Jysk børneforsorg/Fredehjem Årsskrift 2006 - Foreningen Jysk ...

Årsskrift 2006 

Jysk børneforsorg/Fredehjem

Forsiden: Maleri af Susanne Schneekloth. Acryl på lærred, 140x160cm, titel:" I festligt lag" 

2 

ÅRSSKRIFT 2006: 

Foreningen Jysk børne for sorg/Fredehjem 

Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N 

Tlf. 8616 7699 · Fax 8616 7655 

REDAKTION: 

Merete Ørskov (ansv.) 

Lars Bundgaard 

Susanne Nielsen 

FOTOS: 

Diverse arkivfotos 

PRODUKTION: 

Grafisk Service · 357-06-005 

Esben Kullberg 

Olie på lærred, 150x150 cm, "Uden titel" 

Jysk børneforsorg/ 

Fredehjem 

Jysk børneforsorg/Fredehjem er en 

sammenslutning af Jysk børneforsorg, 

der under navnet »Kvindehjælpen« 

blev påbegyndt i Århus i 1906 af 

Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der 

blev påbegyndt samme år af pastor 

Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har som 

formål som en del af folkekirkens 

diakoni at udøve pædagogisk og støttende 

arbejde for svagt stillede børn, 

unge og familier. 

Formålet søges realiseret gennem 

driften af en række tilknyttede institutioner, 

der samarbejder med offentlige 

myndigheder, og gennem oprettelse 

og drift af socialpædagogiske 

alternativer. 

Hovedkontor: 

Ellengården, Bethesdavej 81, 

8200 Århus N. 

Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655 

Mail: mail@jyskborneforsorg.dk 

www.jyskborneforsorg.dk 

Indhold: 

3 Værn om fællesskaberne 

5 Værdier må ikke blive tomme ord 

6 Bevidsthed kan give større omsorg 

8 Værdier – oplevet af en medarbejder 

10 Opgør med den strømlinede kultur 

12 De fattige har vi stadig hos os 

14 Et lille bespisningsunder 

16 Nogen er de mindste små 

17 Nørresø Børnepension 

vil på landkortet 

18 Modsætningernes mand 

19 Power i grænselandet 

20 Gødvad Efterskole er fyldt 25 år

Værn om fællesskaberne 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har 100 års erfaring med at yde en indsats for andre. 

Den erfaring er vigtig i en tid, hvor mange har nok i sig selv, skriver formanden, socialrådgiver Jette Hansen. 

Gennem de seneste 10 år eller længere 

har der været sagt og skrevet meget om 

den menneskelige tendens til individualisering. 

Vi hører, at det enkelte menneske 

har nok i sig selv. Dét at leve i øjeblikket 

ses som en tidstypisk lidenskab. Man lever 

for sig selv, ikke for sine forgængere 

eller for sine nulevende medmennesker og 

for så vidt heller ikke for fremtiden. 

Fra skoleverdenen berettes der om de små 

individualister, der qua deres opdragelse 

har fået den opfattelse, at det er ”mig”, 

det hele drejer sig om. Ansvaret for andre, 

for et fællesskab, har fået lav prioritet. 

Tendensen går igen i sprogbruget. Formuleringer 

som: ”mig få lov” eller ”jeg vil 

gerne bede om” er blevet gammeldags og 

umoderne og erstattet med ”giv mig” eller 

”jeg vil ha”. Vi mangler respekten for 

andet end os selv. 

Alligevel placerer internationale undersøgelser 

Danmark som noget nær verdensmester 

i fællesskaber, stod der at læse forleden 

i Kristeligt Dagblad. 

Fællesskabet oplever vi heldigvis også på 

mange fronter i vores forening, men jeg 

tror alligevel, at der er brug for også hos 

os at minde hinanden om, at vi har gavn 

af hinanden, kan inspirere hinanden og 

løfter bedre i flok. 

Fællesskab er nødvendigt, hvis vi som 

mennesker skal have en tilværelse, der er 

meningsfyldt og betydningsfuld. Både dét 

at føle sig som en del af noget, men lige 

så meget følelsen af at give til andre er 

med til at skabe mening og sammenhæng 

i menneskeliv. 

Jysk børneforsorg/Fredehjem ville ikke 

eksistere uden fællesskab. Det er en af 

foreningens hovedhjørnesten, men fællesskaber 

opstår ikke af sig selv, vi skal ville 

det og investere i det. 

At bidrage til andres liv 

I foreningen har vi det store overordnede 

fællesskab i forhold til gerne at ville yde 

en indsats, der får betydning for andres 

liv. Derudover er der en række andre fællesskaber 

under den ”store paraply”. 

Et af disse fællesskaber oplevede vi i begyndelsen 

af november måned ved Introdagen 

for nytilkomne i foreningens regi. 

Der var en stemning stærkt præget af, at 

vi er fælles om noget væsentligt, som vi 

hver især på forskellig vis bidrager til. Alle 

bidrag har betydning for helheden. Det 

var en af de rigtig gode dage, der giver en 

optimistisk stemning for det fremadrettede. 

Vi vil gerne, at nye i foreningen skal for- 

nemme fællesskabet, men det ved vi kan 

være vanskeligt. Vi håber dog, at blandt 

andet de fire nye forstandere, vi har budt 

velkommen i løbet af året, må mærke foreningens 

fællesskab og trives i deres jobs. 

Der findes mange fællesskaber i foreningen 

– fællesskaber på de enkelte institutioner 

og projekter, på tværs af disse, i forstandergruppen, 

på kontoret, i hovedbestyrelsen 

og så videre. Omkring vores 100 

års jubilæum oplevede vi også et fællesskab. 

Det var en stor glæde, at så mange 

delte dagen med os. 

Fællesskaber skal vi værne om, ikke 

mindst i disse tider er det vigtigt. Vi skal 

værne om den erfaring, vi gennem 100 år 

har udviklet i forhold til vores niche inden 

for det sociale område. Vi har en bred 

og stor erfaring i, hvordan vi understøtter 

og hjælper de mennesker, vi qua vores arbejde 

kommer i berøring med. Jeg ved, vi 

har en erfaring, som er brugbar i forhold 

til kommuner, der fra januar 2007 skal 

løfte nye opgaver. Opgaver, som især for 

de mindre kommuner kan blive overvældende. 

Netop for at styrke os indadtil og for fortsat 

at kunne spille en betydningsfuld rolle 

i det sociale arbejde for børn, unge og familier 

har vi igangsat en værdidebat. 

Jette 

Hansen 

3

4 

Vi skal ruste os i forhold til det nuværende 

og det fremtidige, og i dét er det en 

styrke at være skærpet på værdierne for 

at kunne have etikken med i arbejdet. 

Nye former for samarbejde 

I Horsens har vi så småt taget fat på nye 

samarbejdsmønstre. Vi har i et samarbejde 

med kommunen arbejdet på at kreere 

et tilbud, der kan være hjælpsomt for 

de familier, der har børn, som har brug 

for ekstra hjælp over en periode. Det er 

en helt ny samarbejdsform, vi prøver af, 

hvor Horsens Kommune er driftsherre. 

Kommunen lejer vores bygning på Borgmesterbakken 

til en favorabel leje for det 

givne formål. Der er indgået en samarbejdsaftale, 

ifølge hvilken Jysk børneforsorg/Fredehjem 

skal være faglig partner i 

forhold til det pædagogiske og i forhold til 

udviklingsdelen. Dette bliver formentlig 

starten på udvikling af anderledes modeller 

end de hidtil kendte. 

Netop som hjælp for foreningen i forhold 

til aktuelle problemstillinger på børne-, 

unge- og familieområdet med fokus også 

på udviklingstendenser har vi i efteråret 

nedsat et socialpolitisk udvalg. En række 

kompetente udefrakommende mennesker 

mødes med os i udvalget, og via dialog 

vil vi forsøge også ad denne vej at ruste 

foreningen. Det socialpolitiske udvalg er 

i øvrigt endnu et bevis på et fællesskab 

omkring foreningen. Dejligt også at møde 

denne interesse og opbakning. 

Vi ser tilbage på et år, der også har været 

præget af drøftelser om fremtiden. Inden 

længe skriver vi 2007, hvor vi skal indgå i 

nye samarbejdsrelationer. Vi prøver at ruste 

os og går til det nye med handlekraft 

og mod på opgaverne og vil føle os ekstra 

styrkede med en bevidsthed om vores værdier, 

der bygger på et kristent værdisæt. 

Vi håber, at den igangsatte værdidebat 

vil blive en debat, der er med til at styrke 

fællesskabet i foreningen. 

Jette Hansen 

Mange lykønskede Jysk børneforsorg/Fredehjem 

på jubilæumsdagen. 

Ovenfor ses amtsborgmester 

Johannes Flensted- Jensens hilsen.

Værdier må ikke blive tomme ord 

Selv om der er forskellige opfattelser af kristendommens betydning i foreningen, er mange enige om, 

at respekten for den enkelte er i højsædet, skriver hovedbestyrelsesmedlem, sognepræst Lars Mandrup. 

Jysk børneforsorg/Fredehjem har sit 

grundlag i det kristne evangelium og forstår 

sig selv som en del af folkekirkens 

diakoni. Men hvordan kommer det til udtryk 

i foreningens daglige arbejde i de forskellige 

arbejdsgrene? Kommer det overhovedet 

til udtryk, eller er det blot noget, 

vi tager for givet og trækker frem ved højtidelige 

lejligheder? 

Det har vi meget brug for at arbejde med, 

ligesom det kan være svært at kommunikere 

tanker og idéer fra hovedbestyrelsen 

ud til de enkelte institutioner og medarbejdere, 

og det kan være lige så svært at 

komme den modsatte vej. 

Hvad er det for værdier, der er på spil – eller 

i spil i vores arbejde? Spørgsmålenes 

aktualitet melder sig ikke blot i teoretiske 

debatter om foreningens værdigrundlag. 

Det er i de daglige situationer og problemstillinger 

i den enkelte institution, skole 

eller på opholdsstedet, det for alvor brænder 

på. 

Hovedbestyrelsen satte sig derfor for at 

arbejde med foreningens værdigrundlag 

og afsatte et møde over to dage i september 

udelukkende til dette formål. Mødet 

blev holdt i Glud ved Horsens, og til processen 

fik vi hjælp af et nystartet konsulentfirma, 

Etikos, bestående af tre unge 

teologer, som gik til opgaven med stor 

kompetence og megen ildhu. 

De tre konsulenter havde forinden besøgt 

syv af vore institutioner og opholdssteder, 

hvor de havde foretaget interviews 

med nogle af de ansatte og stillet dem to 

spørgsmål: 

Hvad betyder foreningen for dig i det daglige 

arbejde? 

Hvilken betydning har det for dig, at Jysk 

børneforsorg er en kirkeligt funderet forening? 

Forskellighed og enighed 

Allerede ved denne indledende undersøgelse 

viste det sig, at vejen godt kan være 

lang fra den enkelte medarbejder til hovedbestyrelsen, 

og at der kan være stor 

forskel på, hvordan de forskellige opfatter 

tilhørsforholdet til foreningen og dens 

kristne værdigrundlag. Der synes dog at 

være en enighed om, at foreningen står 

for en kvalitet over for omverdenen i kraft 

af de værdier, vi bygger vort arbejde på – 

værdier, som sætter rummelighed og respekt 

for den enkelte i højsædet. Men der 

er stor forskel på, hvilken rolle foreningen 

spiller for den enkelte medarbejder. 

Så der var noget at arbejde med på hovedbestyrelsens 

arrangement om foreningens 

værdier. Der var enighed om, at der skal 

være plads til mangfoldighed i foreningen. 

Gennem en række øvelser og værdispil 

blev der formuleret fine ord om fællesskab 

og respekt, om at være skabt af Gud og 

den værdighed, som udspringer heraf, om 

barmhjertighed, tilgivelse og tolerance. 

Men vi slap heller ikke udenom at skulle 

tage konkret stilling til, hvad dette kunne 

betyde i helt konkrete dagligdags situationer 

i mødet med de enkelte børn og unge. 

Nu skal processen gå videre i den kommende 

tid. Forstanderne for institutionerne, 

medarbejderne og lokalbestyrelserne 

er alle deltagere i denne proces, og de skal 

arbejde med at udforme ansatser til et 

værdigrundlag, som skal drøftes med hovedbestyrelsen. 

Jysk børneforsorg/Fredehjems værdier 

skal have krop og sjæl i praksis. For værdier, 

der ikke har hænder, er tomme ord 

uden kraft. 

Lars Mandrup 

Lars 

5

6 

Bevidsthed kan give større omsorg 

Konsulentfirmaet Etikos skal organisere værdidebatten i Jysk børneforsorg/Fredehjem. 

Hele processen skal gerne ende med, at foreningen får formuleret sit værdigrundlag. 

- De ansatte i Jysk børneforsorg har grund 

til at føle sig godt behandlet! 

Påstanden kommer fra Liza Riis Lange, 

konsulent i firmaet Etikos. Begrundelsen 

er, at det forestående arbejde med 

at formulere et tydeligt værdigrundlag i 

foreningen ikke skal komme fra ledelsen, 

men fra medarbejderne. 

- Det er anderledes end på så mange andre 

arbejdspladser, hvor værdigrundlaget 

typisk udarbejdes af ledelsen, der herefter 

præsenterer det for medarbejderne. Men 

hos Jysk børneforsorg/Fredehjem skal 

medarbejderne ikke have puttet noget 

ned over sig oppefra. I stedet skal de selv 

involveres i processen med at drøfte værdier. 

De skal opleve, at de både bidrager 

til værdigrundlaget og føler sig ramt og 

rørt af det, forklarer Liza. 

Hendes kollega, konsulent Benedicte 

Schulin, supplerer: 

- Foreningen vover at leve hele processen 

ud. Det gør det langt mere arbejdskrævende. 

Til gengæld udspringer værdierne 

fra medarbejdernes praksis og erfaringer, 

og så er der større sandsynlighed for, at 

processen lykkes. 

Den proces, der gerne skulle lykkes, er 

den værdiundersøgelse og værdidebat, 

som Etikos skal være ansvarlig for at gen- 

nemføre i 2007 sammen med de medarbejdere, 

forstandere og lokalbestyrelser i 

institutionerne under Jysk børneforsorg/ 

Fredehjem, der ønsker at deltage. Opgaven 

lyder på, at foreningen skal ende med 

at have formuleret et værdigrundlag, således 

at den både får en klar profil udadtil 

og en klar identitet indadtil. 

Næstekærlighed og tillid 

Indtil nu har Etikos dannet sig et bredt 

indtryk af foreningen. Dels har konsulentfirmaet 

besøgt hovedkontoret samt 

nogle institutioner og interviewet enkelte 

forstandere og medarbejdere. Og dels har 

firmaet afholdt temadagen ”Værdier i 

spil” for foreningens hovedbestyrelse. 

Når det netop er Etikos, der har fået opgaven, 

skyldes det måske, at konsulenterne 

i firmaet alle er teologer. Jysk børneforsorg/Fredehjem 

er jo en organisation, der 

udøver sit arbejde som en del af folkekirkens 

diakoni. 

Men Liza understreger, at de arbejder som 

konsulenter med en stor viden om etik og 

værdier, ikke som teologer: 

- Vi skal ikke være teologer, der skal hive 

det kristne værdigrundlag frem eller missionere 

over for medarbejderne. Vi kommer 

som konsulenter for at lytte til og un- 

dersøge, hvilke værdier der allerede er på 

spil i foreningen. Vi ved derfor ikke, om 

det ender med at blive et kristent værdigrundlag. 

Indtil nu har vi erfaret, at for 

nogle medarbejdere betyder kristendommen 

overhovedet ikke noget, og for andre 

har kristendommen betydning i arbejdet. 

Nogle peger på kristne begreber som næstekærlighed, 

tillid og tilgivelse som fælles 

værdier for foreningen. 

Benedicte fortsætter: 

- Nogle medarbejdere var slet ikke klar 

over, at de arbejder i Jysk børneforsorg. 

Andre var til gengæld meget bevidste om, 

at de ikke bare arbejder på en amtslig eller 

kommunal institution, men netop i 

Jysk børneforsorg. Og vores generelle indtryk 

af foreningen er, at man på foreningens 

institutioner har en rummelighed, et 

overskud og et engagement, som vi ikke 

umiddelbart møder i andre institutioner. 

Liza: 

- Ja, og så er der plads til og respekt for 

den enkelte. Det handler om mennesket 

frem for systemet, og det virker til, at man 

er parat til at bære den svage frem, koste 

hvad det koste vil. 

Etikos glæder sig til at fortsætte arbejdet 

med at undersøge værdierne i foreningen 

og skrive værdigrundlaget ned. Men hvor-

for er det så vigtigt at tale om værdier og 

skrive dem ned? 

- Det er vigtigt at tale om værdier, fordi 

vores værdier afspejles i vores handlinger 

og måde at behandle andre på. I social- og 

sundhedssektoren er andre mennesker 

afhængige af de ansattes opførsel og omsorg. 

Så det er godt at være bevidst om, 

hvad man gør, og hvorfor man gør det. Talen 

om etik og værdier i Jysk børneforsorg 

handler om mennesker og deres relationer 

på arbejdspladsen og om måden, man arbejder 

på. En arbejdsdag kan blive endnu 

bedre, når man sammen har formuleret, 

hvad man er fælles om. Og et værdigrundlag 

kan eksempelvis bruges både internt i 

en konflikt og eksternt over for forældre, 

når man skal forklare, hvad Jysk børneforsorg 

er til forskel fra andre, siger Benedicte. 

Merete Ørskov 

Konsulentfirmaet Etikos er stiftet 

februar 2006 af tre nyuddannede 

teologer fra Aarhus Universitet, 

Liza Riis Lange, Christina Busk og 

Benedicte Schulin. Alle tre har taget 

moduler under masteruddannelsen i 

anvendt etik. 

De tre kvinder er småbørnsmødre, 

og Christina går på barselsorlov 

med sit andet barn i første halvdel 

af 2007. Det bliver derfor primært 

Liza og Benedicte, der skal arbejde 

for Jysk børneforsorg/Fredehjem. 

For yderligere info: www.etikos.dk 

7

8 

Værdier – oplevet af en medarbejder 

Rummelighed og åbenhed kendetegner arbejdet med kriseramte familier i 

Ellengårdens Familiepension i Århus, fortæller pædagog Simon Pedersen. 

28-årige Simon Pedersen ligner ikke 

umiddelbart en person, der mandag morgen 

begynder sit arbejde med morgenandagt 

sammen med en lille flok mennesker, 

hvoraf de fleste kunne være hans forældre 

eller endda hans bedsteforældre. 

Simon har lyst strithår og piercing ved 

venstre øjenbryn. Han arbejder som pædagog 

i Ellengårdens Familiepension i Århus, 

et arbejde han har haft i knap tre år. 

Og morgenandagterne er han kommet til 

at holde meget af: 

- Det er en fin tradition, for det er en god 

måde at begynde ugen på. Man samler 

sig og får ro, og så møder man nogle af 

de andre fra Jysk børneforsorgs forskellige 

projekter i huset og måske også nogle 

fra bestyrelsen. Indholdet i andagterne er 

forskelligt, men altid spændende. Folk reflekterer 

over et emne ud fra en film, en 

rejse eller en tekst i bibelen. Det plejer at 

give stof til eftertanke, siger Simon. 

Selv om andagten slutter med Fadervor, 

skræmmer det ham ikke: 

- Jeg tænker ikke så meget over det. Man 

kan være med, som man selv vil, og Fadervor 

ligger ikke så dybt i mig. Jeg er 

kristen på den helt almindelige danske 

måde: Jeg er medlem af folkekirken, men 

jeg kommer der som regel kun til jul, og 

jeg er ikke vokset op med nogen særlige 

kristne traditioner. 

Da Simon begyndte i Ellengårdens Familiepension, 

var han forberedt på, at arbejdspladsen 

var opstået som en del af det 

kristne diakonale arbejde. 

- Jeg blev spurgt til jobsamtalen, om det 

var ok for mig, at Jysk børneforsorg er en 

kristen organisation. Og det var det. For 

det står frit for den enkelte, hvad man tror 

på. Men jeg oplever, at stemningen i familiepensionen 

er anderledes end i de kommunale 

institutioner, jeg tidligere har været 

på. I familiepensionen er der en meget 

stor rummelighed og imødekommenhed, 

og man kan snakke med alle sine kolleger 

om alt. Det er faktisk fantastisk at opleve 

det på en arbejdsplads. Og jeg tænker da 

på, om det mon skyldes, at flere af mine 

pædagog-kolleger er uddannede diakoner. 

De virker til at være meget afklarede og 

meget rummelige, og det hænger vel fint 

sammen med deres kristne menneskesyn, 

fortæller Simon og tilføjer: 

- Det gode samarbejde skyldes sikkert også, 

at vi har mere supervision og snakker 

mere sammen end i en almindelig daginstitution, 

fordi vi arbejder med familier, 

der er i krise. 

Simon er ikke i tvivl, når han bliver bedt 

Pædagog Simon Pedersen

om at karakterisere værdierne på sin arbejdsplads: 

- Det er åbenhed, rummelighed og imødekommenhed. 

Og jeg er meget glad for 

at arbejde i den stemning. Det svarer til 

mine egne værdier. Jeg er opmærksom på 

at møde det enkelte barn åbent og være 

imødekommende over for den situation, 

lige præcist dét barn er i og de ressourcer, 

det har. Familiernes situationer er jo meget 

forskellige. En del kommer som indvandrere 

eller flygtninge, andre er danske 

voldsramte familier, og nogle har problemer 

med alkohol. Så det er vigtigt at være 

meget nærværende hos det enkelte barn 

og leve sig ind i dets situation. Tilgivelse 

og tolerance er også vigtige værdier i vores 

arbejde. Når man arbejder med alkoholikere, 

oplever man mennesker, der får 

tilbagefald. Og det er ok for os at rumme 

det, og vi kan snakke med vedkommende 

om det. 

Simon ser frem til den kommende værdidebat 

i Jysk børneforsorg/Fredehjem. 

- I det daglige er det svært at få tid til at 

tænke ud over sine arbejdsopgaver. Så det 

bliver fint at komme til at reflektere over, 

hvad Jysk børneforsorg står for og spændende 

at komme tættere på organisationens 

rødder. Nogle har jo arbejdet her i 

mange år og kender noget andet, end jeg 

gør. Jeg tror, jeg vil komme til at opleve 

processen som fyldestgørende. Det at bidrage 

til værdigrundlaget og det at få sat 

arbejdet ind i en bredere sammenhæng 

ved at se det i forhold til andre institutioner 

under Jysk børneforsorg vil nok 

komme til at give en ro og en samling på 

tingene, siger Simon. 


Ellengårdens Familiepension i 

Århus råder over 16 lejligheder til 

midlertidigt ophold for familier og 

enlige, der af sociale årsager er blevet 

boligløse. Familiepensionen yder 

social og pædagogisk støtte. 

9

10 

Opgør med den strømlinede kultur 

Sognepræst Esben Kullberg er i sommeren 2006 blevet medlem af hovedbestyrelsen for 

Jysk børneforsorg/Fredehjem. Det nye medlem har en fortid som kunstner, og han er engageret i diakonalt arbejde. 

Esben Kullberg ligner ikke umiddelbart 

en skarp kritiker af vores strømlinede kultur 

med dens idealer om lykke, skønhed og 

rigdom og dens krav til det enkelte menneske 

om konstant selvudvikling. Han er 

selv moderigtigt klædt: Lyserød skjorte, 

sort bredskuldret jakke, stramme cowboybukser 

og iøjnefaldende bæltespænde. 

Machofrisuren er den halvskaldede kombination 

med 1 mm høje, veltrimmede 

hårstubbe. 

Men bag sognepræstens små brilleglas lyser 

øjnene op, når han taler om diakoni og 

engagement i medmennesket. 

- Kirken og kristendommen er det eneste 

sted, hvor vi kan blive ved med at finde 

grunden til, at vi skal gøre op med vores 

selvoptagede og selvdisciplinerende kultur 

og tage os af dem, der falder igennem. 

Kristendommen giver os argumenterne 

for omsorgen for næsten. Det Nye Testamente 

fortæller os, at menneskehedens 

mangfoldighed er Guds værk. At vi skal 

anerkende og tage vare på et hvilket som 

helst liv. 

Esben er engageret i diakoni, og derfor er 

han glad for nu også at være blevet hovedbestyrelsesmedlem 

i Jysk børneforsorg/ 

Fredehjem. 

- Jeg synes, at Jysk børneforsorg er tæt på 

at være et fantastisk projekt. Det gør mig 

godt at opleve, at der er nogen, som arbejder 

for mennesker i trange kår. Og i vores 

tid med fokus på selvudvikling og præstationer 

giver det endnu trangere kår for 

dem, der ikke kan følge med. Så der er al 

mulig grund til at give Jysk børneforsorg 

de bedste vilkår og den største anerkendelse, 

siger Esben. 

Han ser det blandt andet som sin opgave 

i hovedbestyrelsen at bidrage til den værdidebat, 

der netop er taget hul på i foreningen. 

Og så vil han gerne være med til 

at understøtte og udvikle det gode arbejde 

og støtte medarbejderne i det omfang, de 

har behov for det. 

- Mennesker, der bor på institutioner, er 

på mange måder usynlige. Til en vis grad 

er det også usynligt at arbejde på en institution. 

Men det er et vigtigt arbejde, og 

det skulle gerne være synligt i samfundet. 

For livet er mangfoldigt, og vi må gøre op 

med de ensformige forestillinger om, hvad 

lykke og et godt liv er, siger det nye medlem. 

Det sociale engagement har Esben fra sin 

opvækst, fortæller han: 

- Mine forældre var begge meget socialt 

engagerede. Især min mor, der var lærer 

og havde et stort hjerte for børn, som faldt 

Sognepræst Esben Kullberg

igennem. Kirken kom vi til gengæld kun 

i ved særlige lejligheder, og mine forældre 

havde et noget distanceret forhold til 

den lidt glædesløse kristendom, som var i 

Brønderslev dengang. 

Interessen for teologi og filosofi fik Esben 

først for alvor, efter han for 16 år siden 

var igennem nogle store, personlige 

omvæltninger. På det tidspunkt var han 

kunstner, uddannet på Kunstakademiets 

billedhuggerskole i Århus og optaget af 

maleri, performance og eksperimenterende 

teater. 

I 1995 begyndte han på teologistudiet og 

læste uafbrudt i tre et halvt år, indtil han 

blev teologisk kandidat. I 1999 søgte han 

og fik stillingen som sognepræst i Holme 

Kirke, syd for Århus. 

- De teologiske studier blev en guldgrube 

for mig. Her mødte jeg en anden kristendom 

end den, jeg kendte fra min barndom. 

Og jeg mødte folk, der bekræftede mig i 

den måde, jeg selv tænkte kristendom på, 

nemlig den virkelighedsnære, erfaringsrelaterede 

måde. Kristendom har noget 

med vores liv at gøre. I dag synes jeg, det 

er formidabelt at være præst. Man møder 

mennesker i nogle situationer i deres liv, 

hvor nærværet er lysende klart, hvad enten 

det er gode eller dårlige situationer. 

Det er en gave, at folk fortæller præsten, 

hvad de føler og tænker, tumler med, er 

kede af eller glade for. Den åbenhed er jeg 

meget ydmyg over for. Og mine erfaringer 

fra sådanne samtaler vil jeg selvfølgelig 

også gøre brug af i Jysk børneforsorg, siger 

Esben. 


Esben Kullberg 

Sognepræst i Holme Sogn syd for 

Århus 

Født i 1961, gift og har 4 børn 

Uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole 

Studier i retorik og kommunikation 

Medlem af fællesudvalget for Folkekirkesamvirket 

i Århus 

Formand for Stiftsudvalget for Diakoni 

og Sjælesorg, Århus Stift 

Medlem af bestyrelsen for Randers 

Bo- og Erhvervstræning 

Hovedbestyrelsesmedlem i Jysk børneforsorg/Fredehjem 

11

12 

Annelise 

Søndengaard 

De fattige har vi stadig hos os 

Eftertanker oven på 100 års jubilæet får tidligere hovedbestyrelsesmedlem, sognepræst Annelise Søndengaard, 

til at opfordre til politisk mod inspireret af initiativtageren, diakonisse Marie Johanne Jensen. 

Den 6. februar 2006 afholdt foreningen sit 

100 års jubilæum. Det blev en flot og minderig 

dag så helt anderledes end 75 års 

dagen, som var henlagt til om efteråret 

og nærmest blev afholdt som en almindelig 

fødselsdagsfest. Jo, de sidste 25 år har 

bragt foreningen på fode. Der er vækst og 

fremgang. – Selvværdet har fået en gang 

lak. Det skal jeg lige love for, som vi siger 

på de her kanter. Biskop, borgmester, 

domkirke og kvindemuseum. 

Men kan man så bruge sådan en kæmpefest 

med reception, festgudstjeneste, udstilling, 

skrifter, gaver og mad i mængder 

til noget som helst? Det har redaktionen 

bedt mig svare på. 

Nu er det jo ikke alting, der kan bruges 

til noget. Vi behøver ikke altid spørge om 

nytteværdien. Fest maner til eftertanke, 

evaluering som det hedder, men al den eftertanke, 

hvad kom der ud af den? 

Hvad kommer der ud af, at man besinder 

sig på værdier og ståsted, hvad kommer 

der ud af en besindelse på ophav? Besindelsen 

på ophav er nødvendig, for at man 

kan forstå, hvem man er. 

Man må kende sit ophav to generationer 

bagud, og to generationer passer med 100 

år. Man skal kende sine forældre og sine 

bedsteforældre, det er det nødvendige for 

at vide, hvem man er, alt det andet er eksotisk. 

Måske var det derfor, det gik så ilde med 

200 året for H. C. Andersen. Vi kom ind i 

sagatiden og netop ikke ind i vores eget 

identitetsskabende rum. Derfor blev det 

til tant og fjas og ikke en identitetsskabende 

begivenhed. 

Blev foreningens 100 års jubilæum så det? 

Fik det betydning for andre end dem som 

tilrettelagde og deres logistiske erfaring? 

Ja, i hvert fald fik det betydning for en del 

skolebørn i Madagaskar, for de fik alle de 

penge, som ellers skulle være brugt på en 

gigantisk festmiddag. 

Men ud over det, hvad har vi så med fra 

jubilæet for de 100 år? 

Nok at tage fat på 

Ja, vi har det med, at Jesus i sandhed 

havde ret, når han sagde til disciplene: 

”De fattige har I altid hos jer.” 

Vi har stadig fattige hos os selv i vores 

utrolig rige tid, og vi behøver såmænd ikke 

tage til Madagaskar for at finde dem. 

De findes her hos os. Der er nok at tage 

fat på. 

Men når der stadig findes fattige, er det 

så ikke netop et tegn på, at de sidste 100 

års socialarbejde har været en fiasko, har 

slået fejl? Var der i grunden noget at feste 

for den 6. februar? Blev det i virkeligheden 

ikke en stor nedtur? Skulle biskoppen 

i virkeligheden ikke i sin prædiken i 

domkirken have fordømt foreningen og al 

dens væsen, fordi den ikke havde nogen 

som helst succes med at få 1000 års riget 

til at komme? Og hvorfor i grunden sende 

penge helt til Madagaskar, når vi stadig 

har sociale problemer hos os selv? 

Nu først 1000 års riget. Jo, det kommer en 

dag, dette rige, men først når tiden er hørt 

op. Det må vi holde fast i over for al gammel, 

romantisk idealisme. Vækkelserne 

tog fejl, og Jesus havde ret. De fattige har 

vi altid hos os her i tiden. 

Det er værre med det globale. For hvorfor 

gå ud og rydde op i andres huse, når vi har 

skidt nok i vores eget hus? Hvordan har vi 

nerver til at slå stor idealistisk bolledej op 

i den 3. verden vel vidende, at vi selv har 

børn, som lever udsatte og forsømte, og at 

vi gang på gang er for sent ude med hjælp 

til vore egne? 

Nej, vi blander os ikke. Det gør vi ikke, for 

så går vi ind i det politiske, og det har vi 

fået at vide af de danske socialdemokrater, 

lige siden pastor Mou i Harboøre troede, 

han var Vor Herre og dømte de druk-

nede fiskere ned i helvede, at vi ikke må; 

så det gør vi ikke, for så tror vi nemlig, at 

vi ikke må være her. 

Vi er politisk tandløse og måske derfor også 

kristeligt tandløse, eller også er det omvendt. 

Det er meget nemmere og sjovere 

at spille julemand i Baltikum og Afrika. 

Marie Johanne og Ellen 

Og netop i dette depressive dilemma skal 

vi gå hen og slå op i jubilæumsskriftet 

og læse de første sider om Marie Johanne. 

Denne diakonisse leverede et stykke 

kristeligt socialarbejde af dimensioner. 

Hun var ikke bange for øvrigheden, hun 

var ikke bange for pressen, hun var ikke 

bange for det politiske og da slet ikke 

for det kristelige. Hun vidste, at hun gik 

Guds vej. Marie Johannes efterfølger blev 

Ellen Schepelern, og i løbet af et decennium 

havde hun bygget en institution, en 

forening, en pragmatisk, praktisk, from, 

ukarismatisk størrelse uden vilde kvindelige 

ånder, men med en del køb-mænd, og 

intet har ændret sig siden. 

Se, det er værd at se på og overveje, om 

den stive form med magtens todeling, bestyrelse 

- administration, er særlig god for 

en forenings dynamik. 

Hvorfor ikke åremåls bestemmelser både 

for administrativ ledelse og bestyrelser? 

Hvorfor ikke rotationspligt? Hvorfor ikke 

krav om politisk og kristelig indflydelse i 

det offentlige rum, har vi måske ikke længe 

nok stået med hatten i hånden? Hvorfor 

ikke en medarbejderstyret forening? 

Hvorfor ikke en brugerstyret forening? 

Hvorfor ikke en forening der tør være kristelig, 

tør være politisk? Hvorfor ikke lidt 

mere Marie Johanne og lidt mindre Ellen? 

Lidt mere Frede, lidt mindre jysk? Lidt 

mere ånd, lidt mindre døde bogstaver? 

Tiden er til det, tiden råber på politisk 

ukorrekthed, på standpunkter, på meninger, 

på tro. De tider er længst forbi, hvor 

vi skal tækkes nogen, hvor vi skal bukke 

for øvrighed, for amt og kommune. 

Tro på Gud giver mod 

De gamle betonsocialisters tid er ude. De 

er gået på pension for at give deres børnebørn 

den nærhed, de ikke gad give deres 

børn, for at bevare den danske natur ved 

at udlægge den til golfbane, og for at nyde 

deres merværdi. De er væk, der er fri bane. 

Måske skulle foreningen opdage det og 

tage bestik af det, måske skulle foreningen 

tro lidt mere på Gud og lidt mindre på 

kapitalen. Når man tror på Gud, tør man 

alting. Det kan vi lære af Johanne Marie. 

Måske skulle vi lave en rotation for en årrække, 

indtil vi får det lært: Hænge Marie 

Johanne op i forgangen til Ellengården og 

sætte Ellen i depot. Derefter kan de skiftes 

hvert fjerde år. Og lad os så se, hvad 

der sker. Det kan godt gå helt galt, men 

det kan vel ikke være et mål i sig selv at 

blive 200 år, - se bare, hvordan det gik H. 

C. Andersen. 

Annelise Søndengaard 

Gæsterne ankommer til jubilæumsfesten 

på Kvindemuseet i Århus 

13

14 

Der var reception men ingen festmiddag ved 100 års jubilæet i Århus. 

Pengene gik i stedet til gadebørn i Madagaskar.

Et lille bespisningsunder 

Ét kæmpe festmåltid i Århus er blevet 

forvandlet til daglige risretter til 24 gadebørn 

i Antananarivo i Madagaskar. Og 

ikke kun det, men også skolegang i fem 

år til de samme børn samt skolebluser og 

skoletasker med indhold er der kommet 

ud af forvandlingen. 

Det skyldes, at Jysk børneforsorg/Fredehjem 

i anledning af sit 100 års jubilæum 

besluttede at donere 100.000 kr. til børnene. 

Det var det beløb, der ellers var 

afsat til en jubilæumsmiddag. Samtidig 

bad man om penge til disse børn i stedet 

for gaver til foreningen, og det indbragte 

yderligere ca. 85.000 kr. 

Sådan et beløb rækker rigtig langt, når 

det går til børn, der ellers må tigge i gaderne 

for at overleve. To af de 24 børn, der 

er udvalgt til projektet, har eksempelvis 

ingen forældre og bor sammen med deres 

næsten blinde 70-årige bedstemor, som 

klarer sig ved tiggeri. 

Projektet udføres i samarbejde med Danmission, 

de lokale myndigheder og kvindeafdelingen 

i Madagaskars lutherske 

kirke. Projektet hedder Tana Children 

Care, TCC, og man kan læse nyhedsbrev 

og se fotos herfra på www.danmission.dk/ 

rita. 


15

16 

Nogen er de mindste små 

- Fordi nogen er de mindste små! 

Sådan svarer forstanderparret på Gødvad 

Efterskole prompte på spørgsmålet om, 

hvorfor de lægger deres kræfter i netop 

dette arbejde. 

Peder Kloppenborg begyndte sit liv som 

forstander på Gødvad Efterskole mandag 

d. 1. maj 2006. 1. juni blev hans hustru 

Berit Brix ansat. For Berit, der kommer 

fra en stilling som regionschef i et konsulentfirma, 

har den tætte kontakt med eleverne 

og de administrative opgaver inden 

for det sociale og pædagogiske felt åbnet 

op for en helt ny verden: 

- Jeg har mødt en helt ny gruppe mennesker, 

og det er utroligt givende, siger hun. 

Berit håber, at hun giver eleverne noget 

tilbage ved at være nærværende og omsorgsfuld, 

når de stikker hovedet ind på 

kontoret, hvor hun sidder med ansvaret 

for efterskolens økonomi og administration: 

- Det skal der være tid til, selvom telefonerne 

kimer, smiler Berit. 

Selvom de smukke rammer på efterskolen 

er nye for Peder, er arbejdet med unge 

med særlige behov en verden, han færdes 

hjemmevant i. Han har mange års erfaring 

som værkstedslærer med sig og har 

blandt andet været med til at opstarte nye 

uddannelsestilbud til sent udviklede unge 

i Morsø Kommune. Derudover har han i 

tre år været forstander på Produktionshøjskolen 

i Århus og senest konsulent i 

Produktionsskoleforeningen. Håndværksuddannelser 

suppleret med en nødvendig 

læreruddannelse er også en del af Peders 

faglige ballast, der løbende er fulgt 

op med efteruddannelser på CVU-Fyn. 

At bruge de praktiske og håndværksmæs- 

Administrativ leder Berit Brix og 

forstander Peder Kloppenborg 

sige fag som et redskab til elevernes dannelse 

både personligt, socialt og fagligt er 

en grundpille i Gødvad Efterskoles fundament 

og i Peders faglige overbevisning. 

Han anser det som en vigtig opgave at blive 

endnu bedre til at fremelske de ressourcer, 

eleverne rummer, men som det omgivende 

samfund ofte har svært ved at anerkende. 

Peder stræber også efter at blive bedre 

til at synliggøre og beskrive de unges ressourcer 

på en måde, så virksomhederne 

får øjnene op for det, de unge kan tilbyde. 

Eleverne på efterskolen har med Peders 

ord gang på gang oplevet at være ”de 

mindste små”, og hans engagement næres 

af ønsket om at støtte dem i at få en masse 

positive oplevelser og derigennem udvikle 

sig som gladere unge mennesker med en 

langt større tro på sig selv. 

Mette Thybo Jensen 

Gødvad Efterskole ved Silkeborg 

er en praktisk orienteret efterskole 

med særligt sigte på sent udviklede 

unge og unge med indlæringsvanskeligheder.

Nørresø Børnepension vil på landkortet 

Nørresø Børnepension i Viborg har fået ny 

forstander. Og det er en forstander med en 

konkret vision: At Nørresø Børnepension 

føres ind på det nye kommunale landkort 

med sit nuværende faglige kendetegn og 

sin identitet. Og at Nørresø Børnepension 

får lov at vise, at der i den traditionelle 

døgninstitutions tradition og kultur er et 

menneskesyn og en faglighed, som det vil 

være et stort tab at miste i den store kommunale 

omstillingsproces. Nørresø Børnepension 

vil gerne deltage i og bidrage til 

at udvikle de fremtidige nye tilbud. 

52-årige Finn Bonnichsen ved, hvad han 

taler om. Den nye forstander har et langt 

cv bag sig, og et udpluk derfra fortæller, 

- at han kommer fra en stilling som leder 

af Børne- og familierådgivningen i Herning 

Kommune og har en bred erfaring 

med indsatsen over for truede børn, unge 

og deres familier. 

- at han tilbage i 1976 blev uddannet pædagog 

i Holstebro. Det var klart den socialpædagogiske 

indsats, der ”tændte” 

ham. 

- at han i 1979-86 var den ene af tre medarbejdere, 

der skulle starte og udvikle et 

skoletilbud til unge, som havde det svært 

med skolen eller slet ikke gik i skole. Det 

var Projektskolen i Struer - et udviklings- 

projekt, der stadig eksisterer, og som blev 

forløberen for de senere heldagsskoler. 

- at han i 1986–97 var leder af Børne- og 

Familiecentret Spiren i Holstebro. 

- at han i 1997 blev forstander for Projektorganisationen 

i Vejle Amt - en ny døgninstitution 

for marginaliserede og uanbringelige 

unge mellem 14 - 25 år. 

Det væsentlige for Finn i arbejdet med 

de unge er, at der bliver lyttet til dem og 

deres familier, at de bliver taget alvorligt 

og medinddraget, og at der udvikles et respektfuldt 

samarbejde. 

Også privat har Finn været optaget af 

børn og unge. Sammen med sin kone Susanne 

har han i knap 30 år haft børn i familiepleje, 

og dette arbejde er nu Susannes 

fuldtidsjob. I dag har de et søskendepar 

på 14 og 16 år i pleje, og derudover 

har de et værgemål for en 24-årig multihandicappet 

pige, som de tidligere har 

været plejeforældre for. 

Nørresø Børnepension i Viborg er 

et bo- og opvækststed for børn, der 

grundet varierende sociale, psykiske 

og følelsesmæssige problemer har 

behov for et længerevarende ophold 

uden for hjemmet. 

Forstander Finn Bonnichsen 

Selv har parret to sønner på henholdsvis 

30 og 33 år, og deres femte barnebarn er 

på vej. Fritiden er præget af, at Susanne 

og Finn tidligere har været ledere inden 

for idræts– og spejderarbejde, hvilket har 

medført mange forskellige poster gennem 

årene. 

I dag er det Sct. Georgs Gildernes arbejde, 

der har Finns bevågenhed, når han altså 

ikke lige er ude at cykle, spille fodbold eller 

på vandretur med gutterne, for ikke at 

glemme den sidst ankomne interesse, at 

sejle havkajak. 

Peter Rabjerg 

17

18 

Forstander 

Claus Simonsen 

Modsætningernes mand 

Opholdsstedet Hestehavevej i Højbjerg 

fik den 1. december 2006 officielt en ny 

forstander, nemlig den 37-årige Claus 

Simonsen. Claus’ visioner er at udvikle 

opholdsstedet Hestehavevej til at blive 

et mere aktivt opholdssted, der satser på 

flere aktiviteter i nærområdet. For eksempel 

at få nogle havkajakker som et særligt 

kendetegn for opholdsstedet, og i det hele 

taget at bruge Århus Bugt noget mere, 

end man gør nu. 

Om sig selv fortæller denne aktive forstander: 

- Jeg er født og opvokset i Thy. Jeg kommer 

fra en familie med stor villa, tre biler 

og swimmingpool. På det materielle plan 

har jeg ikke manglet noget i min opvækst. 

Da jeg var 15 år, flyttede jeg hjemmefra. 

Jeg stoppede i skolen, fordi jeg havde fået 

en læreplads som smed og tjente penge 

og kunne klare mig selv, så ingen skulle 

bestemme over mig. Jeg fik ikke hjælp til 

at flytte, men klarede det selv på en cykeltrailer. 

Jeg arbejdede som smed i 11 

år. 

Claus fortæller videre: 

- Jeg er fagforeningsmand, og jeg har altid 

interesseret mig meget for det organisatoriske. 

I folkeskolen var jeg elevrådsformand, 

i min læretid blev jeg formand 

for Metalungdom, ved militæret blev jeg 

landsdelstalsmand for sjællandske kamptropper 

og på Holmstrupgård tillidsmand. 

Og så er jeg glad for at rejse og har rejst 

en del med rygsæk. Jeg holder meget af 

Indien og var også under min pædagoguddannelse 

i praktik et halvt år i et kloster 

i Sri Lanka. 

Skiftet til forstander er en slags stilskift 

i forhold til fagforeningsarbejdet. Claus 

siger: 

- Man kommer om på den anden side af 

skrivebordet og får et ejerskab. Arbejdspladsen 

bliver pludselig som et barn, man 

hæger om og vil gøre alt for, og så kan det 

være svært at huske, at sådan er det selvfølgelig 

ikke for andre. 

På spørgsmålet om opholdsstedets målgruppe 

i fremtiden svarer Claus: 

- Den målgruppe, vi har nu, vil jeg gerne 

arbejde videre med. Det er den, jeg har arbejdet 

med på Holmstrupgård, og selv om 

jeg er blevet forstander, er jeg indeni stadig 

pædagog og kan ikke og vil ikke slippe 

det. At få de unge ind som 14 -15-årige og 

slippe dem igen som 18 -19-årige og så opleve 

dem komme på besøg et par år efter 

med glimt i øjet, det er kvaliteten i mit arbejde. 

At se, at de blomstrer, det kan virkelig 

få mig til at brænde for det. 

I løbet af interviewet bliver jeg klar over, 

at Claus på den ene side er en mand, der 

ønsker, at de mennesker, der er omkring 

ham, og som han på en eller anden måde 

har ansvar for, skal have det godt - de 

skal trives. Sådan var han som pædagog 

og som tillidsmand og nu også som leder. 

På den anden side er han også et konkurrencemenneske, 

der gerne giver sine 

omgivelser baghjul, uanset hvilken disciplin 

der konkurreres i, undtaget fodbold. 

Ja, der er ligefrem noget eksklusivt over 

Claus, når han plejer sine egne interesser. 

Noget, der måske er taget med fra Thy: 

Han dyrker Rugby to til tre gange om året 

i England. 

Privat er Claus far til to drenge på 3 og 6 

år, som han dog ikke bor sammen med i 

det daglige, men som han prioriterer meget 

højt. 

Claus er uddannet pædagog fra Peter Sabro 

Seminarium i Århus i 2000. Herefter 

blev han ansat på Ungdomshjemmet 

Holmstrupgård og var her frem til juni 

2006, hvor han blev konstitueret leder på 

Opholdsstedet Hestehavevej. 

Opholdsstedet Hestehavevej i 

Højbjerg ved Århus er et bosted for 

unge med gennemgribende udviklings- 

og opmærksomhedsforstyrrelser 

inden for DAMP-spektret. 

Peter Rabjerg

Power i grænselandet 

Med fire ældre søskende, som alle er engagerede 

i socialt arbejde, og en aktiv barndom 

i spejderbevægelsen kan det næppe 

overraske, at 42-årige Flemming Lehm er 

blevet forstander for Solbakkens Døgntilbud 

i Odder. At hans arbejdsliv blev inden 

for handicapområdet kom dog bag på 

Flemming selv, der som ung ville være geograf 

eller miljøtekniker. Et fritidsjob som 

pædagogmedhjælper på handicapinstitutionen 

Birkebakken i Århus fik imidlertid 

den unge mand til at ændre kurs: 

- Jeg oplevede at få utrolig meget igen fra 

de mennesker, jeg arbejdede med. Der er 

kontant afregning. Både hvis de synes, 

man gør noget godt, men så sandelig også 

hvis man gør noget skidt. Og det kan jeg 

godt lide, siger Flemming. 

I 1990 blev Flemming færdig som socialpædagog 

og blev ansat på Birkebakken. 

Gennem årene opnåede han flere funktioner. 

Han blev afdelingsleder for to bofællesskaber, 

dernæst stedfortræder, og i 

2004 blev han konstitueret leder af Birkebakken, 

mens den tidligere leder havde 

orlov. Da hun kom tilbage, var posten som 

forstander på Solbakkens Døgntilbud ledig. 

Den udfordring kunne Flemming ikke 

stå for, og den 1. april 2006 blev han ansat 

som ny forstander på stedet. 

For Flemming er det en vigtig opgave som 

forstander at skabe gode organisatoriske, 

pædagogiske og holdningsmæssige ram- 

mer for både beboerne og medarbejderne 

på Solbakken. Det er forudsætningen for, 

at beboerne i et ligeværdigt samarbejde 

med pædagogerne kan skabe et godt liv. 

Men det er ikke altid et let felt at arbejde 

indenfor. 

- Det er altid en balancegang, når man 

skaber pædagogiske tilbud og samtidig 

ønsker at respektere beboernes ret til 

selvforvaltning, siger Flemming. 

Som eksempel fortæller han, at en beboer 

kan ønske at leve et meget tilbagetrukket 

liv og ikke ønske kontakt med nogen. 

Skal man som pædagog acceptere det, 

eller skal man forsøge at motivere til et 

mere udadvendt liv? Flemming synes, det 

er svært at trække grænserne, men det er 

det felt, som pædagogisk set interesserer 

ham mest. Det er med hans ord dér, der er 

mest ”power”. 

Et andet spændende felt er Solbakkens 

fremtid. Flemmings vision er at skabe et 

større og mere fleksibelt tilbud ”hjemme” 

i Århus. Det er en langstrakt proces, og 

Flemming peger derfor på, at det er vigtigt 

at lade disse idéer udvikle sig og tage 

form samtidig med, at beboere og medarbejdere 

falder til og knytter sig til de eksisterende 

rammer. 

I Flemmings liv uden for Solbakken fylder 

hans to drenge på 10 og 13 år og hans 

kæreste meget. Det samme gør fodbolden. 

Han er en temmelig habil fodboldspiller 

Forstander Flemming Lehm 

og er blandt andet med i opstillingen, når 

Jysk børneforsorg/Fredehjems indendørshold 

et par gange om året går i kamp. 


Solbakkens døgntilbud med afdelinger 

i Århus og Odder er et dagog 

døgntilbud for unge med svære fysiske 

handicap. 

19

20 

Ellen 

Østergaard 

Gødvad Efterskole er fyldt 25 år 

Siden 1981 er elevtallet på skolen steget fra 35 til 84, og mange nye bygninger er kommet til. 

Skolestyrelsesmedlem, fhv. lærer samt hovedbestyrelsesmedlem Ellen Østergaard fortæller her om sin glæde 

over efterskolen og dens jubilæum. 

Gødvad Efterskole modtog ved indvielsen 

i 1981 en stor, håndgribelig gave, nemlig 

vædderen Frede. Det var efterskolens første 

levende dyr, som i løbet af kort tid fik 

selskab af mange andre husdyr. 

Da Frede havde gjort sin pligt som far 

til mange dejlige lam, skulle den sælges 

til fordel for en ny vædder, men eleverne 

ville ikke af med Frede, for, som en elev 

skrev i efterskolebladet: ”Frede har sit 

hjem her.” 

Frede var ikke et tilfældigt navn til vædderen, 

for det var organisationen Fredehjem, 

der tog initiativ til at starte efterskolen. 

På et stiftende møde på Silkeborg Højskole 

den 14. marts 1981 deltog Fredehjems 

formand H.C. Johannesen, stifteren af 

landsforeningen for sent udviklede J.A. 

Grenness og fhv. undervisnings- og kulturminister 

K. Helveg Petersen. Ca. 85 

deltog i mødet på Silkeborg Højskole. En 

bestyrelse blev nedsat med Ole Rasmussen 

som formand. Øvrige medlemmer 

blev Arne Hjort Jørgensen, Annelise Søndengaard, 

Jørgen Berthelsen, Peter Bang 

Jacobsen, Marichen Nielsen og undertegnede. 

Bestyrelsens første opgave var at finde 

den rette forstander. Blandt 24 ansøgere 

valgtes Kjeld Bødker, som lige indtil i år 

har været Gødvad Efterskole en meget 

dygtig forstander. 

Efterskolen startede med 35 elever, i dag 

er der 84. 

Store bygningsforbedringer har Kjeld på 

dygtig vis stået i spidsen for. I de sidste 25 

år er der bygget 3 nye elevboliger, et forsamlingshus, 

en ny spisesal, en ny stald, 

og i 2005 kom så det helt store byggeri: En 

ny tidssvarende hal med internationale 

sportsmål og samtidig flot sammenbygget 

med forsamlingshuset. 

Kjeld har stået som garant for, at efterskolens 

formål er blevet holdt: en værkstedsskole 

for bogligt svage og sent udviklede 

unge, som samtidig har haft ansvar for 

deres egen hverdag, da der ikke har været 

praktisk personale ansat. 

I de 25 år er der opbygget mange gode 

traditioner, som følger årets forløb: juleafslutning 

med marked, skiferie i Norge og 

påskemarked blot for at nævne nogle. 

I jubilæumsåret 2006 er der sket store 

forandringer på Gødvad Efterskole. I foråret 

fik efterskolen en ny forstander, Peder 

Kloppenborg, der nu har til opgave at

løfte arven efter en forstander, der har opbygget 

hele efterskolen. Det er en stor arv. 

Men bestyrelsen er sikker på, at Peder, 

sammen med sin hustru Berit Brix, der 

har fået ansvar for skolens økonomi og administration, 

kan løfte arven i samarbejde 

med den meget dygtige lærerstab. Peder 

har stor erfaring og mange gode ideer til 

nye tiltag (se portrættet side 16). 

Den første store opgave blev at tilrettelægge 

efterskolens 25 års jubilæum. Et så 

stort arrangement krævede et godt og dygtigt 

forarbejde, og Peder kædede de mange 

fine indslag sammen på en god måde. 

Den nye hal blev taget i brug til festen. 

Eleverne og lærerne havde sammensat 

et meget flot program med musik, sang, 

dans, gymnastikopvisning og gøgleroptræden. 

Desuden var der flotte udstillinger fra 

værkstederne. Køkkenet havde bagt en 

kæmpe jubilæumsroulade, der bare smagte 

forrygende godt. 

Gødvad Efterskoles nuværende formand, 

Knud Erik Bager Jensen, fik lejlighed til 

at hilse på efterskolens første formand, 

Ole Rasmussen. 

Man er så dejlig glad, når man går herfra 

efter at have siddet og set på de pragtfulde, 

glade elever, alle i ens bluser, og høre 

dem synge Gødvadsangen og gemme sig 

under et kæmpeflag. 

Jeg er så glad for stadig at være bare en 

lille del af denne dejlige efterskole, og jeg 

håber meget, at Gødvad Efterskole fortsat 

må blomstre og udvikle sig til fordel for de 

dejlige unge mennesker. 

Gødvad Efterskole ved Silkeborg 

er en praktisk orienteret efterskole 

med særligt sigte på sent udviklede 

unge og unge med indlæringsvanskeligheder. 

21

22 

Jysk børneforsorg/Fredehjem 

Sekretariat: 

Ellengården 

Bethesdavej 81, 8200 Århus N 

☎ 8616 7699, fax 8616 7655 



Administrationschef: 

Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692 

Forretningsfører: 

Pia Thomasen, mobil: 4054 3691 

Foreningskonsulent: 

Peter Rabjerg, mobil: 2720 3916 

Økonomi: 

Hanne Vestergaard 

Louise Alrø Brath Jensen 

Sekretærer: 

Grethe Jessen 

Susanne Borup Nielsen 

Udviklingsmedarbejder: 


Projektmedarbejdere: 


Niels Bertelsen 

Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse: 

Formand: 

Socialrådgiver Jette Hansen 

Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby 

☎ 6539 1838 

Næstformand: 

Provst Knud Erik Bager Jensen 

Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg 

☎ 8627 0325 

Sognepræst Esben Kullberg 

Hjulbjergvej 177, 8270 Højbjerg 

☎ 8627 6080 

Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen 

Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals 

☎ 7441 5614 

Lektor Anders Graven 

Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens 

☎ 7565 7623 

Advokat Aksel Holst Nielsen 

Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg 

☎ 8682 7811 

Socialpædagog Ann Gjerulff, 

medarbejderrepr. 

Ungdomshjemmet Holmstrupgård 

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand 

☎ 8742 7310 

Sognepræst Lars Mandrup 

Skolevangsallé 72, 8240 Risskov 

☎ 8617 9531 

Tidl. revisor Mogens Gregersen 

Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst 

☎ 8624 0648 

Lærer Ellen Østergaard 

Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 

8600 Silkeborg 

☎ 8684 6906 

Forstander Mona Engelbrecht, 

forstanderrepræsentant 

Døgninstitutionen Birkebakken 

Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand 

☎ 8625 2622 

Intern kurator Ingrid Rønne, 

medarbejderrepr. 

Gødvad Efterskole 

Stavangervej 2, 8600 Silkeborg 

☎ 8682 0811 

Tidl. tale-hørepædagog 

Ingrid Windfeld-Lund 

Søndergade 45, 7620 Lemvig 

☎ 9782 2949 

Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen 

Elmevej 9, 8450 Hammel 

☎ 8696 1764 

Advokat Henning Lyngsbo 

Kannikegade 14, 8000 Århus C 

☎ 8613 8833

Institutionsfortegnelse: 

Døgninstitutionen Birkebakken 


☎ 8625 2622, fax 8625 2231 

Mail: men@fa.aarhus.dk 

Forstander: Mona Engelbrecht 

Formand: Lars Mandrup 

Bofællesskabet Skovbakkevej 

Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand 

☎ 8626 1793 

Tilknyttet Døgninstitutionen 

Birkebakken 

Bofællesskabet Birkebo 


☎ 8625 8033 + selvvalg 33 

Tilknyttet Døgninstitutionen 

Birkebakken 

Bo/Skole/Job 


☎ 8680 4522, fax 8680 4150 

Mail: je@boskolejob.dk 

www.boskolejob.dk 

Forstander: Jelva Fiskbæk 

Formand: Ellen Østergaard 

Café Lytten 

Lillehammervej 17, 8200 Århus N 

☎ 8678 6969 

Mail: cafelytten@mail.dk 

www.cafelytten.dk 

Leder: Vibeke Scharff 

Formand: Mogens Gregersen 

Ellengårdens Børnehus 

Ellengården, Bethesdavej 81 

8200 Århus N 

☎ 8610 0180 

Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk 

Konst. leder: Dorthe Røsvik 

Formand: Anne Krogh Nielsen 

Ellengårdens Familiepension 


8200 Århus N 

☎ 8610 0060 

Mail: joc@fa.aarhus.dk 

Forstander: Joan Carstensen 

Formand: Erik Lund Nielsen 

Job- og boprojekt Elmelund 

Nørre Allé 22, 7700 Thisted 

☎ 9791 2423, fax 9791 2323 

Mail: elmelund@mail.tele.dk 

www.elmelund-jbf.dk 

Forstander: Alice Andersen 

Formand: Wagner Fonseca 

Familiebo 

Jellingvej 4, 7100 Vejle 

☎ 7582 1646, fax 7582 1545 

Mail: familiebo@email.dk 

www.familiebo.dk 

Forstander: Kirsten Sejer Pedersen 

Formand: Poul E. Rasmussen 

Familiebos Børnehave 

Jellingvej 4, 7100 Vejle 

☎ 7582 6434, fax 7582 1545 

Forstander: Kirsten Sejer Pedersen 

Formand: Poul E. Rasmussen 

Opholdsstedet Fjorden 

Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig 

☎ 9781 0933, fax 9781 0833 

Mail: fjorden@c.dk 

www.opholdsstedetfjorden.dk 

Forstandere: Jacobina og Hans Dahl 

Formand: Ingrid Windfeld-Lund 

Gødvad Efterskole 


☎ 8682 0811, fax 8681 2520 

Mail: kl@goed.dk 

www.goed.dk 

Forstander: Peder Kloppenborg 

Formand: Knud Erik Bager Jensen 

Opholdsstedet Havmågen 

Åsendrupvej 30, 9480 Løkken 

☎ 9899 0136, fax 9899 0236 

Mail: oph@havmaagen-loekken.dk 

www.havmaagen-loekken.dk 

Forstandere: Anni og Ole Glarkrog 

Formand: Annelise Søndengaard 

Havredal Praktiske Landbrugsskole 

Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup 

☎ 8666 2230, fax 8666 2531 

Mail: landbrugsskolen@havredal.dk 

www.havredal.dk 

Forstander: Poul Erik Clausen 

Formand: Anders Graven 

Opholdsstedet Hestehavevej 

Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg 

☎ 8622 9008 

Mail: post@opholds-stedet.dk 

www.opholds-stedet.dk 

Forstander: Claus Simonsen 

Formand: Joan Fuglsang 

Ungdomshjemmet Holmstrupgård 

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand 

☎ 8742 7310, fax 8742 7321 

Mail: holmgrd.post.holmstrg@aaa.dk 

www.holmstrupgaard.dk 

Forstander: Knud Byskov 

Formand: Jette Hansen 

Jægergården Efterskole 

Dyrehavevej 28, Gjerrild 

8500 Grenaa 

☎ 8638 4466, fax 8638 4467 

Mail: info@jaegergaarden.dk 

www.jaegergaarden.dk 

Forstander: Erik Mathiesen 

Formand: Lars Christensen 

Jysk børneforsorg/Fredehjems 

Lejlighedsprojekt 


8200 Århus N 

☎ 8616 1520, fax 8616 7655 

Mail: bodil@jyskborneforsorg.dk 

Leder: Bodil Vinther Andersen 

Formand: Henning Lyngsbo 

Høvej-ejendommen 

(Boliger til socialt arbejde) 

Høvej 35-37, 8520 Lystrup 

Nørresø Børnepension 

Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg 

☎ 8662 0588, fax 8662 0711 

Mail: noerresoe_boernepension@vibamt.dk 

Forstander: Finn Bonnichsen 

Formand: Marianne Koch 

Randers Bo- og Erhvervstræning 

Adelgade 12, 8900 Randers 

☎ 8640 5544, fax 8640 5749 

Mail: mail@boogerhvervstraening.dk 

www.bokollegiet.dk 

Forstander: Kim Blach Pedersen 

Formand: Vibeke Skifter 

Døgntilbuddet Solbakken 

Randlevvej 4a, 8300 Odder 

☎ 8780 2760, fax 8780 2769 

Mail: fll@fa.aarhus.dk 

www.aaa.dk/aaa/solbakken 

Forstander: Flemming Lehm 

Formand: Knud Erik Bager Jensen 

Solbakkens Rådgivningscenter for 

Bevægelseshandicap 

Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg 

☎ 8739 6400 

Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk 

www.solbakkens-raadgivning.dk 

Leder: Karsten Torst Pedersen 

Formand: Poul Jørgensen 

Uddannelsesbasen Thisted 

Kastet 21, 7700 Thisted 

☎ 9618 3300 

Mail: mail@uddannelsesbasen.com 

Leder: Helle Odder (tiltrædelse 

1/1-2007) 


Ungeprojektet Ude-Bo 

Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens 

☎ 7560 1402 

Mail: adm@udebo.dk 

www.udebo.dk 

Forstander: Britta Schmidt 

Formand: Mogens Gregersen 


Fredehjems øvrige 

projekter 

Sommerlejrprojekt 


8200 Århus N 

☎ 8616 7699, fax 8616 7655 



Aflastningsophold for børn 

Ellengåren, Bethesdavej 81 

8200 Århus N 

☎ 8616 7699, fax 8616 7655 



Nydanskere hjælper Nydanskere 

Ellengåren, Bethesdavej 81 

8200 Århus N 

☎ 8616 7699, fax 7616 7655 



Boligselskaber tilknyttet 


Fredehjem: 

Boligselskabet Birkebo 


Formand: Lars Mandrup 

Boligselskabet Nørre Allé 22 

Nørre Allé 22, 7700 Thisted 


Bogruppen Adelgade 

Adelgade 12, 8900 Randers 


Ellenbo 

Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N 

23

Jysk børneforsorg/Fredehjem Årsskrift 2006 - Foreningen Jysk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?