Foreløbig vejledning til planlægning og ... - Ejendomsviden

Grundejernes Investeringsfond
Mekanisk fugtstandsning
ved hjælp af gennemskæring af mur og placering af plademembran
Vejledning i planlægning og kvalitetsstyring
Foreløbig udgave
August 2006
.

Grundejernes Investeringsfond
Mekanisk fugtstandsning
ved hjælp af gennemskæring af mur og placering af plademembran
Vejledning i planlægning og kvalitetsstyring
August 2006
Dokument nr. 55032- 102
Revision nr. E
Udgivelsesdato 31. august 2006
Udarbejdet MV
Kontrolleret JBR
Revideret GKS/sbs
Godkendt MV
.

Mekanisk fugtstandsning
Indholdsfortegnelse
1 Formål 2
2 Husejerens aktiviteter 3
3 Rådgivers kvalitetsstyring 5
3.1 Undersøgelser 5
3.2 Projekt 6
3.3 Registrering af revner og andre skader 9
4 Entreprenørens kvalitetsstyring 10
4.1 Prøver 10
4.2 Materialekontrol 10
4.3 Undersøgelser af konstruktioner 10
4.4 Skæring 11
4.5 Indlægning af fugtspærre 11
4.6 Udfyldning af rille 12
5 Checklister for kvalitetsstyring 13
5.1 Husejer 14
5.2 Rådgiver 15
5.3 Entreprenør 17
.
1

Mekanisk fugtstandsning
1 Formål
Formålet med denne vejledning er at beskrive hvilke særlige emner husejer,
rådgiver og entreprenør bør inddrage i planlægning og kvalitetsstyring ved
udførelse af projekter, hvor der indbygges horisontal fugtspærre i kælderydervægge
eller fundamenter.
Vejledningen omhandler primært den metode, hvor murværket gennemskæres
med sav med efterfølgende placering af en fysisk (plade)membran. Der
findes andre metoder, som fx indbankning af stålplader, hvor dele af den her
beskrevne kvalitetsstyring vil kunne anvendes, men på grund af indbyggede
begrænsninger er disse metoder ikke behandlet specifikt i denne vejledning.
Grundlaget for udarbejdelsen af vejledningen er bl.a. en række gennemførte
forsøg med mekaniske metoder, som er gennemført i forbindelse med et projekt
om fugtstandsning, der er gennemført for og finansieret af Grundejernes
Investeringsfond som et led i fondens forsøgshandlingsplan.
Foruden de beskrevne initiativer skal der udføres sædvanlig kvalitetsstyring
af projektet.
.
2

Mekanisk fugtstandsning
2 Husejerens aktiviteter
Husejeren forudsættes i det efterfølgende at have konstateret en opfugtning
af kælderydervægge/fundament, som skyldes opstigende grundfugt eller andre
potentielle fugtkilder. Husejeren kan i nogle tilfælde ved simpel inspektion
selv tjekke, om kloak- og nedløbsbrønde er defekte. Defekte brønde og
kloakker kan være en del af årsagen til lokale opfugtninger af kældervægge/fundamenter.
Dokumentationen af fugtårsagerne, herunder om fugten skyldes opstigende
grundfugt, udføres ofte ved undersøgelser, der gennemføres af tekniske rådgivere
på baggrund af husejerens henvendelse.
Husejer skal medvirke til at oplysninger om "husets fortid" fremskaffes til
den tekniske rådgiver, da tidligere påvirkninger af bygninger kan have betydning
for hvordan man skal tolke observationer i forbindelse med undersøgelse
af bygning.
Husejer sætter de overordnede rammer for den kvalitet, som skal opnås. Et
væsentligt element heri er den fremtidige anvendelse af kælderen og de deraf
afledte krav.
Husejer skal beslutte, om horisontal fugtspærre alene skal beskytte træbjælkelag
og andre indbyggede trækonstruktioner mod skadelige opfugtninger
eller om der også ønskes udtørring af kældervæggene. Sammen med rådgiver
beslutter husejer på baggrund heraf i hvilken højde, som fugtspærren
skal placeres.
Det vigtigt også at tage stilling til hvilke kældervægge, der skal fugtsikres,
ud fra en vurdering af risiko for opfugtninger, den forventede anvendelse af
kælder, de økonomiske muligheder og risikoen for at skulle fortsætte fugtsikringsarbejde,
hvis det måtte vise sig, at en delvis fugtsikring ikke fører til
det ønskede resultat.
Hvis der indgår lyskasser og lignende i de vægge som fugtsikres skal der
tages stilling til, om disse skal ændres eller eventuelt lukkes.
De fremtidige krav til indvendige og udvendige overflader skal beskrives. I
langt de fleste tilfælde vil der under udtørring af en kældervæg udfældes salte,
som vil bevirke, at maling og puds i de fleste tilfælde vil skalle af indvendig
i kælder og stueetage og udvendigt på ydervægge over terræn.
.
3

Mekanisk fugtstandsning
Det er muligt at påføre særlige renoveringspudslag, som kan optage en del
salte inden der sker afskalninger, hvis der er behov for dette. Den indlagte
fugtspærre skal være gennemgående i hele væggenes tykkelse. Derfor skal
efterbehandling af overflader være kendte, når fugtsikring udføres, så der
ikke opbygges væger for fugttransport forbi de indbyggede fugtspærrer, hvis
fugtspærren er smallere end vægge.
Opvarmning og udluftning af kælder har stor betydning for udtørring fra
overflader og for vurdering af behov for omfang af horisontal fugtspærre,
derfor skal husejer oplyse om eksisterende forhold og forventede ændringer
heri.
.
4

Mekanisk fugtstandsning
3 Rådgivers kvalitetsstyring
3.1 Undersøgelser
Rådgiver skal i sine undersøgelser af en bygning konstatere årsag/årsager til
opfugtninger af kældervægge/fundamenter.
Forundersøgelserne skal, hvis det er muligt, indbefatte en vurdering af de
påvirkninger, som bygningen har haft gennem tiderne ved skiftende anvendelser
af bygning og omgivelser, herunder ændringer i jordbundsforhold og
grundvandstand.
Hvis der er betydelige forskelle i opfugtning af bygning, er det væsentligt, at
tage hensyn til dette i vurdering af udbedringsmetoderne. Forskellene kan fx
skyldes defekte kloakker og/eller brønde, hvorfor disse skal besigtiges, vurderes
og evt. TV-inspiceres.
Hvis der er konstateret opstigende grundfugt som årsag/medvirkende årsag i
betydende omfang skal der udføres horisontal fugtspærre, evt. suppleret med
en udvendig (vertikal) fugtspærre.
Placeringen af den horisontale fugtspærre fastlægges i samarbejde med husejer
under hensyn til dennes forventninger om den fremtidige anvendelse af
en eventuel kælder.
Hvis en kælder skal være tør og anvendes til fx pulterrum, er der større krav
til fugtsikring, end hvis der alene ønskes en sikring mod skadelige opfugtninger
i etagedæk over kælder. I det første tilfælde skal horisontalspærre
sandsynligvis placeres ved kældergulv niveau, mens det i det andet tilfælde
kan være tilstrækkeligt, at placere horisontalspærre over terræn, men under
etagedæk mellem kælder og stueetage.
I forbindelse med den indledende fugtanalyse er det nødvendigt at udtage så
mange prøver af fundament/kældervæg til tørre/veje bestemmelse af fugtindhold
samt bestemmelse af saltindhold, at der er et dækkende billede af
forholdene. Fugtanalyserne skal anvendes til den fugtmæssige vurdering
(væggenes fugtprofil), mens saltanalyser skal bruges til vurdering både af
fugt- og korrosionsmiljø for stålplader og risiko for udfældning af salte, når
overflader tørrer ud.
.
5

Mekanisk fugtstandsning
3.2 Projekt
Inden udførelse skal myndighedsbehandling aftales med bygningsmyndighederne.
Desuden skal afklares, hvorledes opfugtede mure, som er fælles
med naboer skal håndteres.
Placering af forsyningsledninger og installationer skal ligeledes afklares.
Statik Det er nødvendigt at udføre en analyse af de bærende konstruktioner og
beregne hvilke belastninger, der forekommer i de dele af kældervæggene,
hvor der skal indlægges stålplader. Analysen må gennemføres efter de normer,
som vurderes at være teknisk dækkende, idet det ikke altid er muligt at
gennemføre analysen i henhold til de nyeste normer alene, da materialedata
for ældre byggematerialer ikke altid er normmæssigt bestemt i de nyeste
normer. Styrker af sten og mørtel må ofte skønnes.
Inden skæring udføres, skal det på stedet kontrolleres, at forholdene svarer
til forudsætningerne i den statiske analyse. Kontrollen bør blandt andet omfatte:
• tykkelse af og bredder på murfelter og piller
• placering af muråbninger over og omkring murfelter og piller
• vederlag for bjælker og lignende på mur
• vurdering af murværkets styrke (typisk stenklasse og mørteltype)
• indmurede rør, uregelmæssigheder og skader i murværk
Med oplysninger om aktuelle laster på murværkets forskellige dele og murværkets
trykstyrke optegnes en plan, som viser de aktuelle trykspændinger i
murværket samt udstrækning og rækkefølge af de enkelte skæringer i murværket.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ved planlægning af
skæring, skal tages stilling til, om skæring skal udføres udefra eller indefra,
idet man ikke altid har mulighed for at udføre de enkelte skæringer på samme
måde fra begge sider.
Hvis der under udførelsen forekommer belastninger, som ikke kan optages
af murværket i forbindelse med skæring, skal der projekteres midlertidige
understøtninger.
Valg af materialer Som regel anvendes "rustfri" stålplader til fugtspærre i Danmark, men andre
materialer, eksempelvis bitumenplader, kan anvendes efter nærmere dokumentation.
.
6

Mekanisk fugtstandsning
Da der kan være risiko for kloridforurening i murværk og opmuringsmørtel,
skal der overvejes hvilke krav til korrosionsfasthed, stålkvaliteten skal opfylde.
Som tommelfingerregel kan der ved ca. 20 C anbefales følgende kloridtærskelværdier
ved valg af ståltype:
Værdierne er baseret på Avesta Sheffield Corrosion Handbook.
Stålkvalitet,
jf. DS/EN 10088-1
Maksimalt kloridindhold,
vægt % af opløste boreprøver
DS/EN 1.4301. 0,17 %*
DS/EN 1.4404. 0,17 % - 0,60 %*
DS/EN 1.4436. over 0,60 %*
* Ved ekstreme situationer kan højere legerede ståltyper vælges
Omstøbningsmørtler skal vælges således, at der kan opnås tilfredsstillende
udfyldning, styrkeudvikling og beskyttelse mod spaltekorrosion i rustfri
stålplader, som beskrevet efterfølgende.
Spaltekorrosion Spaltekorrosion eller tildækningskorrosion sker på ståloverflader, hvor der
er dannet en meget fin spalte mellem to stålemner eller ståloverflader mod
andre materialer f.eks. mod murværket. Spaltekorrosion optræder lokalt,
hvor der er mangelfuld oxygenadgang, og hvor den beskyttende kromoxidhinde
ikke gendannes på overfladen.
Spaltekorrosion kan i denne sammenhæng optræde i overlæg mellem stålpladerne,
og hvor stålplader har anlægsflade direkte mod murværk. Derfor
bør det kræves, at stålplader indpresses efter at rillen er udfyldt med mørtel
eller lignende.
Overlapningsplader bør påføres en cementrig pasta (kloridfri) på den nedadvendte
flade, inden den indskydes i skæresporet for at minimere risikoen for
spaltekorrosion.
Anlægsfladerne i overlæg vil med tilpas mørtelkonsistens og den rette metode
ved indbringning af stålplader blive omgivet af cementrig mørtel (kloridfri)
og derved være beskyttet mod spaltekorrosion.
.
7

Mekanisk fugtstandsning
I forbindelse med udstøbningen skal der anbringes en eller flere midlertidige
afstandsholdere for indpresningspladen for det udvalgte felt. Til dette formål
kan ved mindre vægtykkelser anvendes 4 mm murbindere, der udrettes i den
ene ende. Ved store vægtykkelser kan ståltråde i tilsvarende tykkelse og i
afpasset længde anvendes. Stålkvaliteten er ikke væsentlig, da disse afstandsholdere
skal fjernes igen inden efterfugning udføres.
Afstandsholdere tages ud, når mørtelen er bæredygtig.
Der bør altid rekvireres dokumentation for mørteltype og indpresningsmetode
fra den udførende entreprenør/operatør, som påtænkes
inddraget i udførelsen.
I forbindelse med afslutningen af et særligt forsøgsprogram 1 er der blevet
demonstreret en metode, hvor der kun udstøbes mørtel på oversiden
af en indlagt fugtspærre. Denne metode er i øjeblikket ikke fuldt ud dokumenteret
med hensyn til beskyttelse mod spaltekorrosion og mulige
sætninger af bygninger.
Vægevirkning Hvis der er behov for pudsning hen over indlagte fugtspærrer, skal der
benyttes en mørtel som er kapilarbrydende/vandtæt.
1 Forsøgsprogrammet er en del af anden fase af et projekt om fugtstandsningsmetoder,
som er gennemført for Grundejernes Investeringsfond. Læs mere om resultaterne af
forsøgsprogrammet på www.gi.dk
.
8

Mekanisk fugtstandsning
Hensyntagen til salte Det er væsentligt ved pudsning, kalkning/maling og lignende af overflader
over fugtspærre at tage hensyn til, at der ved udtørring af fugt i vægge vil
udfældes salte. Hyppigt vil udfældning af salte give synlige misfarvninger
og afskalninger på overfladerne. Som et led i kvalitetsstyringen er det vigtigt
at bygherren orienteres herom for at undgå efterfølgende tvister om bristede
forventninger til de færdige overflader.
3.3 Registrering af revner og andre skader
Inden udførelse iværksættes, bør der udføres en hel eller delvis registrering
af revner og andre skader på bygning, for at det kan dokumenteres, hvis der
sker skader på bygning ved indbygning af fugtspærre.
.
9

Mekanisk fugtstandsning
4 Entreprenørens kvalitetsstyring
Hvis opgaven udføres uden rådgiver omfatter entreprenørens kvalitetsstyring
desuden rådgiverydelserne og kvalitetsstyring af disse.
4.1 Prøver
Der bør altid udføres prøve på arbejdet for at vurdere, om det kan udføres
som planlagt og hvilke forhold der eventuelt skal være særligt fokus på.
Prøver omfatter:
• Skæring
- Er det muligt at skære i det forudsatte skifte uden skader på murværk
og grej?
• Indbygning af fugtspærre inkl. overlæg.
• Kontrol af den indbyggede fugtspærre, dvs:
- Udfyldning med mørtel
- Tæthed af overlæg
4.2 Materialekontrol
Entreprenør kontrollerer og dokumenterer at anvendte materialer er i overensstemmelse
med krav fra den tekniske rådgiver, hvis en sådan er tilknyttet
opgaven. I modsat fald skal entreprenøren dokumentere udfaldskravene og
egenkontrollen overfor bygherren.
4.3 Undersøgelser af konstruktioner
Før skærearbejder iværksættes undersøges konstruktioner for installationer
og lignende, som fjernes eller beskyttes ved skærearbejdet.
Endvidere undersøges, om skæreplan svarer til de faktiske forhold. Hvis dette
ikke er tilfældet aftales med den tekniske rådgiver om skæreplan skal
ændres.
Det anbefales som hovedregel at inddrage en teknisk rådgiver i udarbejdelsen
af skæreplanen.
.
10

Mekanisk fugtstandsning
4.4 Skæring
Skæring udføres iht. skæreplan. Til dokumentation anføres som minimum i
hvilken rækkefølge, der er skåret, samt datoer herfor. Hvis skæreplan ikke
følges anføres afvigelserne.
Den vandrette rille skal være så høj og plan, at der er plads til indlægning af
fugtspærre og effektiv udfyldning af spalte. Afhængigt af udfyldningsmateriale
skal rillens højde være i størrelsesordenen 10-30 mm.
4.5 Indlægning af fugtspærre
Fugtspærre skal tilskæres så den dækker væggens fulde tværsnit og der skal
etableres de forudsatte overlæg – se i øvrigt afsnit 3.2.
.
11

Mekanisk fugtstandsning
4.6 Udfyldning af rille
Rillen omkring fugtspærre skal udfyldes effektivt med udfyldningsmaterialet.
Udfyldningsmaterialet skal have mindst samme styrke som murværk og
en konsistens, som gør det muligt at indføre materialet, så det udfylder hulrum
i rillen fuldt ud.
Udfyldning af rille omfatter:
• Montering af bagstopning for rille på bagsiden af væg.
• Montering af begrænsning mod næste overlæg.
• Udfyldning af rille med mørtel eller andet egnet materialet.
• Efterbehandling af overflade.
Det er væsentligt, at de personer, som indfører udfyldningsmaterialet, har
den fornødne rutine i at udfylde rille. For opbygning af rutine anbefales det
at bygge en model, hvor operatører gennem en plexiglasplade kan se hvorledes
udfyldning sker. Efterfølgende er det væsentligt, at der udføres ophugninger
af murværk for løbende stikprøvekontrol af den faktiske udfyldning.
Styrkeudvikling i udfyldningsmateriale skal kendes, da skæring af ved siden
af en udfyldt rille først kan udføres, når der er opnået den foreskrevne styrke
af de udfyldte riller.
.
12

Mekanisk fugtstandsning
5 Checklister for kvalitetsstyring
.
13

Mekanisk fugtstandsning
5.1 Husejer
Beskrivelse Ja Nej Ikke
relevant
Er opstigende grundfugt konstateret?
Er andre potentielle fugtkilder (fx utætte kloakker)
identificeret?
Er krav til placering af fugtspærre aftalt?
Er forhold til naboer aftalt?
Er anvendelse af kælder afklaret og beskrevet?
Er fremtidig opvarmning og udluftning i kælder
beskrevet?
Er krav til færdige overflader aftalt?
Er ejendom fredet/bevaringsværdig?
Er fugtsikring drøftet med kulturarvsstyrelsen,
hvis ejendom er fredet?
Er der taget stilling til bevarelse/nedlæggelse
af lyskasser?
Er der taget stilling til etablering af dræn?
Er der taget stilling til etablering af udvendig
(vertikal) fugtisolering?
Er der taget stilling til etablering af udvendig
varmeisolering?
Er der modtaget tilladelse fra kommune?
.
14

Mekanisk fugtstandsning
5.2 Rådgiver
Beskrivelse Ja Nej Ikke
relevant
Er der udført tørre/veje prøver med saltbestemmelse?
Er opfugtning konstateret?
Er årsag til opfugtning konstateret?
Er der store forskelle i opfugtning eller saltforekomster?
Er årsag til eventuelle forskelle i opfugtning
og saltforekomst konstateret?
Er der konstateret opstigende grundfugt?
Er der andre årsager til opfugtning?
Er fremtidig anvendelse af kælder aftalt med
husejer?
Er fremtidig opvarmning og udluftning af
kælder aftalt med husejer?
Er placering af horisontal fugtspærre aftalt
med husejer?
Er der taget stilling til bevarelse af eventuelle
lyskasser?
Er der taget stilling til etablering af dræn?
Er der taget stilling til etablering af udvendig
fugtisolering?
Er der taget stilling til etablering af udvendig
varmeisolering?
Er styrke af murværk kendt/vurderet?
Er det besluttet, om der skal skæres indefra
eller udefra?
Er skæreplan udarbejdet?
.
15

Mekanisk fugtstandsning
Beskrivelse Ja Nej Ikke
relevant
Er der taget hensyn til salte i murværk i forbindelse
med valg af materiale til horisontalspærre?
Er der taget hensyn til salte i murværk i forbindelse
med efterbehandling af overflader
over horisontalspærre?
Er forventningen til de færdige overflader
beskrevet og aftalt med bygherren?
Er krav til udfyldningsmateriale specificeret
mht:
styrke
styrkeudvikling
svind
Er det sikret, at der ikke er mulighed for
fugtvæge forbi horisontal fugtspærre?
Er det aftalt med husejer, om der skal udføres
revneregistrering før og efter indbygning
af horisontalspærre for vurdering af eventuelle
skader under eller efter udførelsen?
Er krav til entreprenørens kvalitetsstyring
og herunder udtagning af prøver opstillet?
Er der aftalt efterkontrol af fugtudviklingen
i de fugtsikrede vægge i 1-5 år frem – med
bygherren?
.
16

Mekanisk fugtstandsning
5.3 Entreprenør
Beskrivelse Ja Nej Ikke
relevant
Er der eventuelle skjulte eller synlige installationer
i vejen for skæring?
Er konstruktioner som forudsat?
Kan prøveskæring udføres uden utilsigtede
skader på murværk?
Kan skæring i praksis udføres iht. skæreplan?
Opfylder materialer krav i specifikationer?
Opfyldes eventuelle særlige krav til eksempelvis
klipning af rustfri stålplader frem for
skæring af plader?
Er beskyttelse mod spaltekorrosion tilstrækkelig,
hvis der kun udstøbes på oversiden af
stålplade?
Kendes styrkeudvikling i udfyldningsmateriale
og krav til styrke inden nabofelter må skæres?
Har operatører øvet indlægning af udfyldningsmateriale?
Er der krævet udlægning af udfyldningsmateriale
både over og under fugtspærre?
Viser prøveophugning tilfredsstillende udfyldning
over og under fugtspærre?
Viser prøveophugning tætte overlæg og dækning
af det fulde tværsnit i væg med fugtspærre?
Registreres tidspunkter for aktuel skæring og
udfyldning jf. skæreplan?
Sikres der mod vægevirkning forbi fugtspærre?
.
17