Afgræsning af engarealer langs Ryom og Korup Å - Djursland ...

Afgræsning af engarealer langs Ryom og Korup Å
Ådale fungerer som levested for mange dyr og planter, og har på grund af deres placering mellem
land og vand en vigtig funktion som forbindelseslinie i landskabet. I ådalene langs Ryom og Korup
Å er græsningen, ligesom mange andre steder, opgivet og engene er ved at gro til i højtvoksende
urter samt træer og buske, som bortskygger engens planter. Når levestederne ændres, forsvinder
også de dyrearter, som er tilpasset den lysåbne naturtype.
Uplejet engareal
Ved Ryom Å er der dannet et græsningsselskab, hvor en gruppe lodsejere og kvægbrugere har
fundet sammen om at løse tilgroningsproblematikken i området. Græsningsselskabet er blevet til i
samarbejde mellem Kvægrådgivning Midt­Østjylland, Århus Amt og Djursland Landboforening.
Projektet er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv i græsningssæson 2005 og 2006.
Arealerne i projektet ligger samlet i nogle forskellige områder. Græsningsselskabet er formidler af
arealer samt kvæg og heste til afgræsning. Ideelt set skulle de fleste enge i ådalen afgræsses.
Reglerne omkring brak betyder, at mange braklagte arealer ikke må afgræsses. Der er også stadig
arealer i omdrift med korn og græs til høslæt i området. Derfor er det, som strukturen ser ud i dag,
vanskeligt at organisere afgræsning af store sammenhængende ådalsarealer. Det vil dog være en
løbende proces at udvide de afgræssede arealer.
Oversigtskort over afgræssede arealer

Erfaringer
Ved afgræsning af de lavest liggende engarealer i området har der været problemer med høj
vandstand. Derfor har ikke alle arealer kunnet afgræsses i hele sæsonen. Den våde august 2006 har
således betydet delvist meget våde arealer, mens den tørre periode tidligere på sommeren gav
adgang til mange arealer, som ifølge lodsejerne normalt er mere vandlidende.
Vandlidende engareal
Flere arealer er fysisk opdelte i en våd og en tør zone. Dette er af stor fordel, da arealerne kan
udnyttes hele græsningssæsonen. I tørre perioder findes saftig vegetation på den vådeste del og i
våde perioder, bl.a. først og sidst på sæsonen kan dyrene opholde sig på de højere liggende arealer.
Kødkvæg af racen Dexter på delvist vandlidende areal
Som det ses på de efterfølgende billeder, har græsning en stor effekt allerede efter én sæson.
Kvæget får både bugt med tidsler og tagrør. Der lyder også meldinger fra lodsejere, at et udbredt
problem med bjørneklo er på retur, efter at arealerne er blevet afgræsset.
Nogle steder har det dog været nødvendigt at afpudse arealerne med en brakpudser forud for
græsningssæsonen. Nogle arealer er afpudset i efteråret og igen til foråret inden græsningssæsonen.
Afgræsningen sker med kødkvæg af forskellige racer samt heste på et enkelt areal. Dyrene lukkes
på græs i maj og tages typisk ind i september/oktober.
Græsning giver en mosaiknatur, der skabes af tuer af græs, der ikke bliver rørt, optrådte områder og
partier hvor græsset er holdt meget kort. Denne variation skaber gode livsbetingelser for mange
insekter og planter.

Mosaiknatur opstået efter et års afgræsning
Afgræsning viser sig således som et effektivt middel til naturpleje af ferske enge, og er en alternativ
driftmæssig løsning på dyrkningsusikre jorde, ligesom tilgroning af ådalen forhindres. Samtidig
forventes græsningen at minimere konkurrencen mellem plantearterne og skabe et varieret levested
med mange forskellige økologiske nicher. Herved bliver der plads til mange forskellige arter
tilpasset de lokale forhold. Det forventes, at antallet af plantearter stiger gennem
forbedrede/differentierede forhold og ved indvandring af arter, der får mulighed for at etablere sig
gennem græsningen. I kraft af den større botaniske diversitet forventes, at der kommer flere
dyrearter i området. Mange insekter og fuglearter er knyttet til græssede enge.