Bindu 22 - Dansk.indd - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

Leder
En verdensomspændende
fællesmeditation
En søndag i august måned
1994 fandt en fællesmeditation
sted verden over,
fra Europa til Australien.
I London f.eks. samledes
tusindvis af mennesker på
Wembley Stadion for at
synge OM uafbrudt, fra kl
12:00 til 12:09. Da vi hørte
om det, deltog vi også.
På Håå Kursuscenter var vi
ved at slutte et et-måneds
kriya yoga kursus, så denne
meditation blev det sidste vi
gjorde inden afrejsen.
I forlængelse af ovennævnte
meditation fi k jeg et
brev med et spørgsmål om
en anden fællesmeditation,
som også skulle fi nde sted
samtidigt forskellige steder
i verden. Den gik ud på
at man ved tanker skulle
kunne reparere jordens
energinet af linier som løber
gennem landskabet, og skabe kontakt
med svundne kulturer. Derved skulle
man, så vidt jeg har forstået, kunne
undgå verdenskatastrofer. Andre
lignende meditationer gøres for at
mindske forureningen, nogle for at
afskaffe krigen i Bosnien osv. osv. Til
brevet svarede jeg følgende:
Der er sikkert fi nt at ville “helbrede”
energi-linie-mønsteret på jorden, eller
kontakte Lemuria 1) , hvis det gavner
individet som deltager, og os andre.
I mellemtiden vil jeg undervise endnu
et par elever, så de kan bruge yoga
2
her og nu, i deres daglige og i deres
åndelige liv - alt imens andre venter på
det store mirakel. Hvad man venter på,
har jeg aldrig forstået. Livet selv er det
store mirakel.
Vist kan man rette en energistrøm
mod et mål og manipulere med tanker
og sende dem af sted til gode formål,
men det er et spørgsmål, om man kan
tillade sig at kalde sådan noget for
meditation. I så fald må man skelne,
og jeg tvinges til at kalde det vi
1) Lemuria er et forhistorisk kontinent (ældre
end Atlantis). Det skal have ligget i Stillehavet.
gør for den inderligste
meditation. En sådan
meditation er det
bestemt værd at vove:
det kræver blot at man
giver slip på alle krav
om at ville opnå
resultater, det være sig
terapeutiske eller
psykiske, eller få en
mening med det hele
forklaret; og at man har
en stærk lyst til blot at
være til, at hvile i sig
selv og deltage i livet
og opleve det...
For at være sikker på
at man ikke bygger det
hele på indbildning, og
at man når til den dybe
og stærkt
opmærksomme tilstand
vi kalder meditation, så
gør vi det ved hjælp af
en beprøvet
meditationsteknik. Det
at virkelig meditere er
så meget stærkere end
det andet, som jeg her
vil kalde
ønsketænkning og
hypnose. Tilstanden af
ren væren har ikke noget med tanker at
gøre, det er noget du erfarer, det er ikke
begrænset af forestillinger, det er noget
du er.
Når du hviler i dig selv, ja selv når
du er på vej mod dette mål og du
mærker spændinger, gamle holdninger
og tilstande slippe, så begynder det
hele at falde på plads omkring dig
og harmoni opstår. Ved at manipulere,
derimod, bruger du din energi på
mindre detaljer langt fra dit væsens
kerne. Du kommer derfor aldrig i
nærheden af den virkelige ro og kraft.

Meditation er i allerhøjeste
grad aktuel
Ledere i tidsskrifter og aviser
beskæftiger sig med aktuelle ting og
tendenser. Kan man overhovedet have
en leder i et blad om yoga og
meditation? Yoga er jo tidløs. Ja,
men til alle tider er det originale,
det kunstneriske og virkningsfulde, det
ægte og dybe, truet af misforståelser,
af udvanding, af dovenskab og angst
som sniger sig ind, når noget kommer
på mode. Igennem historien er det
sket fl ere gange, at en oprindelig
mystisk tradition er blevet udvandet af
mennesker som vil have noget at klynge
sig til, snarere end at vågne op
og udvide bevidstheden og lære sig
selv at kende. Og gennem sådanne
menneskers sensationstrang eller
manglende forståelse, så bliver det
værdifulde utilgængeligt for mange. De
såkaldte “nemme” løsninger, hvor man
fi nder på i stedet for at lære mere end
Indhold
Leder 2
Meditation eller hypnose, transformation eller manipulation
- hvordan kan man skelne mellem en virkelig oplevelse og
forestillinger?
Man kan ikke hive i græs for at få 6
det til at gro
Konference fra Paris: „Opfind morgendagens uddannelse“.
Yoga kan øge kvaliteten af børns og unges skolegang.
Skumringstimen 8
Har vi haft en levende meditationstradition i Norden?
Mediterede bedstemor? Måske uden at have vidst at det var
meditation - hun kaldte det noget andet.
det man ved i forvejen, står i vejen for
udsynet og slører billedet. Eufori er det
let at skabe, og forklaringer og mytologi
kan man altid fi nde på - men dyb indre
ro og indre kraft og en viden om sit eget
væsen er noget ganske andet.
Handling skaber
forvandling
Handling skaber forvandling, var et
politisk ordsprog i 70erne, men
ordsproget gælder også indadtil,
handling ændrer også dig. Hvis du
vil noget med dig selv, så er dét
blot at drømme og lægge planer ikke
den allerbedste løsning, hvis det ikke
umiddelbart følges op af handling.
På vejen mod denne indsigt besluttede
jeg en overgang i mit liv kun at lægge
de planer, som jeg ville gennemføre.
Denne beslutning rensede op i mit sind
og fi k en helt utrolig virkning på min
handlekraft.
Ægte meditation er i sig selv at
handle. Den bygger ikke på drømme
eller fantasier, men fører frem til et sted
hvor der hersker dyb ro, tolerance og
en stærk opmærksomhed. Og her er
ikke tale om idealer og smukke tanker,
men om erfaring. Det paradoksale er
imidlertid, at en sådan meditation i
allerhøjeste grad smitter af på livet og
bliver til et udgangspunkt for ydre kraft
og handling.
Hvis man undgår at handle og tror at
det at drømme og tænke tanker med
et ydre formål for øje, er at meditere,
så havner man let i et ingenmandsland,
hvor intet sker udover i ens egen tanke-
og forestillingsverden (og så er det lige
meget om man deler disse tanker med
andre). Vist er der noget der hedder
kreativ visualisering, og tilsyneladende
kan det afstedkomme visse resultater -
ihvertfald på kort sigt. Men hvad har
man at sammenligne med, hvis man
ikke har oplevet meditationens væsen?
Skulderstand 16
En yogastilling for hele kroppen. Lidt om stillingens gavnlige
virkninger på blodtrykket, skjoldbruskkirtelen, astma...
Yoga 19
For øget kropsbevidsthed og indre harmoni. Oplevelser fra et
weekendkursus på Håå Kursuscenter.
Håå kursuscenter i Småland 20
Er til for dem som vil gøre lidt ekstra for sig selv - og lære yoga
og meditation under de bedst mulige betingelser.
Aktuelle kurser 21
Kurserne foråret '95 samt information om skolen.
Yogabutik 26
Bøger, kassettebånd, plader...
3

Transformation af det
personlige liv
Adskillige gange har jeg set mennesker
afslutte et kursus og tage hjem med en
helt ny udstråling. En udstråling som de
måske ikke selv opfatter umiddelbart,
men derhjemme falder tingene omkring
dem på plads, og det ser ud som om det
de behøver tilbyder sig selv.
Naturligvis beror det på den gamle
hemmelighed, at når jeg virkelig har lyst
og vilje til at gøre noget, så stiller forsynet
op på min side. Den hæmning som
afholdt mig fra at tage initiativer, har jeg
fjernet gennem yogaen. Jeg ser, hvad
det er jeg vil, eller i hvilken retning jeg
vil gå, og så åbner mulighederne sig...
Transformation af
omgivelserne?
For nogle år siden arrangerede foreningen
Transcendental Meditation en stor
fællesmeditation i Globen i Stockholm.
Det syntes jeg var et godt initiativ, men
jeg blev overrasket, da jeg hørte nogle
deltagere fortælle hvad de havde gjort.
De havde siddet og sendt gode tanker
ud i verden - tanker om fred osv.
Engang i 70erne gjorde TM nemlig
et forsøg i Atlanta i USA. De skaffede
sig et hus i et slumkvarter, hvor en
gruppe mennesker mødtes og begyndte
at meditere hver dag over en længere
periode. Metoden de brugte var ægte
meditation, i den forstand, at de ikke
forsøgte at manipulere med eller påvirke
omgivelserne. De hengav sig blot til den
teknik, som de nu brugte, nemlig et
mantra. Kort fortalt er det en lyd, som
de gentager mentalt i sindet ca. en halv
time, en eller to gange om dagen, med
godt resultat for deres velbefi ndende.
Da de havde afsluttet denne periode
og igen var fl yttet fra slumområdet,
hvor huset lå som de havde brugt til
4
at meditere i, lod de kvalifi cerede folk
undersøge om deres meditation havde
haft nogen effekt på omgivelserne. De
sammenlignede statistikken over grove
forbrydelser som mord, voldtægt og
overfald før, under og efter de havde
mediteret i området. Og det viste sig
at i perioden, hvor de havde mediteret
der, var de grove forbrydelser sunket til
et minimum, for atter at stige til det
“normale” for området efter at de var
holdt op.
Stor var min overraskelse derfor da jeg
hørte at man i Globen havde beskæftiget
sig med tanker og forestillinger.
Gode tanker - onde tanker
Er “gode” eller positive tanker da til
ingen nytte? Jo, hvis de ikke skaber
skyld, skam eller spændinger, når man
prøver at tilbageholde de “onde” tanker,
så danner de i hvert fald modvægt til
dem. Hvis vi bekæmper tankerne, så
vikler vi os ind i dem, og de slipper
os ikke. I meditationen undgår man at
bekæmpe tankerne, f.eks.ved at betragte
dem opmærksomt uden at klynge sig
til dem, og indser efterhånden at man
ikke er tankerne. Man taber således
interessen for dem og sindet falder til
ro. Dette gøres naturligvis ikke med
vilje eller anstrengelse, men gennem
den meditationsmetode man bruger.
Tankerne slippes og opmærksomheden
fastholdes ved meditationens teknik
eller objekt. Tilstanden koncentreres og
fordybes.
Nu er det jo ikke sådan, at man
ikke skal tænke gode tanker. Nogle
mennesker sender gode tanker i alle
de fi re retninger, og op og ned, inden
de begynder deres meditation, men det
hører i så fald til det ritual som de
omgiver meditationen med og ikke til
selve meditationen. Det svarer til at
man i religiøse ritualer og meditation,
først påkalder guden og vækker kraften
og beskyttelsen, inden man går ind i
selve meditationen. Dertil har jeg intet
at sige, udover at det har min respekt,
og at jeg ved, at hvis man mediterer på
Gud uden andet formål end kærlighed
og trang til at gøre dette, ja så er
meditationen uimodståelig.
Alligevel foretrækker jeg den holdning
som Lao Tze udtrykker med disse ord:
“...når Tao slippes, er der kraften, når
kraften slippes, er der godgørenhed,
når godgørenhed slippes, er der
retfærdighed, når retfærdighed slippes,
er der formalisme.
Men at holde på formerne er kun
fortyndet troskab, og tro er begyndelsen
til forvirring, traditionen er kun Taos
blomst og begyndelsen til uvidenhed.
Derfor vil en stor og mægtig leder
holde sig til det solide og ikke dvæle ved
det ydre, han holder sig til frugten og
dvæler ikke i blomsten. Derfor undgår
han det sidste og vælger det første...”
og han fortsætter:
“Vend tilbage til det rene. Opgiv
hellighed, lad betænksomhed fare, og
folket vil vinde hundredfold; opgiv
godgørenhed, lad retfærdighed fare,
og folket vil vende tilbage til sønlig
kærlighed og faderlig ømhed; opgiv
snildhed, lad gevinsten fare, og tyve og
røvere vil ikke fi ndes.”
(Tao Te Ching v/Åge Delbanco)

Den dybde, som man opnår, når man
ikke søger andet end meditationen i sig
selv, er stor og kan slet ikke sammenlignes
med “positive tanker” og hypnose,
som er andre ord for mange metoder
som er på mode i dag. Ligesom de forgangne
tusind år eller mere led under
for megen disciplin og blind autoritet,
så vil den kommende tid lide af mangel
på disciplin og det at kunne holde sig til
én ting. Derfor vil stor forvirring opstå,
når man glemmer sig selv og render
fra den ene sensationelle metode til
den anden - målet tabes af syne.
Bag tankerne
Jeg kan også sammenligne den måde,
hvorpå jeg her har talt om meditation,
med virkningen af yogastillingerne sådan
som jeg oplever dem. Når man bruger de
forskellige yogastillinger i et program,
så har de enkelte øvelser uden tvivl en
specifi k virkning på bestemte organer
eller funktioner i kroppen. Det kan vi
se af de undersøgelser, som vi løbende
offentliggør i dette tidsskrift. Men brugen
af et yogaprogram har også en almen
virkning. En virkning der ikke går på
bestemte detaljer, men som skaber en
overordnet tilstand af harmoni. Det som
vi oplever som velvære, oplagthed og
koncentration, når vi har udført øvelserne.
Det er denne almene harmoni som
jeg er interesseret i. Jeg mener at vide,
at når den opstår, så vil eventuelle
disharmoniske områder i kroppen eller
i kroppens energifelt blive påvirket af
helheden. Når man gentager øvelserne
regelmæssigt over en længere tid, så vil
sygdommen forsvinde.
For mig at se eksisterer der et paradoks
i “moderne” sygdomshelbredelse. For at
kunne helbrede, må man ifølge gængs
opfattelse først og fremmest kende til
sygdommene, og ikke til sundheden. I
tantra-traditionen går vi ud fra det stik
modsatte, nemlig det sunde og raske
menneske. Helbredelsen fi nder ikke sted
ved at “bekæmpe” sygdommen, men ved
at vende tilbage til den optimale sundhed,
som på sanskrit defi neres med ordet
swastha, det betyder både: at hvile i sig
selv, at være sig selv - og - at være sund
og rask, i ens naturlige tilstand.
Hvis man har denne beskrivelse for
øje, så forstår man, hvorfor man end
ikke skal manipulere i meditationen,
men søge det højeste mål, som jeg
i min begrænsning kun kan udtrykke
med disse beskedne ord: en total
hengivelse til det at være.
Det kan sikkert også udtrykkes på andre
måder, religiøse, fi losofi ske osv. Og for
ikke at hævde, at jeg har den eneste
defi nition på det, at uden anstrengelse,
komme tæt på sin væsenskærne, så vil
jeg endnu en gang citere Lao Tze, og
lade ham sige det på sin måde:
“Tredive eger mødes i et nav, og ved
hullet i navet bliver hjulet brugbart.
Ler formes til et kar, og ved hulheden i
karret bliver det brugbart.
Ved at spare ud til vinduer og døre
bygges et hus, og på grund af dets
åbninger bliver det brugbart.
Således er tingenes væren fordelagtig,
men deres tomhed gør dem
brugbare.” (Tao Te Ching)
Nu er det et spørgsmål om ikkeanstrengelse
er let eller svær? Ja og
nej, den må læres og endda er den lige
til som f.eks. skumringstimen, som vi
beskriver i dette nummer af Bindu. Men
for den discipel, som vil opnå dette,
består træningen først og fremmest i
at opgive anstrengelsen og at lære at
modtage, eller rettere indse, at det
hele kommer af sig selv, blot man
holder målet for øje og bliver på vejen.
Har man først lært ikke at følge alle
tilskyndelser, al lyst til at hævde sig selv
og sige noget, i stedet for at lytte og
opleve, så opnår man stor inspiration.
Har man først opdaget tavs-heden, så
har ens tale stor virkning. Vejen dertil
kan være let og ligetil når man kender
til hengivelse, men den kan også være
smertefuld og fuld af modstand; og
sommetider løber den som foregav at
være discipel sin vej, når forventninger
og idealer er større end evnen til at
opleve det der ligger lige for.
I meditationen følger jeg en metode,
så den ikke bliver til en forestilling,
til forventning eller selvhypnose, men
til en konkret erfaring, så afspændingen
bliver ægte og bevidstheden udvides
harmoniskt...
Alligevel vil jeg da godt støtte tanken
om fællesmeditation, verdensomspændende
eller blot i vor skole. Hvis du er,
eller har været elev hos os, er du velkommen
hver søndag kl. 20, da mediterer
vi rundt omkring i de forskellige
skoler. Swami Janakananda
Bindu
Vi startede Bindu op igen for et år siden
med ambitionen at udgive fi re numre pr.
år, og det har vi gjort med den første
årgang. Men da vi også skal have tid til
at undervise, og samtidig ikke vil slække
på kvaliteten af Bindu, er det for os mere
overkommeligt med to numre per år.
Foreløbig vil Bindu udkomme med ét
nummer i december- januar, og ét i august.
Det vil også lette på økonomien, og den
er nødvendig for bladets existens. Den
beror på frivilligt arbejde med næsten alle
processerne, fra skrivning og fotografering
til trykning - men den beror også på din
lyst til at læse bladet, og vi inviterer dig
derfor til at tegne et støtteabonnement, se
side 26. Redaktionen
5

Man kan ikke hive i græs for at få
det til at gro men jorden gødes,
Ovennævnte udtalelse lød ved en læres, og at læreren forventer et bestemt
konference jeg deltog i, november svar, at børnene ikke bare proppes
94 i Paris. Konferencens titel var med viden, som de lærer udenad.
“Opfi nd morgendagens
En af foredragsholderne refererede til
en undersøgelse lavet i det franske
uddannelse”. Yogalærere,
uddannelsessystem, som viste at 95% af
pædagoger, skolelærere,
psykologer, forskere m.fl .
præsenterede deres visioner og
erfaringer med en mere
menneskeegnet uddannelse for
børn og unge. Der var 300
deltagere fra 14 lande.
Foredragene spændte vidt, fra
meget teoretiske, f.eks. var der
en halv times udredning af hvad
stilhed er, analyseret fra alle
vinkler og præsenteret af en
meget larmende foredragsholder,
og til helt konkrete erfaringer med
brug af yoga, afspændings- og
meditationsmetoder i klasseværelserne.
Mens jeg sad der i konferencesalen,
faldt en historie mig ind: to døre, den
ene stod der “himlen” på, den anden
“foredrag om himlen”. I gulvet hen
mod den dør som ledte til foredraget
om himlen var der slidt en dyb fure
mens gulvet foran døren til himlen var
næsten ubrugt.
Men - teoretisk eller praktisk - så var
det gennemgående tema et ønske om at
få indført nogle metoder og idéer, der
muliggør at lære, at forstå, at forholde
sig til undervisning ud fra sig selv, med
lyst, energi og glæde. At drivkraften
ikke blot er, at et vist pensum skal
6
når børn og unge laver yoga af Ambika
eleverne følte sig stressede af skolen.
Konferencens organisatorer, R.Y.E.
(Research on Yoga in Education),
skriver i en præsentationsfolder:
“Man beder lærerne gennemgå et
mere og mere overlæsset pensum, men
man gør ingenting for at udvikle
hukommelsen. Man siger til børnene:
‘Så hør dog efter!’, men lærer dem ikke
at koncentrere sig.”
Foredragsholder Jacques de Coulon,
yogalærer og rektor på et gymnasium i
Schweiz:
“Der bør være forskellige niveauer
indenfor uddannelse. Hvis man
sammenligner et menneske med en
diligence, så er selve vognen den
fysiske krop. Hestene er følelserne og
kusken intellektet. Det er selvfølgelig
vigtigt at der er et tæt samarbejde
mellem kusk og heste. I diligencen er
der en rejsende, og han/hun er det
spirituelle niveau, og her har vi
at gøre med livets mening, for den
rejsende kender målet med rejsen,
han ved hvor han vil hen. Du
kan have en kusk som virkelig
kan kontrollere og dirigere hestene,
men hvis han ikke ved hvor den
rejsende vil hen, kører han bare
rundt i ring.
Uddannelsen bør udvikle alle
disse niveauer og fremme
forbindelsen mellem dem. Yoga
skaber forbindelse mellem det
fysiske plan, følelser, intellekt og
det åndelige.
I skolesystemet i Schweiz hvor jeg
arbejder, hører 90% af disciplinerne
hjemme på det intellektuelle plan.”
En af konferencens workshopledere,
Paula Gatti, var fra Montevideo i
Uruguay, hvor hun er den ene af
to ansatte yogalærere på en skole
med 200 elever. Ved skoledagens
begyndelse laver hele skolen 10
minutters afspænding eller meditation,
og det samme sker om eftermiddagen
når skoledagen slutter - alle 200 elever
på præcist samme tidspunkter. Alle
klasser har to yogalektioner om ugen
i et rum som kun bruges til yoga.
Samtlige klasser starter med nogle
minutters stilhed. Enten sidder eleverne

are helt stille med lukkede øjne eller -
de mindre børn - tegner i stilhed. Ifølge
Paula oplever lærerne hos eleverne en
langt større motivation og arbejdsglæde
og en større oplevelse af socialt
fællesskab - sammenlignet med
almindelige skoler. Workshoppens titel
var “En lykkelig skole i Montevideo”.
R.Y.E. er oprindeligt en fransk
organisation, startet og ledet af
Micheline Flak (Swami Yogabhakti),
som er elev af Swami Satyananda.
R.Y.E. har afdelinger i mange større
byer i Frankrig samt i 5 andre lande, og
har til formål at udbrede anvendelsen
af yoga i skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Én af R.Y.E.’s aktiviteter
er at varetage en uddannelse af lærere,
så de bliver i stand til at anvende
for-skellige fysiske øvelser, åndedrætsøvelser
og afspændingsteknikker i deres
undervisning. Metoderne er tilpasset så
eleverne enten sidder på eller står bag
stolene. En forudsætning for at kunne
deltage i uddannelsen er at man selv
regelmæssigt praktiserer yoga.
Ved Skandinavisk Yoga og
Meditationsskole har vi ofte kontakt
med folkeskoler og gymnasier rundt
omkring i landet. Vi får besøg af
klasser og tager ud på skoler og laver
introduktion med både teori og praksis,
hvor eleverne ikke bliver siddende på
stolene, men laver et helt yogaprogram,
en afspænding og meditation.
Nogle klasser vælger også at tage
3 lektioner i 3 på hinanden følgende
dage, og får på den måde en mere
tydelig oplevelse af hvordan de
igennem yoga bl.a. bliver i stand til at
rette deres energi mod det der betyder
noget for dem og bliver bedre til at
koncentrere sig.
At en skolelærer, midt i en time
ved hjælp af nogle enkle øvelser, igen
kan skabe opmærksomhed og interesse
hos eleverne er værdifuldt. Det største
udbytte af at lave yoga i skolen
mener vi dog at man kan få ved
at kombinere ovennævnte øvelser med
egentlige yogaklasser nogle gange om
ugen, undervist af en yogalærer med en
grundig uddannelse bag sig.
Det er meget inspirerende og forfriskende
at undervise grupper af børn eller
unge, fordi de har en naturlig nysgerrighed
og lyst til at udforske hvad der
sker når man laver yoga. Og
spørgsmålene de stiller er meget
ærlige og direkte. Studerer man
børn kan man se, at de fra fødslen
har en utrolig evne til - og nogle
gange fra det ene sekund til
det andet - at skifte bevidsthedstilstand.
Et barn kan have fuld
fart på indtil det med ét bliver
optaget af noget og glemmer alt
omkring sig. Hvem har f.eks.
ikke oplevet et barn der stirrer på
en, f.eks. i en bus. Et blik der
bare hviler på én, uafbrudt, uden
at miste koncentrationen et eneste
sekund, mens man selv har nået
at kigge væk de første mange
gange. Man oplever ofte at børn
går til yogaen på en meget
umiddelbar måde, som om det er
noget de allerede kender.
Afspændingen Yoga Nidra er
altid meget populær, også på
vores almindelige yogahold for
børn. Ca. 20 minutter ligger de
helt stille med lukkede øjne og lytter;
Yoga Nidra er en afspænding, hvor man
hverken bliver bedt om at slappe af eller
skal forestille sig, at man er afspændt,
den afspændte tilstand udløses ved
hjælp af teknikken. I slutningen af Yoga
Nidra skal man se forskellige billeder,
og det er noget børn både holder af
og bare gør uden videre. I nogle skoler
har man taget kassettebåndet med Yoga
Nidra til sig helt og holdent. Det bruges
regel-mæssigt i klassen som en metode
til virkelig at holde en pause og “viske
den mentale tavle ren”, til at give
eleverne mulighed for og tid til at
fordøje al den information og de indtryk
de får.
Yoga er metoder til at vende tilbage til
sig selv, midt i det liv man lever, så man
igen kan opleve, handle - og lære.
7

Skumringstimen - tid til at være redigeret af Swami Janakananda
“Jeg er opvokset på Færøerne. Da jeg
var omkring 8 år boede jeg hos min
mormors søster i en lille bygd, Hove,
hvor der endnu ikke fandtes elektricitet.
Jeg husker at når dagen lakkede mod
enden satte vi os stille i køkkenet, ingen
sagde noget. Petroleumslampen måtte
ikke tændes før det var helt mørkt. Jeg
husker der blev tysset på børnene -
vi skulle bare sidde stille og ikke sige
noget. Mormors søster, hendes datter
og svigersøn satte sig og vi var alle
stille. Der faldt nu en fantastisk fred
over dagen. Jeg kan ikke huske om jeg
blev bedt om at lukke øjnene.” (Shanti)
I Norden, hvilket for os der bor
her omfatter alle de nordiske og
skandinaviske lande, fi ndes en tradition,
som har været en så naturlig del af
kulturen, at man ikke har opdaget at
den er ved at gå helt i glemsel.
Ideen til denne artikel fi k jeg en dag,
da jeg kom i tanker om hvordan
jeg som barn blev bedt om at sidde
stille, medens solen gik ned og det
blev mørkt. I de nordiske lande varer
skumringen betydeligt længere end i
landene syd herfor, ved ækvator går
solen ned på nogle få minutter, medens
det i Norden, afhængig af årstiden, kan
vare langt over en time.
I min familie kaldte vi det netop for
skumringstimen. Med min mor sad jeg
af og til og oplevede dagen svinde, men
når jeg besøgte min moster var det helt
konsekvent hver gang, intet lys blev
tændt, ingen radio, ingen snak, bare
sidde og opleve hvordan mørket faldt
på. Når det så var blevet næsten mørkt
inde i min mosters lejlighed kom en
mand forbi ude på Gammeltoftsgade i
8
København, hvor hun boede overfor
Kommunehospitalet, og med en lang
stang trak han i en lille ring på
gaslampen udenfor vinduet så dens
vågeblus fl ammede op og tændte hele
lampen - så var tusmørket forbi for os,
og aftenen begyndte med alle dens
aktiviteter: måltid, fællesskab, radio osv.
Da jeg for nogle år siden havde
vækket dette minde om skumringstimen
til live, begyndte jeg at spørge mine
elever, især i de skandinaviske lande,
om de kendte til denne skik - og hvad
de gjorde i det tidsrum. Det viste sig at
mellem 10 - 20% af dem enten huskede
skumringstimen hjemmefra eller brugte
den endnu. Jo længere man kommer
mod nord, i det nordlige Skandinavien
og Finland, jo bedre huskes den og
bruges endnu. Men også i det sydligste
af vore lande, i Danmark, er en stærk
tradition til stede. Fra Tyskland har
vi fået nogle få beretninger om den
“blå time” og vil gerne høre mere,
og jeg vil være taknemmelig hvis folk
fra Holland, England, Skotland, Irland,
Canada, Grønland, Chile, Tasmanien og
New Zealand, ja naturligvis også andre
og gerne fl ere fra Norden, kan fortælle
os skribenter og læsere af Bindu, om de
kender til det vi her skal beskrive.
“Kura Mosning”
“...hed det på Vestkysten (af Sverige,
hvor det ellers hedder ‘Kura
Skymning’). Da min mor, som er født
1923, var barn, var dette dagligt
brug hos de ældre familier. Hun er
opvokset i et gammelt fi skersamfund
som nu hedder Träslövsläge, lige syd
for Varberg. Hun fortæller at hele
familien, og ofte arbejdskammerater
og naboer, samledes indendørs når
det begyndte at blive mørkt. De sad
sammen i ro og fred, uden at gøre noget,
de sad bare og oplevede skumringen.
Sommetider talte de om forskellige ting
som var sket i løbet af dagen,
og det skete at de gamle fortalte
historier. Man sad sammen til det
var blevet helt mørkt. Så tændte
man petroleumslampen, og gik så
efterhånden hjem, hver til sit.” (Mira)
I Norden er der stor forskel på sommer
og vinter. I Danmark har vi de lyse
nætter en stor del af sommeren, hvor
det aldrig rigtigt bliver mørkt. Og jo
længere mod nord man kommer om
sommeren, jo lysere er det om natten.
I Nordsverige, Nordnorge, Nordfi nland,
Island og Grønland går solen slet ikke
ned en del af sommeren, men bevæger
sig tæt langs horisonten midt om natten.
Midt om vinteren derimod, bliver det
i de nordlige områder sent lyst og
meget tidligt mørkt. I Danmark ligger
skumringstimen midt om eftermiddagen
i december og januar. Men resten af
vinteren og om foråret og efteråret
falder skumringen på et tidspunkt
sent om eftermiddagen hvor mange
kan udnytte den. Ved ækvator, f.eks.
i Singapore går solen op og ned
nogenlunde på samme tidspunkt hver
dag året rundt, og det sker skuffende
hurtigt for en nordbo - det er dog også
muligt ved ækvator at opleve en ganske
kort skumring på nogle få minutter -
hvis man da ikke, mens det endnu er
lyst, lige skal et ærinde ind i en butik -
fem minutter senere, når man kommer
ud, er det bælgravende mørkt, bortset
fra gadebelysningen.

Mørkning, ca. 1927. På de tider af året, hvor det blev mørkt før man skulle i seng, holdt man mørkning. Skumringen fyldte stuen og
dæmpede samtalen, der kunne blive til historier og eventyr. På gaden krøb mørket frem mellem gaslygterne, som sammen med os ventede på
lygtetænderen. Han ville komme på cykel, men med spadserestok. Ud fra den ville han trække en lang pind med krog i, der kunne gribe fat i
noget oppe i lygten, så at den tændtes. Tit gjorde det ikke noget, om han lod vente på sig.. (Ib Spang Olsen, se side 15)
“Mørkning”
“I mit barndomshjem var det en
naturlig ting at man ofte - ikke altid
hver dag - indstillede sine aktiviteter og
sad og så mørket falde på.
Vi brugte to slags ‘blå time’, en
vinterversion og en sommerversion.
En til vintereftermiddage indendørs
i stuen - jeg husker nogle smukke
solnedgange fra vores store stuevindue.
Vi havde ikke fjernsyn og jeg tvivler på,
om der i det hele taget var noget på om
eftermiddagen dengang først i 60’erne.
Om eftermiddagen strøg min mor tøj
eller arbejdede med sit træsnit og
jeg hørte sommetider børnetime på
radioen. Efter børnetimen var der vist
9

kun fi skenoteringer, vi slukkede for
radioen og sad stille til det var helt
mørkt. Derefter tændte vi lyset og gik
igang med aftensmaden.
Min farmor kom hver onsdag eftermiddag.
Hun var ellers en snakkesalig
og aktiv kvinde, men den blå time virkede
dæmpende på hende. Hvis de voksne
talte lidt, var det en stille fi losofi sk snak
om de dybe ting i livet. I halvmørket kom
der minder og erkendelser frem. Det at
man ikke kunne se hinandens ansigt tydeligt
i det blå halvlys og den følelse af
nærvær og ro man havde, gjorde at man
var langt mere tolerant overfor hinanden.
Da min farmor blev gammel, kunne
hun godt lide at sidde i sin yndlingsstol
og lade mørket falde på, i hvert fald når
jeg besøgte hende.
Om foråret og efteråret legede vi børn
ude efter aftensmaden. Jeg husker, at
jeg er kommet larmende ind i stuen og
mine forældre sad i tusmørket uden at
sige noget. Det var ikke velset at man
forstyrrede, heller ikke i kammeraternes
hjem når deres forældre sad sådan.
Sommermørkning bestod i at familien
gik aftentur i skoven, gennem moser,
langs bølgende kornmarker eller langs
stranden. Når lyset svandt fi k alt et
fortryllet skær og de andre sanser blev
skærpet, når man ikke kunne bruge
synet. Man var helt stille. ‘Jeg er her for
at opleve naturen, ikke for at høre på
dig’, fi k man at vide, hvis man dristede
sig til at sige noget. Sommetider satte vi
os på en bænk, indtil det blev så mørkt,
som det nu kan blive om sommeren.
Fortryllelsen faldt med et brag, når
man kom hjem og tændte lys.
Traditionen med aftenturen stammer
fra min fi nske mormor, der kaldte den
drømmeagtige tilstand ‘Nirvana’.
Jeg ved ikke med sikkerhed om man
har brugt ‘mørkning’ i min fars barndomshjem,
da hverken min farmor eller
far lever mere. Men noget kunne tyde
10
på det, for min far, der var en rationelt
tænkende nationaløkonom, var jo der
sammen med min mor, mens mørket
faldt på. Man kendte næsten intet
til yoga - og meditation var et
eller andet esoterisk - en selvhypnose
eller trancetilstand, som man slet ikke
interesserede sig for.
Skumringstimen var en helt naturlig
ting i mit barndomshjem. Det havde
ikke engang noget navn, for det var
bare noget man gjorde fordi det var
rart. Derfor har jeg troet, at det var en
slags fysisk behov at samle sig lidt ved
solnedgang, ligesom man gaber eller
strækker sig om morgenen. Jeg har også
troet at alle mennesker gjorde det, hvis
de havde tid. Og jeg betragtede folk, der
braser ind i rummet hvor man sidder
og tænder lys, medens de råber ‘Guud,
sidder du her i mørket’ som værende
uopdragne og respektløse.
Når jeg har tid og det falder naturligt
ind i min dag bruger jeg det stadigt. Det
samme gør min mor. Jeg har ikke konsekvent
fået videreført traditionen til min
egen familie, for man kender ikke til det
fra min mands side. Der synes man, at
det er lidt skørt at sidde i halvmørke.
Aftenturen har jeg videreført, for
man skal være stille, hvis man skal
høre nattergalene synge til sidst i
skumringstimen en fortryllende iskold
aften i maj.” (Susanne Seerup)
Skumringstimen i indisk
musik
For den tid vi kalder tusmørket, både
morgen og aften - før solopgangen og i
skumringen - er der i indisk musik foreskrevet
bestemte ragaer, de kaldes sandhi
prakash ragas. Når musikeren spiller
på dette tidspunkt af dagen vælger han
at fremføre netop disse ragaer, for at
understøtte skumringen og vække dens
stemning af stilhed og eftertanke.
Lys, mørke og biorytmer
Enhver, der har givet sig tid til at opleve
en skumring i stilhed og uden elektrisk
lys, ved at det er en særlig tid og at krop
og sind er indstillet anderledes end på
andre tidspunkter af dagen. Det er en
enkel erfaring, og erfaringer opvejer al
teori. Alligevel er vi mennesker usikre
og søger bekræftelse på vore oplevelser.
Vi studerer alle fænomener, medens vi
forsigtigt går frem gennem livet.
Også skumringstimen kan underbygges
med lidt teori, vi kan tale om
lysets og mørkets påvirkning på menneskets
tilstand, humør og biorytmer.
Om vinteren når dagen er kort og der
ikke er meget lys i atmosfæren, kan
det hænde i de nordiske lande at visse
mennesker får vinterdepressioner. Man
søger nu at kurere disse mennesker ved
at udsætte dem for meget stærkt lys i en
times tid hver dag. De tager hvidt tøj på
sig og sidder på et sygehus i et stærkt
oplyst rum med hvide vægge.
Og det er jo klart, at når det er dag,
og når det er lyst, så skylder vi vor
organisme at være i lyset, at være aktive
og opleve solen og dagen. Det er sund
fornuft at fi nde på en terapi som den
førnævnte. Og så virker den oven i
købet. Derfor gælder det for dem som
kan, hver dag om vinteren at komme
ud i dagslyset og sollyset. Jeg er sikker
på at solens lys til enhver tid gavner
os mere end det elektriske lys som vi
udsætter os selv for, desværre både dag
og nat, i vore huse og vore byer.
Men mørket har også sine kvaliteter,
det er f.eks. lettere for de fl este at sove
når det er mørkt. Også mørket påvirker
os positivt når vi følger døgnets og
årets rytme. Og det har vist sig i
yoga, når man i Nada Yoga (lyd-yoga)
lytter til de indre lyde, at disse lyde,
for begynderen, er betydeligt lettere at
opdage ved midnatstid, når solen er på

Lygtetænderen har tændt. Ca. 1927. Når han tændte lygten, væltede lyset ud i gaden og ind i stuen og dannede sære skygger. Lygtetænderen
drog uanfægtet videre, og vi rullede ned og tændte egne lamper, og man begyndte at tale om sengetid.
Gaslygterne forsvandt fra gaden, efter sigende fordi det var for nemt for de slemme drenge at slukke dem om natten og tænde dem om
dagen. (Ib Spang Olsen)
den anden side af kloden, end de er
på noget andet tidspunkt af døgnet. I
det allerdybeste mørke kan den størst
mulige afspænding fi nde sted.
Hjernens tilstand påvirkes af lys og
af mørke, og derfor lukker man for
det meste øjnene når man vil slappe af
og når man mediterer. Men det er ikke
bare afhængig af øjnene. Medicinske
undersøgelser i USA har vist at kroppen
og hjerneskallen er gennemtrængelig
for lys, som kan være med til at påvirke
almentilstanden. Ligeledes er det kendt
(ifølge en artikel i det danske Ugeskrift
for Læger) at pinealkirtlen er lysfølsom.
Den sidder midt i hovedet og er den
kirtel som i yogatraditionen er knyttet
til Ajna Chakra.
11

Meditation
Ved at måle hjernens bølger ser man at
en afspænding spontant fi nder sted, når
man lukker øjnene - hjernens tilstand
ændrer sig fra beta- til alfa- bølger
(se Bindu nr. 20). Skumringstimen med
dens tiltagende tusmørke er naturligvis
et ideelt tidspunkt at meditere på.
Også rent socialt, det er sent på
eftermiddagen, efter dagens aktiviteter
og før hvad man måtte foretage sig
om aftenen med familie, venner og
bekendte - en tid midt imellem, en tid
til ro.
Der fi ndes meditationer hvor man
iagttager mørket og indser at selv det
mørkeste mørke, som man normalt
“ser” når man lukker øjnene i et mørkt
rum, slet ikke er mørkt, men at man
kan opfatte farve- og lys-fænomener i
øjnene eller hjernen eller sindet. En
sådan meditation er ganske avanceret
og indeholder mere end dette, den skal
her kun nævnes som et kuriosum. Man
søger da at lære det tilsyneladende
mørkes indhold at kende, for derefter
at bevæge sig mod et endnu dybere
12
mørke, til der tilsidst intet er at “se”.
Det er en tantrisk teknik, som er bygget
op i trin, og som først bør læres
og praktiseres i dens mere avancerede
trin når man er helt fortrolig med en
grundlæggende meditation som f.eks.
Indre Stilhed (Antar Mauna).
Men der fi ndes også meditationer
hvor man holder øjnene åbne, og
meditationer hvor man veksler mellem
at have åbne og lukkede øjne. Det
forudsætter naturligvis at man opholder
sig i et mørkt rum eller i et rum med
stærkt dæmpet belysning.
En instruktion til en meditation med
åbne øjne kan lyde sådan her: Sid ret,
med åbne øjne og se på gulvet ca.
en meter foran dig. Du stirrer ikke på
noget, men ser afslappet fremfor dig.
Du ser dig altså ikke om efter noget
i omgivelserne, eller på andre personer
der måtte være tilstede, og du sidder
ikke med lukkede øjne og ser på sindets
aktivitet, du ser neutralt frem for dig. På
den måde bliver du i mindre grad fanget
eller optaget af noget indre eller ydre.
Også en indiansk tradition?
Fra en god ven og gammel elev i
USA (Kellie Williams) hører jeg om
hendes mormoder, som var vokset op i
et indiansk samfund, at hun hver dag i
skumringen inden den sene aftensmad,
sad stille til det var blevet helt mørkt.
Og når børnene senere spurgte hvad
hun gjorde i den tid, så sagde hun at
hun “rejste til den store ånd for at
lytte.”
Hatha Yoga
I yoga beskæftiger man sig bl.a. med
kroppens energistrømme, og ud af de
84.000 nadier eller strømme som fi ndes
i kroppen, er de tre som strømmer i
ryggen de vigtigste: ida nadi, pingala
nadi og sushumna nadi. Kort fortalt
står pingala nadi for det aktive, fysiske
og handlende - solen, ha; og ida nadi
for det mentale i vort væsen - månen,
tha. Sushumna nadi er den centrale
strøm i ryggen som de to andre slynger
sig om, hele vejen gennem alle chakra
fra muladhara chakra til ajna chakra,
derfra fortsætter sushumna alene op
til sahasrara chakra. Når de to andre
energier er i balance, så forenes
energierne og strømmer gennem
sushumna. Ha-tha yogien tilstræber
denne balance. Ida og pingala har også
forbindelse med de to hjernehalvdele,
og man kan derfor tale om at man
i yoga tilstræber en bedre balance i
hjernen (om disse emner se ligeledes
de to forrige nr. af Bindu).
Der sker en konstant vekselvirkning
døgnet rundt mellem de to strømme og
deres virkning på organismen. Det sker
i mindre cykler på en time og tyve
minutter hvor den ene strøm dominerer,
så er der en kort periode hvor de er
i balance, hvorefter den anden energi
er aktiv i en tilsvarende periode. Hver
gang de to strømme er lige stærke og i
balance, hver gang sushumna åbnes og
energien strømmer derigennem, er det
den bedste tid til meditation.
Ved at holde oversiden af hånden
under næsen kan man mærke
åndedrættet i næseborene og
konstatere hvilken af de to energier
som er aktiv. Solnæseboret er højre
næsebor og her mærkes surya swara
(solenergien). Måneenergien, chandra
swara, kan afl æses når venstre næsebor
er åbent. På den måde er henholdsvis
den ene og den anden energi aktiv
dagen igennem. At iagttage og benytte
denne viden, og eventuelt påvirke
disse strømme, kaldes Swara Yoga.
Når begge næsebor er lige åbne fl yder
sushumna swara.

I større cykler spiller den fysiske
forskel mellem dag og nat ind på vor
tilstand og opfattelse af virkeligheden.
I det klassiske yogaskrift Hatha Yoga
Pradipika står i kapitel 4 vers 17:
“Solen og månen deler tiden op i dag
og nat. Sushumna opsluger tiden. Dette
er en stor hemmelighed.”
I sin kommentar til Hatha Yoga
Pradipika skriver Swami Satyananda
blandt andet om dette vers:
“Den ydre sol og den ydre måne deler
hvert døgn i nat og dag, og den indre
sol og måne, dvs. ida og pingala, ligger
til grund for vor opfattelse af dag og nat,
det er dualitet. Ida nadi dominerer om
natten, det parasympatiske system er
aktivt, der fi nder en større udsondring
sted af hormonet melatonin i hjernen
og underbevidstheden er aktiv. Under
dagens timer dominerer pingala nadi,
det sympatiske nervesystem er mere
aktivt og hormonet seratonin udsondres
i hjernen, det bevirker at bevidste
funktioner træder i forgrunden og det
underbevidste sind træder i baggrunden.
De to nadier, ida og pingala, og
nervesystemet, bringer bevidstheden fra
den ene yderlighed til den anden, de
binder os til denne dobbelthed i vore
fysiske betingelser på grund af den
ind-byrdes forbindelse og det indbyrdes
forhold der er til de ydre kræfter fra
solen og månen. Hele det biologiske
system er programmeret til at følge
månens og solens cykler. En yogi
kan imidlertid udvikle kontrol over det
autonome nervesystem, så kroppen og
sindet ikke er underlagt disse yderligheder.
Det vil sige at man udvikler det
frivillige og det centrale nervesystem,
idet man aktiverer sushumna nadi og
ajna chakra. En sådan person lever i en
tilstand af perfekt balance.
Den tidsperiode hvor dagen møder
natten kaldes sandhya. Den kan ses
som en ydre foreteelse, men det er i
virkeligheden en indre begivenhed. Den
repræsenterer sushumna perioden. Vi
kan ikke ændre på de ydre omstændigheder,
men en yogi kan forlænge
perioden hvor ida og pingala forenes.”
Hvad gjorde man - eller gør
man - i skumringen?
“Vær stille og du skal se” står der et
sted i biblen. Det vil i min erfaring sige,
forvent ingenting, forestil dig ingenting,
men vær modtagelig.
Dermed vil jeg ikke sige at
skumringstimen var, eller er, en religiøs
foreteelse, snarere er det en
mentalhygiejnisk handling - eller slet og
ret noget man gør, fordi man kan lide
det og har godt af det.
Hvilken slags erkendelse, eller skal
vi sige oplevelse, når man frem til
når man sidder der i tusmørket alene
eller sammen med andre? Det kan der
naturligvis ikke svares fyldestgørende
på, da mennesker og dermed også de
familier hvor skumringstimen holdes i
hævd er forskellige, men jeg kan give
nogle eksempler.
En af vore yogalærere Elisabeth Kiil
fortæller fra sin undervisning på vor
skole i Århus: “På et yogahold for
pensionister i foråret 92 afsluttede vi
en dag en klasse med at lave det første
trin af Indre Stilhed. Vi sad på stole i
yogarummet med åbent vindue, klokken
var omkring 14, og der var en del
lyde i omgivelserne, bl.a. vejarbejde på
Vestergade.”
Det første trin af meditationsteknikken
Indre Stilhed består i at man
lytter til omgivelsernes lyde - man
udelader ingen lyde og hæfter sig ikke
kun ved én lyd af gangen - man
foretrækker ingen og undgår ingen.
Omgivelserne opleves som en helhed -
man lytter til alle lydene på en gang.
“Efter ca. et kvarter sluttede vi af, og
en af de ældre damer bemærkede at ‘det
var jo lige som at holde skumring’. Jeg
spurgte hende lidt ud om det, og hun
fortalte at det havde hun kendt siden sin
barndom.”
Ja hvad gjorde vi, siger de mennesker
som jeg har spurgt, og der kommer
forskellige forslag: - egentlig ingenting
13

- lytter til omgivelserne - lader tankerne
strømme forbi - oplever dagen igen,
med dens begivenheder, følelser og
tanker. - Sommetider glemmer jeg mig
selv i en drøm, men vender så tilbage til
oplevelsen af skumringen og stilheden.
Til slut vil jeg spørge: Er det at være
stille, indre og ydre, ikke netop at
være? Og når vi er, ja så mister vi ikke
os selv.
I litteraturen
I sin roman “En Anden” skriver den
danske forfatter Tom Kristensen:
“Hun rejste sig og tændte lampen, og
i samme øjeblik som værelset sprang
frem i et klart, gult lys, forsvandt vor
fortrolighed. Jeg satte mig ved mit
bord og gjorde en tegning af Martin
Luther færdig. Det morede mig at
lægge skygger i munkekuttens folder
og få dem til at bue sig ud af
papiret. Arbejdet greb mig. Jeg svedte
og fl øjtede og glemte, at lampens lys på
en ubegribelig måde havde voldt mig en
ny sorg og atter havde fjernet mig fra
min mor.
Med hver skumring nærmede vi os
hinanden. Mor holdt for en stund op
med at sy og sad stille ved bordet.
‘Valdemar, - du vil vel ikke have tændt
endnu?’
‘Nej.’
‘Åh, hvor er det rart at skumre. Alle de
små, onde tanker løber ud af mig. De
bliver borte i tusmørket.’
‘Hvad for onde tanker, mor?’
‘Åh du jo! Det broderi skal være
færdigt! Den hat skal være færdig!
Chefen synes ikke om de små
tøjanemoner! Der er alt sådan noget,
der gør ondt,’ sukkede hun. Hun sad
ganske stiv, og skumringen og hendes
sorte kjole fl ød sammen. Det var kun
et ubetydeligt drømmeansigt, som fl ød
frem gennem mørket og talte til mig.”
14
Og Gyrithe Lemche, “Folkets synder”:
“ ‘Hvor jeg elsker denne skumringstid!’
sagde Ingeborg, ‘det er som om
min sjæl udvidede sig i det uendelige
for at optage alt det, jeg ser og hører;
jeg synes næsten, jeg føler mig som ét
med hele naturen omkring mig...’ ”.
Det enkle
Da jeg begyndte at spørge mine elever
om skumringstimen for nogle år siden,
blev jeg efterhånden mere og mere
forbavset over, hvor tæt det, som
forskellige folk oplever i forhold til
skumringstimen, ligger op ad nogle af
de trin som udgør meditationen Indre
Stilhed. Det har for mig endnu engang
bekræftet at en ægte meditation bygger
på naturlige processer, som sindet
følger når det falder til ro og fordybes.
Det er processer som er fælles for
os alle, da menneskets fysiologi og
sindets love trods alt i det grundlæggende
er de samme overalt på
jorden; men måske virker døgnets
og årets timer anderledes på de
mennesker der lever nær jordens to
poler, som vi i Norden gør. Den
virkning som Swami Satyananda taler
om at sol og måne, eller dag og
nat, har på mennesket, har jo en hel
anden rytme heroppe, i forhold til f.eks.
Indien.
I skumringstimen er der ikke tale om
at der er noget man skal kunne, eller
opnå. Der er ikke tale om en evindelig
terapi, hvor man resten af evigheden
skal gå baglæns og genopleve sin
barndom, eller hvor man skal vække
følelser man ikke formår at fremkalde i
naturlige livssituationer eller som ikke
dukker op af sig selv i meditationen
for at blive gennemlevet der. Det
drejer sig derimod om en metode -
som f.eks. Indre Stilhed og til en vis
grad skumringstimen - der bringer en
nærmere til selve livets essens, til den
balance som på samme tid opleves
som helheden i alting og som ens
eget væsens kærne - livet selv og
bevidstheden bag livet - energien,
naturen og jeg som oplever det.
Og netop det enkle er det ægte, ikke
præstere noget, eller stræbe efter denne
eller hin oplevelse, her er tale om en
naturlighed og ro som selv et barn kan
forstå - og så må man godt beholde alle
mirakler for min skyld - selve livet
og hverdagen er, for mig at se, det
største mirakel. Dermed være ikke sagt
at man ikke kan udvikle og fordybe sin
meditation.
Kan vi forholde os bevidste
og skabende til de ændringer
der sker i vor kultur?
Vi har i denne artikel beskrevet en
tradition i Europa, som var ved at
forsvinde. Vi vil fremover undersøge
om der fi ndes andre spor hos os af et
mere bevidst indre liv, måske dybere
og mere udviklede ting, som vi kan
sammenligne med hvad vi kender fra
den levende tantriske tradition. I så
fald vil vi præsentere det i kommende
numre af Bindu.
Det som er sket med skumringstimen,
at den bare bliver glemt, er vel sket
fordi den indgik så naturligt i vor
hverdag at vi var ubevidste om dens
værdi og så har kulturen gradvist
ændret vore vaner i løbet af de
sidste 2 eller 3 generationer. Når
vi skal genopdage disse ting sker
det bedst gennem god instruktion og
undervisning, så man ikke bare snyder
sig selv ved at hitte på for lidt eller for
meget. Og meget kan stå i vejen for at
vi oplever når det skumrer, børnetime i
TV, det stærke elektriske lys i husene
og på gaden, myldretid i byen... Og

på landet, det mekaniserede landbrug,
hvor ingen mere har kontakt med
roen, traktorerne har musik, gårdene har
støjende ventilatorer og maskiner som
larmer... Hvor blev den oplevelse af jeg
havde som teenager, når jeg en varm
sommeraften kørte med hesterive for at
rive høet sammen; eller når jeg pløjede
sent på efteråret medens det mørknede,
ganske vist på en traktor, men uden
førerhus og stereo. Eller når jeg i
skum-ringen skulle cykle til eller fra
arbejde mellem store marker, gennem
små landsbyer og gennem skoven hvor
ingen gadelygter var. Det er i mørkningen
at dyrene bevæger sig omkring
og man møder dem ved vejene.
En særlig skumringstime er det ved
fuldmåne, og især når det er jævndøgn,
forår og efterår, når månen står op
medens solen går ned. Dette tidspunkt
kan man tage vare på, både som en
oplevelse af enhed i naturen og til
stilhed og meditation.
“Da jeg var barn i begyndelsen af
tresserne, samlede mor os børn, når
det begyndte at blive mørkt, så holdt vi
skumring. Det holdt jeg meget af.
Så fortalte mor historier fra sin
barndom på landet i Jylland, eller
hun sang stille sange. Efterhånden
som mørket sænkede sig forstummede
samtalen og stilheden bredte sig i
rummet - og i kroppen. Mørket føltes
næsten materielt, det ligesom lagde sig
blidt om en, det var en meget tryg
fornemmelse og samtidig føltes det som
om man blev et med stuen.
Så sad vi bare der og var helt stille,
hvilket jo ellers kunne være svært for tre
drenge, men ikke når vi holdt skumring.
Når det var blevet helt mørkt, rejste
mor sig, tændte lys og begyndte at lave
aftensmad for nu kom far snart hjem.
Det som jeg husker bedst fra når vi
holdt skumring er stilheden, trygheden
og det røde lys fra kakkelovnen, det var
jo i vinterhalvåret, vi holdt skumring.
Men snart kom fjernsynet og trængte
sig på, så kom der jo børneudsendelser
på det tidspunkt, og skikken gik af
brug. Men som voksen sker det stadig
at jeg holder skumring. Og min mor
holder meget af at holde skumring,
men ellers kender jeg ingen der kender
til den skik.
Min mor har fortalt mig, da hun
var barn var det meget almindeligt at
holde skumring, det gjorde alle
mennesker, så sparede det jo også på
det elektriske lys.”
(Robert Konstantinovitsch)
Til slut en tak til alle der har bidraget
til denne artikel med skriftlige og
mundtlige bidrag.
Billederne på side 9 og side 11 og
de medfølgende tekster er fra bogen
“Lille dreng på Østerbro” af Ib Spang
Olsen, Bogladerne Østerbro. Vi takker
for tilladelsen til at gengive dem.
15

Skulderstand - stillingen for hele kroppen af Franz Jervidalo
“Hvad er den stilling god for?”, lyder
et af de hyppigst stillede spørgsmål i
yogaklassen. “Find selv ud af det. Oplev
stillingen mens du står i den”, fristes man
til at svare. Når man får noget at vide i
forvejen så hæfter man sig jo ved nogle
bestemte forventede virkninger, og mister
derved sin egen helhedsoplevelse.
Gælder spørgsmålet imidlertid
skulderstand, kunne svaret godt være
mere præcist - men ikke mindre drilsk:
“Den stilling er god for alt”. Sarvangasana,
som skulderstand hedder på sanskrit,
betyder “stillingen for hele kroppen”.
De omvendt stående...
Skulderstand hører til gruppen af omvendt
stående stillinger - de stillinger, hvor man
står med hovedet nedad og benene opad.
I artiklen om hovedstand (se Bindu
nr. 19) fortalte vi, hvordan de omvendt
stående stillinger øger iltoptagelsen og
letter blodets tilbageløb til hjertet, som
derved afl astes. Vi beskrev, hvordan
den øgede blodtilførsel til hjernen giver
næring og ilt til celler og væv, og hvordan
underliv, tarme og indre organer afl astes,
fordi de nu hænger omvendt.
... og skulderstand
Det specielle ved skulderstand er, at
samtidig med at kroppen står omvendt, er
hals og hoved bøjet i den såkaldte hagelås.
Det øger blodtilførslen til hele den øverste
del af kroppen og stimulerer kirtlerne
i området, bl.a. skjoldbruskkirtlen i
halsen, som har med hormonbalancen og
cellernes stofskifteprocesser at gøre. En
sund skjoldbruskkirtel er en forudsætning
for en sund funktion i kroppens øvrige
organer og i kredsløbet.
Det har desuden vist sig at skulderstand
i allerhøjeste grad gavner åndedrættet, og
for astmatikere og folk med bronkitis kan
den blive et uundværligt supplement til
16
anden behandling.
Ved en almindelig forkølelse kan
skulderstanden lindre og fremskynde
helbredelsen.
Vi skal også se hvordan skulderstand
hjælper ved visse skader i hals og nakke
forårsaget af trafi kulykker.
Men først og fremmest har den
en harmoniserende virkning på hele
kroppen, som giver psykisk balance,
styrker helbredet og gør kroppen bedre
egnet til meditation.
Sådan udføres skulderstand
Lig på ryggen på en måtte eller et
sammenfoldet tæppe og fald til ro.
Løft langsomt benene op fra gulvet og
sving dem ind over hovedet så ryggen
følger med op fra gulvet.
Når ryggen er kommet op i lodret
stilling så støt den med hænderne og
underarmene. Håndfl aderne presses ind
mod ryggen så tæt ved skulderbladene
som muligt, og albuerne holdes i
en skulderbredes afstand fra hinanden
på måtten. På denne måde forbliver
overkroppen lodret, medens du retter
benene op i vejret til lodret. Nu står
kroppen rank som et “lys”, som nogen
også har kaldt denne stilling. Men
hovedet er bøjet og brystet har kontakt
med hagen.
Når man lige er kommet ind i
skulderstanden kan man sommetider
opleve en vis uro i kroppen og en lyst til
at komme ned igen med det samme. Men
hvis man bliver stående lidt længere, så
forsvinder uroen og afl øses af en meget
dyb ro, en lyst til at stå og bare hvile i
denne stilling.
Giv derfor kroppen lidt tid og oplev,
hvordan det er at være fuldstændig
ubevægelig i stillingen - i starten 1/2 -
1 minut. Udvid derefter tiden gradvist til
5-10 minutter og bliv stående til du har
oplevet roen i kroppen et stykke tid.
Vore egne oplevelser bekræftes her
af en undersøgelse som er beskrevet i
tidsskriftet Yoga Mimamsa nr. 1 og 2 fra
1926. I skulderstand stiger blodtrykket en

anelse lige når man kommer op i den,
men falder så igen og normaliseres
efter to til tre minutter. Bagefter, når
man er kommet ud af stillingen falder
blodtrykket til lidt under det normale det
første stykke tid.
Det vil sige at blodtrykket gøres mere
fl exibelt, og at øvelsen sammen med
andre klassiske yogastillinger forebygger
et permanent højt eller lavt blodtryk. Folk
rapporterer da også at når de, f.eks. efter
sygdomme og især operationer, har fået
et lidt for højt blodtryk, som ikke vil
gå ned, så normaliseres det når de igen
begynder med deres yogapraksis.
Vejrtrækningen
Almindeligvis ånder man ind og holder
vejret mens man kommer ind i stillingen.
Derefter ånder man normalt. Hvis du
ønsker at fordybe din tilstand mens du
står i stillingen, så koncentrer på dit
normale åndedræt.
Når du er blevet vant til at udføre
skulderstand og kender til den ro som
opstår i den, så kan du undtagelsesvis
forstærke dens virkning yderligere ved
at holde vejret i perioder, mens du står
i den. Det har en psykisk virkning, og
kan hjælpe ved forkølelse: Efter at du er
faldet til ro, så ånd langsomt og dybt ind
og hold vejret så længe det er behageligt
muligt. Ånd langsomt og forsigtigt ud
igen. Lad vejrtrækningen falde til ro.
Gentag det hele et par gange til mens du
bliver stående i stillingen.
Inden du går ud af stillingen så ånd
ind og hold vejret. Sænk derefter benene
langsomt ned mod gulvet. Lig så stille og
slap af.
I et program
Skulderstand indgår i det forløb af
yogastillinger vi kalder det klassiske
program. Her kommer den efter
hovedstand (og palme, hvor man et
øjeblik står på fødderne) og før ploven,
og da supplerer stillingerne hinanden
perfekt. Efter hovedstand opnår man
hurtigere roen i skulderstand og dens
virkninger forstærkes. Når man har stået
i skulderstand er det naturligt bagefter at
sænke benene ned over hovedet i ploven
og således øge strækket på bagsiden af
kroppen. I modstillingen fi sken ligger
man på ryggen med benene i lotusstilling
og har fat med hænderne omkring tæerne
(i en lettere variant af fi sken er benene
strakte og håndfl aderne placeret under
endeballerne). Brystet er skudt i vejret
samtidig med at hovedet er bøjet bagover
og støtter på issen. For en yderligere
introduktion til det klassiske program, til
forskellige variationer og til brugen af
chakra som psykiske
koncentrationsområder, kan vi henvise til
Swami Janakanandas bog, “Yoga, Tantra
og Meditation i min hverdag” (Bogans
forlag).
En solstrålehistorie ...
En af vore elever havde tidligere
problemer med skjoldbruskkirtlen og
stofskiftet. På det tidspunkt hun begyndte
at gå til yoga, var det så slemt,
at hun skulle opereres. Hun lærte
skulderstand og gik igang med at bruge
den regelmæssigt hver dag, og i løbet
af en periode på tre måneder blev
udskillelsen af hormoner så normal, at
det ikke længere var nødvendigt for
hende at blive opereret.
Nu beviser ét eksempel ingenting,
kan man sige. Men netop det, at
skulderstandens gavnlige virkning på
skjoldbruskkirtlen, ved regelmæssig og
systematisk brug, er beskrevet i
yogalitteraturen, bekræfter denne
histories almene gyldighed.
...og et forskningsprojekt
Ikke alene vore egne og vore elevers
personlige erfaringer med skulderstand,
men også forskning på yoga og
meditation viser, hvor effektivt stillingen
virker.
Lægerne Dr. Udupa, Dr. Singh og
Dr. Settiwar undersøgte i 1975, på
Institute of Medical Science i Benares
i Indien, virkningerne af seks måneders
regelmæssig brug af skulderstand
(sammen med dens modstilling fi sken)
og sammenlignede resultaterne med
tilsvarende undersøgelser af hovedstand
og plov.
Det blev bekræftet at skulderstand
stimulerer kroppens kirtler og stofskiftet,
og forskerne fremhæver specielt dens
fysiologiske virkninger på
blodkredsløbet og åndedrætssystemet.
Evnen til at holde vejret forbedres
og omfanget af brystkassen udvides,
hvilket giver en større vitalkapacitet
(mængden af luft som kan åndes ud efter
en fuldstændig indånding). Forskernes
målinger viser, at lungerne, i løbet af de
seks måneder, bliver i stand til at indånde
op til hele 25 % mere luft, eller ca.
en liter mere pr. åndedræt - og dermed
optage mere ilt.
Ifølge fl ere kilder er skulderstand
blodrensende (Swami Satyananda,
Swami Narayanananda m.fl .). Vi må
konkludere at det bl.a. skyldes den
forøgede iltmængde som tilføres
lungerne og dermed blodet mens man
står i stillingen. Men også den træning
lungerne får giver et bedre åndedræt i det
hele taget.
Skulderstand (og fi sken, hvor
brystkassen udvides og halsen strækkes
mens man ligger i stillingen) er derfor en
vigtig stilling for den som vil opnå den
harmoni som yoga defi nerer, og som er
en forudsætning for en virkelig succes i
videregående yoga og meditation.
For mennesker der lider af astma
og bronkitis, kan man på grundlag af
denne forskning, og, som sagt, vore egne
erfaringer, konkludere, at den kan være
med til at forebygge og lindre disse
efterhånden almindelige luftvejslidelser.
Astma og bronkitis
En elev, som har kronisk astma og
bronkitis, har fortalt os hvordan hun
bruger skulderstand:
17

“Når jeg har det rigtig dårligt, kan
jeg ikke, som ellers, udføre skulderstand
korrekt, den er for anstrengende, men
der er absolut ingen grund til at opgive!
Jeg lægger mig på ryggen, bøjer knæene,
ruller op på skuldrene, strækker op i
korrekt stilling med støtte fra albuerne og
husker omhyggelig hagelås, står så længe
jeg kan og ruller ud i omvendt orden. Ofte
må stillingen afbrydes tidligt i forløbet
p.g.a. hoste, rul da hurtigt ud af den igen,
sid op, host færdig, og gentag stillingen
om og om igen til den er stabil. Som
modstilling bruger jeg fi sken i den lette
variant og derefter som hvilestilling,
krokodillen eller haren.
Disse øvelser er efter min mening langt
mere virksomme - i hvert fald for mit
vedkommende - end både gammeldags og
moderne lungeterapi. Ryggen masseres,
slimet løsnes. Som helhed hjælper
sarvangasana til at få slimet hostet op. En
astmatiker ånder oftest med den øverste
del af lungerne. Ved hagelås tvinges man
til at ånde med bugen og trykket
på mellemgulvet letter udåndingen. På
lang sigt giver den en bedre
lungefunktion, naturligvis suppleret med
andre yogaøvelser og ikke mindst
åndedrætsøvelser.
Når man lider af astma, er der ingen
grund til at give op, selv om man måske
har en tilbøjelighed til at holde igen. I
de fl este tilfælde kan man langt mere end
man tror. Tænk ikke mindst på fl ere af
vore topidrætsfolk som til tider plages af
svær astma. De lever alligevel utroligt
aktivt og når fl otte resultater.”
(Lilian Nørhede)
Nakkeslyngesskade
At skulderstanden kan opløse endog
dybtliggende muskelspændinger, vidner
følgende beretning om. Fra vor skole
i Bergen i Norge hører vi om fl ere
mennesker der har fået skader i nakke
og hals, opstået ved at en bil er
kørt ind i deres egen bil bagfra. Først
slynges hovedet med stor kraft bagud,
18
for umiddelbart derefter at blive slynget
fremad (“piskeslag”).
Når man har været udsat for denne
form for ulykke, så er man tilbøjelig til
at lukke smerterne inde ved at skabe
muskelspændinger i hoved og nakke, og
på den måde gør man dem kroniske -
smerterne er så stærke, at man bliver
uarbejdsdygtig. Og det skønt det ikke
er sikkert, at der er noget at se på
røntgenbillederne. I begyndelsen blev
mennesker der led af denne skade ikke
taget alvorligt af myndighederne, men det
har ændret sig med tiden, og nu får de
invalidepension.
Her skal fortælles om ét eksempel,
hvor en dame med denne skade kom til
et yogakursus. Hun begyndte som enhver
anden med begynderundervisningens små
lette øvelser fra pawanmuktasana (se
Swami Janakanandas bog og Bindu nr.
20). For at løsne op for spændingerne
brugte hun især, og med stor forsigtighed,
opvarmningsbevægelserne af nakke og
hals i forbindelse med hovedrulningen
og selve hovedrulningen. Det gav en
mærkbar forbedring, men smerterne og
hovedpinen blev dog ved. Mod slutningen
af vinteren nåede den klasse, hun var med
i, frem til at kunne bruge det klassiske
program med skulderstanden og ploven. I
begyndelsen syntes hun at de to stillinger
var helt forfærdelige at stå i, men efter at
have brugt dem i kort tid, fi k hun
løsnet helt op for spændingerne og
smerterne forsvandt. “Jeg føler mig som
et nyt menneske” var hendes overraskede
kommentar.
Børn og skulderstand
Børn og unge i puberteten skal ikke lave
skulderstand på den måde vi bruger den
i yoga, hvor vi står i den i længere tid.
Medens skjoldbruskkirtlen udvikles skal
den lades i fred. Først når kirtlen er
helt udviklet kan man begynde at bruge
skulderstand. Det er så vidt vides den
eneste yogastilling, der er begrænsninger
på for børn.
Din egen praksis
“Mennesket kan ikke føle eller tænke
ordentligt når dets sind ikke er i en
behagelig tilstand; de forskellige dele af
den menneskelige krop er så harmonisk
arrangeret, at hvis blot den mindste
del smerter en smule så forstyrres hele
systemet. For at nå til en ordentlig indsigt
om noget som helst, eller rettere, for
at kunne føle det klart med hjertet, er
brugen af asana nødvendig.”
(Sri Yukteswar)
Skulderstand kan hurtigt læres af de
fl este, også af dem, der umiddelbart ikke
kan eller tør gå igang med hovedstand.
Er man i tvivl om, hvorvidt det er
tilrådeligt at udføre stillingen, bør man
spørge en yogalærer. Det gælder f.eks.
ved forstørret skjoldbruskkirtel, eller
hvis man har for højt blodtryk eller
hjertebesvær.
Skulderstand holder kroppen vital og
sund, ikke mindst ved dens påvirkning
af ryggen, hvor vævet omkring nerverne
og ved nerveenderne forsynes rigeligt
med blod. Rygsøjlen er yogiens
hovedinstrument, her fi ndes ikke blot
nervebanerne som styrer kroppen, men
også de vigtigste energistrømme (nadier)
og fi re af de ni vigtigste psykiske centre
(chakra). Man stræber derfor efter at
holde ryggen sund og fri af spændinger
og blokeringer.
Det betyder bl.a. at man, ved at
bruge yogaens øvelser regelmæssigt, ikke
kommer ud for manglende energi eller
for uventede og disharmoniske oplevelser
af pludselig forøget energi. Yogaens
grundliggende mål er at underbygge en
harmonisk udvikling af mennesket, så
den ikke sker i uventede ryk som følge af
naturens luner eller ydre påvirkninger og
stimuli, men som en jævn vækst.
Skulderstand kan udføres en eller fl ere
gange daglig, men vent, som ved al
anden yoga, til tre til fi re timer efter et
hovedmåltid.

Yoga
- for øget kropsbevidsthed og indre harmoni,
en beretning fra et weekendkursus på Håå kursuscenter af Camilla Sternberg
Yoga er et gammelt sanskritord med
betydningen forening eller helhed.
Og helhed var virkelig noget jeg oplevede
i 3 dage på Skandinavisk Yoga og Meditationsskoles
Håå Kursusgård i Hamneda
mellem Markaryd og Ljungby. Kursusgården
ligger i et naturskønt område, og det
føltes dejligt at være der - helt fri fra stress
og krav og virkelig at kunne koncentrere
mig om det jeg var der for - at lære yoga.
“Oprindelig er yoga og meditation ikke
del af noget religiøst system. Det har et
videre sigte - at transformere og udvikle den
menneskelige bevidsthed. På denne måde
skabes frie og selvstændige individer, som
gør deres egne erfaringer, udnytter deres
muligheder, og som hver især lever på en
personlig måde i sandt fællesskab.”
Dette kan læses i bogen Yoga, Tantra
og Meditation i min hverdag af Swami
Janakananda (Bogans forlag). Efter at have
gået igennem et 2-dages kursus i yoga forstår
jeg hvad dette betyder - at transformere og
udvikle den menneskelige bevidsthed. Jeg
er meget mere bevidst om min krop og mine
tanker og føler at jeg har fået et fantastisk
instrument til at møde mig selv.
Dette her handler ikke på nogen måde om
at fl ygte fra det der er besværligt, en eller
anden slags færdigsyet positiv tænkning -
nej det handler snarere om at være sig selv
og vove at være det - en naturlig vej til at
lære sig selv at kende og få det bedre.
Mit første kursus i yoga startede med en
tarmskylning (ikke noget der er nødvendigt
for at gå på kurset) men jeg tog det hele
på en gang. Efter nogle glas med saltvand
og enkle yogaøvelser fl ød vandet gennem
tarmsystemet istedet for gennem blæren,
Næste weekendkursus på
Håå kursuscenter
29 september - 1 oktober
Fredag kl. 17.30 til søndag kl. 17.00.
Pris: 1200 sv.kr., arb.led., stud. og pens.
950 sv.kr. Mulighed for tarmskylning.
noget jeg oplevede som et under og en stor
befrielse.
Efter en dejlig eftermiddagshvile startede
selve yogakurset fredag aften med introduktion
af to meget behagelige og professionelle
yogalærere: Adam Moltke og Sita.
Langsomt og blidt ledtes vi (12 personer)
ind i yogaens verden, bevægelser, åndedrætsøvelser
og afspændingsøvelser. Da jeg lagde
mig til at sove den første aften følte jeg en
stor ro og sov hele natten, hvilket jeg ikke
havde gjort meget længe. Jeg vågnede kl. 6
næste morgen og følte mig forbavsende frisk.
Vi mødtes i yogarummet kl. 7 og startede
med lysmeditation. Det foregik på den måde
at vi kiggede på fl ammen i et lys i øjenhøjde
mens vi sad med korslagte ben i en yogastilling.
Efter et stykke tid pustede vi lyset
ud, lukkede øjnene og fl ammen trådte frem
på nethinden og der skulle man forsøge at
styre den til punktet mellem øjenbrynene.
Efter at have gjort det nogle gange i løbet af
opholdet i Håå var det let at styre fl ammen
og virkelig være koncentreret. Siden fulgte
som sagt 2 dage med intensive fysiske
øvelser, åndedræts- og meditationsøvelser.
Stadigvæk længes jeg tilbage til
yogarummet her fl ere uger efter. I det rum
har jeg udført øvelser som jeg ikke troede
var mulige for mig.
Jeg står nu op hver morgen og laver mine
yogaøvelser en halv time. Hvis jeg engang
imellem ikke synes jeg kan nå det gør
jeg det om eftermiddagen. Yogakurset har i
sig selv hjulpet mig til at tage mig denne
tid, jeg føler øget velbefi ndende, større
koncentration og indre harmoni og en meget
synlig effekt er at jeg har tabt mig 3
kg, har ikke lyst at fylde mig med alt
muligt unødvendigt. Jeg føler stærkt, når
der er noget kroppen ikke vil have. Øget
opmærksomhed kaldes det.
Jeg oplever ikke det her, som noget
mystisk - men som noget naturligt. De
fysiske øvelser gør at jeg mærker min krop
tydeligere, her får jeg både stræk og træning
af musklerne. Åndedrætsøvelserne får min
lungekapacitet til at øges, jeg trækker
vejret på den rigtige måde næsten hele
tiden (det tager tid for kvinder) og
meditationsøvelserne er meget dejlige og
virkelig noget et nutidsmenneske behøver.
Det bedste af det hele, jeg kan lave lidt eller
meget, jeg er ikke bundet til et helt specielt
program. Allerede efter 2 dage i Håå har jeg
fået tilstrækkeligt mange øvelser til at kunne
have nytte af det.
Og det er spændende og udviklende - en
måde at holde balancen og leve med i det
der sker.
Det her 2-dageskursus er fuldt tilstrækkeligt
for at kunne bruge yoga i meget lang tid
fremover men jeg kan tænke mig at det nok
ikke varer længe inden jeg tager deres 10
-dages kursus - så vi får vel se - der bliver
vel et reportage om det! Jeg vender tilbage!
Camilla Sternberg er redaktør af SMRF’s medlemsavis Massören. Denne artikel er trykt
i Massören nr. 4, december 1994.Svenske Massørers Rigsforbund, SMRF er et aktivt
forbund for ca. 550-600 massører fra hele Sverige. For at blive medlem af SMRF
må man have gået på en af de skoler som opfylder SMRF’s krav om uddannelse,
kvalitativt og kvantitativt. SMRF stiller også krav om obligatorisk videreuddannelse hvert
år. SMRF-massører ses i offi cielle sammenhænge såsom Vasaløbet, Vättern Rundt og
Vansbrosvømningen m.m.
Information om kurserne på Håå kursuscenter, tlf. 0046 372 55063 eller 33 14 11 40.
19

Et refugium i Småland
Ferie på Håå kursuscenter
En ting er at gå til yoga og meditation et par gange om ugen eller på et
weekendkursus. Noget helt andet er at i en periode virkelig at fordybe sig.
I kulturer verden over er det kendt at
man i en periode kan trække sig tilbage
og ved hjælp af visse teknikker og under
gunstige forhold åbne op for en øget
klarhed, energi og inspiration. Det kan
give vor hverdag en ganske anden fylde
og man kan opdage noget helt nyt om
sig selv.
I den esoteriske tradition i Europa
f.eks. levede alkymister og mystikere i
perioder i refugium, for i fred og ro,
i et kreativt miljø sammen med andre
interesserede at kunne hengive sig til
deres øvelser og studier. I det moderne
Japan er det skik at selv forretningsfolk
og embedsmænd opholder sig kortere
eller længere tid i et kloster, for at
fordybe sig. Indianere, eskimoere og
aboriginals har til alle tider brugt at
leve i afsondrethed, en eller fl ere gange
i deres liv. En af de få levende
traditioner som kombinerer refugium
med fordybelse og esoterisk videnskab
er den tantriske yoga og meditation.
I vores samfund har interessen for
disse teknikker været tilstede siden
begyndelsen af århundredet. Og idag
er det blevet almindeligt, at ansatte
på hospitaler, skoler og virksomheder
bliver undervist i yoga og meditation.
Det der kendetegner den mystiske
tradition er netop det mystiske, ikke
forstået som noget mærkeligt eller
fremmed, men som en videnskab, hvor
det grundlæggende ikke er sindets
analytiske forståelse men en fordybelse
der bygger på evnen til at opleve og
være tilstede.
20
“Sindet er kun en tynd fl imrende
dimension af dit væsen”
(Swami Janakananda)
Måske svarer det til at videnskaben
påstår at mennesket kun udnytter
ca.10% af hjernens potentiale. Gennem
yoga og meditation, skabes langsomt og
sikkert en balance og styrke til at kunne
opleve dybere aspekter af ens væsen, og
dermed grunden til en klarere virkelighedsopfattelse
og en større frihed.
Men for at fordybelsesprocessen skal
være mulig, må man gå grundigt og
systematiskt til værks. På kurserne i
Håå supplerer vi yoga og meditation
med fysisk aktivitet f.eks i skoven eller
på marken - sammen med renselsesteknikker
og en tavshedsperiode skaber
undervisningen og den enkeltes
interesse og opmærksomhed en proces
der går op i en højere enhed.
For at undervise på det niveau behøves
de bedst mulige rammer for kurset eller
refugiet. I yogatraditionen kaldes stedet
hvor det sker, en ashram, hvilket man
kan oversætte med: åndeligt værksted
eller laboratorium.
I 1972 startede den danske yogi,
Swami Janakananda ashramen i
landsbyen Håå ved bredden af en sø
i Småland. Her underviser han og de
lærere der er tilknyttet skolen i yoga,
tantra og meditation - en tradition hvis
oprindelse man også fi nder tydelige spor
af i Europa og Norden, og som idag er
blevet reetableret som en vigtig del af
vores kulturarv. Omkarananda
MEDITATION MEDITATION MEDITATION
YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA
YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA
MEDITATION MEDITATION
TANTRA TANTRA TANTRA TANTRA TANTRA TANTRA TANTRA
TANTRA TANTRA
MEDITATION MEDITATION
TANTRA TANTRA TANTRA TANTRA
YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA YOGA
TANTRA TANTRA
TANTRA
TANTRA TANTRA TANTRA
MEDITATION MEDITATION MEDITATION MEDITATION
10- og 14-dageskurser 1995
18. - 28. maj 4000/3200 sv.kr.
Kim Paulsen og Anandananda
28. mai - 10. juni 4300/3400 sv.kr.
Gunnar Petersen og Vyasa
11. - 24. juni 4300/3400 sv.kr.
Jørgen Hastrup og Joachim Rodenbech
25. juni - 8. juli 4700/3800 sv.kr.
Ananda Murti og Robert Nilsson
9. - 22. juli 4700 sv.kr.
Franz Jervidalo og Mira
3. - 16. september 4700/3800 sv.kr.
Robert Nilsson og Laxmi
12. - 22. oktober 4000/3200 sv.kr.
Shanti og Anandananda
Kriya Yoga kurset
22. juli - 20. august 7100 sv.kr.
Swami Janakananda m.fl .
3-månederskurset 1996
23 januar - 20 april 17500 sv.kr.
Swami Janakananda, Sita m.fl ..
Kurserne er ca. 20% billigere p.g.a.
den svenske krones kurs. F.eks. koster
et kursus på 4300 sv.kr. under 3500
danske kroner d. 27/12 1994.
Ved kurser med to priser er den anden
rabatpris for studerende, arbejdsledige
og pensionister.
Få kursusbrochuren for Håå kursuscenter,
den beskriver det hele grundigt.
DITATION

Dag- og aftenkurser i København
Forår 1995 Undervisningen foregår i skolens egne smukke og
velindrettede lokaler på Købmagergade 65
Om undervisningen
På de følgende sider præsenterer vi de
aktuelle kurser med alle praktiske oplys-
ninger. Forskellige former for kurser
tiltrækker forskellige mennesker. Vi har:
Yoga med afspænding
På dette kursus indgår yogastillinger,
åndedrætsøvelser og dybdeafspænding.
Det særlige ved et grundkursus er de
lette spændingsfrigørende øvelser som
berører hele kroppen, muskler, led og alle
organer. Senere i kurset benytter vi os
af øvelser som stimulerer kredsløbet, og
stillinger som styrker ryggen; og til-
sidst de dybtgående klassiske stillinger.
Resultatet er harmoni og velvære. Ånde-
drættet frigøres også for sine spændinger.
Blidt men effektivt fjernes træghed, stress
og følelsesmæssige blokeringer.
Yoga Nidra afslutter hver lektion. Det
er en dybtgående afspændingsteknik, som
ikke bare afspænder kroppen, men også
sanserne, følelserne og psyken.
Efter grundkurset kan du gå videre
med mellemtrin og siden fortsættere, hvor
du fordyber virkningen af det du har
lært, og går videre med nye krops- og
åndedrætsteknikker.
Yoga og Meditation
Kurset tager udgangspunkt i „Yoga med
afspænding“, men vi fordyber undervis-
ningen med grundlæggende koncen-
trations- og meditationsteknikker
Meditation
Meditation er mentale teknikker, hvor
kroppen sidder stille. Der fi ndes fl ere
meditationsmetoder, som alle på
forskellig måde udvider din
opmærksomhed, der er grundlæggende
for al oplevelse. Evnen til at opleve
styrker og helbreder (se Bindu nr. 19).
Vi underviser i to forskellige
meditationer fra den tantriske tradition:
Indre Stilhed og Energiens Kilde.
Privatundervisning
Specielt tilrettelagt undervisning for
enkelte personer eller grupper. Ring og
hør nærmere.
Servicetilbud
Du kan tage timer igen, som du mister på
grund af sygdom, rejse eller andet. Du må
bare aftale med din lærer, hvilket andet
kursus, du kan være gæst på. Tilbudet
ophører, når dit kursus afsluttes.
Information og tilmelding, tlf. 33 14 11 40
Gratis prøvelektion
Hver tirsdag kl. 20, fra 10. januar-14.
februar, fortæller vi om undervisningen
ved skolen og udfører nogle enkle
yogaøvelser, en dybdeafspænding og
meditation.
Tilmelding &
priser
Tilmeld dig ved at indbetale
kursusbeløbet (se de næste
sider) på giro 661-5864 med
nøje angivelse af holdnummeret
og cpr, eller ved
henvendelse til skolen på
Købmagergade 65, kl. 9-17,
telefon 3314 1140.
Kursusbeløbet tilbagebetales
ikke efter kursusstart.
Ved hvert kursus er angivet
to priser: den almindelige
betaling samt rabatpris for
pensionister og arbejdsledige
i Københavns og
Frederiksbergs kommune.
Rabatter
1) Studerende får normalt ikke rabat, men
på de to meditations- kurser Energiens
Kilde og Indre Stilhed samt feriekurserne
på Håå kursuscenter gælder rabatprisen
også studerende.
2) Ved deltagelse på mere end et kursus
i foråret giver vi, med undtagelse af
tarmskylningskurset, 100 kr. rabat på
hvert af de efterfølgende kurser.
3) Unge under 20 år betaler altid halv
normalpris.
21

Yoga med afspænding
Grundkursus
9x2 lekt. Pris: 475/395 kr.
mandag lærer start holdnr.
17.00-18.40 SH 23.jan. 301
tirsdag
16.15-17.55 MR 24.jan. 302
18.00-19.40 MR 24.jan. 303
20.00-21.40 UA 24.jan. 304
onsdag
15.00-16.40 UA 25.jan. 300
torsdag
15.00-16.40 JS 26.jan. 305
19.30-21.10 MR 26.jan. 319
mandag+torsdag
10.00-11.40 JS 23.jan. 308
10.00-11.40 JS 23.feb. 309
Yoga in English
9 lessons. Price: 475/395 kr.
thursday
5-6.40 p.m. MR 26.jan. 317
22
Mellemtrin
9x2 lekt. Pris: 475/395 kr.
mandag
16.30-18.10 AM 23.jan. 310
onsdag
17.00-18.40 MR 25.jan. 311
For ældre
20x2 lekt.. Pris: 700/580 kr.
tirsdag
10.40-12.20 AN 3.jan. 312
For børn
7 - 13 år. 5 lekt. Pris: 200 kr.
tirsdag
15.00-16.00 AM 24.jan. 318
Astma & bronkitis
Introduktion med praksis
mandag den 30. januar kl. 20.
Pris: 40 kr. Tilmelding nødvendig
(evt. hold kan oprettes).
Tarmskylning
Lørd. kl. 8.30-ca. 14. 25.feb.,
22.apr. og 10.juni Pris: 175 kr.
Koncentration
Yoga, øjenøvelser, koncentration
og afspænding.
9x2 lekt. Pris: 475/395 kr.
tirsdag + torsdag
18.45 -20.25 SH 24.jan. 359
18.45 -20.25 SH 23.feb. 358
Weekend 17.-19. feb. 377
Fre. kl. 18.-21., lør. og søn. kl.
10-14.30. Pris: 425/325 kr.
Lærerne
Franz Jervidalo (FJ), Mark
Richards (MR), Ambika (AM),
Ananda Murti (AN), Shanti
(SH), Jens Sørensen (JS), Uri
Andersen (UA), Kim Paulsen
(KP) og Robert Nilsson (RN).
Yoga for gravide
7x2,5 lekt, Pris: 425/335 kr.
onsdag
12.00-14.10 AN 22.feb. 332
19.15-21.25 SH 22.feb. 335
torsdag
16.30-18.40 AM 23.feb 338
tirsdag+fredag
10.00-12.10 AM 4.april 339
10x2,5 lekt. 525/425 kr.
tirsdag+fredag
10.00-12.10 AM 24.jan 340
10.00-12.10 AM 28.feb 341
Weekend 17.-19. marts
for dig og din fødselshjælper,
Holdnr. 342. Fødselshjælper
halv pris. Lærer: Ambika.
Fre. kl. 18.-21., lør. og søn. kl.
10.30-15. Pris: 425/375 kr.
Efter Fødsel
7x2 lekt, Pris: 350/300 kr.
onsdag
11.00-12.40 AM 25.jan. 343
11.00-12.40 AM 15.mar. 344
Weekendkurser
Fre. kl. 18.-21., lør. og søn. kl.
9.30-16.30. Pris: 425/325 kr.
Lærer: Robert Nilsson.
Chakra 10.-12. marts
For alle med kendskab til
meditation og yoga fra
tidligere kurser. På kurset
arbejder vi hovedsagelig med
meditation. Holdnr. 397.
Træn synet-se bedre
31. marts -2. april
Meditation, yoga og
øjenøvelser. Holdnr. 396.
Butik, information og undervisningslokaler på Købmagergade 65 - ved Rundetårn

Meditation
Indre Stilhed
20. feb.-16.marts. Holdnr. 386
22. maj.-15.juni. Holdnr. 486
man.+tors. kl. 20.-21.30
8 gange. Pris: 850 kr./
650 kr. for stud./arb.led.
Lærer: Franz Jervidalo.
I meditationen Indre Stilhed
lærer du at opleve forstyrrelser
og tanker på en måde, så
du kan acceptere dem. Derved
falder tankeaktiviteten til ro, og
sindet kan bruges mere kreativt.
Kernen i Indre Stilhed er
en transformerende oplevelse
af stilheden, hvorfra vi oplever
alt andet - det at være ét med
sig selv.
Kurset omfatter Indre
Stilhed indlært i 7 trin, Yoga
Nidra dybdeafspænding, foredrag
og samtale. Introduktionsaften
den 13. og 20. februar,
og 18. og 22. maj kl. 20.
Energiens Kilde
Meditationen bygger på et
åndedræt som frigør spændinger
og giver energi. Teknikken
fordybes gradvidst
gennem opdagelsen af nogle
af kroppens centrale energistrømme
og chakra. Gennem
bl.a. et mantra fordybes tilstanden
yderligere og dit sind
koncentreres. Pris: 575 kr./
425 kr. for stud./arb.led.
man. + tors. kl. 11.30-12.30
6x1 lektion
23.jan-9.feb. AM 380
13.feb-2.mar . AM 381
6.-20.marts AM 382
man. + tors. kl. 20-21.30
5x1,5 lektion
23.jan.-6.feb. RN 383
13.-27.feb. RN 384
6.-20.marts RN 385
29.maj-15.juni RN 485
Fællesmeditation
Hver søndag aften kl. 20
8. januar - 30. april
For alle som har lært at
meditere ved skolen. Under
vejledning mediterer du
sammen med andre. Gratis.
Yoga & meditation
Grundkursus
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
tid lærer start holdnr.
mandag
17.00-19.10 RN 23.jan 350
tirsdag
16.30-18.40 RN 24.jan. 351
18.15-20.25 SH 24.jan. 352
onsdag
17.00-19.10 KP 25.jan. 353
19.15-21.25 KP 25.jan. 254
torsdag
17.00-19.10 KP 26.jan. 355
Mellemtrin
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
mandag
17.30-19.40 FJ 23.jan. 360
onsdag
19.15-21.25 FJ 25.jan. 361
torsdag
17.00-19.10 FJ 26.jan. 362
Fortsættere
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
tirsdag
17.00-19.10 KP 24.jan. 363
onsdag
17.00-19.10 FJ 25.jan. 364
torsdag
17.00-19.10 RN 26.jan. 365
Intensive Daghold
Hver dag i to uger.
10 x 3 lekt. Pris: 450/350 kr.
man - fre kl. 9.30 - 12.05
16.-27.jan. MR/FJ 370
30.jan.-10.feb. MR/RN 371
13.-24.feb. MR/FJ 372
27.feb-10.mar. MR/RN 373
13.-24.marts MR/FJ 374
27.mar.-7.apr. MR/RN 375
Forsættere
12 gange over 4 uger, kl. 9.30 -
12.05 Pris: 500/400 kr.
mandag + onsdag + torsdag
16.jan.-10.feb. KP/FJ 376
13.feb-10.mar. KP/FJ 377
13.mar-7.apr.KP/FJ 378
For Håå veteraner
Ajapa Jap: Tors. kl. 7.00,
start 2. feb. Man. kl. 16.30,
start 30. jan. Kriya Yoga:
Daglig kl. 6-8. Gratis.
Tilmelding nødvendig.
Kig ind eller ring for oplysninger og tilmelding, tlf. 33 14 11 40, vi har åbent kl. 9.30-17
23

Sommerkurser april-juli
Yoga med afspænding
Grundkursus
9x2 lekt. Pris: 475/395 kr.
mandag lærer start holdnr.
17.00-18.40 SH 3.apr. 401
tirsdag
16.15-17.55 MR 4.apr. 402
20.00-21.40 UA 4.apr. 403
6x2 lekt. Pris: 350/295 kr.
mandag+torsdag
10.00-11.40 JS 3.apr. 404
10.00-11.40 JS 29.maj 405
Mellemtrin
9x2 lekt. Pris: 475/395 kr.
mandag
16.30-18.10 AM 3.apr. 410
tirsdag
18.00-19.40 MR 4.apr. 411
Yoga for gravide
7x2,5 lekt, Pris: 425/335 kr.
onsdag
12.00-14.10 AN 12.apr. 433
19.15-21.25 SH 12.apr. 436
8x2,5 lekt. 525/425 kr.
tirsdag+fredag
10.00-12.10 AM 16.maj 440
10.00-12.10 AM 13.juni 441
10.00-12.10 AM 25.juli 442
tirsdag+torsdag
16.30-18.40 AM 16.maj 443
16.30-18.40 AM 13.juni 444
16.30-18.40 AM 25.juli 445
Yoga in English
9 lessons. Price: 475/395 kr.
thursday
5-6.40 p.m. MR 6.apr. 417
Yoga & meditation
Gratis prøvelektion
Tirsdag den 14. og 21. marts,
16. og 23. maj kl. 20.
Se også side 21.
Grundkursus
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
mandag
17.00-19.10 RN 3.apr. 450
tirsdag
16.30-18.40 RN 4.apr. 451
18.15-20.25 SH 4.apr. 452
onsdag
17.00-19.10 KP 5.apr. 453
19.15-21.25 KP 5.apr. 454
torsdag
17.00-19.10 KP 6.apr. 455
6x2,5 lekt. Pris: 395/345 kr.
mandag+torsdag
10.00-11.40 AM 3.apr. 456
10.00-11.40 AM 29.maj. 457
Mellemtrin
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
mandag
17.30-19.40 FJ 3.apr. 460
onsdag
19.15-21.25 FJ 5.apr. 461
torsdag
17.00-19.10 FJ 6.apr. 462
Fortsættere
9x2,5 lekt. Pris: 545/445 kr.
tirsdag
17.00-19.10 KP 4.apr. 463
onsdag
17.00-19.10 FJ 5.apr. 464
torsdag
17.00-19.10 RN 6.apr. 465
24 Information og tilmelding, tlf. 33 14 11 40
Intensive Daghold
For begyndere & fortsættere
Hver dag i to uger.
10 x 3 lekt. Pris: 450/350 kr.
man - fre kl. 9.30 - 12.05
18.-28.april MR/FJ 470
29.maj.-9.juni MR/RN 471
12.-23. juni MR/FJ 472
26.-juni-7.juli MR/RN 473
10.-21.juli MR/FJ 474
24.juli-4.aug. MR/RN 475
7.-18.august MR/RN 476
Påskekursus
13.-17. april
5 spændende dage for den
der vil kombinere ferien med
et intensivt kursus i yoga
og meditation. Grundkurset
(holdnr. 398) er en fyldig
introduktion for begynderen.
Fortsætterkurset (holdnr. 399)
giver dig mulighed for at gå
videre og fordybe dig i det du
allerede har lært.
Kl. 9.30-14. Pris: 525/425 kr.
Meditation
Indre Stilhed
22. maj.-15.juni. Se s. 23.
Energiens Kilde
29.maj-15.juni. Se s. 23.
Fællesmeditation
Hver søndag aften kl. 20
21. maj - 18. juni. Se s. 23.

Pyramiden
Pyramiden er
genåbnet efter
en grundig
restaurering. Flydende
i kropsvarmt salt-
vand, når du en tilstand af dyb
hvile. Kroppen føles vægtløs
i saltvandet, ingen lyde, intet
lys når dig. I disse omgivelser
uden ydre påvirkninger falder
sind og nervesystem til ro.
Du får tid til at være, til
at mindes, drømme, plan-
lægge eller til bare at drive.
Efter en time kalder en
venlig stemme dig ud igen,
til et bad og en ny dag....
En time i pyramiden,
med brusebad før og efter,
koster 150 kr. Klippekort
for 5 gange: 600 kr.
Husk at bestille tid.
Roop Verma
Koncert & Nada Yoga
I slutningen af marts
afl ægger den indiske
Sitarmester Roop Verma
et besøg i København og
spiller på Skandinavisk Yoga
og Meditationsskole. Fra
tidligere besøg ved vi at
hans musik er helt eminent.
De fl este af vore elever
kender ham fra musikken
på Swami Janakanandas
kassettebånd Oplev Yoga
Nidra. Få specielt program.
Kurser i Nordsjælland med Ananda Murti
Helsingør
Tilmelding: Helsingør
Aftenskole - tlf: 49212525
Yoga og Meditation
12x2,5 lektion - Pris 450 kr.
tors 16.00-18.20 19.jan.
tors 18.30-20.50 19.jan.
Sted: Skolen ved Kongevej -
lok. 7
Yoga for gravide
10x2.5 lektion - Pris 410 kr.
mand 10.00-12.20 16.jan.
Sted: Lundegade 17
Weekendkurser
3.-5. marts
Træn synet - se bedre
14 timer - Pris 260 kr.
Tider: fre: 18.00-21.40
lø/sø: 10.00-14.35
Sted: Helsingør Byskole
24.-26. marts
Chakra - de psykiske centre
for videregående
20 timer - Pris 360 kr.
Tider: fre: 18.00-21.40
lø/sø: 9.00-16.20
Sted: Helsingør Byskole
Samtaler om
Yoga & Meditation
Mød
Swami Janakananda
Tirsdag d. 7. feb. kl. 20
Stil spørgsmål, eller bare lyt med til
Swami Janakanandas udlægning og svar om
den tantriske yoga og meditation. Aftenen
slutter med en fælles meditation vejledt af
Swami Janakananda. Entré 40 kr.
Hillerød
Tilmelding: FOF: 4824 4002
Yoga og Afspænding
11x2 lekt. Pris 335 kr.
tirs 16.00-17.50 17.jan.
Sted: Byskolen - lok.43
Yoga og Meditation
11x2,5 lekt. Pris 420 kr.
tors 10.00-12.10 19.jan.
Sted: Ndr. Banevej Skole -
lok. 14
tirs 18.00-20.20 17.jan.
Sted: Byskolen - lok. 43
Information og tilmelding, tlf. 33 14 11 40
„Bag ved yogafi losofi , bag
megen okkult snak, bag
megen dommedagsdyrkelse
og sekterisme ligger ofte et
desperat ønske om at være
et andet sted end der hvor
man er, at hurtigst muligt komme hen til noget andet end
det forhåndenværende. Man taler om det ‘åndelige’, man
taler om det ‘hinsides’, men hvor bliver man selv af, hvor
fi nder man ro?“ (Swami Janakananda)
Hørsholm
Tilmelding: FOF: 4257 0777
Weekendkursus
24. - 26. februar
Træn Synet -se bedre
14 timer Pris: 250 kr.
Tider: fre: 18.00-21.40
lø/sø: 10.00-14.35
Sted: Fritidshuset
Information om kurserne i
Nordsjælland: tlf. 4921 2068.
25

Bøger, kassettebånd, næseskyllere, Bindu abonnement...
Yoga, Tantra og Meditation
i min hverdag
af Swami Janakananda
En rigt illustreret håndbog.
Pris: 150,-. Kursusdelt. 95,-.
Findes også på svensk, tysk,
engelsk og fransk. (porto 25,-*)
Oplev Yoga Nidra
Et kassettebånd med to
dybdeafspændinger vejledt af
Swami Janakananda, med
musik og naturlyde. For din
afspænding derhjemme. Også
på svensk, engelsk og tysk.
120,-. (porto 15,-*)
Næseskylningskander
med en udførlig instruktionsbrochure.
Krutiskanden, 165,-. Findes i sort,
blå, hvid eller grå. (porto 25,-*)
Bornholmerkanden, 125,-. Findes i
sort, blå, grøn, gul eller rød. (porto 25,-*)
Janumkanden, 125,-. Hvid, med
blåt eller sort mønster. (porto 25,-*)
ISSN 0107-4881
Udgiver: Forlaget Bindu,
Skandinavisk Yoga og Meditations-
skole, Købmagergade 65,
1150 København K. Tlf. 3314 1140.
Fax. 3314 1434. Giro: 719-5753.
26
Tidligere numre af Bindu
Nr. 1-16 à 15,- (enkelte numre udsolgt),
nr. 17-22 à 25,-. Indeholder bl.a. artikler:
nr 19: Om evnen til at opleve,
Næseskylning, Hovedstand
nr 20: Kriya Yoga I, Energiens kilde
nr 21: Kriya Yoga II, Pyramiden, Ploven.
Forskning på tremånederskurserne.
Danmark København Købmagergade 65, 1150 København K tlf. 33 14 11 40
Århus Vestergade 45, 8000 Århus C tlf. 86 19 40 33
Helsingør Kongensgade 12 B, 3000 Helsingør tlf. 49 21 20 68
Sverige Håå Håå Kursuscenter, 340 13 Hamneda tlf. 0046 372 55063
Stockholm Västmannagatan 62, 113 25 Stockholm tlf. 0046 8 32 12 18
Norge Bergen Georgernes Verft 3, 5011 Bergen tlf. 0047 67 56 95 55
Oslo Skytterdalen 6, 1300 Sandvika tlf. 0047 56 14 33 10
Tyskland Hannover Egestorffstrasse 3, 30449 Hannover tlf. 0049 511 454163
Finland Helsingfors Sukula, 30100 Forssa tlf. 00358 16 4350499
Oplag: 19.000 stk. Udkommer også
på svensk, tysk og engelsk.
Trykning og efterbehandling: Håå
kursuscenter, ved Erling
Christiansen og Mark Richards m.fl
Billeder: Forsiden, Birger Vilén-
Petersen, s.9. og s.11 fra bogen
„Lille dreng på Østerbro“ af Ib
Spang Olsen, Bogladerne Østerbro.
s. 12 og s.13 Anandananda, s.6
og s.7. Robert Nilsson, s.21 og
s.22 Franz Jervidalo, s.24 Jörgen
Flere kassettebånd og plader
Koncentration: Ydre og indre
Tratak.Meditation: Energiens Kilde.
Hvordan meditere: Indre Stilhed.
LP 30,-/MC 50,-. (porto 10,-*)
Diverse
Lysestager til koncentrations- teknikken
tratak. 125,- (porto 25,-*).
Yogamadras fi relags futon (70x200 cm)
med ekstra bomuldsbetræk. 950,- (50,-*)
Yoga for dig og dit ufødte barn
bog om yoga for gravide. 185,- (25,-*).
Ionisator luftrenser. 1450,- (porto 50,-*)
Musik til yoga morgen eller aften. To
bånd med Roop Verma à 95,-. (porto 10,-*)
Røgelse Egen import af første klasses
røgelse. 12 forskellige sorter à 20/25,-.
Bestilling
Indbetal beløbet for de varer du
bestiller samt forsendelsesudgifter* på
giro 719-5753, så sender vi varerne så
snart vi har din indbetaling.
* pris for porto og forsendelse
Abonnér på Bindu
Hvis du ønsker at vi skal fortsætte
med udgivelsen af Bindu, så tegn et
støtteabonnement. Indbetal 45,- for et
nummer eller 80,-
for en årgang (nr.
23 og 24), på giro
719-5753. Evt.
yderligere bidrag
vil også være en
stor hjælp.
Hastrup, s.16, s.19, s.23 og s.26
Omkarananda. Bagsiden, s.2, og
s.27 : Sarat Chandra, Calcutta.
Copyright © 1995 Bindu og
Skandinavisk Yoga og
Meditationsskole.