April 2004 - Diabetesforeningen

Afsender: 

Diabetesforeningen 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse 

Allan Flyvbjerg, 

formand 

Jørgen 

Pedersen, 

næstformand 

Amtsformænd 

Københavns Amt 

Martin Loesch 

Ericaparken 22 

2820 Gentofte 

Tlf. 3966 7771 

Hovedstadskomité 

Marianne Tind 

Leen 5 B, st. 

2630 Taastrup 

Tlf. 4355 2812 

tind@indbakke.dk 

Bornholms Regionskommune 

Michael Bohn Pihl 

Stenhuggerstrædet 6 

3730 Neksø 

Tlf. 5649 4085 – efter kl. 18.00 

Frederiksborg Amt 

Inge-Lise Lindgreen 

Fredskovhellet 6, 2. tv. 

3400 Hillerød 

Tlf. 4824 0725 

Roskilde Amt 

Johnna Andersen 

Nattergalevej 4 A, Ejby 

4623 Ll. Skensved 

Tlf. 5687 0435 

Max Ørnskov 

Hansen, 

næstformand 

SORTERET MAGASINPOST 

ID 41046 

Ib Brorly Peter 

Elmegaard 

Vestsjællands Amt 

Elly Sørensen 

Asmindrupvej 11 

4390 Vipperød 

Tlf. 5918 2860 

Fax/tlf. 5917 3537 

elly.soerensen@get2net.dk 

Storstrøms Amt 

Anne Petersen 

Bøgevej 6 

4900 Nakskov 

Tlf. 5495 5121 

anne-petersen@mail.tele.dk 

Fyns Amt 

Jim Kierans 

Lupinvænget 80 

5700 Svendborg 

Tlf. 6258 2534 

fyn@diabetesforeningen.dk 

Sønderjyllands Amt 

Solveig Gajda 

Tjørnevænget 11 

6541 Bevtoft 

Tlf. 7451 4562 

Soenderjylland@ 

diabetesforeningen.dk 

Ribe Amt 

Else Molberg 

Fyrparken 224 

6710 Esbjerg V 

Tlf. 7611 9463 

Diabetes-Ribeamt@molep.dk 

Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen 

Ringkøbing Amt 

Else Stensgaard 

Nylund 55 

7620 Lemvig 

Tlf. 9782 1757 – efter kl. 16.00 

elsest@ofir.dk 

Vejle Amt 

Niels Peter Kruse-Hansen 

Landlystvej 3 B 

7000 Fredericia 

Tlf. 7594 2352 

npkh@get2net.dk 

Århus Amt 

Anette Reinholdt 

Jens Baggesensvej 42, 1. th. 

8210 Århus V 

Tlf. 8739 0375 – efter kl. 15.00 

anette.reinholdt@get2net.dk 

Viborg Amt 

Susanne Thomsen 

Udsigten 10, Lihme 

7860 Spøttrup 

Tlf. 9756 0037 

Nordjyllands Amt 

Dorte Hinzmann 

Olymposvej 7 

9270 Klarup 

Tlf. 9677 9075 

hinzmann@mail.dk 

Diabetes 

Medlemsbladet nr. 2 | April 2004 

DIABETESFORENINGEN

Diabetes 2 · 2004 

Årgang 64 

Medlemsblad for Diabetesforeningen 

Landsforeningen for Sukkersyge 

Udkommer 6 gange årligt 

Oplag: 62.000 

Hovedkontor og redaktion 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Telefon- og kontortid 

Omstilling 

Mandag til torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9-14 

Diætister 

Mandag til torsdag kl. 9-12 

Socialrådgiver 

Mandag til fredag kl. 9-12 

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: www.diabetes.dk 

Postgiro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 

Redaktion 

Jeanett Aamodt 

informationschef, ansv. redaktør 

jaa@diabetesforeningen.dk 

Karin Mulvad 

journalist, daglig redaktør 

km@diabetesforeningen.dk 

Dorte Lund Larsen 

sekretær 

dll@diabetesforeningen.dk 

Tomas Kruse 

journalist, webmaster 

tk@diabetesforeningen.dk 

Layout/Prepress 

e-mergency :: Brian Østergaard 

Garn Grafisk produktion ApS 

Tryk 

Color Print A/S 


tager ikke ansvar for annoncerede 

produkter, ligesom indholdet 

af indsendte indlæg står 

for forfatterens egen regning 

Artikler må kun gengives 

efter aftale med redaktionen 

Indlæg der ønskes optaget 

i næste nummer af Diabetes, 

skal være redaktionen i hænde 

senest den 15. april 2004 

Bladet udkommer også på lydbånd 

Vi skal passe godt på vore 

børn og unge 

Forbedret omsorg for børn og unge med diabetes nævnes som et vigtigt 

punkt i regeringens handlingsplan om diabetes. 

leder 

Mange vil nok hævde, at danske børn med diabetes allerede har gode og 

trygge rammer i børneambulatorierne. Det har de også langt hen ad vejen. 

Men en del forældre oplever, at deres teenagebørn fornægter, at de har en 

kronisk sygdom – enten forbigående eller over en længere periode. Ofte føler 

de unge, at der ikke er tilbud, der passer til dem. Derfor er det nødvendigt, at 

de får adgang til nogle tilbud, der er tilpasset dem og deres liv. 

Det er vigtigt for alle parter, men især for de unge selv, fordi de risikerer alvorlige 

komplikationer senere i livet, hvis de "melder sig ud" og ikke passer 

deres diabetes. 

Også det stigende antal forældre med helt små børn, der får diabetes, ved, 

hvor vigtigt det er at kunne få støtte. Det kan være undervisning, men det kan 

også være støtte i form af samtaler og erfaringsudveksling med andre 

forældre i samme situation. Derfor er det vigtigt, at der skabes mulighed for, 

at familierne kan mødes, hvilket bl.a. sker på Diabetesforeningens familiekurser 

og i børnegrupperne rundt om i landet. 

Diabetesforeningen bruger hvert år omkring 3 mio. kr. på det vigtige arbejde 

for børn og unge med diabetes, herunder bl.a. familiekurser. Indsamlingen 

Sukkersyge Børns Dag bidrager med ca. 1,2 mio. kr., og derfor er indsamlingen 

en god mulighed for – helt konkret – at støtte det vigtige arbejde. 

Sukkersyge Børns Dag (SBD) er dog langt mere end en pengeindsamling. 

Det er også en periode, hvor vi hvert år minder samfundet om ikke at glemme 

børnene og deres familier – og at der stadig er meget, der kan blive endnu 

bedre for børn og unge med diabetes. 

Inde i bladet – og på www.diabetes.dk – kan du læse mere om SBD-aktiviteterne, 

og om hvordan du aktivt kan yde en indsats som sælger af lodder eller 

ved at give et bidrag. Du kan også give et bidrag ved at bruge girokortet i 

dette blad. 

Jeg håber, at du vil slutte op om støtten til børnene. Og jeg håber, at de 

mange lodsælgere vil nyde godt af den sympati, der i disse år strømmer 

mod diabetikere fra såvel myndigheder som befolkning. 

På forhånd tak for din støtte! 

Med venlig hilsen 

Allan Flyvbjerg 

overlæge, dr.med. 

formand for Diabetesforeningen

Sukkersyge Børns Dag 2004 

Hans Kongelige Højhed 

Prins Joachim skærer 

lagkagen for, når Diabetesforeningen 

den 15. april 

markerer starten på årets 

landsindsamling til fordel for 

børn og unge med diabetes. 

Side 4-7 

Diabetesskole på tyrkisk 

Indvandrere får oftere diabetes, og de er dårligere 

reguleret end andre diabetikere. Det stiller nye 

krav til undervisning i syg dommen, fordi der bl.a. 

skal tages højde for kulturforskelle. 

Side 26-30 

Diabetesforeningen støtter forskningen 

Foreningen uddeler hvert år mellem 4 og 5 

millioner kroner til forskning i forebyggelse og 

behandling af diabetes. I år blev uddelingen 

markeret ved, at en række forskere præsenterede 

deres projekter i Odense. 

Side 32-33 

3 Diabetes 2 · 2004 

Indhold 

Side 2 Leder: 

Vi skal passe godt på vore børn og unge 

Side 4 Sukkersyge Børns Dag: 

Kom og vær med… 

Side 9 Pårørende støtter Biobanken 

Side 10 På besøg i en børnegruppe 

Side 14 Lavt blodsukker hos børn og unge 

Side 18 Mad & tips: Søde børn 

Side 26 Indvandrere & diabetes: 


Behov for særlig undervisning 

Hele familien lever sundere 

Side 32 Diabetesforeningen støtter forskningen 

Side 34 Pas godt på dine øjne 

Side 38 Forskning: Honeymoon hele livet 

Side 40 Lov & ret: 

Dækning af merudgifter – gælder det også for 

diabetikere? 

Anke-afgørelser 

Ankesag: Familie får medhold i klage 

Side 44 Diafonen – spørg om diabetes 

Side 46 Breve fra læserne 

Side 48 Type 2 diabetes: 

Intensiv behandling forebygger komplikationer 

Side 52 Forsikring: Rejs sikkert med diabetes 

Side 55 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere 

Side 58 Aktivitetskalenderen 

Side 73 Bestillingsliste 

 

 

 

 

 

Forside 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sukkersyge Børns Dag står denne gang i festens 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tegn. Selv om man har diabetes, kan man godt spise 

 

 

 

 

 

 

lagkage indimellem – bare man holder balancen 

mellem mad, blodsukker, insulin og aktivitet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere inde i bladet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Claes Beck Poulsen

Layout / Cosmo>graphic 

Kom og vær med... 

Torsdag den 15. april på Rådhuspladsen i København 

Kl. 14.00 ankommer H.K.H. Prins Joachim til 

Rådhuspladsen. 

Det vil glæde 

mig at se dig… 

 

Torsdag den 15. april 

Rådhuspladsen 

i København kl. 14.00 

H.K.H Prins Joachim skærer lagkagen for, når Diabetesforeningen den 15. april 

markerer årets landsindsamling til fordel for børn og unge med diabetes. 

Fredag den 16. april 

Sct. Mathias Centret 

i Viborg kl. 15.00 

& 

Et kæmpe offentligt arrangement med 2.000 stykker 

gratis lagkage sætter fokus på indsamlingen. 

- Over 200 børn får hvert år konstateret diabetes 

og tallet stiger år for år. Derfor er der som aldrig før 

behov for at støtte Diabetesforeningens arbejde for 

børnene. Med H.K.H. Prins Joachims hjælp skyder 

vi landsindsamlingen i gang på Rådhuspladsen i 

København, og fortsætter over hele landet, siger 

Diabetesforeningens formand overlæge, dr.med. 

Allan Flyvbjerg. 

Der bliver bl.a. mulighed for at høre børneopera, 

møde Harry fra DSB reklamerne, dyrke sjov motion 

og få målt sit blodsukker. 

Kom og vær med til at gøre dagen festlig. 

Arrangementet starter kl. 14.00 og alle er velkomne. 

STOR TAK TIL: 

De danske Konditorer og Bagere 

som giver lagkage, Multi Line som 

giver tallerkener og skeer. 

Lørdag den 17. april 

Bruuns Galleri i Århus kl. 9.00 – 17.00 

Torvet foran Politistationen i Hillerød kl. 11.00 

Hestetorvet i Roskilde kl. 10.00 

Vendia Hallen i Hjørring 

Onsdag den 21 april 

Torvet i Slagelse kl. 15.00 

Sukkersyge Børns Dag - et skrabelodslotteri 

til fordel for børn med diabetes 

Max Ørnskov Hansen 

Næstformand i Diabetesforeningen 

- Også i 2004 gennemfører Diabetesforeningen en 

landsindsamling til fordel for børn med diabetes. 

Pengene går til det omfattende kursusarbejde 

som Diabetesforeningen siden sin grundlæggelse 

i 1940 har gjort for især børn med diabetes. 

Indsamlingen er arrangeret som en mellemting mellem en indsamling 

og et lotteri. Det giver de, som støtter indsamlingen, spændingen ved 

muligheden for at vinde en af de attraktive præmier. Samtidig holdes 

udgifterne nede, så de indsamlede midler i størst muligt omfang går til 

arbejdet for børnene. 

De fleste gevinster er sponsoreret. At hjælpe børn med diabetes er en 

hjertesag for os. Vi håber at udsigten til måske at vinde en af de spændende 

rejser til London, vil få mange til at støtte børnene. 

Brug indstikket i bladet – så støtter du en god sag! 

På vegne af Diabetesforeningens hovedbestyrelse vil jeg gerne takke de 

mange sponsorer. 

For at indsamle så mange penge og sprede så meget information 

som overhovedet muligt har Skanderborg/Odder/Hørning lokalkomite 

arrangeret en aktiv weekend: 


Diabetesforeningens formand, 

overlæge dr. med. Allan Flyvbjerg 

og flere andre som kan informerer 

om produkter til diabetikere 

og firmaer som måler blodsukker 

vil være at træffe i forbutikken i 

Kvickly, Odder. 

Det maleri, som sælges på netauktion, 

hænger på 1. sal i udstillingen 

fra 3. - 24. april. Kl. 12 vil 

det blive offentliggjort, hvem der 

Fredag den 23. april: 

Torvet i Nykøbing Falster 

kl. 15.00 


Lyngby Storcenter 

kl. 9.00 – 17.00 

har budt højest på maleriet, og 

dermed er blevet ejer af maleriet, 

som er malet af den lokale kunstner, 

Gerda Jørgensen. 

Søndag den 25. april 

På Skovbakkeskolen åbnes 

dørene kl. 12 hvor der vil være 

information m.m. indtil kl. 14 hvor 

der starter bankospil til fordel for 

børn med diabetes. Der vil være 

en række aktiviteter som relaterer 

til diabetes, og det vil være muligt 

Mandag den 26. april 

Kolding Storcenter 

kl. 15.00 

LONDON 

FOR 2 

GEVINSTLISTE 

10 stk. 

Weekendrejser for 2 

til London 

Værdi kr. 3.500 pr. stk. 

25 stk. 

3-dages miniferieophold 

for 2 

Værdi kr. 1990 pr. stk. 

300 stk. 

Rejsehovedpuder 


150 stk. 

gavekort til BR 


250 stk. 

produktpakker 

fra IsIs ApS 


800 stk. 

kogebøger Mad 

fra Mange Lande 

Værdi kr. 120 pr. stk 

800 stk. 

½ kg Blå Cirkel kaffe 


Weekend i Odder 

at få et godt kendskab til, hvad 

det er, man støtter ved at deltage 

i Bankospillet. Der er en række 

fine gevinster, som alle er sponsoreret 

til den gode sag. 

Yderligere information om 

arrangementerne hos 

Klaus Pedersen på: 

tlf. 86 54 34 66 – 40 18 43 81 

eller på mail klejpe@ofir.dk 


Store Torv Rosengårdcentret 

kl. 15.00 

4 Diabetes 2 · 2004 Diabetes 2 · 2004 5

Den daglige diabetesmad for 

børn over 3 år og voksne skal 

være fedtfattig, rig på kulhydrater 

og kostfibre og med lavt indhold 

af tilsat sukker. Små børn 

skal have lidt mere fedt og færre 

kostfibre. 

Sund hverdagsmad 

er at spise: 

• Rugbrød og andet groft brød, 

groft knækbrød og gryn fx 

havregryn 

• Kartofler, ris, pasta 

• Maget kød, fisk, fjerkræ og 

mager ost 

• Mindre fedtstof til at smøre på 

brødet og til madlavningen 

• Flere grønsager og gerne af de 

grove grønsager fx gulerødder, 

kål, bønner, porre, løg, persillerod 

osv. 

• Frugt et par gange om dagen 

• Ca. ½ l mager mælk eller 

magert syrnet mælkeprodukt 

uden tilsat sukker om dagen 

• Mindre sukker (25 g om dagen) 

og højst 5 g sukker ad gangen. 

Det er bedst at fordele maden 

på 5-6 måltider om dagen for at 

holde så stabile blodsukre som 

muligt. 

Sødt med måde 

Diabetesmad er heldigvis ikke, hvad det har været! 

Eller sagt på en anden måde: Diabetesmad er almindelig sund mad til hverdag 

- med mulighed for at spise lidt kage, slik eller is en gang imellem. Det gælder om 

at holde balancen mellem mad, blodsukker, insulin og aktivitet. 

Tekst / klinisk diætist Susanne Elman Pedersen 

Fødselsdage og andre 

festlige lejligheder 

Slik, is og kage indeholder sukker 

(kulhydrat) og ofte også fedt. 

Når barnet spiser disse ting vil 

blodsukkeret stige, hvis man ikke 

tager højde for det. 

Man kan ved disse lejligheder 

vælge at give slik eller kage i mindre 

mængder og undlade at give 

frugt eller mælk. Fx indeholder en 

flødebolle eller en minipose slik 

(10 g) samme mængde sukker 

som et æble. 

Man har også mulighed for 

at lade barnet få slik og andre 

søde sager i forbindelse 

med øget fysisk aktivitet fx leg 

ved børnefødselsdag, sport 

og længere traveture. Her får 

kroppen brug for ekstra kulhydrater 

– og det kan lige så godt være 

i form af slik, is eller kage. 

Nogle forældre vælger også at 

give barnet lidt mere hurtigtvirkende 

insulin i forbindelse med 

festlige lejligheder, hvor der kommer 

flere søde sager på bordet, 

så barnet kan deltage mere på 

lige fod med kammeraterne. 

Disse muligheder er selvfølgelig 

familiens eget valg, og man bør i 

den forbindelse tjekke blodsukkeret 

ekstra for at vide, om det 

kom til at passe! 

Fx indeholder en flødebolle eller 

en minipose slik (10 g) samme 

mængde sukker som et æble. 

Kulhydrat 

Kulhydrat giver stigning i blodsukkeret. Kulhydrat 

kommer fx fra sukker, mælk, frugt, brød, gryn, kartofler, 

ris og pasta. Jo mere kulhydrat, man spiser, 

jo mere stiger blodsukkeret. Nogle kulhydrater giver 

langsommere stigning i blodsukkeret end andre. Det 

er fx kulhydrater fra rugbrød og havregryn. Kulhydrater 

fra fx franskbrød giver hurtigere stigning i blodsukkeret. 

Det samme gør kulhydrat i form af sukker. 

Når kulhydraterne skal omsættes i kroppen, kræver 

det insulin for at få sukkeret fra blodbanen og ind i 

cellerne, hvor det forbrændes til energi. Børn med 

diabetes danner ikke selv insulin og skal have det 

som indsprøjtning. 

Gerda Jørgensen arbejder som kunstner i sit hjem i Odder. 

Hun har doneret et maleri til Diabetesforeningens arbejde 

for børn med diabetes. Maleriet vil fra 3. april til 24. april 

være på auktion på Diabetesforeningens hjemmeside. 

- Det er dejligt at male med oliefarver, at blande farver, se 

de forunderlige nuancer i grønt, blåt og andet, der dukker 

op på paletten. At blive betaget af et motiv, fortæller 

Gerda Jørgensen. 

Maleriet af pigen er fra 2003, og har ikke noget navn, men 

ansigter er sammen med blomsterbilleder fra haven og 

landskaber Gerda Jørgensen favorit-motiver. 

Gerda Jørgensen har udstillet i en lang række kunstforeninger 

de sidste 5 – 6 år. 

Fedt 

Fedt forsinker tømningen af mavesækken og dermed 

forsinkes stigningen i blodsukkeret. I praksis betyder 

det, at søde sager ikke altid giver den stigning i 

blodsukkeret, som man forventer. Fx giver chokolade 

ikke særlig hurtig stigning i blodsukkeret. Det betyder 

ikke, at man bare kan spise løs af chokolade. Fedtet 

giver en masse energi (kJ/kcal), og man kan derfor 

blive tyk af at spise for meget af de fede sager. 

På længere sigt kan fedt være sundhedsskadeligt, da 

det øger risikoen for åreforkalkning og dermed hjerte- 

og karsygdom. 

Kunstauktion 

til fordel for børn med diabetes 

Besøg Diabetesforeningens hjemmeside på www.diabetes.dk, og giv et bud på Gerda 

Jørgensens maleri. Den heldige køber som byder højest vil kunne afhente maleriet 

til et arrangement i Kvickly i Odder, eller får tilsendt det fra Diabetesforeningen. 

Gå ind på www. diabetes.dk og byd på dette maleri i perioden 1. - 24. april. 

6 Diabetes 2 · 2004 Diabetes 2 · 2004 7 

Foto / Claes Beck Poulsen

forskning 

Pårørende støtter 

biologisk bank 

Tekst / René Bøgh-Larsen, chefkonsulent, Diabetesforeningen 

Diabetesforeningen er gået 

sammen med forældre og 

bedste-forældre til børn med 

diabetes om et sponsorat af 

den såkaldte "Biobank". 

Baggrunden for sponsoratet er, 

at Biobanken – på trods af den 

enestående forskningsressource, 

den er – ikke har kunnet finde 

tilstrækkelig finansiering fra fonde 

eller det offentlige. 

I Biobanken findes en stor samling 

blodprøver fra børn med diabetes 

og deres nærmeste familie. I alt 

1200 forældre har givet tilladelse 

til, at blodprøver fra deres barn, 

barnets eventuelle søskende og 

de selv opbevares i "banken" 

med henblik på forskning. Blodprøverne 

bruges bl.a. til forskning 

i årsager til udviklingen af 

type 1 diabetes. 

Biobanken ledes i det daglige 

af seniorforsker, læge dr.med. 

Flemming Pociot, og han hilser 

opbakningen fra de pårørende 

meget velkommen. 

– Biobanken råder over et helt 

fantastisk biologisk materiale, 

som forskere kan få adgang til. 

Der er tale om et helt unikt materiale, 

som der faktisk ikke findes 

magen til andre steder. Det 

særlige er, at vi i Danmark syste- 

matisk indsamler blodprøverne, 

og at vi har så mange førstegrads-slægtninge 

med. Det 

har kun kunnet lade sig gøre, 

fordi opbakningen fra forældre 

til børn, der får konstateret 

diabetes, har været så stor, siger 

Flemming Pociot og fortsætter: 

– Det er en enestående chance, 

at vi kan forske i de genetiske 

forhold vedrørende diabetes. 

Fremtidens forebyggelse og behandling 

ligger helt eller delvist i 

generne, så for os, der arbejder 

med Biobanken hver dag, og for 

de mange forskere, som benytter 

materialet, betyder det utrolig 

meget, at så mange forældre og 

bedsteforældre har sagt ja til at 

bakke os op økonomisk. 

For at få adgang til materialet i 

Biobanken skal et forskningsprojekt 

være godkendt af de 

videnskabsetiske komitéer, og 

resultaterne skal publiceres, så 

forskerteam rundt om i verden 

kan arbejde videre med de 

opdagelser, der bliver gjort 

Læs også artiklen i Diabetes 6, 

december 2003, side 48. 

Biobankens blodprøver ligger i pipette-rør i store dybfrysere ved 

÷80 grader. Flemming Pociot demonstrerer opbevaringssystemet. 

Diabetes 2 · 2004 9

Diabetesforeningens børne- og ungdomskonsulent 

har besøgt en af foreningens børnegrupper for 

familier, der har et barn med diabetes. 

Læs også om, hvordan du kommer i kontakt 

med en gruppe i netop dit amt. 

På besøg i en 

børnegruppe 

Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent i Diabetesforeningen 

Foto / Bo Løser 

Aktivitetsdagen denne februar 

morgen starter klokken 10.00 

med fælles morgenmad på 

Brændgårdsskolen. 

Tove, der er formand for børnegruppen 

i Ringkøbing Amt, 

byder velkommen og foreslår, 

at hver familie kort præsenterer 

sig af hensyn til "nye" familier. 

Forældrene til 2-årige Oliver, der 

fi k diabetes i januar, får på den 

måde at vide, hvem der også har 

været igennem småbarnealderen 

med diabetes. 

Efter morgenmaden går alle i 

gymnastikhallerne, hvor en far 

sætter alle i bevægelse med 

opvarmning, boldspil og forhindringsbane. 

To store "søskendepiger", der 

kender hinanden fra Diabetesforeningens 

børnekursus i 

Vordingborg i sommer, springer, 

klatrer og griner sig gennem de 

næste to timer. Der bliver skabt 

nye venskaber, røde kinder og 

lave blodsukre ved formiddagens 

tumlen. 

Ved 13-tiden trænger både 

børn og voksne til en "optankning" 

og bevæger sig ind til det 

fælles tag-selv-frokostbord. 

Hver familie har medbragt en 

ret, og bordet bugner med dejlig 

mad. To drenge på 8 år, der ikke 

kendte hinanden i forvejen, skal 

nu helst sidde sammen og spise! 

Dagen i dag er endnu et 

vellykket arrangement, og 

som Tove udtrykker det: Det 

behøver ikke at være hverken 

dyrt eller besværligt at få en god 

dag. Toves gruppe har aldrig 

problemer med at fi nde lokaler. 

Skolen har de kunnet låne, fordi 

en af de andre forældre er ansat 

på den – og til sommer har de 

forbindelser til at låne et fritidshjem! 

Børnegruppen i Ringkøbing Amt 

består af 6 forældrepar, der hvert 

år laver 4-5 arrangementer for 

"deres" børnefamilier. Gruppen 

mødes hver 2. måned, og forældrene 

har ofte deres børn med. 

Gruppen laver desuden en 

folder, hvor de præsenterer 

børnegruppen og opfordrer nye 

familier til at melde sig til en liste, 

der også fungerer som kontaktpersonliste 

for nye familier. 

Listen fungerer desuden som 

adresseliste, som ind bydelser 

til de kommende arrangementer 

sendes ud efter. 

Folderen deles ud på ambulatoriet. 

Arrangementerne 

annon ceres desuden i Diabetesforening 

ens medlemsblad. 

Af aktiviteter resten af 2004 

har gruppen planlagt: 

12. maj: 

Bedsteforældredag på Herning 

Sygehus. 

29. maj: 

Motionsdag for 12-18-årige på 

Holstebro Kaserne. 

14. august: 

Familiedag med foredrag, børneaktiviteter 

og grillfest. 

5. december: 

Julefest. 

børn & unge 

Fakta om børnegrupper 

Der fi ndes børnegrupper i alle landets amter. En børnegruppe 

består typisk af 4-6 forældrepar, der arrangerer sammenkomster 

for familier, der har et barn med diabetes. Samværet giver både 

børn og voksne mulighed for at udveksle erfaringer og tanker om 

det at have diabetes – eller at ens barn har det. Søskende har 

mulighed for at tale med andre søskende til børn med diabetes. 

Børnegrupperne samarbejder også med diabetesbehandlere, bl.a. 

når der arrangeres foredrag om diabetesbehandling. Aktiviteterne 

i en børnegruppe kan fx være: Udfl ugter, bagedag, kanotur, foredrag 

om ny diabetes forskning, bedsteforældre dag, weekendtur for 

hele familien, sportsdag, foredrag af psykolog og julehygge. 

Diabetesforeningen giver et årligt tilskud på 6.600 kr. til hvert amts 

børnegruppearbejde. Derudover får grupperne rådighed over 

fem procent af overskuddet fra deres amts salg af skrabelodder 

til Sukkersyge Børns Dag. Pengene bruges fx til leje af lokaler 

og foredragsholdere. Deltagerne betaler ofte et mindre beløb til 

arrange menterne. 

Kontaktpersoner 

Hvis du gerne vil være med i arbejdet 

– eller blot i kontakt med den børnegruppe, 

der er i dit amt – så brug denne 

liste: 

Hovedstadsområdet 

Marianne Gejl 

Tlf. 4444 0249 


Heidi Holtz-Nielsen 

Tlf. 45854075 

Bornholms Amt 

Jytte Lintrup 

Tlf. 5695 7836 


Betina Frølich Rose 

Tlf. 4498 9437 

Roskilde Amt 

Britt Nielsen 

Tlf. 4648 2808 


Else Friis 

Tlf. 5782 1557 

Storstrøms Amt – Mindre børn 

Dorte Kjørup 

Tlf. 5650 1412 

Storstrøms Amt – Teenagere 

Ulla Oestberg 

Tlf. 5492 8735 

Fyns Amt 

Jytte Breyen 

Tlf. 6220 8212 


Marianne Greisen Greve 

Tlf. 7468 6104 

Ribe Amt 

Lilian Madsen 

Tlf. 7511 5864 


Tove og Bent Albertsen 

Tlf. 9737 6336 

Vejle Amt 

Mette og Jan Brande Sommerset 

Tlf. 7583 3983 

Århus Amt 

Susanne og Jørgen Berg Jørgensen 

Tlf. 8699 0029 

Viborg Amt 

Preben Plougmann 

Tlf. 9751 0624 


Marianne Højrup 

Tlf. 9892 3864 


kort & godt 

Forsikring 

– og måling af blodsukker 

Diabetesforeningen har modtaget henvendelser, 

der antyder, at diabetikere, som 

gerne vil have en gruppe livsforsikring, ikke 

længere tør vise deres måleresultater for 

hjemmemåling til deres læge. 

Baggrunden er, at der står i forsikringsbetingelserne, 

at der ikke må være mere end 

2 målinger inden for 2 år, som ligger højere 

end 11 mmol/l. 

Svaret hertil er, at det afgørende er, hvad 

lægen eller hospitalet måler ved kontrolbesøget. 

Det er disse målinger, der ikke må 

ligge over 11 mmol/l. Et HbA1c på 8 % kan 

fx godt være fremkommet på baggrund af 

enkelte høje hjemmemålinger, men det er 

altså lægens målinger, der spørges efter. 

Diabetikere kan derfor stadig trygt tage 

deres hjemmemålinger med til kontrol. 

I øvrigt burde det alene være HbA1c, der 

er afgørende. Men de engelske forsikringsselskaber 

bag ordningen insisterede på 

det, og derfor fi k vi ændret teksten til "ifølge 

din lægejournal", da det var et klart bedre 

resultat for vore medlemmer. 

Ring og få råd 

Diætrådgivningen 

Der kan ringes til Diabetesforeningens 

diætrådgivning: Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00. 

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk 

Socialrådgivningen 


socialrådgiver: Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til fredag fra kl. 9.00-12.00. 

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk 

Sol, surfing, sejltur 

og meget mere i det sydfynske 

unge & diabetes 

Fra den 31. juli til den 6. august 2004 samles 60 unge over 18 år fra de nordiske lande på Nordisk lejr til 

lands og til vands omkring Tåsinge. Måske er DU en af dem? 

Vi skal surfe, sejle i Smakkejoller, på udfl ugt til en øde ø i havkajak, stå på vandski (hvis vi tør!), klatre i høje 

træer, sole os, se på "omgivelserne" og snakke lidt om, hvilken hjælp vi ønsker fra behandlerne! 

Sted 

Havkajakcenteret i Svendborg, 

der ligger i det Sydfynske øhav. 

Pris 

Turen koster 1.200 kr., og prisen dækker 

al transport fra du sætter dig i bussen i 

Odense, al forplejning og alle aktiviteter 

(inkl. instruktører) ugen igennem. 

Skandinavisk ungdomstur 

Indkvartering 

Vi skal sove i store 10-12 mands tipi-telte. 

Der er køkken og bad både udendørs og 

indendørs. 

Forplejning 

Måltiderne indtages i et stort spisetelt 

med borde og stole. Nogle af måltiderne 

kommer udefra, andre tilbereder vi selv. 

Tilmelding 

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter "først til mølle-princippet", så skynd dig, hvis du vil 

være sikker på at komme med. 

Sådan gør du: Send kuponen til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. kuverten 

"Anni Rasmussen". Eller send en mail til: ar@diabetesforeningen.dk med oplysning om navn, alder, adresse, 

telefon nummer og medlemsnummer. Du kan også ringe på tlf. 6312 9044. 

Sidste frist for tilmelding: 28. maj 2004. 

Tilmelding 

Medlemsnr.: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Tlf.: 

Fødselsår: Nationalitet:

Selv små børn med diabetes kan 

godt mærke, at blodsukkeret 

bliver for lavt, men da nogle børn 

endnu er for små til at tale, er det 

svært for dem at gøre opmærksom 

på det. I vores ambulatorium 

hypoglykæmi 

Lavt blodsukker 

hos børn og unge 

En hyppig årsag til en ikke helt god diabetesregulation hos børn og unge er frygten for lavt blodsukker. 

Mange forældre er nervøse for de lave tal, specielt hvis de forekommer, når forældrene ikke er til stede 

– i børneinstitutionen, skolen, til idræt eller om natten. I det følgende ser vi bl.a. på årsager, symptomer 

og behandling af for lavt blodsukker. 

Tekst / Inger Bendtson, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Hillerød Sygehus 

Foto / Finn John Carlsson 

har vi oplevet en pige, som halvandet 

år gammel fandt ud af at 

komme til en af forældrene med 

blodsukkerapparatet, når hun 

kunne mærke, at hun skulle have 

ekstra mad. I et andet hjem 

Dyrker man sport, er det ekstra 

vigtigt at have druesukker eller 

juice ved hånden. 

havde de nogle kiks liggende 

fremme, som barnet kunne spise. 

Det viste sig, at hun aldrig tog 

disse kiks ved normalt blodsukker, 

men forældrene målte 

altid et lavt blodsukker, når hun 

begyndte at spise af kiksene. 

Symptomerne ikke entydige 

Blodsukkergrænsen for lavt blodsukker 

er fastsat til 3 mmol/l, 

fordi kroppen begynder at vise 

symptomer, når man kommer 

under denne værdi. Samtidig 

frigøres hormoner, der skal få 

blodsukkeret til at stige igen. 

Selv større børn kan have svært 

ved at forklare, hvordan det 

føles at have for lavt blodsukker. 

Jeg har fulgt en dreng, som fi k 

diabetes, da han var to år. Da 

han startede i børnehaveklassen, 

kaldte han stadig for lavt blodsukker 

"at være bimmelim", hvilket 

er en rigtig god beskriv else af at 

mangle sukker i hjernen. Hans 

symptomer var rysten, svaghed, 

syns- og taleforstyrrelser samt 

koncentrationsbesvær. 

Symptomerne er dog ikke entydige. 

Man kan jo sagtens være 

sulten og føle sig udmattet uden 

at have lavt blodsukker. De fl este 

vil dog genkende en bestemt 

kombination af symptomer, og i 

løbet af nogle år med diabetes 

vil de fl este opleve, at symptomerne 

forandres. I starten af en 

diabetes vil næsten alle ryste og 

svede, men disse symptomer 

aftager og erstattes så efterhånden 

af andre. 

Vi spurgte 411 patienter om deres symptomer på lavt blodsukker 

(tallet i procent angiver, hvor mange af de adspurgte der angav 

symptomet): 

Symptom % 

Sved 84 

Rysten 79 

Svaghed 64 

Synsforstyrrelser 50 

Sult 49 

Hjertebanken 42 

Taleforstyrrelser 41 

Prikken i eller omkring munden 39 

Svimmelhed 38 

Hovedpine 24 

Kuldefornemmelse 18 

Angst 17 

Eufori (velvære) 16 

Kvalme 9 

Koncentrationsbesvær 5 

Havde vi i stedet spurgt forældre, ville svarene nok have været 

noget anderledes, fx at patienten bliver bleg, stille og indadvendt 

eller "utidig". Ofte bemærker forældre eller andre forandringen før 

patienten, og derfor kan der nemt opstå diskussioner. Desværre 

på et tidspunkt, hvor hormonet adrenalin allerede er frigjort. 

Da adrenalin er vores "fare-, kamp- og fl ugt"-hormon, kan det 

betyde, at nogle reagerer ved at blive stædige og modvillige, og at 

enkelte ligefrem vil slås. 

Det faktum, at symptomerne ikke er entydige, gør det vigtigt, at 

man måler blodsukker for at kontrollere, om man har behov for 

ekstra kulhydrat – så man ikke bare spiser for at få blodsukkeret 

op, hvis problemet i virkeligheden er, at man er stresset, bange, 

træt eller er "utidig". 

God og dårlig regulation 

Hvis diabeten er "superreguleret", 

så optræder symptomerne ved et 

lavere blodsukker end 3 mmol/l, 

og symptomerne er svagere. 

Symptomerne bliver også 

svagere, hvis der allerede har 

været et lavt blodsukker inden 

for samme døgn. Omvendt ved 

vi, at hvis regulationen er dårlig, 

så reagerer kroppen ved at give 

symptomer på lavt blodsukker, 

allerede når blodsukkeret falder 

til omkring 5 mmol/l. Årsagen til 

disse forskellige værdier er adrenalinfrigørelsen, 

som styrer 

ad varselssymptomerne. 

Strammes regulationen op, tager 

det cirka en måned, før kroppen 

vænner sig til at reagere med 

adrenalin ved en lavere blodsukkerværdi. 

Hos teenagere bevirker de hor - 

monelle ændringer, at de føler 

symptomer ved en højere blodsukkerværdi. 

Dette forstærkes 

af, at det er svært at være godt 

reguleret for denne aldersgruppe, 

fordi de i nogen grad bliver modstandsdygtige 

overfor insulin 

og dermed får et højere insulinbehov. 

Børn behøver cirka 0,6 

enhed insulin pr. kg, teenagere 

op til 2,0 enhed pr. kg. 

Årsager til for lavt 

blodsukker 

Man skal også være opmærksom 

på, at optagelsen af insulin 

ikke er ens fra dag til dag, men 

kan variere med op til 20 %. 

Rammer man fx en muskel, 

optages insulinen dobbelt så 

hurtigt som fra underhuden, og 

det bevirker et hurtigt blodsukkerfald 

og måske for lavt blod- 


>>

fortsat fra side 15 

sukker. Til gengæld kommer 

der til at mangle insulin senere 

på dagen, eksempelvis om eftermiddagen, 

hvis det var morgeninsulinen, 

der kom ind i en muskel. 

Optagelsen af insulin er forskellig 

alt efter, hvor på kroppen der 

injiceres. Injiceres i maven, op - 

tages insulinen næsten dobbelt 

så hurtigt som fra lår eller balder. 

Derfor er det vigtigt, at man følger 

et bestemt "stikkemønster". 

Generelt bør hurtigtvirkende 

insulin tages i maven, og blandede 

eller rent langsomtvirkende 

insulin som hovedregel i lår eller 

balder. 

Som det fremgår af tabellen, 

der er opgjort fra tre forskellige 

videnskabelige undersøgelser, 

kan det være vanskeligt at fi nde 

den præcise forklaring på selv 

svære tilfælde af lavt blodsukker 

(episoder, hvor patienten har 

brug for hjælp fra andre): 

Årsag forklarer 

antal % 

Utilstrækkelig mad 21-51 % 

Forkert insulindosis 17-21 % 

Større fysisk aktivitet 12-14 % 

Anden sygdom 7-9 % 

Ukendt 19-24 % 

Det store antal episoder forklaret 

med utilstrækkelig mad kan 

skyldes, at man har udskudt 

eller sprunget et måltid helt over. 

I alle tidligere opgørelser fi ndes 

fl est lave blodsukkerværdier 

omkring frokost. 

Lavt blodsukker om natten 

Når man sover, er det sværere at 

mærke, at blodsukkeret er lavt. 


Mange vågner, når blodsukkeret 

er på vej op igen, andre sover 

igennem. Undersøgelser viser, at 

efter en dag uden sportsaktivitet 

skal blodsukkeret kl. 22.00 være 

over 6 mmol/l for at undgå et 

blodsukker på under 3 mmol/l i 

løbet af natten. Har man været 

sportsaktiv efter skoletid eller 

om aftenen, skal blodsukkeret 

kl. 22.00 være over 10 mmol/l for 

at undgå en lav natværdi. Er blodsukkeret 

lige under de angivne 

værdier, skal man spise ekstra 

langsomtvirkende kulhydrat, fx 

groft brød, så man undgår blodsukkerfaldet 

i løbet af natten. 

Et lavt fasteblodsukker om 

morgenen kan give et fi ngerpeg 

om, at blodsukkeret et par timer 

tidligere sandsynligvis har været 

endnu lavere. Hvorimod et højt 

fasteblodsukker ikke tyder på, 

at blodsukkeret har været lavt i 

løbet af natten. 

Har man haft for lavt blodsukker 

midt på natten, er der risiko for, 

at blodsukkeret ved 12-tiden 

bliver uforklarligt højt (over 20 

mmol/l). Det skyldes, at det lave 

blodsukker gør kroppen ufølsom 

for insulin i op til ni timer efter. 

Her hjælper det ikke at tage 

ekstra insulin. Først på eftermiddagen 

vender den normale 

følsomhed tilbage, og blodsukkeret 

falder stille og roligt. Ser 

man et mønster med lave tal 

om morgenen og høje tal ved 

frokosttid, er behandlingen at 

reducere på aften-insulinen og 

undlade at øge morgendosis. 

En anden grund til lavt blodsukker 

om natten kan være hård 

hypoglykæmi 

fysisk aktivitet om dagen. Større 

børn (og voksne) kan opleve, at 

blodsukkeret kan blive lavt op 

til 24 timer efter hård træning, 

fordi kroppen ganske langsomt 

bruger af blodsukkeret til at 

gendanne sine sukkerdepoter 

Behandling af for lavt 

blodsukker 

Almindelige insulinfølinger 

skal behandles med 10 g 

druesukker efterfulgt af 10 g 

langsomme kulhydrater. 10 g 

druesukker svarer til en brik 

frugtjuice, et æble eller to 

store stykker druesukker. 

10 g langsomme kulhydrater 

svarer til et stykke rugbrød. 

Mælk er ikke godt til at få 

blodsukkeret til at stige 

hurtigt. 

Mål blodsukkeret efter indtagelsen 

af de i alt 20 g kulhydrater 

og vent så i 5 minutter, 

før der spises mere. De fl este 

føler behov for meget mere 

mad, men resultatet bliver alt 

for højt blodsukker. 

Ved svære episoder (fx ved 

bevidstløshed) skal man ikke 

forsøge at få den bevidstløse 

til at spise eller drikke. I stedet 

kan man give injektion med 

hormonet glukagon, som får 

leveren til at frigøre sukker. 

Virkningen sker i løbet af 5 

minutter, det hjælper ikke at 

gentage injektionen, hvis det 

ikke har virket. Udebliver virkningen, 

er der brug for lægehjælp.

Søde børn 

Tekst / Lisa Heidi Witt, klinisk diætist 

Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi 

Ernæringsrådet konkluderer i sin rapport "Sukkers 

sundhedsmæssige betydning", at sukkerindtaget 

blandt danske børn er ca. 1½ gang så højt som 

anbefalet. 

Når emnet er fest og børnefødselsdag, vil mange 

nok mene, at man ikke udelukkende behøver tænke 

sundt. Men ved et kik i kalenderen vil man dog 

opdage, at der er mange "festdage" i årets løb – 

især når man udover fødselsdage også tæller hellig- 

Indianergryde 

(4-5 pers.) 

Ingredienser: 

1 stort løg (ca. 125 g) 

3 gulerødder (ca. 225 g) 

8 kogte kartofler (ca. 600 g) 

5 kyllingepølser (200 g) 

1 spsk. fedtstof 

4 tsk. mild paprika 

1 lille ds. koncentreret tomatpuré (70 g) 

2 dl mælk med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

1 dl majs (ca. 70 g) 

salt, peber 

Pynt: 

purløg 

Tilbehør: 

årstidens grønsager skåret i små stykker og 

serveret som "tag selv salatbar" eller fx lagt på 

et skærebræt og formet som et indianertelt 

dage, fredagsslik, ferie med. 

Det vil derfor være godt både at tænke sundt og 

sødt, når man planlægger fest og hygge med 

børnene. 

Vi har valgt opskrifter på sjov og sund mad, man 

kan starte festen med – men ingen fødselsdag uden 

lagkage, så der er også en opskrift på en lækker 

chokoladelagkage. 

God fest! 

Fremgangsmåde: 

Løget pilles og skæres i små tern. 

Gulerødderne skrælles og rives fint på et råkostjern. 

De kogte kartofler og pølser skæres i skiver. 

Fedtstoffet kommes i en gryde, og løgene svitses, 

til de er klare. Paprika tilsættes, og pølserne 

kommes i gryden og steger med i et par minutter 

ved svag varme. 

De revne gulerødder, kartoffelskiver, tomatpuré og 

mælk tilsættes, og det blandes godt. 

Lad retten koge i ca. 5 minutter, inden majsene 

tilsættes. Herefter koges retten i yderligere 5 

minutter. Indianergryden smages til med salt og 

peber. 

Lige inden servering drysses purløg over retten. 

Pr. person ved 5 pers.: 

Energi 1200 kJ 

Kulhydrat 26 g 

Fedt 9,5 g 

mad & tips 

Grundopskrift på boller til ansigter, trafiklys, både med mere 

(24 stk.) 

Ingredienser: 

4 dl vand 

3 dl hirseflager (ca. 160 g) 

2 dl ylette eller andet syrnet mælkeprodukt med 

højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

50 g gær 


2 tsk. salt 

2 tsk. sukker 

150 g grahamsmel 

50 g sesamfrø 

ca. 500 g hvedemel 

æg eller syrnet mælkeprodukt til pensling 


Hirseflager og vand koges sammen i et par 

minutter under omrøring. Blandingen afkøles, til 

den er lunken. Yletten røres i, og gæren opløses i 

blandingen. 

De øvrige ingredienser kommes i – hold lidt af 

hvedemelet tilbage – og dejen æltes godt igennem. 

Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 45 min., 

overdækket. 

Dejen slås ned og formes til: 

Trafiklysboller: 

24 boller, der lægges på en bageplade med bagepapir, 

således at der er 8 boller i hvert "signal". 

Ansigtsboller: 

24 boller, der trykkes flade, så de er til at pynte 

efter bagning. Man kan evt. bruge en kagerulle. 

"Ansigterne" lægges på en bageplade med 

et stykke bagepapir, således at de ikke rører 

hinanden. 

Skibe: 

24 boller, der trykkes flade og ovale. Man kan evt. 

bruge en kagerulle. Skibene lægges på en bageplade 

med et stykke bagepapir, således at de ikke 

rører hinanden. 

Bollerne efterhæver i ca. 30 minutter. 

De kan evt. pensles med æg eller syrnet mælkeprodukt. 

Bollerne bages ved 200º C i ca. 15 min. 

på næstøverste ovnrille. 

Bollerne afkøles på en rist, hvorefter de pyntes. 

Opbevaring: 

Bollerne kan fryses. 

1 bolle (ca. 50 g brød): 

Energi 625 kJ 


Fedt 2,5 g 


Frugtfyld til boller 

(5 pers.) 

Ingredienser: 

½ æble (ca. 50 g) 

1 banan (ca. 90 g) 

15 vindruer (ca. 75 g) 

2 spsk. citronsaft 

1½ dl fromage frais eller andet syrnet mælkeprodukt 

med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

½ stang vanille 

evt. sødemiddel 


Banan og æble skrælles. Vindruerne skylles godt, 

halveres og stenene fjernes. Frugten skæres i små 

stykker, og citronsaften hældes over. 

Kornene fra vanillestangen røres sammen med 

fromage frais. Frugterne kommes i, og frugtfyldet 

smages evt. til med sødemiddel. 

Servering: 

Som fyld til boller. 

Variation: 

Andre frugter kan anvendes. Stødt kanel kan 

bruges i stedet for vanille. 

Pr. pers.: 

Energi 200 kJ 

Kulhydrat 8 g 

Fedt 0,5 g 

Kyllingefyld til boller 

(5 pers.) 

Ingredienser: 

¼ løg (ca. 25 g) 

½ rød peberfrugt 

2 skiver ananas i egen saft (ca. 75 g) 

150 g kogte/stegte kyllingestykker 

1½ dl fromage frais eller andet syrnet mælkeprodukt 

med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

1 tsk. karry 

½ tsk. salt 

peber 

Pynt: 

karse 


Løget pilles og rives helt fi nt. 

Peberfrugten skæres i små tern. 

Ananasskiverne skæres i små stykker. 

Kyllingestykkerne skæres i små stykker. 

Fromage frais røres sammen med det revne løg, 

karry, salt og peber. 

Kyllingestykker, ananas og peberfrugt tilsættes. 

Kyllingefyldet smages til og pyntes med karse. 

Servering: 

Som fyld til boller. 

Pr. pers.: 

Energi 300 kJ 

Kulhydrat 4 g 

Fedt 2 g 

Tip! 

Hvis man ønsker en meget fi n konsistens, 

kan løg og kyllingestykker blendes kortvarigt. 

Vi har brugt færdiglavede kyllingestykker, 

men en rest kyllingekød kan også anvendes. 

Mexicansk gryde med tacoskaller og dressing 

(6-8 pers.) 

Ingredienser: 

1 stort løg (ca.125 g) 

3 gulerødder (ca. 225 g) 

1 grøn peberfrugt (ca. 125 g) 

1 rød peberfrugt (ca. 125 g) 


2 fed hvidløg 

400 g hakket oksekød med højst 

12 g fedt pr. 100 g 

1 ds. bønner i chilisauce (ca. 420 g) 

1 ds. fl åede tomater (400 g) 

salt og peber 

evt. maizena til jævning 

Dressing: 

3 dl fromage frais 

1 fed hvidløg 

salt og peber 


Løget pilles og skæres i små tern. 

Gulerødderne skrælles og rives groft. 

Peberfrugterne skæres i strimler. 

Fedtstoffet kommes i en gryde, og løgene 

svitses heri. 

Tip! 

Hvis man ønsker retten stærkere, kan man 

tilsætte stødt eller frisk chili. 

Hvidløgene pilles og presses. Kødet tilsættes og 

svitses. Gulerødder, bønner i chilisauce, fl åede 

tomater tilsættes, og retten koger i ca. 15 minutter. 

Mexicansk gryde smages til med salt og peber. 

Peberfrugterne tilsættes, og retten koger i yderligere 

5 minutter. 

Retten kan evt. jævnes til sidst. 

Hvidløget til dressingen pilles, presses og blandes 

med fromage frais. Dressingen smages til med salt 

og peber. 

Servering: 

Mexicansk gryde serveres med tacoskaller, dressing, 

salat og forskelligt slags grønt skåret i små 

stykker. 

Variation: 

Majspandekager kan også serveres som tilbehør til 

mexicansk gryde. Kødmængden vil så række til 6 

personer. 

Pr. portion ved 8 pers.: 

Energi 925 kJ 

Kulhydrat 2 g 

Fedt 8,5 g 


Chokoladelagkage 

med banan/kiwifyld 

(8 stk.) 

Ingredienser: 

Bunde: 

3 æg 

60 g Atwel eller Perfect Fit 

40 g hvedemel 

40 g kartoffelmel 

2 spsk. kakao 

1 tsk. vanillesukker 

½ tsk. hjortetaksalt 

1 spsk. kogende vand 

Creme: 

2 æg 

sødemiddel svarende til 20 g sukker 

1 spsk. majstivelse 

2½ dl letmælk 

kornene af ½ stang vanille 

Fyld: 

saft af 1 appelsin (ca. 1 dl) 

1 banan 

2 kiwi 

Pynt: 

30 g mørk overtrækschokolade 

fl ødeskum af 1 dl piskefl øde 

½ kiwi 

fl ag 


Bundene: 

Æggene piskes sammen. 

Sødemiddel sigtes i, mens der piskes. 

Fortsæt med at piske, indtil æggemassen er lys 

og luftig. 

Hvedemel, kartoffelmel, kakao, vanillesukker og 

hjortetaksalt sigtes i og blandes med en dejskraber. 

1 spsk. kogende vand blandes i. Dejen hældes i to 

smurte lagkageforme og bages ved 225º C midt i 

ovnen i 8-10 minutter. Lagkagebundene afkøles på 

bagerist. 

Creme: 

Alle ingredienserne piskes sammen i en skål, 

hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet 

under omrøring – og afkøles. 

Imens skrælles kiwierne, og bananen skæres i 

skiver. 

Sammenlægning: 

Bundene vædes med saften af 1 appelsin. 

Vanillecremen fordeles over den ene bund, og 

frugtstykkerne lægges ovenpå. 

Chokoladen smeltes og kommes over den anden 

bund i et tyndt lag, hvorefter lagkagebundene 

lægges sammen med chokoladedelen øverst. 

Piskefl øden piskes til skum. Lagkagen pyntes 

med fl ødeskum, kiwi og fl ag. 

Pr. stk.: 

Energi 975 kJ 


heraf tilsat sukker 2,5 g 

Fedt 11,5 g 

Frugtsmoothie 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

frisk mango (ca. 200 g) 

2 dl yoghurt naturel med højst 1,5 g fedt pr. 100 g 

2 dl appelsinjuice 

6 isterninger 

2 tsk. vanillesukker 

evt. sødemiddel 


Mangoen skrælles og skæres i mindre stykker. 

Alle ingredienserne blendes grundigt. Frugten skal 

være helt fi ndelt for at kunne drikkes med sugerør. 

Der smages evt. til med sødemiddel. 

Servering: 

Frugtsmoothie hældes i høje glas og serveres 

straks. 

Variation: 

Andre frugter kan anvendes. 

Pr. pers.: 

Energi 425 kJ 


heraf tilsat sukker 2,5 g 

Fedt 2 g 

Tip! 

Smoothies laves på basis af yoghurt eller 

mælk i modsætning til milkshakes, hvor der 

bruges is. 

Nye vejledende takster 

fra 1. april 2004 

Diabetesforeningen har revideret taksterne for de 

vej ledende merudgifter til diabetesmad ud fra udviklingen 

i fødevarepriserne i 2003. Danmarks Statistiks 

opgørelser viser, at der har været en stigning i fødevarepriserne 

– det såkaldte forbrugerprisindeks for 

fødevarer – på 2 %. 

I praksis betyder det, at de vejledende merudgifter 

stiger med mellem 7 og 9 kr. i forhold til 2003. 

De vejledende takster pr. 1. april 2004 er: 

Energiinterval 

(kJ) 

4.300 - 6.999 

7.000 - 8.999 

9.000 - 10.999 

Den reviderede folder Merudgifter til diabetes mad er 

sendt til bl.a. syge huse og socialforvaltninger. 

Folderen kan bestilles 

i butikken på hjemmesiden 

eller ved direkte 

henvendelse til Diabetesforeningen. 

Taksterne kan ses på 

Diabetesforeningens 

hjemmeside: 

www.diabetes.dk 

klik på menuen "lov & ret" 

"Støtte til merudgifter" 

" Mer udgifter til 

diabetes mad". 

kort & godt 

* Den beregnede merudgift er mindre i dette energiinterval i forhold 

til energiintervallet 7.000-8.999 kJ. 


11.000 - 

Merudgift 

pr. måned 

344 kr. 

377 kr. 

352 kr.* 

404 kr.

produktnyt 

Fedtfattige produkter med mere 

Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist 

Cheasy Snackost 5 % er en ny fast skæreost, der 

smagsmæssigt minder om emmentaler ost. Osten er 

velegnet til at skære i skiver til brød, tern eller stave 

til et mellemmåltid eller til at rive og komme på pizza, 

toast o.lign. Indholdet af fedt er kun 5 g pr. 100 g, og 

derfor er osten velegnet i diabeteskosten. 

Cheasy Snackost 5 % produceres af Arla Foods og 

kan købes i de fleste dagligvareforretninger. 

Minimum Sandwich Spread er et fedtfattigt smøreprodukt 

fx til sandwich. Indholdet af fedt er 3 g pr. 

100 g. Der er også en variant med karrysmag. 

Produkterne kan købes i Føtex og Bilka. 

Der er kommet en række færdige middagsretter 

under navnet Weight Watchers. Retterne er til 1 

person og købes dybfrosne. Retterne er alle med et 

lavt indhold af fedt, mens indholdet af kulhydrat er 

højt og varierer en del fra ret til ret. Fx indeholder 

retten Moussaka 42 g kulhydrat pr. portion, mens 

Pizza Hawai indeholder 64 g kulhydrat. Generelt er 

det en god idé at spise ekstra grønsager til retterne. 

Weight Watchers færdige middagsretter er velegnede 

til diabetikere, der har behov for meget kulhydrat. 

Retterne købes fx i Bilka, Føtex, Irma, ISO, Super- 

Best og Løvbjerg. 

De Danske Vægtkonsulenter har også lanceret en 

række mad- og drikkevarer. En del af disse produkter 

er velegnede i diabeteskosten pga. lavt indhold af 

fedt. Der er fx blomkålssuppe, tomatsuppe, bearnaisesauce, 

frikadeller og leverpostej. 

Kildedrik med jordbærsmag og kildedrik med brombærsmag 

kan drikkes frit, da de ikke indeholder 

kulhydrat. 

Husk at melde flytning! 


Vanille is og chokolade is indeholder henholdsvis 2,5 

og 3 g fedt pr. 100 ml (5 og 6 g pr. 100 g). Indholdet 

af kulhydrat er 10 g pr. 100 ml (20 g pr. 100 g). Det 

betyder, at 50 g is svarer til ca. 10 g kulhydrat og ca. 

3 g fedt. 

Søde produkter kan være sødet med fx druekoncentrat, 

og disse kan derfor ikke anbefales. Som 

eksempel kan nævnes blandet frugtsaft. Det er 

vigtigt at læse varedeklarationerne på produkterne 

og sammenligne med anbefalingerne i Diabetesforeningens 

indkøbsguide. 

Produkter fra De Danske Vægtkonsulenter kan 

købes i SuperBest. 

Carte d’Or Light er en ny serie is i bøtte fra Frisko. 

Den findes i smagsvarianterne vanille, jordbær og 

chokolade. Indholdet af fedt er 2-2,5 g pr. 100 ml (4- 

5 g pr. 100 g) og indholdet af kulhydrat er ca. 13 g pr. 

100 ml (ca. 23 g pr. 100 g). Ca. 45 g Carte d’Or Light 

is svarer til 10 g kulhydrat og 2 g fedt. 

Vanille Is m/karamelsauce er en ny variant fra ISIS. 

Den nye is indeholder 1,5 g fedt pr. 100 ml (3 g pr. 

100 g) og 3,5 g kulhydrat pr. 100 ml (7 g pr. 100 g). 

140 g ISIS Vanille Is m/karamelsauce svarer til 10 g 

kulhydrat og 4 g fedt. 

Isen forhandles i mange supermarkeder. 

Blancart er en ny alkoholfri og sukkerfri aperitif. 

Aperitiffen smager af anis og skal fortyndes med 

vand. 

Blancart forhandles i nogle Prima supermarkeder 

eller sendes fra importøren. Bestilling kan ske via 

hjemmesiden www.schmidt-import.dk eller på tlf. 

2011 2456. 

Husk altid at meddele adresseændring til Diabetesforeningen, hvis du vil være sikker på at få leveret 

medlemsbladet på den nye adresse.


Der stod madvaner og hjerte-karsygdomme på skemaet, da Diabetesbladet fulgte undervisningen 

på Amtssygehuset i Glostrup. 

Tekst / Anette Lahn Hansen, journalist 

Foto / Joachim Rode 

Fem par brune øjne hæfter sig 

skiftevis på diætist Marianne 

Iversen og på tolken Günay 

Seven. 

– Kender I disse produkter? 

spørger diætisten, og lægger 

poser med kikærter, tørrede 

bønner, bulgur og linser frem 

på bordet, og de tre tyrkiske 

kvinder og to mænd nikker jo til, 

at dem kender de – og bruger i 

det daglige. 

– Er det sunde madvarer? Er det 

noget, I gerne må spise? Og jo 

det må de godt, mener de, og 

Marianne Iversen giver dem ret. 

Efter en lille samtale om, hvilke 

retter de bruges i, viser hun på 

overheaden, hvor store portionerne 

skal være for at være diabetesrigtige. 

Et par af kvinderne fniser lidt og 

snakker livligt med hinanden, og 

tolken oversætter, at "så meget 

kan de da ikke spise". 

indvandrere & diabetes 

Det er undervisningsdag på det 

tyrkiske hold i diabetesskole på 

Amtssygehuset i Glostrup, og 

tredje gang deltagerne er samlet. 

I alt skal de komme fire gange 

to timer, og så er der opfølgning 

igen efter et kvart, et halvt og et 

helt år. 

Egentlig er der tilmeldt otte elever, 

men i dag er der kun mødt fire 

diabetikere og én pårørende. 

Diabetesteamet mener, at 

frafaldet skyldes, at undervisningsdagen 

ligger midt i Ramadanen. 

Efter at have talt lidt om, hvor 

mange mellemmåltider, oliven, 

nødder og fetastykker, det er 

sundt at spise, falder snakken på 

den tyrkiske gæstfrihed. 

– Kunne man servere hvidt brød 

i stedet for kager til gæster? 

spørger Marianne Iversen. Og 

alle ryster på hovedet, så Günay 

Seven får travlt med at oversætte 

både "nej, det går ikke", 

og "gæster kun skal have det 

bedste". 

Det vidste diætisten nu godt 

– for hun har sat sig godt ind i 

tyrkernes madvaner og kultur, 

men hun benytter lejligheden 

til at give et råd om, at de selv 

holder sig til kun at spise en lille 

håndfuld nødder. 

Herefter er det tid til en lektion i 

sygdomslære: Social- og sundhedsassistent 

Gitte Petersen og 

afdelingssygeplejerske Hanne 

Forman fortæller om den øgede 

risiko for hjerte-karsygdomme, 

når man har diabetes. De fortæller 

også om, hvad kolesterol 

betyder, og hvordan blodtrykket 

skal ligge. 

Alt oversættes uden den mindste 

vaklen af Günay Seven, men 

hun har også den fordel, at hun 

– udover at være uddannet tolk 

– også er sygeplejerske. 

Behov for 

særlig undervisning 

Indvandrere får oftere diabetes, 

og de er dårligere reguleret end 

andre med diabetes. 

Det stiller helt nye krav til undervisning 

i sygdommen, fordi der 

skal tages højde for kulturelle 

forskelle. 

– Vi ved, at vores største indvandrergrupper 

tyrkere, arabere 

og pakistanere hyppigere får 

diabetes, end danskere. Det 

skyldes dels genetiske forhold, 

dels at deres diabetesrisiko 

vokser, når de flytter fra deres 

hjemlande til europæisk byliv 

og tilegner sig en vestlig livsstil, 

hvor de ikke rører sig ret meget, 

siger overlæge Jette Vibe- 

Petersen, Diabetesklinikken, 

Amtssygehuset i Glostrup. 

– Foruden den hyppigere forekomst 

er de gennemgående 

dårligere regulerede end danske 

patienter. Det skyldes flere faktorer: 

Mange indvandrerpatienter 

udebliver fra ambulatorieaftalerne 

eller har langvarige rejser 

til deres hjemlande, og en del 

patienter lader være med at tage 

deres medicin. Og oven i det er 

der massive tolknings- og sprogproblemer, 

forklarer Jette Vibe- 

Petersen. 

Hun pointerer, at behandlingsproblemerne 

selvfølgelig ikke 

gælder alle indvandrere, men 

især er udbredt i gruppen af 

midaldrende og ældre førstegenerations-indvandrere. 

Øget risiko 

Diabetessygeplejerske Dorrit 

Røjen på Bispebjerg Hospital 

kan let pege på nogle af de 

problemer, der gør, at behandlere 

og patienter taler forbi 

hinanden – også kulturelt. 

– Patienter fra indvandrergrupperne 

har ofte en helt anden 

sygdomsopfattelse, end vi har. 

Fx tror mange af vore pakistanske 

patienter, at de bare skal have 

en medicinkur, og så bliver de 

raske. Ofte ved de ikke, at et højt 

blodsukker kan være farligt for 

dem, siger hun. 

Problemet er, at de ikke ser på 

diabetes som "rigtig" sygdom, 

hvorimod de ser med stor alvor 

på de "heart-attacks", der er 

meget udbredt blandt pakistanske 

diabetikere allerede fra 

35-40 års alderen. 

Selvom der ikke er lavet danske 

undersøgelser over antallet af 

følgesygdomme blandt indvandrere, 

har danske diabeteslæger 

en klar fornemmelse af, at der 

er en overhyppighed af nyre- og 

hjerte-karsygdomme blandt 

dem, og i diabetesambulatorierne 

ser lægerne også mange 

tyrkere og arabere med hjerteproblemer, 

og en del får lavet bypass 

i en forholdsvis ung alder. 

– Det skyldes, at de hyppigt er 

overvægtige, at fedtet sidder lige 

midt på maven, og at der ikke 

er tradition for at dyrke motion 


>>

Holdet bag undervisningen: Forrest overlæge Jette Vibe-Petersen 

(tv.), tolk Günay Seven. I midten diætist Marianne Iversen. Bagerst 

social- og sundhedsassistent Gitte Petersen (tv.) og afdelingssygeplejerske 

Hanne Forman. 

– faktisk er det i nogle kulturer 

lavstatus at motionere, siger 

Jette Vibe-Petersen. 

Skræddersyede tiltag 

Sammen med Dorrit Røjen og 

den pakistanske læge Mazar 

Hussein, stod Jette Vibe- 

Petersen for Danmarks første 

diabetesskole for pakistanere på 

Bispebjerg Hospital i 1997 – et 

tilbud Dorrit Røjen kører videre 

i dag. Siden har Jette Vibe- 

Petersen taget undervisningsidéen 

med sig til Amtssygehuset 

i Glostrup, hvor hver tredje 

diabetespatient i venteværelset 

er indvandrer, og i dag har idéen 

med indvandrerskoler spredt sig 

til bl.a. Odense Universitetshospital 

og Århus Sygehus. 

– Vi står over for et problem, vi 

er nødt til at tage alvorligt. Hvis 

ikke vi går i gang med en forebyggende 

indsats, vil antallet af 

indvandrere med type 2 diabetes 

stige markant i de kommende år. 

Der er behov for skræddersyede 

tiltag, siger Jette Vibe-Petersen. 

Målet er at ændre adfærd 

Hun understreger, at det drejer 

sig om at få patienterne til at 

forstå sammenhængen mellem 

diabetes og livsstil, og at det 

er vigtigt, at de spiser sundt 

og dyrker motion, hvis de skal 

undgå senkomplikationer. 

– Målet er at påvirke hele familien. 

At nå frem til en bevidst livsstilsændring, 

så vi undgår, at deres 

børn og børnebørn får diabetes, 

siger Jette Vibe-Petersen. Og 

>> fortsat fra side 27 

det kan lade sig gøre, forklarer 

Jette Vibe-Petersen og Dorrit 

Røjen samstemmende. 

– Det vi lærte af vores første 

holdundervisning for pakistanere 

var, at hvis vi havde sat os lidt 

ind i deres skikke og madvaner, 

så fik vi automatisk større lydhørhed, 

siger Dorrit Røjen. 

– Det kan jo ikke nytte at snakke 

om kartofler og brun sauce, når 

pakistanere spiser chapati (fladbrød) 

og ris, siger Jette Vibe- 

Petersen, som understreger, 

at det ikke kun er den enkelte 

patient, men en hel kultur, man 

skal påvirke. Det kan være svært 

at rokke ved en livsstil, hvor inaktivitet 

er symbol på velstand, 

og hvor der er prestige i at have 

runde former og servere fed mad. 

Så en lille ting, som at ændre 

olieforbruget i en indvandrerfamilie 

fra 5-10 liter pr. måned til 

én liter, er faktisk en stor sejr. 

Tabletter uden gelatine 

Et andet konkret eksempel, 

som har kunnet hjælpe til at 

få muslimske patienter bedre 

reguleret har været at finde 

frem til diabetestabletter uden 

tilsætningsstoffet gelatine, som 

kommer fra svin. Når man kan 

fjerne ængstelsen for at indtage 

et "forbudt" stof – er det lettere 

at få patienterne til at tage deres 

medicin. 

Erfaringerne fra Bispebjerg og 

Glostrup er, at dét at formidle 

sundhedsbudskaber og få en 

god dialog med et indvandrerhold 

kræver en indfødt tolk – 

helst med kendskab til diabetes. 


Et andet middel til en bedre 

kontakt – og dermed bedre 

behandling – kan være at dele 

diabetikerne i kvindehold og 

mandehold, fordi pakistanske 

kvinder ikke taler, når der er 

mænd til stede. På de tyrkiske 

hold kan man derimod godt have 

mænd og kvinder sammen. 

Det kan lykkes 

– Vi vil se et voksende behov for 

at lave målrettet undervisning 

for disse befolkningsgrupper i 

fremtiden. Enten i form af holdundervisning 

eller ved hjælp af 

specielle instruktionsvideoer, 

fordi der er mange analfabeter 

blandt første-generationsindvandrerne, 

og de kan kun 

lære gennem mundtlig overlevering, 

siger Jette Vibe-Petersen. 

Fem års erfaringer fra Bispebjerg, 

Glostrup har vist, at det er muligt 

at få indvandrere til at ændre 

livsstil, og at det er en taknemmelig 

gruppe at arbejde med 

– når man først har fået etableret 

kontakten. 

– Men selvfølgelig er det ikke 

alle, der ændrer adfærd. På det 

punkt ligner indvandrere danske 

patienter, siger Jette Vibe- 

Petersen. 

For læger og sygeplejersker, 

der ikke har mulighed for at 

etablere særlige indvandrerhold, 

har Jette Vibe-Petersen 

og Dorrit Røjen sammen med 

nogle kolleger udarbejdet et 

undervisningsmateriale specielt 

rettet mod indvandrere og deres 

familier. 

Hele familien 

lever sundere 

Ramazan Kitir vidste ikke spor 

om diabetes, da han fik diagnosen 

type 2 diabetes. Nu går 

han på diabetesskole for tyrkere 

på Amtssygehuset i Glostrup. 

Flot! står der ud for Ramazan 

Kitirs HbA1c på det diabeteskort, 

der følger ham gennem den 

tyrkiske diabetesskole. Gennemsnitsblodsukkeret 

er faldet fra 

14,2 til 6,6, og den 40-årige 

buschauffør er synligt stolt. 

– Jeg har det godt i dag, jeg 

lever meget sundere, end jeg 

gjorde, før jeg fik sukkersyge – 

og det gør hele min familie også, 

smiler han. 

Ramazan har kun et lille års erfaring 

med sin nye livsstil, for det 

var først i marts sidste år, den 

40-årige buschauffør fik konstateret 

diabetes. 

– Jeg var tør i munden, følte mig 

klam og træt og tabte mig, men 

jeg vidste ikke, at det kunne 

være diabetes. Jeg kendte ikke 

noget til sygdommen, ikke andet 

end at min onkel havde den, 

siger Ramazan eftertænksomt. 

– Da jeg blev henvist, vidste jeg 

heller ikke noget om blodsukker, 

og om at det kunne måles. Jeg 

skulle lære alt helt forfra hos 

Hanne (afdelingssygeplejerske 

Hanne Forman i diabetesklinikken). 

Jeg viste heller ikke 

noget om mad og sukkersyge, 

og om, at man ikke bare bliver 

rask igen. Det ved jeg nu. 

Ramazan Kitir er glad for at have 

fået styr på både sin HbA1c og 

sine mellemmåltider. 


>>


Møde andre med diabetes 

Ramazan er glad for, at han fik 

tilbuddet om tyrkisk diabetesundervisning, 

fordi den tager 

hensyn til hans kultur. 


– Vi spiser ikke, som danskerne 

gør og lever også på en anden 

måde, fordi vi er muslimer. Nu 

hvor vi har Ramadan, er det godt 

at vide, hvordan vi kan holde 

Ramadan og spise sent uden at 

få et forkert blodsukker, forklarer 

han. 

Ramazan synes, at det er rart 

at være sammen med andre 

tyrkiske diabetikere i stedet 

for at gå alene i ambulatoriet. 

Dels er det rart at møde nogen 

med den samme sygdom, dels 

spørger de ofte om noget, han 

ikke selv havde tænkt på. 

Helt nye vaner 

I dag er han alene af sted på 

diabetesskole, men de første to 

gange havde han sin kone med, 

så hun også kunne lære om 

diabetes. 

– Jeg kan ikke selv lave mad, 

men nu har min kone lært, 

hvad jeg må spise. Hun ved, at 

jeg kun må få en måleske olie 

i maden og hvorfor. Så nu får 

hele familien kun det. Hun ved 

også, at jeg skal have mange 

madpakker med på arbejde. 

Før han blev syg vejede Ramazan 

94 kilo. I dag er han nede 

på 80 kilo og går til svømning én 

eller to gange om ugen og går 

ture. Det gjorde han ikke før. 

– Mine børn vænner sig måske 

til at få motion og spise sundt på 

grund af mig, så jeg håber, at de 

kan undgå at få diabetes, siger 

Ramazan, som har fem børn 

mellem 3 og 20 år 


Fakta 

• I mange indvandrergrupper 

er der langt flere 

med type 2 diabetes end 

blandt europæere, hvor 

forekomsten ligger på 

2-4 %. 

• I Danmark er der 

omkring 200.000 type 

2 diabetikere, hvis alle 

– også de, der ikke har 

fået diagnosen endnu 

– regnes med. Det vil 

sige omkring 2-3 %. 

• Til sammenligning får 

cirka 20 % af de indere 

og pakistanere, der bor i 

engelske storbyer type 2 

diabetes. 

• I Tyskland viser undersøgelser, 

at ca. hver 

10. tyrker har type 

2 diabetes, og en 

hollandsk undersøgelse 

fandt 12 % diabetikere i 

tyrkiske og marokkanske 

indvandrergrupper. 

• Lægerne regner med, at 

hyppigheden af diabetes 

blandt indvandrere i 

Danmark svarer til de 

europæiske tal.

Sten Madsbad, formand for 

Diabetesforeningens Lægeråd, 

pegede i sin introduktion på det 

høje niveau, der præger diabetesforskningen 

i Danmark. 

– Set i relation til landets størrelse 

ligger Danmark som nr. 

1 i verden, og det er bl.a. på 

grund af forskningsstøtten, 

som er en forudsætning for, at 

denne udvikling kan fortsætte, 

sagde lægerådsformanden. 

Med strofen "julen varer længe, 

koster mange penge" lavede han 

en parallel til forskningen: Den 

er ofte længe undervejs, man 

venter utålmodigt på "gaverne", 

og den koster mange ressourcer. 

Eller sagt på en anden måde: 

Bag store forskningsgennembrud 

ligger ofte mange års 

arbejde på grundforskningsniveau. 

For at få et indtryk af, hvad Diabetesforeningens 

støtte går til, 

var omkring 60 interesserede 

tilhørere mødt op for at høre 

forskerne fortælle om deres 

forskningsstøtte 


støtter forskningen 

Torsdag den 4. marts markerede Diabetesforeningen den årlige uddeling af støtte til en lang række 

forskningsprojekter. Legatuddelingen foregik i Odense, hvor de forskere, der havde modtaget mere 

end 100.000 kr., præsenterede deres projekter. Forskningsprojekterne dækker et bredt spekter inden 

for både type 1 og type 2 diabetes. 

Tekst / Karin Mulvad, journalist 

Foto / Ole Friis 

projekter. Efter hver gennemgang 

var der mulighed for at 

stille uddybende spørgsmål, 

og det benyttede mange sig 

af. Legatuddelingen sluttede 

med en reception, hvor der 

var mulighed for at fortsætte 

snakken. 

Diabetesforeningen uddeler 

hvert år mellem 4 og 5 millioner 

kroner til forskning i forebyggelse 

og behandling af diabetes. I alt 

68 projekter modtog denne gang 

forskningsstøtte 

Forskerne, som præsenterede 

deres projekter (fra venstre): 

Karsten Buschard, Aina S. Lihn, 

Allan Flyvbjerg, Tina Vilsbøll, 

Hans P. M. M. Lauritzen og 

Jens Høiriis Nielsen. 

Ole Schmitz var desværre 

forhindret i at deltage. 

Det forsker de i: 

Professor, dr.med. Karsten Buschard, 

Kommunehospitalet, modtog 150.000 kr. 

for projektet: Studier over betydningen af 

sukkerfedtstoffer (glucosphingolipider) i 

årsagen til type 1 og type 2 diabetes. 

Aina S. Lihn fra forskerteamet ved 

professor, dr.med. Bjørn Richelsen, Århus 

Universitetshospital, modtog 150.000 kr. 

for projektet: Undersøgelser af syntese og 

effekt af et nyt proteinstof (adiponectin), der 

produceres i fedtvævet. 

Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, Århus 

Universitetshospital, modtog 115.000 kr. for 

projektet: Har glykosylering (forsukring) af 

æggehvidestoffer betydning for udviklingen 

af nyrekomplikationer ved type 1 og type 2 

diabetes? 

Kursusreservelæge Tina Vilsbøll, KAS 

Gentofte, modtog 115.000 kr. for projektet: 

Udskillelse af tarmhormonerne GIP og GLP- 

1 hos patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse 

i forbindelse med et måltid. 

Cand. scient. humanbiolog, ph.d. Hans P. 

M. M. Lauritzen, Panum Instituttet, modtog 

125.000 kr. for projektet: Studier af sukkertransporten 

ind i muskelcellen – herunder 

transportproteinets (GLUT4) rolle ved type 2 

diabetes. 

Lektor, dr. scient. Jens Høiriis Nielsen, 

ligeledes Panum Instituttet, modtog 150.000 

kr. for projektet: Bugspytkirtel stamceller 

– vækstfaktorers rolle ved selvfornyelse og 

udvikling til insulinproducerende celler. 

Professor, dr.med. Ole Schmitz, Århus 

Universitetshospital, modtog 115.000 kr. til 

sit forskningsprojekt om effekten af fysisk 

aktivitet og ny medicinsk behandling på 

udvikling af type 2 diabetes. 

På www.diabetes.dk kan du læse mere om 

de enkelte forskningsprojekter. 

kort & godt 

Nyt forsøg på Fyn 

Optimal behandling 

af fodsår 

På Odense Universitetshospital er der pr. 15. marts 

2004 oprettet et Sårcenter, hvor et specialhold står 

klar én gang om ugen for at tilse sår hos diabetikere. 

Holdet består af en diabeteslæge, en karkirurg, en 

ortopædkirurg, en sygeplejerske og en fodterapeut. 

Holdet tager med det samme stilling til, hvordan 

man gennem den bedst mulige behandling kan hele 

såret hurtigst muligt. 

Forsøget på Fyn er et konkret eksempel på de initiativer, 

der vil blive sat i gang i forbindelse med Regeringens 

nye handlingsplan om diabetes. Forsøget 

gælder for diabetikere bosat i Odense, Otterup, 

Munkebo, Vissenbjerg eller Tommerup Kommuner. 

Fodsårsprojektet skal løbe frem til 15. september 

2004, hvor der udarbejdes en rapport over forløbet. 

I forsøgsperioden vil man bl.a. undersøge, om en 

fodsårsfunktion kan forkorte behandlingstiden og 

mindske antallet af amputationer. Projektet skal 

desuden vise, hvordan man opbygger et effektivt 

samarbejde mellem praktiserende læger, fodterapeuter, 

hjemmeplejen og diabetesambulatorier. 

"Straks-princippet" 

Hvis du opdager et hul eller sår på din fod eller 

konstaterer en stærk rødmen, skal du straks ringe til 

din læge og få en tid inden for et par dage. Bor du 

på Fyn, kender lægen til fodsårsprojektet og ved, at 

såret skal behandles hurtigst muligt. Du vil derfor 

blive sendt til Sårcentret ved Odense Universitetshospital. 

Hvis din fodterapeut fjerner hård hud og finder et sår 

indenunder, skal du insistere på samme fremgangsmåde. 

Når fodsårsprojektet er afsluttet, vender vi tilbage 

med en artikel om, hvordan det er gået. 


Pas godt på dine øjne 

Tekst / Toke Bek, professor, overlæge, dr.med., øjenafdelingen, Århus Universitetshospital 

Foto / iStock 

I øjet er det særligt skader på 

nethindens blodkar, der kan 

blive en trussel for synet. Det 

skyldes, at øjets nethinde er 

opbygget af nerveceller, der ikke 

kan gendannes, hvis de først 

har taget skade. Dette er særlig 

alvorligt, hvis skaden sidder i 

midten i det område, der kaldes 

"den gule plet med det skarpe 

syn". 

Næsten alle diabetikere udvikler 

lette spor efter sukkersyge i 

nethinden, men disse forandringer 

er ikke synstruende. Da 

forandringerne til at begynde 

med ligger i den ydre del af 

nethinden – langt væk fra det 

skarpe syn – mærkes de ikke. 

Det har den ulempe, at man ikke 

mærker, forandringerne er på vej 

til at brede sig mod nethindens 

gule plet og truer med at skade 

det skarpe syn. 

Det er derfor vigtigt at få 

kontrolleret øjnene jævnligt for 

at undersøge, om der er ved 

at komme synstruende forandringer, 

man endnu ikke selv 

har mærket. Opdages forandringerne 

i tide, kan de nemlig 

behandles. 

Undersøgelse af nethinden 

Alvorlige forandringer opdages 

ved en undersøgelse, der kaldes 

"screening for diabetisk retinopati". 

Ved undersøgelsen måles 

synet på en synstavle med 

symboler af forskellig størrelse. 

Det giver et mål for, hvor godt 

nethinden fungerer i den gule 

plet. Herefter dryppes øjet, så 

pupillen udvides. Pupillen skal 

nemlig være stor nok til, at man 

kan undersøge hele nethinden. 

Undersøgelsen af nethinden 

foregår med en øjenkikkert 

(oftalmoskop) eller – allerbedst 

– ved fotografering med et 

specielt nethindekamera. 

Efter undersøgelsen anbefaler 

øjenlægen, hvor lang tid der skal 

gå til næste kontrol. Intervallet 

øjne & diabetes 

Diabetes er en sygdom, der påvirker 

alle kroppens organer, herunder øjnene. 

Jævnlig kontrol er derfor alfa og omega, 

for opdages forandringerne i tide, kan 

de behandles. 

kan variere mellem 3 måneder 

og 4 år. Det afhænger af, hvor 

mange forandringer der er, men 

er også afhængig af diabetestype, 

alder, diabetesvarighed, 

blodtryk og blodsukkerregulation. 

Forandringer der kan 

skade synet 

I nogle få tilfælde fi nder øjenlægen, 

at forandringerne har 

bredt sig så meget, at de kan 

true synet. Øjenlægen vil da 

henvise til en øjenafdeling, hvor 

der foretages en mere detaljeret 

undersøgelse. 

Her vil man kigge efter to typer 

forandringer: 

1) Tegn på øget væske omkring 

nethindens gule plet. 

2) Nye blodkar på nethinden. 

Tegn på øget væske i nethinden 

omkring den gule plet (også 

kaldet diabetisk makulopati) 

er hyppigst ved type 2 diabetes, 

men kan også forekomme ved 

type 1 diabetes. Den øgede 

væske skyldes, at sukkersygen 

har gjort nethindens blodkar 

utætte. Utætheden medfører, 

at der siver væske ud omkring 

de lysfølsomme sanseceller, og 

derved ødelægges det skarpe 

syn. 

Hvis der er tegn på øget væske 

omkring den gule plet, vil øjenlægen 

oftest anbefale en scanning 

for at måle, hvor meget 

nethinden er fortykket, eller en 

fotografi sk undersøgelse med 

kontrast for at undersøge, hvor 

nethindens blodkar er utætte. 

Hvis undersøgelserne viser, at 

der er en øget mængde væske i 

nethinden, som truer det skarpe 

syn, vil øjenlægen anbefale 

behandling med laserstråler. 

Ved behandling af væskehævelse 

lægges lasersporene i en 

zone udenom den gule plet for at 

beskytte denne mod skade fra 

væsken. 

Man kender ikke den præcise 

virkemåde af laserbehandling 

ved væskehævelse i nethinden. 

Behandlingen kan ikke gøre 

synet bedre, men højest forebygge, 

at det bliver værre. 

Den anden type forandring, 

der ses efter, er nye blodkar 

på øjets nethinde (også kaldet 

proliferativ diabetisk retinopati). 

Denne tilstand, der ses hyppigst 

ved type 1 diabetes, men også 

forekommer ved type 2 diabetes, 

skyldes at nethindens karforsyning 

bliver dårlig. Det bevirker, 

at der vokser nye blodkar ud til 

erstatning for dem, der fungerer 

dårligt. De nye blodkar er imidlertid 

skrøbelige og kan briste, 

hvilket kan give blødninger i 

Diabetesforeningen har netop udgivet 

hæftet "Øjne og diabetes. En vejledning 

om øjenkomplikationer". I hæftet er der 

også en fyldig gennemgang af hjælpemidler 

til svagsynede. Hæftet kan bestilles 

på bestillingslisten her i bladet og online 

på www.diabetes.dk. 

øjet. Hvis øjenlægen fi nder nye 

blodkar på øjets nethinde, vil 

lægen anbefale at starte laserbehandling 

med det samme 

Behandling med laser 

Inden laserbehandling skal man have dryppet øjnene, så pupillerne 

bliver store. Behandlingen foregår ved at sende laserlys 

i øjet. Der anvendes en speciel kontaktlinse til at styre laserstrålen 

ind i øjet. Et øje med nye blodkar på nethinden kan 

typisk ikke færdigbehandles på en gang, men kan strække sig 

over 2-3 gange pr. øje, sædvanligvis med en uge imellem. Hver 

behandling varer 10-15 minutter og giver kraftig blænding. 

I størsteparten af de områder, som skal behandles, er der intet 

større ubehag end den skarpe blænding, men enkelte områder 

er mere følsomme for laserlyset og kan give en let smerte. 

Såfremt denne smerte opleves kraftig, kan der gives en lokalbedøvelse 

ved et prik i huden under øjet. På grund af blændingen 

kan man først begynde at se efter ca. 1 minut, og synet 

er sløret 3-4 timer efter behandlingen, mens de pupiludvidende 

dråber virker. Nogle oplever også, at deres syn er forbigående 

sløret nogle dage efter behandlingen. Enkelte mærker også 

nedsat mørkesyn, indsnævring af synsfeltet samt periodevis 

lynglimt de første dage efter behandlingen. Hos ganske få kan 

nogle af bivirkningerne blive varige. Når man alligevel anbefaler 

behandling, er det fordi alternativet er værre. Det er således 

vist, at man uden behandling har 50 % risiko for at blive blind 

inden for 5 år, og store udenlandske undersøgelser viser, at 

prognosen er mere end dobbelt så god hos patienter, der bliver 

behandlet med laser end hos dem, der ikke gør. 


kort & godt 

Bortfald af 

porto støtte til fagblade 

Regeringen besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne 

i eftersommeren at fjerne et 

porto tilskud på i alt 240 millioner kroner til danske 

fag- og foreningsblade. Mere end 2.400 blade 

fi k tilskuddet og har derfor nu fået en uforudset 

merudgift. 

Også Diabetesforeningens medlemsblad rammes 

hårdt. I nuværende budget skal der fi ndes mere 

end 800.000 kr. til dækning af ekstra udgifter til 

udsendelse af Diabetes. Diabetesforeningen har 

haft en lang række møder og forhandlinger med 

andre patientforeninger, fagblade samt med Post 

Danmark, men har set sig nødsaget til at lave 

følgende ændringer: 

• Medlemsbladet i juni bliver reduceret til 52 sider. 

• Aktivitetskalenderen (Landet Rundt) udgår i juninummeret, 

men bibeholdes i de øvrige numre. 

• Ændring af bladets papirkvalitet (lavere gramvægt) 

fra juni og frem. 

• Kontingentopkrævning for 2005 lægges ind i 

bladet i december. 

• Medlemsbladet leveres fremover fredag og 

lørdag af Post Danmark. 

Hvilken betydning får det 

for mig som læser? 

Da medlemsbladet i juni kun bliver på 52 sider, har 

vi valgt at ændre indholdet til primært at handle 

om egenomsorg. Det vil sige, at nogle af de faste 

elementer udgår. Dog vil madsiderne bibeholdes, 

men i en forkortet udgave. 

Aktivitetskalenderen udgår altså i juni-bladet, og du 

skal derfor være opmærksom på, at aktiviteter for 

sommeren fi ndes i dette nummer. Aktivitetskalenderen 

er dog tilbage i augustbladet. 

Post Danmark har også ændret procedurer ved - 

rørende adresseændring, hvilket betyder, at du – 

såfremt du ikke melder adresseændring til Diabetesforeningen 

– ikke modtager bladet. Derfor er det 

meget vigtigt, at du ringer til Diabetesforeningen, 

hvis du fl ytter. 

Medlemsbladet vil fremover kun blive omdelt fredag/ 

lørdag, og du skal derfor være opmærksom på, at 

bladet ikke "forsvinder" i eventuel reklamepost. 

Husk at melde fl ytning! 

Husk altid at melde adresseændring til Diabetes foreningen, hvis du vil være 

sikker på at få leveret medlemsbladet på den nye adresse. 


Honeymoon hele livet 

Der er store forventninger til tarmhormonet GLP-1 og dets virkning på diabetes. Forskerne 

bag et projekt støttet af Diabetesforeningen håber, at nyopdaget diabetes i fremtiden kan 

behandles ved hjælp af medicin baseret på GLP-1. 

Tekst / Tomas Kruse, journalist 

Honeymoon er den populære 

betegnelse for en type 1 diabetikers 

første tid med diabetes, 

hvor kroppen stadig producerer 

en del af den nødvendige insulin 

i en periode. Herefter aftager 

effekten for til sidst helt at 

forsvinde. 

Årsagen til, at diabetens fulde 

effekt på denne måde udskydes 

på lånt tid, er et tarmhormon 

kaldet Glukagon Lignende 

Peptid (GLP-1). Det frigives fra 

tyndtarmen, når man spiser og 

drikker, og hjælper bugspytkirtlen 

med at frigive insulin. 

Studier på dyr har desuden vist, 

at GLP-1 kan få betaceller til at 

dele sig til nye insulinproducerende 

celler. 

– Vi vil kigge på GLP-1 og andre 

tarmhormoners indflydelse, 

ikke kun på betacellerne, men 

også på bugspytkirtlens alfa- og 

deltaceller m.m. Vi vil have det 

fuldstændige overblik over det, 

der kaldes den entero-insulinære 

akse, fortæller projektansøgeren, 

professor, overlæge, dr.med. 

Henrik Bindesbøl Mortensen, 

Amtssygehuset Glostrup. 

Vil finde skæringsdatoen 

Forsøget, der netop er blevet 

antaget som ph.d.-projekt 

ved Københavns Universitet 

og ledes af reservelæge Sven 

Pörksen, bliver udført i samarbejde 

mellem børneafdelingerne 

i Glostrup, Odense og 

Kolding. Deltagerne i forsøget er 

fortrinsvis børn og unge under 

18 år, fordi deres diabetesdebut 

er mere aggressiv og deres 

honeymoon-periode kortere end 

voksnes. 

– Når børnene kommer ind, 

har de formentlig kun 15-20 % 

af deres betaceller i behold, 

men tidligere studier har vist, at 

GLP-1 en måned efter diabetesdebut 

har en positiv effekt på 

betacellernes evne til afgive 

insulin, hvilket tyder på, at de 

forsat fungerer normalt, fortæller 

Henrik B. Mortensen. 

Da forsøget blev gentaget efter 

henholdsvis seks måneder og et 

forskning 

år, viste studierne, at GLP-1 ikke 

længere kunne hjælpe betacellerne 

i deres kamp mod immunsystemets 

angreb. De nye forsøg 

vil derfor også måle effekten 

efter tre måneder, for forskerne 

håber, at de kan finde frem til, 

præcis hvornår effekten af GLP- 

1 begynder at aftage. 

– Vi vil finde skæringstidspunktet, 

så vi kan bestemme, 

præcis inden for hvilken periode 

det bedst kan betale sig at 

støtte betacellerne, så man går 

til modangreb på diabeten. Det 

er jo helt oplagt, at det næste 

studie er et interventionsprojekt, 

hvor man tilfører tarmhormonet 

GLP-1 som en del af et medicinpræparat, 

konstaterer Henrik B. 

Mortensen. 

Et sådant "betacelle stimulerende 

princip" – hidtil kun kendt 

fra dyremodeller – vil være helt 

nyt inden for type 1 diabetes. 

Her har man tidligere kun forsøgt 

at bremse sygdomsudviklingen, 

fx ved at hæmme immunforsvaret 

ved behandling med antioxidanter 

og betacelle-hvile. 

Håber på revolution 

Hvis resultaterne af forsøgene 

med at stimulere betacellerne 

hos de nyopdagede type 1 

diabetikere går, som forskerne 

håber, kan det i sidste ende 

resultere i, at de nyopdagede 

diabetikere kan fastholdes i en 

permanent honeymoon-tilstand 

måske resten af livet. 

Der er ingen kendte bivirkninger 

ved GLP-1, men man ved endnu 

ikke noget om fx langtidseffekten 

af daglige doser af stoffet. Før 

der kan laves forsøg med en 

livsvarig behandling på mennesker, 

er forskerne derfor nødt til 

at lære mere om GLP-1 og dets 

virkning på menneskekroppen 

gennem laboratorie- og dyreforsøg. 

– Hvis det går, som vi håber, vil 

det gøre det meget nemmere 

at kontrollere udviklingen af 

diabeten og nemmere at styre 

langtidsblodsukkeret HbA1c, 

hvilket er et stort problem for 

mange i dag. Man kan også 

forestille sig, at man vil kunne 

behandle personer i risiko for at 

Henrik B. Mortensen: 

– Hvis det går, som vi 

håber, vil det gøre det 

meget nemmere at 

kontrollere udviklingen 

af diabeten og nemmere 

at styre langtidsblodsukkeret. 

udvikle diabetes forebyggende, 

fortæller Henrik B. Mortensen. 

Det er ikke kun i behandlingen af 

de nyopdagede type 1 diabetikere, 

man håber på et gennembrud 

med GLP-1. Faktisk er man 

meget længere fremme med 

medicin til type 2 diabetikere, 

der får forbedret betacelle-funktionen 

med stoffet, samtidig med 

at appetitten nedsættes. 

Honeymoon (oversat: bryllupsrejse) er en betegnelse, der 

bruges, når en nyopdaget type 1 diabetiker har været i insulinbehandling 

et stykke tid, og de overlevende betaceller starter 

med at producere insulin igen. 

Type 1 diabetikeren kan i honeymoon-perioden – med en typisk 

varighed på 6-12 mdr. – reducere insulindosis eller helt stoppe 

med at tage insulin. I fagsprog kaldes dette fænomen også 

remissionsfasen, og er forskningsmæssigt meget interessant, 

da man måske kan finde og hjælpe personer i højrisiko for at 

udvikle diabetes – før de får diabetes. Måske kan man også 

hjælpe børn med nyopdaget diabetes til at have en længere 

honeymoon-periode. 


Fakta 

Et egentligt lægemiddel til type 2 

diabetikere ligger formentlig kun 

omkring tre år ude i fremtiden, 

mens udsigterne for de nyopdagede 

type 1 diabetikere er noget 

mere langsigtede. 

– Vi har lang vej endnu, men nu 

begynder nogle af brikkerne i 

puslespillet at passe sammen, 

konstaterer Henrik B. Mortensen

Dækning af 

merudgifter efter § 84 

– gælder det også for diabetikere? 

Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver i Diabetesforeningen 

Foto / Danske Foto 

Muligheden for, at handicappede 

og kronisk syge kan få 

dækket nødvendige merudgifter 

blev pr. 1. januar 2003 ændret 

samtidig med de nye regler om 

førtidspension. Målgruppen blev 

udvidet, hvilket betyder, at fl ere 

nu kan få denne hjælp. 

Men det er stadig usikkert, om 

diabetikere er omfattet af den 

nye § 84 i Lov om social service, 

da kommunerne forvalter bestem - 

melsen meget forskelligt. De 

første afgørelser fra Sociale 

Nævn har desværre ikke afklaret 

usikkerheden, for ét nævn har 

sagt ja, et andet nej. 

I det følgende kan du bl.a. 

læse om betingelserne for 

– og hvordan man beregner 

– ydelsen. Desuden omtales de 

to anke-afgørelser. 

Hvad er merudgifter? 

Du kan regne udgifter, der er en 

direkte og nødvendig følge af din 

kroniske lidelse/handicap, med. 

Det vil sige udgifter, som raske 

personer ikke har. Det er en god 

idé at sammenligne med andre 

på samme alder og i samme 

livssituation for at få styr på, 

hvad merudgifter er. 

For diabetikere drejer det sig 

typisk om udgifter til: 

• diætkost 

• medicin 

• fodterapeut 

• transport til behandling 

• dyrere forsikring 

• eventuel dyrere transport til job 

og i fritiden 

• udgifter ved fornyelse af kørekort. 

Beregning af tilskud 

Hvis dine merudgifter overstiger 

500 kr. pr. måned, udbetales et 

tilskud på 1.500 kr. pr. måned. 

1.500 kr. er mindstebeløbet. 

Tilskuddet øges derefter med 

500 kr. hver gang dine sandsynliggjorte 

merudgifter stiger med 

500 kr. om måneden. Tilskuddet 

er skattefrit og ydes uafhængigt 

af din økonomi. Du skal lave et 

overslag over, hvilke behov og 

udgifter du efter al sandsynlighed 

vil få det kommende år. 

Både enkeltudgifter og løbende 

lov & ret 

udgifter tages med. Udgifterne 

skal altså vurderes for et helt år, 

derefter regnes det månedlige 

gennemsnit ud. Det er en god 

idé at søge socialforvaltningen 

skriftligt og lægge et overslag 

over merudgifter ved ansøgningen. 

Funktionsevne 

Din funktionsevne skal være 

nedsat, hvis du skal have hjælp 

efter § 84. For at vurdere din 

funktionsevne skal kommunen 

bruge en helt bestemt metode, 

den såkaldte funktionsevnemetode. 

Metoden er baseret på 

et samtaleskema med en lang 

række spørgsmål. Der er ingen 

facitliste, når det drejer sig om 

funktionsevne – socialforvaltningen 

vurderer og foretager 

et skøn. Du kan læse mere om 

funktionsevnemetoden på 

www.funktionsevne.dk. 

Vurdering af funktionsevne 

Socialministeriet defi nerer 

funktionsevne sådan: "Med 

varigt nedsat funktionsevne 

forstås en langvarig lidelse, hvis 

konsekvenser for den enkelte 

er af indgribende karakter i 

den daglige tilværelse og som 

medfører, at der må sættes ind 

med betydelige hjælpeforanstaltninger". 

Hjælpeforanstaltninger defi neres 

som hjælpemidler, hjemmehjælp, 

hjemmepleje o.a. Men det kan 


Fakta 

Dækning af nødvendige merudgifter kaldes også handicapkompenserende 

ydelse eller bare hjælp efter § 84. Hensigten med 

ydelsen er at medvirke til, at et menneske med varigt nedsat 

funktionsevne kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede 

på samme alder og i samme livssituation. Personkredsen 

for Lov om social service er voksne mellem 18 og 65 år. 

Du kan søge uanset, om du er under uddannelse, har arbejde 

eller er på efterløn. Pensionister med pension efter de nye regler 

fra januar 2003 kan også søge – de har ikke andre muligheder 

for at søge om tillæg til pensionen. 

De eneste, der ikke kan søge, er folke- og førtidspensionister efter 

de gamle regler. Denne gruppe skal stadig søge om helbredstillæg 

og/eller personligt tillæg. 

Du kan få hjælp efter § 84, hvis: 

• du har en varigt nedsat funk tionsevne 

• dine merudgifter er over 6.000 kr. årligt 

• merudgifterne ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller 

andre bestemmelser i Lov om social service. 

også være hjælp, der udføres af 

en ægtefælle eller andre. 

For at afgøre om diabetikere 

opfylder de øvrige betingelser 

i § 84, skal det vurderes, om 

diabetes griber afgørende ind 

i tilværelsen. Mange velregulerede 

diabetikere vil formentlig 

mene, at de kan leve et liv 

som alle andre, når bare de er 

opmærksomme på samspillet 

mellem mad, aktivitet, blodsukker 

og medicin. Men Folke- 

tingets Ombudsmand har 

tidligere udtalt, at vurderingen 

af et handicap skal foretages 

uafhængigt af den løbende eller 

varige behandling, personen 

får. Lægges den opfattelse til 

grund ved vurdering af diabetikeres 

funktionsevne, skal det 

altså vurderes, hvordan diabetikeren 

ville fungere uden insulin 

og uden kontrol af blodsukker; 

bruges den tolkning er der ingen 

tvivl om, at diabetes har indgribende 

karakter. 

>>


Anke-afgørelser 

Der er eksempler på fuldtidsarbejdende 

diabetikere, der har 

fået bevilget den handicapkompenserende 

ydelse. Men også 

eksempler på afslag til pensionister 

med ny førtidspension på 

grund af senkomplikationer. 

Det uafklarede spørgsmål om 

diabetikeres muligheder for 

hjælp efter § 84 understreges af 

to nye indbyrdes modstridende 

ankeafgørelser – fra to forskellige 

sociale nævn. 

Ja – diabetikere kan få 

hjælp efter § 84 

I denne sag vurderede kommunen, 

at en 64-årig mand med 

insulinkrævende diabetes og 

hjerteproblemer/forkalkning ikke 

var omfattet af målgruppen, der 

kan få hjælp efter § 84 – uanset 

kommunen medgav, at medicin 

og diætkost er livsvigtig for 

ansøgeren. 


Det Sociale Nævn mente det 

modsatte. Nævnet fandt på 

linie med Folketingets Ombudsmand, 

at funktionsevnen skulle 

vurderes uafhængigt af den 

løbende/varige behandling. 

Nævnet slog fast, at uden medicinsk 

behandling ville diabetikeren 

have en lidelse, som 

er meget indgribende, idet en 

sådan situationen ville være livstruende. 

Nævnet tog ikke stilling 

til, om ansøgeren også var 

omfattet af § 84 for så vidt angår 

hjertelidelsen. Nævnet sendte 

sagen tilbage til ny behandling. 

Nej – diabetikere kan ikke 

få hjælp efter § 84 

I denne sag gav Det Sociale 

Nævn en kommune medhold i 

afslag på hjælp efter § 84 til en 

diabetiker. 

Ansøgeren var en ung studerende 

kvinde med velreguleret 

diabetes og uden følgesyg- 

Ankesag: 

Familie får medhold i klage 

Et socialt nævn har afgjort en 

klagesag om tabt arbejdsfortjeneste 

efter Servicelovens § 29 

til fordel for familien. Nævnet 

gav familien medhold i, at de 

har ret til kompensation for tabt 

arbejdsfortjeneste i forbindelse 

med sønnens sygdom. 

Kommunen havde afslået at 

yde kompensation, når den 3årige 

dreng var syg af fx influenza. 

Kommunen begrundede 

sin afgørelse med, at hjælp 

efter § 29 er betinget af, at der 

er tale om en langvarig eller 

kronisk lidelse, hvad influenza, 

forkølelse og børnesygdomme 

ikke er. 

Kommunens afgørelse blev 

klaget til Det Sociale Nævn. 

I klageskrivelsen fremførte 

Diabetesforeningen, at et 

febersygt diabetesbarn skal 

observeres nøje af en person, 

der dels kender til diabetes og 

barnets reaktioner på højt/lavt 

lov & ret 

domme. Det Sociale Nævn fandt 

ikke, at sukkersygen medførte, 

at ansøger opfyldte betingelsen 

om, at der må sættes ind med 

betydelige hjælpeforanstaltninger 

for at opnå en tilnærmelsesvis 

normal tilværelse. 

Mens vi venter 

De to afgørelser er begge sendt 

videre til Den Sociale Ankestyrelse. 

Ankestyrelsen behandler 

sager, der har enten principiel 

betydning eller generel betydning. 

Med generel betydning 

menes fx afgørelser, der viser 

væsentlige forskelle i praksis 

rundt om i landet. Det er netop 

tilfældet med diabetikere og 

hjælp efter § 84. Så nu er det op 

til Ankestyrelsen at fastlægge en 

praksis. 

Indtil da kan vi kun opfordre 

diabetikere til at søge kommunen 

om hjælp efter § 84 – og klage, 

hvis kommunen afslår hjælpen 

blodsukker, dels er i stand 

til at handle i en akut situation. 

Diabetesbarnets behov 

adskiller sig – selv ved en banal 

forkølelse – fra andre børns 

behov, hvilket er en direkte 

følge af diabetes. 

Det Sociale Nævn fandt, at det 

er det mest hensigtsmæssige, 

at barnet passes i hjemmet i 

sådanne tilfælde, og omgjorde 

derfor kommunens afgørelse.

Tlf. 6312 1416 

e-mail: mail@diafonen.dk 

Birgitte og Carl, begge diabetikere 

gennem mange år, 

bruger en del af deres fritid 

på at arbejde i svarpanelet i 

Diafonen. Her fortæller de to 

erfarne diabetikere lidt om 

baggrunden for tilbuddet og 

giver eksempler på, hvordan en 

"Diafonvagt" kan forløbe. 

En brevkasse har været fast 

inventar i medlemsbladet i 

mange år, og i november 2002 

blev denne service suppleret 

med muligheden for at få råd og 

vejledning fra diabetikere, der 

ud fra egne erfaringer svarer på 

spørgsmål og/eller tager en snak 

om livet med diabetes. 

"Diafonpanelet" består p.t. af 10 

diabetikere spredt ud over hele 

landet (indtil videre dog ikke 

på Bornholm). Vi stiller vore 

erfaringer til rådighed for alle, 

der har lyst til at få en snak og 

måske et råd fra en "lidelsesfælle". 

Pårørende til diabetikere 

er også meget velkomne til at 

kontakte os. 

Hvad kan vi så hjælpe med? 

Først og fremmest er det 

vigtigt at understrege, at vi 

ikke er behandlere, men at vi 

øser af egne erfaringer og en 


Diafonen 

– spørg om diabetes 

emne 

Fremover vil vi give nogle eksempler på de emner og spørgsmål, som 

svarpanelet præsenteres for i Diafonen. I augustnummeret vender vi 

desuden tilbage med spørgsmål og svar fra læge, diætist, socialrådgiver 

og jurist. 

På arbejde i Diafonen 

forholdsvis ajourført viden om 

sygdomsforløb, komplikationer 

og behandling. Får vi decideret 

faglige spørgsmål, råder vi altid 

til at opsøge en professionel 

behandler. Ofte hjælper vi med 

at formulere en huskeseddel til 

konsultationen. 

Vores force er en almindelig 

snak om hverdagslivet med 

diabetes – eller livet med en 

diabetiker. At vi så også selv har 

udbytte af samtalerne, er ingen 

hemmelighed. 

Hvad er det, man gerne vil drøfte 

med os? 

Blodsukkerniveauer. Svingende 

blodsukre. Følinger. Kost til hverdag 

og fest. Insulin og alkohol. 

Insulindosering og motion. Øjenforandringer. 

Impotens. Samlivsproblemer. 

Fodpleje og sårbehandling. 

Rejser i udlandet. Diabetesskoler 

og anden undervisning. 

Og meget mere. 

Hvem er det, der ringer? 

• Alle aldersklasser – dog med 

hovedvægt på gruppen fra 40 

til over 90 år. 

• Nyopdagede type 2 diabetikere, 

der gerne vil have mere 

kendskab til sygdommen. 

• "Gamle" type 1´ere, der gerne 

vil snakke med en anden er - 

faren diabetiker. 

• Enlige uden familie eller venner 

til at drøfte spørgsmålene med. 

Birgitte fortæller lidt fra en 

"Diafonvagt": 

Forleden ringede jeg til de 

diabetikere, der havde stillet 

spørgsmål til Diafonen i løbet 

af dagen. Jeg havde nemlig 

"Diafonvagt". 

Den første jeg snakkede med, 

havde et stort ønske om at blive 

sygeplejerske og spurgte, om 

der var noget til hinder for det, 

når hun nu havde diabetes? 

Diabetesforeningens jurist havde 

allerede fortalt hende, at der ikke 

var noget i vejen for det, men 

jeg ringede til hende, fordi jeg 

selv er sygeplejerske og type 1 

diabetiker. 

Vi fi k en god lang snak om, 

hvad der kan blive et problem 

i uddannelsen og som færdig 

sygeplejerske, fx muligheden for 

at kunne få sine pauser i en travl 

hverdag på en hospitalsafdeling. 

Jeg fortalte hende, der vil være tidspunkter, hvor 

man bliver nødt til udskyde sin pause, men med 

4 gangs insulinbehandling kan man godt skubbe 

sine insulin/måltidstidspunkter plus/minus 1 time 

uden de store målelige udsving. Desuden sker 

det jo ikke hver dag. Det opfattes oftest som ok 

af kollegerne – især hvis man så selv er fl eksibel 

og hjælper dem på andre tidspunkter. 

Jeg havde også en samtale med en mand, som 

lige havde fået konstateret type 2 diabetes hos 

sin egen læge. Han var ked af det og kunne 

ikke rigtig forstå, at han havde diabetes, for han 

mærkede ingenting, og han syntes, at der var så 

meget, han skulle gøre nu, eller rettere: Der var 

så meget, han ikke måtte gøre. 

Vi snakkede om de frustrationer, man kan føle, 

når man lige har fået diagnosen. Man skal til 

at ændre sin opfattelse af sig selv, og alt bliver 

pludselig så alvorligt. Da jeg selv fi k konstateret 

diabetes, tænkte jeg også: Nu må jeg ikke det, 

og nu må jeg ikke det. Men efter en tid blev det 

til: Nu må jeg det, og nu må jeg det! Mit livssyn 

ændrede sig fra negativt til positivt. 

Det forsøgte jeg at give videre til spørgeren 

Både Birgitte og Carl vil gerne opfordre endnu 

fl ere til at bruge Diafonen: 

Der er absolut ingen grund til ikke at benytte 

dette tilbud fra Diabetesforeningen, og vi 

ser frem til at snakke med dig om dit liv med 

diabetes. 

På genhør!

Breve fra læserne 

Blodsukkermåling 

i Guatemala 

I januar 2004 var jeg 3 uger på 

sprogskole i Guatemala med 

min 44 år gamle sukkersyge. 

Skolen lå i et landdistrikt med en 

ludfattig landbefolkning, hvor vi 

som sprogskolestuderende blev 

bespist i familierne med tortillaer, 

bønner, pandekager, kogte 

bananer, tynd te eller kaffe. 

Sukkersygen holdt jeg styr på 

ved hjælp af mit blodsukkermålingsapparat. 

Sådan et kendte 

de kun fra hospitalet, der lå 2 

timers kørsel fra skolen. 

De undrede sig over, at jeg 

stadig var i live efter 44 år med 

sukkersyge – folk med sukkersyge 

i Guatemala lever ikke så 

længe. Og de undrede sig over, 

at jeg gik rundt og så rask ud, og 

oven i købet hverken var deprimeret 

eller træt. 

Jeg måtte efter deres mening 

være ustyrligt rig, når jeg havde 

sådan et blodsukkermålingsapparat. 

Prisen på apparatet 

svarede til 3 dagslønninger for 

en kaffeplukker i Guatemala. 

Men de kunne godt se fidusen. 

For med apparatet kunne jeg 

altid måle dette mystiske, men 

betydningsfulde blodsukker, og 

øjensynlig hjalp målingerne mig 

til at finde ud af, hvor mange 

tortillaer eller pandekager jeg 

skulle vælge at spise. 

Det demonstrerede jeg ved en 

formiddag at hive apparatet 

frem i skolens køkken. Måleresultatet 

var 14,4 mmol, og på 

mit primitive spansk forklarede 

jeg, at det var højt, og at det var 

fordi jeg samme dags morgen 

havde spist 3 pandekager til 

morgenmad i stedet for 2. Derfor 

ville jeg ikke spise af de ananasskiver, 

der udgjorde formiddagsbespisningen. 

Dagen efter kom skolens 

køkkendame og spurgte, om 

jeg ikke ville måle blodsukkeret 

på hendes gamle mor (50 år), 

som lå med et brækket ben 

derhjemme. Hun var bange for, 

at hun havde fået sukkersyge, 

for hun var deprimeret og spiste 

"ingenting". 

Hun havde ikke været på hospitalet 

og fået målt blodsukker i 

2 år. Jeg besøgte moren, som 

ganske rigtigt lå og så trist ud i 

sin seng. Frem med apparatet, 

frem med forklaringerne om, 

hvad en måling kunne bruges til, 

prik i min egen finger for at vise, 

hvordan det foregik. 

Prik i en gammel mayafinger 

– måling 8,4 mmol. Ligesom 

ikke nok til at stille diagnosen 

"sukkersyge". Specielt ikke 

læserbreve 

taget i betragtning, at hun til 

morgen havde spist en større 

stak tortillas og drukket te med 

masser af sukker i. Det var 

køkkendamen glad for at høre, 

for ellers skulle familien jo til at 

bekoste penge på en sukkersyge 

oven i det brækkede ben. Hun 

var dybt taknemmelig for min 

assistance. 

Efter min mening er der brug for 

"1st aid" (førstehjælp) i Guatemala 

og andre u-lande, og jeg 

tror, vi kunne bruge erfaringerne 

i det danske behandlingssystem, 

hvor lægerne taler med patienterne 

og ikke bare til dem. 

Lars Messell 

lokomohinken@hotmail.com 

Pas godt på dig selv 

– og dine fødder 

Jeg er en 70-årig, overvægtig 

diabetiker (insulin), der har mistet 

venstre ben 10 cm under 

knæet i januar 2003. Jeg kan 

gå lidt med min protese, og jeg 

kører på en trehjulet knallert. Jeg 

er naturligvis ikke så hurtig, som 

mange andre, men jeg har stadig 

mit gå-på-mod og mit gode 

humør – det kan ingen tage fra 

mig. 

Jeg har haft en oplevelse, som 

jeg gerne vil dele med bladets 

læsere. 

Indtil 2. januar i år brugte jeg 58 

streger insulin om morgenen og 

38 streger om aftenen. Det er ret 

meget, men det kneb alligevel at 

holde sukkermålingerne under 

9,0, og det er jo ikke så godt. 

Min kone, der også godt kan 

undvære nogle kilo, foreslog så, 

at vi skulle på skrump. 

Som sagt så gjort. Vi fik fat i 

diverse opskrifter, der lyder på 

800-1000 kcal pr. dag. Om det 

virker? Ja, over al forventning. 

Jeg måtte straks sætte mængden 

af insulin ned. De 58 streger blev 

til 54, 52, 50… 36, og de 38 om 

aftenen er nu nede på 22 og skal 

måske længere ned, men ikke 

nok med det: Nu har jeg besvær 

med at holde sukkerprøverne 

over 5,0. Jeg har endog været 

nede på 2,8, og det er, som 

I sikkert ved, ikke rart. Jeg 

har ikke været bevidstløs, 

men nogle gevaldige svede- 

og hjertebanketure har jeg 

oplevet. Jeg har lige været til 

kontrol i dag. Langtidsblodsukkeret 

var 7,5 og kolesterol 

3,2 – fint ikke? 

Og så er der endnu en god 

ting at nævne. Vores fedtfattige 

mad er velsmagende. 

Min kone er blevet enorm 

god til at bruge krydderier, 

og mængdemæssig er det 

næsten ikke muligt at spise 

så stor en mængde – så 

kære medpatienter: På med 

vanten, det betaler sig. 

Foreløbig ryger (ingen af os 

ryger) der et kilo hver uge, 

så jeg glæder mig til jul allerede 

nu. Mit mål er under 80 

kg og nyt tøj. 

Et lille PS: Pas godt på dine 

fødder. Du har kun to, og det 

er altså meget besværligt at 

mangle en. Den jeg mangler 

startede med en vable, der 

ikke ville hele. Det endte 

med koldbrand, protese, 

rullestol og trehjulet knallert. 

Altså uanset hvor lille et sår, 

så vær på vagt og søg læge. 

Venlig hilsen 

Holger Sørensen 

Ribe 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indlæg. 


Intensiv 

behandling 

forebygger komplikationer 

Steno-2 studiet viser, at type 2 

diabetikeres risiko for komplikationer 

kan reduceres med helt 

op til 50 % ved hjælp af intensiv 

medicinsk behandling og undervisning 

i livsstilsændring. 

Tekst / Peter Gæde, læge, Steno Diabetes Center 

Foto / iStock 

Mange undersøgelser har koncentreret 

sig om at finde særlige 

kendetegn – eller såkaldte risikofaktorer 

– hos de patienter, 

der udvikler forskellige former 

for komplikationer. Ét er imidlertid 

at finde særlige kendetegn 

hos patienter, der senere med 

stor sandsynlighed vil udvikle 

komplikationer. Noget andet 

er at kunne dokumentere, at 

det rent faktisk også gavner at 

behandle disse risikofaktorer. 

Steno-2 studiet, der blev påbegyndt 

i 1993, bekræfter, at det er 

tilfældet. 

Hovedformålet med undersøgelsen 

var at undersøge, 

hvorvidt en samtidig, intensiveret 

behandling af mange af 

de forskellige risikofaktorer ved 

type 2 diabetes var mulig – samt 

hvilken effekt en sådan mangfoldig 

behandling ville have på 

graden af komplikationer. 

Patienterne blev ved lodtrækning 

inddelt i to grupper. 80 patienter i 

standardgruppen skulle primært 


behandles hos deres praktiserende 

læge efter de til enhver 

tid gældende retningslinier for 

diabetesbehandling i Danmark. 

De øvrige 80 patienter i den 

intensivt behandlede gruppe 

skulle følges ved Steno Diabetes 

Center i Gentofte, hvor et særligt 

behandlerteam (bestående af 

en læge, en sygeplejerske og en 

diætist) fulgte og behandlede 

patienterne efter strammere 

behandlingsmål end generelt 

anbefalet. De strammere 

behandlingsmål gjaldt både 

livsstilsbehandling og den medicinske 

behandling. 

Kost, motion og medicin 

Med hensyn til kosten blev 

der i den intensivt behandlede 

gruppe fokuseret på et højt 

indtag af umættede fedtsyrer 

og på at øge det daglige indtag 

af grønsager og fisk. Undervisningen 

foregik både individuelt 

og i gruppe. Det var også et 

mål at få alle rygere til at kvitte 

tobakken, og derfor var alle i 

teamet uddannede rygestop- 

type 2 diabetes 

instruktører. Der blev afholdt 

flere rygestopkurser i forløbet, 

hvor både patienter og rygende 

ægtefæller var velkomne. Patienterne 

blev desuden opfordret til 

at motionere en halv time daglig. 

Motionsformen var op til den 

enkelte og kunne være gåture, 

svømning, cykling og lignende. 

Ved den medicinske behandling 

blev indsatsen koncentreret 

om behandling af det forhøjede 

blodsukker, blodtryk, forstyrrelser 

i fedtstofskiftet samt æggehvidestof 

i urinen. Desuden blev 

der givet diverse forebyggende 

medicinske behandlinger, bl.a. 

med børnemagnyl. 

Samtidig indsats 

på flere fronter 

Hvad blev der så opnået med 

den intensive behandling? For 

det første viste det sig, at det 

faktisk var muligt at behandle 

mange forskellige risikofaktorer 

på samme tid. Patienterne i den 

intensivt behandlede gruppe 

spiste sundere med mindre fedt 

og mere fisk end patienterne i 

den anden gruppe. Derimod var der ikke forskel 

i antallet af rygere og i motionsvaner efter 8 års 

opfølgning. Blodsukkeret, blodtrykket, blodfedtstofferne 

og æggehvidestofudskillelsen i 

urinen var også bedre i den intensivt behandlede 

gruppe. 

Før Steno-2 undersøgelsen var det ikke entydigt 

bevist, at man kunne forebygge udviklingen 

af hjerte-karsygdom hos patienter med type 2 

diabetes, og man vidste heller ikke, hvor effektiv 

en behandling mod mange forskellige risikofaktorer 

ville være. 

Det overordnede resultat efter 8 år viste, at det 

var muligt at halvere forekomsten af hjertekarsygdom 

hos de patienter, der fik den intensive 

behandling. Halveringen gjaldt både blodpropper 

i hjerne og hjerte, slagtilfælde, men også behov 

for bypass-operationer i hjertet og karkirurgiske 

operationer i benene. Ligeledes bekræftede 

undersøgelsen, at den intensive behandling kan 

halvere forekomsten af diabetisk nyresygdom, 

øjensygdom og nervebetændelse. 

Resultaterne fra Steno-2 undersøgelsen blev 

sidste år offentliggjort i New England Journal of 

Medicine, og behandlingsmetoderne har allerede 

fået stor indflydelse på behandlingen af type 2 

diabetes i store dele af verden

Rejs sikkert 

med diabetes 

Tekst / Louise Vejs-Petersen, jurist i Diabetesforeningen 

Foto / iStock 

Inden afrejse bør man altid sikre sig, at de forsikringsmæssige 

forhold er i orden. Rejser man på 

ferie inden for Europa samt landene omkring 

Middelhavet, er man som udgangspunkt dækket af 

den offentlige rejsesygesikring (det gule sygesikringsbevis). 

Dette gælder for rejser af maksimalt 1 

måneds varighed. 

Dækningen omfatter udgifter til akut sygdom 

opstået under rejsen samt udgifter til en kronisk 

sygdom, som man ikke på afrejsetidspunktet med 

rimelighed kunne forudsige. Som diabetiker skal 

man således være opmærksom på, at man kun 

er dækket for sygdommen, hvis man ikke har et 

forventet behandlingsbehov på afrejsetidspunktet. 

Europæiske Rejseforsikring, der administrerer den 

offentlige ordning, ser på, om man inden for de 

sidste to måneder har været hospitalsindlagt som 

følge af diabetes, eller om der har været væsentlige 

ændringer i medicineringen, fx fra tablet- til insulinbehandling. 

Man skal også være opmærksom på, at det er Europæiske 

Rejseforsikring, og ikke ens læge, der afgør, 

om der er et "forventet behandlingsbehov". Hvis 

der inden for de sidste 2 måneder har været enten 

hospitalsindlæggelse eller ændringer i medicinen, 

bør man derfor kontakte Europæiske Rejseforsikring 

med henblik på et forhåndstilsagn. 

rejseforsikring 

Er man ikke dækket af den offentlige rejsesygesikring, 

bør man altid sikre sig med en privat 

rejseforsikring – ellers risikerer man, at det bliver 

en særdeles dyr ferie. Private forsikringsselskaber 

vil ofte vurdere helbredstilstanden de seneste 6 

måneder. Undersøg derfor altid forsikringsmulighederne 

i god tid før ferien 

Diabetesforeningens pjece 

Rejs sikkert med diabetes 

giver gode råd om at rejse 

med diabetes. Pjecen kan 

bestilles på www.diabetes.dk 

eller ved henvendelse på tlf. 

6612 9006. Prisen er henholdsvis 

15 kr. for medlemmer 

og 30 kr. for ikke-medlemmer. 

Begge priser er eksklusiv 

forsend elsesgebyr. 

Europæiske Rejseforsikring A/S 

Frederiksberg Allé 3, 1790 København V, 

tlf. 3325 2525, e-mail: info@europaeiske.dk 

kort & godt 

Socialguide 2004 

En ny, opdateret udgave af 

Diabetesforeningen Social-Socialguide 

udkommer i begyndelsen 

af april måned. 

Formålet med guiden er 

at give en oversigt over 

regler og muligheder i 

den sociale lovgivning. 

Guiden er delt op i fi re 

hoved områder: Børn, 

voksne og pensionister med pension efter 

henholdsvis de gamle regler og de nye regler. 

Kun hovedtrækkene i de forskellige bestemmelser 

er taget med. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse 

til Diabetesforeningens socialrådgiver på tlf. 

6612 9006. Du kan også læse hele Socialguiden 

på www.diabetes.dk i løbet af april 

måned. 

Ane Sofie Andersens 

Mindelegat 

Pr. 15. januar 2004 er der uddelt 7.000 kr. 

til 4 legatansøgere. 4 har modtaget afslag. 

Uddeling 

fra Den Sociale Fond 

Der er pr. 31. december 2003 uddelt 55.000 kr. 

fra Den Sociale Fond. 

21 har modtaget en bevilling, og 31 har fået 

afslag. 


motivationsgrupper 

Motivationsgrupper 

for type 2 diabetikere 

– et tilbud om at ændre og fastholde en sund 

livsstil sammen med andre 

En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 

diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen 

i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at 

motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om 

egenomsorg og egenkontrol. 

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler 

deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og 

spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en 

pårørende med. 

Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker 

eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 

timers kursus. Instruktørerne får ikke løn. 

Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at ind sende 

kuponen eller via Diabetesforeningens hjemme side på 

www.diabetes.dk. 

Tilmelding 

■ Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe 

Fødselsdato: ____________________ Type 2 diabetes konstateret år: _____ 

Navn: ______________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ 

Postnr.: _________________________ By: ______________________________ 

Kommune: _____________________ Amt: _____________________________ 

Tlf.: ____________________________ E-mail: ___________________________ 

Træffes bedst i tidsrummet: ___________________________________________ 

Jeg (sæt kryds): 

■ er tabletbehandlet ■ er diætbehandlet ■ er insulinbehandlet 

■ kan deltage om aftenen ■ kan deltage om dagen ■ har været på diabetesskole 

■ er også interesseret i at blive instruktør 

Navn på pårørende, der evt. deltager: __________________________________ 

I efteråret 2004 tilbydes Motivationsgrupper i: 

• Nordjyllands Amt 

• Viborg Amt 

• Ringkøbing Amt 

• Ribe Amt 

• Sønderjyllands Amt 

• Vestsjællands Amt 

• Storstrøms Amt 

• Frederiksborg Amt 

• Roskilde Amt 

• Odense By 

• København 

Kuponen sendes til 

DIABETESFORENINGEN 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

mrk. Motivationsgrupper

Doseringsæske 

med alarm 

Hvis man hver dag – og fl ere gange dagligt – er nødt 

til at tage forskellige tabletter, kan det sommetider 

knibe med at huske at få taget dem til tiden. Til dem, 

der kan genkende dette, kunne en medicin-doseringsæske 

med alarm måske være en god mulighed, 

da den giver besked, når man skal tage tabletterne 

– enten med biblyd, blink eller stemme. 

Alarmen indstilles en gang for alle, og kun ved 

ændring i medicintidspunkterne skal den genindstilles. 

Yderligere oplysninger hos HeFe – expanded 

products, tlf. 3253 1200. 

Retningslinier 

for brug af pumper 

En arbejdsgruppe under Dansk Endokrinologisk 

Selskab (DES) har udarbejdet retningslinier for 

brug af insulinpumper i Danmark. Retningslinierne 

er sendt til høring hos DES og andre faglige 

instanser, og når høringerne er ovre, bringer vi 

mere i medlemsbladet. 

Læs også om brug af insulinpumper og pumpebehandling 

i Diabetes 3, juni 2003. 


kort & godt emne 

Mad og motion 

Madens sammensætning og den daglige motion har 

stor betydning for at leve et godt liv med diabetes. 

På Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved 

Vejle kan du få ny inspiration ved at deltage i et 

internatkursus, der bl.a. byder på: 

spændende mad motion sygdomslære 

egenomsorg socialt samvær 

Kurset løber fra mandag den 10. maj til fredag den 

14. maj 2004 og koster 2.500 kr. I prisen indgår overnatning, 

undervisning, forplejning og materialer. 

Ring til skolen for Gastronomi, Musik & Design 

(tidligere Vinding Husholdningsskole), tlf. 7585 8012 

og hør nærmere om kurset og få tilsendt program. 

Ring og få råd 

Diætrådgivningen 


diætrådgivning: Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00. 

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk 

Socialrådgivningen 


socialrådgiver: Tlf. 6612 9006. 

Træffetid: Mandag til fredag fra kl. 9.00-12.00. 

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk

Alle er velkomne 

Arrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, er 

åbne for alle – uanset hvor i landet, man bor. 

www.diabetes.dk 

På de lokale sider på Diabetesforeningens hjemmeside 

fi nder du også arrangementer. Måske er der et arrangement 

i nærheden af dig, der ikke nåede at komme med i 

Aktivitetskalenderen. 

Foto-oversigt 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige amtsformænd 

præsenteres på bladets bagside med navn 

og foto. Derudover vil der være anført adresse, telefonnummer 

og evt. e-mailadresse på hver enkelt amtsformand, 

så det er muligt at kontakte den enkelte for oplysninger 

om aktiviteter i området. I Aktivitetskalenderen 

er amtsformanden nævnt ved navn med henvisning til 

bagsiden. 

Husk, at Aktivitetskalenderen udgår i 

juninummeret, men er tilbage til august. 

Læs også side 37. 

landet rundt 

Aktivitetskalender 

Københavns Amt Side 59 

Hovedstadskomité Side 60 

Bornholms Regionskommune Side 61 

Frederiksborg Amt Side 61 

Roskilde Amt Side 62 

Vestsjællands Amt Side 63 

Storstrøms Amt Side 64 

Fyns Amt Side 65 

Sønderjyllands Amt Side 66 

Ribe Amt Side 67 

Ringkøbing Amt Side 67 

Vejle Amt Side 68 

Århus Amt Side 69 

Viborg Amt Side 70 

Nordjyllands Amt Side 71 

københavns amt 

Hele landet 

Blodsukkermåling 

De fl este amts- og lokalkomitéer har 

blodsukkermåleapparater til udlån. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand 

for nærmere oplysninger. 

Brugergrupper / kontaktgrupper 

Nogle amts- og lokalkomitéer har 

brugergrupper / kontaktgrupper. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand. 

Mødested / værested 

Du fi nder mødested / værested i: 

Ballerup Lokalkomité 

Rødovre Lokalkomité 

Steno Lokalkomité 

Vestegnen Lokalkomité 

Amager Lokalkomité 


Amtsformand Martin Loesch 

(se bagsiden) 

Ballerup 

Formand Karin Rønnov 

Tlf. 4497 6276 

www.ballerup-diabetes.balk.dk 

Værestedet 

1. onsdag i hver måned fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Rugvængets Skole, Rugvænget 

10, Ballerup, tlf. 4464 4486. 

Forårets datoer: 7. april og 5. maj 

2004. 

Gåture 

Hver mandag samles interesserede 

– kl. 10.00 foran værestedet – for i 

samlet trop at gå en tur. Der tages 

naturligvis hensyn til alle deltagerne. 

Yderligere oplysninger: Hanne 

Sørensen, tlf. 4465 0848. 

Holmegård Glasværk 

Tirsdag den 11. maj 2004. 

• Vi mødes kl. 9.15 ved værestedet 

og er hjemme igen kl. ca. 16.30. 

Prisen er 150 kr. pr. deltager og 

inkluderer rundvisning, frokost 

(uden drikkevarer), eftermiddagskaffe 

og buskørsel. Yderligere 

Bispebjerg Lokalkomité 

Hvidovre Lokalkomité 

Valby og Kgs. Enghave Lokalkomité 

Østerbro Lokalkomité 

Frederikssund Lokalkomité 

Helsingør Lokalkomité 

Hillerød Lokalkomité 

Hørsholm Lokalkomité 

Roskilde Amt 

Kalundborg Lokalkomité 

Slagelse Lokalkomité 

Nakskov Lokalkomité 

Nykøbing Lokalkomité 

Næstved Lokalkomité 

Vestfyn Lokalkomité 

Horsens Lokalkomité 

Randers Lokalkomité 

Århus Lokalkomité 

Aalborg Lokalkomité 

Frederikshavn Lokalkomité 

Læsø Lokalkomité 

Vesthimmerland Lokalkomité 

oplysninger og tilmelding til Karin 

Rønnov, tlf. 4497 6276 eller Berit 

Vejling Hansen, tlf. 4491 6222 

senest 11/4-04. 

Glostrup 

Formand Marianne Gejl 

Tlf. 4444 0249 

Søndag den 13/6 – kanotur på 

Bagsværd Sø. 

Søndag den 19/9 – oplev Frilandsmuseet 

i børnehøjde. 

Se under Københavns Amts Børnegruppe, 

hvor arrangementerne 

beskrives nærmere. 

Rødovre 

Formand Jørgen Krogh 

Tlf. 4491 7225 

Eftermiddagsmøde 

3. onsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00 – den 21/4 – 19/5 og 16/6- 

2004. 

• Rødovregaard, "Hestestalden", 

Kirkesvinget 1, Rødovre. 

Kontaktperson: Elly, tlf. 3641 2867. 

Forstår du varedeklarationerne, 

når du er på indkøb? 

Onsdag den 21. april 2004, kl. 

19.00-21.30. 

Mange steder vil der være mulighed 

for at købe Diabetesforeningens 

informationsmaterialer, herunder 

bøger og pjecer. 

Bager, slagter m.m. 

Flere lokalkomitéer har kontakt 

til en bager, hvor der bages efter 

Diabetes foreningens bagebog 

Kager, der smager og til slagtere, 

der laver fedtfattigt pålæg mv. 

Pumpeklub 

Ønsker du at høre mere om 

pumpeklubben så kontakt: Johnna 

Andersen, Ll. Skensved, tlf. 5686 

9083, e-mail: johnna@andersen. 

mail.dk, Gertrud Petersen, Viborg, 

tlf. 8667 3467 eller Inge Brager, 

Vanløse, tlf. 3874 9731. 

• Rødovregaard, "Kostalden", Kirkesvinget 

1, Rødovre. 

• Foredragsholder: Diætist Eva 

Rosenbom, Herlev Amtssygehus, 

diabeteslaboratorium. 

Eva Rosenbom fortæller, hvordan vi 

skal forstå det, der står på varerne. 

Lokalkomitéen er vært ved en kop 

kaffe/te med brød. Og muligvis en 

lille overraskelse som afslutning 

på sæsonen. Tilmelding til Elly 

Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen 

Krogh, tlf. 4491 7225 eller på e-mail: 

krarupvej4@email.dk. 

Steno 

Formand Svend Christensen 

Tlf./fax 4587 3523 

E-mail: kongsager@webspeed.dk 

Mødested 

1. torsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Områdecentret Bredebo, Bredebovej 

1, Lyngby. Buslinie 182 og 

183 kører lige til døren. 

Dialog med overlægerne 

på Steno 

Torsdag den 29. april 2004, kl. 

19.00. 

• Steno Diabetes Center, Hagedorn, 

Auditoriet, Niels Steensens Vej 6, 

Gentofte. 


>>

• Foredragsholdere: Knut Borch- 

Johnsen, Oluf Borbye Pedersen, 

Allan Vaag, Steno Diabetes 

Center. 

Tilmelding til Ulla Kongsager, tlf. 

4587 3523 eller Bibi, tlf. 3961 1721 

senest den 26/4-04. 

Vestegnen 

Formand Dorit Nielsen 

Tlf. 4373 2850 

E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk 

Mødested for diabetikere 

1. mandag i hver måned – 3/5 – 6/9 

– 4/10 fra kl. 14.00-17.00. (Undtagen 

i juni, juli og august). 

• Taastrup Medborgerhus (lokale 5), 

Køgevej 71, Taastrup. 

Kig ind, hvis du har brug for en snak 

eller et godt råd fra andre diabetikere. 

Kaffe/te og brød kan købes for 

10 kr. 

Mødestedet er handicapegnet. 

Livet er andet end diabetes 

Torsdag den 13. maj 2004. 

• Mødested: Taastrup Station kl. 

9.30. 

Udflugt til Andelslandsbyen Nyvang 

ved Holbæk. Rundvisning ved 

Andelslandsbyen (ca. 1 time). 

Der vil blive en mindre frokost på 

landsbycafeen "Amanda" (drikkevarer 

på egen regning). Hurtig 

tilmelding tilrådes på grund af 

begrænset antal pladser. Pris: 95 

kr., som betales ved tilmeldingen. 

Tilmelding til Dorit Nielsen, tlf. 4373 

2850 eller Lizzie Henriksen, tlf. 3647 

0330 senest den 13/4-04. 

Tilmelding kan også ske på e-mail: 

preben.h@get2net.dk. 

Københavns Amts 

Børnegruppe 

Formand Heidi Holtz-Nielsen 

Tlf. 4585 4075 

Kanotur på Bagsværd Sø 

Søndag den 13. juni 2004, kl. 10.30- 

16.00. 

• Bagsværd Sø ved Valdemar Poulsensvej, 

Lyngby (bus 400S) – følg 

flagene. 

Vi har lånt kanoer, robåde, kajakker 

og redningsveste til ca. 80 børn og 

voksne. Der er også mulighed for 

at spille bold. I bedes medbringe 

jeres egen frokost inkl. drikkevarer. 

I kan grille jeres frokost på en grill 

på pladsen. Vi sørger for snobrød 

og popcorn til børnenes eftermiddagsmad. 

Tilmelding til Marianne 

Gejl, tlf. 4444 0249 eller Heidi Holtz- 

Nielsen, tlf. 4585 4075 senest den 

30/5-04. 

Oplev Frilandsmuseet 

i børnehøjde 

Søndag den 19. september 2004, 

kl. 10.15. 

• Frilandsmuseet, Kongevejen 

100, Kgs. Lyngby. Nærumbanen, 

station Fuglevad, S-tog Sorgenfri 

station eller bus 184, 194. 

Vi ser først en af Frilandsmuseets 

større gårde, hvor der bliver fortalt 

om børns liv på landet i 1800-tallet, 

og hvordan også børn var en vigtig 

del af det daglige arbejde. Bagefter 

prøver vi nogle gamle lege, som 

børn legede tidligere. Varighed: Ca. 

1½ time. Herefter er der mulighed 

for at spise medbragt mad. Tilmelding 

til Marianne Gejl, tlf. 4444 0249 

eller Heidi Holtz-Nielsen, tlf. 4585 

4075 senest den 2/8-04. 

Hovedstadskomité 

københavns amt, hovedstadskomité 

Amtsformand Marianne Tind 

(se bagsiden) 

Amager 

Formand Bent Djurskov 

Tlf. 3255 7041 

E-mail: djurskov@webspeed.dk 

Mødested 

Hver torsdag eftermiddag kl. 15.00- 

17.00. 

• Daghøjskolen, Peder Lykkecentret, 

Peder Lykkesvej 63, København 

S. 

Besøg i Malmø hos vores 

venskabsforening 

Torsdag den 22. april 2004, kl. 10.00. 

Vi mødes på Hovedbanegården og 

kører med toget til Malmø. 

Vi skal spise på Rådhuskælderen. 

Pris: 200 kr. for hele turen. Tilmelding 

og betaling til Bent og Leni 

Djurskov, tlf. 3255 7041 senest den 

15/4-04. 

Bustur til Knuthenborg 

Lørdag den 15. maj 2004, kl. 8.30. 

• Mødested: Daghøjskolen. 

Pris: 300 kr. pr. person ekskl. drikkevarer 

og kaffe. Tilmelding og 

betaling til Leni Djurskov, tlf. 3255 

7041 senest 1/5-04. 

Bispebjerg 

Formand Gordon Nielsen 

Tlf. 3881 3962 

Mødestedet 

Vi har åbent hver anden tirsdag (lige 

uger) fra kl. 15.00-17.00. 

• Bispebjerg Hospital, personalekantinen, 

bygning 60, stuen. 

Rådgivningen 

Rådgivningen er midlertidig lukket, 

men vi kan stadig træffes på Mødestedet 

hver anden tirsdag. 

At rejse er livskvalitet 


19.00. 

• Bispebjerg Hospital, indgang 60, 

auditoriet, kælderen. 

• Foredragsholder: Finn Mortensen. 

Finn Mortensen fortæller om at 

rejse sikkert, selv om man har 

sukkersyge. Kaffe/te og snitter til 

alle tilmeldte. Tilmelding til Gordon 

Nielsen, tlf. 3881 3962 eller Kurt 

Gam Kristensen, tlf. 3871 6401 


Hvidovre 

Formand Arne Ambus 

Tlf. 3678 9968 efter kl. 18.00 

Værested 

2. onsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Vandrehallen på Hvidovre 

Hospital. 

København for unge og 

erhvervsaktive 

Formand Joan Lerche 

Tlf. 3927 9484 

E-mail: jcl@webspeed.dk 

Sjælsø Rundt 

Søndag den 6. juni 2004. 

• DTU, Lyngby. 

Tag cyklerne frem og deltage i en 

hyggelig dag Sjælsø Rundt – en 

hovedstadskomité, bornholms regionskommune, frederiksborg amt 

cykeltur på 50 kilometer. Gå ikke 

glip af denne oplevelse med motion 

og hyggeligt samvær. Nærmere 

information www.diabetes.dk eller 

ved tilmelding. 

Tilmelding til Joan Lerche, tlf. 3927 

9484 – e-mail: jcl@webspeed.dk 

eller Marianne Tind, tlf. 4355 2812 

– e-mail: tind@indbakke.dk senest 

den 1/5-04. Pris: 50 kr. som indbetales 

på konto 9163-7553102051 

(Nordea) senest den 1/5-04. 

Valby og Kgs. Enghave 

Formand Gert Jørgensen 

Tlf. 3630 8093 

Værested 

Den 1. og 3. mandag i hver måned 

fra kl. 16.30. 

• Ældrerådets lokaler, Valby Langgade 

55, Valby. 

Hvad kan man forlange af sin 

læge? 

Tirsdag den 6. april 2004, kl. 15.30. 


55, Valby. 

• Foredragsholder: Peter Elmegaard. 

Peter Elmegaard vil tale om, hvilke 

krav man har på at få ordentlig 

besked af lægen, og hvilken 

behandling der er bedst for den 

enkelte. Der er begrænset plads 

– ca. 20 deltagere – derfor hurtig 

tilmelding til Gert Jørgensen, tlf. 

3630 8093. 

Kaffe – hyggemøde 

Mandag den 19. april 2004, kl. 

16.30. 


55, Valby. 

Forårsafslutning 

Mandag den 3. maj 2004, kl. 16.30. 


55, Valby. 

Forårsafslutning med lotteri, 

kaffe og hygge. Tilmelding til Gert 

Jørgensen, tlf. 3630 8093 senest 

den 20/4-04. 

Kaffe – hyggemøde 

Mandag den 17. maj 2004, kl. 16.30. 


55, Valby. 

Planlægning af turen til vores 

svenske venskabsforening i 

Helsingborg den 27. maj. Tilmelding 

til Gert Jørgensen, tlf. 3630 8093 / 

2580 2076 senest den 19/4-04. 

Tur til Helsingborg 

Torsdag den 27. maj 2004. 

• Afgang ca. kl. 8.00. 

Afrejse til vores venskabsforening 

i Helsingborg. Pris bliver meddelt, 

når den foreligger. Tilmelding til 

Gert Jørgensen, tlf. 3630 8093 / 

2580 2076 senest den 19/4-04. 

Østerbro 

Formand Inger Munck 

Tlf. 3920 8845 

Mødestedet 

• Nygårdsvej 52, bus 39 kører 

næsten lige til døren. 

Tirsdag den 6. april 2004, kl. 15.00- 

17.00 – Besøg fra Bayer – Henrik 

Ruud Jensen. 

Tirsdag den 20. april 2004, kl. 

15.00-17.00 – Diabetes og nyresygdomme 

– læge fra Rigshospitalet. 

Tirsdag den 4. maj 2004, kl. 15.00- 

17.00 – Samvær. 

Tirsdag den 18. maj 2004, kl. 15.00- 

17.00 – Besøg af diætist. 

Tirsdag den 1. juni 2004, kl. 15.00- 

17.00 – Samvær. Tilmelding til 

sommerafslutning. 

Tirsdag den 15. juni 2004, kl. 15.00- 

17.00 – Sommerafslutning. 

Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 

3920 8845. 

Bornholms 

Regionskommune 

Amtsformand Michael Bohn Pihl 

(se bagsiden) 

Bornholms Regionskommunes 

Børnegruppe 

Formand Jytte Lintrup 

Tlf. 5695 7836 


Amtsformand Inge-Lise Lindgreen 

(se bagsiden) 

Frederikssund 

Formand Benny Clausen 

Tlf. 4731 7596 

Møder i 2004 

• Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund. 

Tirsdag den 20. april 2004 – Cafemøde. 

Tirsdag den 25. maj 2004 – Foredrag. 

Onsdag den 18. august 2004 

– Cafemøde. 

Se venligst i den lokale avis for 

ændringer, foredragsholdere m.m. 

Helsingør 

Formand Annette Thomsen 

Tlf. 4922 4866 – tirsdage mellem kl. 

19.00-21.00 

E-mail: a.th@get2net.dk 

Kan man rejse med diabetes? 


19.00-21.30. 

• Hamlet Aktivitetscenter, Kronborgvej 

1, Helsingør. 

• Foredragsholder: En fra Europæiske 

Rejseforsikring. 

Hvad skal du tage dig i agt for, 

når du rejser, hvilke forsikringer 

dækker? Tilmelding til Annette, tlf. 

4922 4866 eller Jytte, tlf. 4921 2865 


Velgørenhedskoncert 

Søndag den 2. maj 2004, kl. 15.00- 

17.00. 

• Laden, Gl. Vapnagård, Hovmarken 

12, Helsingør. 

Kom og vær med til en hyggelig 

"syng med" eftermiddag, hvor 

pengene ubeskåret går til Sukkersyge 

Børns Dag indsamlingen. Pris: 

75 kr. Billetkøb og tilmelding kan 

ske ved henvendelse til Annette, tlf. 

4922 4866 senest den 22/4-04. 

Tur til Knuthenborg 

Lørdag den 5. juni 2004, kl. 9.00- 

17.30. 

• Knuthenborg Safaripark. 

Vi mødes ved Prøvestenscentret, 

p-pladsen ved SuperBest. 

Bussen afgår kl. 9.15 – præcis. 

Bussen er røgfri, men vi holder 

pause undervejs. Der kan max. 

deltage 50 personer. Pris: 150 kr. 

for voksne – 75 kr. for børn. Prisen 

er inkl. frokost, men ekskl. drikkevarer. 

Tilmelding til Annette, tlf. 4922 

4866 (gerne via kuponen i lokalprogrammet) 



>>

Mødestedet 

Onsdag den 26. maj 2004, kl. 14.00- 

16.00. 

• Fiolgade 17 C, Helsingør. 

Kom og få en hyggelig eftermiddag. 

Vi mødes for at udveksle erfaringer 

og gode idéer. Kaffe kan købes for 

10 kr. 

Hillerød 

Formand Inge-Lise Lindgreen 

Tlf. 4824 0725 / 4824 6257 

Motion for alle 

Hver onsdag fra kl. 17.00-18.30. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 

15, Hillerød. 

Alle har brug for motion uanset 

alder. Vi bruger "træn dig glad" med 

Ældresagen og Lisbeth Dahl – øvelserne 

er for alle, da de også kan 

udføres siddende. Efter opvarmningen 

vil vi bruge maskinerne i 

motionsrummet. Vi slutter af med 

en kop kaffe og en hyggesnak. 

Tilmelding til Dorthe Madsen, tlf. 

4828 9213. 

Værested 

Mandag den 19. april 2004, kl. 

15.00-17.00. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 

15, Hillerød. 

Kig forbi, hvis du har brug for en 

snak eller et godt råd. 

Familietur til Odense ZOO 

Lørdag den 15. maj 2004. 

• Mødested: Hillerød Station, kl. 

8.30 – Allerød Station, kl. 8.45 

– Birkerød Station, kl. 9.00. Hjemkomst: 

Hillerød Station, kl. 19.30. 

Få en fantastisk oplevelse på 

en spændende tur med dyrene 

gennem den sydamerikanske 

jungle, hvor turen starter med 

urskovens dyr ved ækvator og 

slutter med pingvinerne ved 

Antarktis. 

Frokost i cafeen i ZOO (100 kr.) kan 

forudbestilles ved tilmeldingen. 

Drikkevarer er ikke inkluderet. Pris: 

Voksne (ikke-medlemmer) 250 kr. 

Voksne (medlemmer) 200 kr. 

Pris: Børn 4-11 år (ikke-medlemmer) 

140 kr. Børn (medlemmer) 100 kr. 

Betaling på giro nr. 1199 6-008- 

5676. Bindende tilmelding til Dorthe 

Madsen, tlf. 4828 9213 senest den 

28/4-04 mellem kl. 9-11. 

Hørsholm 

Formand Anne Madelung 

Tlf. 4914 7867 

Mødestedet for diabetikere 

Tirsdage i ulige uger, og det er altid 

den sidste tirsdag i hver måned kl. 

19.00-21.30. 

• Sophielund Dagcenter, Hørsholm. 

Hvorfor dør betaceller? 


19.00-21.30. 

• Selmersbo Aktivitetscenter, 

Selmersvej 13, Hørsholm. 

• Foredragsholdere: Seniorforsker 

Allan E. Karlsen og læge Flemming 

Pociot. 

Kaffe/te, brød og frugt kan købes 

for 20 kr. 

Tilmelding til Susanne Rohde, tlf. 

4557 0483 bedst mellem kl. 18-20 


Sund kost inden sommerferien 

Torsdag den 13. maj 2004, kl. 

19.00-21.30. 

• Selmersbo Aktivitetscenter, 

Selmersvej 13, Hørsholm. 

• Foredragsholder: Diætist Jørgen 

Lohse, Hermedico. 

Kaffe/te, brød og frugt kan købes 

for 20 kr. Tilmelding til Susanne 

Rohde, tlf. 4557 0483 bedst mellem 

kl. 18-20 senest den 10/5-04. 

Nordkysten 

Formand Vibeke Jensen 

Tlf. 4870 1147 

Nyt – på tværs af foreningerne 

Motion / mad – Græsted-Gilleleje 

Motion hver søndag formiddag. 

Kontakt Allan Olsen, tlf. 2024 6337. 

Mad hver anden torsdag i lige uger. 

Kontakt Marianne Saugsted, tlf. 

4839 0591 eller Bente Refsgaard, 

tlf. 4839 4146. 

Tur til Sophienholm med 

sejltur på Lyngby sø 

Mandag den 24. maj 2004. Tidspunkt 

oplyses ved tilmelding. 

Pris: 125 kr. for sejltur og mad. 

frederiksborg amt, roskilde amt 

Tilmelding til Vibeke Jensen, tlf. 

4870 1147 senest den 14/5-04. 

Frederiksborg Amts 

Børnegruppe 

Formand Betina Frølich 

Tlf. 4498 9437 

Roskilde Amt 

Amtsformand Johnna Andersen 

(se bagsiden) 

Diabeteshjørnet 

1. lørdag i hver måned (fra 

september til maj) fra kl. 11.00- 

14.00. 

• Diabeteshjørnet, Køgevej 44, 

Roskilde. 

Teenageforældregruppen 

Forældre har tit brug for en snak 

eller et godt råd. Ring til Helle, tlf. 

5665 7290 eller Grethe, tlf. 4637 

1154. 

Gåtur 

I Roskilde har vi startet to gåhold. 

Tirsdag kl. 13.30 – holdleder Inge 

Margrethe Vollmer, tlf 4636 4242. 

Lørdag kl. 13.30 – holdleder Anne 

Marie Nielsen, tlf. 4636 3160. 

Madhold 

I Roskilde har vi to madhold og et 

i Køge uden underviser. Vi mødes 

hver 14. dag og laver en 3-retters 

menu, og somme tider bliver der 

også tid til at bage en kage. Vi 

hygger os og udveksler erfaringer 

om diabetes. Holdene starter kl. 

16.00/17.00 og slutter omkring kl. 

20.00. Ønsker du at vide mere, så 

ring til Johnna, tlf. 5686 9083. 

Sukkersyge Børns Dag 

Lørdag den 17. april 2004, kl. 10.00- 

14.00 

• Hestetorvet i Roskilde. 

Kl. 10.00 skæres lagkagen for af 

formanden for Sygehusudvalget, 

Anne Grethe Lund Hansen. I det 

opstillede telt vil der være mulighed 

for en snak med: Diætist Birgitte 

Nielsen, RAS, sygeplejerske Anne 

Grethe Bengtsen, RAS, børne- 

roskilde amt, vestsjællands amt 

gruppen, teenagerforældregruppen, 

type 2 diabetikere og type 1 diabetikere. 

Der er gåture kl. 10.30, 11.30, 12.30 

af ca. en times varighed. Hvor 

meget kan blodsukkeret falde på 

sådan en tur? Skrabelod 20 kr. Køb 

af kaffe/te. 

Har du lyst til at hjælpe med at 

sælge skrabelodder, (gerne i det 

område du bor), så ring til 

Vagn, tlf. 4619 4038, Britt, tlf. 4648 

2808 eller Johnna, tlf. 5686 9083. 

Greve 

Formand Erik Hageman 

Tlf. 4619 4533 

På besøg hos Novo Nordisk 

Mandag den 19. april 2004. 

Ankomst til Novo Nordisk kl. 10.00. 

Busafgang kl. 15.45. 

I samarbejde med Nordkysten og 

Næstved Lokalkomité arrangeres 

bustur til Hillerød og Bagsværd. 

Nærmere om tidspunkt og opsamlingssted 

vil blive oplyst på Greves 

hjemmeside. Begrænset antal 

pladser, så tilmelding er nødvendig 

til Jette Møller, tlf. 4369 2326 senest 

den 13/4-04. 

Køge 

Formand Johnna Andersen 

Tlf. 5687 0435 

Roskilde 

Formand Vagn Frost 

Tlf. 4619 4038 / 2336 0548 

Roskilde Amts Børnegruppe 

Formand Britt Nielsen 

Tlf. 4648 2808 

Roskilde Amts 

Ungdomsgruppe 

Formand Brian Hansen 

Tlf. 5613 1377 

Roskilde Amts Ældregruppe 

Formand Kaja Jensen 

Tlf. 5616 9558 


Amtsformand Elly Sørensen 

(se bagsiden) 


Fra torsdag den 1. april til fredag 

den 28. maj vil Birthe Jensen, 

Ellen Christiansen, Anni Bodin, 

Pia Larsen, Hanne Furland eller en 

anden repræsentant fra Diabetesforeningens 

Lokalkomité være at 

finde på følgende apoteker med 

indsamling til sukkersyge børn. 

Enkelte steder vil Erik Hageman 

og Kirsten Sødering også være 

til stede. Der vil også i år være 

mulighed for gode gevinster ved 

køb af skrabelodder! Kom og støt et 

godt formål! 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.00: 

Ringsted Apotek. 

Tirsdag den 13. april 

Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.00: 

Skælskør Apotek. 

Onsdag den 14. april 

Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-15.00: 

Slagelse Svane Apotek. 


Kl. 11.00-14.00: Fuglebjerg Apotek. 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-15.00: 

Sorø Apotek. 


Kl. 10.00-12.00: Gørlev Apotek. 

Kl. 13.00-15.00: Høng Apotek. 

Onsdag den 21. april 

Kl. 10.00-12.00: Dianalund Apotek. 

Kl. 13.00-15.00: Stenlille Apotek. 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-15.00: 

Holbæk Elefant Apotek. 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.00: 

Haslev Apotek. 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.00: 

Glumsø Apotek. 


Kl. 11.00-12.00: Hørve Apoteksudsalg. 

Kl. 13.00-15.00: Asnæs Apotek. 

Tirsdag den 11. maj 

Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-15.00: 

Korsør Apotek. 

Onsdag den 12. maj 

Kl. 13.00-16.00: Løve Apoteket, 

Næstved Storcenter. 

Mandag den 17. maj 

Kl. 10.00-12.00: Svinninge Apoteksudsalg. 

Kl. 13.00-15.00: Jyderup Apotek. 


Kl. 11.00-13.00: Svebølle Apoteksudsalg. 

Kl. 14.00-16.00: Snertinge Apoteksudsalg. 


Kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-15.00: 

Slagelse Rådhusapotek. 

Onsdag den 26. maj 

Kl. 10.00-12.00: Vig Apoteksudsalg. 

Kl. 13.00-15.00: Nykøbing Sjælland 

Apotek. 

Torsdag den 27. maj 

Kl. 10.00-12.00: Tølløse Apoteksudsalg. 

Kl. 13.30-16.00: Holbæk Løve 

Apotek. 

Torsdag den 27. maj 

Kl. 10.00-12.00: Hvalsø Apotek. 

Naturskønne Møn 

Onsdag den 11. august 2004. 

Den årlige bustur går i år til Møn, 

hvor du bl.a. kan opleve Liselund 

Slot, Klinten og kalkmalerier fra 

middelalderen. Dagen slutter med 

middag på Jagtkroen. 

Opsamling i Kalundborg, Holbæk, 

Slagelse, Sorø, Ringsted og Haslev. 

Ring og hør nærmere om pris og 

tid for afgang, se endvidere dagspressen. 

Bindende tilmelding til Ellen Christiansen, 

tlf. 5950 1326 eller Elly 

Sørensen, tlf. 5918 2860 senest den 

3/8-04. 


>>

Holbæk 

Formand Pia Larsen 

Tlf. 2217 0370 

Kalundborg 

Formand Ellen Christiansen 

Tlf. 5950 1326 

Infobutikken 

Hver fredag fra kl. 10.00-13.00. 

• Lindegade 3. 

Medlemmer af Diabetesforeningen 

kan træffes i Infobutikken. 

Ringsted 

Formand Birthe Jensen 

Tlf. 5783 2962 

Sukkersyge Børns Dag – april og 

maj 

Vi mangler sælgere til Sukkersyge 

Børns Dag. Har du tid og lyst til at 

gøre en lille indsats for børnene, 

så henvend dig til Birthe, tlf. 5783 

2962. 

Slagelse 

Formand Peter Birk Nielsen 

Tlf. 5837 1421 

Mødested 

Den 1. tirsdag i hver måned kl. 

14.00-16.00. 

• Svaneapoteket, City 3, Slagelse. 

Kontaktperson: Hanne Furland, tlf. 

5838 2512. 

Vestsjællands Amts 

Børnegruppe 

Formand Else Friis 

Tlf. 5782 1557 

Storstrøms Amt 

Amtsformand Anne Petersen 

(se bagsiden) 


Vil du eller din forening sælge skrabelodder? 

Du må selv beholde 3 kr. 

pr. lod. 

Kontakt: 

Amtskoordinator Ulla Oestberg, tlf. 

2019 3935. 

Lokalkoordinator i Næstved, 

Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070. 

Lokalkoordinator i Østsjælland, 

Lissi Hansen, tlf. 5671 4707. 

Lokalkoordinator i Vordingborg/ 

Møn, Anita Stæhr Matthiessen, tlf. 

5538 1709. 

Lokalkoordinator i Nykøbing F, 

Per Bak, tlf. 5482 1420. 

Lokalkoordinator i Nakskov, Ulla 

Oestberg, tlf. 2019 3935. 

Nakskov/Maribo 

Formand Anne Petersen 

Tlf. 5495 5121 

Diabetescafeen 

3. tirsdag i hver måned – 20/4 og 

18/5-2004, kl. 19.00-23.00. 

• Seniorcentret, Klostergade, 

Nakskov. 

Folk med nyopdaget diabetes kan 

møde andre med flere års erfaring. 

Kaffe/te kan købes. Kontaktperson: 

Inge-Lise Aggerholm, tlf. 5492 2333 

efter kl. 15.00. 

Kan man leve 62 år med 

diabetes? / Medlemsmøde 


• Nakskov Sygehus, Hoskiærsvej 

17, Kantinen, Nakskov. 

• Foredragsholder: Erik Hageman. 

Erik Hageman fik diabetes, da han 

var 2 år. Han har levet 62 år med 

diabetes og fortæller fornøjeligt og 

alvorligt om sine livserfaringer. 

Efter foredraget afholder vi valg til 

lokalkomitéen. Husk dit medlemsbevis/nr., 

hvis du ønsker at deltage i 

valget. Entré inkl. kaffe/te med brød 

20 kr. Tilmelding til Jette, tlf. 5492 

5195 senest den 6/4-04. 

Nykøbing 

Formand Per Bak 

Tlf. 5482 1420 

E-mail: per.bak@os.dk 

vestsjællands amt, storstrøms amt 

Mødested for diabetikere 

1. tirsdag i hver måned fra kl. 19.00- 

22.00. 

• Seniorklubbernes Hus, Poul 

Martin Møllersvej 22, Nykøbing F. 

Lokalarrangementer annonceres på 

Diabetesforeningens hjemmeside 

og evt. i dagspressen. 

Næstved 

Formand Kirsten Sødering 

Tlf. 5577 7070 

Mødesteder 

Næstved Syd 

Den 1. mandag i hver måned (ferie i 

juli og august) kl. 10.00-12.30. 

• Birkebjergcentret, Otterupvej 4. 

Bus nr. 2 og Servicebussen kører 

lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. 

Næstved City 

Den sidste torsdag i hver måned 

(ferie i juli og august) kl. 15.00-17.30. 

• FuturaCentret, Ringstedgade 20, 

1. sal. 

Mød op og hør diabetesnyheder og 

deltag i en god snak om diabetes 

i en hyggelig atmosfære med 

andre diabetikere, instruktører og 

medlemmer fra Næstveds Lokalkomité. 

Kaffe/te og brød kan købes 

for 12 kr. Kontaktpersoner: Kirsten 

Sødering, tlf. 5577 7070, Else 

Jensen, tlf. 5573 0255, Monique 

Léger, tlf. 2680 1949. 

Gåture 

Hver tirsdag formiddag i forårs- og 

sommermånederne april til august, 

kl. 10.00-12.00. 

Første gang: Tirsdag den 27. april. 

• FuturaCentret, Ringstedgade 20, 

1. sal, Næstved. 

Lad os mødes og nyde årstiden 

på gåture i Herlufsholmskoven og 

andre kønne steder i Næstved. Tag 

evt. en diabetesven eller bekendt 

med. I tilfælde af regnvejr bliver vi 

dog hjemme. For yderligere information: 

Kirsten Sødering, tlf. 5577 

7070 eller Else Lund Jensen, tlf. 

5573 0255. 

Senioridræt 

Hver torsdag kl. 9.00-11.30. 

• Næstved Hallerne – hal 2, Rolighedsvej, 

Næstved. 

Motion, samvær og kultur. Alle over 

50 år kan være med. 

Gymnastik og boldspil samt socialt 

samvær med medbragt kaffe, 

snacks o.lign. 

Pris for sæsonen frem til sommeren 

2004: 200 kr. (for diabetikere). 

Tilmelding ikke nødvendig. Kontakt 

for mere information: Arrangør Bent 

Børsting, tlf. 5545 0270 eller Kirsten 

Sødering, tlf. 5577 7070. 

storstrøms amt, fyns amt 

Fødselsdagsfest 

Søndag den 18. april 2004, kl. 

13.00-17.00. 

• Lokale i Næstved. Adressen 

oplyses efterfølgende af kontaktpersonerne. 

Fødselsdagsfest for børn med 

diabetes, børnegruppen og andre 

interesserede diabetikere som 

optakt til landsindsamlingen 

"Sukkersyge Børns Dag". 

Børnene pynter diabetes-lagkager 

eller fremstiller ting til prinsesser og 

riddere for en dag. Der er sund slik 

og saft til børnene og kaffe/te med 

brød til de voksne. 

Pris: 25 kr. pr. person. Tilmelding til 

Else Lund Jensen, tlf. 5573 0255, 

Monique Léger, tlf. 2680 1949, 

Neena Babar, tlf. 5573 8360 eller 

Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070 


Besøg på Novo Nordisk 

Mandag den 19. april 2004, kl. 8.45. 

• P. Pladsen, bagved Danseinstituttet, 

Farimagsvej 8, Næstved. 

Vi besøger Novo Nordisk i Bagsværd 

og Hillerød. Dagens program 

består bl.a. af indlæg om diabetesbehandling 

v/ læge Mari-Anne Gall, 

præsentation af hjælpemidler, rundvisning 

på fabrikkerne, frokost- og 

kaffepauser. Forventet hjemkomst 

ca. kl. 17.30. Hele arrangementet 

inkl. bustransport frem og tilbage 

til Næstved er gratis for max. 50 

personer. Øvrige medlemmer fra 

Storstrøms Amt er også velkomne. 

Tilmelding til Kirsten Sødering, tlf. 

5577 7070 eller Else Lund Jensen, 

tlf. 5573 0255 senest den 10/4-04. 

Kanotur på Susåen 

Lørdag 26. juni 2004, kl. 11.30- 

14.00. 

• Start- og slutsted: "Slusehuset", 

Åstien 8, Næstved. 

Lad sommeren starte med en skøn 

kanotur på Susåen med medbragt 

frokost. Pris: 180 kr. for 2 timer, 

efterfølgende 80 kr. pr. time, for 

3 personer pr. kano. Vi mødes kl. 

11.30 ved Slusehuset. Tilmelding til 

Else Lund Jensen, tlf. 5573 0255 


Sejltur til Karrebæksminde 

Lørdag 7. august 2004, kl. 10.15. 

• Havnegade, Næstved. 

Vi pakker madkurven med frokost 

og mødes kl. 10.15 ved Friheden, 

afgang kl. 10.30. Drikkevarer købes 

ombord på båden. Hjemtur kl. 

14.40 fra Karrebæksminde. Billetpris: 

I 2003 var det 55 og 30 kr. Vi 

forventer det samme i 2004. Tilmelding 

til Else Lund Jensen, tlf. 5573 

0255 eller Kirsten Sødering, tlf. 5577 

7070 senest den 1/8-04. 

Sydsjælland – Møn 

Formand Villy Rasmussen 

Tlf. 5538 6575 

E-mail: villyr@post3.tele.dk 

Østsjælland 

Formand Grete Madsen 

Tlf. 5628 5154 

Livet som journalist og diabetiker 

Onsdag den 12. maj 2004. Tidspunkt 

oplyses ved tilmelding. 

• Fakse Bibliotek, Rådhusvej 4, 

Fakse. 

• Foredragsholder: Henning Nielsen 

(tidl. Regionalen Næstved). 

Der kan købes kaffe/te med brød. 

Tilmelding på tlf. 5628 5154 / 5671 

4707 / 5678 9485 / 5639 9189 


Storstrøms Amts Børnegruppe 

Mindre børn 

Formand Dorte Kjørup 

Tlf. 5650 1412 

Teenagere 

Formand Ulla Oestberg 

Tlf. 5492 8735 


Fyns Amt 

Amtsformand Jim Kierans 

(se bagsiden) 

Der sker meget på Fyn. Vi har den 

store glæde at meddele, at Østfyns 

Lokalkomité er genoprettet, men 

må desværre samtidig meddele, at 

Midtfyns Lokalkomité er nedlagt på 

grund af manglende tilslutning. 

Faaborg 

Formand Peter Sørensen 

Tlf. 6261 4833 

Hvad kan lægen gøre for dig? 


19.00. 

• Toftegaardsskolens kantine. 

• Foredragsholder: En praktiserende 

læge. 

Kaffe og brød kan købes for 25 kr. 

Tilmelding til Peter Sørensen, tlf. 

6261 4833 eller Grethe Holm, tlf. 

6265 2540 senest den 19/4-04. 

Diabetesskolen og fodterapi 

Onsdag den 26. maj 2004, kl. 19.00. 

• Tømmergaarden 37, Faaborg. 

• Foredragsholdere: Diabetessygeplejerske 

Anne Caspersen og 

fodterapeut Marianne Lundgren. 



6261 4833, Grethe Holm, tlf. 6265 

2540 eller e-mail: ghl@12mail.dk. 

Diabetesmedicin, bivirkninger og 

forskning 

Onsdag den 22. september 2004, 

kl. 19.00. 

• Det Gamle Bibliotek, Grønnegade 

44, Faaborg. 

• Foredragsholder: Læge Erik 

Øster-Jørgensen. 



6261 4833, Grethe Holm, tlf. 6265 

2540 eller e-mail: ghl@12mail.dk. 

Langeland 

Formand Uwe Ziemann 

Tlf. 6250 2716 

Odense 

Formand Birgitte Langebæk 

Tlf. 6483 1293 

40 år til søs 


14.30-16.30. 

• Skibhuscentret, Marienlund 

Hovedgård, Skibhusvej 270, 

Odense C. Bus 11 kører dertil. 

• Foredragsholder: Marie Finne. 

Den kendte telegrafist Marie Finne 

vil fortælle om sit liv til søs på sin 

humoristiske måde. Pris inkl. kaffe/ 

te og brød er 20 kr. Tilmelding til 

>>

Tage Rottwitt, tlf. 6611 0698 senest 

den 15/4-04. 

Årets diabetesnyheder 


• Emil Aarestrup Auditoriet, Odense 

Universitetshospital. 

• Foredragsholder: Professor, 

overlæge, dr.med. Henning Beck- 

Nielsen. 

Sodavand og frugt kan købes. 

Ærø på kryds og tværs 

Torsdag den 17. juni 2004. 

• Afgang fra Dannebrogsgade kl. 

9.10. 

Vi tager Ærø-færgen til Ærø, hvor 

der venter en guide, som vil fortælle 

og vise os øen. Middagen spiser vi 

på Vindeballe Kro. Kaffe med brød 

indtager vi ude, hvis vejret tillader 

det. På færgen hjem serveres snitter 

og kaffe/te. Vi forventer at være 

hjemme kl. ca. 21.30. Pris: 250 kr. 

inkl. bus, færgebillet, middag, kaffe 

med brød og snitter på færgen. 

Tilmelding til Tage Rottwitt, tlf. 6611 

0698 senest den 10/6-04. 

Besøg på Odense Politimuseum 

Torsdag den 26. august 2004, 

14.00-16.00. 

• Politigården Odense. 

Kaffe/te og brød kan købes for 20 

kr. Tilmelding til Tage Rottwitt, tlf. 

6611 0698 senest den 18/8-04. 

Gåtur på Vigelsø 

Søndag den 29. august 2004, kl. 

10.50-17.00. 

• Vi mødes på havnen i Klintebjerg. 

Gåtur med naturvejleder. Medbring 

frokost. Drikkevarer, kaffe og kage 

serveres. Max. 30 personer. Tilmelding 

til Lilly Berntsen, tlf. 6598 2340 

mellem kl. 16-18 senest den 23/8- 

04. 

Svendborg / Ærø 

Formand Jim Kierans 

Tlf. 6258 2534 

E-mail: fyn@diabetesforeningen.dk 

Udflugt til Ærø 

Uge 25 

Ærø er en dejlig ø, især i juni. Vi vil 

gerne holde medlemsudflugt og 

møde vores medlemmer på den 

skønne ø, hvis der er opbakning. 

Kontakt formanden, hvis du er interesseret. 

Vestfyn 

Formand Lene Svane Larsen 

Tlf. 6440 2696 (helst aften) 

Eftermiddagscafé 

1. tirsdag i hver måned – 6/4 – 4/5 

og 1/6-2004, kl. 15.00-17.00. 

• Område Skovgade, Skovgade 64, 

Middelfart. 

Kaffe/te og brød kan købes. 

Kontaktperson: Annette, tlf. 6441 

5161. 

Gåture 

3. tirsdag hver måned kl. 19.00. 

1. gang er den 20. april 2004. 

• Sognegården ved Stib Kirke. 

Interesserede samles ved Sognegården 

for at gå en tur. Alle er 

velkomne. Yderligere oplysninger: 

Lene, tlf. 6440 2696. 

Diabeteskurser 2004 ved Middelfart 

Sygehus 

Diabeteskurser 2004 afholdes i 

ugerne: 20-36-46. 

Kurserne afholdes om dagen, en 

uge á 5 dage. 

Der er både teoretisk og praktisk 

undervisning. Undervisningen 

varetages af sygeplejerske, diætist, 

læge, fodterapeut, fysioterapeut og 

psykoterapeut. 

Yderligere oplysning kan fås ved 

henvendelse til: Anette Kvist, diabetessygepl., 

tlf. 6348 4289, Lene 

Svane Larsen, diabetessygepl., tlf. 

6348 4209 eller Majken Kongstad, 

klinisk diætist, tlf. 6348 4288. 

Type 1 mellem 25 og 40 år 

Er du type 1 diabetiker mellem 25 

og 45 år, og mangler/savner du 

nogen at dele erfaringer med? 

Så meld dig til en aften, hvor vi 

mødes hos Elsebet og snakker om 

det at have type 1 diabetes, børn, 

mand/kone/kæreste og alt muligt 

andet. Første aften er tirsdag den 

27. april kl. 19.00. 

Ring på tlf. 6440 6024 eller mail 

elsebet.frederiksen@naak.dk for 

nærmere information. 

På god fod med diabetes 

Mandag den 19. april 2004, kl. 19.00. 

fyns amt, sønderjyllands amt 

• Område Skovgade, Skovgade 64, 

Middelfart. 

• Foredragsholder: Statsautoriseret 

fodterapeut Rebecka Baagøe. 

Rebecka Baagøe fortæller bl.a. om 

hverdagens pleje af fødderne, hvad 

skal man være opmærksom på, og 

hvad der er vigtigt at få undersøgt 

hos fodterapeuten. Kaffe/te og brød 

kan købes. Tilmelding til Flemming 

Hjort, tlf. 6480 1259. 

På tur med "Svanen" 

Vi er ved at planlægge en tur på 

Odense Fjord med Fjordbåden 

"Svanen" i juni måned. Dato, mødested 

og anslået pris fås ved tilmelding 

til Flemming, tlf. 6479 2712. 

Østfyn 

Formand: Jens Laurits Nielsen 

Tlf. 6530 2663 

E-mail: laurits@sprotoften.dk 

Fyns Amts Børnegruppe 

Formand Jytte Breyen 

Tlf. 6220 8212 

Arrangementer i 2004: Nærmere 

oplysninger hos Jytte Breyen. 

21. aug. 2004 – Ø-tur for de 7-12årige. 

Sept. 2004 – Familie weekendtur. 

Nov. 2004 – Vi laver spændende 

madpakker. 

Nærmere info udsendes til de 

berørte familier. 

Fyns Amts Ungdomsgruppe 

Kontaktpersoner: 

Mette Lomaz 

Tlf. 6613 4840/2448 2303 

Ronny Magnussen 

Tlf. 2681 9892 


Amtsformand Solveig Gajda 

(se bagsiden) 

Diabeteskurser i Sønderjyllands 

Amt 

Diabeteskurser 2004. Du kan få 

oplysninger om kurserne hos 

Solveig Gajda, tlf. 7451 4562. 

sønderjyllands amt, ribe amt, ringkøbing amt 

Aabenraa 

Formand Anette Kaufmann Tranberg 

Tlf. 7362 0160 

E-mail: anette-tranberg@ofir.dk 

Tandem – familietur 

Lørdag den 12. juni 2004, kl. 10.30. 

• Parkeringspladsen ved "Cimbria", 

Haderslevvej, Aabenraa. 

Hyggelig cykeltur ud i det blå 

– turen er på ca. 8-10 km. I skal 

medbringe mad, drikke og godt 

humør. Sønderjyllands Tandemklub 

stiller cykler til rådighed – man må 

også gerne benytte egen cykel. 

Tilmelding til Anette K. Tranberg, tlf. 

7362 0160 / 2012 6960 senest den 

5/6-04. 

Als og Sundeved 

Formand Birgit Holst Poetzsch 

Tlf. 7441 6373 

Lev livet let… 


19.00-21.30. 

• Energi Danmark ESS, Elholm 1, 

Sønderborg. 

Få inspiration til den daglige 

madlavning! Vi har fået en ernærings- 

og husholdningsøkonom til 

at vise, hvordan man laver sunde 

og energirigtige grønsagsretter i 

mikroovn og på kogeplade. Pris: 25 

kr., inkluderer en kop kaffe undervejs. 

Tilmelding efter først til mølle 

princippet senest en uge før arrangementet 

til Anette K. Tranberg, tlf. 

7362 0160 eller Marianne Josefsen, 

tlf. 4322 6622 – tast 4 i hovedmenu. 

En tur i det grønne 

Fredag den 4. juni 2004, kl. 18.00. 

• Cathrinesminde Teglværk. 

Vi mødes kl. 18.00 til en lille gåtur. 

Grillen er klar kl. 19.00. Medbring 

selv mad og drikke. 

Haderslev 

Formand Rudolf Hansen 

Tlf. 7458 4475 


Vi mangler sælgere af skrabelodder 

til Sukkersyge Børns Dage 2004. Vil 

du gøre en indsats, og bor du i Christiansfeld, 

Haderslev, Vojens eller 

Gram, så ring til lokalkoordinator 

Solveig Gajda tlf. 7451 4562. 

Tønder/Vestegnen 

Formand Silke Klaus 

Tlf. 7472 6157 

Nye lokalkomitèmedlemmer 

Har du interesse og engagement 

i at deltage i Diabetesforeningens 

lokalkomitéarbejde i Tønder/Vesteregnen, 

så kontakt Silke Klaus, tlf. 

7472 6157. 


Vi søger frivillige til salg af skrabelodder. 

Har du interesse og engagement 

for at hjælpe os til salg i et 

af følgende områder: Tønder, Højer, 

Løgumkloster, Bylderup-Bov, så 

kontakt Silke Klaus, tlf. 7472 6157. 

Sønderjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Greisen Greve 

Tlf. 7468 6104 


Ribe Amt 

Amtsformand Else Molberg 

(se bagsiden) 

Esbjerg 

Formand Lars Frank 

Tlf. 7512 0538 

E-mail: franklars@hotmail.com 

Grindsted/Billund 

Formand Lisbeth Bonde Lehmann 

Tlf. 7023 3003 

E-mail: libole@vip.cybercity.dk 

Ribe 

Formand Alice Bjerrum 

Tlf. 7542 1351 

E-mail: alice-bjerrum@mail.dk 

Varde 

Formand Henning Kjær Andersen 

Tlf. 7522 3840 

Vejen, Brørup og Holsted 

Formand Rita Nielsen 

Tlf. 7536 7669 

E-mail: rita@tdcadsl.dk 

Ølgod 

Formænd Thyra og Willi Kristensen 

Tlf. 7524 5949 

Ribe Amts Børnegruppe 

Formand Lilian Madsen 

Tlf. 7511 5864 

Ribe Amts Ældregruppe 

Formand Inge Johansson 

Tlf. 7517 3396 


Amtsformand Else Stensgaard 

(se bagsiden) 

Herning 

Formand Eva Spelling 

Tlf. 9714 9686 

Hvad er diabetesskoler? 


19.00. 

• Herning Frivillig Center, Fredensgade 

14, Herning. (Codanhuset). 

• Foredragsholder: Sygeplejerske 

Annette Møller. 

Annette Møller kommer og fortæller 

om diabetesskoler. Entré: 25 kr. 

– inkl. kaffe/te og brød. Tilmelding 

til Eva Spelling, tlf. 9714 9686 eller 

Lone Overgaard, tlf. 9721 0192 


Rundtur i Den Japanske Have 

Søndag den 6. juni 2004, kl. 14.00. 

• Den Japanske Have, Hammerum. 

Vi går en tur rundt i haven, mens 

den er smukkest og mødes for at 

drikke kaffe sammen, hvor der er 

mulighed for at snakke med andre 

diabetikere. Entré: 55 kr. – inkl. 

kaffe/te og brød. Tilmelding til Eva 

Spelling, tlf. 9714 9686 eller Anita 


4/6-04. 

>>

Holstebro 

Formand Knud Æbelø 

Tlf. 9742 9215 

Traditionel plantemedicin i 

behandling af diabetes 

Onsdag den 21. april, 2004, kl. 

19.30. 

• Holstebro Sygehus, mødelokalerne, 

indgang U. 

• Foredragsholder: Forsker Per 

Bendix Jeppesen. 

Per Bendix Jeppesen forsker i 

behandling af diabetes med mere 

end 1000 medicinplanter. Specielt 

en plante fra Syd-amerika har 

vist sig at være ideel til sænkning 

af blodsukkeret hos diabetikere. 

Pris: 30 kr. inkl. kaffe/te med brød. 

Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, 

tlf. 9736 2665 eller Elly Opstrup, tlf. 

9743 8510 senest den 14/4-04. 

Kreativt landkøkken 

Onsdag den 12. maj, 2004, kl. 

18.30. 

• Parkeringspladsen ved Holstebro 

Kirke. 

• Foredragsholder: Hedda Sylvestersen. 

Forårets udflugt går til "Lystbækgård". 

Vi mødes på kirkepladsen og 

kører i egne biler til "Lystbækgård". 

Vi traver en tur i den lune forårsaften, 

der vil også være mulighed 

for at se en udstilling. Vi drikker 

kaffe i det kreative landkøkken, 

inden turen går tilbage til Holstebro. 

Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te med brød. 

Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, 

tlf. 9736 2665 eller Knud Æbelø, tlf. 

9742 9215 senest den 5/5-04. 

Lemvig 

Formand Vibeke Bastrup 

Rasmussen 

Tlf. 9782 2341 

Ringkøbing 

Formand Ulla Kjeldsen 

Tlf. 9733 5381 


Støt sagen. Kontakt Laila Bretby, 

tlf. 9732 1746. Og hjælp børnene på 

Solskifte med at hjælpe børn med 

diabetes. 

Præstebjerg naturcenter 

Onsdag den 26. maj 2004, kl. 14.00. 

Vi kører en tur til Præstebjerg naturcenter 

og udstilling, hvor der er 

mange spændende ting at se. Der 

er mulighed for at gå en tur – vi har 

gangstave med, som kan lånes. Vi 

medbringer kaffe og brød. Tilmelding 

Ulla Kjeldsen, tlf. 9733 5381, 

Ulla Larsen, tlf. 9733 5231 eller Tove 


24/5-04. 

Skjern 

Formand Karin Mulbjerg 

Tlf. 9736 8161 

Ringkøbing Amts Børnegruppe 

Formand Tove Albertsen 

Tlf. 9737 6336 

Pasning af diabetesbørn 

Onsdag den 12. maj 2004. 

• Herning Sygehus, kantinen. 

Foredrag for bedsteforældre, barnepiger, 

institutionspersonale, m.m. 

Indbydelse udsendes senere. 

Vejle Amt 

Amtsformand 

Niels Peter Kruse-Hansen 

(se bagsiden) 

Den årlige udflugt 

Naturoplevelse og vandretur på 

Endelave 

Torsdag den 20. maj 2004, kl. 9.45- 

17.30. 

• Færgehavnen i Snaptun, kl. 9.15. 

Busafgang fra Horsens, kl. 8.40 

– tjek selv kørelejlighed. 

• Ankomst Snaptun, kl. 18.30. Busafgang 

til Horsens, kl. 18.41. 

Oplev et lille øsamfund, en dejlig 

natur og en skøn sejltur på Horsens 

fjord og Kattegat. Hør om øen, 

historie og dagligdag. Husk parasol, 

stor hat og travesko. Vi kører 

tur på Endelave med hestevogn 

eller traktor. Frokost på Endelave 

Campingcafeteria. Besøg i Endelave 

Lægeurtehave, kirken, museet, 

Endelave på egen hånd. Pris: 

Færgebillet, transport og frokost ca. 

150 kr. Tilmelding/kontaktperson til 

ringkøbing amt, vejle amt 

Inger Margrethe og Vagn Hansen, 

tlf. 7564 5011 eller N. P. Kruse- 

Hansen, tlf. 7594 2352 senest 27/4- 

04. E-mail: solsikkevej@privat.dk. 

Fredericia 

Formand Anne Grethe Jørgensen 

Tlf. 7594 0255 

Horsens 

Formand Vagn Hansen 

Tlf. 7564 5011 

Mødested for diabetikere og 

pårørende 

Den 1. tirsdag i måneden, kl. 14.30- 

16.30. 

• Sund By Butikken, Livsstilsgruppen. 

Motion og afspænding 

Hver mandag kl. 12.30-13.30. 

• Kildebakken, Horsens. 

Kom til hyggeligt samvær, frisk 

motion og evt. en frokost til små 

penge. Leder: Elna Lundsgård 

Hansen, tlf. 7562 4872. 

Svømning 

Fredage i lige uger fra kl. 19.00- 

20.00. 

• Lindehøj, Langmarksvej, Horsens. 

Kom til hyggeligt samvær, frisk 

motion og evt. en frokost til små 

penge. Kontaktperson Lone 

Rasmussen, tlf. 7565 5790. 


Fra torsdag den 15. april til søndag 

den 2. maj 2004. 

Indsamling og salg af skrabelodder. 

Indsamlere søges. Tilmelding til 

Vagn Hansen, tlf. 7564 5011. 

Kolding 

Formand Anne-Margrethe Andersen 

Tlf. 7553 2832 

E-mail: andersen4a@stofanet.dk 

Vejle 

Formand Poul Straarup-Hansen 

Tlf. 7581 4240 

Tur til Endelave 

Torsdag den 20. maj 2004, kl. 9.45- 

17.30. 

vejle amt, århus amt 

Se under amtet. Tilmelding til Leif 

Jepsen, tlf. 7589 6710 senest 13/5- 

04. 

Vejle Amts Børnegruppe 

Formand Mette Brande Sommerset 

Tlf. 7583 3983 

E-mail: sommerset@post.tele.dk 


Århus Amt 

Amtsformand Anette Reinholdt 

(se bagsiden) 

Tandemcykler 

Vi har tre tandemcykler, som vi låner 

ud i 3-4 mdr. ad gangen til blinde og 

svagsynede diabetikere. Er du interesseret 

i at låne en af cyklerne, kan 

du kontakte Anette Reinholdt på 

tlf. 8739 0375 eller e-mail: anette. 

reinholdt@get2net.dk 


Ønsker du at sælge eller købe 

mærker, kan du kontakte Anette 

Reinholdt, tlf. 8739 0375. 



17.00. 

• Bruuns Galleri, Århus C. 

I anledning af Sukkersyge Børns 

Dag er vi i Bruuns Galleri, Århus 

C. Kom og vær med til spændende 

aktiviteter og støt børn med 

sukkersyge. Læs nærmere inde i 

bladet samt på www.diabetes.dk og 

http://www.sitecenter.dk/aarhus_ 

diabetes. 

Glemte komplikationer og utilstrækkelig 

behandling 

Mandag den 10. maj 2004, kl. 

19.00-21.00. 

• Hotel Radisson SAS, Margrethepladsen, 

Århus C, i lokalet 

"Suecia". 

• Foredragsholdere: 1. Reservelæge 

Niels Ejskjær, Århus Sygehus og 

praktiserende læge/praksiskonsulent 

Klaus Barfoed, Århus. 

Der vil blive serveret kaffe/te, 

frugt og kage. Du kan læse mere 

om indholdet af foredraget her: 

http://www.sitecenter.dk/aarhus_ 

diabetes. 

Tilmelding til Anette Reinholdt, tlf. 

8739 0375 (læg besked på telefonsvarer) 

eller e-mail: anette. 

reinholdt@get2net.dk senest den 

30/4-04. 

Djursland 

Formand Margit Pedersen 

Tlf. 8632 4573 

Bustur til Jesperhus 

Lørdag den 5. juni 2004. Tidspunkt 

kan ses i Lokalavisen. 

• Opsamling i Ryomgård – Rønde 

– Ebeltoft og Grenå. 

Pris: 250 kr. pr. deltager. Prisen 

inkluderer bustur, entré, frokost, 

kaffe/te samt kaffe og rundstykker 

i bussen. Drikkevarer til middagsmaden 

skal du selv købe. 

Tilmelding til Inge, tlf. 8634 4469, 

Lillian, tlf. 8632 3407 eller Margit, 

tlf. 8632 4573 senest den 30/5-04 

mellem kl. 15-18. 

Randers 

Formand Elisabeth Lundorff 

Tlf. 8641 8209 

Mødested 

Torsdage i lige uger fra kl. 13.30- 

16.00. 

• Fritidscentret, Vestergade 15, 

lokale 12, 1. sal, Randers (der er 

elevator). Busserne nr. 2-10-11 

kører lige til døren. 

Familietur langs Gudenåen 

Mandag den 10. maj 2004, kl. 

18.45-ca. 21.00. 

• Ved den gamle indgang til 

Randers Regnskov. 

• Rundviser: Naturvejleder: Lars 

Mågård. 

Lars Mågård fortæller om den 

spændende historie, flora og fauna 

langs Gudenåen. Der er pause 

ved Randers Naturskole, hvor der 

serveres drikkevarer og sandwich. 

Turen er for alle aldre – og for hunde 

i snor. Pris: 25 kr. pr. person, børn 

under 12 år gratis. Tilmelding til 

Hanne Rydbjerg, tlf. 8644 3409 

eller Stig Andreasen, tlf. 8642 0479 

senest den 2/5-04 bedst efter kl. 

17.30. 

Ud i det blå 

Søndag den 6. juni 2004. 

• Afgang fra Auning, ved kroen, kl. 

9.15. 

Afgang fra Allingåbro, ved stationen, 

kl. 9.30. 

Afgang fra Kulturhuset, Randers, 

kl. 10.00. 

Vi kører op gennem landet og 

finder St. Binderup Kro, hvor der 

serveres 2 retter mad. Drikkevarer 

på egen regning. Efter middagen 

kører vi igen ud i det blå. Forventet 

hjemkomst kl. ca. 18.00. Rygning i 

bussen er ikke tilladt. Pris: 100 kr. 

pr. person. Tilmelding til Ella Flejsbjerg, 

tlf. 8698 0895 senest den 

29/5-04. 

Skanderborg / Odder / Hørning 

Formand Pauli Christensen 

Tlf. 8692 2627 

E-mail: Pauli@Christensen.mail.dk 

Kontaktperson på Samsø: Lajla 

Jensen 

Tlf. 8659 1560 



14.00. 

• Forhallen i Kvickly i Odder. 

Du kan bl.a. møde medlemmer fra 

Skanderborg / Odder / Hørning 

Lokalkomité, Diabetesforeningens 

formand, Allan Flyvbjerg, fodterapeut 

Mette Jørgensen og den lokale 

kunstner, Gerda Jørgensen. 

Overrækkelse af billedet fra netauktionen 

kl. 13.00. 

Søndag den 25. april 2004, kl. 

12.00. 

• Skovbakkeskolens Aula, Odder. 

Dørene åbnes kl. 12.00, og bankospillet 

starter kl. 14.00. Du kan bl.a. 

møde medlemmer af Skanderborg / 

Odder / Hørning Lokalkomité. 

Vi har fået sponseret en fødselsdagslagkage 

til 500 personer, som 

vil blive solgt til fordel for SBD. Der 

vil være en netauktion på www. 

diabetes.dk over et maleri af den 

lokale kunstner, Gerda Jørgensen. 

Billedet vil kunne ses i Kvickly fra 

den 3. april (galleri på 1. sal). Der vil 

kunne bydes på maleriet på www. 

diabetes.dk indtil lørdag den 24. 

april kl. 12.00. 

>>

Vi mangler stadig hjælpere og 

sælgere til vores arrangement, så 

hvis I har lyst til at give en hånd, så 

ring eller mail til Klaus Pedersen, tlf. 

8654 3466 eller e-mail klejpe@ofir.dk. 

Søhøjlandet 

Formand Birgit Busch 

Tlf. 8696 8084 

E-mail: b.busch@dlgnet.dk 

Hvad kan jeg selv gøre ved min 

diabetes? 

Torsdag den 13. maj 2004, kl. 19.00. 

• In-Side, Dalvej 1, Hammel. 

• Foredragsholder: Sygeplejerske 

Jens Skovbjerg, MediSense. 

Få svar på spørgsmål om kost og 

blodsukkermåling. Her er noget for 

både diabetikere og bekendte til 

diabetikere. Kaffe/te med brød kan 

købes for 25 kr. Tilmelding Birgit 

Busch, tlf. 8690 8084 eller Hardy 


11/5-04. 


Der vil blive afholdt arrangement 

både i Hammel og Silkeborg med 

salg af skrabelodder, mulighed for 

blodsukkermåling, smagsprøver 

mv. Dato mv. bliver meddelt i Dagspressen. 

Århus 

Formand Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

E-mail: kejlstrup@mail1.stofanet.dk 

Mødested - Diabetesbutikken 

Første og sidste lørdag i hver 

måned kl. 10.00-13.00. 

• Diabetesforeningen Århus, Ivar 

Huitfeldtsgade 74, Århus N., tlf. 

8616 4606. 

E-mail: diabetesforeningen. 

aarhus@get2net.dk. 

Hjemmeside: http://www.sitecenter. 

dk/aarhus_diabetes. 

Forbrugerarrangement / 

Medlemsmøde 


19.00. 

• Føtex, Storcenter Nord, Finlandsgade 

17, Århus N. 

• Foredragsholder: Diætist Birgit 

Schelde, Århus Sygehus. 

Birgit Schelde fortæller om varede- 

klarationer, og hvad vi som diabetikere 

skal være specielt opmærksomme 

på. 

I forbindelse med arrangementet 

holder vi medlemsmøde/valg til 

lokalkomitéen. Tilmelding samt 

oplysning om, hvor foredraget 

kommer til at foregå til Louise 

Krarup, tlf. 8629 8728 eller Anette 

Reinholdt, tlf. 8739 0375. 

Ældregruppe i Århus 

Kontaktpersoner: 

Ragna Tholstrup 

Tlf. 8621 0632 

Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

Mødested 

Hver mandag, kl. 13.00-16.00. 

• Langenæs Handicap Center. 

Vi laver en times let motion, holder 

foredrag, drikker kaffe og synger. 

Vil du vide mere så ring til Ragna 

Tholstrup, tlf. 8621 0632 eller Lone 

Kejlstrup, tlf. 8610 1439. 

Århus Amts Børnegruppe 

Formænd Susanne og Jørgen Berg 

Jørgensen 

Tlf. 8699 0029 

Århus Amts Ungdomsgruppe 

Kontaktperson Louise Krarup 

Tlf. 8629 8728 

E-mail: louise.krarup@privat.dk 

Viborg Amt 

Amtsformand Susanne Thomsen 

(se bagsiden) 

Nykøbing Mors 

Formand Inger-Marie Poulsen 

Tlf. 9772 2859 

Viborg Amt Midt 

Formand Ejnar Haubro 

Tlf. 9753 5230 

Vandreture 

Den 22/4 – 29/4 – 6/5 – 13/5 – 24/5 

– 27/5 – 3/6 – 10/6 og 17. juni 2004, 

kl. 9.30. 

århus amt, viborg amt 

• P-pladsen ved Søndre Boulevard. 

Vandreture med Aase Gram. Pris: 

10 kr. Husk kaffe. 

Plan over vandreture kan hentes i 

Frivilligheds butikken, Thinggade 

11 B. 

Viborg Amt Nord 

Kontaktperson: Inge Nielsen 

Tlf. 9793 4399 

Rundvisning på Politigård 

Tirsdag den 11. maj 2004, kl. 19.30. 

• Thisted Politi, Kronborgvej 111. 

Der vil blive vist rundt på politigården, 

fortalt om politiets arbejde, 

ligesom der i kantinen vil være 

lejlighed til at debattere fælles interesser, 

som fx forhold om kørekort 

m.m. Kaffe kan købes. 

Sukkerfri marmelade 

Tirsdag den 7. september 2004, kl. 

19.00. 

• Rolighedsskole. 

Vi mødes på skolen, hvor vi laver 

sukkerfri marmelade. Vi får også 

besøg af Vorupør Slagter, som er 

kendt for sin fremstilling af fedtfattige 

produkter. Pris: 25 kr. 

Viborg Amt Syd 

Formand Søren Sørensen 

Tlf. 9754 8473 / 2361 4873 

Besøg i Dreisler Storkøb 


• Dreisler Storkøb, Fabrikvej 2, 

Viborg. 

• Foredragsholder: Diætist Kia 

Rasmussen. 

Kia Rasmussen fortæller om varedeklarationer 

på nogle af de varer, 

der findes i forretningen. 

Pris: 20 kr. Bindende tilmelding til 

Marie, tlf. 8664 6146 senest den 

14/4-04. Max. 50 deltagere – efter 

først til mølle princippet. Dreisler 

Storkøb er vært ved en forfriskning. 

Viborg Amt Vest 

Formand Anine Nielsen 

Tlf. 9787 2524 

Rundrejse i New Zealand 


viborg amt, nordjyllands amt 

• Sydthy Uddannelsescenter, Jernbanegade 

21, Hurup. 

Tove Knudsen fra Viborg er svagsynet, 

men syr sit eget tøj og laver 

sine egne smykker. Tilmelding til 

Ida, tlf. 9795 2752 eller Anine, tlf. 

9787 2524 senest den 9/5-04. 

Hvordan læser man en varedeklaration? 

Tirsdag den 24. august 2004, kl. 

19.30. 

• Jaco-Super Best, Jernbanegade 

1, Hurup. 

• Foredragsholder: Diætist Inger 

Hovertoft Nielsen, Thisted 

Sygehus. 

Tilmelding til Ida, tlf. 9795 2752 eller 

Anine, tlf. 9787 2524 senest den 

22/8-04. 

Viborg Amts Børnegruppe 

Formand Preben Plougmann 

Tlf. 9751 0624 

Weekendtur 

Lørdag og søndag den 15. og 16. 

maj 2004. 

Weekendtur til "Bjørneborg" på 

Mors. 

Der udsendes indbydelse. 


Amtsformand Dorte Hinzmann 

(se bagsiden) 

Aalborg 

Formand Dorte Hinzmann 

Tlf. 9677 9075 

E-mail: hinzmann@mail.dk 

Mødested 

Den 2. tirsdag i hver måned 

(undtagen i juli og august) fra kl. 

16.30-17.30. 

• Information og Servicebutikken, 

Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. 

Medlemstilbud 

- store besparelser på billetter til 

Haraldslund Svømmehal og Motionscenter, 

Kastetvej 83, 9000 

Aalborg. Oplysninger om priser 

samt bestilling af billetter kan 

ske ved henvendelse til Lone P. 

Kjeldsen, tlf. 98 79 05 10. Vi starter 

indkøb af billetter i takt med evt. 

efterspørgsel. 

Diabeteskost / Medlemsmøde 


19.00-ca. 21.30. 

• Auditoriet, Aalborg Sygehus Syd. 

• Foredragsholder: Økonoma Birgit 

Boe Jørgensen. 

Fremlæggelse af beretning ved 

Dorte Hinzmann. Valg til lokalkomitéen. 

Derefter foredrag om 

kostprincipper, hvor Birgit vil tage 

udgangspunkt i Starterpakken. Der 

er mulighed for at stille spørgsmål i 

pausen, hvor Aalborg Lokalkomité 

er vært ved frugt og sodavand. 

Cykeltur på nedlagt bane 

Søndag den 23. maj 2004, kl. 13.00. 

• Brugsen i Vårst. 

Vi mødes ved Brugsen i Vårst og 

cykler i skønne omgivelser ad 

den gamle bane fra Aalborg til 

Hadsund. Ruten er børnevenlig, 

og alle kan deltage uanset cykelmodel 

og kondition. Vi kører ikke 

hele ruten. Husk mad og drikke. 

Vi lægger pauser ind efter behov. 

Tilmelding til Per Aastrup, tlf. 9811 

0074 / 2166 9951 eller e-mail: per_ 

aastrup@stofanet.dk. 

Fisketur 

Søndag den 13. juni 2004, kl. 11.00. 

• Revsbæk put and take ved 

Hadsund. 

Tag far og mor med på en fisketur 

og få lært at fiske. Medbring 

madkurv og få en hyggelig dag 

ud af det. Pris: 50 kr. pr. stang. 

Bindende tilmelding til Per Aastrup, 

tlf. 9811 0074 / 2166 9951 eller 

e-mail: per_aastrup@stofanet.dk 


Motionstur 

Søndag den 8. august 2004, kl. 

13.00. 

• Parkeringspladsen ved Lundby 

Krat. 

Vi går en tur i skoven på en af de 

tre ruter, 2, 4 eller 6 km., efter eget 

valg og i eget tempo. Tag selv kaffe 

og brød med, som vi efter turen 

nyder i naturskønne omgivelser. 

Tilmelding til Per Aastrup, tlf. 9811 

0074 / 2166 9951 eller e-mail: per_ 

aastrup@stofanet.dk. 

Frederikshavn 

Formand Else Stellan Jensen 

Tlf. 9846 3301 

E-mail: stellan@deltadata.dk 

Mødestedet 

Den 1. og 3. mandag i hver måned, 

kl. 14.00-16.00. 

• Skolegade 8 (ved maskinhallen), 

Frederikshavn. 

Kontaktperson: Birthe Christensen, 

tlf. 9842 8531. 

Vi holder ferie i juni, juli, august og 

december. 

Mødested om aftenen? 

Vi har fået opfordringer om at lave 

mødested en aften om måneden. 

Er du interesseret, så kontakt Kai 

Pedersen, tlf. 9845 0461 eller Else 

Stellan Jensen, tlf. 9846 3301. 

Mødested i Skagen 

Sidste torsdag i hver måned, kl. 

15.00-17.00. 

• Sund By, C. F. Møllersvej, Skagen. 

Kontaktperson: Inger Lauritzen, tlf. 

9844 3010. 

Vi holder ferie i juni, juli og 

december. 

Hjerte-karsygdomme 


• Rådhuscentret, Parallelvej 6, 

Frederikshavn. 

• Foredragsholder: Diabetesforeningens 

formand, overlæge, dr.med. 


Både personer med type 1 og 

type 2 diabetes har risiko for at 

få hjerte-kar problemer. Allan 

Flyvbjerg fortæller om, hvordan 

hjerte-karsygdom hos diabetikere 

kan forebygges, og hvad man som 

diabetiker selv kan gøre. 

Pris: 40 kr. inkl. kaffe og brød. 

Tilmelding til Kai, tlf. 9845 0461, 

Birthe, tlf. 9842 8531 eller Else, tlf. 

9846 3301 senest den 19/5-04. 

Hjørring 

Formand Jørgen Pedersen 

Tlf. 9892 6107 

E-mail: jtp@has.dk 

Grill- og legedag 

Søndag den 6. juni 2004, kl. 11.00-? 

• Fun Park, Minkvej 10, Hirtshals. 


>>

Grill- og legedag for alle aldersgrupper. 

Vi mødes på P-pladsen 

foran Fun Park (for at opnå grupperabat). 

Medbring madvarer til 

grill, drikkevarer og kaffe. Lokalkomitéen 

giver grillgebyr, diabeteskage 

til kaffen og en togtur i parken. 

Ved mere end 20 deltagere opstilles 

telt ved spisepladsen. Se mere 

på www.fun-park.dk. Pris: 30 kr. 

Børn under 2 år gratis. Tilmelding 

til Annette Pedersen, tlf. 9892 3731 


Hobro 

Formand Ole Juul Jensen 

Tlf. 9855 2279 

E-mail: irene.degn@mtf.dk 

Alternativ behandling 


• Bie Centret, Hobro. 

• Foredragsholder: Akupunktør 

Jess Hansen. 

Jess Hansen er uddannet sygeplejerske. 

Pris: 20 kr. for kaffe. Tilmelding 

til Irene Degn, tlf. 9856 9121 


Sund mad 

Onsdag den 5. maj 2004, kl. 19.00- 

21.00. 

• Sund By, Arden. 

• Foredragsholder: Diætist Mette 

Pilgaard. 

Pris: 40 kr. for kaffe. Tilmelding til 

Irene Degn, tlf. 9856 9121 senest 

den 28/4-04. 

Rundt om type 2 diabetes 

Tirsdag den 10. august 2004, kl. 

19.00. 

• Bie Centret, Hobro. 

• Foredragsholder: Diabetesforeningens 

formand, overlæge, dr.med. 


Pris: 20 kr. for kaffe. Tilmelding til 

Irene Degn, tlf. 9856 9121 senest 

den 5/8-04. 

Læsø 

Formand Kent Kristiansen 

Tlf. 9849 8398 

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk 

Hyggeeftermiddage 

Vi mødes den 1. mandag i måneden 

(5/4 og 3/5) fra kl. 19.00-21.00 og 

den 3. tirsdag i måneden (20/4 og 

18/5) fra kl. 16.00-18.00 (december, 

juni og juli undtaget). 

• Bevar mig Vels lokale, Læsø 

Hallen. 

Vi mødes til et par timers samvær. 

Alle er velkomne. Kaffe og brød kan 

købes for kun 5 kr. 

Medlemsmøde / Valg til lokalkomitéen 

– i forbindelse med aftenkomsammen 

mandag den 5. april. 

Lokalkomitéformand Kent 

Kristiansen vil kort fortælle om 

Diabetesforeningen. 

Forårsarrangement 

Fredag den 28. maj 2004, kl. 19.00. 

• Læsø Hallens Cafeteria. 

Forårsmenu med inspiration fra 

Diabetesforeningens opskrifter. 

Kaffe med småkager. Drikkevarer 

kan købes. Pris: Medlemmer 60 kr. 

Ikke-medlemmer 80 kr. Husstanden 

er omfattet af medlemskab. Besøg 

af konsulent Per Jensen fra Diabetesforeningen. 

Tilmelding til Kent, 

tlf. 9849 8398, Rene, tlf. 9849 

5995, Kirsten (Heintzellmann`s 

Eftf.), tlf. 9849 1006 eller e-mail: 

vklaesoe@tdcadsl.dk senest den 

25/5-04. 

Vesthimmerland 

Formand Carsten Holm Nielsen 

Tlf. 9867 1250 

For diabetikere og pårørende 

1 gang om måneden – se annonce i 

Løgstør Bladet. 

• Sund By Butikken, Torvegade 6, 

Løgstør. 

Kontaktpersoner: Carsten Holm 

Nielsen, tlf. 9867 1250, Arne 

Anderson, tlf. 9867 2829 eller Sund 

By Butikken, tlf. 9966 6090. 

Diabetesskole – et godt liv med 

diabetes 

Ugekursus 1 gang om måneden. 

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, 

Højgårdsvj 11, Farsø. 

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske 

Inge-Lise Jæger og 

overlæge Henning Rønne. 

På Diabetesskolen kan du lære 

at håndtere din sygdom og de 

problemer, der kan opstå i hverdagen. 

Yderligere oplysninger hos 

Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 

7126. Henvisning via Diabetesambulatorium 

eller egen læge. 

nordjyllands amt 

Diabtesomsorg i Vesthimmerland 


• Farsø Sygehus, kantinen. 

• Foredragsholder: Overlæge 

Henning Rønne. 

Pris: 25. kr. Tilmelding til Arne 

Anderson, tlf. 9867 2829 eller 

Marianne Husbond, tlf. 9867 8820 


Nordjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Højrup 

Tlf. 9892 3864 

Husk 

at melde 

flytning! 

Husk altid at melde 

adresseændring til 

Diabetesforeningen, 

hvis du vil være 

sikker på at få leveret 

medlemsbladet 

på den nye adresse. 


Bestillingsliste 

Pris medlem/ikke-medlem 

Håndbøger 

Kogebøger 

___ stk. Håndbog om type 2 diabetes 

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx 

mad, motion, medicin, kontrol og behandling. 

Pris 70/90 kr. 

___ stk. Håndbog for insulinbehandlede 

diabetikere 

Håndbogen dækker alle relevante emner omkring 

diabetes, herunder egenomsorg og hvordan 

sygdommen virker på krop og psyke. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Håndbog om børn og 

unge med diabetes 

Bogen er et opslagsværk om emner, der tager 

udgangspunkt i børn og unges liv med diabetes. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Den nye kogebog 

Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på 

velsmagende diabetesmad. 


___ stk. God mad til små gryder 

154 spændende opskrifter på traditionelle og 

moderne diabetesretter til morgen, frokost og 

aften, hverdag og fest, sommer og vinter. 


___ stk. Sund og spændende 

mad fra mange lande 

Kogebogen tager læseren med på en kuli narisk 

rejse i landene omkring Middelhavet. 

Pris 100/120 kr. 

___ stk. Julemad – kager og konfekt 

Opskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, 

julebagning, konfekt og varme drikke til diabetikere. 


___ stk. Let mad 

Slankemad til diabetikere og andre, der vil 

tabe sig. 


___ stk. Kager, der smager 

Opskrifter på gærkager, scones, formkager, 

lagkager, roulader, småkager og dessertkager. 


Alle hæfter og bøger kan også bestilles via www.diabetes.dk 

Mad og diabetes 

___ stk. Sødt og surt 

– syltning for diabetikere 

55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, 

syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. 


___ stk. Dejlige desserter 

43 opskrifter på desserter med mindre fedt 

og sukker. 


___ stk. Starterpakke 

Indeholder Den lette start, indkøbsguide og 

kort. Den lette start er på 100 sider og indeholder 

først og fremmest kostråd og en lang 

række praktiske opskrifter på let daglig mad. 


___ stk. Indkøbsguide og kort 

Indeholder alle fedtfattige, fabriksfrem stillede 

produkter, der fås i detailhandlen. 


___ stk. Gode råd – når en diabetiker 

kommer til middag 

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra 

for dine gæster. 


___ stk. Kulhydrater og diabetes 

Giver grundlæggende viden om kulhydrater og 

deres påvirkning af blodglukosen. 


___ stk. Mad til børn og unge 

Giver viden om vigtigheden af balance mellem 

kost, motion og insulinbehandling. Pjecen 

dækker både hverdag og fødselsdag 


___ stk. Sund mad når du har diabetes 

Introduktionspjece for voksne diabetikere om 

principperne for diabeteskost, herunder valg af 

madvarer. 


___ stk. Ned i vægt 

Pjecen indeholder gode råd om slankekost, 

tilberedning og forslag til en daglig kost på 

5.000 kJ (1.200 kcal). 


___ stk. Gode råd til type 1 diabetikere 

Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og 

forholdsregler ved sport, sygdom m.m. 

Pris 10/20 kr.

Hæfter og pjecer 

___ stk. Gode råd til type 2 

diabetikere 

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger 

i "Sund mad når du har diabetes". 


___ stk. Variationslister 

Pjecen er et værktøj til at variere den daglige 

mad og stadig få samme mængde af kulhydrat 

og fedt. 


___ stk. Behandlervejledning 

Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. 


___ stk. Diabetesmad kort fortalt 

på tyrkisk og arabisk 


___ stk. Rejs sikkert med diabetes 

Rejsepas og miniparlør på 8 forskellige sprog 

(engelsk, fransk, italiensk, spansk, tysk, tyrkisk, 

portugisisk og jugoslavisk). 


___ stk. Familiefølelser 

Temahæfte om følelser hos syv forskellige 

familier. 


___ stk. Forældrefølelser 

Temahæfte med fokus på diabetesdebut, skolestart, 

familiekurser og diabetes i puberteten. 


___ stk. Diabetes & Potensproblemer 


___ stk. Type 1 diabetes 

Råd om mad, motion, medicin og kontrol. 

Pjecen er gratis. 

___ stk. Type 2 diabetes 

Råd om mad, motion, medicin og kontrol. 


___ stk. Socialguide 

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, 

medicintilskud, adoption, legater, forsikringer 

og kørekort. 

Hæftet er gratis. 

___ stk. Diabetes – en folkesygdom 

Information og forskning giver gode resultater. 


Video 

___ stk. Sukkersyge? 

Indmeldelsesblanket til foreningen. 


___ stk. Merudgifter til diabetesmad 

Oplysningsskema om merudgifter til diabetes mad. 


___ stk. Glad motion 

– for din egen skyld (for ældre) 


___ stk. Sport og type 1 diabetes 

Praktiske råd om mad og drikke. 


___ stk. Diabetes og graviditet 


___ stk. Øjne og diabetes 

En vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler. 


___ stk. Det gælder om at 

holde balancen 

Videoen omhandler diabetes, insulin og indsprøjtning 

og måling af blodsukker. Varighed: 15 min. 

Pris 100/100 kr. 

___ stk. Glad motion 

– for din egen skyld (for ældre) 

Video + musikbånd + folder. 


___ stk. Video om aldersdiabetes 

Mads og Birthes liv med type 2 diabetes. De 

fortæller, hvordan de klarer hverdagen. 


Indsend bestillingslisten til: 

Diabetesforeningen, 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, fax 6591 4908. 

Materiale tillagt forsendelsesomkostning på 15 kr. sendes til: 

Medlemsnummer: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Priserne er gældende fra 1. oktober 2003. Der tillægges forsendelsesomkostning 

på 15 kr. til enten medlemsprisen eller ikke-medlemsprisen 

uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil 

det være ikke-medlemsprisen der faktureres. Medlemsnummeret ses på 

bagsiden af diabetesbladet eller på id-kortet.

April 2004 - Diabetesforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?