Tysk kan også være sjovt

SPROGLÆREREN 1/2013
Tysk kan også
være sjovt
Optimering af tyskundervisningen
med cooperative learning og stationslæring
Jeg har i min tid som lærer haft minimum
to tyskhold om året. Jeg
nyder at undervise i tysk, og jeg føler,
at jeg er i en konstant udvikling. Jeg
afprøver nye ideer, videreudvikler eksisterende,
justerer og bruger mine erfaringer
til at blive en endnu bedre
lærer.
For et par år siden skrev jeg bachelor
i tysk, hvor jeg ud fra min undervisning
i en daværende 7. klasse
forsøgte at undersøge, hvorvidt man
kunne optimere tyskundervisningen
for hermed at opnå, at eleverne anvender
det tyske sprog aktivt gennem
anvendelse af Cooperative Learning
og stationslæring.
Jeg afprøvede således begge undervisningsmetoder
og beskrev på denne
baggrund fordele og ulemper ved
begge metoder. Jeg kom gennem
denne analyse frem til seks principper
for god sprogundervisning, som
er bygget op omkring Hilbert Meyers
10 principper for god undervisning.
Principperne bruger jeg som rettesnor,
når jeg tilrettelægger min sprogundervisning.
Selvfølgelig skal
1 Sprog og kulturpædagogik
enhver lærer tilgodese den elevgruppe,
de har, samt tilpasse principperne
til deres egen undervisningsstil/præferencer.
Jeg har, efter jeg skrev min bachelor,
fået to nye klasser i tysk. Disse
klasser har jeg haft siden 7. klasse.
Udover tysk har jeg undervist i flere
fag og haft klasselærerfunktionen.
Dette bevirker, at jeg i højere grad
har haft tid og mulighed for at indarbejde
SPIL-principperne og arbejde
mere struktureret med CL. Jeg har
ikke brugt værkstedsundervisning i
dets oprindelige form, men har arbejdet
mere med opdelt undervisning.
De to klasser er nu én samlet 9.
klasse, og jeg vil i det følgende præsentere
de 6 kriterier og mine tanker
bag, og efterfølgende vil jeg komme
med nogle konkrete eksempler på,
hvordan jeg gennem disse kriterier
forsøger at motivere mine elever og
gøre tyskundervisningen sjov.
Seks kriterier for
god undervisning
1. Sørg for, at opgaverne lægger op til
Parlæsning: Eleverne sidder to og to og læser samme tekst. De kan fx skiftes til at læse
en linje, en sætning eller et afsnit, alt efter hvad der giver mening i den givende tekst.
Af Lisette Elisberg
Hansen
Folkeskolelærer,
Underviser
i matematik,
samfundsfag og tysk
på Møllehomskolen
i Tåstrup
involvering ved fx at motivere og
strukturere samt øge elevernes
sproglige bevidsthed.
Når jeg nævner involvering, henvises
til Hulstijns og Laufers teori
om, at en god sprogindlæring kræver
involvering. For at opnå denne
involvering kræver det, at de stillede
opgaver både vækker elevens
behov for at løse opgaven, og at
eleven skal søge/forhandle for at
finde frem til svaret. Det kræver
også, at eleven får mulighed for at
udvælge og vurdere sit eget sprog.
Med andre ord: For at opnå involvering
må eleverne altså være og
blive motiverede for at lære.
2. Metodemangfoldigheden skal tage
hensyn til elevernes forskellige læringsstile.
Dette betyder i min optik ikke, at
alle læringsstile absolut skal være
repræsenteret i alle lektioner, men
at man skal sørge for, at undervisningen
over en periode repræsenterer
mange forskellige læringsstile.
Dette, har jeg erfaret, virker ikke
kun motiverende for de elever, der
lige præcis har den eller de relevante
læringspræferencer, men en
passende afveksling i undervisningen
er i høj grad motiverende i sig
selv. Jeg bruger derfor mange forskellige
metoder i min tyskundervisning,
og lader mig inspirere
mange steder fra, bl.a. fra værkstedsundervisning
og CL, men
også fra EMU, deutschlern.net og
andre portaler.
3. Individuelle hensyn. Planlæg din
undervisning, så du har tid til at
sætte dig ned og hjælpe de elever i
gang, som har svært ved det.
Jeg finder til stadighed dette princip
værdifuldt og anvender det i
vidt omfang. Jeg vælger bl.a. ind-

imellem at niveaudele eleverne/
differentiere. Klassen er vant til, at
vi lærere anvender denne metode.
Vi har italesat princippet overfor
eleverne og belyst for dem, at metoden
netop giver plads til at
hjælpe dem, der har behov for
støtte, samtidig med at det i højere
grad giver muligheder for de øvrige
elever til at arbejde mere selvstændigt
og med mere udfordrende opgaver.
For at undgå, at eleverne
føler sig fejlplacerede og føler nederlag,
lader jeg til tider også eleverne
vælge selv, hvilken gruppe
de vil være i, og det fungerer langt
de fleste gange fint.
4. Når du vælger at arbejde med
Cooperative Learning i din klasse,
sørg for at du har den nødvendige
tid til rådighed til at øve strukturerne
og SPIL-principperne med
dine elever.
Det er essentielt for, at CL fungerer,
at alle elever deltager og
bliver involveret i opgaverne.
For at dette skal lykkedes, skal
eleverne mestre SPIL-principperne,
som er: Samtidig interaktion,
Positiv indbyrdes
afhængighed, Individuel ansvarlighed
og Lige deltagelse.
Mine elever har også i andre fag
arbejdet en del med CL, så de er
bekendt med hele grundtanken og
flere af strukturerne. Jeg startede
med at træne eleverne i parlæsning
og har langsomt udvidet det til rollelæsning.
Eleverne foretrækker
dog parlæsning, da rollelæsningen
ofte bliver for langtrukkent og kunstigt
for dem, fx følelsen af at
skulle finde svære ord, hvis de al-
Rollelæsning
Alle medlemmer af teamet har
en rolle. Rollerne går på tur. Den
første læser et afsnit af teksten
højt. Den næste giver et referat af
det vigtigste indhold. Den tredje
giver afsnittet en passende overskrift,
og den sidste forklarer
sammenhængen med det forudgående
eller forsøger at forudsige,
hvad der følger efter.
SPROGLÆREREN 1/2013
Dobbeltcirkler: Hver elev står overfor en anden elev i en yder- og indercirkel. Eleverne
får et passende tidsrum overfor hver klassekammerat, og skal her besvare/diskutere et
spørgsmål/oplæg fra læreren.
lerede føler, at de godt forstår meningen
med afsnittet, kan virke demotiverende.
Jeg mener således
ikke, at det er elevernes manglende
Eleverne oplever således medbestemmelse,
når de selv kan
vælge en opgave, der interesserer
dem og lægger op til involvering.
evne til at arbejde med positiv indbyrdes
afhængighed, der gør, at det
ikke lykkes, men i højere grad, at
opgaven ikke involverer eleverne.
5. Så længe man blot har en god overordnet
struktur, er det nemmere
for eleverne at danne små substrukturer
i klasserummet.
Hermed mener jeg, at man ved at
frigøre plads til substrukturer, frigav
plads til elevernes egen kreativitet
og brug af problemløsning.
Jeg oplevede nemlig i høj grad, at
pladsen til subkulturdannelse eller
med andre ord at give eleverne
struktureret metodemedbestemmelse
havde en meget gavnlig virkning
på motivationen, fx. kan
læreren sige til eleverne: ”Her har
I målene, og her er forskellige metoder
til at opnå målene, I vælger
selv hvilke metoder, I anvender.”
For udover en god struktur vil jeg
gerne tilføje, at klare forventninger
og evaluering er altafgørende for,
at undervisningen virker menings-
fyldt og motiverende for eleverne.
Det faktum, at medbestemmelse er
motiverende for elever, påvises i en
undersøgelse gennemført at Danske
Skoleelever (DSE). Undersøgelsen
er lavet på baggrund
af 3475 danske skoleelever, og
i en analyse i Politiken den 10.
december 2012 kan man bl.a.
se hvordan karaktergennemsnittet
stiger hos elever, som oplever
fuld inddragelse.
6. Sørg for at den kommunikation,
som skal foregå på tysk,
omhandler elevernes erfaringsverdener
Når man skal føre samtaler på et
sprog, man endnu ikke helt mestrer,
er det vigtigt, at den samtale,
man fører, er relevant og handler
om det nære – Dvs. ting man
møder og ser i hverdagen, og som
giver mening, hvis man skulle
kunne begå sig i et tysktalende
land.
Min undervisning i praksis
Jeg vil i det følgende forsøge at
komme med flere eksempler på,
hvordan jeg arbejder i min tyskundervisning.
Udover at anvende forskellige
metoder forsøger jeg også at
inddrage så mange forskellige genrer
som muligt, når jeg præsenterer et
emne, samt at anvende forskellige
didaktiske metoder, for derved at
gøre emnet og undervisningen alsidig.
Vores første emne i år var Jugendliche,
og herunder Liebe und
Freundschaft og Schule und Freizeit.
Sprog og kulturpædagogik
2

SPROGLÆREREN 1/2013
I værkstedsundervisning opdeler man sit klasselokale i forskellige ”værksteder”, som
hver består af forskellige opgaver, men med samme tema. Opgaverne lægger op til forskellige
læringsstile.
I den forbindelse arbejdede vi både
med tekster og tilhørende opgaver til
et kapitel i bogen ”Du bist dran”,
med en kortfilm, med sangtekster og
musikvideoer samt med et tema fra
Cooperative Learning til tysk II, som
hed Kummerkasten. Jeg lader gerne
eleverne læse tekster i skolen. Problemet
med tekster i sprogfag er, at de jo
alle skal opgives til afgangsprøven,
og man kan derfor ikke differentiere
ved at lade eleverne
læse tekster af forskellig sværhedsgrad.
Så det er ofte meget
svingende, hvor meget eleverne
får ud af at læse tekster som lektie.
Ved at læse teksterne i skolen,
er der heller ikke nogen elever,
der føler sig hægtet af og deraf mister
motivationen.
Når de læser tekster, anvender jeg
ofte parlæsning eller rollelæsning.
Det træner elevernes udtale og øger
samtidig deres sprogforståelse.
Sprogforståelsen trænes også, når
Quiz og byt
Hver elev har et spørgsmål. Eleverne
går rundt mellem hinanden
og stiller spørgsmål. Når
man har stillet et spørgsmål og
svaret på makkerens spørgsmål,
byttes der spørgsmål og en ny
makker findes.
3 Sprog og kulturpædagogik
eleverne samtaler om, hvad det, de
læser, betyder, hvilket er til gavn for
elever på alle niveauer. Når teksten er
læst og forstået, når vi til opgaverne,
og der er i mine klasser såvel som i
andre klasser nogle, der er meget hurtige
til at løse opgaverne, og andre
der har brug for lidt mere tid. ”Du
bist dran” er bygget op omkring prin-
Det er jo med at fange det,
ens egne elever er glade for,
og udnytte denne force som
motivation.
cipperne i værkstedsundervisning og
består af nogle tekstforståelsesopgaver
til hver tekst, nogle grammatikopgaver
samt nogle valgfrie opgaver,
der både varierer i sværhedsgrad og
læringsstile. Dette er meget gavnligt
når man skal motivere eleverne, der
er nemlig både skriftlige og mundtlige
opgaver. Eleverne oplever således
medbestemmelse, når de selv kan
vælge en opgave, der interesserer
dem og lægger op til involvering. Opgaverne
er ofte både mundtlige og
skriftlige. Eleverne sætter pris på at få
den tid til opgaven, som de har behov
for. De, der er hurtigt færdige kan
bare lave ekstra opgaver, og især
grammatikopgaverne og de mundtlige
opgaver plejer at være et hit. Eleverne
går med stor lyst i gang med at
diskutere deres egne erfaringer med
venner, kærester, forældre og lig-
nende. Jeg lægger stor vægt på, at eleverne
deltager og prøver sig frem.
Her mærker jeg, hvor vigtigt det er,
når jeg går rundt, at jeg roser og kun
korrigerer eleverne i det omfang, de
kun føler det som en hjælp og ikke
demotiverende.
Før vi gennemgår lektierne i plenum,
lader jeg indimellem eleverne
høre hinanden i lektierne først. På
denne måde får alle eleverne øvet sig
i at formulere ikke mindst spørgsmålene
men også svarene i hele sætninger.
Således tør de i højere grad
række hånden op og sige noget foran
hele klassen. Eleverne beder ofte selv
om denne øvelse, da det tydeligvis
også er rart for dem at føle, at ens arbejde
med lektierne har haft et formål,
og tilmed få succesoplevelsen af
at kunne formulere sig i hele sætninger.
Det kan jo være svært i en klasse
på 24 elever altid at blive hørt.
Kortfilm
Kortfilmen ”Hundefutter” (kan findes
på filmstriben.dk) blev brugt således,
at de i små grupper, efter at
have set filmen og taget noter til,
skulle skrive et handlingsreferat
samt lave personkarakteristikker
på personerne i kortfilmen.
Denne øvelse var eleverne
meget glade for, da filmen har
en meget visuel side, der gør, at
den godt kan forstås på flere niveauer.
Det efterfølgende gruppearbejde
gjorde forståelsesniveauet
endnu dybere. Eleverne mente, det
havde været sjovt og udfordrende.
Sangtekster
Når jeg arbejder med sangtekster,
plejer jeg tit at arbejde med oversæt-
Find en dér…
Eleverne har et ark med forskellige
udsagn. De skal gå rundt
mellem hinanden og omformulere
udsagnene til spørgsmål og
finde elever, der kan svare ja på
et udsagn og skrive sit navn på
sedlen. Det gælder om, at få så
mange forskellige navne som muligt.

Ekspertrunden
Teamet fordeler numrene 1 – 4
imellem sig. Så samler alle 1´erne
sig i et ekspertteam osv. De 4 ekspertteam,
får så hver deres opgave,
som ender ud i noget, de
skal tilbage og fremlægge for
deres oprindelige team. Fremlæggelserne
sluttes af med, at
teamet roser hinanden for præsentationerne.
telse, da sproget i sangtekster ofte er
mere hverdagsagtigt og bruger flere
slangudtryk end andre tekster. Det
gælder bl.a. sangteksten ”Oh shit
Frau Schmidt”. Her kan man fx bede
eleverne om at omskrive teksten til
mere korrekt tysk eller lade dem dramatisere
et vers. Det sidste er mine
elever også meget glade for og dygtige
til, så det anvender jeg selvfølgelig
ofte. Det er jo med at fange det,
ens egne elever er glade for, og udnytte
denne force som motivation.
Med teksten ”Nur für dich” af Wiseguys,
valgte jeg at oversætte teksten
til dansk og bad dem om i små grupper
at oversætte tilbage til tysk, hvor
de så efterfølgende kunne sammenligne
med originalen, som jeg hang
op i klassen. Konkurrencedelen kan
være et humoristisk indslag, man
indimellem kan vælge at inddrage. Vi
plejer at slutte af med at se og høre
sangene på YouTube og samtale om,
hvad man synes om sangen/videoen.
Her kan man udlevere nogle hjælpegloser.
Det plejer gerne at virke motiverende
på elever, når man pludselig
oplever nye sjove ord og giver igen
Interviewrunden
Teamet laver i fællesskab nogle
gode interviewspørgsmål til
emnet / personligheden. Derefter
bliver hvert teammedlem interviewet
på skift. Man skal
huske at slutte af med at rose den
interviewede for hans/hendes bidrag.
større muligheder for at deltage og
større variation i samtalen.
CL - strukturer
Strukturerne i Cooperative Learning
til tysk II har været et stort hit. Både
øvelsen ”Quiz og byt” og ”Find en
dér...” får altid alle mine elever i
gang, og alle taler tysk og synes, det
er hyggeligt. Princippet i ”Ekspertrunden”
med, at ikke alle elever behøver
at læse alt eller det samme,
men i stedet undersøge og øve sig på
noget, de så fremlægger for de andre,
er rigtig smart i forhold til at komme
rundt om et emne og giver udfordringer
til alle elever. Jeg har dog fundet,
at meget præcise tidsangivelser samt
klare forventninger til, hvor meget de
skal kunne til deres præsentation for
det oprindelige team, er vigtigt for at
opretholde strukturen. I strukturerne
er der indlagt, at eleverne skal rose
hinanden. Denne del finder de ret
sjov.
Jeg har for nylig arbejdet med en
tekst, hvori der stod forskellige fakta
om Muren og DDR. Hver elev skulle
så øve sig i at kunne genfortælle to
fakta, hvorefter vi lavede nogle små
”Dobbeltcirkler”, hvor de på skift
skulle bede om at høre og genfortælle
en oplysning til makkeren overfor.
Denne metode er mere effektiv, hvis
man vil have eleverne til at tale tysk
og kan jo også bruges i løsere former,
hvor eleverne fx skal vælge en fiktiv
figur, som de så skal præsentere for
makkeren, ja der er sikkert mange variationer.
Metoderne ”Interviewrunden” og
”Resumérunden” kræver lidt mere
øvelse, da eleverne i højere grad her
skal forsøge at samtale frit. Her er det
vigtigt at give dem nogle hjælpelinjer,
fx at bruge det, der står i selve spørgsmålet
eller at genfortælle det, teammakkeren
lige har sagt. Men nogle
rigtige gode øvelser, der giver eleverne
mulighed for at tale ud fra
deres egen erfaringsverdener med
brug af kendte og gennemarbejdede
gloser.
Andre motivationsfaktorer
Det skal give succesoplevelser og
være sjovt at snakke tysk.
Jeg har fx fortalt mine elever, at et
af mine yndlingsord på tysk er
SPROGLÆREREN 1/2013
”Schmetterling”, fordi jeg synes det
smager sjovt. Det har vækket en
debat i min klasse om ord, der smager
sjovt. Det giver et sjovt og anderledes
fokus på tysk og det at lære nye
ord. Jeg forsøger at gøre tysk til et aktivt
fag med mange succesoplevelser,
og virkningen er tydelig.
Men alt i alt er det allervigtigste,
når man underviser i sprogfag, at der
i klassen er et trygt miljø, hvor der er
plads og tilladelse til at fejle, og hvor
man hjælper og støtter hinanden.
Intet er efter mine erfaringer mere demotiverende
end utryghed og mobning.
Denne del kræver også et stort
arbejde for klasselæreren på klassemøder
m.m. Jeg mener dog stadigvæk,
at man som sproglærer kan
gøre sit ved at kridte banen meget tydeligt
op, gøre det klart, at det er forbudt
at grine ad hinanden, og at man
skal hjælpe sine klassekammerater.
Da jeg startede ud med disse to klasser,
var der en del mobning blandt
drengene i den ene klasse, og vi har
derfor i teamet måtte lægge en del tid
i at komme til bunds i dette og slå
hårdt ned på dumme kommentarer.
Men noget af det første, vi begyndte
at træne dem i, var netop at samarbejde
med sidemakkeren, og de har
altid fået siddepladser af os og siddet
pige/dreng. Dette har virkelig båret
frugt og gør, at der i dag ikke er nogle
sure miner, når man har dannet grupper,
og de er blevet meget bedre til at
samarbejde og udnytte hinandens
ressourcer. Så selv om det i starten
virker håbløst, skal man ikke give op,
for det er så fedt, når det er lykkes, og
den metodefrihed, det giver en, når
man har en klasse, der fungerer, er
fantastisk.
Resumérunden
Teamet får 4 åbne udsagn om
emnet. Hvert teammedlem trækker
på skift et udsagn, læser det
op, og så skal alle i teamet udtrykke,
hvorvidt de er enige eller
uenige i udsagnet og hvorfor, før
det næste udsagn trækkes.
Sprog og kulturpædagogik
4