Når du starter insulinpumpe

Når du starter
insulinpumpe
Hvidovre Hospital
Endokrinologisk Afdeling.

Indhold
Behandling med insulinpumpe 3
Målet med pumpebehandling 4
Basalraten 5
Ændring af basalraten 6
Bolus 7
Opfyldning og skift af infusionssæt 9
Højt blodsukker 14
Lyn-skiftning af kateteret 16
Lavt blodsukker 17
Hudpleje 18
Motion 20
Sygdom 22
Perioder uden pumpe 24
Beregning ved pumpesvigt 24
Rejser 26
Hvem kontaktes hvis pumpen svigter? Bagsiden
Pjecen er for Endokrinologisk Afdeling udarbejdet af:
Diabetessygeplejerske Merete Meldgaard
Overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

Sig til, hvis du har spørgsmål eller har brug for at tale med din behandler.
Behandling med insulinpumpe
Denne pjece er til diabetespatienter, som skal i gang med behandling
med insulinpumpe. Patienter, der er vant til at tage insulin med
pen, oplever det meget anderledes at bruge insulinpumpe. Derfor
er der en grundig instruktion i pjecen.
Tag dig god tid til at læse pjecen igennem, så du er godt forberedt
til behandlingen med insulinpumpe, og du skal være forberedt på,
at det tager tid at vænne sig til den nye form for behandling.
Kontakt os, hvis du har brug for det
Flere patienter fortæller, at skiftet til behandling med insulinpumpe
har betydet, at de har genoplevet tiden, da de fik diagnosen diabetes.
Hvis du ønsker at tale om de følelser, det vækker i dig, eller du
har spørgsmål, du gerne vil have besvaret, skal du bare sige til.
Begyndende syreforgiftning
Da der kun er hurtigvirkende insulin i pumpen, vil der ikke gå mere
end ca. 4 timer, før du får begyndende syreforgiftning, hvis insulininfusionen
ikke fungerer. Det er derfor MEGET vigtigt, at du fremover
er opmærksom på dine blodsukkerværdier (BS), og tager dig tid til
at læse denne pjece, så er du bedre forberedt på behandlingen.
3

Insulinpumpen introduceres, så du er godt foreberedt til den nye behandling.
4
Målet med insulinpumpebehandling
Ikke alle starter insulinpumpe af samme grund. Den hyppigste årsag er
for høj HbA1c (langtidsprøve), men mange starter med det problem, at
have for mange lave BS. Når du rammer de behandlingsmål vi sætter
i fællesskab – er du godt reguleret. Din risiko for at få følgesygdomme
nedsættes med 50% for hver gang, din HbA1c falder med et procentpoint.
Men en lav HbA1c øger også risikoen for mange lave BS.
Normalt ønsker vi os følgende mål for BS:
Før måltider 3,8 – 7 mmol/l
1½ -2 timer efter måltid 5 – 9 mmol/l
Før sengetid 5 – 7 mmol/l
Hvad kan du selv gøre?
Du kan få en bedre reguleret diabetes ved at være opmærksom på,
om der er et mønster i, hvornår dine BS er høje eller lave:
• Er der særlige tidspunkter, hvor dit BS dag efter dag bliver højt
eller lavt?
• Stiger BS, når du har spist noget bestemt, en bestemt slags
kulhydrater eller efter et bestemt måltid?
• Skal du tage korrektionsbolus, flere gange om dagen?
• Kan det være, fordi din kulhydrat-ratio står forkert?
• Beregner du mængden af kulhydrater rigtigt?
• Måler du nok BS - du skal minimum måle fire gange dagligt?
Er din langtidsprøve højere end 7.0%, eller er dine BS ustabile, høje
eller lave, er det en god ide at bruge problemknuseren på næste side.

Problemknuseren
• Mål BS før og 1½ time efter alle måltider, før sengetid og
eventuelt også kl. 03 om natten.
• Registrer, hvad du har taget af insulin, spist af kulhydrat og
hvilken slags, samt om du har dyrket motion.
• Mål intensivt nogle dage og se, om der er et mønster. Juster
selv, hvis du kan, eller medbring dagbogsnoterne til konsultationer
i Endokrinologisk Afdeling.
• Er der lang tid, til du skal til konsultation, er du velkommen
til at ringe.
Basalraten
Basalraten skal svare til den mængde insulin din krop har brug for
mens du faster. Hvis basalraten er korrekt indstillet bør du have et
BS omkring 4-8 mmol/l, uden at spise.
• Hvis dit blodsukker stiger, uden at du har indtaget kulhydrater,
får du for lidt i basalrate.
• Hvis dit blodsukker falder, uden at du har været fysisk aktiv eller
taget bolus, får du for meget i basalrate.
Basalraten udgør ca. 40–60% af den totale mængde insulin, du har
brug for på et døgn. Mængden varierer fra person til person, men
de fleste har brug for mindre insulin først på natten, hvor insulin virker
kraftigere, og mere insulin sidst på natten, hvor kroppen frigiver
andre hormoner.
Forsinket effekt på blodsukkeret
Pumpen frigiver små mængder insulin, ca. hvert 5 minut. Når basalraten
i eksemplet på næste side ændres kl. 3, så har det først fuld
effekt på blodsukkeret fra kl. 4. Det betyder, at hvis dit BS stiger kl.
16 hver dag, skal du øge basalraten fra kl. 15 for at undgå stigning.
5

6
Eksempel på en basalrate
ie/timen
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
Kl. 00 03
07 24
Basalraten er den mængde insulin du har brug for under faste
Ændring af basalraten
Små ændringer i basalraten har stor effekt, og derfor gælder disse
regler:
• Hvis basalraten er ≤ 1 ie/timen, skal du maksimalt ændre med
0,1 ie/t
• Hvis basalraten er > 1 ie/timen, skal du maksimalt ændre med
0,2 ie/t
Hvornår kan basalraten ændres
Man laver normalt først ændringer i basalraten, når man ser et fast
mønster over flere dage. Husk at skrive ændringerne i pumpepasset,
så det altid er opdateret, hvis pumpen svigter.
Hvis du har brug for at ændre basalraten i en kortere periode, kan
du bruge den midlertidige basalrate.
Når du begynder behandling med insulinpumpe, vil vi bede dig om
ikke at lave ændringer i basalraten, uden at du aftaler det med os.
Ring til os med de aktuelle BS og dit forslag til ændring, så kan vi
give dig vores vurdering.

Bolus
Bolus er betegnelsen for den insulin, du tager udover basalraten. Vi
anvender to begreber:
• Måltidsbolus er den insulin, du tager til din mad
• Korrektionsbolus er den insulin, du tager for at få et
højt blodsukker ned
Bolusguide
Pumpen har en bolusguide, der kan beregne, hvor meget insulin
du skal have til måltidet og til korrektion, hvis dit blodsukker ligger
højere end det ønskede mål. Det kræver, at pumpen kender din
kulhydratratio, insulinfølsomhed og hvilket BS-mål, vi har aftalt.
Justering af BS
Når vi indleder behandlingen med insulinpumpe, bruger vi en tommelfingerregel
til at vurdere kulhydratratio og insulinfølsomheden.
Ofte skal værdierne justeres en smule, og mange har brug for
forskellige værdier på forskellige tidspunkter af døgnet. Læs mere i
pjecen: ’Kulhydrattælling’, som du har fået udleveret.
Brug af bolusguiden
Når du så taster dit BS og den planlagte mængde kulhydrat, du vil
spise, ind i guiden, vil den beregne, hvor meget insulin du har brug
for til måltidet eller til korrektion. Hvis du har lavt blodsukker vil
den beregne mindre insulin, så du når op på dit mål-BS. Den tager
også højde for, hvor meget insulin du har tilbage i kroppen fra sidste
bolus.
Det er vigtigt, at du fremover altid bruger bolusguiden. Vores erfaring
er, at din diabetesregulation bliver bedst på den måde.
Ud fra din dagbog kan vi sammen vurdere, om bolusguiden skal
justeres.
7

Sæt kateteret i maven og fyld det nye infusionssæt, inden du tager det gamle
ud. Hvis du lider af nåleskræk, kan du bedøve huden med en isterning.
8
Justering før hurtige kulhydrater
Hvis du spiser mange hurtige kulhydrater, kan du opleve, at dit BS
kan blive ret højt, før insulinet når at virke. Det kan du imødegå ved
at tage insulin måske 15 minutter før måltidet. Det skal du dog kun
gøre, hvis dine BS er højere end dit blodsukker-mål, ellers kan du
risikere at få for lavt BS, inden maden begynder at virke.
Kombineret bolus
Ved fedtrige måltider og pasta, flødeis etc. kan det evt. være en
fordel at benytte kombineret bolus. Det lærer du først, når du er
godt i gang med pumpebehandlingen.

Opfyldning og skift af infusionssæt
Infusionssættet bør skiftes sammen med påfyldning af nyt insulin
ca. to gange om ugen. Vælg evt. to faste ugedage.
Vær opmærksom på, om dit BS ligger højere sidst i perioden, efter
du har skiftet sæt. Så skal du måske skifte lidt hyppigere.
Vi har erfaring for, at det er bedst at skifte infusionssæt i dagtimerne,
inden du tager en bolus, for så vil du hurtigere opdage, hvis det
nye sæt ikke fungerer.
Hvis du alligevel skifter inden sengetid, skal du være særligt opmærksom
på, om sættet fungerer, for ellers kan du risikere at vågne
med syreforgiftning næste morgen.
Det er en god ide at fylde det nye infusionssæt og sætte kateret i
maven, før du tager det gamle ud. Så risikerer du ikke så nemt at
sprede evt. bakterier fra det gamle injektionssted til det nye.
Infusionssættet kan sættes på maven og hofterne. Der skal være et
fedtlag på min. 1 cm.
9

•
• Forbered
10
Tag alle ting frem på en gang, når du skifter infusionssæt. Vask hænder.
Sådan skifter du infusionssæt
i god tid
1. Tag insulinen ud af køleskabet, ca. ½ time inden brug
så den har stuetemperatur.
2. Tag sprøjte, infusionssæt, spritswabs med klorhexidin
til afspritning af hud og hætteglas, frem.
3. Vask hænder.

•
•
Klargøring af sprøjten
4. Klargør sprøjten ved at trække i stemplet og
fylde ligeså meget luft i sprøjten, som du ønsker
insulin.
5. Sprit hætteglasset af.
6. Sæt sprøjten på hætteglasset med insulin,
mens det står på bordet og pres luften ned i
glasset .
7. Vend bunden i vejret på glasset, mens du holder
stemplet nede med fingeren.
8. Slip stemplet og lad sprøjten fylde sig, til sidst
trækker du langsomt i stemplet.
9. Når sprøjten er fuld, banker du hårdt på sprøjten,
så luftbobler stiger op, pres dem op i hætteglasset
og træk lidt mere insulin ned i sprøjten.
Fortsæt til sprøjten er helt uden luftbobler.
10. Tag sprøjten af mellemstykket.
11. Skru stemplet af sprøjten, mod urets retning.
•
Insulinglasset står på
bordet når du presser
luften ned i.
Sæt infussionssættet på sprøjten.
• Infusionssættet åbnes
1. 12. Åben infusionssættet, hold ikke i den blå nål på Quicksættene.
2. 13.
Sæt infusionssættet på sprøjten
11

•
Pumpen kobles fra kroppen, når du skal skifte til ny sprøjte
• Klargøring
12
af pumpen
14. 1. Kobl pumpen fra kroppen, så du ikke får insulin.
15. 2. Tag den gamle sprøjte med infusionssæt ud og smid væk.
16. 3. Gå i menu ’opfyldning’ og ’tilbagestilling’, tryk ’ACT’ og følg
vejledningen på display.
17. 4. Sæt den nye sprøjte i, tryk ’ACT’ og hold knappen nede, indtil
der kommer insulin ud af nålen på infusionssættet, og den står
på mindst 5 ie for 60 cm slange og 10 ie for 110 cm slange –
dette skal helst være et langt tryk på ’ACT’ - følg vejledning på
display.
18.
5. Vælg et injektionssted på huden, hvor der ikke er infiltrater/
buler, og sprit af.

Brug af Quick-serter
• følg vejledningen i brugsanvisningen for pumpen eller indlægssedlen
i infusionssættet.
Manuel indsætning
1. Tag tapen af plasteret på infusionssættet.
2. Pres nålebeskytteren mod den blå ende af nålen, så
plastkateter og nål sidder helt sammen.
3. Skru forsigtigt nålebeskytteren af.
4. Tjek, at nålen sidder helt fremme.
5. Sæt kateteret hurtigt ind - fart på som var det en dartpil - sæt
tapen fast og hold på den, mens du tager nålen ud.
6. Vælg menu ’nål opfyldning’.
7. Ved Quicksæt 9 mm tast 0,5 ie og ACT.
8. Tjek på displayet, at der ikke er en fyldt sort ring ved siden af
sprøjte-ikonet.
9. Tillykke, du er færdig.
Bedøv huden inden du stikker
Hvis du lider af nåleskræk, kan du bedøve huden med en isterning i
to minutter inden du sætter kateteret på.
Medbring til daglig
Du skal altid medbringe ekstra infusionssæt, så du nemt kan skifte
kateter, hvis der er problemer – se afsnittet lyn-skiftning af kateter
side 16.
13

14
Højt blodsukker
Et højt BS kan opstå af mange forskellige grunde. For eksempel:
• ved fejlvurdering af kulhydrater
• ved indtagelse af hurtige kulhydrater, som optages før insulinet
• ved glemt bolusinsulin
• ved stop i insulintilførslen
• ved sygdom
• ved forkert indstilling af kulhydratratio, sensitivitet og/eller
basalrateindstilling
På pen-behandling har du sikkert i perioder haft blodsukker over 15
mmol/l. Det skal man ikke have under pumpebehandling. Her skal
du i stedet være ekstra opmærksom på, hvad årsagen kan være og
især, om det kan skyldes insulinmangel på grund af svigt i tilførslen.
Vær opmærksom på, at du ikke får noget langsomtvirkende insulin
længere. Derfor vil du efter ca. fire timer uden insulin få tegn på
begyndende syreforgiftning.
Pas på syreforgiftning
Hvis du har BS over 15mmol/l, kvalme, mavesmerter og
almen utilpashed, skal du straks måle ketonstoffer og kontakte
et af nedenstående telefonnumre. Du kan være på vej
i livstruende syreforgiftning, og de vil sørge for, at du får den
rette behandling.
Kontakt straks
kl. 8-15, Diabetesambulatoriet: 36 32 33 88
Kl. 15-8 og weekend: 36 32 36 32, afsnit 219
Mobilnummer: 27 13 10 11

Hvis BS er over 15 mmol/l, og du har det godt, så undersøg om:
• pumpen er tilsluttet katetret
• sidste bolus er taget se i ’bolushistorik’
• displayet viser • ’pumpestop’, o ’afvigelse fra standard’, ’overset
alarm’ så tag den korrektionsbolus, som pumpen foreslår.
• MÅL BLOdSuKKEr EFTEr 1 TIME
Er BS ikke faldet efter en time, så fortsæt undersøgelsen:
• er der lækage af insulin, eller kateteret er gledet ud? Lad fingrene
glide over plasteret, op ad slangen og omkring koblingen ved
sprøjten. Hvis fingrene lugter af insulin, er der en lækage. Skift
infusionssæt. Tag korrektionsbolus.
• MÅL BLOdSuKKEr EFTEr 1 TIME
• kommer der insulin gennem infusionssættet? Infusionssættet
kobles fra kateteret, gå ind i ’opfyldningsmenu’ på pumpen,
’nålopfyldning’ og tag 3 enheder. Se, om der kommer insulin ud
af slangen. Hvis der gør det - er sættet i orden og alt peger på, at
der er problemer med kateteret. Se Lyn-skiftning af kateter på
næste side.
• er der luft i slangen eller sprøjten? Kobl slangen fra kateteret, så
du ikke kommer til at få insulin ved en fejltagelse. Tag sprøjten ud
af pumpen. Hvis der er luft i sprøjten, så få al luften op i toppen
ved forsigtigt at slå på sprøjten med en blyant. Hold sprøjten helt
lodret og pres i bunden med en blyant, til al luften er ovre i slangen.
Undersøg, om al luften er væk fra sprøjten ved at vende den
på hovedet. Gå i opfyldningsmenu, ’tilbagestilling’, sæt sprøjten i
pumpen igen, opfyld, til al luften er ude af slangen. Kobl slangen
på kateteret igen. Tag korrektionsbolus.
• MÅL BLOdSuKKEr EFTEr 1 TIME
15

16
Andre muligheder for fejl
• At der er sygdom, se afsnittet om sygdom side 22.
• Sprøjten er løbet tør for insulin. Påfyld insulin, som du plejer ved
skift af infusionssæt.
• Virker batterierne, ellers sæt nye i.
• Kør en selvtest af pumpen.
Hvis der stadig er problemer, når ovenstående er forsøgt, eller du
føler dig utryg, så kontakt Diabetesambulatoriet eller det udleverede
mobilnummer se side 14 eller på bagsiden.
Lyn-skiftning af kateteret
• Vask hænder.
• Tag et nyt infusionssæt, og sæt det i underhuden som vanligt,
men uden at fylde insulin i.
• Tag nålen ud.
• Kobl den tomme luftfyldte slange fra og smid den ud.
• Tag den fyldte slange af det gamle kateter og sæt det på det
nye tomme kateter.
• Gå i opfyldningsmenu, ’nålopfyldning’ og tag
• 1 enhed insulin ved Quicksæt 9 mm, så det nye kateter fyldes
med insulin, fordi der er et ekstra hulrum i det tomme kateter,
som også skal fyldes.
• Tag korrektionsbolus.
• MÅL BLOdSuKKEr EFTEr 1 TIME

Når du spiser ved lavt BS, så hold regnskab på et stykke papir.
Lavt blodsukker
Når du får lavt BS og er i insulinpumpebehandling, behøver du ikke at
spise så mange kulhydrater som tidligere. De langsomme kulhydrater,
du har været vant til at skulle supplere med, er ikke længere nødvendige,
da du ikke får langsomtvirkende insulin. Du kan se på dine værdier
for kulhydratratio og insulinfølsomhed, hvor meget du skal indtage.
Hvis dit BS falder til 3 – 4 mmol/l, og du ikke har symptomer på lavt BS,
kan du prøve at indstille den midlertidige basalrate til f. eks. 50% i 1
time. Så burde dit BS stige, og du kan undgå at skulle spise dig ud af et
lavt BS.
Hvis du har symptomer på et lavt BS, vil det være godt, hvis du kan nå
at måle et BS og sætte en streg på et papir for hver tre stykker druesukker,
du spiser, hvert glas juice/mælk etc., du drikker, og/eller brød, du
spiser.
Når dit BS er steget, og du har det godt igen, så kan du regne mængden
af kulhydrater ud, som du har spist. Brug så bolusguiden og indtast
det lave BS, du havde ved starten, og mængden af kulhydrat, så vil
guiden foreslå dig den mængde insulin, du har brug for til at udligne det
antal kulhydrater, du evt. har spist for meget.
Du kan formentlig undgå lave BS efter øget fysisk aktivitet, hvis du sænker
den midlertidige basalrate, se afsnittet om motion side 20.
17

18
Hvis du går i vandet, kan kateteret dækkes med vandskyende plaster.
Hudpleje
Forebyg hudgener
Det er en god ide at forebygge hudgener under plasteret ved at
holde huden ren og evt. fugtet med fugtighedscreme.
Hvis du har tendens til tør hud, kan du med fordel smøre huden
med fugtighedscreme. Du skal dog ikke smøre fugtighedscreme på,
lige inden du sætter et nyt infusionssæt på, da du så kan opleve, at
plasteret ikke sidder fast.

Ved gener
Hvis du får rødme under plasteret, kan du prøve at købe Klorhexidinsalve
på apoteket og smøre på huden, inden du sætter infusionssættet
på.
Hvis det kløer under plastret kan du spraye med Cavilon som kan
købes på apoteket.
Har du fået udslet, kan du prøve at behandle det med Hydrokortisoncreme
1%, som kan købes i håndkøb på apoteket.
Forebyg infektion
Hvis du er forkølet eller har halsbetændelse, er det ekstra vigtigt
med god hygiejne, da bakterierne på huden lettere kan give infektion.
Ved infektion
Hvis du har rødme, hævelse og ømhed i et indstikssted, er det tegn
på infektion, og du skal skifte kateteret med det samme. Du skal
prøve at presse evt. betændelse ud og vaske stedet med vand og
sæbe – gerne Hibiskrub fra apoteket – to gange om dagen.
Hvis det ikke hjælper, du får feber eller der er tegn på en byld
(betændelse, som du ikke kan presse ud) skal du ringe til Diabetesambulatoriet,
så du kan få antibiotisk behandling. Du må ikke
sætte et nyt infusionssæt på den samme halvdel af maven/hoften,
men du må gerne bruge den anden side. Så er det ekstra vigtigt,
at du har rene hænder og først sætter det nye infusionssæt på, før
du tager det gamle af, så evt. bakterier ikke spreder sig til det nye
injektionssted.
Hvis du får infektion ved svømning, kan kateteret dækkes med
Tegaderm Pad, som kan købes/bestilles på apoteket.
19

20
Motion
Fysisk aktivitet og motion er rigtig godt for kroppen og psyken. Den
hjælper dig til at holde vægten og nedsætter risikoen for hjerte-kar
sygdomme.
Som du sikkert har oplevet mange gange, optager musklerne lettere
sukker i flere timer efter, du har dyrket motion, gjort rent eller
arbejdet i haven. Ved hård motion over længere tid kan dit BS være
lavere i op til 48 timer efter. Det kan være nødvendigt at reducere
basalraten – også om natten efter motion– og tage mindre bolus til
måltiderne, især lige før og efter motion.
Sport uden pumpe
Nogle pumpebrugere foretrækker at tage pumpen af ved korterevarende
motion og sætte den på efterfølgende, evt. med nedsat
midlertidig basalrate – afhængigt af, hvordan BS plejer at ligge efter
motion. Til andre aktiviteter, f. eks. golf, shopping etc. hvor aktiviteten
varer i flere timer, kan du med fordel beholde pumpen på og
sætte den midlertidige basalrate ned.
Find din egen rytme
Det er en god ide at måle BS før og efter sport/aktivitet, så du kan
se hvordan det påvirker dig, og du kan finde din egen rytme. Du skal
regne med, at du nemmere ser udsving, når du er i pumpebehandling,
hvis du ikke er vant til et højt aktivitetsniveau. Indtil du har
fundet ud af, hvordan du skal motionere med normale BS både før,
under og efter, må du føre omhyggelig dagbog.
undgå sport ved højt BS
Det er stadig vigtigt, at du ikke dyrker motion med et BS over 15
mmol/l, hvis det skyldes insulinmangel.

For at finde din egen rytme er det en god ide at måle BS før, under og efter
sportsaktivitet. Du må føre omhyggelig dagbog for at kunne motionere med
normale BS.
21

22
Sygdom
• Høje BS
Forkølelse og infektion
Sygdom, forkølelse, infektion i ørestik, tå etc. kan give høje BS,
fordi kroppen i den periode ikke er så følsom for insulin. Du kan
opleve, at du sjældent falder rigtigt i BS, når du tager korrektionsbolus,
og at du stiger hurtigt igen. Så er det en god ide at bruge den
midlertidige basalrate på f.eks.110–150%, afhængigt af BS.
Prøv det af i nogle timer og korriger den midlertidige basalrate,
hvis der er brug for det. Husk, at du så også skal øge bolus-insulinen
med tilsvarende procentsats.
Måling under sygdom
Ved feber stiger dit insulinbehov formentlig. En tommelfinger-regel
siger, at man har brug for 25 % mere insulin for hver grad feber, man
har over 37,5. Du må se, om det også gælder for dig.
• Mål BS hver 2. – 3. time og tag korrektionsbolus, hvis dit BS er
over 10, så nedsætter du risikoen for syreforgiftning
• Mål ketoner, hvis BS er over 15 mmol/l. Hvis urinketoner viser +
eller derover, eller blodketoner viser 0,6 eller derover, mål temperatur
og kontakt straks Diabetesambulatoriet (se telefonnummer
på bagsiden
• Drik rigeligt med væske
• Hvis du sover meget, så husk at sætte dit vækkeur, så du får
lavet dine målinger og taget den insulin, du har brug for. Det kan
spare dig for en indlæggelse.
Kvalme og opkastninger
Hvis du har kvalme, ondt i maven, opkastninger og høje BS, skal du
straks måle ketonstoffer, idet dette kan være tegn på syreforgiftning.
Tjek at de høje BS ikke skyldes pumpen og kontakt Diabetesambulatoriet
se side 14 eller på bagsiden.

• Lave BS
Mavevirus
Under sygdom ses lave BS oftest ved mavevirus med kvalme,
opkastning og/eller diarré. Din basalrate skulle holde dit BS stabilt,
selvom du faster, men hvis dit BS er i underkanten, kan du sætte en
midlertidig basalrate på f.eks. 90%. Tag først fuld bolus-insulin, når
du har spist og er sikker på, at du kan holde maden i dig.
Hvis du får lavt BS, er det bedst at bruge druesukker, som du lader
blive i munden, så det optages via mundens slimhinder. Ved diarré
kan du risikere, at maden ikke optages ordentligt fra tarmen. Mål
hyppige BS evt. hver time. Kontakt Diabetesambulatoriet eller
vagtlæge, hvis du føler dig utryg.
23

24
Perioder uden pumpe
Der kan være tidspunkter, hvor du har lyst til at tage pumpen af
nogle timer f.eks. ved motion, svømning, strandtur og sex. Det kan
du gøre i 1-2 timer, afhængigt af dit BS. Men længere tid kræver, at
du lige tager en bolus indimellem - af størrelse som det, du er gået
’glip af’, ved ikke at få din basalrate.
Er du f.eks. på stranden og ikke ønsker at have pumpen tilkoblet,
kan du have den under et håndklæde (ingen direkte sol på pumpen)
og så tage hver 2.time som manuel bolus – det, du skulle have
haft de seneste to timer i basalrate. Og når du spiser, skal du naturligvis
have ekstra og helst bruge bolusguiden. Du kan også vælge
at lade pumpen blive på hotelværelset og tage bolus med pen hver
2.-3. time.
Ved længere pumpefri perioder (dage), bør du have hurtigtvirkende
insulin minimum hver 3. time eller kombinere med flergangsterapi
med langsomtvirkende insulin. Se afsnittet om beregning af langsomtvirkende
insulin næste side.
Beregning ved pumpesvigt
Hvis du får brug for at tage langsomt-virkende insulin (Levemir eller
Lantus), pga. pause med pumpen eller pumpesvigt, kan du lave
følgende beregning, se eksempel næste side:
Basalraterne fra kl. 07–18 regnes sammen og divideres med 0,8.
Den beregnede dosis tages om morgenen.
Basalraterne fra kl. 18–07 regnes sammen og divideres med 0,8.
Den dosis tages kl. 18.
Husk, der går tre dage, inden den langsomme insulin er fuldt optaget,
og i den tid må du supplere med hurtigvirkende insulin, afhængigt
af dine BS-værdier. Bolusinsulin tages, som du plejer.

udregning af langsomt-virkende
insulin morgen og aften
Eksempel
Din basalrate er kl. 00 – 03 0,9 ie/timen
kl. 03 – 07 1,1 ie/timen
kl. 07 – 00 1,0 ie/timen
udregning af langsomt-virkende insulin
Morgen
kl. 07–18 = 11 timer 11 timer x 1,0 ie/t = 13,75 ie
0,8
- dvs. du om morgenen skal tage 14 ie
Aften
kl. 18 – 00 = 6 timer 6 timer x 1,0 ie/timen = 6,0 ie
kl. 00 – 03 = 3 timer 3 timer x 0,9 ie/timen = 2,7 ie
kl. 03 – 07 = 4 timer 4 timer x 1,1 ie/timen = 4,4 ie
I alt (6,0+2,7+4,4) = 16,375 ie
0,8
- dvs. du kl. 18 skal tage 16 ie
25

26
rejser
Du kan selvfølgelig sagtens rejse med din pumpe. Det er i mange
tilfælde lettere at være i pumpebehandling, når man skal spise
fremmed mad.
Der er stort set aldrig problemer ved sikkerheds-check i lufthavnene,
men du vil ofte opleve, at der kommer en alarm, og så må du
blot forklare, at du anvender insulinpumpe og vise den frem.
I dit pumpepas er der et rejsebrev, der orienterer om, at du er i insulinpumpebehandling,
at pumpen ikke må frakobles i længere tid,
og at du medbringer insulin og kanyler.
rejse over flere tidszoner
Hvis du skal rejse over flere tidszoner, kan du indstille uret i pumpen
til lokal tid, når du kommer frem. Hvis du har lang transporttid,
kan det evt. være nødvendigt enten at øge den midlertidige basalrate
eller give korrektionsbolus løbende undervejs, så du ikke får
høje BS.
Hvis pumpen svigter under rejsen
For at sikre dig, hvis pumpen skulle svigte under rejse, kan du
vælge:
1. at medbringe engangssprøjter med kanyler på og så tage hurtigtvirkende
insulin fra hætteglasset hver 3. time døgnet rundt.
2. at medbringe insulinpenne (både hurtigt og langsomt) svarende
til den penbehandling, du tidligere har været i. Ulempen er, at du
skal købe fem penne ad gangen.

Medbring på rejser og weekend ture
· Sprøjter og infusionssæt i rigelig mængde
· Insulin til pumpen og evt. køletaske
· Batterier til pumpe og BS-apparat
· Ketonstiks
· BS-apparat, fingerprikker og teststrimler
· Druesukker og lign. Evt. Glukagon Hypokit
· Opdateret pumpepas og denne pjece
· Sprøjter og/eller insulinpenne til brug ved pumpesvigt
27

28
Vær opmærksom på blodsukkeret
Du vil få begyndende syreforgiftning i løbet af kun fire timer, hvis
infusionen af insulin ikke fungerer, som den skal. Se side 14
Mens du får indstillet insulinpumpen, er det vigtigt, at du:
• Måler det antal BS, som vi har aftalt - i begyndelsen hver time
• Bruger bolusguiden, hver gang du tager insulin (se side 6)
• Fører dagbog over dine BS, kulhydrater og bolus
• Kun korrigerer BS ved måltiderne og før sengetid,
medmindre de bliver over 14
Ved akutte problemer
Vi ringer dagligt i de første dage, efter du har fået sat
insulinpumpen på.
Hvis der opstår akutte problemer.
Kontakt mobilnummer: 27 13 10 11
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
www.hvidovrehospital.dk
Endokrinologisk Afdeling. Overlæge Kirsten Nørgaard og diabetessygeplejerske Merete Meldgaard. .
Kommunikationsafdelingen. Redaktør: Inger Dahl. Foto: Susanne Østergaard. Layout: Annie Rasch.
Tryk: Kopiafdelingen. Juli 2009. CF 025711.