige krav til de aktører, der<br />
skal deltage i og sikre lægemiddeldistributionen.<br />
Samtidig er det lægerne, der<br />
vurderer borgernes behov for lægemidlerne,<br />
mens det er borgerne og det offentlige,<br />
der betaler for medicinen.<br />
<strong>Lægemidler</strong>s særlige karakter gør det<br />
nødvendigt at regulere lægemiddeldistributionen.<br />
Alle lande regulerer, men reguleringen<br />
er udformet forskelligt i forskellige<br />
lande. Nedenfor findes en oversigt<br />
over hovedtrækkene i en række udvalgte<br />
lande samt konsekvenserne af landenes<br />
regulering.<br />
58<br />
En helt central bestemmelse i reguleringen<br />
af lægemiddeldistributionen består<br />
af regler for, hvem der må eje og etablere<br />
apoteker. I en lang række lande som <strong>Danmark</strong>,<br />
Finland og Tyskland samt alle de<br />
sydeuropæiske lande på nær Malta er det<br />
kun farmaceuter, der kan eje apoteker. I<br />
Sverige, Holland, Storbritannien, Irland<br />
og Norge kan alle eje et apotek. I alle<br />
europæiske lande kræves dog, at den ansvarlige<br />
leder af apoteket er farmaceut. I<br />
alle landene – på nær Irland – må medicin<br />
også udleveres af ikke-farmaceuter med<br />
en kortere lægemiddeluddannelse (farmakonomer/bachelorer/teknikere)<br />
– men der<br />
er krav om, at der skal være en farmaceut<br />
til stede i hele apotekets åbningstid.<br />
EF-domstolen har med to domme <strong>fra</strong> maj<br />
2009 slået fast, at der ikke er fremlagt<br />
dokumentation for, at andre ordninger<br />
lige så effektivt som farmaceutejerskab<br />
vil kunne sikre det ønskede niveau for<br />
sikkerhed og kvalitet i lægemiddeldistributionen.<br />
Vidste du?<br />
EF-domstolen finder det ikke dokumenteret,<br />
at andre ordninger lige så effektivt som farmaceutejerskab<br />
vil kunne sikre det ønskede<br />
niveau for sikkerhed og kvalitet på apotek. I<br />
<strong>Danmark</strong>, Finland, Tyskland og i Sydeuropa på<br />
nær Malta må kun farmaceuter eje apotek.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Den frie etableringsret i Norge har ført til<br />
flere nye apoteker – specielt i byområder.<br />
Men for at sikre distributionen i de tyndt<br />
befolkede områder af Norge har det været<br />
nødvendigt for myndighederne at lave en<br />
aftale med apotekskæderne om, at apoteker<br />
i tyndt befolkede egne skal overtages<br />
af kæderne i tilfælde af, at apoteket lukker.<br />
Det skal bemærkes, at selvom der er<br />
etableret flere apoteker i Norge, viser en<br />
analyse, GEOMATIC har gennemført, at<br />
der fortsat er dobbelt så langt til apotek i<br />
Norge som i <strong>Danmark</strong>, se også ovenfor.<br />
I Storbritannien skal man ansøge myndighederne<br />
om muligheden for at håndtere<br />
Sundhedsstyrelsens recepter (NHS-recepter).<br />
På det gennemsnitlige apotek består<br />
80 procent af omsætningen af NHSrecepter.<br />
Selvom det således i princippet<br />
Apoteksreguleringen i udvalgte lande<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
er muligt frit at etablere et apotek, sker<br />
dette sjældent – kun cirka 500 apoteker<br />
ud af i alt omkring 13.000 apoteker er<br />
etableret uden en tilladelse til at håndtere<br />
NHS-recepter.<br />
I Sverige har man i 2009 solgt en række<br />
af de apoteker, der før var ejet af det statslige<br />
aktieselskab Apoteket AB. For at<br />
sikre, at der også er købere til apoteker i<br />
landområderne, har man samlet apotekerne<br />
i klynger, så man typisk også har skullet<br />
købe nogle landapoteker for at få lov<br />
til at købe byapoteker. Samtidig har man<br />
pålagt køberne, at de ikke må lukke apoteker<br />
før tidligst 3 år efter overtagelsen.<br />
I Storbritannien er der cirka 300 apoteker,<br />
der får tilskud efter en særlig lov om små<br />
apoteker. Det skyldes, at disse apoteker<br />
<strong>Danmark</strong> Finland UK Sverige Norge Holland Irland Tyskland<br />
Ejerskab Farmaceut Farmeceut Frit Frit Frit Frit Frit Farmaceut<br />
Etablering Bevilling Bevilling Frit/ Frit Frit Frit Frit Frit<br />
Bevilling*<br />
Vertikale restriktioner Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja<br />
Regulering af AIP Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej<br />
Regulering af AUP Faste Faste Faste Faste Maksimal Faste Faste Faste<br />
E-handel lovlig<br />
-Håndkøb Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja<br />
-Recept Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja<br />
*Ekspedition af NHS-recepter kræver bevilling.<br />
Kilde: ÖBIG, PGEU og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
59
vurderes som vitale i forhold til offentlighedens<br />
adgang til medicin, og at apotekerne<br />
uden dette ekstra tilskud vil være<br />
urentable.<br />
I systemer med fri etablering af apoteker<br />
synes det således ofte nødvendigt med reguleringer,<br />
hvis der skal være distribution<br />
i hele landet.<br />
Vidste du?<br />
Når der er fri etableringsret, kræver det<br />
regulering for at sikre en god og sikker<br />
lægemiddeldistribution i hele landet.<br />
Et alternativ til det personlige ejerskab er<br />
kædedannelser, og afhængigt af de muligheder,<br />
der bliver givet herfor i lovgivningen,<br />
også muligheden for integration<br />
mellem apotek og grossist – altså at apoteket<br />
og grossisten har samme ejer. Det er<br />
forbudt i <strong>Danmark</strong>, Finland og Tyskland,<br />
men det er tilladt i Sverige, Norge, Holland,<br />
Storbritannien og Irland.<br />
Når ejeren af grossistvirksomheden og<br />
apoteket er den samme, er det vanskeligt<br />
at gennemskue priserne i de forskellige<br />
led. Ejeren har mulighed for at øge profitten<br />
i grossistleddet, så det umiddelbart<br />
ser ud til, at apotekerne ikke opnår nogen<br />
avance. Og de rabatter, som integrerede<br />
grossister og apoteker opnår hos leverandørerne,<br />
vil med overvejende sandsyn-<br />
60<br />
lighed forblive hos ejeren (enten i grossistleddet<br />
eller hos apoteket) og dermed<br />
ikke komme forbrugerne til gode. Derfor<br />
er det vanskeligt at få priskonkurrence til<br />
at fungere i sådanne systemer, ligesom<br />
kontrol af avancen bliver umulig. De<br />
lande, hvor grossister og apoteker må ejes<br />
af samme ejer, har derfor været nødt til at<br />
indføre en langt højere grad af prisregulering<br />
via lovgivningen.<br />
I <strong>Danmark</strong> og Sverige er der konkurrence<br />
på apotekets indkøbspris på generikaområdet<br />
(kopimedicin). I Finland, Norge,<br />
Holland, Irland, Tyskland og i de sydeuropæiske<br />
lande opereres med et referenceprissystem,<br />
hvor priserne/tilskudspriserne<br />
i det enkelte land fastlægges med<br />
udgangspunkt i typisk et gennemsnit af<br />
de laveste medicinpriser i andre EU-lande<br />
eller blot referencelande. I Storbritannien<br />
prisfastsættes medicinpriser med<br />
udgangspunkt i aftaler med industrien og<br />
grossister, og lægemiddelproducenterne<br />
skal redegøre for eventuelle prisstigninger<br />
ud <strong>fra</strong> omkostninger, profitmarginer og<br />
investeringsgrader med videre. I tilfælde<br />
af uenighed kan sundhedsministeriet i<br />
UK egenhændigt fastsætte priser på medicin<br />
i henhold til sundhedsloven. I Norge<br />
fastlægges priserne som maksimalpriser,<br />
og der eksisterer den specielle ”trinnprismodel”<br />
til fastlæggelse af maksimalpriser<br />
på generika.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Vidste du?<br />
Alle lande har i praksis ens priser på tilskudsberettigede<br />
lægemidler i hele landet. Selvom<br />
man i Norge har åbnet for priskonkurrence<br />
mellem apoteker ved at indføre maksimal-<br />
priser, er det sjældent, at apotekerne sætter<br />
prisen lavere end maksimalprisen.<br />
I alle lande i Europa fastsættes apoteksavancen<br />
på centralt niveau. Stort set alle<br />
landene har også i praksis ens priser på<br />
tilskudsberettigede lægemidler i hele landet.<br />
Med maksimalpriser i Norge er der<br />
dog åbnet op for priskonkurrence mellem<br />
apotekerne, som kan vælge at prisfastsætte<br />
lægemidler under maksimalprisen.<br />
Undersøgelser viser dog, at dette sjældent<br />
sker i Norge, hvorfor medicinen altovervejende<br />
sælges til maksimalprisen.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Muligheden for e-handel er også forskellig<br />
i de forskellige lande. Apotekerne i<br />
<strong>Danmark</strong> har tilbudt kunderne handel<br />
over internettet med håndkøbslægemidler<br />
siden 2000 – og med receptpligtige<br />
lægemidler siden 2001. En ny e-handelsløsning<br />
blev introduceret i foråret 2008<br />
med mulighed for handel med e-recepter.<br />
E-handel er mulig i Sverige, Holland, England,<br />
Tyskland og Norge med både receptpligtig<br />
medicin og håndkøbslægemidler,<br />
mens e-handel i Irland kun er tilladt med<br />
håndkøbslægemidler. Der er typisk krav<br />
om, at internetapoteket skal tilhøre et officielt<br />
og indenlandsk moderapotek, hvor<br />
det er muligt at få vejledning 24 timer i<br />
døgnet. I Finland er e-handel med medicin<br />
forbudt.<br />
61
62<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
Apoteket i tal 2008<br />
63
Apotekets nøgletal<br />
n Der er 318 apoteker i <strong>Danmark</strong>, hvor<br />
borgerne, som det eneste sted i sundhedssektoren,<br />
kan gå direkte ind <strong>fra</strong> gaden<br />
og modtage rådgivning og vejledning af<br />
en sundhedsfagligt uddannet medarbejder<br />
uden at have en aftale. De danske<br />
apoteker er store i forhold til apoteker i<br />
mange andre lande. I <strong>Danmark</strong> er der i<br />
gennemsnit 12,5 medarbejdere med en<br />
lægemiddelfaglig uddannelse per apotek.<br />
På apoteker i landene omkring os er der i<br />
gennemsnit mellem 4 og 7 medarbejdere<br />
med tilsvarende faglige kvalifikationer.<br />
De 318 apoteker ejes og drives af 234<br />
apotekere. Hver apoteker kan have op til<br />
4 apoteksenheder og en række mindre<br />
enheder tilknyttet i nærområdet. I alt har<br />
apotekerne over 1.300 udleveringssteder<br />
for medicin i <strong>Danmark</strong>.<br />
I <strong>Danmark</strong> skal man være uddannet<br />
farmaceut for at være apoteker, og det<br />
Omsætningen på apotekerne i 2009 (ekskl. moms)<br />
64<br />
er kun medarbejdere med en lægemiddelfaglig<br />
uddannelse som farmaceut eller<br />
farmakonom, der må udlevere lægemidler<br />
til kunderne. Reguleringen af ejerskabet,<br />
hvor det kun er farmaceuter, der kan eje<br />
apoteker, er valgt, fordi det er den regulering,<br />
der bedst muligt sikrer apotekernes<br />
økonomiske uafhængighed og en uvildig<br />
rådgivning. EF-domstolen har med<br />
2 domme afsagt i maj 2009 slået fast, at<br />
der ikke er dokumentation for, at andre<br />
ordninger lige så effektivt som farmaceutejerskab<br />
sikrer det ønskede niveau for<br />
sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen.<br />
Apotekerne omsætter for 12<br />
milliarder kroner<br />
I 2009 omsatte apotekerne for 12,2 milliarder<br />
kroner eksklusive moms. Den største<br />
del af omsætningen er salg af receptpligtige<br />
lægemidler til private forbrugere.<br />
<strong>Lægemidler</strong> på recept 9.430 mio. kr. 77,5 %<br />
Håndkøbslægemidler 930 mio. kr. 8,0 %<br />
Andre varer 1.365 mio. kr. 11,0 %<br />
Andre indtægter og sundhedsydelser 80 mio. kr. 0,7 %<br />
Salg mellem apotekerne 350 mio. kr. 2,9 %<br />
Omsætningen på apotekerne 12,2 mia. kr. 100 %<br />
Gennemsnitsomsætning per apotek 38 mio. kr.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Alm. receptmedicin<br />
til private<br />
ekskl. dosis 72,4 %<br />
Apotekerne sælger dog også medicin til<br />
sygehuse og klinikker, medicin til dyr og<br />
andre varer som eksempelvis hudplejeprodukter,<br />
plastre, vitaminer, shampoo<br />
samt sundhedsydelser som for eksempel<br />
rygestopkurser.<br />
Lidt mere end 75 procent af den samlede<br />
omsætning er receptpligtige lægemidler<br />
til private forbrugere. Medicin til sygehuse<br />
og klinikker udgjorde 0,6 procent<br />
af omsætningen i 2009, og salget af medicin<br />
til dyr udgjorde 1,4 procent af den<br />
samlede bruttoomsætning i 2009. Samlet<br />
set udgjorde de receptpligtige lægemidler<br />
77,5 procent af omsætningen i 2009. Det-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Fordeling af apotekernes omsætning i 2009<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Dosispakket medicin 3,1 %<br />
Sygehusleverancer 0,6 %<br />
Apoteket i tal<br />
Apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler 2,9 %<br />
te er et lille fald på én procent i forhold til<br />
Enkeltpersoner ekskl d<br />
året før. Målt i kroner omsatte apotekerne<br />
for 9,4 milliarder kroner receptpligtige lægemidler<br />
i 2009.<br />
Apotekerne solgte håndkøbslægemidler<br />
for 930 millioner kroner i 2009 svarende<br />
til cirka 8 procent af omsætningen. De<br />
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler<br />
– som kun må sælges på apotekerne – udgjorde<br />
2,9 procent af bruttoomsætningen,<br />
mens salget af liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
– som også sælges i detailhandlen<br />
og på for eksempel tankstationer<br />
– udgjorde 4,7 procent af den samlede<br />
omsætning.<br />
Andet salg til andre<br />
Liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler 4,7 %<br />
Frihandelsvarer 11,2%<br />
Receptmedicin til dyr<br />
Andre driftsindtægter<br />
Frihandelsvarer<br />
Andre driftsindtægter 0,7 %<br />
Receptmedicin til dyr 1,4 %<br />
Salg til andre apoteker 2,9 %<br />
Liberaliserede håndkø<br />
Apoteksforbeholdte h<br />
Sygehusleverancer<br />
Dosisdispensering<br />
65
14 14000<br />
12<br />
12000<br />
10 10000<br />
8<br />
Salg af andre varer end medicin udgjorde<br />
lidt mere end 11 procent af den samlede<br />
omsætning i 2009.<br />
Apotekerne handler også med hinanden.<br />
2 apoteker fremstiller magistrelle lægemidler,<br />
der er fremstillet til den enkelte<br />
patient efter lægens anvisning, og 10 apoteker<br />
dosispakker lægemidler i særlige<br />
portionspakninger. Disse apoteker forsyner<br />
de andre apoteker, der derefter udleverer<br />
medicinen til patienterne over hele<br />
landet. Den magistrelle produktion på<br />
apotekerne er meget lille i forhold til den<br />
samlede omsætning, og den udgør cirka<br />
8000<br />
6 6000<br />
4<br />
4000<br />
2 2000<br />
0<br />
0<br />
66<br />
Milliarder kr.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Udviklingen i apotekernes omsætning<br />
en halv procent af den samlede omsætning.<br />
Flere og flere patienter får derimod<br />
dosispakket deres medicin, og salget mellem<br />
apoteker stiger derfor år for år.<br />
I 2009 blev der solgt dosispakkede lægemidler<br />
for 378 millioner kroner til over<br />
40.000 danskere. Det svarer til 3,1 procent<br />
af den samlede omsætning. Af de cirka<br />
75 procent af omsætningen, der er receptpligtige<br />
lægemidler til private forbrugere,<br />
er de 3 procent således dosispakkede lægemidler,<br />
mens 72 procent er receptpligtige<br />
lægemidler udleveret i almindelige<br />
pakninger.<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
19992000200120022003200420052006200720082009<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Antal solgte pakninger 2009<br />
I løbet af de seneste 10 år er apotekernes<br />
omsætning steget med omkring 50 procent<br />
– eller cirka 5 procent om året i gennemsnit.<br />
De senere år er omsætningsvæksten<br />
dog aftaget kraftigt. Fra 2007 til 2008<br />
faldt apotekernes samlede omsætning<br />
for første gang i mange år, og <strong>fra</strong> 2008 til<br />
2009 har stigningen i omsætningen været<br />
på kun 0,5 procent. Opbremsningen i omsætningsvæksten<br />
skyldes både en lavere<br />
vækst i antallet af solgte pakninger, og at<br />
priserne på medicin solgt <strong>fra</strong> apotekerne<br />
generelt er faldende.<br />
Apotekerne udleverer næsten 57<br />
millioner pakker receptmedicin<br />
Hver dansker købte i gennemsnit 10<br />
pakker receptpligtig medicin og 3 pakker<br />
håndkøbsmedicin på apoteket i 2009.<br />
Kvinder køber flere lægemidler end<br />
mænd, og da der er en klar tendens til, at<br />
forbruget af medicin vokser med alderen,<br />
køber ældre mere medicin end unge.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
<strong>Lægemidler</strong> på recept 56,7 mio. pakninger<br />
Håndkøbslægemidler 18,1 mio. pakninger<br />
Andre varer 23,7 mio. pakninger<br />
I alt 98,5 mio. pakninger<br />
Antal pakninger og andre varer per apotek 310.000 pakninger<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
I 2009 solgte apotekerne samlet set 98,5<br />
millioner lægemiddelpakninger eller enheder<br />
af andre varer. De 56,7 millioner<br />
pakninger er receptpligtige lægemidler,<br />
mens cirka 18 millioner pakninger er<br />
håndkøbslægemidler. Hertil kommer<br />
cirka 24 millioner pakninger af andre<br />
varer som hudpleje, plastre, vitaminer og<br />
shampoo.<br />
En lille del af de udleverede receptpligtige<br />
lægemidler udleveres til brug til husdyr,<br />
hundekenneler og rideheste. Dette salg<br />
udgør cirka 1 million pakninger. Fra foråret<br />
2007 indgår apotekernes salg af lægemidler<br />
til landbruget ikke længere som<br />
en del af den almindelige apoteksomsætning.<br />
Den opgjorte omsætning af lægemidler<br />
til dyr er derfor faldet meget de senere<br />
år. Det er også en del af forklaringen<br />
på, at den samlede vækst i apotekernes<br />
omsætning har været lav i de senere år.<br />
67
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
Tilgængelighed til apoteker<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
Medicin og adgang til rådgivning skal<br />
være tilgængelig for alle, uanset hvor i<br />
landet man bor. Derfor må der ikke være<br />
langt til apoteket – heller ikke i tyndt<br />
befolkede egne af landet. For at det skal<br />
kunne lade sig gøre at drive apoteker<br />
de steder, hvor der ikke umiddelbart er<br />
driftsøkonomisk grundlag for det, er der<br />
en økonomisk udligningsordning apotekerne<br />
imellem. Det vil sige, at apoteker<br />
med en stor omsætning betaler en omsætningsafgift<br />
til de apoteker, der ikke har så<br />
stor en omsætning.<br />
68<br />
Mio. pakninger<br />
Udviklingen i antal solgte receptpakninger<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
Dyr Sygehuse Dosispakker Alm. receptpakninger<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
De største apoteker betaler en afgift til<br />
udligningsordningen på 3,6 procent af den<br />
del af deres omsætning, der ligger over<br />
gennemsnittet. Apoteker beliggende i byerne<br />
betaler omsætningsafgift, hvis deres<br />
omsætning er over gennemsnittet, men<br />
får ikke tilskud, heller ikke selvom de er<br />
små. Tilskuddet er således målrettet mindre<br />
apoteker i yderområderne.<br />
Det sikrer, at der er apoteker spredt over<br />
hele landet. I gennemsnit har danskerne<br />
3,8 kilometer til nærmeste apotek. Hvis<br />
man indleverer sin recept, og kan vente<br />
på levering senere på dagen eller dagen<br />
efter, behøver man kun gå 1,6 kilometer.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apotekernes placering i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong><br />
Apoteket i tal<br />
69
Så kan medicinen udleveres <strong>fra</strong> enten et<br />
apotek eller et mindre udleveringssted.<br />
Alle danskere indgår i gennemsnitstallene<br />
– også dem i yderområderne og på<br />
de små øer. Så mange kan hente medicin<br />
endnu tættere på, hvor de bor. Over 40<br />
procent af befolkningen har under en<br />
kilometer til nærmeste udleveringssted,<br />
og 3 ud af 4 kan hente medicinen på et<br />
udleveringssted mindre end 2 kilometer<br />
<strong>fra</strong> bopælen.<br />
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet,<br />
der bestemmer, hvor mange apoteker der<br />
skal være i <strong>Danmark</strong>, og hvor de skal<br />
ligge. Ved at lade staten bestemme, hvor<br />
i landet der skal ligge apoteker, kan samfundet<br />
balancere hensynet til både god<br />
tilgængelighed i hele landet og lave distributionsomkostninger<br />
og dermed også<br />
lave priser.<br />
Økonomisk udligning sikrer lige<br />
adgang til medicin overalt i landet<br />
Det økonomiske udligningssystem mellem<br />
apotekerne har stor betydning for den<br />
geografiske dækning og for tilgængeligheden<br />
til lægemidler og sundhedsfaglig<br />
rådgivning i tyndt befolkede egne.<br />
Uden tilskud <strong>fra</strong> udligningsordningen<br />
ville der ikke være økonomi i at drive<br />
en stor del af de små apoteker, som servicerer<br />
borgerne i de mindre byer og på<br />
70<br />
landet. Hvis man forestiller sig, at den<br />
økonomiske udligning afskaffes, er det<br />
sandsynligt, at 42 apoteker i mindre byer<br />
ville være truet af lukning – bedømt ud<br />
<strong>fra</strong> apotekernes omsætning og indtjening<br />
i årene 2006 til 2008. Disse apotekere ville<br />
som følge af mistet udligningstilskud i<br />
gennemsnit tjene mindre end lønnen for<br />
en ansat farmaceut. Det ville næppe være<br />
holdbart i længden.<br />
De berørte apoteker ligger mere end 5<br />
kilometer <strong>fra</strong> det nærmeste andet apotek,<br />
og en lukning af de 42 apoteker ville<br />
derfor efterlade indbyggerne i de ramte<br />
områder med langt til nærmeste apotek. 8<br />
apoteksudsalg, der er tilknyttet de berørte<br />
apoteker, måtte også forventes at lukke<br />
uden udligningssystemet.<br />
De apoteker, der ville være lukningstruede<br />
uden et udligningssystem, betjener<br />
i dag 450.000 danskere i tyndt befolkede<br />
egne af landet som Vestjylland, Nordjylland,<br />
Sønderjylland, Sydsjælland og på<br />
Bornholm. Derimod ville apotekerne, der<br />
i dag betjener borgerne i de større byer og<br />
områderne omkring København og hele<br />
Nordsjælland, Århus, Odense og Aalborg<br />
ikke være truet, jævnfør kortet på næste<br />
side.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Kommuner med lukningstruede apoteker uden et udligningssystem<br />
Note: Kommuner med lukningstruede apoteker er markeret med orange.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
71
Antal apoteker og apoteksenheder<br />
2006 2007 2008 2009<br />
Moderapotek 254 246 241 234<br />
Supplerende bevillinger 13 19 18 19<br />
Apoteksfilialer 55 57 60 65<br />
Apoteker med receptekspedition i alt 322 322 319 318<br />
Apoteksudsalg 133 131 131 129<br />
Enheder med faguddannet personale 455 453 450 447<br />
Håndkøbsudsalg 675 643 663 663<br />
Medicinudleveringssteder 235 208 222 222<br />
Udleveringssteder i alt 1.365 1.304 1.335 1.332<br />
Note: Apoteksenheder ved årets udgang. Håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder er ikke optalt for 2009 ved redaktionens<br />
slutning, hvorfor disse enheder i sammentællingen indgår med 2008-tal.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Vidste du?<br />
Der er 318 apoteker spredt ud over hele<br />
<strong>Danmark</strong>, plus mere end 1.000 mindre udsalg<br />
og medicinudleveringssteder. Danskerne<br />
har i gennemsnit 3,8 kilometer til nærmeste<br />
apotek, men kun 1,6 kilometer til nærmeste<br />
udleveringssted. 9 ud af 10 danskere er<br />
tilfredse med afstanden til nærmeste apotek.<br />
Flere apoteker blev lagt ind under andre<br />
apoteker som filialer og supplerende bevillinger<br />
i løbet af 2009. Samlet set blev<br />
der i årets løb 7 færre selvstændige moderapoteker<br />
og 1 receptekspederende enhed<br />
mindre.<br />
Ud over receptekspederende apoteksenheder<br />
kan apotekerne have mindre enheder,<br />
som servicerer kunderne i mindre byer.<br />
Et apoteksudsalg er et miniapotek med<br />
72<br />
apotekspersonale, der rådgiver kunderne<br />
og sælger håndkøbslægemidler, dog uden<br />
at kunne ekspedere recepter direkte. Derimod<br />
tager apoteksudsalget imod recepter,<br />
der sendes videre til det apotek, som<br />
apoteksudsalget hører under. Apoteket<br />
ekspederer recepten og sender medicinen<br />
tilbage til apoteksudsalget, hvor den kan<br />
afhentes – typisk samme dag.<br />
Et håndkøbsudsalg er en del af en anden<br />
butik. Her bliver der solgt håndkøbslægemidler<br />
og udleveret forsendelser med<br />
receptpligtige lægemidler <strong>fra</strong> apoteket.<br />
Et medicinudleveringssted udleverer kun<br />
lukkede adresserede forsendelser <strong>fra</strong> apoteket.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Apotekernes åbningstid<br />
og vagtdækning<br />
Apotekerloven siger, at et apotek skal<br />
have åbent i mindst 8 timer på alle hverdage<br />
og derudover hver lørdag formiddag.<br />
Herudover er det de enkelte apoteker, der<br />
fastsætter egne åbningstider. Det er dog<br />
bestemt af myndighederne, at den samlede<br />
ugentlige åbningstid på et normalt<br />
apotek ikke må overstige 63 timer.<br />
Apotekernes almindelige åbningstid er i<br />
gennemsnit 44 timer og 32 minutter om<br />
ugen. Det spænder over åbningstider <strong>fra</strong><br />
38 timer til 51 timer om ugen. Hovedstaden<br />
er den region, hvor apotekerne har<br />
den længste gennemsnitlige åbningstid<br />
på godt 45 timer. Apotekernes åbningstid<br />
stemmer dermed overens med den sammenlignelige<br />
del af detailsektoren, hvor<br />
åbningstiden for 42 procent af sektoren<br />
er mellem 40 og 45 timer per uge. Det<br />
fremgår af en undersøgelse <strong>fra</strong> Økonomiog<br />
Erhvervsministeriet. I gruppen af<br />
brancher i rapporten, som apotekerne kan<br />
sammenlignes med, er eksempelvis materialister,<br />
isenkræmmere og tøjbutikker.<br />
En undersøgelse af borgernes holdninger<br />
til apotekerne foretaget af MEGAFON i<br />
januar <strong>2010</strong> viser, at 8 ud af 10 borgere er<br />
tilfredse eller meget tilfredse med apotekernes<br />
åbningstid. Hovedparten af apotekernes<br />
kunder kommer da heller ikke i<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
yderpunkterne af apotekernes åbningstid,<br />
idet apotekerne har flest ekspeditioner<br />
omkring klokken 11 og <strong>fra</strong> omkring klokken<br />
14 og frem til lukketid.<br />
Hovedparten af landets apoteker åbner på<br />
hverdage klokken 9.30 og lukker klokken<br />
17.30. Dog er der mange af apotekerne,<br />
der har åbent en halv time længere om<br />
fredagen. Om lørdagen åbner de fleste<br />
apoteker klokken 9.00, mens lukketidspunktet<br />
er lidt mere spredt. De fleste apoteker<br />
lukker klokken 13.00 eller 14.00,<br />
mens nogle har åbent helt til klokken<br />
15.00.<br />
Ud over den almindelige åbningstid har<br />
en række apoteker også vagtåbent. De<br />
50 vagtapoteker kan opdeles i forskellige<br />
typer. 11 af apotekerne har døgnvagt. Det<br />
vil sige, at de holder åbent alle døgnets<br />
24 timer. Døgnvagtapotekerne ligger i de<br />
større byer. I 39 andre byer er der apoteker,<br />
der har vagtåbent eller tilkaldevagt.<br />
Tilkaldevagt betyder, at apoteket ikke er<br />
åbent, men at man kan ringe til en tilkaldevagt,<br />
som derefter kommer hen til<br />
apoteket. Ud over tilkaldevagt har langt<br />
de fleste vagtapoteker vagtåbent 1 time<br />
på hverdage, 2 timer lørdag og 3 timer<br />
søndag.<br />
Det er en fælles opgave for apotekerne at<br />
sikre en fornuftig adgang til medicin uden<br />
73
for normal åbningstid. Derfor betaler de<br />
apoteker, der ikke har vagt, et tilskud til<br />
de kollegaer, der varetager opgaven.<br />
Apoteket fastlægger, hvornår på dagen<br />
vagtåbningstiden skal ligge, under hensyntagen<br />
til den lokale vagtlægeordning<br />
og lokale behov. I mange byer, hvor der<br />
ligger mere end ét apotek, deles vagttjenesten<br />
mellem byens apoteker. Hvis<br />
der eksempelvis er 2 apoteker, vil det<br />
ene apotek typisk have vagttjeneste i lige<br />
uger, mens det andet har i ulige uger.<br />
De 36 af vagtapotekerne, der har fast<br />
vagtåbent, har i gennemsnit vagtåbent<br />
10 timer og 36 minutter om ugen. Der er<br />
her set bort <strong>fra</strong> døgnvagtapoteker, der har<br />
åbent 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.<br />
Vidste du<br />
11 apoteker landet over holder åbent døgnet<br />
rundt. Herudover er der i 39 byer apoteker, der<br />
har vagtåbent eller tilkaldevagt, så man altid<br />
kan få udleveret sin medicin og få rådgivning<br />
herom. Det virtuelle apotek apoteket.dk holder<br />
altid åbent.<br />
Den gennemsnitlige ventetid<br />
er 4,3 minutter<br />
Står man i kø på apoteket for at hente sin<br />
medicin, kan ventetiden for nogle kunder<br />
virke lang. Det har været med til at skabe<br />
et indtryk af, at ventetiderne på apotekerne<br />
generelt er lange.<br />
74<br />
Den oplevede ventetid er i gennemsnit 8<br />
minutter på apoteket, og 21 procent oplever,<br />
at de venter i mere end 10 minutter.<br />
Det viser en repræsentativ undersøgelse<br />
blandt 1.100 danskere over 18 år, som<br />
MEGAFON har foretaget for <strong>Danmark</strong>s<br />
<strong>Apotekerforening</strong> i januar <strong>2010</strong>.<br />
Den seneste undersøgelse af kundernes<br />
faktiske ventetid – foretaget af <strong>Danmark</strong>s<br />
<strong>Apotekerforening</strong> i oktober 2009 – viser<br />
derimod, at kunderne i gennemsnit ventede<br />
4,3 minutter, samt at 7 procent af<br />
kunderne ventede i mere end 10 minutter.<br />
Denne analyse omfattede godt 370.000<br />
kunders køventetid. <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
har i alt udført 5 ventetidsanalyser<br />
– 2 i 2008 og 3 i 2009.<br />
Til sammenligning oplevede kunderne en<br />
gennemsnitlig ventetid på 5,5 minutter i<br />
vagtåbningstiden på hverdage <strong>fra</strong> klokken<br />
18.00 til klokken 9.00. Ventetiden i vagtåbningstiden<br />
er således lidt længere end<br />
ventetiden inden for almindelig åbningstid.<br />
Analysen af ventetiderne i vagtåbningen<br />
er baseret på godt 34.000 kunders<br />
ventetid på døgnapoteker og apoteker<br />
med vagtåbent frem til klokken 22.00 i<br />
september 2009.<br />
Det fremgår af undersøgelserne, at der<br />
både inden for almindelig åbningstid og i<br />
vagtåbningstiden er særlige spidsbelast-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Ventetid i minutter<br />
fordelt på tidsrum<br />
17.00-18.00 3,7<br />
16.00-17.00 4,2<br />
15.00-16.00 4,9<br />
14.00-15.00 4,7 4,0<br />
13.00-14.00 4,2 4,2<br />
12.00-13.00 4,5 4,5<br />
11.00-12.00 4,6 5,0<br />
10.00-11.00 4,1 3,8<br />
09.00-10.00 3,1 3,1<br />
Gennemsnit 4,3 4,3<br />
Hverdage Lørdage<br />
ningsperioder. I dagtimerne er det i tidsrummet<br />
omkring klokken 12.00 og klokken<br />
15.00, mens det i vagtåbningstiden<br />
særligt er i tidsrummet klokken 21.00 til<br />
22.00. De gennemsnitlige ventetider svinger<br />
dog noget mere i vagtåbningstiden<br />
end inden for almindelig åbningstid.<br />
Analysen <strong>fra</strong> oktober viser også, at der<br />
er kortest ventetid på apoteket onsdage<br />
og torsdage, ligesom morgen- og formiddagstimerne<br />
er mindre travle end resten<br />
af dagen.<br />
Selvom ventetiden generelt er kort, arbejder<br />
apotekerne med at nedbringe ven-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
24.00-06.00 2,7<br />
23.00-24.00 4,3<br />
22.00-23.00 5,9<br />
21.00-22.00 6,4<br />
20.00-21.00 5,7<br />
19.00-20.00 5,7<br />
18.00-19.00 5,8<br />
08.00-09.00 3,8<br />
07.00-08.00 3,5<br />
06.00-07.00 4,2<br />
Gennemsnit 5,5<br />
Vagt, hverdage<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> ventetidsanalyser <strong>fra</strong><br />
september (vagt) og oktober 2009.<br />
Apoteket i tal<br />
tetiden. Blandt andet ved at flytte flere<br />
medarbejdere ud i skranken frem for at<br />
klargøre medicinen inde i baglokalet,<br />
ligesom næsten hvert tredje apotek i de<br />
senere år har købt robotter til at fremtage<br />
medicinen.<br />
Medicin kan også købes på nettet –<br />
og apotekets rådgivning følger med<br />
Hvis kunderne ikke kan komme til apoteket,<br />
kan apoteket komme til kunderne.<br />
Og når apotekerne har lukket, har det<br />
virtuelle apotek på apoteket.dk stadig<br />
åbent. Her kan man bestille både håndkøbslægemidler<br />
og receptpligtige lægemidler<br />
og få nyttig information om både<br />
lægemidler, sundhed og sygdom ved at<br />
læse de mange artikler og gode råd på siden.<br />
Betalingen kan også klares over nettet,<br />
og lægemidlerne bliver leveret sikkert<br />
til hjem eller arbejdsplads. Det virtuelle<br />
apotek er solidt forankret på de fysiske<br />
apoteker, der kontrollerer recepterne på<br />
samme måde som ved handel på et fysisk<br />
apotek.<br />
På www.apoteket.dk kan man desuden<br />
tilmelde sig apotekernes sms-service.<br />
Man kan gratis få sendt en sms, der minder<br />
en om, hvornår man skal tage sin<br />
medicin. Apotekernes kunder har taget<br />
så godt imod huske-sms’erne, at der siden<br />
ordningen blev indført i april 2008 er<br />
sendt mere end 1 million sms’er.<br />
75
Højtuddannet personale<br />
på apotekerne<br />
Medicin er ikke nogen almindelig vare,<br />
og derfor er det altid faguddannet personale<br />
med en videregående uddannelse<br />
inden for lægemidler, der rådgiver og<br />
vejleder kunderne på apoteket. Ved udgangen<br />
af 2009 var der beskæftiget 917<br />
farmaceuter inklusive apotekerne selv og<br />
mere end 3.000 farmakonomer på de danske<br />
apoteker.<br />
Omregnet til fuldtidsstillinger var der<br />
4.774 beskæftigede på de danske apoteker<br />
inklusive apotekerne selv. Det er en stigning<br />
på næsten 50 fuldtidsstillinger <strong>fra</strong><br />
2008 til 2009.<br />
Over 70 procent af de beskæftigede har<br />
afsluttet en videregående lægemiddeluddannelse.<br />
Resten er elever, studerende<br />
eller praktisk personale som chauffører,<br />
regnskabsmedarbejdere, rengøringspersonale<br />
med videre.<br />
Antal beskæftigede på apotekerne<br />
Farmaceuter<br />
2009<br />
546<br />
Farmakonomer 2.591<br />
Farmakonomelever 533<br />
Øvrige ansatte 870<br />
Ansatte i alt 4.540<br />
Apotekere 234<br />
Beskæftigede i alt 4.774<br />
Note: Omregnet til fuldtidsansatte per 31. december.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
76<br />
Personalets viden om lægemidler sikrer,<br />
at udleveringen af medicin altid sker forsvarligt<br />
– og at den bliver ledsaget af den<br />
nødvendige information og rådgivning.<br />
For at personalet skal få bedre tid til at<br />
tale med kunderne, har 85 apoteker i de<br />
senere år fået installeret varerobotter. Så<br />
kan personalet rådgive kunderne om lægemidler,<br />
mens en robot-arm finder den<br />
rigtige pakning og via et transportbånd<br />
bringer den til skranken.<br />
Gennemsnitsapoteket<br />
I 2009 omsatte apotekerne i gennemsnit<br />
for 38 millioner kroner, men der er stor<br />
spredning mellem apotekerne. Der er<br />
apoteker med en omsætning under 20<br />
millioner kroner og apoteker med en omsætning<br />
langt over 100 millioner kroner.<br />
Et apotek beskæftiger i gennemsnit 15<br />
medarbejdere. Der er i gennemsnit 2,4<br />
farmaceuter, 8,1 farmakonomer, 1,7 elev<br />
og 2,7 andre beskæftigede på et dansk<br />
apotek.<br />
Gennemsnitsapoteket i <strong>Danmark</strong> i 2009<br />
Bruttoomsætning ekskl. moms 38 mio. kr.<br />
Antal medicinpakninger om året 235.000 stk.<br />
Kundegrundlag<br />
Antal fuldtidsbeskæftigede<br />
17.400 indbyggere<br />
inkl. apotekeren 15 personer<br />
Kundens gennemsnitlige afstand 3,8 km<br />
Kundens gennemsnitlige ventetid 4,3 minutter<br />
Note: Gennemsnit er beregnet ud <strong>fra</strong> 318 receptekspede -<br />
rende apoteksenheder.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Apotekernes avance<br />
Apotekerne kan ikke selv bestemme,<br />
hvad de vil tage for medicinen. Indkøbspriserne<br />
er faste, og den avance, apotekerne<br />
kan lægge oven i indkøbsprisen, er<br />
også fast. I 1. halvår af 2009 var den faste<br />
avance på medicin 14,71 kroner per pakning,<br />
og i 2. halvår var avancen 16,71 kroner<br />
per pakning. Det svarer til en avance<br />
på omkring 17 procent på receptmedicin.<br />
Avancen per lægemiddel er den samme<br />
på alle apoteker og på alle receptpligtige<br />
lægemidler, uanset hvad prisen er for<br />
kunden.<br />
Den faste avance på medicin er så lav, at<br />
den reelt ikke dækker apotekernes omkostninger<br />
til køb, udlevering og rådgivning<br />
om lægemidler.<br />
I gennemsnit er apotekernes avance på<br />
alle varer cirka 20 procent. Avancen på<br />
nogle af apotekernes andre varer end<br />
lægemidler er højere end 20 procent.<br />
Apotekernes avance ved salg af andre<br />
varer som hudpleje, plastre, vitaminer og<br />
shampoo er således med til at finansiere<br />
distributionen af lægemidler.<br />
Apotekernes samlede avance aftales for<br />
2 år ad gangen mellem apotekerne og<br />
staten. Det foregår ved de såkaldte bruttoavanceforhandlinger.<br />
I de senere år har<br />
den aftalte avance været omkring 2,4-2,5<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
milliarder kroner i alt for alle apoteker.<br />
Avancen per lægemiddelpakning søges<br />
efterfølgende fastlagt, så summen af alle<br />
apotekers samlede avance på et helt år<br />
svarer til det beløb, som apotekerne og<br />
myndighederne har aftalt.<br />
Det er apotekernes samlede bruttoavance,<br />
der forhandles om ved bruttoavanceforhandlingerne<br />
– ikke apotekernes overskud.<br />
Bruttoavancen eller dækningsbidraget,<br />
som det også kaldes – skal dække<br />
alle apotekernes udgifter til løn, husleje,<br />
investeringer med videre. Overskuddet,<br />
som er aflønning til apotekeren som ejer<br />
af apoteket, er det, der er tilbage, når alle<br />
omkostningerne er betalt. Apotekerne har<br />
således – ligesom andre erhvervsdrivende<br />
– et incitament til at rationalisere driften<br />
og holde omkostningerne nede.<br />
I løbet af året følger <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
og myndighederne med i, hvordan<br />
bruttoavancen udvikler sig. Målet er<br />
at regulere avancen per lægemiddelpakning,<br />
og dermed også prisen på lægemidler,<br />
op eller ned for at ramme den aftalte<br />
avance. Hvis apotekerne sælger mere end<br />
forventet, sættes avancen per pakning<br />
ned i løbet af året, så den samlede avance<br />
ikke overskrider det aftalte. Det betyder,<br />
at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter<br />
til medicin <strong>fra</strong> apotekerne.<br />
77
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
Reguleringen indebærer også, at apotekerne<br />
samlet set ikke har nogen gevinst<br />
ved at sælge flere eller dyrere lægemidler.<br />
Det sikrer, at apotekerne som sektor ikke<br />
har interesse i at fremme salg af lægemidler,<br />
men kun sælger de nødvendige lægemidler<br />
til borgerne.<br />
Gennem de senere år er apotekernes<br />
avance på lægemidler løbende blevet sat<br />
ned, og stigningen på 2 kroner per pakning<br />
i 2009 som følge af en svag omsætningsudvikling<br />
kom således efter en lang<br />
periode med gentagne avancenedsættelser.<br />
5<br />
0<br />
0<br />
78<br />
Procent<br />
Vidste du?<br />
Hvis apotekerne sælger mere eller<br />
dyrere medicin end ventet, så nedsættes<br />
apoteksavancen per pakning, så medicinen<br />
bliver billigere per pakning for kunderne.<br />
Den samlede avance kan sammenlignes<br />
<strong>fra</strong> år til år ved at se på, hvor meget avancen<br />
udgør i procent af omsætningen. I<br />
2009 var denne såkaldte bruttoavanceprocent<br />
cirka 20 procent. Det betyder, at når<br />
der sælges varer for 100 kroner eksklusive<br />
moms, så har apotekerne 20 kroner<br />
til dækning af alle udgifter – blandt andet<br />
løn til personalet, husleje, lys, varme, ind-<br />
Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning<br />
20,2 20,0 20,5 20,0 19,4 19,6 18,8 20,0<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
Note: 2009 er skønnet på baggrund af foreløbige regnskabstal.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
0<br />
Procent<br />
Supermarkeder<br />
2006 2007<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s Statistik. Regnskabsstatistik for private byerhverv.<br />
retning, rengøring, forsikring, renter og<br />
apotekerens aflønning.<br />
Lav avance – høj faglighed<br />
Sammenlignet med andre brancher er<br />
apotekernes avance lav. For eksempel<br />
er avancen hos optikere 3 gange så høj<br />
som hos apotekere. Det er kun avancen i<br />
supermarkeder og i discountforretninger,<br />
der er på samme lave niveau som hos<br />
apotekerne.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Discountforretninger<br />
Bruttoavancen i udvalgte brancher<br />
Apoteker<br />
Helsekostforretninger<br />
Materialister<br />
Detailhandel med<br />
medicinske<br />
artikler m.v.<br />
Optikere<br />
Apoteket i tal<br />
Supermarkeder<br />
Discountforretninger Apoteker Detailhandel Helsekostforretninger Materialister<br />
med medicinske og Optikere ortopædiske artikler<br />
Den lave avance skal ses i sammenhæng<br />
med, at 70 procent af de ansatte på apotekerne<br />
har en videregående uddannelse<br />
og derfor også et relativt højt lønniveau. I<br />
dagligvareforretninger er det under 5 procent.<br />
Det høje niveau for veluddannet og<br />
velkvalificeret arbejdskraft på apotekerne<br />
skyldes behovet for sundhedsfaglig vejledning<br />
i korrekt brug af medicin.<br />
79
Vidste du?<br />
Apotekernes avance er på samme lave niveau<br />
som supermarkeder og discountforretninger.<br />
Apotekernes avance på medicin er i <strong>Danmark</strong><br />
blandt Europas laveste.<br />
Apotekernes omkostninger<br />
Når kunder betaler 100 kroner eksklusive<br />
moms for en vare på apoteket, så sender<br />
apoteket i gennemsnit 79 kroner videre<br />
til leverandørerne.<br />
Af apotekets tilbageværende avance skal<br />
der også <strong>fra</strong>trækkes én procent, som apotekerne<br />
giver i rabat til sygesikringen, og<br />
yderligere 1,5 procent til en række sektorafgifter<br />
til blandt andet statens pension<br />
for farmaceuter, administration i Lægemiddelstyrelsen<br />
og uddannelse af farmakonomer.<br />
Herefter udgør apotekernes<br />
samlede avance 18,5 procent af udsalgs-<br />
80<br />
prisen eksklusive moms. Ud af avancen<br />
skal apotekeren aflønne sit personale og<br />
betale husleje og alle andre udgifter til<br />
drift af apoteket. Det, der herefter måtte<br />
være tilbage, er apotekerens overskud og<br />
løn.<br />
I 2009 svarede lønninger til over 13 procent<br />
af omsætningen. Husleje, forsikring,<br />
renter og afskrivninger og diverse andre<br />
omkostninger udgjorde tilsammen over<br />
3 procent. Det gav i 2009 apotekerne en<br />
gennemsnitlig overskudsgrad på cirka 2<br />
procent i forhold til bruttoomsætningen.<br />
I gennemsnit har apotekernes overskud<br />
været omkring 1 million kroner om<br />
året over en årrække. I nogle år er gennemsnittet<br />
lidt højere og i de senere år<br />
– blandt andet i 2008 – har det været lidt<br />
lavere. I 2009 forventes der et gennemsnitsresultat<br />
på lidt over 1 million kroner.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Varekøb 79,0 %<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apotekernes omkostninger i 2009<br />
Note: Apotekernes overskud er skønnet på baggrund af foreløbige regnskabstal.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Apoteket i tal<br />
Rabat<br />
til sygesikringen 0,9 %<br />
Overskud 2,2 %<br />
Lønudgifter 13,1 %<br />
Diverse<br />
driftsudgifter 3,3 %<br />
Afgifter til pension,<br />
Lægemiddelstyrelsen,<br />
Pharmakon o.l. 1,5 %<br />
81
82<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong> 2008<br />
83
Substitution og medicintilskud<br />
n Apoteket har to opgaver i forbindelse<br />
med beregning af prisen på lægemidler.<br />
For det første skal reglerne om substitution<br />
være overholdt, så patienterne altid<br />
får tilbudt det ordinerede lægemiddel til<br />
den lavest mulige pris både for den enkelte<br />
patient og for samfundet. Derfor undersøger<br />
apoteket altid, om det ordinerede<br />
lægemiddel kan erstattes af et tilsvarende<br />
og billigere lægemiddel med samme aktive<br />
indholdsstof. Der er ofte tale om et<br />
parallelimporteret lægemiddel eller en<br />
kopi af det originale præparat. Det kaldes<br />
generisk substitution.<br />
For det andet skal personalet sikre, at pris<br />
og tilskud beregnes rigtigt, og at patienterne<br />
får de rigtige oplysninger om beregningen.<br />
Ved udgangen af 2009 var der mere end<br />
7.800 forskellige lægemiddelpakninger på<br />
det danske marked. Af dem indgik knap<br />
3.800 i en gruppe af lægemidler, der kan<br />
erstatte hinanden, såkaldte substitutionsgrupper.<br />
Apoteket finder det billigste<br />
lægemiddel inden for en substitutionsgruppe<br />
ved at lade edb-systemet slå op<br />
i den dagsaktuelle prisliste. Der er cirka<br />
1.100 forskellige substitutionsgrupper,<br />
hver med mellem 2 og 12 forskellige pakninger.<br />
84<br />
Nye varer og priser<br />
hver anden mandag<br />
Hver 14. dag kommer Lægemiddelstyrelsen<br />
med en ny prisliste. Det betyder, at<br />
det kan være en anden pakning – måske<br />
med et andet navn – der bliver billigst<br />
i substitutionsgruppen. Og det betyder<br />
igen, at mange kunder på apoteket jævnligt<br />
oplever, at lægemidlerne skifter navn,<br />
og at tabletterne skifter størrelse og farve.<br />
Substitution og leveringssvigt<br />
Når der er flere forskellige lægemidler,<br />
der kan substituere hinanden, bliver tilskuddet<br />
til det pågældende lægemiddel<br />
beregnet med udgangspunkt i det billigste<br />
lægemiddel inden for denne gruppe. Da<br />
priserne på lægemidler ændres hver 14.<br />
dag, betyder dette, at der ved hver af disse<br />
prisændringer er en lang række lægemidler,<br />
hvor det er et nyt mærke inden for en<br />
substitutionsgruppe, som er det billigste,<br />
og som derfor er det, der kan udleveres<br />
med fuldt tilskud.<br />
I 2009 var der i gennemsnit 290 af de<br />
cirka 1.100 lægemiddelgrupper, hvor<br />
det ved begyndelsen af en ny 14-dages<br />
prisperiode var et nyt mærke, der var det<br />
billigste. Derfor skal apotekerne skifte ud<br />
i varelager og tilbyde en anden lægemiddelpakning<br />
med samme aktive stof.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Udviklingen i antallet af lægemiddelgrupper med leveringssvigt<br />
Antal substitutionsgrupper<br />
0<br />
12/01/09<br />
De hyppige prisændringer og systemet,<br />
hvor apotekerne skal tilbyde det billigste<br />
lægemiddel, har givet en meget effektiv<br />
konkurrence på det danske lægemiddelmarked<br />
på det område, hvor der er flere<br />
mærker af medicin, der kan erstatte hinanden.<br />
Det vil sige den del af lægemiddelmarkedet,<br />
hvor der er generiske lægemidler.<br />
Dette er nærmere beskrevet i afsnittet<br />
om medicinpriser.<br />
Det sker imidlertid, at det lægemiddel, der<br />
er det billigste i en given gruppe, ikke kan<br />
leveres i tilstrækkelig mængde til at dæk-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
18/05/09<br />
24/08/09<br />
Apoteket i tal<br />
januar 2009 april 2009 juli 2009 oktober 2009 januar <strong>2010</strong><br />
Antal i 2009 Gennemsnit 2008<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
08/02/10<br />
ke hele markedet. For at undgå, at der er<br />
patienter, der ikke kan opnå fuldt tilskud<br />
på grund af et sådant leveringssvigt, sker<br />
der en genberegning af tilskudsprisen.<br />
Herefter er det det næstbilligste lægemiddel<br />
i gruppen, som opnår fuldt tilskud.<br />
Denne genberegning gennemføres hver<br />
dag for at tage højde for, hvilke lægemidler<br />
der er tilgængelige på markedet, og<br />
som derfor skal ligge til grund for beregningen<br />
af kundernes tilskud.<br />
I 2009 var der i hver prisperiode i gennemsnit<br />
150 substitutionsgrupper, som<br />
85<br />
250<br />
150<br />
50
Leveringssvigt og hyppigt skiftende tilskudspriser<br />
I uheldige tilfælde kan der ske endog rigtig mange genberegninger af tilskudspris i løbet<br />
af en enkelt periode. Da genberegningerne sker på hverdage, kan der teoretisk set<br />
ske op til 10 genberegninger inden for en 14-dages prisperiode.<br />
For at illustrere, hvordan genberegninger af tilskudspriserne i praksis påvirker apotekernes<br />
varebestilling, er her vist udviklingen i en bestemt substitutionsgruppe med<br />
astmamedicin. Her skete der i uge 4-5 af <strong>2010</strong> ikke mindre end 9 genberegninger. Det<br />
var således kun mandag den 1. februar, der ikke var en ny billigste vare i denne substitutionsgruppe.<br />
Oversigt over billigste turbuhaler 0,5 mg, 200 doser, i uge 4-5 <strong>2010</strong><br />
Skift Dato Navn Pris<br />
1 Mandag 25. januar Dracanyl Turbuhaler 164,40<br />
2 Tirsdag 26. januar Bricanyl Turbuhaler (1) 163,70<br />
3 Onsdag 27. januar Dracanyl Turbuhaler 164,40<br />
4 Torsdag 28. januar Bricanyl Turbuhaler (1) 163,70<br />
5 Fredag 29. januar Dracanyl Turbuhaler 164,40<br />
6 Tirsdag 02. februar Bricanyl Turbuhaler (1) 163,70<br />
7 Onsdag 03. februar Bricanyl Turbuhaler (2) 167,00<br />
8 Torsdag 04. februar Bricanyl Turbuhaler (1) 163,70<br />
9 Fredag 05. februar Bricanyl Turbuhaler (2) 167,00<br />
I gruppen indgik en vare til en pris på 154,60 kroner. Denne vare var imidlertid i<br />
restordre allerede første dag i den nye prisperiode. Derfor blev der samme dag, som<br />
taksten trådte i kraft, foretaget en genberegning, således at den foretrukne vare blev<br />
Dracanyl Turbohaler til 164,40 kroner. Dagen efter kom Bricanyl Turbohaler (1), der<br />
var 70 øre billigere, tilbage på markedet, hvorefter der på ny skete en genberegning.<br />
Om onsdagen var Bricanyl Turbohaler (1) atter i restordre, og billigst tilgængelige vare<br />
var derfor igen Dracanyl Turbohaler. Sådan skiftede billigste vare i denne substitutionsgruppe<br />
således stort set hver eneste dag i denne prisperiode.<br />
86<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
oplevede et eller flere leveringssvigt i<br />
løbet af de 14 dage, prisperioden løb. I<br />
2008 var det tilsvarende tal 110 grupper,<br />
og i 2007 var der i gennemsnit 98 substitutionsgrupper,<br />
der oplevede leveringssvigt.<br />
Der har således gennem de seneste<br />
3 år været en tendens til, at omfanget af<br />
leveringssvigt har været stigende. Dette<br />
belaster apotekerne, som skal bruge flere<br />
ressourcer på at sikre at have det rigtige<br />
lægemiddel hjemme. Samtidig er der også<br />
større risiko for, at en kunde ikke kan<br />
få udleveret et lægemiddel med fuldt tilskud,<br />
som loven foreskriver.<br />
Da tilskudsprisen efter en genberegning<br />
forbliver på det nye højere niveau, så<br />
længe denne er inden for en bagatelgrænse,<br />
vil det ofte være sådan, at der kun<br />
foretages genberegning af tilskudsprisen<br />
i en substitutionsgruppe én gang i hver<br />
takstperiode. Det sker imidlertid, at det<br />
næstbilligste lægemiddel heller ikke kan<br />
leveres. Det sker også, at der er genbereg-<br />
Det behovsafhængige medicintilskudssystem pr. 1. januar <strong>2010</strong><br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
net fuldt tilskud til et dyrt lægemiddel,<br />
hvorefter et billigere senere kan leveres<br />
igen. I de tilfælde kan der ske genberegning<br />
for den samme gruppe lægemidler<br />
flere gange inden for samme takstperiode.<br />
I 2009 skete det således 74 gange, at<br />
en lægemiddelgruppe blev genberegnet<br />
mindst 3 gange i løbet af 14 dage. Disse<br />
mange leverancesvigt og genberegninger<br />
af tilskudsprisen gør det uoverskueligt for<br />
patienten, hvilken pris han skal betale for<br />
et givent lægemiddel, jævnfør afsnittet<br />
om medicinpriserne. Det bidrager også til,<br />
at patienterne oftere end ellers tvinges til<br />
at skifte lægemiddel.<br />
Vidste du?<br />
I hver 14-dages prisperiode var der i 2009 i<br />
gennemsnit 150 lægemiddelgrupper, hvor<br />
den billigste pakning ikke kunne leveres <strong>fra</strong><br />
grossisterne. Det er 50 procent flere end for<br />
2 år siden. Det øger risikoen for, at kunderne<br />
ikke kan få udleveret et lægemiddel med fuldt<br />
tilskud, som loven foreskriver.<br />
Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede Tilskud til personer Tilskud til personer<br />
lægemidler før tilskud er trukket <strong>fra</strong> over 18 år under 18 år<br />
0-850 kr. 0 % 60 %<br />
850-1.385 kr. 50 % 60 %<br />
1.385-2.990 kr. 75 % 75 %<br />
Over 2.990 kr. 85 % 85 %<br />
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.<br />
87
70<br />
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
Sygesikringstilskud til medicin<br />
Sygesikringstilskuddet til medicin bliver<br />
givet for at sikre, at de, som har behov for<br />
mest medicin, også får det højeste tilskud.<br />
I praksis bestemmes tilskuddets størrelse<br />
af, hvor mange penge den pågældende<br />
person har brugt på medicin det seneste<br />
år. Når man første gang køber et tilskudsberettiget<br />
lægemiddel, påbegynder man<br />
samtidig et såkaldt tilskudsår, som løber<br />
i 12 måneder, <strong>fra</strong> en kunde første gang<br />
køber et tilskudsberettiget lægemiddel på<br />
apoteket.<br />
88<br />
70<br />
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
Procent<br />
Tilskudsandel fordelt på alder<br />
De udgifter, man har til tilskudsberettiget<br />
medicin inden for den periode, tælles løbende<br />
sammen og bestemmer tilskuddets<br />
størrelse. Dette tilskud stiger i takt med,<br />
at saldoen vokser. Når de 12 måneder er<br />
gået, nulstilles saldoen. Næste gang, kunden<br />
køber medicin på apoteket, begynder<br />
et nyt ”tilskudsår”. Samtidig begynder<br />
kunden for<strong>fra</strong> i forhold til tilskudsberegningen<br />
og får derfor ikke tilskud til købet<br />
af medicin for de første 850 kroner. Der<br />
kan derfor, selv ved et helt konstant forbrug<br />
af lægemidler, være et relativt stort<br />
udsving i kundens egne udgifter til læge-<br />
40 År<br />
Under 20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 Over 80<br />
Under Kilde: Lægemiddelstyrelsen 20 21 til 3031<br />
og til <strong>Apotekerforening</strong>ens 4041<br />
til 5051<br />
beregninger. til 6061<br />
til 7071<br />
til 80Over<br />
80<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
67<br />
65<br />
63<br />
61<br />
59<br />
57<br />
midler, der således er store, lige efter et<br />
nyt tilskudsår er begyndt, og små, lige før<br />
tilskudsåret udløber.<br />
En anden konsekvens af tilskudssystemet<br />
er, at personer med et større forbrug af<br />
lægemidler end andre får et større tilskud<br />
både opgjort i kroner og i procent. Ældre,<br />
der typisk har et relativt stort medicinforbrug,<br />
får således en større andel af deres<br />
medicinudgifter dækket af sygesikringen.<br />
De 21-30 årige får det absolut mindste tilskud,<br />
hvor cirka 47 procent af medicinen<br />
betales af sygesikringen, mens de 71-80<br />
67<br />
65<br />
63<br />
61<br />
59<br />
57<br />
Procent<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Udvikling i tilskudsandel<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Apotekerforening</strong>ens beregninger.<br />
Apoteket i tal<br />
årige omvendt får det højeste tilskud på<br />
66 procent af medicinudgiften.<br />
Mange patienter startede på et nyt tilskudsår<br />
samtidig, da det nuværende tilskudssystem<br />
blev indført i marts måned<br />
2000. Deres tilskudsandel udvikler sig parallelt<br />
i løbet af året. Der er derfor fortsat<br />
en variation i det samlede gennemsnitlige<br />
tilskud per måned. Et tilskud, som topper<br />
i marts-april-maj måned, hvorefter det<br />
falder ned til et lavere niveau, da mange<br />
herefter starter for<strong>fra</strong> på et nyt tilskudsår<br />
og dermed et lavt sygesikringstilskud.<br />
Jan-05Jul-05Jan-06Jul-06Jan-07Jul-07Jan-08Jul-08Jan-09Jul-09<br />
januar 2005<br />
juli 2005<br />
januar 2006<br />
juli 2006<br />
januar 2007<br />
Tilskud Årsgennemsnit<br />
juli 2007<br />
januar 2008<br />
juli 2008<br />
januar 2009<br />
juli 2009<br />
89<br />
67<br />
65<br />
63<br />
61<br />
59<br />
57
Disse årlige variationer fremgår af figuren.<br />
Det fremgår desuden af figuren, at det<br />
gennemsnitlige sygesikringstilskud for<br />
hele året var på knap 64 procent i både<br />
2006 og 2007. Dette faldt i 2008 til godt<br />
62 procent. I 2009 er faldet fortsat til godt<br />
60 pct. Dette fald skyldes en opjustering<br />
af grænserne for at få tilskud, som blev<br />
gennemført i maj 2008.<br />
90<br />
Vidste du?<br />
Medicintilskuddet udgjorde i 2009 en<br />
væsentlig lavere andel af medicinudgifterne<br />
end i 2007. Det skyldes især, at<br />
egenbetalingsgrænsen den 1. maj 2008<br />
ekstraordinært blev forhøjet <strong>fra</strong> 445 kroner til<br />
800 kroner. Samtidig pristalsreguleres grænsen<br />
nu hvert år opad (til 850 kroner per 1.1.<strong>2010</strong>),<br />
selvom medicinpriserne falder.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet<br />
n Fokus på korrekt brug og håndtering af<br />
lægemidler er altafgørende i det danske<br />
sundhedsvæsen. Hvis medicinen blev<br />
brugt bedre, kunne op mod halvdelen<br />
af de årligt mellem 100.000 og 160.000<br />
medicinrelaterede indlæggelser undgås.<br />
Problemet er stort og omkostningstungt<br />
– både for den enkelte borger og for samfundet.<br />
Årsagen til indlæggelserne er<br />
oftest bivirkninger, at medicinen ikke<br />
anvendes, som den burde, eller at medicinen<br />
ikke virker som forventet. Som sundhedsvæsenets<br />
lægemiddeleksperter har<br />
apotekerne særligt fokus på at anvende<br />
den lægemiddelfaglige viden til at sikre<br />
korrekt brug af medicinen.<br />
Apotekets rådgivning gør en forskel<br />
Apotekerne rådgiver hver eneste dag landets<br />
borgere om brug af medicin, forebyggelse<br />
af lægemiddelrelaterede problemer<br />
og forbedring af sundhedstilstanden. Nye<br />
undersøgelser viser, at der er evidens for,<br />
at apotekets rådgivning sparer samfundet<br />
for penge ved at minimere omkostningerne<br />
til behandling af kronisk syge, astma-,<br />
blodtryks- og diabetespatienter. Rådgivningen<br />
gør, at patienterne i højere grad<br />
tager medicinen som anvist (compliance),<br />
og at den medicinske behandling optimeres,<br />
når patienterne taler med apoteket<br />
om deres medicin.<br />
Lægemiddelrelaterede problemer opfan-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
ges i forbindelse med apotekets rådgivning<br />
af kunderne. Apotekets rådgivning<br />
medvirker til løsningen af cirka 60 procent<br />
af de lægemiddelrelaterede problemer,<br />
der findes, på apoteket. Samtidig er<br />
det dokumenteret, at apotekets rådgivningsindsats<br />
forbedrer patienternes sundhedstilstand,<br />
og at patienterne oplever en<br />
positiv effekt på deres helbred, en bedre<br />
medicinanvendelse og øget viden om deres<br />
medicin. Konkret har en undersøgelse<br />
vist, at hvor 52 procent af en gruppe patienter<br />
med forhøjet blodtryk før rådgivning<br />
<strong>fra</strong> apoteket tog deres medicin som<br />
anvist, var andelen efterfølgende steget<br />
til 63 procent.<br />
Hver eneste dag henvender mange borgere<br />
sig i apotekets skranke med mange<br />
forskellige typer af problemer. Alt lige <strong>fra</strong><br />
livstruende problemer til lettere problemer,<br />
der kan afhjælpes med håndkøbslægemidler.<br />
Der er evidens for, at apoteket<br />
henviser relevante patienter til lægen, og<br />
at disse patienter efterfølgende oftest følger<br />
apotekets råd.<br />
Der er tjek på kvaliteten<br />
af rådgivningen<br />
Danskerne har stor tillid til apotekets<br />
rådgivning. En måling foretaget af ME-<br />
GAFON i januar <strong>2010</strong> viste, at hele 96<br />
procent af de adspurgte har tillid til apotekets<br />
rådgivning. Apotekerne tjekker selv<br />
91
løbende rådgivningens kvalitet. Landsdækkende<br />
undersøgelser, hvor testpersoner<br />
– såkaldte pseudokunder – køber et<br />
lægemiddel på apoteket, er med til at give<br />
et indtryk af kvaliteten af apotekets rådgivning.<br />
Gennem de seneste 3 år har apotekerne<br />
arbejdet med en fælles standard<br />
for rådgivning. Det har givet en markant<br />
fremgang på rådgivningskvaliteten over<br />
for apotekets kunder. En undersøgelse <strong>fra</strong><br />
2009 viser, at dobbelt så mange kunder<br />
som i 2007 får en rådgivning, der lever op<br />
til alle kriterier i den fastsatte standard<br />
for rådgivningen.<br />
Hvert år har apoteket 4 landsdækkende<br />
kampagner med emner relateret til sundhed,<br />
forebyggelse og medicin. I <strong>2010</strong> er<br />
der fokus på smertestillende medicin i<br />
håndkøb, slidgigt, forhøjet blodtryk og<br />
type 2-diabetes. Samtidig deltager apotekerne<br />
i landsdækkende kampagner sammen<br />
med myndigheder og patientforeninger<br />
mod for eksempel rygning eller brug<br />
af sovemedicin.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne har siden 1999 gennemført 44<br />
landsdækkende kampagner med fokus på<br />
rådgivning og information om sundhed,<br />
forebyggelse, sygdom og medicin. Der har både<br />
været fokus på store folkesygdomme som gigt<br />
og diabetes, men også på emner som allergi,<br />
lus, naturlægemidler, bivirkninger samt børn<br />
og medicin. Til hver kampagne findes en<br />
brochure, som udleveres gratis på apoteket.<br />
92<br />
Recept på sikker medicin<br />
Der blev i 2009 indløst cirka 33 millioner<br />
recepter på de danske apoteker. Hver eneste<br />
gang, en recept modtages på apoteket,<br />
er der en fast kvalitetssikret procedure for<br />
håndteringen, som sikrer, at recepten og<br />
medicinen, der udleveres, er kontrolleret<br />
af apotekets lægemiddelfaglige personale.<br />
Apoteket sikrer dermed, at det lægemiddel,<br />
lægen har ordineret, udleveres korrekt.<br />
Selvom lægens ordination af et receptpligtigt<br />
lægemiddel er meget sikker, sker<br />
der alligevel en gang imellem fejl. Fejlene<br />
kan være så alvorlige, at de kunne have<br />
betydet en hospitalsindlæggelse for den<br />
berørte patient, hvis ikke fejlen var blevet<br />
opdaget. Apotekerne fanger årligt over<br />
100.000 fejl i lægernes ordinationer.<br />
Vidste du?<br />
Apotekets receptkontrol redder hver<br />
dag i gennemsnit 7 danskere <strong>fra</strong><br />
hospitalsindlæggelse. Hvert år finder<br />
apoteket fejl og mangler på cirka 70.000<br />
medicinordinationer, hvor der er problemer<br />
med dosering, styrke eller mængde af<br />
lægemidlet.<br />
Ordination af medicin<br />
Når lægen har stillet en diagnose, og på<br />
den baggrund vælger at ordinere et receptpligtigt<br />
lægemiddel til patienten, kan<br />
medicinen først udleveres efter apotekets<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
kontrol og ekspedition af recepten. Recepten<br />
kan sendes til apoteket elektronisk<br />
via Lægemiddelstyrelsens receptserver eller<br />
via fax. Lægen kan også vælge at give<br />
patienten recepten med i hånden eller<br />
indtelefonere den til apoteket. En recept<br />
er som udgangspunkt gyldig i 2 år <strong>fra</strong> den<br />
dag, den er udskrevet, men kun til det antal<br />
udleveringer, som lægen har angivet.<br />
Apoteket ekspederer som regel først recepten,<br />
når medicinbrugeren henvender<br />
sig i apotekets skranke, over telefonen<br />
eller via apoteket.dk. Apotekets lægemiddelfaglige<br />
personale – farmaceuter og<br />
farmakonomer – kontrollerer, at recepten<br />
er gyldig, og at de angivne data om medicinbruger,<br />
medicin og læge er korrekte,<br />
inden recepten ekspederes. Som noget af<br />
det allervigtigste kontrolleres, at medicinen<br />
er beregnet til den bruger, den er<br />
udskrevet til, og samtidig om medicinen<br />
passer til det, lægen har angivet, den skal<br />
anvendes til (indikation).<br />
Kontrol af ordinationen<br />
Efter en omfattende kontrol ekspederes<br />
de lægemidler, som er angivet på recepten.<br />
I 2009 blev det til mere end 53 millioner<br />
lægemiddelpakninger på recept.<br />
Hvert af de 318 apoteker har i gennemsnit<br />
ekspederet omkring 168.000 pakker<br />
receptpligtig medicin til mennesker. I<br />
ekspeditionsprocessen vælger apoteket<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
det billigste lægemiddel på en elektronisk<br />
liste over generisk substituerbare<br />
lægemidler. Ved et elektronisk opkald til<br />
det Centrale Tilskudsregister beregnes<br />
medicinbrugerens tilskud til lægemiddelkøbet,<br />
samtidig med at købet indberettes<br />
til registret.<br />
Udlevering og rådgivning<br />
Når apoteket har ekspederet recepten og<br />
udskrevet en etiket til lægemidlet med<br />
navn på medicinbrugeren, hvad medicinen<br />
anvendes for og dosering af lægemidlet,<br />
skal lægemidlet findes frem. På cirka<br />
85 apoteker findes lægemidlet frem af en<br />
robot, mens lægemidlerne på andre apoteker<br />
findes på hylder eller i skuffer i umiddelbar<br />
nærhed af personalet. Lægemidlet<br />
kontrolleres ved hjælp af en stregkode for<br />
endnu engang at sikre, at det er det rigtige<br />
lægemiddel, som udleveres. Personalet<br />
kan på den måde være sikre på, at det lægemiddel,<br />
som er ekspederet, også er det<br />
lægemiddel, som udleveres. Ved udlevering<br />
til medicinbrugeren sikrer apotekets<br />
personale sig, at brugeren ved, hvordan<br />
lægemidlet skal anvendes. Samtidig spørger<br />
de ind til, om brugeren tidligere har<br />
oplevet problemer med lægemidlet, eller<br />
om der er tvivl om brugen. Når ekspeditionen<br />
er afsluttet, sendes alle data til<br />
Medicinprofilen, som er en elektronisk<br />
oversigt over den receptpligtige medicin,<br />
hver enkelt dansker køber på apoteket.<br />
93
Hvert 3. apotek bruger i dag robotter.<br />
Apotekerne har taget robotteknologien til sig. I dag har 85 apoteker installeret robotter,<br />
som henter lægemidlerne frem <strong>fra</strong> et lager. Den største gevinst ved apotekets<br />
brug af robotteknologi er tydeligst ved arbejdet i skranken ude hos kunderne. Her får<br />
personalet bedre tid til at rådgive kunderne i stedet for at skulle bruge tid på at finde<br />
varen på lageret.<br />
Robotten kan også hjælpe med at sætte varer på plads. Robotten giver også apotekeren<br />
bedre fleksibilitet i forhold til indretningen af apoteket, idet varelageret ikke<br />
længere behøver at stå inden for skrankepersonalets rækkevidde, men eksempelvis<br />
kan placeres i kælderen. Her<strong>fra</strong> sørger robotten for, at varen kommer frem til personalet<br />
i skranken via et bånd eller rør. Inden en robot bliver installeret og implementeret<br />
i den daglige kundebetjening, skal apoteket dog have undersøgt behovet og<br />
økonomien grundigt, da anskaffelsen af en robot løber op i flere millioner kroner.<br />
Vidste du?<br />
Medicinprofilen indeholder oplysninger om<br />
receptpligtig medicin købt på apoteket, men<br />
også oplysninger om de ordinationer, borgeren<br />
har liggende på receptserveren. Med en digital<br />
signatur er det muligt for alle danskere, der er<br />
fyldt 15 år, at finde deres egne oplysninger på<br />
sundhed.dk.<br />
Returmedicin<br />
Der er strenge regler for, hvordan medicin<br />
skal opbevares. Derfor bliver lægemidler<br />
ikke taget retur, når de har forladt apoteket.<br />
I stedet bliver medicinen destrueret<br />
på samme måde som anden returmedicin<br />
<strong>fra</strong> borgernes medicinskabe.<br />
94<br />
Returmedicin er farligt affald og må<br />
ikke blive kasseret med den daglige renovation.<br />
Apotekerne har en aftale med<br />
kommunerne om farligt affald. Aftalen<br />
betyder, at apoteket efter særlige retningslinjer<br />
indsamler medicinrester <strong>fra</strong><br />
borgere. Kommunekemi destruerer herefter<br />
affaldet.<br />
Ifølge rapporten Medicinspild i <strong>Danmark</strong><br />
<strong>fra</strong> Sundhedsministeriet i 2009 blev der<br />
i 2006 indleveret i alt 8.255 tons medicinaffald,<br />
heraf blev 304 tons indleveret af<br />
husholdninger, 268 tons blev indleveret<br />
<strong>fra</strong> institutioner, mens 7.683 tons blev<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
indleveret af fremstillingsvirksomheder.<br />
Returmedicin indleveret via apotekerne<br />
udgør kun en meget lille del af den samlede<br />
mængde medicinaffald. Langt størstedelen<br />
af medicinaffaldet kommer <strong>fra</strong><br />
fremstillingsvirksomheder, der står for<br />
cirka 93 procent af den samlede mængde<br />
medicinaffald.<br />
Vidste du?<br />
93 procent af det medicinaffald, der destrueres,<br />
kommer <strong>fra</strong> fremstillingsvirksomheder.<br />
Det resterende stammer <strong>fra</strong> husholdninger,<br />
apoteker, sygehuse, læger og institutioner.<br />
De første apoteker<br />
akkrediteret i henhold til<br />
Den Danske Kvalitetsmodel<br />
Som de første i det danske sundhedsvæsen<br />
blev 14 apoteker i 2009 akkrediteret<br />
i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel.<br />
I januar <strong>2010</strong> er yderligere 9 apoteker akkrediteret,<br />
og i resten af <strong>2010</strong> forventes<br />
yderligere 70 apoteker at blive akkrediteret.<br />
Forventningen er, at alle apoteker akkrediteres<br />
i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel<br />
i løbet af de kommende 3 år.<br />
Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt<br />
og tværgående kvalitetssystem,<br />
der er tilpasset sundhedsvæsenet. Selve<br />
standarderne er yderligere tilpasset de<br />
konkrete arbejdsgange og ydelser på apoteket.<br />
Derudover har modellen fokus på<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
drift og ledelse, hvilket gør, at den bruges<br />
som både ledelses- og kvalitetsudviklingsværktøj.<br />
Apotekerne har en lang tradition for at<br />
kvalitetssikre deres arbejde med håndtering<br />
og udlevering af lægemidler. Med<br />
Den Danske Kvalitetsmodel sikres ensartet<br />
kvalitet på tværs af sundhedsvæsenets<br />
aktører. Det betyder, at vi i højere grad<br />
kan komme de kvalitetsbrister til livs, der<br />
forekommer i overgangene mellem de enkelte<br />
sektorer, og derved skabe grundlag<br />
for bedre samarbejdsmuligheder på tværs.<br />
Derudover sikrer implementeringen af<br />
Den Danske Kvalitetsmodel et øget fokus<br />
på løbende læring og kvalitetsudvikling,<br />
så apotekerne hele tiden udvikler og forbedrer<br />
kvalitetsniveauet af hensyn til borgerne<br />
og den samlede patientsikkerhed i<br />
sundhedsvæsenet.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne er de første i sundhedsvæsnet,<br />
der er akkrediteret i henhold til Den Danske<br />
Kvalitetsmodel. Ud over apotekerne er<br />
også sygehusene og enkelte kommuner nu<br />
i gang med at implementere Den Danske<br />
Kvalitetsmodel. Derudover forventes det<br />
præhospitale område at implementere<br />
Den Danske Kvalitetsmodel i 2011, og<br />
forventningen er, at også de praktiserende<br />
læger inddrages.<br />
95
Apotekets sundhedsydelser<br />
n I <strong>Danmark</strong> har vi cirka 1,5 millioner<br />
kronisk eller langvarigt syge, som har<br />
brug for livslang medicinsk behandling.<br />
Mange af dem har problemer med<br />
manglende medicinefterlevelse. For<br />
eksempel stopper halvdelen af patienterne<br />
i behandling for forhøjet blodtryk<br />
med behandlingen inden for det første<br />
år. Kun 15 procent af type-2-diabetikere,<br />
som behandles med medicin mod sukkersyge,<br />
er stadig i behandling efter 1 år.<br />
Astmatikere har i halvdelen af tilfældene<br />
problemer med dosis af medicinen og inhalationsteknikken.<br />
Desuden viser undersøgelser,<br />
at 2/3 af patienter i behandling<br />
for en depression stopper behandlingen<br />
inden for den første måned. Omfanget af<br />
manglende medicinefterlevelse hos kroniske<br />
patienter er stort, og konsekvenserne<br />
er alvorlige.<br />
I lægemiddelverdenen kaldes problemer<br />
med medicinefterlevelse for complianceproblemer.<br />
Konsekvensen er en dårligere<br />
livskvalitet for den enkelte borger – og en<br />
regning til samfundet i form af flere sygedage,<br />
lægebesøg og indlæggelser.<br />
Vidste du?<br />
Mellem 2.000 og 5.000 borgere om året dør<br />
efter indlæggelse med medicinproblemer.<br />
Halvdelen af dødsfaldene kunne være<br />
forebygget med bedre styr på medicinen.<br />
96<br />
Kvalitetsstyrede sundhedsydelser<br />
En del af løsningen på den manglende<br />
medicinefterlevelse hos de store kronikergrupper<br />
kan være apotekets forebyggende<br />
og sundhedsfremmende ydelser. På apoteket<br />
kan en medicingennemgang styrke<br />
patientens forståelse af, at medicinen kan<br />
gavne dem på kort eller lang sigt. Samtalen<br />
med en apoteksfarmaceut har fokus<br />
på, hvorfor medicinen skal tages, hvordan<br />
den tages, hvad man skal gøre for at undgå<br />
problemer, og endelig, hvem man kan<br />
henvende sig til, hvis der alligevel opstår<br />
problemer. Efterfølgende kan der eventuelt<br />
justeres i patientens medicin i samråd<br />
med egen læge.<br />
Apotekerne udbyder også andre ydelser<br />
med fokus på sygdomsforebyggelse og<br />
sundhedsfremme – for eksempel ydelsen<br />
Kort samtale om rygning og rygestop,<br />
ydelser tilpasset plejesektoren og rådgivning<br />
i inhalation af medicin mod astma<br />
og KOL (rygerlunger). Alle ydelser er kvalitetssikrede<br />
og leveres af faguddannet<br />
personale, som bruger deres lægemiddelfaglige<br />
kompetencer til at forbedre borgernes<br />
sundhed.<br />
Apotekerne havde i 2009 aftaler med 52<br />
kommuner om rygestopkurser. Kurserne<br />
afholdes af apotekets uddannede rygestoprådgivere,<br />
som rådgiver med baggrund<br />
i et koncept udviklet af Kræftens<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Bekæmpelse. Apotekernes erfaring med<br />
rygestoprådgivning er årelang, og undersøgelser<br />
viser, at af de rygere, der modtager<br />
rygestoprådgivning, er 1 ud af 3 stadig<br />
røgfrie efter 1 år. Forsøger man at stoppe<br />
uden rådgivning, er det kun 1 ud af 20,<br />
som er røgfrie efter 1 år.<br />
Apotekets ydelser til plejesektoren<br />
kan forebygge indlæggelser<br />
Apotekerne tilbyder også sundhedsydelser<br />
med fokus på bedre medicinering i den<br />
kommunale plejesektor. Personalet på<br />
plejehjem og i hjemmeplejen kan i samarbejde<br />
med apoteket gennemgå rutinerne<br />
omkring medicinhåndtering og få råd<br />
og vejledning til udvikling af nye, mere<br />
hensigtsmæssige rutiner. Samtidig kan<br />
apoteket undervise plejepersonalet i forskellige<br />
lægemiddelrelaterede og patientsikkerhedsrelaterede<br />
emner med det formål<br />
at udvikle personalets kompetencer.<br />
For den ældre beboer på plejehjem eller i<br />
hjemmeplejen kan en gennemgang af medicinen<br />
gøre en forskel i forhold til uhensigtsmæssig<br />
medicinering. Resultatet er,<br />
at personalet får bedre styr på håndtering<br />
af beboernes medicin, og samtidig sikres<br />
det, at de lægemidler, som beboerne bruger,<br />
bruges rigtigt. Det forebygger kontakter<br />
til andre dele af sundhedsvæsnet som<br />
for eksempel praktiserende læge eller<br />
hospital, og samtidig giver det større livskvalitet<br />
for beboerne.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
Vidste du?<br />
Regeringens Sundhedspakke 2009 giver<br />
kommunerne et synligt økonomisk incitament<br />
til at fokusere på uhensigtsmæssige<br />
hospitalsindlæggelser hos ældre medicinske<br />
patienter. Samtidig har regeringen afsat penge<br />
i kvalitetspuljen til en forstærket indsats over<br />
for kronisk syge.<br />
Stigende efterspørgsel<br />
efter sundhedsydelser<br />
Omsætningen af sundhedsydelser på apotekerne<br />
stiger fortsat år for år. Den gruppe<br />
af sundhedsydelser, hvor der har været<br />
størst vækst i omsætningen, er rygeafvænningsydelserne.<br />
Her er omsætningen<br />
steget <strong>fra</strong> 1,2 millioner kroner i 2005<br />
til 4,8 millioner kroner i 2009. Også for<br />
ydelser, der har med rådgivning om lægemidler<br />
at gøre, har der været kraftig fremgang.<br />
Her er omsætningen steget <strong>fra</strong> 1,7<br />
millioner kroner i 2008 til 3,9 millioner<br />
kroner i 2009. Stigningen kan hovedsageligt<br />
tilskrives ydelsen Tjek på inhalation,<br />
der blev introduceret i 2005.<br />
100.000 borgere kunne have<br />
gavn af dosispakket medicin<br />
Omkring 100.000 danskere kunne have<br />
gavn af dosispakket medicin. Er man som<br />
borger i fast medicinering med flere forskellige<br />
lægemidler dagligt, kan dosispakket<br />
medicin være en stor hjælp i forhold<br />
til at holde styr på medicinen og huske at<br />
få den taget. Medicinen pakkes maskinelt<br />
97
12 12000<br />
11 11000<br />
10000 10<br />
9000 9<br />
8000 8<br />
7000 7<br />
6000 6<br />
5000 5<br />
4000 4<br />
3000 3<br />
2000 2<br />
1000 1<br />
0<br />
0<br />
og kontrolleres omhyggeligt ved blandt<br />
andet visuel kontrol. Dette medfører, at<br />
der er langt færre fejl i maskinelt dosispakket<br />
medicin end ved manuelt dosispakket<br />
medicin. Samtidig er ordningen<br />
velegnet til patienter, som har behov for<br />
hjælp til håndteringen af deres medicin,<br />
for eksempel borgere på plejehjem eller<br />
i hjemmeplejen. Her kan dosispakket<br />
medicin øge patienternes sikkerhed og<br />
frigive ressourcer blandt plejepersonalet<br />
til andre opgaver.<br />
98<br />
Anden<br />
serviceydelse<br />
Mio. kr.<br />
Omsætning af sundhedsydelser på apotekerne<br />
2005 2006 2007 2008 2009<br />
2005<br />
Rådgivning om<br />
lægemidler<br />
(herunder Tjek<br />
på inhalation)<br />
2006<br />
2007<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> og Lægemiddelstyrelsen.<br />
2008<br />
Rygeafvænning Slankerådgivning Måling og<br />
rådgivning<br />
2009<br />
Eftersyn<br />
(skibsmedicinkiste<br />
og vagtlæge)<br />
<strong>Lægemidler</strong>ne pakkes i poser til 2 uger ad<br />
gangen. Dosispakket medicin skal være<br />
ordineret af lægen, hvis der skal ydes<br />
tilskud <strong>fra</strong> sygesikringen til gebyret for<br />
at få pakket og ekspederet medicinen. I<br />
<strong>Danmark</strong> findes der 10 apoteker, som har<br />
tilladelse til at foretage dosispakning af<br />
medicin. De 10 pakkeapoteker distribuerer<br />
til resten af landets apoteker.<br />
I alt fik 43.320 borgere dosispakket deres<br />
medicin i december 2009. Det er en<br />
stigning på 6 procent eller 2.300 borgere<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
50000<br />
45000<br />
40000<br />
35000<br />
30000<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
50.000<br />
45.000<br />
40.000<br />
35.000<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
0<br />
Antal personer der får dosispakket medicin per december måned<br />
Personer<br />
siden december 2008. I alt får 4 gange så<br />
mange borgere i dag dosispakket deres<br />
medicin som ved udgangen af 2003, som<br />
var det første år med ordningen.<br />
Tjek på inhalation – også i<br />
medicinbrugerens eget hjem<br />
Halvdelen af den astma- og KOL-medicin,<br />
der udleveres på apotekerne, bliver ikke<br />
taget efter lægens anvisninger. Som i<br />
andre kronikergrupper mangler mange<br />
astma- og KOL-patienter tilstrækkelig viden<br />
om deres sygdom og brug af medicin,<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
2003<br />
2004<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen.<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
Apoteket i tal<br />
og det har store omkostninger for både<br />
patient og samfund.<br />
Apotekernes mest udbredte sundhedsydelse,<br />
Tjek på inhalation, tager fat om<br />
disse problemer. Både erfarne og nye brugere<br />
af astma- og KOL-medicin kan i apotekets<br />
skranke få rådgivning om korrekt<br />
inhalationsteknik. Apotekets lægemiddelfaglige<br />
personale vurderer medicinbrugerens<br />
inhalationsteknik, demonstrerer<br />
korrekt inhalationsteknik og rådgiver om<br />
anvendelse og rengøring. Hvis en erfaren<br />
99
14.000<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
14000<br />
12000<br />
10000<br />
0<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
astma- eller KOL-patient har problemer<br />
med at bruge medicinen eller oplever bivirkninger<br />
eller manglende effekt af medicinen,<br />
kan apoteket hjælpe. Ydelsen er<br />
gratis for patienten, da staten betaler.<br />
I 2009 er der gennemført 43.912 ydelser.<br />
Det er en markant stigning på 26 procent<br />
siden 2005, hvor ydelsen blev indført.<br />
100<br />
Ydelser<br />
Tjek på inhalation - antal leverede ydelser per kvartal<br />
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.<br />
2008 2008 2008 2008 2009 2009 2009 2009<br />
0<br />
1. kv. 2008 2. kv. 2008 3. kv. 2008 4. kv. 2008 1. kv. 2009 2. kv. 2009 3. kv. 2009 4. kv. 2009<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Vidste du?<br />
Tjek på inhalation er en sundhedsydelse,<br />
der tilbydes gratis til brugere af astma- og<br />
KOL-medicin. Det er nemlig staten, der<br />
betaler apotekerne for at tilbyde ydelsen til<br />
patienterne.<br />
I 2009 fik apotekerne mulighed for at<br />
tilbyde Tjek på inhalation til brugere af<br />
astma- og KOL-medicin, som ikke selv har<br />
mulighed for at komme på apoteket. Ydelsen<br />
Mobil Tjek på inhalation gennemføres<br />
på samme måde som Tjek på inhalation,<br />
men bare i medicinbrugerens eget hjem<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Ydelser<br />
eller på plejehjemmet. Flere medicinbrugere<br />
har på den måde mulighed for at få<br />
gavn af ydelsen og opnå en optimal brug<br />
af deres lægemiddelbehandling.<br />
Stor succes for Kort samtale om<br />
rygning og rygestop<br />
Sundhedsstyrelsen har to gange i løbet af<br />
2009 gennemført landsdækkende kampagner<br />
imod rygning. Begge gange har<br />
apotekerne tilbudt praktisk hjælp til de<br />
rygere, der overvejede et rygestop på baggrund<br />
af kampagnerne. Både i form af en<br />
kort uforpligtende samtale i apotekets<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Kort samtale om rygning og rygestop<br />
2006 2007 2008 2009<br />
2006<br />
2007<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> og Lægemiddelstyrelsen.<br />
2008<br />
2009<br />
Apoteket i tal<br />
skranke og i form af rygestopkurser.<br />
I de seneste tre år har apotekerne i samarbejde<br />
med Sundhedsministeriet tilbudt rygere<br />
en kort samtale i apotekets skranke<br />
– Kort samtale om rygning og rygestop.<br />
Ydelsen er en uforpligtende samtale med<br />
en af apotekets vejledere. Den henvender<br />
sig primært til de rygere, som endnu<br />
ikke har taget stilling til, om de ønsker<br />
at holde op med at ryge. Den er også relevant<br />
for rygere, der overvejer et rygestop.<br />
Således bidrager ydelsen til opfyldelse af<br />
regeringens målsætning på forebyggelsesområdet<br />
ved at være målrettet de rygere,<br />
101
som endnu ikke selvstændigt har taget<br />
initiativ til et rygestop.<br />
I 2009 har apotekernes omkring 300 vejledere<br />
gennemført 2.859 korte samtaler<br />
om rygning og rygestop. Det er en stigning<br />
på 7 procent i forhold til året før.<br />
En evaluering af ydelsen foretaget i foråret<br />
2009 viste, at samtalen har stor effekt<br />
sammenlignet med andre metoder til<br />
102<br />
rygestop. Hele 14 procent holdt op med<br />
at ryge efter samtalen, 90 procent gav<br />
udtryk for, at samtalen gav dem ny viden,<br />
og 88 procent har efterfølgende overvejet<br />
et rygestop. 16 procent meldte sig på baggrund<br />
af den korte samtale til et rygestopkursus,<br />
og 20 procent har tilkendegivet, at<br />
den korte samtale om rygning og rygestop<br />
har ført til planer om rygeophør inden for<br />
den følgende måned.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apoteket i tal<br />
Borgernes holdninger til apotekerne i <strong>Danmark</strong><br />
n Danskerne har stor tillid til apotekernes<br />
service og er i høj grad tilfredse med apotekernes<br />
indsats.<br />
En analyse foretaget af MEGAFON for<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> i januar<br />
<strong>2010</strong> viser, at 84 procent af danskerne er<br />
tilfredse eller meget tilfredse med apotekerne<br />
i <strong>Danmark</strong>. Samlet set er knap 4<br />
procent utilfredse med apotekerne.<br />
Hverken eller 10 %<br />
Tilfreds 58 %<br />
Borgernes tilfredshed med apotekerne<br />
Meget utilfreds 1 %<br />
Utilfreds 3 %<br />
Borgerne er især tilfredse med afstanden<br />
til nærmeste apotek og den faglige rådgivning<br />
og vejledning på apoteket. 93<br />
procent af borgerne er tilfredse eller meget<br />
tilfredse med afstanden til nærmeste<br />
apotek, mens 85 procent af borgerne er<br />
tilfredse eller meget tilfredse med den faglige<br />
rådgivning og vejledning. Mere end<br />
8 ud af 10 tilkendegiver, at de er tilfredse<br />
eller meget tilfredse med apotekernes<br />
åbningstider. 3 ud af 5 er tilfredse eller<br />
Ved ikke 1 %<br />
Kilde: MEGAFON (januar <strong>2010</strong>) for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Meget tilfreds 27 %<br />
Meget utilfreds<br />
Utilfreds<br />
Nærmest utilfred<br />
Nærmest tilfreds<br />
Tilfreds<br />
Meget tilfreds<br />
103
meget tilfredse med apotekernes ventetid,<br />
mens 1 ud af 5 er utilfredse med ventetiden,<br />
og 1 ud af 5 svarer hverken/eller.<br />
De adspurgte havde i gennemsnit en oplevet<br />
ventetid på cirka 8 minutter sidste<br />
gang, de var på apoteket. I alt 21 procent<br />
af borgerne havde en oplevet ventetid<br />
på mere end 10 minutter. Den seneste<br />
undersøgelse af 370.000 kunders faktiske<br />
ventetid, der blev foretaget af <strong>Danmark</strong>s<br />
104<br />
Afstand Afstand 52%<br />
Rådgivning<br />
og vejledning<br />
Rådgivning og vejledning<br />
Åbningstider<br />
Åbningstider<br />
Ventetid<br />
Ventetid<br />
Tilfredshed med apotekets service<br />
37 %<br />
34 %<br />
14 % 45 %<br />
48 %<br />
50 %<br />
Procent<br />
0 20 40 60 80 100<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Meget tilfreds Tilfreds<br />
Kilde: MEGAFON (januar <strong>2010</strong>) for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
41 %<br />
<strong>Apotekerforening</strong> i oktober 2009, viser<br />
imidlertid, at kunderne i gennemsnit ventede<br />
4,3 minutter, samt at 7 procent af<br />
kunderne ventede i mere end 10 minutter.<br />
Borgerne har en høj grad af tillid til apotekerne.<br />
97 procent af borgerne har tillid<br />
til, at det er sikkert og trygt at få medicin<br />
udleveret på apotekerne. 96 procent af<br />
borgerne har desuden tillid til apotekernes<br />
rådgivning i forbindelse med udle-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
Sikker og tryg<br />
medicinudlevering<br />
er og tryg medicinudlevering<br />
vning ved medicinudlevering<br />
Rådgivning ved<br />
medicinudlevering<br />
Udleverer den<br />
rigtige medicin<br />
dleverer den rigtige medicin<br />
Tilbyder den billigste<br />
receptpligtige medicen<br />
lligste receptpligtige medicin<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Borgernes tillid til apoteket<br />
59 %<br />
69 %<br />
67 %<br />
50 % 37 %<br />
0 20 40 60 80 100<br />
vering af medicin, ligesom de har tillid<br />
til, at apotekerne udleverer den rigtige<br />
receptpligtige medicin eller håndkøbsmedicin.<br />
Desuden har 87 procent af borgerne<br />
tillid til, at apotekerne tilbyder den billigste<br />
receptpligtige medicin.<br />
Undersøgelsen viser også, at 12 procent af<br />
borgerne har tillid til, at det er sikkert og<br />
trygt at få medicin tilsendt <strong>fra</strong> udlandet,<br />
Enig Overvejende enig<br />
37 %<br />
28 %<br />
29 %<br />
Apoteket i tal<br />
Procent<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Kilde: MEGAFON (januar <strong>2010</strong>) for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
samt at 12 procent af borgerne mener, at<br />
det ville være godt, hvis man kunne købe<br />
receptpligtig medicin andre steder end på<br />
apoteket. Størstedelen af borgerne giver<br />
dermed ikke udtryk for et ønske om at<br />
kunne købe medicin andre steder end på<br />
apoteket.<br />
105
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Bredgade 54<br />
1260 København K<br />
Telefon 33 76 76 00<br />
Telefax 33 76 76 99<br />
www.apotekerforeningen.dk<br />
106<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong><br />
Oplag 9.000 stk.<br />
Foto: Thomas Lekfeldt<br />
Design og produktion:<br />
Esben Bregninge Design<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
107
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2010</strong> er <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s<br />
årbog over lægemiddelforbrug og apoteksdrift i <strong>Danmark</strong>. Den<br />
viser udviklingen i forbrug og priser for lægemidler i <strong>Danmark</strong><br />
i forhold til andre lande og giver samtidig et overblik over<br />
regler og sammenhænge på lægemiddelområdet. Den fortæller<br />
også om apotekernes indsats for at bidrage til en sikker og<br />
effektiv distribution af lægemidler og øge folke sund heden gennem<br />
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser.<br />
Gem årbogen, og brug den som et opslagsværk, næste gang du<br />
har brug for et samlet overblik over lægemiddelmarkedet.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Bredgade 54<br />
1260 København K<br />
Telefon 33 76 76 00<br />
Telefax 33 76 76 99<br />
www.apotekerforeningen.dk<br />
www.apoteket.dk
Change language