På udkig efter skadedyr i solbær - Gartneribladene

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2011 

Kursus i marken: 

På udkig efter 

skadedyr 

i solbær 

VIKLERLARVER I JORDBÆR EFTER HØST • LANGTIDSVIRKENDE GØDNINGER I LØG

318 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0722 Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

320 Viklerlarver i jordbær efter høst 

322 Flair for jordbær 

324 Bøgefrostmålere i solbær 

327 Solbærudbyttet i Europa 

328 Pas godt på jeres bær 

330 Stil sprøjten væk sidst på sæsonen 

332 Projekt Fruitgrowth 

333 Frostskader i Polen 

334 Lavt niveau af pesticidrester i æbler 

GRØNSAGER 

336 Spiseoplevelser med farvede gulerødder 

339 Biologisk bekæmpelse af majshalvmøllet 

340 Langtidsvirkende gødninger til løg 

343 Forspildt mulighed 

344 Suppen blev min skæbne 

346 Stigende interesse for hydroponic 

348 Uberegnelige agerugler 

BÅDE OG... 

350 Mærkesager i Dansk Gartneri 

352 Horteam-Expo 2011 

354 Sundhed og Forbrug 

357 Jagten på de farlige grønsager 

358 18 forslag til mindre madspild 

358 Kalender 

360 Første leder af nyt institut 

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2011 

Kursus i marken: 

På udkig efter 

skadedyr 

i solbær 

VIKLERLARVER I JORDBÆR EFTER HØST • LANGTIDSVIRKENDE GØDNINGER I LØG 

10. ÅRGANG 

JULI/AUGUST 2011 

NR. 7/8 

Danske Bær A.m.b.a. tilbyder 

kursus i marken til alle medlemmer. 

Konsulent Gitte 

Hallengreen kigger efter 

viklerlarver i solbær sammen 

med Thomas Beck (t.v.) og 

Arne Kremmer. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Læs artikel side 328.

322 

Kirsten og Peter 

Heissel dyrker 

den nye og lidt 

vanskelige jordbærsort 

Flair. 

330 

Pesticidrester 

i æbler kan 

reduceres ved at 

stille sprøjten væk 

sidst på sæsonen. 

336 

Øget viden om 

farvede rodfrugters 

anvendelse skal øge 

efterspørgslen på 

disse. 

340 

Langtidsvirkende 

gødning i kepaløg 

giver markant 

højere udbytte i 

forhold til traditionelle 

gødninger. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- 

og grønsagsavlere. 

www.gartneribladene.dk 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 

Udgiver: 

GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Artikler: 

Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt. 

Redaktion: 

Ansvarshavende redaktør 

Annemarie Bisgaard 

amb@vfl.dk 

Tlf. +45 97 14 04 04 

Fax +45 97 14 04 00 

Fagredaktør (grønsager) 

Stig F. Nielsen 

sfn@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 54 48 

Fax +45 87 40 50 87 

LEDER 

Dansk troværdighed 

Med E-coli krisen er der i høj grad sat fokus 

på fødevaresikkerhed i den seneste tid. Derfor 

er det en stor fordel, at vi i Danmark har 

et højt niveau indenfor fødevaresikkerheden. 

Det er vigtigt, at vi holder dette høje niveau. 

Det er troværdigheden, det handler om. 

Troværdighed er nøgleordet for at få denne 

krise til at gå over hurtigt. Og såfremt der intet bliver fundet i 

Danmark, vil vi vinde på sagen. Vi vil vinde forbrugernes tillid til de 

danske produkter. 

Vi lever jo netop af troværdighed - den skaber præferencen, som vi 

lever af. Vi skal praktisere nogle dyrkningsmetoder, som forbrugerne 

anser som korrekte. Det vil sige, at vi ikke skal anvende muligt 

forurenet vand, og vi skal dyrke økologiske grønsager i jorden – 

ikke i plantesække – når det er muligt. Vigtigst af alt er det at minimere 

brugen af kemikalier. Lad være med at indgå en konkurrence 

med polske frugtavlere om at have den højeste andel af frugt 

med kemikalier. Det er den sikre død for erhvervet. 

Det samme gælder, hvis danske grønsagsavlere indleder en konkurrence 

med den spanske grønsagsproduktion i Almeria-området 

om at fylde kemikalier på afgrøderne. Vi skal sørge for en klar 

distance på det område. 

Lad os samle kræfterne om dyrkningsmetoder uden brug af kemikalier. 

Blandt andet kan vi hjælpes ad med at få nyttige mikro - 

organismer hurtigere igennem godkendelsessystemet og om at få 

en generel tilladelse til bekæmpelsesmidler, der også anvendes 

som fødevarer. Her tænker jeg især på vegetabilske olier, som med 

deres fysiske egenskaber er effektive, men som i sagens natur ikke 

er interessant at bekoste en godkendelse på for nogen enkeltvirksomhed. 

Vi har ikke set den sidste skandale fra udlandet endnu, så for danske 

fødevareproducenter er der meget præference at hente på den 

konto. Det er ikke vores opfattelse af, hvad der er rigtigt, der tæller. 

Det afgørende er, hvad forbrugerne opfatter som rigtigt. Forbrugerne 

begynder nu at sammenligne, og de er ved at få øjnene op for 

fordelene ved den danske produktion. 

Til sidst ønsker jeg for alle avlere, at de kommer så smertefrit som 

muligt ud af denne E-coli situation. Jeg er sikker på, at alle vore 

organisationer kæmper sammen og hver for sig for at få fuld tillid 

til grønsager tilbage – både generelt, men især for de danske. 

Michael Jensen 

Formand for frugt-, bær- og grøntudvalget 

i Økologisk Landsforening 

Annoncer: 

Annoncekonsulent 

Morten Nielsen 

mon@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 66 03 

Fax +45 66 17 17 15 

Annoncekonsulent 

Anita Gustavsen 

agu@vfl.dk 

Tlf. +45 87 40 66 09 

Annonceindlevering: 

Se annoncedeadlines på 


Abonnement: 

Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

Tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) 

+ moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under uddannelse: 

345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: 

Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/6/11. 

ISSN 1601-6114 

319

JORDBÆR 

Viklerlarver i jordbær 

– også efter høst 

Jordbærvikleren har to 

generationer på et år. Det 

betyder, at du kan finde 

larver fra anden generation 

i marken fra sidst i juli og 

et stykke hen i august. 

TEKST: NAUJA LISA JENSEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN OG 

LENE SIGSGAARD, KU LIFE 

FOTO: NAUJA LISA JENSEN 

NLJ@VFL.DK 

Igen i dette forår har der været registret 

store angreb af viklerlarver i flere jordbærmarker. 

Der forekommer flere forskellige 

arter, men ofte er det Acleris comariana, 

der ses. Det kan diskuteres, hvor meget et 

angreb af viklerlarver betyder for udbyttet, 

så længe der kun er tale om et mindre angreb 

på bladene, men flere steder ses viklerlarverne 

også i blomsterne, hvor de ved 

store angreb kan føre til betydelige økonomisk 

tab. 

Skader 

De første angreb om foråret ses oftest i 

jordbærplanter fra tunneller og dobbeltdækkede 

arealer, mens der går lidt længe- 

VIKLERLARVE – En lille, relativ nyudklækket 

jordbærviklerlarve, der er fundet mellem 

småbladene i et endnu sammenfoldet blad i 

bunden af jordbærplanten. 

BLOMSTEN SPISES – En jordbærblomst, hvor en viklerlarve har skjult sig under kronbladene, 

mens den spiser af både grifler og blomsterbund. 

re tid, inden de også vil være at finde på 

friland. Viklerlarverne begynder at æde af 

bladene, mens larverne endnu er helt små. 

Senere sammenvikler larverne sig i ældre 

jordbærblade, hvorefter viklerne har fået 

sit navn. Viklerlarverne kan også angribe 

blomsterne, hvor de spiser af grifler og 

blomsterbund. Disse skader fører til misdannede 

bær samt udbyttetab. Vi har endnu 

ingen skadetærskel, så baggrunden for 

bekæmpelse vil normalt bygge på erfaring. 

Anses antal af larver som en trussel, er det 

bedst at behandle larverne, mens de endnu 

er på de første larvestadier. Dette er 

altså et godt stykke tid inden, at de spinder 

sig ind mellem blade eller blomsterkroner. 

Bekæmpelse af jordbærvikleren 

I konventionel jordbærproduktion er det 

tilladt at anvende tre forskellige pyrethroider 

til bekæmpelsen af jordbærvikleren. 

Men da æggene klækkes over en længere 

periode, og da det kan være svært at ram- 

me viklerlarverne i bunden af planten, er 

det langt fra altid, at der opnås den ønskede 

effekt. Det vil derfor ofte være aktuelt 

at gentage behandlingen mod viklerlarver 

flere gange, og alligevel er det ikke sikkert, 

man kommer problemet helt til livs. Behandling 

med pyrethroider medfører desværre 

samtidig, at populationen af nyttedyr 

i marken bliver reduceret, hvilket kan 

føre til større problemer med andre skadedyr. 

Derfor kunne det være godt, hvis vi 

kan finde andre bekæmpelsesmuligheder 

for jordbærvikleren. 

Bekæmpelse efter høst 

Viklerne kan bekæmpes mikrobiologisk 

med Bacillus thuringensis, der blandt andet 

sælges som Dipel ES. Om foråret anses klimaet 

for at være for køligt til optimal effekt. 

En alternativ bekæmpelsesmulighed 

er at forsøge at bekæmpe anden genera - 

tion af viklerlarverne, så man reducerer 

antallet af overvintrende æg i marken og 

herved angreb det følgende år. Det kan 

320 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011

FAKTA 

Udseende og biologi 

Jordbærvikleren hører til betegnelsen 

småsommerfugle. Den har en vingelængde 

på 8-10 millimeter. Vingernes 

farve og tegninger varierer en del fra 

individ til individ. De voksne jordbærviklere 

flyver normalt først efter 

mørkets frembrud, så derfor ser man 

dem ikke medmindre, de bliver forstyrret 

i deres skjul. Det er dog ikke 

de voksne jordbærviklere, men derimod 

deres larver, der giver problemer 

i produktionen. 

Larven 

Jordbærvikleren overvintrer som æg i 

jordbærplanten, hvor æggene om 

foråret klækkes over en længere periode. 

De første små larver ses normalt 

i april. Klækningen af æggene og udviklingshastigheden 

af larverne afhænger 

af temperaturen. De små nyudklækkede 

larver skjuler sig i de friske, 

nye, endnu sammenfoldede blade 

i bunden af planten, hvor de endnu 

kun er få millimeter lange. Som 

udvoksede larver bliver de cirka 10- 

15 millimeter lange, og larverne har 

et tydeligt sort hoved. Jordbærviklerlarven 

gennemgår fem larvestadier 

på vejen frem til forpupning. I det 

sidste larvestadie skifter viklerlarvernes 

hoved farve fra sort til gulligt. 

To generationer 

Jordbærvikleren har to generationer 

på et år. Dette betyder, at du kan finde 

larver fra anden generation i marken 

fra sidst i juli og et stykke hen i 

august. Anden generation lægger vinteræg, 

som kan medføre problemer 

det efterfølgende forår. 

Grønne jordbær i handelen 

For tre år siden kunne man på tv se kokken 

Claus Meyer tilberede sild og pickles 

af grønne jordbær og sennepsfrø 

midt ude på de bornholmske klipper. 

Siden kopierede restauranter ideen med 

de grønne jordbær, og nu kan almindelige 

forbrugere efterhånden også købe 

dem i supermarkedet. I alt fald i Irmabutikker. 

- Irmas kunder er generelt meget gastronomisk 

interesserede og har lyst til at 

prøve nye ting. Derfor lancerer vi dem i 

første omgang i Irma, men jeg er sikker 

eventuelt gøres i kombination med aftopning 

af planterne. Det må forventes, at det 

er nødvendigt med et par behandlinger 

med en til to ugers mellemrum. Den første 

behandling skal udføres efter høst, når de 

første nyklækkede larver kan findes i bunden 

af planten. Der er endnu ikke mange 

praktiske erfaringer med denne strategi – 

men har man haft en stort angreb i for - 

året, er det værd at afprøve. 

Naturlige fjender 

I et samarbejdsprojekt mellem Det Biovidenskabelige 

Fakultet på KU Life, Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet på Aarhus 

Universitet og GartneriRådgivningen kigges 

der nærmere på jordbærviklerlarvens 

naturlige fjender, både insekt-patogene 

svampe og snyltehvepse. ’Jordbærvik- 

JORDBÆR 

VIKLEDE KRONBLADE – En jordbærblomst, hvor en viklerlarve har viklet kronbladene sammen, 

så blomsten ikke kan folde sig ud. 

på, at de vil brede sig til andre dele af 

dagligvarehandlen, siger Økologisk Fødevarerådgivnings 

konsulent Henriette 

Winther, til Økologi & Erhverv. Hun har 

overbevist jordbæravler Søren Larsen, 

Bakkegård ved Ringsted, om ideen. 

Rent fagligt er der ikke de store udfordringer 

i at dyrke grønne jordbær, der har 

en væsentlig længere holdbarhed end de 

modne bær. Det giver et lavere spild, og 

det kan ifølge Søren Larsen kompensere 

for, at udbyttet efter hans skøn bliver 30 

procent lavere, skriver avisen. 

lersnyltehvepsen’ Copidosoma aretas, som 

er en æg-larve parasit, er den mest almindelige. 

Den lægger et æg i jordbærviklerens 

æg, hvorefter parasitægget deler sig. 

I det sidste larvestadie dør den inficerede 

viklerlarve, og der dannes omkring 20-30 

snyltehvepsekokoner i den døde larve. 

Både forårs- og efterårsgenerationen af 

jordbærviklere parasiteres af C. aretas. 

Projektet 1 kigger desuden på sammenhænge 

mellem angreb af jordbærvikler, 

forekomst af dens naturlige fjender og 

dyrkningsstrategi. En sådan viden kan 

være et væsentligt værktøj til at vælge 

driftsformer, der minimerer problemerne 

med dette skadedyr i fremtiden.l 

1. Projektet bliver støttet af Miljøstyrelsen og har titlen 

'Biologisk bekæmpelse af bladlus og viklere i jordbær'. 

IRMA – De grønne jordbær af sorten Sonata 

sælges i bakker a 200 gram til 20 kroner. 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011 321

JORDBÆR 

Flair for jordbær 

Det er ikke for nybegyndere 

at dyrke den nye, meget 

tidlige jordbærsort Flair. 

Planterne har en svag 

vækst og kræver lidt ekstra 

omhu, og det har Kirsten 

og Peter Heissel i Diernæs 

sans for. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

AMB@VFL.DK 

Flair er en ny, meget tidlig hollandsk jordbærsort, 

der modner fem til syv dage før 

Honeoye og et par uger før Elsanta. Sorten, 

der er en krydsning fra Goossen Flevoplants 

eget forædlingsprogram, kan dyrkes 

både på friland og som substratkultur. 

- Det er kun erfarne avlere, der bør gå i 

gang med at dyrke Flair. Den kræver nemlig 

lidt særbehandling, man skal være omhyggelig 

med gødning, og så egner sorten 

sig nok ikke til de letteste jorde, siger Jens 

Arne Pedersen fra Flevoplant Danmark, der 

forhandler den nye sort. Han er i gang med 

at høste nogle erfaringer for at se, om sorten 

kan anbefales i større målestok. 

I Danmark har sorten været afprøvet af 

30-35 jordbæravlere på i alt fem-seks 

hektar. 

God smag 

En af lokaliteterne er på lerjord hos Kirsten 

og Peter Heissel, Venbjergbær ved Diernæs 

syd for Haderslev. De har et par års erfaring 

med sorten med 10.000 styk plantet 

både i august 2009 og august 2010. 

- Vi synes Flair er interessant, primært fordi 

den er tidligere end Honeoye, men også 

fordi, det er flotte bær, og den søde, aromatiske 

smag passer forbrugerne, fortæller 

Kirsten Heissel, der sammen med sin 

mand har dyrket jordbær, siden de overtog 

gården for 25 år siden. 

- Sidste år lavede vi vores egen prøvesmagning, 

hvor Flair helt klart blev foretrukket 

i sammenligning med Honeoye, 

Sonata, Korona og Sengana. Så det var en 

tydelig markering af, at smagen ikke er 

’flad’, selvom der ikke er så meget syre i 

bærrrene. 

I år høster parret jordbær på 5,5 hektar af 

sorterne Flair, Honeoye, Sonata og Florence 

plus Korona og Sengana til selvpluk. 

Bærrene sælges via Gasa Kolding. 

PLUK LET – Bærrene fra den nye jordbærsort Flair er lette at få øje på i de meget åbne og løse 

planter, så det er en populær sort at sende plukkerne ud i, fortæller jordbæravler Kirsten 

Heissel, Venbjergbær. Planterne er plantet den 4. august 2010. 

Gødning 

Flair kræver mere omhu i dyrkningen end 

andre sorter. For eksempel skal den gødes 

anderledes. 

- Først på sæsonen ser planterne lidt ynkelige 

og tynde ud, men de retter sig en 

del i løbet af foråret. Andet år bliver væksten 

mere fyldig, siger Peter Heissel, der 

gøder Flair med dobbelt mængde i forhold 

til de øvrige sorter, det vil sige omkring 60 

kilo kvælstof i NPK 14-3-18. 

- Gødningen deles over to gange, dels efter 

plantning i august, dels om foråret. 

Herudover bruger jeg plantenæringsmidlerne 

Resistim og Resistar, som tilfører både 

lidt kvælstof, fosfor og kalium. 

Ukrudtsbekæmpelse 

Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse behandler 

Heissel ikke Flair anderledes end 

de øvrige sorter. 

- Efter plantning om foråret tromler vi, så 

rødder og jord får god kontakt. Derefter 

vandes planterne, og vi behandler med 

Boxer. Når ukrudtet er på kimbladstadiet, 

bruger vi Betanal plus Goltix, ofte i split - 

behandling med en-to ugers mellemrum 

afhængig af vejret. Godt et par måneder 

efter plantning bliver jordbærmarken hakket. 

Det gør vi altid, så marken er helt fri 

for ukrudt, forklarer Peter Heissel, der med 

stolthed kan vise de meget rene marker 

frem. 


FAKTA 

Erfaringer fra Tyskland 

I Tyskland er Flair mere udbredt end 

i både Holland og Danmark. Sidste 

år var der omkrig 40 hektar, og i år 

bliver der plantet omkring 100 hektar 

i hele Tyskland, oplyser Teunis 

Sikma, der er medejer af Flevoplant. 

- Tyske avlere har fået øje på Flair 

som en meget tidlig sort, der er ved 

at tage konkurrencen op med sorten 

Clery. Flair sælger godt direkte til 

forbrugerne. Men det er vigtigt, at 

avlerne tager god hånd om produk - 

tionen, for at den lykkes, fortæller 

Teunis Sikma. 

- Flair skal helst dyrkes på veldrænet 

jord med god struktur. Sorten skal 

vandes meget regelmæssigt, og gødningen 

skal koncentreres over en 

kortere periode for at få planten 

godt i gang. Desuden skal man være 

opmærksom på mangel på mikronæringsstoffer, 

specielt zink og 

mangan. 

Med hensyn til ukrudtsbekæmpelse 

bør man ikke bruge herbicider lige 

efter plantning. 

- Vent til rødderne har fået godt fat 

og brug derefter splitdoseringer, lyder 

rådet fra den hollandske sortsejer. 

Sent efterår suppleres med Kerb og Stomp, 

og det følgende forår – altså et år efter 

plantning – bruges heller ingen herbicider, 

kun håndlugning efter behov. 

Udløberne vil Peter Heissel i år skære fra 

med et rulleskær. 

FLAIR – Bærrene er lyse, søde og aromatiske. 

Bægerbladene sidder meget ’oprejste’ og 

giver et 'friskt' udseende. 

Sygdomme 

Ifølge beskrivelserne skulle Flair ikke være 

specielt modtagelig overfor hverken meldug 

eller gråskimmel. 

- Det er nu ikke helt vores erfaring. Sidste 

år var både blade og bær angrebet af meldug, 

men gråskimmel så vi ikke noget til. I 

år har vi ikke haft problemer med hverken 

meldug eller gråskimmel, men her har vi 

også været mere påpasselige med plantebeskyttelsen, 

fortæller Kirsten Heissel. 

Flair er modtagelig for stængelbasisråd, 

Phytophtora cactorum, men svampen er 

ikke observeret på de sydjyske jordbærmarker. 

Lyse bær 

Kirsten og Peter Heissel har i år høstet på 

en halv hektar Flair, fordelt på første- og 

andetårs planter. De har ingen eksakte registreringer 

af udbytteniveauet, kun at det 

er lidt mindre end hos Honeoye. 

- Til gengæld holder bærrene den lyse farve 

i hele plukkeperioden, og det er noget 

butikkerne kan lide. De er ikke så vilde med 

Honeoye, når den til sidst bliver mere 

mørk. Derfor kan Flair bedre sælges til sidste 

bær er væk, siger Kirsten Heissel, der i 

år plukkede de første 250 bakker af Flair 

den 22. maj fra planter, der har været vinterdækket 

med to lag fiberdug. 

- Halvdelen af arealet med de Flair, der 

blev plantet i august 2010, har været vinterdækket. 

Det beskytter planterne godt 

og øger normalt tidligheden. Den øverste 

dug fjernes, når de første blomster viser 

sig. I de udækkede Flair fra 2010, var planterne 

heller ikke skadet, så Flair må nok 

betegnes som vinterfaste, siger Peter 

Heissel, der heldigvis nåede at redde 

blomsterne ved at trække fiberdugen over 

planterne i forbindelse med forårsfrosten i 

begyndelsen af maj. 

JORDBÆR 

PLANTNING – Peter Heissel planter Flair for tredje år i træk. Denne gang en maj-plantning 

med 12.000 frigoplanter. 

- Planterne fra 2009 var ikke hverken vinter- 

eller forårsdækket. Planterne klarede 

frosten, men en del af blomsterne frøs. 

Heldigvis ser det ud som om planterne 

kompenserer for skaden, blot bliver høsten 

forsinket en halv snes dage, vurderer Peter 

Heissel, der er overbevist om, at Flair har 

sin berettigelse som en tidlig sort, der skal 

dækkes. 

Flair er et glinsende og forholdsvist fast 

bær, der ifølge Kirsten og Peter Heissel 

bedre tåler håndtering i grossistleddet end 

Honeoye. Belgiske og tyske erfaringer siger, 

at bærrene også er regnfaste. 

- Det er vi nu ikke helt enige i. Hvis der 

kommer regnskyl, kan bærrene på Flair 

revne, så derfor er det vigtigt at have plukket 

godt i bund, når der er udsigt til regn, 

fortæller parret, der har 20 polske plukkere 

ansat. De aflønnes med seks kroner per 

kilo plus feriepenge samt søgne- og helligdagsbetaling. 

Forårsplantning 

Selv om Flair kræver anderledes behandling 

end andre jordbærsorter, vil Kirsten og 

Peter Heissel give den endnu en chance for 

at vise, om den skal være en fast del af 

sortimentet. I stedet for august-plantning 

har de i år plantet 12.000 frigoplanter i 

maj. Blomsterne bliver plukket af, så planten 

kan vokse godt til i løbet af sommeren. 

Til vinter skal planterne dækkes med to lag 

fiberdug, og til foråret pilles det øverste 

lag af. - Det giver planterne optimale vilkår, 

og så må vi se, om udbyttet bliver 

bedre end efter en sommerplantning. Det 

giver også en reel mulighed for at sammenligne 

udbyttet og tidligheden med 

Honeoye, slutter Kirsten Heissel.l 

Reference: Fruitteeltnieuws 10-20. mei, 2011. 


SOLBÆR 

BØGEFROSTMÅLERE 

Larverne åd rub og stub 

Til skræk og advarsel. 

Både solbærblomster og 

-blade var lækkerbisken for 

massivt angreb af larver af 

bøgefrostmålere i Sønderjylland. 



AMB@VFL.DK 

Så galt kan det gå, hvis et massivt angreb 

af frostmålerlarver ikke bliver bekæmpet. 

- Jeg synes, andre avlere skal se, hvor hurtigt 

og voldsomt larverne kan hærge en 

solbærplantage. Der gik kun 10-12 dage, 

fra jeg opdagede et begyndende angreb 

med få huller i bladene, og til der næsten 

ikke var et blad tilbage, fortæller Anders 

Rahbek Andersen i Branderup i Sønderjylland, 

der hjælper med at passe sin søns 

fem hektar store solbærplantage. 

- Sidste år var udbyttet ikke så stort, som 

det plejer, så larverne var måske også på 

spil i 2010, uden vi rigtigt bemærkede 

dem. Hvis vi havde været mere opmærksomme 

allerede ved knopbrydning i år, så 

ØDELAGT - Blade og blomsterklaser er væk. 

Kun lidt ny vækst af blade er grønt i plantagen. 

kunne vi have sprøjtet og styret uden om 

problemets store omfang, ræsonnerer Anders 

Rahbek, der fortryder, at han alligevel 

ikke sprøjtede mod larverne på afblomstring. 

Det kunne have reddet nogle af bladene 

og måske lidt af udbyttet. 

- Men jeg drømte jo ikke om, at der var så 

mange larver i plantagen. Det ligefrem 

vrimlede med dem indeni og udenpå traktoren, 

da jeg slog græsbanerne den 20. 

maj, hvor skaden ikke kunne blive værre, 

siger den sønderjyske solbæravler. 

Næste forår 

Ifølge konsulent Gitte Hallengreen Jørgen - 

sen, GartneriRådgivningen, er der ekstra 

mange frostmålere i år i forhold til, hvad 

der før er observeret. 

- Jeg tror, at 10-20 procent af solbæravlerne 

har set frostmålerlarverne i foråret, 

men slet ikke så store angreb som i Branderup, 

hvor det faktisk viste sig at være 

bøgefrostmåleren Operophtera fagata, der 

var på spil, fortæller Gitte Hallengreen Jørgensen 

og tilføjer, at frostmålere ikke tidligere 

har været et problem i danske solbærplantager. 

- Sidste år så vi dem enkelte steder i mindre 

omfang, så problemet er måske stigende. 

I England har man kendt til frostmålere 

i solbær i flere år, og her anbefaler man 

LARVEN – Ved artsbestemmelse af larven 

viste det sig at være bøgefrostmåler, Operophtera 

fagata, som er forholdsvis mørk og 

har sort hoved. 

bekæmpelse ved knopbrydning. 

- De angrebne solbærbuske vil skyde med 

nye skud, og da de ikke skal bruge kræfter 

på at udvikle bær i år, vil væksten i løbet af 

sommeren afgøre, om udbyttet bliver normalt 

næste år. Hvis der kommer godt gang 

i skudvæksten resten af sommeren, tror 

jeg udbyttet alt andet lige bliver normalt i 

2012, siger Gitte Hallengreen. 

- De avlere, der har haft angreb af frostmålerlarver 

i år, bør allerede ved knopbrydning 

næste forår sprøjte med et pyrethroid. 

Andre avlere skal holde øje med, 

om bladene visner umiddelbart efter 

knopbrydning eller om blomsterklasen er 

vissen eller ædt. Det er første tegn på angreb. 

l 

INTET UDBYTTE – Anders Rahbek Andersen, Branderup, står midt i den brune solbærplan - 

tage med sorten Ben Alder, som larver af bøgefrostmåleren hærgede i første halvdel af maj 

måned. Der er hverken blade eller blomster tilbage. 


SYNES DU, AT ARBEJDSOMKOSTNINGERNE 

I DIN VIRKSOMHED GRUNDET OVERENSKOMSTMÆSSIGE 

SATSER ER FOR HØJE? 

BRUGER DU VIKARER I DIN VIRKSOMHED? 

HVIS DU KAN SVARE JA TIL OVENNÆVNTE SPØRGSMÅL, SÅ 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ VIKARDIREKTIVET, DER BLIVER 

INKORPORERET I DANMARK ULTIMO 2011! 

» Inkorporering af vikardirektivet vil blandt andet resultere i, at 

din virksomhed skal aflønne vikarer på samme niveau som 

virksomhedens faste medarbejdere, uanset om din virksomhed 

er overenskomstdækket eller ej. Sagt på en anden måde skal du 

fra vikardirektivet ikrafttræden betale væsentligt mere for det 

samme vikararbejde! 

BRUG EN ENTREPRENØR I STEDET FOR! 

» Entrepriseløsningen giver dig en mulighed for at udlicitere 

de løntunge opgaver til en entreprenør og fortsat holde 

omkostningerne og din kalkulation på et lavt niveau. 

» Entrepriseløsningen betyder, at din virksomhed indgår en entreprisekontrakt 

med Entreprenøren, som bærer det fulde medarbejderansvar, 

løn forpligtigelse, forsikringer m.v. for de 

personer, der udfører opgaverne for din virksomhed! 

MED POLAND FOREST SOM SAMARBEJDSPARTNER FÅR DU: 

» Et dansk selskab, som har gode referencer i branchen. 

» Et dansk selskab, som bruger anerkendte danske advokater til 

at udfærdige juridske holdbare entreprisekontrakter. 

» Et dansk selskab, som sørger for, at de indgåede kontrakter får 

godkendelse ved skat i form af bindende svar. 

» Et dansk selskab, som bruger danske revisionselskaber 

» Har etableret sig i Danmark med registreringer, hjemsted osv. 

KONTAKT OS OG AFTAL ET MØDE NU – VI KOMMER, 

VURDERER DIN OPGAVE OG AFLEVERER ET FAST 

ENTREPRISETILBUD PÅ OPGAVEN. 

Spar penge og tid, som du ellers skulle bruge på administration. 

Læs mere om Poland Forest på www.polandforest.dk 

OM POLAND FOREST 

Poland Forest blev etableret i år 2004, da Polen kom ind i EU. I 

begyndelsen leverede firmaet vikarservice og arbejdsudleje. 

Efter flere års erfaring har firmaet udviklet sig til en 

entreprenørvirksomhed med speciale inden for: 

SKOVBRUG 

» Oparbejdning af juletræer 

» Oparbejdning af pyntegrønt 

» Pleje af juletræs- 

og nobiliskulturer 

» Bundklipning 

» Formklipning 

» Reparationsklipning 

» Beskæring 

» Gødning 

» Plantning 

» Skovning 

» Plantning 

» Tyndning, udrensning 

» Andre 

HOVEDKONTOR: 

Poland Forest, Helper, Bregnebjergvej 1, Vedtofte, 5620 Glamsbjerg 

Tlf.: +45 63 23 85 95, Fax: +45 63 23 85 94 

Tlf.: +45 29 26 79 70, Tlf.: +48 602 137 022, E-mail: pt@polandforest.pl 

Tlf. +45 29 26 15 68, Tlf.: +48 602 362 631, E-mail: pm@polandforest.pl 

GARTNERI 

» Høst af grøntsager 

» Optagning af planter 

» Prikling af planter 

» Kvalitets- og 

størrelsessortering 

» Potning 

» Plantning 

» Pakning 

» Andre 

FRUGTAVL 

» Beskæring 

» Høst af frugt 

LANDBRUG 

Firmaet udfører også rengøringsopgaver, især ved 

storskadeservice, og små bygge- og renoveringsopgaver. 

Mange af de opgaver, vi løser, er sæsonbetonet. I 2010 havde 

Poland Forest 370 mand engageret i diverse entrepriseopgaver. 

På nuværende tidspunkt har vi ca. 100 faste kunder i Danmark, 

store og små virksomheder indenfor den grønne branche.

STORKASSER MED 

KONTROLLERET 

ATMOSFÆRE 

Naturligt kontrolleret atmosfære i 

mindre partier i dit kølerum! 

Alt du behøver, er storkasser med 

Mat Tiempo membranlåg. 

ANVENDELSESFORLØB 

Høst Låg Åbning af Salg 

monteres kasse i kølerum 

Nedkøling Opbevaring Akklimatisering 

i kølerum 

FORDELE 

• Forlænget holdbarhed ved reduceret metabolisme 

• Naturlig 02-CO2 balance 

• Let at bruge 

• Fleksibelt salg 

• Lagring og udtagning fra køl i små portioner 

• Lille eller ingen vægttab 

• Bevarer frugtens friskhed (sprødhed, fasthed) 

• Lille investering 

HOLDBARHED - Afhængig af sort 

• Æbler - 330 dage 

• Blommer - 50 dage 

• Kirsebær - 25 dage 

• Solbær - 40 dage 

• Ribs - 40 dage 

• Blåbær - 25 dage 

• Kål - 28-90 dage 

• Porrer - 45 dage 

• ... 

Tak for besøget 

på vores stand ved 

Horteam Expo 

2011 

MADS MØLLER ANDERSEN 

Ørbækgaard · Odensevej 25 · 5853 Ørbæk 

Mobil 40 40 35 94 · mma@privat.dk 

www.mattiempo.com 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Plantesæson 2011 - 2012 

Din Planteleverandør til moderne Nordisk frugtavl, 

såvel konsum som industrifrugt, såvel økologisk som 

traditionelle kulturer. 

Æbler, Pærer, Blommer, Sødkirsebær, Surkirsebær, 

Solbær, Ribs, Stikkelsbær, Hindbær, Brombær, Blåbær, 

Hyldebær, Taybær, Loganbær med flere. 

Se sortsoversigter og modningstider 

på vores hjemmeside - Sødekirsebær: 

www.vesterskovgaard.dk/brochurer/ 

kirsebaer-modningstid.pdf 

Solbær: www.vesterskovgaard.dk/ 

brochurer/solbaer-modningstid.pdf 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Jeg sælger ikke forsikringer... 

- til gengæld ved jeg alt om dem! 

Forsikring af specialafgrøder 

Som noget helt nyt har jeg indledt samarbejde 

med det ansete ansete tyske forsikringsselskab 

Vereinigte Hagel Hagel, så du 

som producent af specialafgrøder kan 

få den helt rigtige forsikring imod haglskader, 

i kombination med bedriftens 

øvrige øvrige forsikringer. 

forsikringer. 

Som forsikringsmægler arbejder jeg 

uafhængigt uafhængigt af forsikringsselskaberne. 

Det giver frihed til at indhentehente 

de bedste priser til dig 

som kunde. kunde. Samtidig sørger 

jeg for alt vedr. vedr. dine policer 

og skadebehandling så du 

slipper for dét arbejde... 

På den den måde står du med 

en bedre bedre dækning og service, 

til en attraktiv pris, 

fordi begge dele er tilpasset 

dine behov. 

Forsikringsrådgiver Peter Skov Østergaard 

Telefon 7026 4383 | peter@dansoe.dk 

www. d a n s o e . d k 


Lavere udbytte i Europa 

De fleste europæiske lande 

forventer et mindre udbytte 

i solbær end sidste 

år. Det fremgik af den 

internationale solbærkonference 

i Holland. 

TEKST: 

SOLBÆRAVLER KURT PEDERSEN, NÆSTVED 

KURTMURT@MAIL.DK 

Den årlige europæiske solbærkonference 

er efterhånden lidt af et tilløbsstykke. Den 

26.-27. maj blev 16th European Black currant 

Conference holdt i Goes i Holland, 

hvor ikke mindre end 100 avlere, opkøbere 

og sælgere fik det første, tidlige fingerpeg 

om årets produktion og afsætning. Et lige 

så vigtigt formål med konferencen er at 

skabe netværk med kolleger fra hele Europa, 

ja nærmest fra hele verden, idet mange 

udenfor Europas grænser gerne vil være 

med. Derfor bliver konferencen fra næste 

år gjort officiel international. Som deltagende 

avler fik jeg kontakt med mange andre 

avlere, og vi udvekslede nyttig viden 

omkring produktion og praktiske metoder. 

Reduceret udbytte i år 

Konferencens højdepunkt er, når den samlede 

prognose for årets høst skal fremlægges. 

Den første prognose i år afspejler 

Tabel 1 

klart, at der er frost- og tørkeskader i 

næsten samtlige lande. Den fremlagte 

prognose viser en høst på cirka 60 procent 

af høsten i 2010, se tabel 1. Oplysningerne 

skal vurderes med forbehold, da det 

dels er en meget tidlig prognose, dels er 

der mange forskellige interesser blandt 

SOLBÆR 

NETWORKING – En vigtig del af solbærkonferencen er at danne netværk med udenlandske 

kolleger som her i en solbærmark i Goes i Holland. Foto: H. C. Iskov. 

Oversigt over areal og udbytte af solbær i en række lande 

i 2010 samt prognosetal for 2011. 

Land 2010 2011 

Areal Prognose Udbytte Pris Areal Prognose 

hektar ton ton kr./kg hektar ton 

Danmark 1.600 8.500 10.900 1.600 7.000 

Estland 350 400 

Finland 1.730 2.000 2.200 1.648 1.500 

Frankrig 2.200 7.500 7.500 7,46 2.000 6.500 

Tyskland 1.600 9.000 6.000 1.600 4.500 

Ungarn 350 2.000 1.200 5,60 300 600 

Litauen 3.500 7.000 3.500 7.000 

Holland 470 2.800 2.800 4,70 420 2.000 

Polen 25.000 115.000 110.000 3,88 25.000 55.000 

Sverige 300 1.300 700 300 1.000 

England 2.250 10.500 12.300 2.400 10.000 

Norge 160 600 320 160 500 

Europa i alt 39.510 166.600 38.928 95.600 

Australien 78 500 500 78 450 

New Zealand 1.600 6.350 6.500 4,48 1.500 9.000 

Ukraine 4.500 13.000 

Kina 4.000 16.000 

deltagerne, blandt andet handelsargumenter. 

De enkelte lande indleverer næste 

prognose sidst i juni måned. 

I programmet var der også indlagt foredrag 

om solbærs sundhedsmæssige egenskaber 

omkring forebyggelse af tarmkræft 

og om markedsføring af solbærprodukter 

som højværdiprodukter. Desuden var der 

en række foredrag om dyrkningsmæssige 

forhold, for eksempel nye sorter og forsøg 

samt alternative dyrkningsmetoder. 

Konferencen var krydret med besøg hos 

avlere, hyggeligt samvær og besigtigelse af 

den enorme stormflodsbarriere mod 

Nordsøen.l 

FAKTA 

Internationalt fra 2012 

Næste år forstærkes arbejdet i den 

europæiske solbærforening med 

promovering af solbær både i og 

udenfor Europa. Samtidig ændres 

navnet til The International Black 

Currant Association. Målet er, at der 

fremover afvikles en årlig, interna - 

tional konference. I 2012 finder den 

sted den 16.-18. maj i Dundee, Skotland. 

Mere info på www.hutton.ac.uk/iba 

2012. 


SOLBÆR 

MARKKURSUS – Solbæravlerne Thomas Beck, Nyborg (t.v.) og Arne Kremmer, Samsø, kigger efter viklere i de sammenrullede solbærblade 

sammen med konsulent Gitte Hallen green, GartneriRådgivningen. Der var forskellige holdninger til, om en bekæmpelse af larverne på dette 

sene tidspunkt, vil være nyttig. 

’Pas godt på jeres bær’ 

Udbyttet i solbær på 

europæisk plan bliver 

ikke så stort i år. Det kan 

måske resultere i fornuftige 

afregningspriser. 


GARTNERIRÅDGIVNINGEN, AMB@VFL.DK 

Udbyttet på de europæiske solbærmarker 

forventes ifølge den første prognose at blive 

30-40 procent mindre end sidste år, og 

VIKLER – Viklerlarver har været et stort problem 

i mange solbærplantager i år. 

også noget mindre end de fire foregående 

år. Da der heller ikke er særlig mange solbær 

på lager, kun lidt koncentrat, er det 

fristende at spå om prisstigninger i forhold 

til sidste års basispris på 3,10 kroner per 

kilo for saftbær. 

- Det er umuligt at sige, hvor prisen kommer 

til at ligge i år. Solbærhøsten starter i 

Frankrig og det sydlige Tyskland i uge 25, 

og her vil vi få de første prognoser både på 

udbytter og priser. Prisen bliver dog først 

reel og stabil, når polakkerne begynder at 

høste, sagde Svend Jensen fra Danske Bær 

A.m.b.a. til et dusin solbæravlere på et kursus 

i Jens Holme Pedersens solbærplantage 

i Kogsbølle ved Nyborg midt i juni. 

Lave udbytter – pæne priser 

- Historisk set har lave udbytter resulteret 

i prisstigninger, og det, håber vi også, sker i 

år. Så derfor er der god grund til, at I passer 

godt på jeres bær, opfordrede Svend 

Jensen. - Udbyttepotentialet ligner i en vis 

grad situationen fra 2007, hvor prisen blev 

knap syv kroner for solbær til saft. Men 

samtidig må vi også erkende, at trenden er 

et faldende saftforbrug til fordel for andre 

og mere moderne typer af drikke. 

- Når I skal høste, skal I sørge for, at det er 

en god kvalitet af bær, der kommer i kasserne. 

Det lønner sig. Første klasses bær er 

flotte, friske, modne bær uden grene, blade 

og fremmedlegemer i kasserne. De skal 

være så indbydende, at man får lyst til at 

tage en håndfuld og spise dem. Undgå 

umodne og rådne bær. I værste fald bliver 

vi nødt til at kassere partiet og levere det 

tilbage til avleren på avlerens regning, sagde 

Svend Jensen og pointerede, at alle partier 

bliver kontrolleret i år. 

Viklerlarver 

Kursuseftermiddagen startede i marken, 

hvor konsulent Gitte Hallengreen Jørgen - 

sen, GartneriRådgivningen, blandt andet 

gik tæt på problemerne med viklerlarver, 

frugtsætningen i buskene og en ny russisk 

sort. 

- Der er rigtig mange viklere i solbærmarkerne 

i år, både på bladene og bærrene. 

Nogle bær tvangsmodner, og andre rådner, 

men jeg forventer ikke, det vil påvirke kvaliteten 

ved høst. Viklere skal bekæmpes, 

mens de er små, og hvor de er svære at få 

øje på, sagde Gitte Hallengreen og pointerede, 

at selv om man har foretaget insekt - 

sprøjtninger lige efter blomstring, kan problemet 

med viklere alligevel godt opstå 

senere. 

- Det er vigtigt, at I tjekker buskene regelmæssigt 

for at se, om der er nye problemer 

på vej. I år er flere avlere blevet 


overrasket af både viklerlarver og frostmålerlarver. 

Derfor skal I være ekstra opmærksomme 

næste forår, ikke mindst hvis 

I har sprøjtet med pyrethroider, der er skadelig 

for nyttedyrene. 

Nedsat udbytte 

Mange danske solbærplantager blev ramt 

frosten i begyndelsen af maj, og flere af 

kursusdeltagerne gav udtryk for, at de forventer 

reducerede udbytter. Det samme 

gælder hos Jens Holme Pedersen, hvor en 

del af markerne er påvirket af frosten, så 

på nogle arealer bliver udbyttet formentlig 

halveret, vurderede kursusdeltagerne. 

- Forårsfrosten skal have en stor del af 

skylden, men også den strenge vinter, 

tørre perioder og de meget store udbytter 

de sidste par år er formentlig medvirkende 

til, at udbytterne ikke bliver høje i år, vurderede Jens Holme Pedersen, der håber, at 

afregningsprisen vil stige markant. 

FAKTA 

Solbærudbytter 

Udbyttet af solbær i Danske Bær 

A.m.b.a.: 

2009 10.500 ton 

2010 6.800 ton 

2011 4.500 ton1 1. Forventet udbytte medio juni 

- Ellers bliver det svært at nå en omsætning 

på 35.000 kroner per hektar, som er 

det nøgletal, jeg mener, der er nødvendigt 

for at have en fornuftig og rentabel produktion. 

Nøgletallet er baseret 12 års levetid 

for buskene, forklarer den østfynske 

solbærproducent. 

Ny tidlig sort 

Jens Holme Pedersen har plantet syv-otte 

hektar af en ny, russisk sort, Zuscha. Sor- 

SOLBÆR 

ten er også plantet i mindre målestok hos 

et par andre danske avlere, og flere plantninger 

på vej, oplyser Ole Petersen fra 

Planteskolen Vester Skovgaard. Zuscha, der 

har været med i forsøgene i Årslev, blomstrer 

tidligt og skal høstes tidligt – tidligere 

end Ben Tron. 

De danske forsøg viser, at sorten har et 

stort udbyttepotentiale, at brix-værdien i 

bærrene er til den lave side, men at farven 

og syreindholdet ligger på et middelniveau. 

Det er en sund sort, der ikke er 

følsom for meldug.l 

Professionelt batteriudstyr med power til en hel arbejdsdag 

Endelig elig i i 

Danmark 

Danmark 

Batteriudstyr eriudstyr til til profes professionelle sionelle elle 

- - kapacitet kapacitet til til en en 

hel hel arbejdsdag arbejdsdag 

Batt 

End 

sion 

JYLLAND: 

Holstebro: JB Motorservice, tlf. 97421066 

Viborg: Viborg Havemaskiner, tlf. 86613600 

Herning: Herning Skov, Have og Park, 

tlf. 97129111 

Nimtofte: Midtdjurs Traktorlager, 

tlf. 86398488 

Åbyhøj/Århus: Elite Park og Have, 

tlf. 86106301 

Vejle: VS Skov og Have, tlf. 75838300 

Vejen: SJ Teknik, tlf. 75361125 

Sønderborg: Ulkebøl Plæneklipperservice, 

tlf. 74426384 

AKTUELLE EMNER – På en rundtur i Jens Holme Pedersens plantage diskuterede solbær - 

avlerne aktuelle dyrkningsemner. Her kigges der på den nye, meget tidlige sort Zuscha. 

FYN: 

Odense: AP Motorcenter, 63955500 

Svendborg: AP Motorcenter, tlf. 62219445 

SJÆLLAND: 

Hundested: Grøn Teknik, tlf. 47980706 

Fakse ladeplads: Hansen´s Park & Marine 

Service, tlf. 56713473 

Specialudviklet batteri serie 

med kapacitet til en hel 

arbejdsdag. 

Stor besparelse 

i forhold til 

benzinredskaber. 

Lav vægt/støj 

giver minimal 

belastning 

for brugeren. 

Betalt på 

70 dage 

I forhold til brug af 2-4 liter 

miljøbenzin pr. arbejdsdag. 

Læs mere på 

www.pellenc-tools.dk 

Bredt redskabssortiment med 

masser af muligheder. 

Professionelt forhandlernetværk 

står klar med service og 

rådgivning. 

Pellenc markedsføres og distribueres gennem et 

professionelt forhandlernetværk af Texas A/S. 

Knullen 22 - 5260 Odense S - Tlf. 63 95 55 55 

www.pellenc-tools.dk 


PESTICIDRESTER 

INGEN SENE SPRØJTNINGER – Rettidig 

bekæmpelse af skadevoldere i den 

første del af sæsonen kan medvirke til 

at mindske behovet for bekæmpelse 

sidst i sæsonen. Dermed reducerer 

man risikoen for at få rester på frugten. 

FAKTA 

Tips og gode råd 

- I de senere år er der kommet nyt 

klimaudstyr og gode varslingsmodeller 

for skurvinfektion, en optimal 

anvendelse af dette værktøj tidligt i 

sæsonen kan og vil reducere behovet 

for at skulle sprøjte i den sidste 

del af sæsonen. Brug det! 

- Også på insektområdet er der nye 

muligheder, idet ferromonforvirring 

endelig er blevet godkendt. Det står 

stadig tilbage at bevise, om det virker 

med den aktuelle sammensætning 

af viklerarter her i landet. I 

udlandet har man gode erfaringer 

med en kombination af bekæmpelse 

af de tidlige generationer/larvesta 

dier efterfulgt af forvirringsteknik 

og eventuelt suppleret med anvendelsen 

af økologiske midler i 

den sene del af sæsonen. 

- Lagersygdomme er en stor udfordring, 

hvis rester skal undgås. Har 

man problemer i plantagen, vil bekæmpelse 

være nødvendig. Ikke alle 

er lige hårdt ramt af lagersygdomme, 

og det vil for nogen være 

en overvejelse værd, om bekæmpelse 

sker efter forsikrings- eller 

behovsprincippet. Også fra lagerets 

side vil der kunne laves en prioritering 

af frugtens salgstidspunkt afhængig 

af sprøjtestatus. Endelig arbejdes 

der på at udvikle alternativer 

i form af varmtvandsbehandling 

til brug for udvalgte partier frugt. 

Stil sprøjten væk 

sidst på sæsonen 

Pesticidrester er primært 

forårsaget af sprøjtninger 

foretaget i den sidste del 

af vækstsæsonen. 

Der er ikke mange midler – 

bortset fra økologiske – 

som kan anvendes sent 

uden at give rester. Fokuser 

derfor på bekæmpelse i 

den første del af sæsonen, 

og sæt sprøjten væk i den 

sidste del. 

TEKST: MARIANNE BERTELSEN 

INSTITUT FOR FØDEVARER, AU 

MARIANNE.BERTELSEN@AGRSCI.DK 

FOTO: CONNIE KROGH DAMGAARD 

Det er ingen let sag at undgå pesticidrester 

i æbler, og i nogle år vil vejrforhold og 

forekomst af insekter gøre det umuligt. 

Når det er sagt, så bør en øget fokus på 

rettidig bekæmpelse af skadevoldere i den 

først del af sæsonen kunne medvirke til at 

mindske behovet for bekæmpelse sidst i 

sæsonen, hvor sandsynligheden for at få 

rester på frugten er langt større. Det viser 

en plantageundersøgelse gennemført i 

2009 og 2010. 

Plantageundersøgelsen 

Undersøgelsen er lavet i et samarbejde 

mellem Institut for Haveproduktion og 

Danske Frugtavlere A/S samt GASA 

Odense Frugt-Grønt a.m.b.a. Målet var at 

belyse, hvilke midler der har størst sandsynlighed 

for at give rester, og om det er 

muligt at undgå ved ændret sprøjtetidspunkt. 

I 2009 deltog 37 plantager og i 2010 26 

plantager, der alle var udvalgt på basis af, 

om de dyrkede sorten Elstar (eller kloner 

heraf). Samtidig med indsamling af æbleprøverne 

fik vi også sprøjteplanen udleveret, 

så restfund kan sammenholdes med 

brugshyppighed og sprøjtetidspunkt. 

Baggrunden for undersøgelsen er, at der de 

senere år har været stigende fokus og bekymring 

om pesticidrester i offentligheden. 

Samtidig er kendskabet til hvilke midler, 

der giver anledning til pesticidrester, 

ikke særlig godt belyst. 


Candit, Scala, Dithane, Delan 

Midler, som kræves eller anbefales anvendt 

tidligt i sæsonen (Candit og Scala), 

har ikke givet målbare rester på frugten. 

Det samme gælder sandsynligvis også for 

Dithane, hvor alle sprøjtninger ifølge 

sprøjtejournalerne er udført inden 1. juni, 

men en specifik restanalyse for Dithane 

blev fravalgt, fordi den koster det samme 

som en multi-analyse med 250 forskellige 

pesticidrester. Heller ikke det meget anvendte 

Delan er fyldestgørende undersøgt. 

Delan kan kun påvises i en enkeltanalyse, 

som koster det samme som en multi-analyse 

med 250 forskellige pesticidrester. 

Delan var med i multianalysen i 2009 men 

med noget tvivlsomme resultater. Det 

blev i stedet prioriteret at få flere plantager 

med på bekostning af Delan-analysen. 

Til gengæld undersøges nedbrydningen af 

Delan efter ugentlige sprøjtninger i en anden 

del af projektet. 

Signum og Toppcor 

Ikke overraskende er der flest restfund efter 

de midler, der bruges sent i sæsonen. I 

de to år undersøgelsen dækker, var de hyppigst 

forekomne fund Signum og Merpan, 

begge midler, der er brugt i august og september. 

Signum er et nyt middel (godkendt 

i 2009), som typisk kun anvendes i 

lagersorter, hvor det bruges i den sidste 

sprøjtning til beskyttelse imod lagersygdomme 

og lagerskurv. Effektiviteten beror 

blandt andet på, at Signum indeholder to 

aktivstoffer, men det betyder desværre 

også, at det efterlader to forskellige rester 

>>> 

Tabel 1 

MERPAN 

Koncentration (kg/ha) ved sidste sprøjtning 

2,5 

1,5 

0,5 

3 

2 

1 

0 

Ren 2009 Rest 2009 

Ren 2010 Rest 2011 


0 50 100 150 200 

Antal dage fra sidste sprøjtning til prøveudtagning 

Merpan giver i begge år et rimeligt entydigt billede af, hvor længe det kan bruges, 

uden at der forekommer rester. I begge år er der kun undtagelsesvis fundet rester, 

hvis midlet er brugt mere end cirka 70 dage før høst. Undtagelsen kan skyldes en 

forglemmelse i sprøjtejournalen, da begge prøver stammer fra den samme avler. 

Omvendt har næsten alle anvendelser mindre end 70 dage før høst givet anledning 

til fund, og også her stammer undtagelsen – i form af to sene rene prøver – fra den 

samme avler, og kan skyldes uklarheder i sprøjtejournalen. En grænse på omkring 70 

dage er i overensstemmelse med, hvad der er fundet i udenlandske undersøgelser, 

som angiver en halveringstid på 10-15 dage. Andre udenlandske undersøgelser viser, 

at Merpan meget let vaskes af træerne af regn, og muligheden for at afvaske 

Merpan bekræftes i en supplerende undersøgelse, hvor vi fandt, at Merpan var det 

eneste af fem forskellige midler, som kunne fjernes ved vask. 

Figur 1. Sammenhæng mellem antal dage fra sidste sprøjtning, anvendt koncentration og 

fund af rester af Merpan i 2009 og 2010. 

Oversigt over de pesticider, der er anvendt i plantageundersøgelsen samt antallet af restforekomster. 

Alle fund af rester er under den tilladte grænseværdi. 

2009 Svampemidler 

Candit Delan Dithane Euparen Merpan Scala Signum Toppcor 

Antal plantager 28 31 19 4 31 25 21 24 

Antal restfund 0 12 - 1 26 0 18 17 

Procent fund 

2010 

0 38 (0) 25 83 0 86 71 


Antal restfund 0 - - 0 7 0 10 5 

Procent fund 0 - - 0 35 0 83 56 

2009 Insektmidler 

Steward Dimilin Mospilan Pirimor Teppeki Cyperb Danitron Nissorun 


Antal restfund 23 15 1 8 0 2 1 1 

Procent fund 

2010 

96 83 6 57 0 50 50 25 


Antal restfund 13 3 2 0 0 1 0 0 

Procent fund 68 50 15 0 0 25 0 0 

Der indgår 37 plantager i undersøgelsen i 2009 og 26 i 2010. 

Der mangler fem sprøjteplaner for 2009 (ud af 37) og to i 2010 (ud af 26). 



på frugterne. Signum er brugt af henholdsvis 

60 og 45 procent af avlerne i 2009 og 

2010, og kun undtagelsesvis er der undgået 

en rest på frugten. I alle tilfælde var 

de fundne rester meget små, under 30 

procent af MRL-værdien. Det indikerer, at 

anvendelsen af midlet har levet op til god 

sprøjtepraksis, og at resterne ikke udgør 

nogen sundhedsmæssig risiko. Toppcor er 

et andet af svampemidlerne, som har resulteret 

i forholdsvis mange fund. Et af disse 

fund stammer fra forsøgsplantagen i 

Årslev, og her blev Toppcor kun anvendt én 

gang: den 6. juni, altså tidligt i sæsonen. 

Udfasning 

I 2009 var der rester efter en del midler, 

der er under udfasning, og hvor avlerne 

stadig må bruge restlageret. Både brug og 

restforekomst af disse midler faldt markant 

i 2010.l 

Pesticidrestundersøgelsen er del af Projekt ’Bæredygtig 

fremtid for dansk konsumfrugt’, som er delvist finansieret 

af Fødevarererhverv (J.nr. 3412-09-02385) 

og PlanDanmark. Prøveindsamlingen er forestået af 

Birgitte Pedersen, Danske Frugtavlere og Lis Sørensen, 

Gasa Odense Frugt-Grønt a.m.b.a. 

Figur 2. Sammenhæng mellem antal dage 

fra sidste sprøjtning, anvendt koncentration 

og fund af rester af larvemidlet Steward i 

2009 og 2010. 

Et projekt til syv mio. kroner skal de næste 

tre år hjælpe økologiske æbleproducenter 

til større udbytter og bedre kvalitet af 

danske økologiske æbler, så lønsomheden i 

produktionen bliver bedre. 

Projektet med titlen ’Fruitgrowth 1 ’ vil fokusere 

på sorter, ukrudtsbekæmpelse, lag- 

FAKTA 

Deltagere i Fruitgrowth 

Aarhus Universitet 

Københavns Universitet 

Syddansk Universitet 


Gefion 

Danske Frugtavlere 

Envodan, Ole Jensen 

Frugtavler Søren Thorsen, 

Ventegodtgaard 

Frugtavler Bent Jensen, 

Strandegaard 

Økologisk Landsforening, 

Jens Petersen og Poul Rytter 

STEWARD 

Koncentration (kg/ha) ved sidste sprøjtning 

0,3 

0,25 

0,2 

0,15 

0,1 

Ren 2009 

Rest 2009 

0,05 

0 

Ren 2010 

Rest 2010 

0 50 100 150 200 

Antal dage fra sidste sprøjtning til prøveudtagning 

Blandt insektmidlerne er Steward det hyppigst anvendte og også årsag til flest restforekomster. 

I 2009 kan fund af Steward relateres til, at midlet først blev godkendt 

til brug efter den 1. juli. Derfor kunne det først bruges imod viklerlarver sidst på 

sæsonen, hvad der altså har resulteret i mange rester. I 2010 kunne midlet bruges 

tidligere i sæsonen, og det betød færre restfund. Men på grund af store angreb af 

æbleviklere i sensommeren var mange nødt til at bruge midlet forholdsvis sent, igen 

med rester til følge, men dog væsentlig færre end i 2009, se figuren. 

Der er ikke en helt entydig sammenhæng mellem anvendelsestidspunkt for Steward 

og fund af rester. Dog ser det ud til, at der er omkring 50 procent sandsynlighed for 

at få en rest, hvis Steward er brugt i perioden 25. juni - 20. juli (cirka 80 -100 dage 

før høst). Ved senere brug stiger risikoen markant. Det vil sige, at bekæmpelse af sene 

viklerangreb i august måned med stor sikkerhed vil give en rest på frugterne. 

En håndsrækning til økologiske æbleavlere 

ringsteknologi samt nyttedyr og naturstoffer. 

Der skal blandt andet laves forsøg 

med robuste æblesorter og en selvkørende 

redskabsbærer med påmonteret ukrudtsbrænder. 

Der skal også afprøves alternative 

bekæmpelsesmetoder overfor alvorlige 

skadevoldere som æblevikler, æbleblad - 

hvepse og æbleskurv. Der undersøges: 

- masseudsætning af snyltehvepse mod 

æbleviklere 

- vanding til provokation af askosporeudslyngning 

- regnbeskyttelse af træer mod æbleskurv 

- nyttedyr i blomsterbræmmer 

- effekten af naturstoffer mod æbleblad - 

hveps. 

Lagring 

I projektet vil der også blive set på nye 

lagringsteknologier for at kunne udvide 

sæsonen med konkurrencedygtige kvalitetsæbler 

og dermed øge forbrugernes 

købelyst. Dynamisk reguleret luftsammensætning 

(DCA) er en ny lagringsteknologi, 

som mindsker æblernes ånding og 

forbedrer hyldelivet for økologiske æbler. 

DCA kan desuden reducere mængden af 

lagersygdomme og dermed give mindre 

frasortering efter lagring. 

Målet 

Resultaterne fra ’Fruitgrowth’ forventes at 

bidrage til en markedsdreven vækst af 

unikke, friske, øko-æbler af høj værdi produceret 

i rentable produktionssystemer. 

I dag er der 282 hektar med økologiske 

æbleplantager i Danmark. 

1. Organic Research, Development and Demonstra - 

tion (RDD) projekt ’FruitGrowth'. 

VÆKST – Nye løsninger skal sikre fremtidig 

vækst i økologisk æbledyrkning. 


Frostskader i Polen 

De lave temperaturer i begyndelsen af maj forekom ikke kun i 

Danmark men mange steder i Europa, hvor æbletræernes blomstring 

var overstået, og træerne stod med små frugter. De små 

frugter kan skades af frost, for eksempel kan hele eller dele af 

frugtkødet farves brunt, eller huden på frugten kan skades. Meldinger 

om frostskader kommer fra Holland, Belgien, Nord-, 

Midt- og Østtyskland, England, Nordvestpolen, Tjekkiet, Slovakiet 

og Østungarn. Der er ingen skader i Frankrig, Spanien, Italien 

og omkring Bodensøen i Sydtyskland, skriver European Fruitgrowers 

Magazine. 

Værst i Polen 

I Polen var æbletræerne i blomst flere steder de kritiske frostnætter 

i begyndelsen af maj, og det er også her, der meldes om 

laveste temperaturer – ned til minus seks grader i regionerne 

Wielkopolska og Kujawy i det nordvestlige Polen. De lave temperaturer 

har skadet æblerne, uanset sort skriver magasinet. I 

regionerne Zielona Gora, Lower Silesia og Opole i det vestlige 

Polen var temperaturen nede på minus fire graders frost. Men i 

de vigtigste frugtområder i Polen, det vil sige Grojec, Warka, 

Sandomiez, Lublin og Nowy Sacz, kom temperaturen kun ned på 

én til to graders frost, og det har ikke medført større skader. 

Derfor forventer frugtavlerne i disse regioner en normal afgrøde 

af æbler, pærer, kirsebær og blommer og et lidt mindre udbytte 

end i 2010 af jordbær, solbær, ribs, blåbær, stikkelsbær og 

surkirsebær. Der er tilsyneladende ingen skade sket i hindbær og 

aronia. 

Udbytterne af polske industriæbler bliver i år noget mindre end 

normalt, fordi mange gamle æbleplantager havde en ringe 

blomstring i år som følge af alvorlig skurvinfektion i 2010. 

FROSTSKADE - 

Indvendige skader 

i små æbler efter 

frosten i maj. 

Foto: theenglish 

appleman.com 

Faste eller bløde æbler i butikken 

Fastheden af Elstar æbler, der opbevares ved en ’butikstemperatur’ 

på 18ºC, aftager hurtigt. Det viser forsøg, som det hollandske 

konsulentfirma Fruitconsult har lavet for forhandleren af 

SmartFresh, AgroFresh. Umiddelbart efter plukningen, der fandt 

sted mellem 15. og 21. september, havde æblerne en fasthed på 

6,5 kilo per kvadratcentimeter. Efter en god uges tid ved ’butikstemperatur’ 

var fastheden hos en tredjedel af æblerne faldet 

med 1,5 til cirka 5,0 kilo per kvadratcentimeter, hvilket er 

grænsen, hvor forbrugerne opfatter æblerne som bløde. 

Æbler behandlet med SmartFresh bevarer fastheden i længere 

tid. Efter en uge ved 18ºC var fastheden af disse æbler kun faldet 

med 0,5 til 6,0 kilo per kvadratcentimeter, skriver EFM. 

Det hollandske konsulentfirma fandt samme resultat for Jona - 

gold, nemlig at fastheden – uden SmartFresh – faldt med cirka 

ét kilo per kvadratcentimeter efter en uge ved 18ºC. 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011 333 

ÆBLER 

Engelske æbler får et løft i M&S 

Den britiske kæde 

af stormagasiner, 

Marks & Spencer, 

har udformet et 

nyt innovativt 

display specielt 

for engelsk producerede 

æbler. 

Målet er at øge 

salget og ’opdrage’ 

kunderne til at 

få øje på lokale 

produkter. 

Engelske æbler har på den måde modtaget en hjælpende hånd 

for at blive lagt mærke til og solgt bedre. Promoveringen sker 

med en oplyst hyldereklame, der ligner en filmstrimmel. 

Filmstrimlen er pædagogisk og tager kunden med igennem 

dyrkningsproces, høst og kvalitetskontrol for at svare på spørgsmålet: 

’What makes an M&S apple a Perfect Pick?’ 

Varemærket må udelukkende bruges af M&S. Æblerne kommer 

fra plantager af specielt udvalgte avlere, der kan leve op til sloganet: 

’Perfect flavour starts with understanding ripeness’ – 

perfekt smag begynder med at forstå, hvad modenhed er. 

HOLLAND 

Flere bær og pærer, færre æbler 

Hollands areal med frugtavl er faldet med én procent eller 114 

hektar i 2010 i forhold til 2009. Det samlede frugtog bær areal 

er på 19.500 hektar. 

Arealet med æbler er faldet med 450 hektar til 8.682 hektar fra 

2009 til 2010. Æblearealet udgør nu 44 procent af det totale 

frugtog bærareal. 

Arealet med pærer er til gengæld steget i Holland, så pærerne 

nu udgør 41 procent af landets samlede frugtog bærareal. I 

1990 udgjorde pærearealet kun 22 procent af det samlede 

frugtog bærareal. Det seneste år er pærearealet steget med 

190 hektar til 7.989 hektar. 

Også arealet med solbær, ribs, hindbær og brombær er steget, 

så disse kulturer nu fylder 1.553 hektar. Arealet med blommer 

faldt med 15 hektar til 266 hektar i 2010, mens arealet med 

vindruer steg til 160 hektar, skriver Fruitteelt. 

1.000 

hektar 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Æbler Pærer Bær Øvrig frugt 

0 

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 

Figur 1. Udviklingen i Hollands areal med frugt. 

Kilde. Fruitteelt 48, 2010. 

Årstal

ÆBLER 

Lavt niveau af pesticidrester 

i danske æbler 

En plantageundersøgelse 

viser, at der ikke er rester 

efter ikke-godkendte 

midler i danske æbler. 

Alle fund af rester er 

meget lave. 

TEKST: MARIANNE BERTELSEN 

INSTITUT FOR FØDEVARER, AU 

MARIANNE.BERTELSEN@AGRSCI.DK 

FOTO: CONNIE KROGH DAMGAARD 

I årene 2009 og 2010 gennemførte Institut 

for Havebrugsproduktion i samarbejde 

med erhvervet en undersøgelse af forekomsten 

af pesticidrester i danske æbler. 

Undersøgelsen omfattede frugter fra 37 

plantager i 2009 og 26 i 2010, og den repræsenterer 

dermed en tilstrækkelig stor 

FAKTA 

Alle går efter 

færre rester 

- Pesticidrester findes på frugt fra hele 

verden, og der arbejdes fra mange 

sider og i mange lande på at udvikle 

metoder og strategier til at reducere 

restforekomsterne. Udenlandsk erfaring 

inddrages af det danske rådgivningssystem 

og ved internationale 

forskningssamarbejder. 

- På nationalt plan arbejdes der med 

at belyse konsekvenserne af at reducere 

sprøjtningen i den sidste del af 

vækstsæsonen mod at introducere 

alle forhåndenværende hjælpemidler 

og strategier (varsling, feromonforvirring 

og varmtvandsbehandling). 

Sådanne strategier skal hjælpe 

med at reducere restforekomster 

såvel som det samlede forbrug af 

plantebeskyttelsesmidler. 

- Der arbejdes på at forbedre varmtvandsbehandlingen, 

så flere og 

større partier frugt vil kunne behandles. 

- Det undersøges, om nye lagringsteknikker 

kan reducere forekomsten af 

lagersygdomme. 

BARE SPIS – Al forskning viser entydigt, at æbler er et særdeles sundt produkt – også selv om 

æblerne måtte indeholde mikroskopiske pesticidrester, der ligger langt under det niveau, 

der er bedømt sikkert. 

del af erhvervet til at være repræsentativ. 

Prøverne blev indsamlet på samme måde i 

alle plantager. De er taget på første plukkedag 

i sorten Elstar, der er en lagersort 

med stort behov for sygdomsbeskyttelse. 

Da prøveindsamlingerne skete så tæt på 

sidste sprøjtning som muligt, er der tale 

om et ’worst case’ scenarie. 

Hvad er der fundet? 

- Der er ikke fundet rester af pesticider, som 

ikke er tilladt til brug i dansk æbleproduktion. 

Alle har overholdt lovgivningen. 

- Koncentrationen af de fundne pesticidrester 

er meget lav. I begge år lå mere end 

80 procent af de fundne pesticidrester 

under 10 procent af den tilladte grænseværdi 

(MRL). Se figur 1. På nær en enkelt 

undtagelse lå alle rester under 30 procent 

af MRL. Æbleproducenterne lever 

dermed op til de krav, der stilles af myndighederne 

for brug af midlerne. 

- Til gengæld er der rester af ét eller flere 

af de tilladte midler i næsten alle prøver. 

Rester i udenlandske æbler 

I forbindelse med analyserne af de danske 

æbler blev der også i 2010 taget 24 prøver 

af udenlandske æbler. Selv om disse 

prøver ikke er direkte sammenlignelige 


med de danske (forskellige sorter, plukketidspunkter, 

opbevaringsformer med videre), 

giver de alligevel en indikation af forskelle 

og ligheder: 

- Der findes flere forskellige rester på de 

udenlandske æbler, da flere midler er tilladte 

i de respektive lande. Hovedparten 

stammer fra midler, der ikke er godkendt 

i Danmark (hvilket er tilladt, såfremt 

midlet er godkendt til æbler i de respektive 

lande). 

- Også for de udenlandske æbler er der tale 

om, at langt hovedparten af resterne 

er meget lave – typisk under 30 procent 

af det tilladte. 

Omfanget af rester varierer meget, både 

mellem og indenfor lande, men der er rester 

i næsten alle prøver, som det også var 

FAKTA 

Det maksimale 

restindhold 

Pesticidrester bliver målt i forhold til 

det maksimale restindhold, som på 

engelsk hedder Maksimum Residue 

Limit (MRL). Det maksimale restindhold, 

MRL, relaterer til, hvor stor 

restkoncentration der må være, hvis 

midlet er brugt efter god sprøjtepraksis 

(overholdelse af sprøjtefrister 

med videre). MRL-grænsen er i 

alle tilfælde lavere end den ud fra et 

sundhedssynspunkt fastsatte acceptable 

daglige dosis. Frugter med pe - 

sticidrester under MRL-grænsen er 

derfor sundhedsmæssigt uproblematiske. 

Procent fund 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 1. Indhold af pesticidrester set i forhold til den tilladte grænseværdi. 

tilfældet i de danske. I gennemsnit er der 

lidt flere rester per prøve i den udenlandske 

frugt end i den danske, men forskellen 

er mindre end forventet (cirka 25 procent 

forskel). 

Derfor bliver der sprøjtet 

- Der findes et stort antal insekter og 

svampesygdomme, som holder lige så 

meget af æbler som mennesket. Nogle 

laver ’kun’ kosmetiske skader, som et lille 

mindretal af forbrugerne måske ville 

kunne acceptere, mens andres angreb tilintetgør 

frugten. Dermed mister frugtavleren 

sit levebrød og forbrugeren adgang 

til billig, frisk frugt. 


2009 

2010 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 100+ 

Procent af den maksimalt tilladte grænseværdi (MRL) 

MRL 

ÆBLER 

Analyse af danske æbler i 2009 og 2010 viser, at mere end 80 procent af de fundne 

rester ligger under 10 procent af den tilladte grænseværdi (MRL). Omkring 20 

procent af restfundene ligger på detektionsgrænsen, som er 0,01 milligram per kilo. 

Æbler uden brunfarvning - med eller uden GMO 

Skærer man et æble over og lader det ligge 

et stykke tid, bliver det mere eller mindre 

lysebrunt. Farven afhænger af mængden 

af enzymer og antioxidanter, der reagerer 

med luftens ilt. 

Ved hjælp af genteknologi vil det canadiske 

biotekselskab Okanagan Speciality 

Fruits gerne snart lancere et æble, som ikke 

farves brunt, når det skæres i stykker, 

eller hvis det får en trykskade. Teknologien 

er mulig at gennemføre på alle æblesorter, 

og æblernes smag ændrer sig ikke, skriver 

foodnavigator-usa.com. I Australien har 

forskere anvendt den samme teknik på 

kartofler. 

Æbler uden brunfarvning er især til fordel 

for industrien, der producerer skåret frugt. 

Det vil være nemmere at arbejde med og 

give et mindre spild. Det canadiske firma 

forhandler i øjeblikket med fødevaremyn- 

dighederne i USA om en tilladelse til at 

sælge de bruningsfri GMO-æbler på det 

amerikanske marked. 

Uden GMO 

I mellem tiden har canadiske forskere fra 

Agriculture and Agri Food afprøvet en række 

eksisterende æblesorters tendens til 

brunfarvning. Specielt én ny sort skiller sig 

ud og bliver ikke brun, selv i forsøg, hvor 

skiverne først er skyllet i vand og derefter 

placeret i lynlås-poser på køl i op til tre 

uger. Sorten hedder Eden og er en krydsning 

mellem Linda og Jonamac, skriver 

EFM. Det gør æblet egent til salater, snack 

med mere. Æblet har grøn bund med cirka 

50 procent rød farve, og frugten ligner et 

McIntosh æble. Æblet er sprødt, saftigt og 

med god fasthed og aroma. Høsttidspunktet 

i Canada ligger i slutningen af septem- 

- Æbletræer har en lang levetid på det 

sted, de er plantet. Det giver gode muligheder 

for opformering af svampe og skadedyr 

og ingen mulighed for at flytte til 

en anden mark, når problemerne bliver 

store (som man kan i grønsags- eller 

landbrugsproduktion). 

- Økologisk æbleproduktion udgør fortsat 

en meget lille del af produktionen. Udfordringerne 

er de samme, men med færre 

effektive bekæmpelsesmidler at gøre godt 

med. Danske økologer har langt færre 

midler til rådighed end deres udenlandske 

kolleger. Derfor er udbytterne meget lavere 

i økologisk æbleproduktion, og prisen 

for frugten tilsvarende meget højere.l 

ber – i Europa vil det nok være 14 dage 

tidligere. Æblet kan lagres i kølerum i fire 

til fem måneder. 

BRUN – Der er stor forskel på æblesorter, 

hvor hurtigt de brunes af luftens ilt.

GULERØDDER 

Nye spiseoplevelser 

med farvede gulerødder 

Skal efterspørgslen på 

farvede rodfrugter øges, 

kræver det, at forbrugerne 

oplyses om, hvordan disse 

produkter kan anvendes i 

køkkenet. I denne artikel 

fortæller vi om spisekvaliteten 

af gulerødder, og 

hvad forbrugerne især skal 

være opmærksomme på i 

forbindelse med anvendelse 

af farvede gulerødder. 

TEKST: MERETE EDELENBOS, SIDSEL JENSEN OG 

VIBE BACH, INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, 

AARHUS UNIVERSITET 

MERETE.EDELENBOS@AGRSCI.DK 

Erfaringer med tomater viser, at jo større 

og mangeartet udbuddet er, jo større er 

forbruget. Derfor er det oplagt at øge udbuddet 

af farvede rodfrugter for at få danskerne 

til at spise flere grønsager. Men det 

er ikke uvæsentligt, hvordan nye råvarer 

introduceres, og hvilken information forbrugerne 

får om dem. Resultater fra forskningsprojektet 

’Gourmetroots’ viser, at 

rodfrugters kvalitet og karakter varierer 

med sort og tilberedningsform. I Frugt & 

Grønt nr. 1 2011 skrev vi om spisekvaliteten 

af rødbeder og jordskokker før og efter 

tilberedning. I denne artikel har vi fokus på 

de farvede gulerødder. 

Nye oplevelser med farvede gulerødder 

Gulerødder kan være hvide, gule, orange, 

røde og lilla. De gule, orange og røde farver 

skyldes karotenoider, mens den lilla farve 

skyldes anthocyaniner. Karotenoider findes 

i de fleste frugter og grønsager. For eksempel 

skyldes den orange farve i gulerødder, 

at roden har et højt indhold af α- og 

β-karoten. α- og β-karoten er også årsag 

til den orange gulerods høje provitamin Aindhold, 

da disse karotener omdannes til 

A-vitamin i kroppen. Et andet eksempel er 

den røde gulerod, der indeholder lycopen, 

som også er et karotenoid. Lycopen findes 

naturligt i tomat i store mængder, hvor 

karotenoidet er årsag til tomatens røde 

FARVEDE GULERØDDER – Fra venstre: Gul: Mello Yello; rød: Nutri Red (dyrkes ikke 

kommercielt i Danmark); hvid: White Satin; orange: Bolero. Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn. 

farve. Nogle få grønsager indeholder ingen 

karotenoider som for eksempel hvide gulerødder. 

Forbrugerne skal vide mere 

Karotenoider er meget stabile farvestoffer, 

og de ændrer ikke farve, selvom grønsa- 

gerne bliver kogt, bagt eller stegt. Faktisk 

bliver karotenoid-farven mere intens ved 

kogning og lynstegning, fordi luften imellem 

cellevæggene drives ud under opvarmningen. 

Det er meget vigtigt at oplyse 

forbrugerne om, at de gule, hvide og 

røde farver i gulerødder skyldes naturlige 


FARVEDE SKIVER – Fra venstre: Lilla-orange: 

Purple Haze; gul: Mello Yello; orange: Nipomo; 

hvid: White Satin. 

Foto: Jens Michael Madsen. 

farvestoffer og ikke tilsætningsstoffer. Det 

er også vigtigt at oplyse forbrugerne om, 

hvordan farvede gulerødder skal tilberedes, 

så rødderne ikke mister farven undervejs. 

Det kan nemt ske, hvis for eksempel 

lilla-orange gulerødder koges. Disse gulerødder 

indeholder blåviolette og lilla anthocyaniner, 

som udludes og går i stykker 

ved kogning, fordi anthocyaniner er vandopløselige 

og ustabile i almindeligt postevand. 

Derfor bør der tilsættes citron eller 

eddike til kogevandet for at beskytte farven, 

når blåviolette og lilla gulerødder koges. 

Det bedste er imidlertid at anvende 

lilla-orange eller lilla gulerødder rå eller 

kun koge eller lynstege dem kortvarigt for 

at bevare farven. 

Hvad siger de gastronomstuderende? 

For at få et større kendskab til spisekvaliteten 

af farvede gulerødder igangsatte vi i 

februar 2011 en undersøgelse af fem sorters 

egnethed i to tilberedninger på Levnedsmiddelskolen 

i Svendborg. I undersøgelsen 

indgik tre orange sorter: Bolero, 

Nipomo og Brest; en gul: Mello Yello; og en 

hvid: White Satin. Gulerødderne blev bedømt 

af 29 ernæringsassistent- og gastronomstuderende. 

Eleverne fik udleveret 

råvarer, tilberedningsvejledning samt bedømmelsesskemaer. 

Forud for undersøgelsen 

fik de en times introduktion til selve 

undersøgelsen. Undersøgelsen var delt i to. 

Første del, hvor cirka en tredjedel af eleverne 

tilberedte prøver til to andre elever 

på holdet og en anden del, hvor prøverne 

blev bedømt. Alle gulerødder blev skrællet 

og udskåret i ½ centimeter tykke skiver og 

>>> 

Rå gulerod 

Saftighed* 

Kogt gulerod 

Skarp smag 

Blødhed 

Sprødhed 

Vandethed 

Fad smag 

Orange farve* 

9 

GULERØDDER 

Figur 1. Sensorisk bedømmelse af rå og kogt gulerod. Gulerødderne blev bedømt ved stuetemperatur 

på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mindst og 9 er mest. 

* Statistisk sikker forskel mellem sorterne. 


6 

3 

0 

Bitterhed 

Orange farve* 

9 

6 

3 

0 

Bitterhed* 

Gulerodssmag* 

Sødhed* 

Terpensmag 

Gulerodssmag* 

Sødhed* 

Terpensmag 

Bolero Nipomo Brest Mello Yello White Satin

GULERØDDER 

Egnethed 

serveret rå eller kogte i kodede bægre. 

Prøverne blev vurderet for intensitet og 

egnethed ved stuetemperatur på en skala 

fra 1 til 9, hvor 1 er mindst og 9 er mest. 

Gulerødder er delt i to lejre 

I figur 1 ses karaktererne for rå og kogte 

gulerødder. Der var statistisk sikker forskel 

mellem sorterne med hensyn til orange 

farve, gulerodssmag og sødhed for både rå 

og kogte gulerødder. Som ventet blev de 

orange sorter Bolero, Nipomo og Brest 

vurderet højest for orange farve i forhold 

til hvid White Satin og gul Mello Yello 

(figur 1). De orange sorter blev generelt 

vurderet højest for gulerodssmag og 

sødhed, dog ikke sorten Brest, der blev vurderet 

lavere som rå for sødhed, men på 

samme niveau som Bolero og Nipomo efter 

kogning. Det var især overraskende, at 

sorten White Satin blev bedømt lavere for 

gulerodssmag og sødhed end de orange 

sorter, da White Satin tidligere er blevet 

bedømt på linje med Bolero og andre 

orange gulerodssorter i gulerodssmag og 

sødhed. Det var også overraskende, at 

FAKTA 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 2. Egnethed af fem sorter af gulerod tilberedt rå og kogt. Egnethed er bedømt af 29 ernæringsassistent- og gastronomstuderende 

på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mindst og 9 er mest. 

Gourmetroots 

Forskningsprojektet Gourmetroots 

er støttet af Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri, 

Litteraturliste kan fås ved forfatterne. 

Læs mere om projektet på: 

www.gourmetroots.dk. 

Bolero Nipomo Brest Mello Yello White Satin 

White Satin efter kogning blev bedømt 

mest bitter af alle sorter (figur 1 nederst). 

Ud fra elevernes brug af karakterskalaen 

kunne vi se, at de udnyttede hele skalaen i 

deres bedømmelser af orange farve, gulerodssmag, 

sødhed og sprødhed. Det resultat 

kan tyde på, at eleverne er vant til at 

bruge disse egenskaber, når de selv skal 

vurdere gulerodskvalitet. Producenter kan 

derfor med fordel bruge disse egenskaber 

til at vurdere og formidle kvalitet af gulerødder 

til de danske forbrugere. 

Hvad egner farvede gulerødder sig til? 

Generelt blev de orange gulerødder bedømt 

mere egnet rå og kogt end gul og 

hvid gulerod, og de rå gulerødder blev bedømt 

mere egnet end de kogte, idet de fik 

højere karakterer i egnethedsundersøgelsen 

(figur 2). Undersøgelsen var tilrettelagt 

således, at eleverne bedømte de rå 

prøver, dernæst de kogte. Det er med dette 

forbehold, at vi har set på resultaterne 

på tværs af tilberedningerne. Undersøgelsen 

viste, at der især var stor forskel på 

bedømmelserne af sorten White Satin rå 

og kogt. White Satin fik rå karakteren 5,3, 

og kogt karakteren 3,9. Det omvendte resultat 

blev fundet i Mello Yello, der rå fik 

karakteren 4,7 og kogt 5,0. Med hensyn til 

de enkelte egenskaber, som gik igennem 

både i de rå og kogte prøver, blev alle rå, 

orange gulerødder bedømt højere i gulerodssmag 

og sødhed end de tilsvarende 

kogte prøver (figur 1). De rå prøver blev 

også bedømt højere i egnethed end de 

kogte prøver (figur 2). Disse resultater kan 

forklares ved, at en del af aromaen forsvinder 

under kogningen med dampen, og 

at aroma- og sukkerstoffer udludes til kogevandet. 

Det omvendte resultat blev fun- 

det for egenskaben orange farve. Her blev 

de orange gulerødder vurderet lavere for 

orange farve før som efter kogning. Dette 

resultat kan forklares ved, at den orange 

farve tiltager i intensitet under opvarmning, 

fordi luften mellem cellerne forsvinder 

under kogning. 

Forbrugerinformation er vigtig 

Elevernes bedømmelser kan sammenlignes 

med en kritisk forbrugers vurdering, 

idet eleverne har en særlig viden indenfor 

fødevareområdet i kraft af deres uddannelse. 

Selvom prøverne var kodet, var det 

muligt for eleverne at identificere nogle af 

gulerødderne alene ud fra produktfarven. 

Det ville være interessant at undersøge, 

om vi fik samme svar, hvis eleverne ikke 

kunne skelne mellem gulerodsprøverne 

alene ud fra produktfarven. 

Vores resultater viser, at der er forskel i egnetheden 

af farvede gulerødder i køkkenet. 

Derfor er der et behov for en specifik 

information til forbrugerne om, hvordan 

farvede gulerødder kan anvendes i husholdningen. 

Det kan være information om, 

at hvide gulerødder med fordel kan anvendes 

rå, og at gule gulerødder egner sig til 

tilberedning. Selvom lilla-orange gulerødder 

ikke indgik i undersøgelsen, ved vi fra 

tidligere, at lilla gulerødder især egner sig 

til at blive anvendt rå på grund af røddernes 

indhold af anthocyaniner. Formålet 

med information til forbrugerne er at afstemme 

forbrugernes forventninger. Detailhandlen 

har meldt ud, at de gerne vil 

lancere nye varianter af rodfrugter. Her må 

producenter og detailhandel gå foran med 

den nødvendige information, så forbrugerne 

får de bedste forudsætninger for at 

bruge de nye råvarer i køkkenet. l 

338 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2011 

RÅ 

KOGT

Biologisk bekæmpelse 

af majshalvmøllet 

Majshalvmøllet er et nyt 

skadedyr i danske majsmarker 

observeret første 

gang i Danmark i 2010. I 

Frugt & Grønt nr. 6 var der 

en artikel om møllet. Denne 

artikel vil koncentrere 

sig om den biologiske bekæmpelse 

og mulighederne 

for at benytte denne 

metode i Danmark. 

TEKST: 

ERIK W. HANSEN 

EWH BIOPRODUCTION APS 

ERIK@BIOPRODUCTION.DK 

Trichogramma brassicae, som er en lille 

snyltehveps, er velafprøvet mod majshalvmøllet 

i blandt andet Frankrig og Tyskland, 

hvor den er blevet bekæmpet vellykket i 

årtier. På cirka 20 procent af det franske 

majsareal anvendes i dag Trichogramma 

brassicae. I Schweiz blev kemisk bekæmpelse 

for nogle år tilbage forbudt, efter at 

man havde påvist, at den biologiske metode 

var mindst lige så effektiv som den kemiske. 

Totalt vil T. brassicae blive anvendt 

på over to millioner hektar frilandsafgrøder 

i 2011. 

Trichogramma-snyltehvepse er meget små 

snyltehvepse (0,3-0,5 millimeter), som alle 

er ægparasitoider på sommerfuglearter. 

Det vil sige, at de opsøger og lægger deres 

æg i møllets æg, hvori de gennemfører hele 

deres larveudvikling. Den voksne snyltehveps 

opsøger æg fra mange sommerfuglearter 

og lægger fra et til flere æg i hvert 

PAPKORT – Der ophænges 25 papkort per 

hektar majs, idet kortet skubbes ind over et 

enkelt sommerfugleæg. Snyltehvepselarven 

udvikler sig i og dræber til sidst 

mølægget, så der ikke udvikles en møllarve, 

som ellers ville forårsager skade på afgrøderne. 

Derimod kommer der en til flere 

nye Trichogramma-snyltehvepse ud af 

mølægget, og de fortsætter bekæmpelsen 

ved at opsøge og parasitere skadevoldernes 

æg. Hele udviklingen fra ægget er lagt, 

til at der kommer nye Trichogramma frem, 

er på 10 til 20 dage afhængig af temperaturen. 

25 små papkort er nok 

225.000 Trichogramma til én hektar majs 

bliver leveret på kun 25 små papkort, ’Trichocap 

plus’, som indeholder 9.000 snyltehvepse 

i forskellige stadier (æg, larve og 

puppe). Kortene fordeles jævnt i majsmarken, 

idet kortet skubbes ind over et blad 

og derved fæstnes. Kortet frigiver over fire 

til fem uger nok Trichogramma til at opnå 

en så høj parasitering, at skaden holdes 

under den økonomiske skadetærskel. Da 

det forventes, at majshalvmøllet kun har 

en generation i Danmark i tidsrummet 

medio juni til ultimo juli, vil én udsætning 

omkring medio juli sandsynligvis være tilstrækkeligt. 

Feromonfælder er vigtige 

Det er en nødvendigt at benytte feromonfælder 

til at kortlægge, om der er majshalvmøl 

i marken, og hvornår det starter 

SUKKERMAJS 

SNYLTEHVEPSE – Inden i papkortet er der 9.000 snyltehvepse i forskellige stadier (æg, larve 

og puppe). De nyklækkede snyltehvepse, som frigives over en periode på fire til fem uger, 

kommer ud af små huller i bunden og i siden af kortet. Foto: Stig F. Nielsen. 

på flyvning og dermed æglægning. Så 

snart de første møl er konstateret i feromonfælden, 

skal Trichogramma bestilles 

hjem og sættes ud i løbet af maksimalt en 

uge, da æggene ellers vil nå at blive til larver, 

og dermed ikke kan nås med Trichogramma. 

Omkostningen ved brug 

af Trichogramma 

Prisniveauet for en bekæmpelse forventes 

at blive i omegnen af 1.500 kroner for de 

25 kort. Hertil kommer pris for ophængning 

af kort (15 minutter per hektar) samt 

indkøb af feromonfælder. Hvis der benyttes 

biologisk bekæmpelse af majshalvmøllet, 

og man undlader at sprøjte med insektmidler, 

vil bladlusbekæmpelsen sandsynligvis 

foregå ved hjælp af naturlig bekæmpelse 

af parasitter og prædatorer. 

Herved undgås udgifter til denne bekæmpelse. 

l 

majsblad. Foto: Stig F. Nielsen. TRICHOGRAMMA BRASSICAE. Foto: INRA. 


LØG 

1. DEL 

Langtidsvirkende 

gødninger til løg 

TEKST OG FOTO: 

SILVILAGRONOM FRANCISCO GRANADOS 

NORSK LANDBRUKSRÅDGIVNING OPPLAND 

FRANCISCO.GRANADOS@LR.NO 

Rigtigt valg af gødningstype og mængde 

bliver stadig vigtigere og må prioriteres 

højt, fordi det sikrer produktionen, reducerer 

omkostningerne, er miljøvenlig og bidrager 

til en bæredygtig grønsagsproduktion. 

Rigtigt valg af gødningstype er et aktuelt 

tiltag i IPM – integreret planteværn – 

for at reducere forureningsrisiko og øge 

planternes naturlige modstandskraft. 

Baggrund og problemstilling 

Produktionen af kepaløg i Oppland distriktet 

har et relativt stort omfang og er en af 

de vigtigste grønsagsproduktioner her. Traditionelt 

har man brugt Fullgjødsel® 11-5- 

18 om foråret og to gange Kalksalpeter TM i 

sæsonen som gødskningsstrategi ved 

pH 

Forsøg i Østre Toten i 

Norge med brug af langtidsvirkende 

gødninger til 

kepaløg har vist, at udbyttet 

var markant højere 

i forhold til traditionel 

gødskning med Fullgjødsel 

og kalksalpeter. Brug af 

langtidsvirkende gødninger 

giver samtidig en række 

andre fordele. 

7,3 

6,8 

6,3 

5,8 

Udvikling af pH i jorden for begge gødskningsstrategier 

Traditionel behandling Behandling med E N-26 

6,8 

6,6 

6,6 

6,6 

1. juni 16.aug 9.sep 

Figur 1. Udvikling af pH i jorden i forsøgsled, som er behandlet med 

henholdsvis traditionel gødskningsstrategi og gødskningsstrategi 

med Entec N-26. 

HØST – Forsøgsvært Anton Hveem (t.v.) og assistent Morten Storskogen gør klar til at høste 

løgparcellerne i småparcelforsøget. 

dyrkning af kepaløg på let morænejord. Siden 

2009 er Fullgjødsel 11-5-18 blevet erstattet 

af Fullgjødsel12-4-18. Disse to 

NPK-gødninger og Kalksalpeter indeholder 

en betydelig andel af kvælstoffet i form af 

nitrat. 

Ved sætning af stikløg har løgene kun et 

lille behov for nitrat (hurtigtvirkende N), 

da rodsystemet endnu ikke er begyndt at 

udvikle sig. Planternes behov for næring i 

denne fase bliver primært tilfredsstillet af 

den næring, som er inde i selve stikløget. 

Løg er næringsstofkrævende samtidig 

med, at de har et lille rodsystem. Evnen til 

at dække arealet er dårlig, hvilket betyder, 

at man må have fokus på risikoen for nedvaskning 

af næringsstoffer fra visse gød- 

6,6 

6,5 

ningstyper afhængig af klimaforhold og 

jordtype. 

Planterne har nemt ved at optage nitrat, 

men de kan ikke bruge det direkte. Nitraten 

skal først lagres i bladene, før det omsættes 

til ammonium, så planterne kan 

bruge det i metabolismen. Ved nye gødskningsstrategier 

og ændringer i kvælstofteknologien 

kan planterne udnytte kvælstof 

i form af ammonium. I teorien vil man 

kunne reducere det totale kvælstofbehov 

og dermed reducere det totale input i produktionen. 

Kan vi reducere nitratforureningen ved at 

ændre gødskningskonceptet ved dyrkning 

af kepaløg på lette jorder? Kan vi dyrke kepaløg 

på let jord, uden at tænke på at skul- 


Analyseværdi mg/100g 

8 

6 

4 

2 

0 

Ammonium i jorden for hvert led i løbet af sæsonen 

1. juni 16. aug. 9. sep. 

Dato for jordprøvetagning 

Figur 2. Ammoniumindholdet i jorden i løbet af sæsonen. 

Traditionel 

behandling 

Behandling 

med E N-26

100 % 

80 % 

60 % 

40 % 

20 % 

0 % 

Udvikling af tilgængeligt ammonium i sæsonen 

(relativ forskel mellem gødskningsstrategier) 

1. juni 16. aug. 9. sep. 

le dele gødskningen af nitratholdige gødningstyper, 

samtidig med at vi kan reducere 

den totale mængde kvælstof, som 

tilføres om foråret? Kan vi tilmed forbedre 

løgkvaliteten uden at miste udbytte? 

Sådan en række spørgsmål har motiveret 

os til at arbejde med langtidsvirkende 

kvælstofgødninger ved dyrkning af løg på 

let jord. 

Gødskningsstrategi med Entec N-26 

Entec® er et relativ nyt gødskningskoncept 

baseret på langtidsvirkende kvælstof - 

gødning. Denne gødningstype indeholder 

molekylet DMPP (3,4-dimetilpirazolfosfat), 

som forsinker den naturlige omdannelse 

af ammonium via nitrit til nitrat ved 

en selektiv hæmning af den nitrificerende 

bakterie (nitrosomas) over en periode på 

fire til ti uger. Det gør Entec til en langsomt 

virkende gødningstype. Målet med 

denne kvælstofteknologi er at reducere 

nitratindholdet i råvarerne, men også at 

Traditionel behandling Behandling med E N-26 

Figur 3. Udvikling af tilgængeligt ammonium i sæsonen. 

FAKTA 

Forsøg med langtidsvirkende gødninger 

Forsøgsarbejdet med langtidsvirkende 

gødninger i løg blev gennemført mellem 

2005 og 2009 af Norsk Landbruksrådgiving 

Oppland i samarbejde med Fylkesmannens 

Landbruksavdeling (FMLA), 

Norsk Gartnerforbundet (NGF) og lokale 

løgpakkerier (Hveem Nord Østre A/S 

og Toten Løkpakkeri A/S). 

I denne artikel omtales det første års 

forsøg med løg i småparceller, mens der 

i Frugt & Grønt nr. 9 2011 bliver bragt 

Tabel 1 

TRADITIONEL – Løg fra parcel med tradi - 

tionel gødskningsstrategi i løg: Fullgjødsel 

11-5-18 + 2 x eftergødskning med Kalksalpeter. 

en omtale af forsøg med langtidsvirkende 

gødninger i storparceller. 

Materialer og metoder 

Forsøgsparcellen på 70 kvadratmeter 

blev designet med to behandlinger og 

tre gentagelser med værnerækker i kanten. 

Løgsorten Summit blev sat i slutningen 

af april (2005) på let morænejord. 

Traditionel gødskningsstrategi baseret 

på Fullgjødsel 11-5-18 og Kalksal- 


LØG 

reducere risikoen for udvaskning af nitrat 

samtidig med, at kvalitet og udbytte bevares. 

pH og ammonium i jorden 

På figur 1 kan man se, hvordan pH i jorden 

har udviklet sig i løbet af sæsonen. Ud fra 

disse tal ser vi ingen ændringer i pH-udviklingen 

ved brug af strategien med Entec, 

mens der ses en tendens til forsuring 

af jorden ved brug af traditionel strategi 

baseret på brug af Fullgjødsel og Kalksalpeter. 

Figur 2 og 3 viser, hvordan ammoniumindholdet 

har været i jorden. Ammonium er 

blevet målt som tilgængeligt ammonium. 

>>> 

ENTEC – Løg fra parcel med gødsknings - 

strategi med Entec N-26. 

peter blev sammenlignet med en strategi 

med Entec®N-26. Mængden af gødning 

blev beregnet og justeret ud fra 

jordbundsanalyser og forfrugt. Tabel 1 

giver en oversigt over gødskningsstrategi 

i forsøgsmarken. 

Der blev taget jordprøver på tre forskellige 

tidspunkter i vækstsæsonen og i 

begge behandlinger for at følge med udviklingen 

af både pH og kvælstof i jorden. 

Gødskningsstrategi i forsøgsmark med kepaløg, 2005. Mængder angivet per 1.000 m 2 (= 1 daa). 

Led Behandling Afprøvede gødskningsstrategier 

Forårsgødskning Eftergødskning i sæsonen 

1 Strategi med Entec N-26 51 kg Entec N-26 + 75 kg Opti-PTM (P-8) + 33,7 kg Kalisulfat Ingen 

2 Traditionel strategi 80 kg Fullgjødsel 11-5-18 2 x 20 kg Kalksalpeter

LØG 

Figur 2 viser analyseværdien (mg/100 g) 

af ammonium analyseret i jorden på tre 

forskellige tidspunkter i sæsonen. I juni, 

cirka syv uger efter grundgødskning, har vi 

et højere indhold af ammonium i jorden, 

dér hvor der blev behandlet med traditionel 

gødskningsstrategi. Dette er normalt 

efter ammoniumindholdet i Fullgjødsel. 

Ved høst ser vi, at der er et højere indhold 

af ammonium i jorden, hvor blev behandlet 

med Entec i forhold til i jorden som 

blev behandlet traditionelt. 

Figur 3 viser den relative forskel i tilgængeligt 

ammonium i løbet af sæsonen i hver 

af de to gødskningsstrategier, som blev 

testet. Her ses det, at leddet behandlet 

med Entec har en højere tilgængelighed af 

ammonium i forhold til leddet, som blev 

behandlet med traditionel gødskningsstrategi. 

Dette er specielt interessant ved afslutningen 

af sæsonen, hvor det ser ud til, 

at afgrøden på den mark, som blevet behandlet 

med Entec, ikke går tom for tilgængeligt 

kvælstof (ammonium) så tidlig, 

som i den anden. 

Kvalitet og udbytte 

Tabel 2 viser registreringer af kvalitetsparametre 

ved frilægning (den 23. august). Vi 

har i løbet af hele vækstsæsonen registreret 

en meget friskere farve på løgnene behandlet 

med Entec, end på løg som blev 

behandlet traditionelt. Ved optagning har 

vi også registreret en bedre afmodning hos 

løg, som blev behandlet med Entec N-26. 

Figur 5 viser bruttoudbytte per 1.000 kvadratmeter 

i de forskellige parceller og gennemsnit 

ved optagning den 9. september. 

Løgene blev taget ud af lageret og sorteret 

den 21. februar. Tabel 3 viser resultater efter 

lagring. 

Vi ser en klar udbyttestigning, dér hvor der 

er anvendt Entec N-26. Figur 6 viser udbyttet 

i høstparcellerne for begge gødskningsstrategier, 

som blev testet. 

Resultaterne viser et betydeligt højere udbytte 

af løg i størrelsen over 70 millimeter 

og et jævnere udbytte i størrelsen mellem 

65 og 70 millimeter i de parceller, som 

blev behandlet med Entec. Både i bruttoudbytte, 

nettoudbytte og ensartethed viser 

tallene forskel ved brug af Entec. l 

Tabel 3 

Tabel 2 

Registreringer i mark ved fritlægning og indlagring. 

Behandling Antal stok Ved frilægning Ved indlagring 

Grøn farve Topfald Bruttoudbytte 

(1-9, 9 = mest grøn) (procent) Kg/høsteparcel 1 

Traditionelt 0 2 80 36,5 



Entec N-26 0 3 80 48,0 

Entec N-26 0 4 95 49,9 

Entec N-26 0 4 90 48,3 

1. Høstparcel = 4 m x 1,6 m. 

Resultater efter lagring og sortering af kepaløg 

Behandling Ved udtagning Størrelsessortering (kg) Frasorteret Spiret Skalkvalitet 1-9 1 

Bemærkning 

Kg før sortering > 70 mm 65-70 mm < 65 mm Kg Stk. 

Entec N-26 43,2 27,5 6,7 9,0 0 7-8 

Entec N-26 45,6 25,8 8,7 10,9 0,2 0 8 

Entec N-26 43,4 26,3 8,7 8,4 0 7-8 

Traditionelt 32,1 12,8 5,8 13,3 0,2 0 7 1 stk. m. gråskimmel 

Traditionelt 33,3 13,0 7,3 13,0 0 6 

Traditionelt 37,0 14,0 13,5 9,3 0,15 2 7-8 1 stk. m. gråskimmel 

1. 1-9: 1 = alle løg med skadet skal; 9 = alle løg uden skader. 

Brutto udbytte kg/1.000 m 2 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

Traditionelt 

Traditionelt 

Traditionelt 

Gennemsnit 

traditionelt 


3.944,4 

Entec N-26 

Behandlinger 

Entec N-26 

Entec N-26 

Gennemsnit 

Entec N-26 

Figur 5. Bruttoudbytte per parcel og i gennemsnit per 1.000 m 2 ved indlagring. 

Udbytte i kg / 9,6 m 2 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Udbytte per parcel og gennemsnit 

5.074,6 

(1) > 70mm (2) 65-70mm (3)

Forspildt mulighed 

Lørdag den 18. juni inviterede 

en række virksomheder, 

der leverer produkter 

til Dansk Supermarkeds 

koncept ’Min Danske 

Gartner’, til åbent hus. 

Forbrugerne havde mulighed 

for se og høre og ikke 

mindst stille spørgsmål om 

produktionen af grønsager. 

Kun ganske få benyttede 

muligheden! 


STIG F. NIELSEN 


Gårdspladsen var revet, der var sat toiletvogne 

op og en bus holdt klar til at køre 

besøgene en tur i marken på Yding Grønt, 

som var én ud af otte grønsagsbedrifter, 

der holdt åbent hus lørdag den 18. juni. 

Bussen kunne hurtigt sendes tilbage, og 

toiletvognene kom ikke i brug, idet kun 25 

forbrugere benyttede sig af tilbuddet om 

at besøge Yding Grønt. 

Set i lyset af den seneste tids intense debat 

om E. coli i grønsager og fødevaresikkerhed 

generelt er det overraskende, at ikke 

flere forbrugere lod sig friste af tilbuddet 

om at besøge en grønsagsproducent. 

Der kan være mange årsager til den manglende 

opbakning: Vejret, som truede med 

regn, eller andre tilbud om aktiviteter for 

målgruppen – den nysgerrige forbruger. 

Arrangementet har været annonceret i tilbudsaviserne 

fra Føtex og Bilka, via skilte i 

butikkerne og ved små sedler i nogle af 

produkterne. 

Fødevaresikkerhed i centrum 

- Forbrugerne i Danmark har tillid til de 

danske produkter, fastslår Søren Flink 

Madsen, som dog godt har kunnet mærke 

en vis afmatning i afsætningen af sine baby 

leaves. Det har været nødvendigt at destruere 

salat under Plantedirektoratets 

overvågning, men Søren har ingen forventninger 

om, at den erstatning, der er 

sat i udsigt, vil dække de faktiske tab. Dér, 

hvor virksomheden er hårdest ramt, er på 

eksporten til Rusland, som er helt stoppet. 

Under rundvisningen bliver der lagt stor 

vægt på at fortælle om fødevaresikkerheden 

fra hurtig nedkøling over stikprøve- 

tagning for indhold af pesticidrester, nitrat 

og bakterier, brug af metaldetektor og 

sporbarhed til den enkelte mark. 

- Er virksomheden certificeret, spørger en 

interesseret forbruger, hvilket giver Søren 

mulighed for at forklare om GLOBALG.A.P. 

og fortælle om de forskellige myndigheders 

kontrolbesøg. 

- Det er rimelig nok, at vi bliver kontrolleret, 

konstaterer Søren Flink Madsen. – Vi 

arbejder med fødevarer, der bliver indtaget 

uforarbejdet, som de er. 

Spørgelystne forbrugere 

I marken fortæller driftsleder Anton Storgaard 

om selve produktionen og viser flere 

af de mange typer afgrøder, som står på 

bedene. Han opfordrer til at prøvesmage 

de forskellige blade. Anton fremhæver en 

nyhed, hvid raps, der ikke er så modtagelig 

overfor skadedyr, som mange andre korsblomstrede 

afgrøder er. 

Spørgelysten er stor, og spørgsmålene 

spænder vidt fra selve produktionen med 

etablering og brug af gødning og pesticider 

og videre over fødevaresikkerhed så 

som krav til vandingsvand og risikoen for 

fugleklatter. 

Deres udsendte ’fanger’ en familie fra Vejle 

for at høre, hvad der overraskede dem 

mest ved besøget. 

- At der var så koldt i kølerummet, svarer 

Kristian uden betænkningstid med jakkens 

hætte trukket godt ned over ørene. Kristian, 

som er 13 år, er på rundvisning sam- 

ÅBENT HUS 

NYSGERRIGE - Driftsleder Anton Storgaard, Yding Grønt, fortæller om produktionen af 

baby leaves og svarer på spørgsmål fra den lille gruppe forbrugerne. 

men med sine forældre, Gitte og Knud. 

- Jeg troede egentlig, at bladene blev vasket, 

svarer Knud, som til dagligt arbejder i 

en kantine og kender Yding Grønts produkter 

i forvejen. – Så det er klart, at det 

er vigtigt at få dem vasket, inden man spiser 

dem. l 

FAKTA 

Min Danske Gartner 

Konceptet har til formål at øge opmærksomheden 

på dansk producerede 

frugter og grønsager samt at 

fremhæve dansk håndværk, når det 

er bedst. Der er udvalgt en række 

gartnere, som leverer produkter af 

høj kvalitet og har mange års erfaring 

med dyrkning. I de fleste tilfælde 

er der tale om familiegartnerier. 

Serien føres kun i Føtex, Føtex Food, 

Salling og Bilka. 

Åbnet Hus arrangementet den 18. 

juni blev tilbudt af Alfred Pedersen & 

Søn (30), A.P. Grønt (25), Gyldensteen 

Gods (0), Lykkegården (0), Rosborg 

Krydderurter (40), Tvedemose 

Champignon (0), Varpelev Tomater 

(100) og Yding Grønt (25). Tallet i 

parentes angiver antal besøgende. 

Læs mere på www.mindanskegartner.dk. 


GULERØDDER 

’Suppen blev min skæbne’ 

Grønsagsproducent 

Emmanuel Perrier kigger 

med et skævt smil ud 

over sit nybyggede suppekøkken 

og tænker over, 

hvordan han er blevet 

Rhône-Alpes største 

producent af økologisk 

grønsagssuppe. 


NIELS NØRSKOV 

ØKOLOGI, VIDENCENTRET 

FOR LANDBRUG 

NEN@VFL.DK 

Nattefrosten slipper sit tag, mens solen 

står op over den lille gård i Peaugres. Vi er 

på vej ind til en af de mest nytænkende 

økologer i Rhône-Alpes. Her på den vestlige 

bred af Rhône floden driver Emmanuel 

og hans kone Christine en lille grønsagsbedrift 

på 7,5 hektar. På trods af den relativt 

begrænsede størrelse har de formået at 

skabe en bemærkelsesværdig succeshistorie, 

nemlig en enestående produktion af 

grønsagssuppe. 

Fransk økoboom 

Rhône-Alpes regionen er beliggende i det 

øst-sydøstlige Frankrig. Det strækker sig 

fra Alperne i øst og til det centrale Auvergne 

i vest. I denne region oplever man det 

franske øko-boom. I området omkring Valence 

(mellem Lyon og Provence) blomstrer 

økologien, mange lægger om og masser 

af nye produkter ser dagens lys. Til 

trods for at kun cirka én procent af landbrugsarealet 

er økologisk i Frankrig, har 

man formået i flere områder af Rhône-Alpes 

at komme op på otte til ni procent. 

Mange af disse økologer har relativt små 

bedrifter, og har derfor valgt en produk - 

tionsform, hvor specialproduktion af høj - 

kvalitetsprodukter er i højsædet. Emmanuel 

er en af disse. 

Emmanuel købte gården i 1998 og lagde 

gården om i 2002. Han var dermed en af 

de første økologer i området. Baggrunden 

for omlægningen var primært, at han ikke 

brød sig om brugen af pesticider. Han ville 

gerne dyrke topkvalitet, og det er ifølge 

ham ikke foreneligt med brugen af giftstoffer. 

I 2002 var målet at dyrke en række afgrøder 

på friland og afsætte disse til et lokalt 

SUPPEGRYDER - Emmanuel Perrier foran sine suppegryder. 

kollektiv med butik og grossisthandel i den 

nærliggende storby. Hans markdrift bestod 

primært af kartofler, græskar, gulerødder, 

tomater samt en lokal specialitet 

kardon (beslægtet med artiskok og ligner 

en forvokset blegselleri). Over tid begyndte 

han at afsætte direkte til en række lokale 

købmænd og helsebutikker, og fra 

2005 blev aftalen med kollektivet opsagt. 

Emmanuel afsatte selv sine grønsager til 

lokale butikker. Systemet var opsat til levering 

to gange om ugen på faste dage. 

Butikkerne telefonerede ordrerne ind, som 

blev pakket på paller. Derefter blev varen 

leveret af en lokal fragtmand, som kørte 

disse faste leveringsruter. 

Mere forarbejdning, tak 

Emmanuel kunne i og for sig have forsat 

med denne produktion og fremgangsmå- 

LANG HOLDBARHED - Flaskerne med suppe 

klar til sterilisering. 

de, hvis ikke han var kommet i dialog med 

flere af butiksejerne. De efterlyste flere 

forarbejdede produkter, og Emmanuel fik 

en ide. Han havde nu i mange år nydt sin 

kones fortræffelige grønsagssupper, og nu 

var tiden kommet til, at andre også skulle 

nyde herlighederne. Til historien skal der 

tilføjes, at grønsagssuppe er en populær 

lokal spise, hvorfor den måtte forventes at 

have en kundekreds fra første færd. 

I 2007 begyndte han og Christine at eksperimentere 

med opskrifter samt at etablere 

et lille produktionskøkken. Allerede i 

de første forsøg med afsætning fik de rigtig 

god kritik, og supperne gik som varmt 

brød. Emmanuel havde fra start af bestemt 

sig for, at supperne skulle være så 

billige, at de kunne anvendes som hverdagsmad, 

men af rigtig god kvalitet. 

I 2008 gik de i gang med at bygge et produktionskøkken. 

Der var mange udfordringer 

med hensyn til indretning, men de fik 

etableret en god dialog med myndighederne, 

således at alle lovmæssige krav 

kunne overholdes. Produktionsbygningen 

blev på ikke mindre end 350 kvadratmeter, 

men indeholdt så også rengøringsrum, sluse 

til køkken, produktionskøkken med aftapningsområde, 

steriliseringsrum, etiketterings- 

og pakningsrum samt lager til 

råvarer og lager til færdige produkter. Det 

tog tid at få kombineret de lovmæssige 

krav med en hensigtsmæssig indretning i 

forhold til den daglige arbejdsgang. 

Køkkenet består af traditionelle industrikøkken 

maskiner, og det samme gælder 


aftapning og etikettering og pakning. Derimod 

var den største udfordring sterilisa - 

tionsprocessen og maskinen. Det tog et år 

og 50.000 euro at udvikle den rigtige maskine. 

Det skete sammen med en lokal ingeniør, 

som den kommunale iværksætterindsats 

havde sat ham i forbindelse med. 

Lang holdbarhed 

Supper i Rhône-Alpes sælges traditionelt i 

én liters glasflasker, og som økolog havde 

han ikke nogle nemme udveje med hensyn 

til konservering. Emmanuel måtte opfinde 

et system, hvor flaskerne efter påfyldning 

blev helt sterile, pasteuriserede, samt fik 

vakuum i flasken (psst-lyd, når låget skrues 

af). Løsningen blev en slags kæmpe 

trykkoger. Emmanuel nedsænker et kæmpenet, 

hvor der kan være 270 flasker. Låget 

forsegles, og temperaturen hæves over 45 

minutter til 116 grader. Denne temperatur 

holdes i 15 minutter, hvorefter temperaturen 

over 45 minutter sænkes til stuetemperatur. 

Alt dette foregår automatisk via 

et elektronisk relæ, som er udviklet specielt 

til denne maskine. Efter fransk lovgivning 

har flaskerne en holdbarhed på op til 

tre år efter denne behandling. Lige præcis 

denne lange levetid giver Emmanuels supper 

en lang tid på hylden, og gør hans produkt 

attraktivt for mange små forhandlere. 

Det hele til suppen 

I dag er hele Emmanuels og Christines produktion 

rettet ind imod suppeproduktion. 

2010 var det sidste år, hvor de solgte friske 

grønsager, så i år skal al produktion sælges 

via supperne. På marken er fire hektar i om- 

SORTIMENT – 

Et eksempel på 

en af de otte til 

10 forskellige 

supper der p.t. 

er i sortimentet: 

Lækker 

græskarsuppe 

med grillede 

kastanjer. 

drift, samt seks plasttunneler med tomat, 

peber og aubergine. I sædskiftet har han 

indføjet lucerne og kløvergræs, ellers er det 

stadig de store traditionelle grønsagskulturer. 

Emmanuel samarbejder med en mælkeproducent, 

hvor han får sin gødning til 

marken. I snit 30-35 tons per hektar. 

I marken er strategien at få flere forskellige 

afgrøder, men færre sorter af hver. Det 

er lidt et brud med traditionen for en 

fransk grønsagsavler. Eksempelvis har han 

tidligere haft op til 10 forskellige græskar - 

sorter, men skal i supperne kun bruge trefire. 

Emmanuel og Christine kan på de fire 

hektar samt væksthuse producere 50.000- 

MARKEN - Kig ud over markerne med kardon (til venstre), vinterporrer og plasttunneler. 

GULERØDDER 

60.000 liter suppe. Inddrages alle 7,5 hektar, 

kan de komme op på 100.000 liter. 

Afsætningen sker via det samme netværk 

af butikker som tidligere samt nogle større 

grossistvirksomheder, der har base i de 

større byer i regionen. Produktsortimentet 

består af 18 produkter p.t., hvoraf der er 

otte til ti forskellige supper. Resten er syltet 

kardon og selleri, ratatouille, ketchup 

og chutney. 

Økonomi 

Emmanuel har bestemt, at en liter suppe i 

butikken ikke må koste mere end fem 

euro. Hans pris er cirka 2,00-2,10 euro per 

flaske. Han forventer en omsætning på 

150.000 euro i 2011. Han har stadig 

36.000 euro tilbage på lånet til sterilisa - 

tionsmaskinen, så der er lagt et stramt 

budget, hvor der ikke er plads til de store 

udskejelser. 

Stopper det her? Nej, selvom Emmanuel 

har bestemt, at hans egen bedrift ikke skal 

udvides mere, har han lige købt halvdelen 

af en lille chips-produktion. Der laves ikke 

kartoffelchips, men chips af gulerødder og 

pastinak med og uden krydderier. Økologisk 

naturligvis. Pastinak-chipsene har lige 

vundet en fødevarepris i Rhône-Alpes. Det 

er tydeligt, at Emmanuel brænder for produktudvikling 

og kvalitet, men han er samtidig 

også meget bevidst om afsætning/ 

salg og fornuftig driftsøkonomi. Men vigtigst 

af alt: Han og Christine trives og har 

et dejligt økologisk liv.l 

Artiklen har været bragt i Økologisk Nyhedsbrev, 

maj 2011. 


SALAT 

Stigende interesse for hydroponic 

Interessen for at dyrke salat og krydderurter 

i vandkultur, også kaldet hydroponic, er 

stigende. I Belgien blev der i oktober 2010 

afholdt et internationalt seminar med mere 

end 120 deltagere fra 25 forskelige lande, 

skriver Gemüse. 

FLOATING SYSTEM. Foto: Stig F. Nielsen. 

Nordiske urter giver 

salaten nyt liv 

Lykkegården har i samarbejde med Økologisk 

Landsforening, urtespecialist Annemette Olesen 

og gourmetkok Mikkel Maarbjerg udviklet 

fire nye salatblandinger med nordisk urter, som 

i første omgang kommer på hylderne hos Irma. 

Salaterne er inspireret af det nordiske køkken 

og munkenes urtehaver i middelalderen. Med 

sit indhold af fennikel, portulak og cikorie får 

salaten et 

strejf af 

bitterhed, 

lakrids ellerpeberrod,skriverØkologiskLandsforening. 

En del af løsningen 

Brug af hydroponic er ikke nyt, idet der er 

spor efter hydroponicsystemer i Ægypten 

og Babylon (Babylons hængende haver). 

Systemer, som vi kender det i dag, stammer 

fra den første halvdel af det tyvende 

århundrede. I dag er der cirka 35.000 hektar 

væksthus med produktion uden jord 

med anvendelse af forskellige teknikker 

herunder både recirkulerende og ikke-recirkulerende 

systemer. 

I fremtiden bliver der et større behov for 

fødevarer på grund af et stigende befolkningstal. 

På grund af stigningen af CO2indholdet 

i atmosfæren skal fremtidige 

produktionsmetoder også være mere 

bæredygtige og effektive. 

Polykulturer, hvor man producerer fisk 

(aquakultur) og planter (hydroponic) i 

samme system, er et muligt tiltag for at nå 

disse mål. 

Forbrugerens stigende bevidsthed om 

sundhed og det omgivende miljø betyder, 

at der bliver stigende efterspørgsel på friske, 

rene og sikre grønsager, som er hurtige 

at tilberede. Disse ønsker stemmer godt 

overens med produkter fra hydroponic - 

systemer. 

Problemer med spredning af skadegørere i 

næringsopløsningen og ophobning af organiske 

syrer, som efter nogle år kan give 

vækstreduktion, kan løses ved hjælp af 

UV-lys i kombination med filtre med aktivt 

kul. 

Living Salads vinder pris 

Floating system 

The Vegetable Grower refererer fra en engelsk 

salatkonference, som samlede 200 

deltagere. I et af indlæggene fortalte Silvana 

Nicola om hydroponic i Italien. 

I dag bliver der produceret 18.000 hektar 

salat og 11.000 hektar endivie og cikorie. 

En tredjedel af alle salater er rucola, og der 

er også en stor produktion af vårsalat. Der 

er 450 producenter og 80 forarbejdningsvirksomheder 

i Italien, hvoraf hovedparten 

er familievirksomheder. Der produceres 

helt overvejende på kontrakt. 

Der er en stigende interesse for at producere 

bladsalater som rucola, vårsalat og 

brøndkarse i hydroponic på flydende flåder 

(floating system). Flåderne/bakkerne 

har små huller, hvori der bliver fyldt en 

blanding af Perlite og vermiculit, hvori 

frøene sås. Afgrødens rødder vokser så ned 

i næringsopløsningen. Hydroponic systemet 

har flere fordele: 

• Det kræver relativt få etablerings- og 

vedligeholdelsesomkostninger. 

• Konstruktionen kan bygges i plasttunneler. 

• Ved recirkulering opnås høj udnyttelse af 

vandet. 

• Der er meget mindre risiko for forurening 

med bakterier i forhold til afgrøder, der 

bliver dyrket i jord. 

• Kvælstoftilførslen kan ændres løbende, 

og man kan derfor styre og minimere 

indholdet af nitrat i bladene.l 

East Yorkshire virksomheden Living Salads har fået prisen som 

årets salatavler i England. 

Living Salads (www.livingsalads.co.uk) er innovative potter med 

voksende babyleaves, som er klar til at blive plukket hjemme hos 

forbrugeren. Produktet sælges under overskriften P.Y.O. – pick 

your own. Med ganske lidt vanding kan salaten leve i op til 10 dage 

i en vindueskarm. Bakkerne fås enten med en blanding af forskellige 

salter som for eksempel tatsoi, rød bladbede, rød sennep, 

rucola, rød og grøn pak choi med flere, eller som rene produkter 

for eksempel rucola, brøndkarse og vårsalat. I forhold til Salat nr. 

one fra gartneriet Lego bliver salaten dyrket i jord i en noget 

større bakke, hvori der bliver sået op til 60 frø. 

Årsagen, til at Living Salads fik prisen, var, at juryen var imponeret 

over innovationen, forbrugertilfredsheden og produktkvaliteten. 

Virksomheden startede op for fem år siden i et haveskur og har 

udviklet sig siden på grund af virksomhedens fokus på kvalitet. I 

dag kan man købe deres produkter i mange supermarkeder, og 

virksomheden er også begyndt at levere til catering og restauranter, 

skriver The Vegetable Farmer. 


Med Aliette bekæmper du effektivt 

skimmel i salat, asier og drueagurker 

Bedre 

økonomi i 

salat, asier og 

drueagurker 

Fuldt systemisk 

Transporteres både 

opad og nedad i 

planten 

Optages af både 

blade og rødder 

Aktiverer plantens egne 

forsvarsmekanismer og 

fremmer væksten

DIVERSE 

Uberegnelige agerugler, 

Grøn Viden, 

DJF Markbrug nr. 

335 kan hentes som 

pdf eller bestilles 

på www.agrsci.dk 

> Publikationer > 

Publikationssalg. 

Uberegnelige agerugler! 

Ageruglen og dens larver (knoporme) optræder uregelmæssigt, 

og dens uberegnelighed set med avlerøjne, er tiltaget med ændringen 

af klimaet. Resultaterne fra mange års fangster viser 

blandt andet, at ageruglen nu flyver otte dage tidligere end for 

20 år siden. Det betyder, at grønsagsavlere skal være ekstra 

påpasselige med overvågningen, så de kan sætte ind med bekæmpelse 

på det rette tidspunkt og med de rette midler: Vanding 

og eller en sprøjtning med pyrethroider. 

Den nye Grøn Viden giver dels en række tips om, hvordan man 

kan undgå angreb af knoporme, dels hvordan man som grønsagsavlere 

kan bruge GartneriRådgivningens varslingstjeneste 

for at få en præcis rådgivning om, hvornår og hvordan der skal 

sættes ind for at få en optimal effekt. 

Færre producenter, 

men større arealer i Norge 

Ifølge tal fra Statistisk Sentralbyrå (SSB) var der i 2010 registreret 

926 norske bedrifter, som producerede grønsager på friland. 

Det er en nedgang på 754 bedrifter siden 1999, eller 1.897 bedrifter 

siden 1989 og 2.302 bedrifter siden 1979. Samtidig er 

arealet med grønsager på friland i Norge øget fra 5.900 hektar i 

1999 til næsten 7.200 hektar sidste år. Tilsvarende tal for 1979 

og 1989 var henholdsvis knapt 4.800 hektar og knapt 5.500 

hektar, skriver Gartneryrket. 

Havebrugsproduktionen står for cirka 15 procent af produk - 

tionsindtægterne i norsk landbrug, mens arealet udgør lidt over 

én procent af alle arealer i drift. 

Produktionen af specialsalater er vokset fra 200 ton i 2000 til 

mere end 3.800 ton i 2010. Produktionen af agurker er vokset 

fra 9.500 ton i 2000 til næsten 14.000 i 2010, mens andre 

friske grønsager er øget fra næsten 2.000 ton til 13.500 ton. 

Også produkter som tomat, gulerødder, icebergsalat, porrer og 

bladselleri er øget. 

Den største nedgang ses i kinakål, hvor produktionen er gået fra 

over 7.000 ton i 2000 til cirka 3.000 i 2010. Der er også sket 

reduktion i hovedkål, kålroer, blomkål, broccoli, selleri, pluksalat 

og rosenkål, men nedgangen er ikke nær så marknat. 

Totalt blev der produceret 102.000 ton grønsager i 2000 mod 

næsten 108.000 ton i 2010. Samtidig er importen øget fra 

62.000 til lidt over 109.000 ton. 

Kom i godt humør 

med udendørsarbejde 

To timers lys om dagen giver bedre humør og færre depressive 

symptomer, indikerer ny undersøgelse. 

Gartnere, vejmænd og pædagogmedhjælpere og andre, der arbejder 

udenfor mere end to timer om dagen, har 40 procent 

mindre risiko for at være i dårligt humør, end folk der arbejder 

indendørs, skriver videnskab.dk. 

Det er Henrik Kolstad. overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på 

Aarhus Universitetshospital, som har stået i spidsen for en undersøgelse, 

der netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte 

tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & 

Health. 

To timer den magiske grænse? 

Resultaterne tyder på, at netop to timer giver den ønskede effekt 

på humøret. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser 

fra næsten 3.000 offentligt ansatte i Aarhus, mens 650 

blev udvalgt til nærmere undersøgelser. 

Konklusionen viste klart, at de to timer om dagen gavner humør 

og velbefindende. Usikkerheden ved undersøgelsen er, at man 

ikke har objektive målinger, som viser, hvor meget lys personerne 

har været påvirket af. Det er kun deres egen vurdering. For at 

undersøge om solskin giver mere til humøret end gråvejr, vil Arbejdsmedicinsk 

klinik nu deltage i et forskningsprojekt, hvor forsøgspersonerne 

skal bære en lysmåler på overarmen. På den 

måde regner overlægen med, at de blandt andet kan få opklaret, 

om to timer virkelig er grænsen for, hvornår lys får betydning 

for helbredet og humøret. 

Køl afgørende 

for gulerødders smag 

Gulerødder ser robuste ud, men er mere følsomme end man 

tror. For at sikre optimal smag og kvalitet, indtil gulerødderne 

skal bruges, kræves viden, omsorgsfuld håndtering og opbevaring 

på køl gennem hele kæden. 

Helen Olsson, produktudviklings- og kvalitetsansvarlig på Mariannes 

Farm, forklarer i en artikel i Viola, hvilke indholdsstoffer 

og forhold i øvrigt, der påvirker gulerødders smag. Størst indflydelse 

har den enkelte gulerodssort, og internt i Mariannes Farm 

anvendes smagsbegreber som sødme, saftighed og sprødhed 

ved vurdering af sorterne. Disse informationer når ikke ud til 

forbrugerne, men virksomheden sætter derimod gerne sortsnavn 

på poserne, hvilket giver forbrugerne en større mulighed 

for at tage et valg. P.t. er det kun én kunde, som vil have sortsnavnet 

på emballagen, men målsætningen er, at der skal blive 

flere. Sortsnavne bliver anvendt på kartofler og æbler, mens gulerødder 

ofte forbliver anonyme, til trods for at sorterne udviser 

stor variation. 

Helen Olsson taler også for, at gulerødderne bliver opbevaret på 

køl i butikkerne. Selvom omsætningen går hurtigt, så forandres 

smagen hurtigt når temperaturen er over 8°C. 

I BLINDE – Forbrugerne 

har kun 

sjældent mulighed 

for at se, hvilken 

gulerodssort de 

køber. 

Foto: Colorbox. 


NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2011 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

 

 

 

 

 

A.P. Grønt 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


ERHVERVSPOLITIK 

Dansk Gartneri 

har mange bolde i luften 

Dansk Gartneris nye 

bestyrelse har været i 

arbejdstøjet siden generalforsamlingen 

i marts. 

Det har udmøntet sig i 

en klar strategi for hvilke 

mærkesager, der skal 

have førsteprioritet i de 

kommende måneder. 

TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE 

POST@LOTTEBJARKE.DK 

Forskning og uddannelse er et blandt flere 

vigtige fokusområder for Dansk Gartneri. 

- Vi skal have sat turbo på forskning og uddannelse, 

både når det gælder grundforskning 

men ikke mindst, når det gælder 

forskning, der relativt hurtigt kan bruges i 

praksis. Det er jo vigtigt, rent økonomisk, 

at der også sker noget på den korte bane, 

siger Kristian Madsen, der er formand for 

Dansk Gartneri. 

Han pointerer, at det er vigtigt for organisationen, 

at så mange penge som muligt 

går direkte til forskningen, mens omkostningerne 

til administration skal minimeres. 

- Vi skal være effektive og ansvarlige med 

hensyn til at bruge forskningskroner og se 

på, om ikke der er områder, hvor vi kan 

samarbejde mere med for eksempel landbruget, 

understreger han. 

KRISTIAN MADSEN. 

For mange på frihjul 

PO-sagen, hvor producentorganisationer 

er blevet suspenderet og har fået tilbageholdt 

tilskud, har fyldt meget i Dansk 

Gartneris arbejde i det forløbne år og gør 

det fortsat. 

- Forhåbentlig kan PO-sagen snart afsluttes 

positivt, men indtil da prioriterer vi sagen 

ekstremt højt. I den sammenhæng er 

vi også nødt til at se på organisationens 

bundlinje. Vi skal gøre det langt bedre, ellers 

styrer vi mod underskud, siger Kristian 

FAKTA 

Fem indsatsområder 

• Forskning og uddannelse 

• PO situationen 

• Flere medlemmer 

• Moderne bekæmpelsesmidler 

• Åbenhed i salgsleddet 

Madsen, der peger på, at medlemstilgang 

er livsvigtigt for organisationen. 

- Vi skal have nye medlemmer, og det er 

først og fremmest frugtog bæravlere og 

grønsagsgartnere, vi skal have bedre fat i. 

Ja, sagt lige ud, er det meget overraskende, 

at man fra denne del af erhvervet presser 

så hårdt på Dansk Gartneri med hensyn til 

både PO-sagen og bekæmpelsesmidler, 

når der samtidig er så mange producenter, 

der kører på frihjul. Jeg mener, at de store 

producenter og producentorganisationer 

har et stort ansvar her, fastslår Kristian 

Madsen. 

Dansk Gartneri er også løbende involveret 

i forhandlinger om afgifter på og godkendelse 

af bekæmpelsesmidler og har fuldt 

fokus på at få skaffet nye, skånsomme 

midler til brug for danske producenter. 

Desuden har organisationen fokus på potentialet 

i udvikling af alternative/økologiske 

produkter, der også vil kunne anvendes 

i den konventionelle produktion. 


FLEMMING NØR-PEDERSEN. MOGENS CHRISTENSEN. 

Netværket vokser 

Gennem de senere år har Dansk 

Gartneri haft øget fokus på at sikre 

sig et bredt netværk i det politiske 

landskab. Alene i maj måned i år har 

det ført til møder med skatteminister 

Peter Christensen, klimaminister 

Lykke Friis og fødevareminister 

Henrik Høegh. 

- I lyset af regeringens klima- og 

energiudspil 2050 har vi inviteret en 

række politikere på gartneribesøg 

for at diskutere, hvordan Danmark 

kan indføre mere vedvarende energi, 

uden at det ødelægger væksthusgartnerierhvervets 

konkurrenceevne, 

siger Flemming Nør-Pedersen, der er 

sekretariatschef i Dansk Gartneri. 

Implementeringen af Grøn Vækst 

aftalen, der stadig pågår, og en ny 

randzonelov er andre aktuelle arbejdsområder 

for Dansk Gartneri. 

- Det er vigtigt for os, at den nye 

randzonelov bliver implementeret, 

uden at det går ud over produktionen 

af højværdi- og specialafgrøder, 

og det ser heldigvis ud til, at vi opnår 

en dispensationsordning, pointerer 

Flemming Nør-Pedersen. 

Optimeret transport 

Producenterne er helt afhængige af salgs - 

leddet – og omvendt. Derfor opfordrer Kristian 

Madsen til større åbenhed fra salgsorganisationernes 

side til gavn for hele 

kæden. 

- Det vil gavne vores erhverv meget økonomisk, 

hvis vi som producenter kendte de 

større eksportørers strategi omkring holdbarhed, 

kvalitet, innovation og indkøb, 

samt hvad de vil gøre for at optimere 

transporten. Transport har ekstrem betydning 

for holdbarheden, og hvis gartnerne 

ikke kender eksportørernes strategi og po- 

Tidspres i PO sagen 

PO suspensionen nærmer sig forhåbentlig 

en afslutning, der fører til, 

at suspensionen af ni danske producentorganisationer 

ophæves. 

- Der er et møde i EU den 29. juni, 

der bliver altafgørende for, om EU og 

FødevareErhverv kommer overens. 

Det er en meget vigtig dato, for vi 

har brug for en afklaring af sagen inden 

august, for har man været suspenderet 

i mere end et år, skal man 

starte helt forfra. Det vil være katastrofalt, 

siger Mogens Christensen, 

der som næstformand i Dansk Gartneri, 

har været stærkt involveret i 

organisationens arbejde for ophævelse 

af suspensionerne. 

- Det har ikke kun betydning for producentorganisationerne 

men også 

for producenterne. Det er et to-cifret 

millionbeløb, der er i spil, siger 

Mogens Christensen og opfordrer 

flere til at være deres ansvar bevidst 

og melde sig ind i Dansk Gartneri 

frem for at køre på frihjul i vigtige 

sager som PO sagen. 

litik, er det som at producere i blinde, siger 

Kristian Madsen, der understreger, at han 

glæder sig over, at Dansk Gartneris bestyrelse 

samlet arbejder på at få vendt skuden 

for hele erhvervet. l 

ERHVERVSPOLITIK 

Overskud hos 

Gartnernes 

Forsikring 

Årets resultat for det kundeejede 

selskab Gartnernes Forsikring GS 

blev et plus på 5,9 mio. kroner efter 

skat. Tallet dækker over et underskud 

på selve forsikringsdriften 

men et positivt resultat af investeringsvirksomheden 

i selskabet, 

skriver Gartner Tidende. 

Gartnernes Forsikring, der tilbyder 

alle former for forsikringer, 

har haft faldende præmieindtægter 

de seneste fire år, og har senest 

noteret en nedgang i de 

samlede præmier på 2,4 mio. kroner, 

primært på grund af et fald 

på arbejdsskadepræmien. Krisen 

får skylden for nedgangen i 

præmieindtægten på erhvervsforsikring. 

Selskabets øvrige 

præmieindtægter som privat- og 

autoforsikringer har til gengæld 

udvist vækst. 

I 2010 har Gartnernes Forsikring 

behandlet 4.657 nye skader til en 

samlet skadeudgift op knapt 88 

mio. kroner. Det er 14 mio. kroner 

mere end året før, blandt andet 

på grund af store skader efter 

snetryk og skybrud. 

Selskabet opnåede i 2010 et positivt 

resultat af sin investeringsvirksomhed 

på 12,8 mio. kroner. 

FORMANDEN – "Gartnernes Forsikring 

arbejder målrettet på at blive 

klar til de skærpede solvensregler 

i 2013", sagde Kaj Nielsen i bestyrelsens 

beretning. 

Foto: Torsten Dalsgaard. 


MASKINUDSTILLING 

Nye maskiner 

og synlig forskning 

Maskinudstillingen 

Horteam-Expo 2011 i 

Årslev var en succes at 

dømme efter udstillerne. 

Ud over at sælge produkter 

handler det også om 

kundepleje og synlighed. 



AMB@VFL.DK 

- Alle udstillere melder om stor succes, der 

kom ordrer ned på blokkene, vejret med 

os, pressen var til stede, og stemningen var 

god. Hvad mere kan man ønske sig, spørger 

Kim Nielsen, der var koordinator for 

udstillingen Horteam-Expo den 7. juni. 

Han er godt tilfreds med, at omkring 900 

deltog i arrangementet, heriblandt en del 

gæster fra Norge og Sverige. 

68 stande med danske, svenske, tyske og 

hollandske udstillere bød gæsterne ’indenfor’ 

på marken eller i teltene bag ved bygningerne 

på Forskningscenter Årslev. Det 

er ottende gang den internationale havebrugs-, 

teknologi- og maskinudstilling 

løber af staben. 

Vilde blåbær 

Udstillerne viste både nyt og velkendt 

frem indenfor maskiner, redskaber, udstyr, 

planter og nyttedyr samt tilbød uddannelse, 

arbejdskraft eller rådgivning. Forskerne 

på Årslev inviterede også indenfor til at 

høre om de mange spændende projekter, 

der er i gang. En af dem var seniorforsker 

Martin Jensen, der fortalte om arbejdet 

med at udvikle vilde blåbær som en ny, 

dansk bærafgrøde: 

- Vilde blåbær er værdsat for deres mere 

intense smag og et højere indhold af antioxidanter 

end i storfrugtede blåbær, og 

derfor kan en erhvervsmæssig produktion 

være yderst interessant, fortalte Martin 

Jensen for en flok interesserede gæster i 

forskerteltet. 

Efter at forskerne har indsamlet bær og 

kviste af over 150 kloner af vilde blåbær 

fra hele Danmark viser det sig, at der er 

rigtig stor variation i bærstørrelse og bærsætning 

mellem lokaliteter og enkeltplanter. 

Hensigten er derfor at opformere og 

udplante klonerne i en aktiv genbank og 

finde de bedst egnede til en erhvervsmæssig 

produktion. 

- Vi vil etablere forsøgsarealer hos to avlere 

på Fyn og i Jylland, hvor vi vil afprøve 

metoder til optimal bærproduktion med 

mekanisk høst, sagde Martin Jensen, der er 

ansvarlig for det treårige innovationsprojekt. 

Nogle nyheder 

Blandt de mange maskinnyheder på udstillingen 

var blandt andet en selvkørende, 

el-drevet og lydløs plukkeplatform fra Sydtyrol, 

importeret af TR-Maskiner. Platformen 

kan indstilles trinløst fra 120 til 160 

centimeters højde, og den kan køre 16-18 

timer på batteriet. Plukkeposerne kan sænkes 

ned i kassen for tømning i storkassen. 

VILDE BLÅBÆR – Martin 

Jensen fortæller om, 

hvordan forskerne er i 

gang med at udvikle en 

erhvervsmæssig produktion 

af danske, vilde 

blåbær. 

OVERBLIK - Kim 

Nielsen, der er 

koordinator for 

maskinudstillingenHorteam-Expo, 

sørgede for, 

at alt klappede på 

dagen. 

Envo-Dan præsenterede 

ny 

brænderteknologi 

til ukrudtsbekæmpelse, 

hvor 

der spares på gassen, 

fordi luften 

varmes op inden forbrændingen. 

Brænderen kan monteres på 

alle traktorer og redskabsbærer, både frontmonteret 

og sidemonteret. I samarbejde 

med Aarhus Universitet arbejder Envo-Dan 

på nye innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse 

i projektet Fruitgrowth. 

Frugtavler H. C. Iskov, Langeland, præsenterede 

sammen med sin lokale smed en 

maskine til beskæring af buskfrugt. Maskinen 

med navnet Currant Cutter har en effekt 

på 7,7 kilowatt og kan klare beskæring 

af gamle ribsbuske. 

Webstech viste et nyt trådløst overvågningssystem, 

hvor sensorer kan måle temperaturen 

i en lagret afgrøde. Via sms, 

mms eller e-mail kan avleren følge temperaturen 

i kulen eller under et halmdække 

eller fiberdug i marken.l 


PLUKKEPLATFORM – El-drevet plukkeplatform, K4, fra italienske 

Windegger med plads til fire høstfolk. Pris cirka 150.000 kroner. 

KLIPPER TIL BUSKFRUGT – Den robuste klipper, 

Currant Cutter, følger buskrækken med 

Easy Steer. Den klipper tæt til jorden og kan 

køre 7,5 kilometer i timen. Pris cirka 55.000 

kroner. 

MASKINUDSTILLING 

MILJØVENLIG GASBRÆNDER – Envo-Dan præsenterede 

en enkelt sektion af en gasbrænder, der bruger 40 procent 

mindre gas end andre gasbrændere. 

KNÆKKER NØDDERNE – 

Olden Maskinfabrik har et 

meget omfattende produktsortiment 

af maskiner 

og teknik. Firmaet er kendt 

for nytænkning – for at 

’knække nødden’ – og har 

tradition for at deltage i 

udviklingsprojekter, store 

som små i ind- og udland. 

På udstillingen havde de 

medbragt et ’trækplaster’ 

i form af en automatisk 

nøddeknækker. 

JAGODE – Ottestrup Maskinhandel præsenterede blandt andet Jarek 5 – en polsk ryster 

til buskfrugt. Maskinen har medkørende bagaksel, to rystehoveder og ruller til kasse - 

styring. Pris 162.500 kroner med mekanisk højdereguleringen. Mod et tillæg på 11.000 

kroner får man hydraulisk højderegulering. 


SUNDHED OG FORBRUG 

Danskerne har smag 

for netbutikker 

Alle aldersgrupper er i dag aktive på nethandel. Gruppen 50+ er 

de mest loyale kunder og samtidig dem, der sammen med børnefamilierne 

lægger flest penge i netbutikkerne. De unge handler 

oftere på udenlandske hjemmesider og er desuden i højere 

grad tilbøjelig til at afbryde køb før betaling. 

Det fremgår af Dansk e-handelsanalyse for 2010, skriver Dansk 

Handelsblad. 

Sidste år lød den skønnede omsætning på omkring 40 mia. kroner. 

Det er især beklædning, der bliver lagt i den elektroniske 

indkøbskurv, men også rejser og flybilletter hører til de populære 

varer. Andelen af dagligvarer og mad anslås til at ligge på 

to procent af totalomsætningen i netbutikkerne i 2010. 

Analysen viser, at levering er en vigtig parameter. 

Sundhedsekspert i butikken 

Interessen for sund mad er stor. Det har fået to købmænd til at 

tilbyde en sundhedsekspert til kunderne. Spar i Horbelev på Falster 

og SuperBest i Bellinge på Fyn har hver ansat en kost- og 

ernæringsrådgiver på deltid. De vejleder kunderne i, hvad der er 

sundt, uddeler opskrifter og laver smagsprøver. I SuperBest i Bellinge 

er vejlederen til stede 10-15 timer om ugen, og det har tiltrukket 

nye kunder til butikken, skriver Dansk Handelsblad. 

Rådgiverne er også med til at udvikle nye sunde delikatesser og 

færdigretter, der er mærket med kalorieberegner. 

Ny inspiration på 

Sæsons hjemmeside 

Hvis du savner inspiration og gode ideer til spændende måltider 

med sæsonens frugt og grønt, så klik ind på Sæsons nye og netop 

opfriskede hjemmeside. Her kan du nemt og hurtigt finde en 

masse dejlige opskrifter med den frugt eller grønsag, som du har 

i køleskabet. Brug søgefunktionen i toppen af siden eller boksen 

med ’Sæsonens highligts’ – det er de frugter og grønsager, som 

er hotte lige nu, og som bare smager bedre, fordi de er i sæson. 

Klik ind på www.saesonforgodsmag.dk og bliv inspireret. 

Er du interesseret i at modtage elektroniske nyhedsbreve fra 

Sæson, kan de bestilles på www.saesonforgodsmag.dk/nyheds 

brev. 

SUNDHED 

FORBRUG 

Æbler for allergikere 

Idared, Gloster og Wellant er nogle af de æblesorter, som æbleallergikere 

bedst kan tåle. Det viser en tysk undersøgelse med 

63 sorter, som 20 frivillige æbleallergiske personer har tygget 

sig igennem. Testen viser også, at det ikke specielt er de nye sorter, 

som har et lavt indhold af det protein, der udløser allergien. 

På førstepladsen blandt de æbler, som allergikerne bedst kunne 

tåle, ligger sorten Braeburn. 

På baggrund af undersøgelsen er der lavet et forslag til et æblesortiment, 

der kan anbefales til allergikere. Af efterårssorter 

anbefales Santana 

og Alkmene. Af vinter 

sorter anbefales 

blandt andre Wellant 

og Elstar, og af 

sene lagersorter anbefales 

Braeburn, 

Granny Smith, Idared 

og Gloster, skriver 

Obstbau. 

BRAEBURN. 

Kontrol med mærkningen 

Hvornår er marmeladen ’luksus’, og hvor jomfruelig skal oliven - 

olien være, før den må smykke sig med betegnelsen ’ekstra’. En 

kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen sætter lige nu fokus på 

produkter, der anprises med særlige betegnelser, egenskaber eller 

kvaliteter. Kampagnen skal medvirke til at sikre, at der er styr 

på mærkningen, både i butikkerne og hos producenterne, så forbrugerne 

kan træffe et kvalificeret valg, når de køber fødevarer 

med en særlig kvalitet. 

Det er eksempelvis vildledende at anprise en marmelade som 

’luksus’, hvis dens kvalitet er identisk med eller ringere end en 

tilsvarende fødevare. Virksomhed skal kunne dokumentere, at 

der er belæg for den luksuriøse betegnelse. Ligeledes skal kartofler 

mærket med ’Samsøkartofler’ også være fra Kattegatøen. 

Kontrolkampagnen omfatter desuden de såkaldte varestandarder 

og handelsnormer. For eksempel er der i handelsnormerne 

fastsat minimumskrav til frugtindholdet i marmelade. 

Fødevarestyrelsen gennemfører omkring 200 kontrolbesøg i både 

detail- og engrosvirksomheder i hele landet. 

Mindre madspild i foodservice 

Et helt nyt projekt ’Bæredygtig Bespisning’ skal bidrage til at 

mindske det store madspild, der opstår, når vi danskere spiser 

uden for hjemmet, som vi gør i stadigt større omfang. I projektet 

skal der udvikles bæredygtige koncepter til kantiner, festivaller, 

forlystelsesparker, hoteller, konferencer og restauranter. 

Målet er, at madspildet skal udgøre højst 10 procent af de indkøbte 

råvarer, mod op til 40 procent i dag. 

Et centralt element er at minimere madspildet uden, at maden 

bliver kedelig, ensformig eller uinspirerende. En af opgaverne 

bliver derfor at få udbyderne af måltider til at tænke i både 

sund, indbydende og bæredygtig mad, samtidig med at madspildet 

minimeres, og at der dermed også kan spares penge. 

Projektet, der løber til udgangen af 2012, er finansieret af Rådet 

for Teknologi og Innovation, Ministeriet for Videnskab, Teknologi 

og Udvikling. Projektet ledes af GTS-instituttet AgroTech. 


Direktør til 

tomatgartneri 

Stilling 

Til nyoprettet stilling søges kommercielt indstillet direktør til udvikling af 

større tomatgartneri på Stevns. Direktøren bliver drivkraften bag den daglige 

drift af virksomheden i nært samarbejde med bestyrelsen, og skal selv stå for 

overordnet kontakt til kunderne, der er de større danske dagligvarekæder 

samt grossister. 

Der tilbydes en spændende og selvstændig stilling. Tiltrædelse snarest muligt. 

Kvalifikationer 

Kommerciel og administrativ uddannelse, gerne med kendskab til produktion 

og salg af væksthusgrønsager. 

Må være stærk i generel ledelse og personligt salg. Der lægges vægt på et 

godt købmandskab. Der ønskes en stærk teamleder med praktisk sans, og 

stærk i ledelse samt marketing og kommunikation på dansk og engelsk. 

Ansøgning 

Ansøgning mrk.: ”Direktør - Tomatgartneri” vedlagt CV, referencer m.v. 

sendes inden 25. juli til: Direktør Søren Bøgede Andersen, HMC ApS, 

Grønnegyden 37, 5270 Odense N. 

e-mail: info@hmc.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på tel. 66 18 80 24. 

Om virksomheden 

Varpelev Tomater a/s er et moderne væksthusgartneri med næsten 10 hektar under glas beliggende 

i det historiske og naturskønne Stevns nær Haarlev. 

Ca. 60 dygtige medarbejdere producerer årligt ca. 4.000 tons tomater i 5-6 produktvarianter. 

Der lægges især stor vægt på at kunne tilbyde forbrugerne 100% garanti for biologisk beskyttelse. 

Kemiske bekæmpelsesmidler anvendes derfor ikke. Varpelev Tomater har Miljødeklaration 

og er EuroGap certificeret. 

Læs mere om virksomheden på 

www.varpelevtomater.dk 


Geert Lodberg 

Tlf. 40 14 07 22 

geert.lodberg@ 

weibullshorto.dk 

SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster 

- småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Erik Pedersen 

Tlf. 40 37 02 10 

erik.pedersen@ 


Karl Dyhre 

Tlf. 40 75 48 55 

karl.dyhre@ 


 

 

 

 

 

 

 

Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

HARDI TÅGESPRØJTER 

ZATURN trailer 

- fra kr. 75.300,- 

Mange tak for 

besøget på 

Horteam Expo 2011 

HARDI SKANDINAVIEN 

Helgeshøj Allé 38 • 2630 Taastrup 

Tlf.: 43 58 85 00 • www.hardi.dk 

Jan Iversen 

Tlf. 23 98 66 45 

jan.iversen@ 


Weibulls Horto A/S · Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø 

www.weibullshorto.com 

Your Sprayer Specialist 

Effektfulde blæsere 

med perfekt fordeling 


Jagten på de farlige grønsager 

Først fik agurkerne skylden, derefter tomaterne 

og senest var det bønnespirerne, der 

blev mistænkt for spredningen af den livsfarlige 

Vtec-bakterie. Indtil midt i juni havde 

den kostet cirka 25 mennesker livet og 

FAKTA 

Derfor blåstemples 

danske agurker 

Dansk Gartneri kæmper for at gendanne 

forbrugernes tillid til danske 

agurker, der er ramt af Vtec-panik i 

kølvandet på den tyske fødevareskandale. 

Rent vand, høj kvalitetskontrol og 

effektiv, biologisk skadedyrsbekæmpelse 

sikrer sunde og friske agurker. 

Den danske agurk får rent vand fra 

den var frø, til den ligger klar ude i 

butikken, og netop rent vand er alfa 

og omega for at undgå fødevarebakterier, 

forklarer konsulent Torben 

Lippert, Dansk Gartneri, i en pressemeddelelse. 

Agurkerne vandes med ledningsvand, 

vand fra avlernes egne boringer 

eller opsamlet regnvand fra deres 

drivhuse. Og derfor er vandet altid 

er rent. Vandingen sker ved hjælp 

af drypslanger tæt ved plantens rod 

og ned i jorden, så agurkerne ikke 

oversprøjtes. 

- Desuden har vi i Danmark en velfungerende 

offentlig fødevarekontrol, 

der virker, vi har høje regler om 

hygiejne, og vi har fuldstændig styr 

på fødevare- og forbrugersikkerheden. 

Forbrugerne kan derfor trygt 

spise danske agurker og øvrige danske 

grønsager, udtaler Torben Lippert. 

gjort mere end 2.200 europæere syge. 21 

danskere er smittede. 

Detektivarbejde 

- Det er nærmest en form for detektivarbejde, 

når en farlig bakterie skal lokaliseres. 

Når der er tilstrækkeligt mange mennesker, 

der har de samme symptomer, så 

går den store jagt i gang, fortæller Kåre 

Mølbak, overlæge ved Statens Serum Institut, 

til radioens P1 Morgen den 7. juni. 

- Hvis vi ser flere tilfælde med samme 

symptomer inden for kort tid, så gør vi to 

ting: For det første tager hospitalet kontakt 

til de patienter, som har fået konstateret 

Vtec-bakterien for at kigge efter fælles 

træk. For det andet vil hospitalet analysere 

patienternes bakterier for at se, om 

det er den samme type, eller om de afviger 

fra hinanden. Er det samme, type er 

der grund til handling. 

Umuligt at huske hvad man har spist 

Efter at have identificeret og talt med 

smittede personer, går det ud på at finde 

smittekilden. 

- Det er faktisk svært, fordi folk typisk har 

vanskelig ved at huske, hvad de har spist. 

Mange patienter har haft en inkubationstid 

over en uge, og der går yderligere tid, 

inden vi stiller spørgsmål, så det svarer til, 

at patienterne skal huske, hvad de har 

spist for to-tre uger siden. Faktisk kan det 

være svært at huske, om man har spist 

bønnespirer i en sandwich for tre dage siden, 

siger Kåre Mølbak. 

Der bliver også foretaget sammenligninger 

med nogle kontrolpersoner, der har været 

til samme fest eller været på samme restaurant 

uden at blive syge. 

- Ud fra disse oplysninger kan vi lave nogle 

hypoteser om nogle smittekilder. Når vi 

har et mistænkt produkt, skal vi lave tilbagesporing, 

og det er et meget kompliceret 

arbejde, fordi der ofte er mange forskellige 

led med grossister og mellemhandlere. 

Netop dét er én af årsagerne til, at det har 

taget lang tid for tyskerne at gå igennem 

processen, forklarer Kåre Mølbak. 

Vi ville have gjort det anderledes 

Hvorfor melder tyskerne overhovedet ud 

med en grønsag, inden de er helt sikre? 

- Det ville vi heller ikke have gjort i Danmark 

på baggrund af så spinkel en mistanke. 

Jeg ser det som en fejl. I Danmark har 

vi et tæt og enestående samarbejde mellem 

Statens Serum Institut, Fødevarestyrelsen 

og Fødevareinstituttet, og vi afstemmer 

med hinanden, inden vi melder 

noget ud. Det er en balance mellem et 

hensyn til forbrugerne og beskyttelse af 

FAKTA 

FØDEVARESIKKERHED 

Erstatning på vej 

Grønsagsavlerens tab som følge af 

Vtec-bakterien er fulgt op af en mulighed 

for erstatning. Producenter af 

agurker, salat, tomater, sød peber eller 

squash kan for perioden 14.-30. 

juni søge om kompensation, hvis 

- man har været nødt til at trække 

produkter tilbage. 

- man har været nødt til at høste 

umodne produkter. 

- man har undladt at høste eller 

nedpløjet markerne. 

Produkter anmeldt før 14. juni kan 

komme i betragtning, hvis de efterfølgende 

er kontrolleret af Plantedirektoratet. 

Husk at gemme produkterne 

For at komme i betragtning til kompensation 

skal man på et særligt 

skema indberette, hvilke produkter 

og mængder der er tale om. 

Hvis man har trukket produkter tilbage 

eller høstet umodne produkter, 

skal man indsamle produkterne, indsende 

skemaet og herefter afvente 

Plantedirektoratets kontrolbesøg. 

Hvis en afgrøde skal nedpløjes, skal 

man indsende skemaet og afvente 

et kontrolbesøg. 

Efter kontrolbesøget må produktet 

destrueres eller nedpløjes. 

Avlerne får hjælp dels fra EUs støtteordning, 

dels fra den danske regering. 

EUs særlige krisepulje til de 

ramte avlere beløber sig til 210 mio. 

euro, svarende til god 1,5 mia. kroner. 

producenterne, og det er en balance, vi i 

Danmark tager meget højtideligt. Vi skal 

have fast grund under fødderne, inden vi 

melder noget ud, fastslår Kåre Mølbak.l 


DIVERSE 

Hop på økologitoget 

Med Regeringens ØkologiVision fra februar 2011 

er der taget en række initiativer for netop at sætte 

skub i omlægningen til økologi. Det drejer sig 

blandt andet om: 

- 5 mio. kroner årligt i 2012-2013 til etableringsstøtte af frugtog 

bærplantager. 

- 24 mio. kroner årligt i støtte til investeringer i blandt andet 

særlige maskiner til økologisk planteavl og økologiske stald - 

anlæg. 

- 3-5 mio. kroner årligt frem til og med 2015 til at udvikle og 

afprøve nye sorter inden for økologisk planteavl. 

Søg inden 1. september 

Omlægningen til økologi går for langsomt i forhold til målsætningen 

i regeringens Grøn Vækst, hvor det økologiske areal skal 

fordobles inden 2020, og i forhold til efterspørgselen blandt 

danske forbrugere. 

Der er søgt om omlægningstilskud til 7.850 hektar mod 6.991 

hek-tar på samme tidspunkt sidste år. Det er muligt at søge 

frem til 1. september 2011 i ’ekstrarunden’. 

FAKTA 

Med Grøn Vækst blev der afsat 45 mio. kroner årligt i perioden 

2010-2015 til at gennemføre en styrket indsats 

under ordningen for fremme af produktion og afsætning 

af økologiske fødevarer. 

18 forslag til mindre madspild 

Danmarks grønne tænketank CONCITO har udgivet en rapport 

om, hvor og hvorfor fødevaresektorens madspild finder sted, og 

hvad der kan gøres ved det. Rapporten er resultat af et projekt 

om det skjulte madspild, og den viser blandt andet, at det samlede 

madspild i fødevaresektoren faktisk er større end madspildet 

i husholdningerne. 

Hvert år spildes der i Danmark omkring 300.000 ton spiselige 

fødevarer fra jord til butik på grund af uhensigtsmæssige vaner, 

regler og handelsmønstre, og det belaster klimaet helt unødigt. 

Kilopris – ikke stykpris 

CONCITO peger på 18 konkrete handlinger som primærproducenterne, 

fødevareindustrien, detailhandlen og myndighederne 

bør arbejde videre med i de kommende år. Det gælder blandt 

andet en øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt 

i flere forskellige størrelser, rabat på varer, der nærmer sig udløbsdato 

og en bedre udnyttelse af det uundgåelige madspild til 

biogas. 

Ud af de 18 punkter peger tre af dem på primærproduktionen, 

fire på fødevareindustrien, otte på detailhandelen og tre på udnyttelse 

af overskudsmad til for eksempel biogas. 

De tre punkter, hvor primærproducenterne er væsentlige aktører 

er: 

- Gensidigt forpligtende aftaler mellem producenter og detailhandel 

om levering og aftag af frugt og grønt, og gerne aftaler, 

der løber over længere perioder. 

- Øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere 

forskellige størrelser. 

- Salg af frugt og grønt per kilo i stedet for stykpris. 

Alle 18 forslag kan læses i rapporten, som findes på www. 

concito.dk. 

Frost, sol og sommer i maj 

Maj begyndte med et par meget kolde dage, men gennemsnitstemperaturen 

endte alligevel på 11,4°C, hvilket er 0,6°C 

mere end normalt. Varmest var det på Fyn med 11,9°C i gennemsnit, 

mens Nordjylland var koldest med 10,8 °C. Rekorden 

for varmeste maj er fra 1889, der i gennemsnit blev 13,8°C 

varm, og den koldeste maj er fra 1902 med 8,1°C. Den absolutte 

laveste temperatur i maj i år blev målt til minus 3,2°C ved 

Skrydstrup i Sønderjylland den 2. maj, og den absolutte højeste 

målte temperatur var 26,2°C på Hammer Odde på Bornholm 

den 31. maj. Årets første sommerdag med over 25°C blev registreret 

den 9. maj i St. Jyndevad. 

Nedbørsmængden var forholdsvis normal i maj. Der faldt i gennemsnit 

54 millimeter på landsplan. Det er seks millimeter mere 

end normalt. Vest- og Sydsjælland fik mindst med 44 millimeter, 

og København og Nordsjælland fik mest med 61 millimeter. 

Rekorden for den vådeste maj er fra 1983, hvor der faldt 

138 millimeter, og den tørreste maj er fra 1959 med kun ni millimeter. 

Solen skinnede i 239 timer på landsplan i maj mod normalt 209 

timer. Bornholmerne så mest til solen med 331 timer, midt- og 

vestjyderne måtte nøjes med 221 timer. 

Landstal for maj 2011. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 11,4ºC (normal 10,8ºC) 

Nedbør 54 millimeter (normal 48 mm) 

Sol 239 timer (normal 209 timer) 

ALTERNATIVE MIDLER 

Søg selv om godkendelse 

Alle, der gerne vil opnå en godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel, 

kan nu søge om tilskud på indtil 60 procent 

af de tilskudsberettigede udgifter. For små og mellemstore virksomheder 

kan tilskudsprocenten yderligere hæves med op til 20 

procent. 

I år er der afsat fire millioner kroner til formålet, og til og med 

2015 er der afsat 12 mio. kroner til at støtte ansøgere, der ønsker 

alternative plantebeskyttelsesmidler godkendt til markedsføring 

i Danmark. Der forventes at blive to årlige ansøgningsrunder. 

Ansøgninger til første runde skal være Miljøstyrelsen i 

hænde senest onsdag den 10. august 2011 kl. 15.00. 

Yderligere oplysninger om ordningen, der er et led i Grøn Vækst 

aftalen, kan fås ved henvendelse til Henrik F. Brødsgaard i Miljøstyrelsen, 

telefon 72 54 45 02 eller mail hefbr@mst.dk. 

På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk kan du læse om, 

hvem der kan ansøge, hvad der kan søges til, hvordan ansøgningerne 

vurderes, og hvornår og hvordan der skal søges. 

Kalender 2011 

15.-17. juli Kirsebærfestival, Kerteminde. 

4.-6 august Frugtprognosekonference, Slovenien. 

20. august Kålklubben DK, studietur til Samsø. 

24.-26. august Løgtur til Holland. 

27.-28. august Grøntsagsfestival, Refshaleøen, København. 

27.-28. august MAD Foodcamp festival, Refshaleøen, København. 

1. september Konference om 'Fremtidens fødevarer', København. 

11. september Æblets Dag. 

27.-30. sept. Open Days, Holland. 

8.-9. november Danish Food Contest, Herning. 


Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

CHRISTIAN NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Plantagevandringer 

i økologisk frugt og bær 

Den 5. juli kl. 16-19 hos Henrik Byrial Jakobsen, 

Blæsenborgvej 9, 4320 Lejre. 

Tema: Økologisk ribs- og solbæravl. Forsøg med 

vanding samt bekæmpelse af frostmålerlarver. 

Den 6. juli kl. 14-18. Først besøg hos Hans Pors 

Simonsen, Krogsbøllevej 55, 5450 Otterup, 

dernæst besøg hos Poul Rytter Larsen, 

Harndrup Skov 11, 5463 Harndrup. 

Tema: Strategisk vanding mod æbleskurv samt 

mekanisk bekæmpelse af æblebladhveps. 

Den 17. august kl. 18.30-20.30 hos ”Kysøko”, 

Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved 

Tema: Strategisk vanding mod æbleskurv. 

Arrangør: 

Økologisk Rådgivning 

Tilmelding og mere info på www.ecoadvice.dk 

og tlf. 57865000. 

Forsøgene er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. 

Storkasser 

Kvalitetsprodukter fra Sverige til konkurrencedygtige priser. 

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst: 

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk 

Brugt bærhøster 

sælges 

1/2-rækket bærhøster sælges, årgang 2003. 

. . . . . . . . . . 

Henv. 

Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50 

Gennemtestet biologisk 

bekæmpelse/forsikring af 

majsmarken mod majsmøllet. 

 

Alt i kvalitetsredskaber til skovbrug 

Ny internetbutik 

www.dansk-skovudstyr.dk 

• Juletræer og 

pyntegrønt 

• Planteskolen 

• Redskaber 

• Beklædning 

• Skoven 

Bestil nu Trichogramma 

snyltehvepse 

på 25 kort per hektar 

- så nemt kan det gøres. Fotos: Biotop 

EWH 

Telefon: +45 55 96 00 21 · Fax: +45 55 96 00 31 

Mobil (Erik):+45 23 26 5619 · Mobil (Lone Pejtersen):+45 20 23 56 19 

Mail: bio@bioproduction.dk · Hjemmeside: www.bioproduction.dk 


DIVERSE / NAVNENYT 

Smartphones bruges 

til at handle med 

Forbrugere med Smartphones vil gerne 

bruge dem til at handle med. Hver gang vi 

får en idé til noget, vi kunne købe, giver 

Smartphones mulighed for at skride til 

handling, her og nu. Det skriver IBM i en 

artikel i Dansk Handelsblad. 

IT-mastodonten mener, at Smartphones 

fremover vil flytte magten fra forhandlere 

til forbrugere, som via telefonen kan få 

mange oplysninger om produkter, priser 

og brugeranmeldelser. Forbrugerne vil bruge 

denne viden til at få mere værdi ud af 

’shoppingprocessen’. Smartphones vil udviske 

grænsen mellem detailhandel og andre 

brancher. De vil skabe nye muligheder, 

så forbrugerne køber direkte hos grossister 

og producenter via virtuelle mellemhandlere, 

for eksempel Wupti. 

Muligheder 

Detailhandelen skal passe på ikke at sove i 

timen, men i stedet bruge Smartphones til 

at styrke forholdet til kunderne, mener 

IBM. Kunderne vil gerne have detaljerede 

produktinformationer, nemt kunne finde 

varernes placering i butikken, modtage relevante 

tilbud baseret på deres behov og 

kunne gå igennem ’kassen’ via mobiltelefonen. 

De detailhandlere, der går med på 

moden, vil vinde store fordele i forhold til 

tøvende konkurrenter. 

En undersøgelse foretaget af IBM viser, at 

75 procent af brugere med Smartphones 

benytter telefonen til at finde butikker 

med. 71 procent benytter sig af Smartphones 

til at tjekke og sammenligne priser, 

og 66 procent ønsker at modtage tilbud 

på deres mobiltelefon. 

Forsikring til elever 

I overenskomsten mellem GLS-A og 

3F er det aftalt, at elever fra den 1. 

juli 2011 skal tilmeldes en arbejds - 

giverbetalt forsikring. Forsikringen 

dækker supplerende førtidspension, 

engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme, 

sum ved dødsfald og adgang 

til PensionDanmarks Sundhedsordning. 

Forsikringen koster 29 

kroner per måned. Elever, der er omfattet 

af arbejdsmarkedspensionsordningen 

i PensionDanmark, skal ikke 

tilmeldes forsikringen. 

Læs mere på www.pension.dk/laer 

linge, hvor man også kan indberette 

og indbetale til forsikringen. 

LIS SØRENSEN. 

Ny auditor 

Efterspørgselen efter certificering er 

stigende. Det er årsagen til, at firmaet 

AgroManagement per 1. juli an - 

sætter hortonom Lis Sørensen som 

auditor. Firmaet tilbyder certificeringerne 

GLOBALG.A.P, GTP code samt 

REDcert og ISCC. 

Med ansættelsen af Lis Sørensen udvider 

AgroManagement rådgivningen 

i håndtering af frugt og grønsager 

efter høst og ud i detailhandlen 

med fokus på kvalitetssikring, udvikling 

af emballage og mærkning. 

Lis Sørensen kommer fra en stilling 

som kvalitetsmedarbejder hos Gasa 

Odense Frugt-Grønt. 

MICHELLE WILLIAMS. 

Første leder 

af nyt institut 

Det bliver et kendt ansigt, der får titlen 

som den første leder af det nye institut for 

Fødevarer på Aarhus Universitet. Michelle 

Williams, der starter i sit nye job den 1. juni, 

har arbejdet som forskningsleder ved 

Institut for Havebrugsproduktion i Årslev, 

hvor hun har været siden 2008. 

Institut for Fødevarer, der er dannet ved en 

sammenlægning af Institut for Fødevarekvalitet 

og Institut for Havebrugsproduk - 

tion, har 120-140 medarbejdere fordelt på 

70-80 videnskabelige og 50-60 tekniske. 

Medarbejderne har kernekompetencer inden 

for både fødevarevidenskab og -produktion. 

Instituttet vil fra starten også have aktiviteter 

i Årslev og ved Forskningscenter Foulum, 

men de væsentligste dele af instituttets 

personale samles på tre-fire års sigt i 

Aarhus. Årslev fortsætter indtil videre som 

forsøgsstation med en tilstrækkelig bemanding. 

Universitetet vil undersøge muligheden 

for at indgå i forskerpark-samarbejde i 

Årslev med henblik på at udnytte dele af 

de faciliteter, som rømmes. 

International 

Michelle Williams (48) er britisk statsborger, 

men er opvokset i New Zealand, hvor 

hun også har taget hovedparten af sin uddannelse. 

Michelle Williams har en stærk 

international forskningsbaggrund. Hun har 

været tilknyttet universiteter i både New 

Zealand, Australien og USA, hvor hun har 

haft mulighed for at opbygge et omfattende 

internationalt netværk. 

Michelle Williams har i flere perioder arbejdet 

og boet i Danmark. Hun kommunikerer 

helst på engelsk men forstår udmærket 

dansk. 


Du ringer! - Straks er der professionel service på vej. 

Jordplanering 

med moderne laserstyrede maskiner. 

Udendørs såvel som i væksthuse. 

Med professionel planering får du en mere ens dræning 

af dyrkningsarealet. 

Der kan planeres vandret eller med fald til en eller flere sider. 

Samt opsætning i bede. 

Et professionelt resultat der vil gøre din hverdag lidt lettere. 

Tlf.:6596 0712 Fax.:6596 0778 gg@a-m-l.dk www.a-m-l.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Solbærhøstere sælges 

• 1 stk. selvkørende 4 wd, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 225.000,- excl. moms. 

• 2 stk. bugserede, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 75.000,- excl. moms pr. stk. 

Billeder kan sendes via mail, hvis det ønskes. 

Maskinerne sælges klargjort til sæson, som beset 

ab gård. Afregning evt. efter høst. Evt. i form af 

bær til vor fabrik, til markedspris. 

Barnehøjgård 

v/Jørgen Ferdinand 

Agermosevej 1, 5600 Fåborg 

Tlf. 62 61 23 35 - 20 47 19 66 

JORDBÆR- 

PLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

BEMÆRK: 

Friske planter med top 

kan bestilles nu og leveres 

fra uge 31! 

Brugt udstyr sælges 

Lær insekterne Stéphane Goudy i plantagen 

at kende Mobile: inden +33 sæsonen 6 08 46 40 73 begynder 

KEND INSEKTERNE 

- kom skaderne 

i forkøbet 

Hvis du satser på kvalitet – så bestil jordbærplanter hos os: 

Jordbærplanter 

fra Slesvig-Holsten 

Bestil nu! 

, , 

Honeoye, Konia, Elsanta, Florence, 

Charlotte 

BRIAND PORREVASKER 

Nyrenoveret, type: EP1500, 

galvaniseret højremodel, årgang 1999. 

SIMON HØSTMASKINER 

Nyrenoverede, med fabriksgaranti. 

TIL GULERØDDER: 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2000. 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2002. 

TIL SALAT: 

Selvkørende salathøster til babyleaves, 

årgang 2007. 

Kontakt: 

Mail: sgoudy@cfsa.fr 

Dansk Importør: 

JELLING VVS & MASKINTEKNIK ApS 

Kontakt: Kim Madsen 

Tel.: +45 233 26 712 

Udsalg - tøm lageret 

150 kroner 

inkl. moms og forsendelse 

Billedatlas og ordbog 

med 358 farvebilleder 

fordelt på 180 sider 

Pris: kr. 450,- 


+ moms og forsendelse 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@vfl.dk 

Frugt og Grønt Rådgivningen 

Tlf. 63 16 75 86 · Mail: alm@landscentret.dk 

Pflanzenvermehrung 

Kaack Pflanzenvermehrung 

GmbH u. Co. KG 

Dorfstraße 12 · 24649 Fuhlendorf 

+49 (0) 41 92 / 22 93 · +49 (0) 41 92 / 24 91 

info@kaack-pflanzenvermehrung.de 

www.kaack-pflanzenvermehrung.de 



August plantning. Friske grønne planter 

kan leveres ca. 15. august. 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

Lup, triplet - kr. 150,- 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

E M B A L L A G E M . M . 

Hurtig 

ekspedition 

af annoncer 

Ring på 

87 40 66 03 

87 40 66 09 

Kom helt tæt på... 

Lup, dual triplet - kr. 200,- 

Købes på www.gartnershop.dk eller 

ring til Tine A. Jensen på telefon 87 40 66 02, mail taj@vfl.dk 


M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Maskiner til frugt-, bær- og vinavl, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug, park- og vejservice. 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

KOLDT OG GODT! 

www.haygrove.co.uk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Kontakt med erhvervet - 



Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Frø og stikløg 

Rijk Zwaan GmbH 

Hestehaven 21H 

5260 Odense S 

Tlf: 65 90 65 02 

Fax: 65 90 65 04 

h.ehmen@rijkzwaan.de 

www.rijkzwaan.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 


Svanemosegaard 

Vagn Frederiksen 

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde 

Telefon +45 46 48 08 86 

Mobil +45 40 15 08 86 

vagn@svanemosegaard.dk 

www.svanemosegaard.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Plant Partners A/S 

Holkebjergvej 74 

5250 Odense SV 

Telefon +45 63 13 14 42 

Mobil +45 40 27 70 17 

kk@plantpartners.dk 

www.plantpartners.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 


Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

kontakt@ 

gartneriraadgivningen.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Regnskab og revision 

Guldfeldt Kontorassistance 

v/Irene Guldfeldt Bæk 

Hæggevej 9 

5270 Odense N 

Telefon 51 76 30 26 

irenebaek@hotmail.com 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan 

du kontakte: Morten Nielsen - tlf. 87 40 66 03 - mail: mon@vfl.dk eller Anita 

Gustavsen - tlf. 87 40 66 09 - mail: agu@vfl.dk 


Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh 40 83 51 24 

www.agro.basf.dk 

Xn-Sundhedsskadelig N-Miljøfarlig 

R22 Farlig ved indtagelse. R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. 

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. 

BASF er medlem af Dansk Planteværn.

På udkig efter skadedyr i solbær - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?