04.09.2013 Views

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

HVOR FANDEN BLEV FRIHEDEN AF?

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

På denne 1. maj 2012 hev EKSTRAGRINET fæstebonden Jeppe op af graven:<br />

HVA´ <strong>FANDEN</strong> <strong>BLEV</strong> DER <strong>AF</strong> <strong>FRIHEDEN</strong>?<br />

Jeppe var med, da bønderne rejste Frihedsstøtten i København i 1788 for Stavnsbåndets<br />

ophævelse. På denne 1. maj er han tilbage fra graven.<br />

Og han genfinder både Herremanden, Ridefogden og Nille med krabasken!<br />

Og så en vrimmel af mærkelige regler og forordninger, som end ikke Herremanden kunne<br />

ha´ hittet på!<br />

Så efter nogle timer i København vil Jeppe tilbage til graven i Slagelse – for vores nye tider<br />

fandt han faktisk værre end de gamle! Her er Jeppes beretning - efter billedet:


Udi staden Kjøbenhavn den 1. maj 2012:<br />

Drømmer jeg eller er jeg vågen?<br />

Ded er et Fatamogana! Så rent og så pænt og så oplyst som i Paradisets Have.<br />

Tænk om mine børn og min trofaste hustru, Nille, og degnen – og præsten, herr Søren, - og<br />

herremanden (Det skarns utyske!)- og Ridefogden, dén tyran – og min gode nabo Mads Pesen, ja,<br />

tænk om alle disse mine bekjente i jordelivet kunne times at opleve denne åbenbaring, som nu<br />

bliver mig til del?<br />

Jamen, Ded er så mageløst!<br />

Jeg er opstanden af graven og står pludselig i vor hovedstad Kjøbenhavn over tohundrede<br />

åringer efter at jeg aflivtes af svindsoten og begrovtes på kirkegården just udenfor Slagelse<br />

i Det Herrens År 1790!<br />

Jeg står ved Frihedsstøtten, som jeg selv var med til at rejse i taknemmelighed for vi bønders<br />

frigørelse fra Stavnsbåndets trælske åg i 1788. Jeg husker, da vi stod med hatten i hånden og<br />

majestæten red forbi. Dengang var der en god fjerdingvej ind til byporten og herude var marker og<br />

fuglesang. Nu er det ganske forandret.<br />

Menneskelivet tyktes ganske forandret. Ja, ved første øjekast i mit nye liv, fandt jeg absolut intet<br />

bevaret af dét liv, jeg kendte som pantsat bondedreng ved Slagelse.<br />

Men hør nu her, mine kjære læsere: Det var ikkun ved det første øjekast! Thi da jeg efter<br />

nogle timer havde stiftet bekjentskab med mine danske efterkommere, som lever i 2012,<br />

faldt det mig ind, at ganske meget alligevel kører over samme læst...<br />

Løfterne er stadig løfter<br />

De nye huse, vejbanens hårde beskaffenhed, de støjende ekvipager uden heste og den ganske<br />

forandrede klædedragt. Alt dette er for mine læsere uhyre bekjent og dagligdags.<br />

Den udradering af onde herremænd, ridefogder og Stavnsbånd til fødegården, som vi med salte<br />

tårer jublede over hin sommerdag, da vi rejste Frihedsstøtten, syntes ikke at være hændt!<br />

Næh! Ryst ikke på Eders hoveder, kjære læsere. Ded er ikke tågesnak af et forvirret gespenst.<br />

Thi ded er den skindbarlige sandhed!<br />

'Kongen Bød, at Stavnsbåndet skal ophæves, Landbrugslovene give orden og kraft, at den<br />

frie bonde kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, lykkelig«.<br />

Sådan skrev vi bønder i taknemmelighed, da det med lov blev bestemt, at vi ikke mere skulle blive<br />

på den gård, hvor vi var fødte, hele livet. At vi ikke mere skulle udføre arbejde for herremanden,<br />

mens vore egne marker fyldtes med ugræs, fordi al vor energi gik til gratis hoveri.<br />

Det bestemtes også, at ingen ridefogeder måtte piske os med svøber - og at vi ikke mere skulle<br />

ride træhesten og kastes i hundehullet. Og madammerne sku' aldrig mere slå os med krabasken,<br />

fordi vi tog en styver brændevin!<br />

Vi blev frie bønder med egen gård og fod under vor eget bord - og da vi ku' flytte, hvorhen vi<br />

agtede, vare vi ej mere tvungne til at ægte sognets hidsigste fruentimmere, blot fordi der inte var<br />

andre muligheder for at føre slægten videre på den egn, hvor man var tvunget til at tilbringe livet.


Men hvad er sket?<br />

Se, hvad hoveriet angår, så er det ikke høstarbejde og udkørsel af komøg, nutidens danskere skal<br />

besørge. Det er tusinde fold værre:<br />

Under trussel om hundehul og fængsel på vand og brød skal borgerne føre omfattende<br />

regnskaber af en sværhedsgrad, som end ikke præsten i min hjemegns landsdel kunne<br />

udføre til punkt, og prikke - og han ku' dog latin!<br />

Og som om ded inte kunne række, hvad vederstyggeligheder angår, ja, så skal hver og een<br />

borger, der har nået giftefærdig alder, hver eneste åring indgive et uhyre indviklet skema til<br />

rigets øverste angående indkomsterne i året, der gik forud!<br />

Det er det rene stratenrøveri<br />

Og skemaet er det rene og skære stratenrøveri.<br />

Over halvdelen af ens indtjening skal man i 2012 betale til øvrigheden, og ded er værre end at<br />

betale tiende til kirke og herremand!<br />

Og oveni er der afgifter og gebyrer og skatter på alt fra lakridser over en styver tobak til de<br />

mærkelige køretøjer, som har erstattet vores gode hestetrukne vogne! Jeppe er rystet!<br />

Og omend herremanden brugte en ringe del af sit tifolds-stjålne fra os arme bønder til at lønne<br />

ridefogeden, det skarn, så går langt over halvdelen af øvrighedens indtægter nu til at lønne<br />

»ridefogeder«!<br />

Man kontrolleres og plages i et væk af skemaer og forordninger og restriktioner. De skriver og<br />

skriver, og til den mindste bagatel anvendes mere godt papir, end vor degn brugte i<br />

halvtredssindstyve åringer!<br />

Og så siger de endda, at det er meget værre ovre hos svensken! Puh ha´. Jeg ta´r en tår!<br />

Nåh ja. Vandet er skam godt nok i Hovedstaden nu om dage. Brændevinen er jo uhyggelig<br />

dyr med afgifter og skatter. Jacob Skomager, mit gode stamværtshus, ville simpelthen<br />

være gået fallit! Og alle vi andre ligeså! Dén kredit ville han ALDRIG kunne gi`!


Åh jo! Renlighed er jo en go´ ting, sagde min salig kone Nille<br />

Man kan dog i nutiden glædes over renlighed, gode skoler, hospitaler og et uhyre udbud af varer,<br />

som er ganske ukendte for folk af min tid, men alligevel er folkens i 2012 underligt mismodige.<br />

Ja, de tykkes omend endnu mere mismodige end bønderne hjemme i landsbyen - før<br />

Stavnsbåndet blev ophævet!<br />

For at drukne denne sørgmodighed, er der et rigt og konstant afløb af gæret øl, brændevin og<br />

andre berusende drikkelser!<br />

Ded måtte gamle Jeppe også prøve!<br />

Jeg fik et par kraftige styvere af den 10. grads - og enkelte andre' gewesener, jeg ej kommer på<br />

navnet på.<br />

Men jøsses! De par sølle skillinger, jeg var udstyret med i min opstandelse, fik hurtigt ben at gå på!<br />

Nå, imidlertid søgte jeg trøst og sted at sove kæferten ud i et nærliggende anlæg. Her blev min<br />

stakkels sjæl så opildnet af nøgne fruentimmere og bollersker, der præsenterede sådan både til<br />

gården og gaden - at jeg gav mig i snak med et nydeligt - og fredeligt - udseende qvindfolk, der<br />

sad i solen med sin paraply.<br />

Og hun blev så forliebt i min særegne påklædning, at hun talte søde ord i mine øren.<br />

I min vildfarelse troede jeg, at hun var ude på den samme løj, som malkepigen hos Mads<br />

Kristoffersen i sin tid hjemme i landsbyen!<br />

Men go'morn! Just som jeg greb om hende, for at lægge hende vel tilrette i græsset og forberede<br />

bestigningen af hendes ynder, for hun op og greb paraplyen. Og med dette gyse!ige instrument<br />

jog hun arme jeg rundt i haven og ud på stenbroen!<br />

Her faldt jeg i mine store træsko på grund af den megen brændevin, jeg havde indtaget, og det<br />

benyttede skarnet sig af:


Bare skuffelse og dårligdom<br />

Iltert lod hun slag hagle nedover mine udslidte rygstykker ~ og da fornemmede jeg, at intet var<br />

forandret siden mit forrige liv!<br />

Næh, mine herskaber! At træde ind i fremtiden gi'r kun skuffelser og dårligdom.<br />

Skal jeg personligt vælge imellem ridefogderne i 2012 og ham, jeg husker fra 1782, så foretrækker<br />

jeg den gamle!<br />

Jeg byder jer farvel og flyr fluks tilbage til min hine grav i den vestsjællandske muld...<br />

Adiøs! Nå jo lige et par billeder:<br />

Her er et billede fra 1. maj 1900. 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale<br />

kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 - i 100-året for Den Franske<br />

Revolution. Jeg forstår, at i Danmark fejres det stadig tidligt om morgenen i mange<br />

fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger.<br />

Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i alle større danske byer.<br />

Men hende, der taler i dag på billedet nedenunder – Ja hun har nogle problemer, forstår jeg!<br />

Hun lovede så meget, men holdt så lidt! Og jeg forstår også, at netop hendes parti står bag<br />

alle de underlige restriktioner, skatter og forordninger, som danskernes plages af i 2012!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!