It-faciliteter - University College Lillebælt

Til 

HSU 

Dagsorden til HSU mødet den 28. januar 2008, kl. 13 – 16 

Mødet afholdes på i klasselokale 4, Soldalen 8 7100 i Vejle 

Dagsordenen er som følgende: 

1. Etablering af University College Lillebælt 

Kort status på godkendelse og det videre forløb omkring organisering 

m.v. 

Bilag 1.1 – godkendelse af sammenlægningsredegørelse 

Bilag 1.2 – godkendelse af udviklingsplan 

2. Sammenhæng mellem EVU og grunduddannelser 

På sidste møde i HSU drøftedes sammenhængen og muligheder i samspillet 

mellem grunduddannelser og EVU - og dermed hvad man forstår 

ved at EVU udbydes i tilknytning til grunduddannelserne. Der lægges op 

til en drøftelse med baggrund i et oplæg fra EVU-enheden om hvorledes 

EVU-enheden er organiseret samt hvorledes man i samarbejde med 

grunduddannelserne skaber sammenhæng og samspil mellem grunduddannelser. 

Bilag 2.1 – Organisationsdiagram EVU-enhed 

Yderligere bilag udleveres på mødet. Det drejer sig om eksempler på 

konkrete initiativer samt overordnet regnskab/budget på afdelingerne i 

EVU. 

3. Samarbejdsorganisation – herunder LSU-struktur 

En fortsat drøftelse af hvordan vi får etableret en samarbejdsstruktur i 

LSU. 

Bilag 3.1 – notat med oversigt over den nuværende LSU (bilag fra HSU 

mødet april 2007) 

Dato 

21. januar 2008 

University College 

Lillebælt 

Soldalen 8 

DK – 7100 Vejle 

Tlf. 

76 43 79 00 

E-mail 

ucl@ucl.dk 

Reference 

ERKN 

Journal nr. 

Side 1 / 3

4. Organisering af Udvikling og Viden (U & V) 

Den fremtidige organisering af U & V drøftes på baggrund af oplæg fra 

Udvikling og Viden 

Bilag 4.1 – notat om den fremtidige organisering af Udvikling & Viden 

5. Udviklingsplanen 

Omsætning af udviklingsplanen – herunder sammenhæng mellem økonomi 

og aktiviteter - oplæg ved vicedirektør Lena Venborg. 

6. Oplæg til IT-strategi samt godkendelse af retningslinier 

Der var på sidste møde i HSU enighed om, at dele IT-politikken op i en 

it-strategi og et sæt retningslinier og regler for brugen af it-faciliteter i 

professionshøjskolen Lillebælt. Der lægges op til en godkendelse af retningslinier 

samt godkendelse af et oplæg til, hvorledes en drøftelse af 

IT-strategien kan finde sted. 

Bilag 6.1 – IT politik - retningsliner og regler for medarbejderes, studerendes 

og kursisters brug af it-faciliteter hos University College Lillebælt 

Bilag 6.2 – Proces for IT strategioplæg 

7. Aftale om Ferie- og fridage 

Indstilling fra nedsat udvalg. 

Bilag 7.1 – Indstilling vedrørende ferie- og fridagepolitik 

8. Ansættelsespolitik 

I forlængelse af tidligere drøftelser fremlægges hermed et beslutningsforslag 

om ansættelsespolitik i professionshøjskolen Lillebælt. 

Bilag 8.1 – Ansættelses- og afskedigelsespolitik 

Bilag 8.2 – Notat om stillingsopslag 

Bilag 8.3 – Forslag til hverv og funktioner der opslås via interne opslag 

9. Forberedelse af drøftelse af strategier for professionshøjskolen i 

fremtiden 

Der var på sidste møde i HSU enighed om, at der tages initiativ til en 

generel drøftelse i HSU, hvordan en offensiv strategi for professionsuddannelserne 

i professionshøjskolen Lillebælt kan tilrettelægges for at 

komme ud af den nedadgående spiral vedrørende søgning for en række 

af uddannelserne. 

Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at forberede denne 

drøftelse. 

Side 2 / 3

10. Ansættelse i professionshøjskolen 

På sidste møde blev der efterlyst en oversigt over ansættelsesformer i 

professionshøjskolen (undervisere samt andre – herunder ansættelse i 

Center for Undervisningsmidler). Orientering ved Erik Knudsen 

11. Rettidig information og drøftelse. 

Orientering ved Erik Knudsen 

12. Meddelelse 

Orientering om ansættelser 

Nedsættelse af udvalg vedrørende fremtidige rammer for ansættelse 

af personer med ph.d.-kompetencer 

13. Evt. 

Side 3 / 3

University College Lillebælt, Efter- og videreuddannelsen 

Susanne Tellerup, Udvikling og viden. 

Anne Mygind Brodersen, Kommunikation, web og koordinator for 

Diplomuddannelserne. 

Hanne Bak, økonomimedarbejder. 

Lene Rausner, sekretær. 

Tina Danielsen, sekretær. 

Alle referer til Ole Østergaard 

Grundskoleafdelingen 

Odense 

Ellen Grøn 

Referer til: Ole Østergaard 

Se medarbejderne i 

afdelingen nedenfor 

Vejle 

Lars Hjort-Petersen, 

refererer til Ellen Grøn 

Dag og døgn afdelingen 

Kirsten Hillman 




Vejle sekretariat – referer til konsulenterne i Vejle 

Susanne Larsen, sekretær 

Kirsten Busk, sekretær 

Efter- og videreuddannelse 

Ole Østergaard 

Referer til: Direktion 

Den Sociale Højskole 

Nicolai Poulsen 




Sundhed Odense 

Steen Thinggaard 




Vejle 

Susanne Krogh Voldum- 

Clausen, 

referer til Steen Thinggaard 

Ledelsesakademiet 

Erik Platz 




Vejle 

André Barsøe Jensen 

referer til Erik Platz 

Bilag 2.1

Grundskoleafdelingen 

Alle referer til 

Ellen Grøn 

Konsulenter: 

Anne Marie Dahler-Larsen 

Birthe Juul Christensen 

Frans Ørsted Andersen 

Hanne Brixtofte 

Jon Jensen 

Jørgen Kloster Larsen 

Merry Sunke Larsen 

Niels Larsen 

Peter Brodersen 

Pia Melchior 

René Kristensen 

Rikke Schultz 

Trine Lippert Jensen 

Sekretærer: 

Birgitte Steen Thomsen 

Hanne Gregersen 

Inga Larsen 

Kirsten Skoubo 

Yvonne Christensen 

Aase Stamp Jørgensen 

Dag og døgn afdelinge 


Kirsten Hillmann 

Konsulenter: 

Anne Brodersen 

Henrik Broue Jensen 

Ida Schwartz 

Karen Stougaard 

Lene Iversholt 

Steffen Skovdal 

Sekretærer: 

Jane Ahrendt 

Lisbeth Normand 

NN, sekretær 

Den Sociale Højskole 


Nicolai Poulsen 

Konsulenter: 

Bente Falk Nielsen 

Berit Møller 

Sinnet Bunde 

Sekretærer: 

Pia Jakobsen 

Susanne Therkelsen 

Sundhed Odense 


Steen Thinggaard 

Konsulenter: 

Helle Rexbye 

Kim Kolby 

Kirsten Honore 

Sekretærer: 

Charlotte Valter 

Karin Overgaard 

Lisbeth Larsen 

NN, sekretær 

Ledelsesakademiet 


Erik Platz 

Sekretærer: 

Connie Schou, sekretær 

NN, sekretær 

Bilag 2.1

Bilag 3.1 

Til 

HSU 

Ad dagsordenens punkt 3: LSU’er i CVU Lillebælt 

På HSU mødet den 5. februar 2007 blev det besluttet, at der skulle laves et 

overblik over de samarbejdsudvalg som bliver omdannet til LSU’er, samt at 

der skulle komme med et forslag til, hvordan de medarbejdere, der er overgået 

til fælles funktioner i CVU Lillebælt kunne blive dækket af LSU’er. 

Nuværende LSU’er: 

Skårup Seminarium 

Dette LSU er det tidligere samarbejdsudvalg for Skårup Seminarium. 

LSU’et dækker: 

- Undervisere på Skårup Seminarium 

- Studieadministrationen 

- Pedel og Service 

Vejlevej 2, Jelling 

Dette LSU er det tidligere samarbejdsudvalg for CVU Jelling. LSU’et dækker: 

- Undervisere på læreruddannelsen i Jelling 

- Undervisere på pædagoguddannelsen i Jelling 



Odense Socialpædagogiske Seminarium 

Dette LSU er det tidligere samarbejdsudvalg for Odense Socialpædagogiske 

Seminarium. LSU’et dækker: 

- Undervisere på Odense Socialpædagogiske Seminarium 



Læreruddannelsen i Odense 

Dette LSU er det tidligere lokale samarbejdsudvalg for læreruddannelsen i 

Odense. LSU’et dækker: 

- Undervisere på læreruddannelsen i Odense 


Dato 

21. januar 2008 

CVU Lillebælt 

Soldalen 8 


Tlf. 

76 43 79 60 

E-mail 

kch@cvsu.dk 

Reference 

EKN/kch 

Journal nr. 

Side 1 / 3


CFU 

Der er ved at blive oprettet et LSU, der dækker hele CFU området i CVU 

Lillebælt. LSU dækker: 

- Konsulenter og undervisere på CFU 

- HK-personale på CFU’erne 

- Personale ansat på overenskomst med 3F og FOA 

- Bibliotekarer 

- AC’ere ved CFU 

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 

Dette LSU er det tidligere samarbejdsudvalg for Sygeplejeskolen i Vejle 

Amt. LSU’et dækker: 

- Undervisere på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 



- Kantinemedarbejdere 

Fyns Pædagogseminarium 

Dette LSU er det tidligere lokale samarbejdsudvalg for Fyns Pædagoguddannelse. 

LSU’et dækker: 

- Undervisere på Fyns Pædagogseminarium 



Sundhedsuddannelserne på Fyn 

Dette LSU er det tidligere MED-udvalg ved for CVSU – Fyn. LSU’et dækker: 

- Undervisere på Radiografuddannelsen 

- Undervisere på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 

- Undervisere på Ergoterapeutuddannelsen 

- Undervisere på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 

- Undervisere på Fysioterapeutuddannelsen 

- Studieadministrationen for de ovenstående uddannelser 

- Pedel og Servicemedarbejdere på Blangstedgårdsvej 4 i Odense og Baagøes 

Alle 8B i Svendborg 

EVU 

Dette LSU er dannet af medarbejdere der er tilknyttet EVU afdelingerne. 

- Undervisere og konsulenter hos EVU 

- Efter- og videreuddannelsessekretariater 

- Pedel og Service i Asylgade 

Tværgående LSU 

Side 2 / 3

Følgende medarbejdergrupper er ikke dækket af LSU’er: 

- Økonomimedarbejdere 

- Personalemedarbejdere 

- Medarbejdere i ledelsessekretariatet, herunder kommunikationsenheden 

- IT-medarbejdere 

- Medarbejdere i MediaSyd 

- Biblioteksmedarbejdere 

- 

Derfor er forslaget, at de medarbejdergrupper, der på nuværende tidspunkt 

ikke er dækket af et LSU får oprettet et samlet LSU, og at dette bliver kombineret 

med det forholdsvis lille LSU for EVU. Det vil sige, at der bliver 

oprettet et LSU, der dækker: 

- Økonomimedarbejdere 

- Personalemedarbejdere 

- EVU medarbejdere 

- Medarbejdere i ledelsessekretariatet, herunder kommunikationsenheden 

- IT-medarbejdere 

- Medarbejdere i MediaSyd 

Hvis den foreslåede model vælges vil fordelingen af LSU være: 

LSU – Skårup 

LSU - Jelling 

LSU - OSS 

LSU - Lærerudd. i 

Odense 

HSU 

LSU - CFU 

LSU – Sygepl.udd. 

Vejle 

LSU – Fyns 

Pæd.sem 

LSU - Sundhed- 

sudd. Fyn 

LSU – Fællesadm. 

og EVU 

Side 3 / 3

Bilag 4.1 

UDVIKLINGSORGANISATIONEN 

Udvikling af kerneydelsen på Professionshøjskolen Lillebælt 

Udviklingsorientering er en integreret del af Professionshøjskolen Lillebælts måde at arbejde på. Formålet er 

at sikre den kontinuerlige kvalitetssikring af kerneydelsen, som er viden og læring. Udviklingsorientering vil 

sige, at uddannelsernes indhold altid er på omdrejningshøjde med de aktuelle udviklingstendenser og nyeste 

landevindinger i de forskellige professioner. 

Udviklingsviden 

Professionshøjskolen Lillebælt producerer primært udviklingsviden. Udviklingsviden skal ses i samspil med 

dels forskningsviden, som den produceres på og af universiteterne; dels praksisviden, som den produceres i 

professionernes praksisfelt. Udviklingsviden er kendetegnet ved, at den produceres i samspil med både 

prakis- og forskningsviden. Metaforisk bliver udviklingsviden den altafgørende kobling i den 

samfundsmæssige vidensproduktion. En væsentlig forudsætning for at kunne producere udviklingsviden er 

således et godt samspil med professionernes praksisfelter, såvel som med universiteterne. 

For at kunne ud- og adskille udviklingsviden fra de øvrige vidensformer arbejdes der med en række 

kvalitetskriterier for indhold, metode, formidling, arbejdsform og medarbejdertilknytning anvendt i 

vidensproduktionen: 

Indhold: Indholdet skal have en høj grad af praksisrelevans. De udfordringer, professionerne 

oplever, er udgangspunktet og der arbejdes med henblik på at skabe operationaliserbare løsninger. 

Metode: Metoderne tager afsæt i en forskningsbasering. Den producerede udviklingsviden vil 

således være skabt på et validt grundlag, hvilket vil give mulighed for begrebsliggørelse og 

generalisering. 

Formidling: Den producerede viden formidles til praksisfeltet med vægt på sammenhænge mellem 

teori og praksis. 

Arbejdsform: Brugerinddragelse står centralt i vidensproduktionen. Studerende, erfarne praktikere 

og specialiserede praktikere inddrages i produktionen af udviklingsviden. 

Medarbejdertilknytning: Medarbejdere fra Professionshøjskolen Lillebælt, skal i så stor 

udstrækning som muligt, inddrages både som nøglespillere for udviklingsarbejdet og som ”føl i en 

sidemandsoplæring”. 

Tre dimensioner i arbejdet med viden 

Arbejdet med viden har i hvert fald 3 dimensioner: 

Viden i spil – viden i system – viden i regnskab 

1

Bilag 4.1 

Viden i spil betegner vidensproduktionen, der ovenfor er skitseret i forhold til kerneydelsen. Viden i spil 

bruges som betegnelse for at understrege samarbejdet med praksis og forskning, såvel som at udtrykke det 

dynamiske i produktionsprocesserne. 

Med viden i system fokuseres der på systematik, tilgængelighed og synliggørelse. Her vil 

biblioteksfunktionen have en særlig rolle at spille. 

Med betegnelsen viden i regnskab sættes der fokus på værdiskabelsen i forbindelse med udvikling af viden. 

Det handler om at opgøre og vurdere værdien af den nye viden og vidensproduktionen. 

Opgaverne skal ses fra flere vinkler, men den samlede udfordring benævner vi: ”Viden i spil”. 

Projektvinklen vil sige en generering af viden om en specifik udfordring. Herefter skal den nye viden 

bringes i anvendelse, der skal drages erfaringer, afprøves, eksperimenteres og evalueres. 

Udviklingsvinklen vil sige, at man forholder sig til værdien af den nye viden. Kriterierne for 

projektet skal gerne være opfyldte og gennem en evaluering/valorisering kan man vurdere, hvorvidt 

det er muligt at drage fordel af samme viden dog blot i en ny kontekst. Dette arbejde benævner vi 

”Viden i regnskab”. 

Den institutionelle vinkel fokuserer på en systematisering af den nye viden, således den til enhver tid 

kan genfindes og er tilgængelig for alle medarbejdere og andre interesserede. Det er vigtigt at være i 

stand til at udnytte den allerede eksisterende viden gennem synlighed og dermed muliggøre, at den 

bringes i spil i en ny kontekst. Det arbejde benævner ”Viden i system” og det vil blive udført i 

samarbejde med institutionens biblioteksfunktion. 

Den ledelsesmæssige vinkel er derfor at beslutte rammerne inden for hvilke Professionshøjskolen 

kan få den optimale udnyttelse af eksisterende ressourcer og eksisterende viden som afsæt for 

udviklingsarbejde. Rammerne skal muliggøre en professionalisering og en systematisering af 

udviklingsarbejdet, en synliggørelse og en opfølgning på resultaterne, samtidig med en 

grundlæggende frihed til udviklingsmedarbejderen i forhold til at kunne inddrage relevante vinkler 

og uddannelsesområder, for at løse en brugerdefineret udfordring. Rammerne skal ligeledes sikre 

videndeling og etablering af faglige netværk på tværs af uddannelsesområderne og traditionelle 

samarbejdsflader. 

Brugervinklen fordrer, at brugeren oplever en høj faglig kvalitet i ydelsen. Brugerens 

opmærksomhed kan rettes mod forskellige mål, eksempelvis: 

o Professionsfaglighed (skabelse eller anvendelse af identitet) 

o Fagfaglighed (faglige kompetencer) 

o Flerfaglighed (organisationsforståelse og kontekst) 

o Tværfaglighed (samarbejde mellem faggrupper med afsæt i problemstilling/situation) 

o Læringsfagligheder (redskaber/metoder såvel for professionsuddannelserne som for den 

pædagogiske udfordring i velfærdsprofessionerne) 

o Læremidler (tidssvarende pædagogiske og læringsunderstøttende tilgange og værktøjer) 

o Læringsmiljøer (faglige udviklingsmiljøer, sociale miljøer og netværk osv.) 

2

Bilag 4.1 

Organiseringsramme for udvikling af viden 

Tidligere har udvikling af viden været præget af decentrale initiativer, der ikke i lige høj grad har været 

forankret i organisationens samlede strategi for udvikling. Der har været forskellige traditioner for 

udviklingsarbejdet. I nogle institutioner har udvikling af viden på grunduddannelserne ikke været knyttet til 

efter-/videreuddannelsesområdet og omvendt. Under alle omstændigheder giver Professionshøjskoleloven 

mulighed for at fokusere på organisering af vidensproduktionen med nye øjne. 

Der ligger en lang række udfordringer i denne opgave: 

1. Status på organisationsniveau: At afdække udgangssituationen i den nye store organisation og tage 

afsæt heri: Skabe overblik og synlighed over udviklingsaktiviteter og processer, der allerede 

blomstrer på de enkelte uddannelsessteder og skabe basis for afsæt i de eksisterende erfaringer som 

grundlag for det videre udviklingsarbejde. 

2. Rammesætning: At fastlægge rammen inden for hvilken vidensproduktionen kan fungere: Skabe en 

sammenhængende udviklingsorganisation, der både kan rumme, behandle, understøtte mangeartede 

initiativer i forhold til at producere viden (om f.eks. indhold, metode, professionspraksis, 

uddannelsesmodeller og –strukturer), og som er dynamisk i henhold til ændrede behov og samtidig 

også er synlig og nærværende for medarbejderne. 

3. Kvalitetssikring: At kvalitetssikre arbejdet: Professionalisering af opsamling, systematisering, 

dokumentation og deling af viden, konkretisering af procedurer og samarbejdsflader, roller og 

relationer og produktkrav. 

4. Tværgående innovation: At skabe udviklingsmiljøer på tværs af uddannelser og geografier samt 

igangsætte nye initiativer. 

5. Intern kompetenceudvikling: At skabe faglige udviklingsmiljøer på uddannelserne: Sikre en 

løbende kompetencetilvækst hos medarbejderen, at ny viden omsættes i det faglige miljø, og 

indarbejdes i uddannelserne samt en faglig opbakning til udviklingsarbejdet. 

6. Processtyring: At skabe balance mellem refleksion og handling: sikre den nødvendige fremdrift i 

processerne. 

7. Strategisk forankring: At skabe fokus i udviklingsinitiativer ved at prioritere indsatser i henhold til 

mål i udviklingsplanen eller andre uddannelsespolitiske eller institutionsstrategiske mål. 

8. Kultur- og strukturarbejde: Kulturarbejde og ledelse af medarbejdere: måden hvorpå der 

kommunikeres om udvikling i uddannelserne, planlægges/tilrettelægges, måden hvorpå man udvikler 

medarbejdere og sammenholder organisations mål med medarbejderens mål, balancerer med 

decentrale udfordringer og centrale udfordringer, tænker monofagligt og tværfagligt, synliggør 

fremskridtene, belønner nytænkning, udnytter netværk og den uformelle organisation. 

3

Bilag 4.1 

9. Synliggørelse og gennemsigtighed: Synliggørelse af og gennemsigtighed i processer, produkter og 

resultater 

10. Værdiskabelse: omsætte ny viden i nye produkter eller processer samt konsolidere denne viden i de 

eksisterende eller nye uddannelser. 

Udviklingsorganisationen er derfor sammenflettet med og involverer størstedelen af driftsorganisationen. 

Organisering af vidensproduktionen er i sig selv en slags matrixorganisation, og dermed også en 

organisation, der går på tværs af driftsorganisationen og ansvarsområderne. Hovedelementerne i 

organiseringen, ud fra det indholdsmæssige, er illustreret i tegning på næste side. 

Udviklingsklynger 

Der dannes fire udviklingsklynger, som tager afsæt i fire tematiserede og sektorbestemte områder (et 

tværfagligt afsæt). Det vil sige, at udviklingsklyngerne er organiseret med et omverdenfokus. Aftagerne 

(f.eks. børn og unge/sundhedsområdet/det sociale område) skal nemt og hurtigt kunne se og kontakte en 

udviklingsklynge, der kan gå i dialog med dem om deres behov, uden at de skal bekymre sig om den interne 

organisering. Som eksempel kan nævnes: Børn og ungeområdet i kommunen har et bredere behov end det, 

der kan dækkes af læreruddannelsen på skoleområdet og pædagoguddannelserne på institutionsområdet. 

Børn og unge-opgaven byder på mange aspekter herunder skolen, SSP, fritid og kultur, bevægelse og 

sundhed m.m. Det er Professionshøjskolen Lillebælts intention at kunne tilbyde bredere og mere samlede 

løsninger til aftagerne ved at sammenarbejde på tværs af uddannelsesområderne og ved at udvikle det, der på 

nuværende tidspunkt ikke er dækket gennem de eksisterende muligheder. 

Udviklingsklyngerne er en struktur, der har til formål at samle alle relevante initiativer under en paraply og 

samle det nødvendige ad hoc team til løsning af opgaven. Udviklingsklyngerne hedder: 

Leg og Læring (udgangspunkt: det pædagogiske område) 

Sundhed og Trivsel (udgangspunkt: sundhedsområdet) 

4

Bilag 4.1 

Velfærd og Ligeværd (udgangspunkt: det sociale område) 

Profession og Kompetencer (udgangspunkt: professionsuddannelserne/eget kerneområde) 

Omverdenfokus 

Tematiserede og 

sektorbestemte 

Udviklingsklynger – udvikling af viden 

Organisatoriske rammer for :Videncentre, 

spidskompetencer, udviklingsprojekter m.m. 

Leg og Læring 

Sundhed og Trivsel 

Velfærd og Ligeværd 

Profession og 

Kompetencer 

Udviklingsviden 

Inddragelse af studerende, praktikeren, 

medarbejderne 

GGU EVU 

Fokus på egen 

kerneydelse 

Uddannelsestænkning i 

professionshøjskolen 

Klyngerne har det til fælles, at de alle har et eksternt og et internt fokus. Klyngerne retter sig mod bestemte 

sektorer i omverdenen og vil derfor have en logisk opbygning for vores aftagere. Klyngernes 

vidensproduktion tager afsæt i en problemstilling eller en situation for professionen eller aftagergruppen 

(ofte et tværfagligt afsæt). Klyngernes arbejde er blandt andet at sikre, at udviklingsprojekter i klyngerne 

lever op til de kvalitetskriterier defineret for udvikling af viden. Klyngerne skal derudover sikre, at relevant 

ny viden spilles videre fra udviklingsprojekterne til grund og efter-/videreuddannelsen og omvendt. Omend 

klyngerne tager afsæt i de største af professionshøjskolens aktivitetsområder, indgår alle de for 

problemstillingen/situationen relevante uddannelsesområder i arbejdet i klyngen. Opgaverne ses fra det 

eksterne brugerperspektiv og derfor må klyngestrukturen og indholdet heri være dynamiske, således den 

løbende tilpasses ændringer i omverdenen. 

Klyngen, Profession og Kompetencer, er speciel på den måde, at den især omfatter udvikling af vores egen 

professionshøjskolepædagogik, -didaktik, læremidler og driftsmæssige pædagogiske og kvalitetsmæssige 

5

Bilag 4.1 

værktøjer - altså et umiddelbart internt brugerperspektiv og en opkvalificering på egne processer og 

metodikker (et læringsfagligt afsæt). Samtidig har denne klynge fokus på forskellige værktøjer i forbindelse 

med evaluering, realkompetenceafklaring, vejledning m.m. Denne klynge har naturligvis også til opgave at 

udvikle kurser og kompetenceudvikling til eksterne brugere på basis af egen ekspertviden. Ligesom der også 

her arbejdes med praksisfeltet – f.eks. virksomheder og organisationer. 

Udviklingsklyngerne har derfor et perspektiv for bredden i modsætning til det enkelte videncenter og/eller 

et enkelt udviklingsprojekt. I et videncenter eller et udviklingsprojekt kan et eller flere emner bearbejdes i 

dybden (afsæt i det fagfaglige, professionsfaglige, flerfaglige m.m.). 

Videncentre og udviklingsprojekter 

Alle videncentrene og udviklingsprojekter uanset størrelse og status knyttes til en udviklingsklynge. På den 

måde sikres tilhørsforhold, strategisk forankring, faglig miljø og samarbejde. Samtidig er det et skridt i 

retning af at undgå suboptimering og manglende forankring. 

Forslag til fordeling af eksisterende videncentre, udviklingsprojekter og spidskompetencer på klynger 

Leg og Læring: 

NAVIMAT, CAND, spidskompetencerne (science for børn og unge) og den tværgående dimension: 

entrepreneurskab 

Sundhed og Trivsel: 

SOF og ROF, spidskompetencer (Aktive, sunde liv, psykiatri på tværs) 

Velfærd og Ligeværd: 

Projekter fra Den Sociale Højskole, spidskompetencer (multikulturelle professionsudfordringer, inklusion i 

skole og institution, aktivt medborgerskab for alle) 

Profession og Kompetencer: 

Videncenter Læremidler, Center for kulturfagenes didaktik, Nationalt videncenter for Læsning, Evaluering i 

praksis, ledelse, Nationalt videncenter for realkompetencevurdering og spidskompetencer 

(professionsbaseret læring, digitale medier og læringsmiljøer). 

Videncentrene har afhængigt af størrelse og strategisk betydning egne videncenterledere, 

projektledere/tovholdere, projektdeltagere har dertil hørende beføjelser i eget videncenter eller eget projekt. 

6

Bilag 4.1 

Udviklingskonsulenter for klyngerne 

Til at facilitere sammenhængskraften for udviklingsarbejdet på tværs i organisationen ansættes der 4 

Ph.D.’ere eller tilsvarende med bred organisationsforståelse og organiseringstalent som ansvarlige 

udviklingskonsulenter for udviklingsklyngerne. Udviklingskonsulenterne har en 3- delt funktion: 

Overordnet videnopsamling, -deling, koordinering, organisering og projektledelse og synliggørelse 

af igangværende udviklingsaktiviteter. Herudover er opgaverne sparringspartner/vejleder for 

projektdeltagerne og ansvarlig for at skabe tværfaglige udviklingsmiljøer omkring aktiviteterne, 

inddragelse af relevante eksterne aktører samt almengørelse og/eller rekontekstualisering af ny viden 

Samspil med U & V herunder videndeling og bidrage til udvikling af beredskabet for 

udviklingsarbejdet (såkaldte videncenterfunktioner f.eks. forskningstilknytning på 

taktisk/operationelt niveau, netværk og eksterne relationer) 

Samspil med grund-, efter- og videreuddannelserne (herunder inddragelse af medarbejdere og 

studerende i opgaverne, konvertering af ny viden ind i uddannelserne) 

Klyngeudviklingskonsulenterne refererer ind til den ansvarlige for udviklingsfunktionen i direktionen, men 

samarbejder direkte med rektorerne for de relevante uddannelser. Klyngeudviklingskonsulenter bliver derfor 

tovholdere på opsamling af viden fra såvel videncentre, udviklingsprojekter af forskellig art og forventes at 

dele denne viden med U&V og uddannelsernes udviklingskonsulenter. Disse klyngeudviklingskonsulenter er 

derfor omdrejningspunkt for skabelse af udviklingsnetværk på tværs i organisationen. 

Udviklingskonsulenter for uddannelserne 

For at sikre det gennemgående samspil med grund-, efter- og videreuddannelserne, herunder CFU udnævner 

alle uddannelsessteder CFU og EVU interne udviklingskonsulenter for uddannelsen/aktiviteten (ca. ¼ 

stilling), der fungerer som katalysator for den decentrale udvikling samt fungerer som uddannelsesstedernes 

livline ind i U&V og klyngerne. Udviklingskonsulenterne samarbejder tæt med U&V og skal sikre 

videndeling og sammenhæng ind i uddannelserne. Udviklingskonsulenterne refererer til rektor for det 

pågældende uddannelsessted, hvor vedkommende er ansat i andre funktioner og arbejder med 

udviklingsopgaver defineret af uddannelsesstederne inden for en rammetænkning. 

Udviklingsberedskabet 

Når en systematisering og en professionalisering af udviklingsaktiviteterne skal lykkes, må organisationen 

indtænke grundlæggende udviklingsberedskab. Dette beredskab varetages bedst af en samlet enhed og består 

i centralt forankrede personer; nemlig U&Venheden. U&V varetager de såkaldte videncenterfunktioner, der 

giver mening at centralisere (økonomi, fundraising, projektstyring, kompetenceudvikling, 

forskningstilknytning, samarbejdskoncepter m.m.), der skal støtte op om udviklingsarbejdet på tværs. U&V 

bliver central som ekspertenhed med udviklingskompetencer eller som katalysator for nye 

udviklingsaktiviteter. 

7

Bilag 4.1 

Nogle af U&V´s videncenterfunktioner varetages af en lille fast stab, der er eksperter på facilitering, 

organisering m.v. af udviklingsopgaver. De resterende opgaver i U&V varetages af resten af organisationen, 

men det er U&V´s ansvar, at dette arbejde koordineres. Som eksempel varetages controller funktionen på 

udviklingsprojekternes økonomi og udvikling af projektstyringssystemer af regnskabsafdelingen, 

formidlingsopgaver af kommunikationsenheden, videnregistrering i samarbejde med biblioteket og så 

fremdeles. Tegningen viser U&V´s forankring i den øvrige organisation. Der skal være en lille fast stab (4-5 

stillinger) med mulighed for tilknytning af eksperter (administration, økonomi, fundraising, m.m.)samt ad 

hoc ansættelser i forhold til aktivitetsniveau. Personalet i U&V refererer til den ansvarlige for 

udviklingsområdet. Endelig er U&V sammenhængskraften mellem klyngerne, interne konsulenter, 

projektledere og faciliterer og koordinerer gennem netværksdannelse viden i spil, viden i system og viden i 

regnskab. 

GU 

Udvikling 

U & V 

Relationer, opgaver og kompetencer 

Udviklingsberedskab 

U & V er forankret i hele organisationen, 

er en katalysator og et beredskab 

EVU/ 

CFU 

ledelsesinformation 

Almene 

Udviklingsstøttefunktioner 

Ad hoc udpegede medarbejdere, projektledere, koordinatorer o.lign. 

HR 

UCL 

forskningstilknytning 

projektstyring 

m.m. 

kommunikation 

Medarbejderudvikling - 

udviklingskompetencer 

U & V 

videndeling 

økonomi 

fundraising 

Almene 

driftssupportfunktioner 

uddannelserne 

8

Bilag 4.1 

Tilknyttet en nærmere bestemt udviklingsopgave for en nærmere angivet periode 

Opgaverne defineret individuelt 

Refererer til den rektor, der også i andre sammenhænge i ansættelsesforholdet har personaleansvaret 

Udviklingskonsulenter for uddannelserne (operationelt udviklingsfokus for uddannelserne) 

Afsæt i uddannelsernes udviklingsbehov og samarbejder med kolleger på uddannelsen 

Danner faglige netværk med kolleger fra andre uddannelser til løsning af tværfaglige eller fælles 

udfordringer 

Trækker viden og erfaringer fra andre uddannelser/kontekster ind i grunduddannelsen, efter- og 

videreuddannelsen eller CFU afhængigt af tilhørsforhold 

Faciliterer de øvrige undervisers adgang til centrale funktioner, hvis nødvendigt 

Assisterer rektor med prioritering og koordinering af udviklingsopgaver. Er uddannelsens 

udviklingskatalysator 

Arbejder inden for en rammebevilling af timer til egen anvendelse (1/4 stilling) samt det af rektor 

fastlagt time/kr. budget 

Refererer til rektor 

Byder kompetencer/opgaver m.m. ind i udviklingsklyngerne i samarbejde med rektorerne 

Rektorerne: (taktisk/strategisk udviklingsfokus for uddannelsen/-erne) 

Omsætning af udviklingsplanens mål til den konkrete uddannelseskontekst 

Ansvarlig for udvikling af ”egne uddannelser”, herunder indarbejdelse og forankring af ny viden i 

uddannelserne, prioritering af indsatser samt at sikre mulighederne for udvikling/vedligehold af 

faglige miljøer 

Ansvar for at uddannelsen indgår i tværfaglige udviklingsopgaver samt byder ind i forhold til 

tematiserede eller sektorbestemte udviklingsopgaver. Sikrer dermed en løbende dialog med 

klyngeudviklingskonsulenterne om uddannelsernes potentiale i tværfaglige sammenhænge 

Motivering og støtte af personalet til udviklingsopgaver 

Ansvarlig for udviklingsressourcer og fordeling heraf i eget ansvarsområde 

9

Bilag 4.1 

Personaleansvarlig for alle uddannelsens medarbejdere også i udviklingsopgaveøjemed medmindre 

der indgås andre aftaler. Dermed også ansvarlig for den gode projektledelse af udviklingsopgaver, 

der køres i uddannelsesregi 

Deltager i drøftelserne i lederforum vedr. institutionens prioriteringer, arbejdsfordeling og løbende 

strukturtilpasninger for udviklingsarbejdet. 

Ansvarlige for det uddannelsesstrategiske samarbejde med eksterne relationer i samarbejde med 

direktionen 

Udviklingskonsulenter for klyngerne (taktisk tværfaglige udviklingsfokus) 

Overblik over institutionens samlede udviklingsafsæt relevant for den aktuelle udviklingsklynge 

Afdække klyngens udviklingspotentiale og lave anbefalinger til rektorer/direktion 

Bringe aktører og interessenter sammen om fælles udviklingsopgaver 

Ansvarlig for det operationelle/taktiske samarbejde med eksterne aktører i forhold til de i klyngen 

aktuelle opgaver 

Ansvarlig for at skabe operationelle kontakter til universitetet, praksisfeltet, m.m. 

Sparre og vejlede udviklingsmedarbejdere i forhold til forskningstilknytning, forskningsmetodik, 

o.lign. 

U & V konsulenter (operationelt/taktisk tværfagligt organisationsfokus) 

Konsulentbistand i forbindelse med iværksættelse, gennemførelse og evaluering af tværgående 

interne udviklingstiltag 

Konsulenttilbud til udvikling af nye tilbud inden for efter-/videreuddannelsen med sigte på at 

imødekomme nye behov inden for de relevante professionsfelter 

Videndeling omhandlende udvikling, herunder UCL´s hjemmeside med informationer om nye 

udviklingsprojekter og praksisforskningsprojekter, medarbejderpublikationer, Ph.D. afhandlinger, 

m.m. 

Udvikle retningslinier, procedurer og kvalitetskrav til processer og produkter 

Samarbejde med forskningsinstitutioner med henblik på udarbejdelse af samarbejdsaftaler, styrkelse 

af forskningsbasering i undervisningen på grund-,efter- og videreuddannelsen samt i de interne og 

eksterne udviklings- og praksisforskningsprojekter 

10

Bilag 4.1 

Kompetenceudvikling inden for almene videncenterfunktioner herunder rollen som proceskonsulent, 

projektorganisering og –ledelse, praksisforskningsmetoder, evaluering 

Supportfunktioner: fundraising, økonomistyring, kommunikation, videnregistrering, kvalitetssikring, 

evaluering m.m. 

Lederforum (Ledelsesmæssigt udviklingsforum) 

Drøftelser vedr. institutionens udviklingsstrategi og indsatsområder 

Sikre ledelsesmæssig opbakning og forankring til udviklingsopgaverne 

Sikre en forventningsafstemning i forhold til fremdrift i og ansvar for opgaverne 

Direktion (strategisk, forretningsmæssig og tværorganisatorisk udviklingsfokus) 

Overordnet ansvar for institutionens udviklingsarbejde; herunder økonomi/ressourcer, strategi, 

udviklingsplan, fremdrift, resultater, overordnede strategiske samarbejder med eksterne relationer 

Personaleansvarlig for medarbejderne i U & V (tværorganisatorisk) og klyngekonsulenterne 

(tværfaglige sektorbestemte) 

11

IT-Politik 

Bilag 6.1 IT politik - retningsliner og regler 

Ver. 14 

Udgave justeret efter 

HSU-høring 3.12.07 

Retningsliner og regler 

for medarbejderes, studerendes 

og kursisters brug af 

it-faciliteter hos 

University College Lillebælt 

Side 1 af 15 

Bilag 6.1

IT-Politik 


Indhold 

Side 2 af 15 

Bilag 6.1 

Formål ...................................................................................................................................... 3 

It-faciliteter .............................................................................................................................. 4 

Gode råd til brugernes om it-sikkerhed ................................................................................... 5 

Generelle it-regler for medarbejdere ...................................................................................... 7 

Retningslinier for medarbejderes brug af e-mail og kalender ................................................. 8 

Adgang til brugernes personlige data og dokumenter .......................................................... 10 

Retningslinier for studerende, kursister og gæster ............................................................... 11 

Hvad er uacceptabel brug af it-faciliteter? ............................................................................ 12 

Hvordan håndteres mistanke om uacceptabel brug af It-faciliteter? ................................... 14

IT-Politik 


Formål 

Formålet med IT-politikken er: 

Side 3 af 15 

Bilag 6.1 

Beskrive de retningslinier og regler der gælder for medarbejderes og studerendes brug af 

University College Lillebælts it-faciliteter, herunder regler for arbejdsrelateret og privat 

brug af mail- og kalendersystem. 

At henvise til gældende lovgivning *) på området. 

At sikre at retningslinier og regler på området er aftalt og kommunikeret. 

University College Lillebælts IT-politik er baseret på en grundlæggende tillid til at medarbejdere og 

studerende udviser personlig ansvarlighed i brugen af vores It-faciliteter, og at hver enkelt bruger 

gør sig bekendt med vores IT-politik og gældende lovgivning på området *). 

IT-politikken beskriver også, hvad der sker, når det i enkeltsager skal afklares om IT-politikkens 

retningslinier og regler ikke er overholdt. 

*) 

Persondataloven: 

http://www.datatilsynet.dk/publikationer/pjece/persondataloven.htm 

Offentlighedsloven: 

http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A19850057230-REGL 

Forvaltningsloven: 

http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A19850057130-REGL 

Lov om ophavsret: 

http://www.ophavsret.dk/Ophavsret/ophavsretsloven.htm 

Om IT-strategiske spørgsmål 

For god ordens skyld skal det præciseres, at nærværende IT-politik ikke beskriver forretnings- og 

uddannelsesspecifikke strategier og målsætninger på it-området. 

IT-politikken omhandler alene de generelle og lovgivningsrelaterede rammer for medarbejderes og 

studerendes brug af University College Lillebælts it-faciliteter.

IT-Politik 


It-faciliteter 

Hvilke it-faciliteter er omfattet af IT-politikken? 

Internt datanetværk, der binder alle lokationer i University College Lillebælt sammen, 

herunder trådløs adgang på alle lokationer. 

Adgang til internet. 

Windows PC’ere (stationære og bærbare) og tilhørende udstyr. 

Fastnettelefoner og mobiltelefoner/smartphones/PDA’ere. 

Side 4 af 15 

Bilag 6.1 

Netværksprintere, hvor der anvendes adgangskoder ved udskrift af fortrolige dokumenter. 

Fælles- og personlige drev på netværket – herunder fjernadgang hertil. 

Standard Office programpakke - inkl. Outlook mail- og kalenderprogram, WebMail samt 

OutlookAnywhere. 

Fagsystemer, bl.a.: 

o Journal-, sags- og dokumenthåndteringssystem 

o Studie- og kursusadministrationssystem (SIS) 

o Økonomisystem (XAL/NavisionStat) 

o Bibliotekssystem (Integra) 

o Hjemmesidesystem/CMS (Composite) 

o E-læringsplatform (og evt. andre samarbejds- og konferencesystemer) 

o Videokonferencesystem (endnu ikke valgt) 

o IT-ServiseDesk-system. 

Rutiner for hurtig PC-systemgendannelse til oprindelig standardkonfiguration. 

Publicering på nettet, herunder evt. personlige arbejds/studierelaterede hjemmesider, 

pædagogiske logbøger, portfolios, blogs, wikies o.lign.

IT-Politik 


Gode råd til brugernes om it-sikkerhed 

Side 5 af 15 

Bilag 6.1 

IT-sikkerhed bliver du først opmærksom på, når det ER gået galt - når du sletter dokumentet ved et 

uheld, eller computeren bliver lukket ned af en virus, mens du har allermest travlt. 

IT-sikkerhed er også dit ansvar! 

1. Brug din sunde fornuft når du bruger IT – det kan redde dig fra mange ærgrelser og 

spildt arbejdstid. Det stærkeste kort i beskyttelsen af din computer og dine vigtige 

dokumenter er din sunde fornuft - så du behøver ikke at være ekspert! 

2. Stop aldrig din PC’s antivirussystem. 

Adgangskode 

E-mails 

Internet 

3. Brug en sikker adgangskode. Adgangskoden er den vigtigste beskyttelse mod misbrug 

af dine data og din person - vælg den med omhu – og lav den jævnligt om. 

4. Vær varsom med din pc. Den er en mulig adgangsvej til alle University College 

Lillebælts systemer og data. Forlad aldrig din PC uden at logge ud af systemet og låse 

skærmen. Selv den bedste adgangskode er nytteløs, hvis du går fra din maskine uden 

at logge ud. 

5. Udlevér aldrig din adgangskode til andre - den er strengt personlig. Lad aldrig Windows 

eller andre programmer huske dine adgangskoder. En god adgangskodeindeholder 

mindst 8 tegn og er en blanding af tal og bogstaver - brug ikke æ, ø og å. 

6. Håndter e-mails og vedhæftede filer med omtanke. E-mails kan indeholde vedhæftede 

filer, du ikke bør åbne eller se på. Sund skepsis er dit bedste forsvar. 

7. Sørg for at din e-post jævnligt efterses for ny post, og slet evt. spam-mails. 

8. Brug Internet med omtanke. Din adfærd på nettet efterlader mange spor. Materiale, 

du henter, kan være beskyttet af ophavsret eller indeholde data der er skadelige for 

din computer. 

Dokumenter 

9. Gem dine dokumenter på netværkets fællesdrev og dine personlige drev. Når din PC 

ikke er koblet til University College Lillebælts netværk, så husk at gemme kopier af 

vigtige dokumenter på en USB-nøgle eller en ekstern harddisk - så du har en 

sikkerhedskopi at falde tilbage på ved et uheld. Gem dine dokumenter flere steder, så 

er du mindre sårbar. 

10. Hvis du er i tvivl om IT-sikkerhed så kontakt University College Lillebælts IT- 

ServiceDesk.

IT-Politik 


IT-sikkerhed – i øvrigt 

Side 6 af 15 

Bilag 6.1 

For at IT-sikkerheden kan opretholdes, er det væsentligt, at alle følger de givne retningslinier og er 

opmærksom på, at brud på sikkerheden et enkelt sted kan have følger for mange. 

IT-systemer, der ejes af University College Lillebælt, skal være tilgængelige for institutionen. Det 

betyder at, systembrugernavne og tilhørende kodeord, krypteringsnøgler og nøgler til andre 

sikringsmekanismer, skal deponeres i pengeskabe eller på anden betryggende vis, således at 

administrator eller andre bemyndigede medarbejdere i givet fald kan få adgang til systemerne, ved 

den normale systemansvarliges fravær. 

De deponerede oplysninger skal ajourføres, når der sker ændringer. 

Materiale, der er omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven, må ikke opbevares/arkiveres 

på krypteret form. 

Kryptering og efterfølgende dekryptering, der sker (automatisk) mellem afsender og modtager for at 

sikre datatransporten er ikke omfattet af forbudet mod kryptering. 

Husk om sikkerhedskopiering! 

Brugernes personlige dokumenter gemt lokalt på PC’en er IKKE omfattet af IT-afdelingens 

sikkerhedskopiering. Sørg derfor for at dine personlige dokumenter også gemmes på dit personlige 

drev på netværket, hvor IT-afdelingen sørger for daglig sikkerhedskopiering/backup.

IT-Politik 


Generelle it-regler for medarbejdere 

Side 7 af 15 

Bilag 6.1 

Ved at anvende University College Lillebælts it-faciliteter accepterer alle brugere at opfylde 

gældende love, herunder nærværende retningslinier og regler, samt evt. lokale bestemmelser. 

Alle brugere er ansvarlige for enhver brug af deres personlige adgange og konti og har pligt til at 

håndtere passwords mv. forsvarligt, således at de ikke utilsigtet kommer andre i hænde. 

Brugerne må ikke beskadige, fjerne eller ændre mærkater (fx PC-navn, modelnummer, serienummer, 

stregkoder) på University College Lillebælts IT-udstyr. 

Privat brug 

It-faciliteter i University College Lillebælt understøtter institutionens drift. Det er tilladt i begrænset 

omfang, at It-faciliteterne anvendes til privat brug, forudsat at den private brug fortrinsvis sker 

udenfor normal arbejdstid og at den ikke forstyrrer eller overbelaster IT-driften. 

Brug af fildelingssystemer er ikke tilladt! 

IT-udstyr hjemlånt af medarbejdere er omfattet af nærværende IT-politik. 

Dokumentformat ved brug af Office2007-pakken 

I forbindelse med brugen af Office2007 skal alle brugere gemme Office-dokumenter i formatet ”97- 

2003 dokumentformat”, fx Word: *.doc og Excel: *.xls., af hensyn til kompatibilitet med tidligere og 

eksterne systemer. 

Brug af udstyr, herunder installation af programmer 

University College Lillebælts PC’ere (og printere), er konfigureret til vores netværk, og vedligeholdes 

automatisk via netværket, herunder sikkerhedsopdateringer af Windows, Office-pakken og anden 

software. 

Af hensyn til en effektiv og sikker drift er det alene IT-afdelingen der må ændre disse indstillinger, 

ligesom udstyret alene må serviceres og repareres via IT-afdelingen. 

Brugerne må gerne installere andre programmer til egen arbejdsmæssig brug, men det påhviler 

alene brugeren at sikre at licensregler og trediepartsrettigheder overholdes for disse programmer. 

IT-ServiceDesk hjælper gerne med installation af programmer, både shareware-programmer og 

licensbaserede programmer. 

I tilfælde hvor en større gruppe af brugere har brug for særlige programmer eller programpakker kan 

IT-afdelingen automatisere installation og vedligeholdelse heraf.

IT-Politik 


Retningslinier for medarbejderes 

brug af e-mail og kalender 

! Ang. retningslinjer for behandling af indgående e-post refereres til University College 

Lillebælts journalvejledning og journalnøgle. 

E-mail og kalender 

E-mails har status som al anden skriftlig kommunikation i University College Lillebælt. 

Kalenderaftaler (og kommunikation herom) er at sidestille med e-mails. 

Side 8 af 15 

Bilag 6.1 

Du skal holde din kalender åben for læsning af kolleger, så de kan se hvornår du indenfor 

dine normale arbejdstider er tilgængelig for fx telefonisk kontakt og for evt. planlægning af 

møder. Åbne kalendere er desuden en forudsætning for at vores receptionister kan yde den 

bedst mulige service, bl.a. ved indkommende opkald og viderestilling. 

Du skal anvende kalendersystemet til at booke interne og eksterne arbejdsrelaterede 

mødeaftaler. Du behøver ikke at gøre detaljer i din kalender synlig for andre, blot de kan se 

hvornår du er tilgængelig for fx telefonisk kontakt og mødeplanlægning. 

Du kan give en kollega adgangsrettigheder til at tilgå din postkasse/kalender i tilfælde af 

længerevarende fravær. Pågældende medarbejder/kollega er underlagt fortrolighed og 

tavshedspligt overfor din mail og kalender. 

Lederen kan, hvis det findes nødvendigt i forbindelse med en opgaves udførelse, beslutte at 

du skal give en kollega adgangsrettigheder til at tilgå din postkasse/kalender. Pågældende 

medarbejder/kollega er underlagt fortrolighed og tavshedspligt overfor din mail og 

kalender. 

Personfølsomme og fortrolige data og informationer må ikke sendes via University College 

Lillebælts WebMail (mail.ucl.dk) – de skal sendes via Outlook2007-klienten i Office-pakken. 

Det er ikke tilladt at have automatisk viderestilling fra egen mailadresse/mailboks til 

mailsystemer udenfor University College Lillebælts Exchange/Outlook-system. 

Du skal være opmærksom på, at forskellige typer bilag (vedhæftede filer) kan indeholde 

virus. Åbn derfor ikke bilag hvor du er usikker på indholdet. Kontakt eventuelt IT- 

ServiceDesk, hvis du er i tvivl. 

Hvis du modtager post, der er adresseret forkert, skal du sende svar til afsenderen om at 

posten er adresseret forkert. 

Svar ALDRIG! på spam-mails. 

Besvarelse af e-mails: 

! 

Retningslinier for besvarelse af e-mail fra studerende fastlægges lokalt. 

Svartider for interne og eksterne henvendelser kan være yderligere fastlagt af lokale 

servicemål for ekspedition af henvendelser. 

Hovedprincippet er at du skal sørge for at de e-mails du modtager bliver besvaret i løbet af få 

arbejdsdage – af dig, en kollega eller en anden medarbejder i University College Lillebælt.

IT-Politik 


Besvarelsen kan alene være en bekræftelse af modtagelsen og, hvis henvendelsen fx kræver 

igangsættelse af en egentlig sagsbehandling, en angivelse af forventet ekspeditionstid. 

I øvrigt: 

Check din mailboks for modtagne e-mails hver arbejdsdag, så vidt det er muligt. 

Besvar e-mails senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen – evt. med en meddelelse der 

angiver hvornår der vil blive svaret på henvendelsen, og hvis det ikke er dig selv der 

besvarer den, hvem der så vil besvare henvendelsen. 

Side 9 af 15 

Bilag 6.1 

Hvis du ikke kan efterse indbakken i din mailboks i en periode, så sørg for at en kollega 

passer den i denne periode, eller indstil din mailboks til at sende et autosvar til afsenderen 

med besked om: 

o hvornår du besvarer e-mails igen, og 

o hvem der kan kontaktes i stedet, eller at e-mailen automatisk bliver videresendt til 

en kollaga som vil besvare henvendelsen. 

Kodeks for indhold i e-mails 

Skriv altid et emne i emnerubrikken, og skriv høfligt, kort, præcist, enkelt og overskueligt. 

Husk at anvende en signatur der tydeligt angiver dine kontaktinformationer for 

modtageren. Brug evt. en kort signatur til kolleger (fx navn, stilling/funktion, 

afdeling/enhed, telefonnumre), og en lang signatur til eksterne kontaktpersoner (fx navn, 

stilling, afdeling/enhed, adresse, hovedadresse, telefonnumre, mailadresse, website). 

Brug Cc (kopi til – modtagere angivet hér kan ses af de andre modtagere) med omtanke. Pas 

på med at svare alle oprindelige modtagere – det er ofte ikke nødvendigt. 

Brug kun BCc (blind kopi til – modtagere angivet hér kan ikke ses af de andre modtagere) i 

særlige tilfælde. 

Brug ikke e-mail til følelsesladede budskaber. 

Husk at e-mails skal kunne tåle at blive læst af andre. Nogle medarbejdere har brug for (evt. 

i perioder) at give en sekretær eller en anden kollega adgang til sin mailboks. 

Husk at dine e-mails i tilfælde af mistanke om (evt. andres) it-misbrug kan blive åbnet af 

ledelsen ved undersøgelser af mistanken. 

Adgang til brugernes mailkonti 

Hvis det af driftsmæssige årsager er nødvendigt, kan IT-medarbejdere uden forudgående varsel åbne 

en medarbejders mailkonto for at udbedre problemet. Mailkontoens ejer skal hurtigst muligt 

orienteres herom og have anvisning på korrekt anvendelse af systemet. 

IT-medarbejdere er pålagt fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med tilgang til mailkonti.

IT-Politik 


Adgang til brugernes personlige data og dokumenter 

Ved driftsarbejde kan IT-medarbejdere have behov for at tilgå data og filer i forbindelse med 

vedligeholdelse eller undersøgelse. IT-medarbejdere er pålagt fortrolighed og tavshedspligt i 

forbindelse med tilgang til disse personlige data og filer. 

Side 10 af 15 

Bilag 6.1 

Overvågning og logning af vores IT-systemer sker alene af hensyn til drift, fejlretning, sikkerhed, 

genetablering og dokumentation. Det kan fx være i forbindelse med undersøgelse af it-faciliteters 

logfiler for fejl og/eller driftsforstyrrelser, netværksovervågning, undersøgelse af e-post der ikke er 

blevet leveret til en postkasse, håndtering af virus- og spamfiltre, brug af internet, afklaring af 

ressourcebegrænsninger o.lign. 

Adgang til logning og overvågning er begrænset til personale hvis opgave det er at sikre it-driften. ITmedarbejdere 

(og evt. eksterne IT-konsulenter) skal respektere fortrolighed og tavshedspligt 

brugernes personlige og evt. private data og filer, og skal behandle disse i overensstemmelse med 

bestemmelserne i persondataloven. 

Håndtering af brugerdata og brugerrettigheder 

IT-afdelingen henter de basale brugerdata i University College Lillebælts personaleenhed og i 

studieadministrationen. Brugernavne/bruger-ID og mail-adresser dannes automatisk ud fra disse 

stamdata. 

Brugeres adgang til It-faciliteterne styres via tildeling af brugerrettigheder. Disse rettigheder skal 

løbende revideres i overensstemmelse med brugerens behov. 

En brugers adgang til it-faciliteter skal lukkes hvis brugeren ikke længere er ansat, er sygemeldt på 

ubestemt tid, har længerevarende orlov eller andre begrundede forhold, hvor ledelsen vurderer at 

adgangen bør lukkes. 

! 

Personaleenheden og studieadministrationen udarbejder procedurer, herunder tidsfrister, 

for ændring af medarbejderes og studerendes adgang til it-faciliteter og it-systemer ved 

tilgang, afgang og flytning.

IT-Politik 


Retningslinier for studerende, kursister og gæster 

Side 11 af 15 

Bilag 6.1 

Du kan bruge University College Lillebælts It-faciliteter ved at koble din egen PC til vores netværk, 

eller ved at bruge en af vores studie/kursus-PC-arbejdspladser. 

Som bruger af University College Lillebælts It-faciliteter har du følgende forpligtigelser: 

Såfremt du er i besiddelse af eget personligt brugernavn og adgangskode, skal du altid 

koble dig på University College Lillebælts netværk med det. Brugernavn og adgangskode 

må ikke gives eller udlånes til andre. 

Du skal altid logge af PC’en, når du forlader den. 

Du må ikke foretage ulovlige handlinger ved brug af University College Lillebælts Itfaciliteter 

og internettet. 

F.eks. er download af musikfiler, video og andet beskyttet materiale forbudt, ligesom 

kopiering og distribution af piratkopier ikke må finde sted. 

Du må ikke foretage handlinger ved brug af University College Lillebælts It-faciliteter, der 

er til skade for University College Lillebælts omdømme. 

Du må ikke ændre computerens opsætning og/eller installere programmer på 

computeren, medmindre det sker som led i undervisningen eller efter aftale med den ITansvarlige. 

Du må ikke anvende University College Lillebælts computere i kommercielt øjemed. 

Ved overtrædelse udsætter du dig for følgende: 

Du kan få din ret til at anvende University College Lillebælts computere inddraget. 

Du kan i særlig grove tilfælde blive bortvist fra University College Lillebælt og/eller 

politianmeldt. 

Du risikerer at få bøde eller i særlig grove tilfælde fængselsstraf som følge af ulovlige 

handlinger foretaget ved brug af University College Lillebælts computere. 

Erstatningsansvaret påhviler alene den enkelte bruger, der har foretaget den ulovlige 

handling. University College Lillebælt er ikke ansvarlig for ikke-ansattes (dvs studerendes 

og kursister) handlinger. 

Adgang til brugernes data, filer og mails 

Ved driftsmæssige forstyrrelser og ved begrundet mistanke om alvorligt misbrug af University 

College Lillebælts computere, kan IT-afdelingen efter forudgående godkendelse hos ledelsen, 

foretage gennemgang af en brugers data og filer, herunder evt. mail, og iværksætte undersøgelser. 

Den enkelte bruger skal i givet tilfælde orienteres snarest muligt efterfølgende. 

IT-medarbejdere er pålagt fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med tilgang til personlige 

data, filer og e-mails.

IT-Politik 


Hvad er uacceptabel brug af it-faciliteter? 

Uacceptabel brug af University College Lillebælts it-faciliteter er brug der: 

Eksempler 

er direkte ulovlig, 

kompromitterer it-sikkerheden, eller 

skaber it-driftforstyrrelser ved brud på retningslinier eller regler. 

Side 12 af 15 

Bilag 6.1 

Nedenfor gives en række eksempler på aktiviteter, der må anses for uacceptable. Listen er ikke 

udtømmende. 

Det er uacceptabelt for brugere, der ikke er autoriseret hertil, at: 

Forsøge at få adgang til personlige og/eller personfølsomme informationer. 

Anvende en anden brugers adgangskode(r). 

Søge informationer om password eller data som tilhører andre brugere. 

Udføre aktiviteter, som ikke overholder gældende love og regulativer, herunder 

uautoriseret kopiering af ophavsretsligt materiale, brug af retsbeskyttet software uden 

licens eller formidling af uautoriserede kopier af retsbeskyttet software til andre. 

Forsøge at omgås IT-sikkerhedsmetoder og operativsystemer eller undersøge 

sårbarheder i andre It-faciliteter eller på netværk. 

Anvende University College Lillebælts It-faciliteter til privat kommerciel brug. 

Opfange eller undersøge data uden de fornødne rettigheder eller autorisation. 

Forstyrre eller afbryde andre brugeres og It-faciliteters arbejde eller deltage i en aktivitet, 

som kan medføre tab af andre brugeres og It-faciliteters data. 

Publicere indhold på personlige arbejdsrelaterede hjemmesider der kan kompromittere 

University College Lillebælt eller er ulovlig. 

Udføre aktiviteter som kompromitterer University College Lillebælts IT-sikkerhedsregler 

og retningslinier eller andre lokale politikker, herunder forsøg på at omgå ITsikkerhedsbestemmelser 

eller ressourcebegrænsninger ved at tilsløre eller forfalske sin 

identitet. 

Brug af Internet 

Det er ikke tilladt at anvende internetadgangen til private kommercielle formål. 

Brug af internet fra University College Lillebælts netværk bør ske med omtanke da 

infektion med virus eller anden skadelig software kan få store negative konsekvenser for 

hele netværket. 

Hold dig fortrinsvis til internetsider fra kendte firmaer eller organisationer, og søg ikke 

efter ”useriøse” sider. Der kan ikke gives en fast definition på hvad ”useriøse” sider er, 

men et pejlemærke er e sund fornuft og undgåelse af sider med porno, spil, chat, hacker,

IT-Politik 


Side 13 af 15 

Bilag 6.1 

musik, video, fildeling og lignende. Udover at søgning på nogle af disse typer 

hjemmesider kan være ulovlig, er det ofte på denne type sider, at der gemmer sig virus, 

spyware og ødelæggende programmer. 

Download fra internettet må kun foretages, hvis det har et arbejdsmæssigt formål. 

Vær opmærksom på, at al færden på internettet efterlader elektroniske spor, der kan 

henføres til University College Lillebælt, på de servere der er besøgt. Når du færdes på 

internettet fra University College Lillebælts netværk bør du derfor aldrig besøge sider 

eller foretage handlinger, der på nogen måde kan virke kompromitterende for University 

College Lillebælt. 

Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at publicere fx fotos på nettet af personer der 

ikke forudgående har givet tilladelser hertil, ligesom loven om ophavsret naturligvis skal 

respekteres ved publicering og tilgængeliggørelse af andres værker via nettet.

IT-Politik 


Hvordan håndteres mistanke om 

uacceptabel brug af It-faciliteter? 

Side 14 af 15 

Bilag 6.1 

I tilfælde hvor der kan konstateres en overtrædelse af University College Lillebælts IT-politik, eller 

hvor der er en begrundet mistanke om overtrædelse af University College Lillebælts IT-politik, skal 

IT-chefen kontaktes. 

Henvendelser om overtrædelser af University College Lillebælts IT-politik skal altid undersøges og 

behandles seriøst, og henvendelsen skal besvares. Den mistænktes nærmeste leder og IT-chefen skal 

i alle tilfælde orienteres. 

Enhver kendt overtrædelse af University College Lillebælts IT-politik skal analyseres for at udelukke 

eventuelle forsætlige fejl. Den mistænkte, dennes nærmeste leder og direktionen inddrages i 

undersøgelsen. 

Det vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt at afklare en hændelse ved en opklarende samtale med 

de implicerede parter. Det kan dreje sig om misforståelser, tekniske fejl eller brugerfejl og dermed 

være uforsætlige for brugeren af den pågældende IT-facilitet. 

En anden kilde til undersøgelse af påstande om uacceptabel brug af University College Lillebælts itfaciliteter 

er: 

Logfiler, idet en del af it-brugen i University College Lillebælt logges, og dermed kan 

efterspores og henføres til en given bruger. 

IT-afdelingen kan om nødvendigt og ved tvivlsspørgsmål vælge at inddrage eksterne 

konsulenter eller andre myndigheder. 

Alle personer involveret i opklarende virksomhed eller overvågning er undergivet tavshedspligt 

vedrørende de oplysninger af fortrolig karakter, de måtte få kendskab til. 

Ledelsen behandler eventuelle sanktioner i forbindelse med overtrædelsen af University College 

Lillebælts IT-politik efter gældende regler i University College Lillebælt, herunder de 

personaleretslige regler. 

Ulovlig brug af University College Lillebælts it-faciliteter (herunder internet), kan desuden medføre 

påtale, skriftlig advarsel og have disciplinære konsekvenser som fx afskedigelse i henhold til 

gældende regler. 

I særligt grove tilfælde kan ledelsen foretage en politianmeldelse og inddrage politiet i 

efterforskningen. 

Pressen vil i givet tilfælde blive håndteret af rektor. 

Overtrædelser af University College Lillebælts IT-politik af ekstern part - herunder misbrug af itfaciliteter 

vil om nødvendigt blive anmeldt til CERT (Computer Emergency Response Team). 

Vedrørende undersøgelse af påstande om uacceptabel brug af University College Lillebælts itfaciliteter 

henvises endvidere til Dansk IT’s ”Quick guide – Optimering af 

efterforskningsmulighederne ved datakriminalitet”, der kan downloades her: 

http://www.dansk-IT.dk/upload/quick_guide_endelig_lav.pdf

IT-Politik 


________________________________________ 

Ovennævnte IT-politik er vedtaget af XXX d. XXX og godkendt af XXX d. XXX 

IT-politikken har været behandlet af XXX … og træder i kraft d. XXX 

Side 15 af 15 

Bilag 6.1


Oplæg til IT-Strategi 

Bilag 6.2 - Proces for IT-strategi-oplæg 

Oplæg til udarbejdelse af IT-strategi 

for University College Lillebælt 

Baggrund 

Bilag 6.2 

Den foreliggende IT-politik (januar 2008) indeholder alene generelle og lovgivningsrelaterede 

rammer, regler og retningslinjer for brugen af vores IT-faciliteter. 

Næste fase i arbejdet med IT-politikken er udarbejdelse af en IT-strategi der skal indarbejdes som 

første del af IT-politikken. 

Nærværende notat indeholder et oplæg til denne proces. 

Opgaven 

Udarbejdelse af University College Lillebælt’s IT-strategi. 

Målet er at IT-Strategien beskriver hvordan IT understøtter alle forretningskritiske aktiviteter i 

University College Lillebælt - afsluttet med en beskrivelse af hvilke IT-ydelser der er nødvendige 

for at opnå dette mål. 

Udkast til indhold: 

1. Resumé 

2. Overordnet IT-strategi 

3. IT i undervisningsaktiviteterne 

4. IT i studiebibliotekerne 

5. IT i studieadministrationerne 

6. IT i udviklingsaktiviteterne 

7. IT til intern kommunikation og samarbejde 

8. IT til ekstern kommunikation og markedsføring 

9. IT i administrationen, herunder stabsfunktionerne 

10. IT for eksterne partnere 

11. IT- og informationssikkerhed, herunder IT-sikkerhedsudvalg 

12. IT-ydelseskatalog (inkl. kvalitetskriterier og servicemål), herunder: 

a. Fælles IT-ydelser 

b. Øvrige områdespecifikke IT-ydelser 

13. Retningslinier og regler for brugen af IT-faciliteterne (Note: foreligger allerede!) 

Side 1 af 2


Oplæg til IT-Strategi 

Bilag 6.2 - Proces for IT-strategi-oplæg 

Relaterede dokumenter 

Rambøll Management’s IT-rapport fra 2006 

University College Lillebælt’s udviklingsplan 

IT-afdelingens foreløbige hjemmeside 

http://www.cwang.dk/it/itafd_forside.htm , 

herunder bl.a.: 

o IT-afdelingens ledelsesgrundlag 

o IT-Service … http://www.cwang.dk/it/itafd_itservice.htm 

o ”Hvad gør vi …” http://www.cwang.dk/it/itafd_servicedesk4444.htm 

Proces, organisering og involvering 

Opgaven forankres i direktionen hos administrationschefen. 

Bilag 6.2 

Der nedsættes en arbejdsgruppe med en opgaveansvarlig og en sekretær til at forestå og drive 

processen frem til et færdigt udkast til IT-Strategi foreligger. 

I forbindelse med opgavens løsning involveres udvalgte repræsentanter for de centrale aktører i 

koncernen, herunder IT-brugere (medarbejdere og studerende), lederforum, relevante udvalg og 

råd, IT-systemejere, IT-afdelingen, m.v.. 

Arbejdsgruppen afrapporterer til Administrationschefen og gør mødereferater tilgængelige for 

medarbejderne. 

Resurser 

Udgifter forbundet med medarbejderes deltagelse i arbejdet afholdes fra de afdelinger, enheder 

og/eller institutioner hvorfra medlemmerne rekrutteres. 

Tidsramme 

Start: ? 

Slut: ? 

/cw 

Side 2 af 2

Bilag 7.1 

Udkast til Feriepolitik for University College Lillebælt 

Målsætning 

Formålet med vedtagne feriepolitik er at forbedre ferieafviklingsmulighederne 

samt opnå bedre normering på institutionens åbningsdage. 

Ledelsen har ansvar for at såvel ferie- som særlige feriedage planlægges 

i overensstemmelse med institutionens behov. Målet er, at 

ferieplanlægning og afvikling sker med udgangspunkt i opgaveløsningen. 

Ferien vil da hovedsagligt være henlagt til de undervisningsfri 

perioder og/eller institutionens lukkedage, men samtidig sådan, at der 

i videst mulig omfang tages hensyn til medarbejdernes ønsker. 

Al optjent ferie og særlige feriedage afvikles så vidt muligt i det følgende 

ferieår. Evt. overførsel af ferie aftales med nærmeste leder. 

Det tilstræbes, at restferie fastlægges senest i januar måned. 

Institutionens lukkedage 

Institutionen har lukket onsdag i uge 14 (medmindre det er påskeugen) 

samt tirsdag i uge 41. Formålet med disse lukkedage, er at 

give personalet mulighed for at arrangere medarbejderdage inden for 

specifikke personalegrupper eller for hele CVU Lillebælt. 

Ferie: 

Optjening af ferie 

Ferien fastlægges efter ferielovens og ferieaftalens bestemmelser. 

Der optjenes som udgangspunkt 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse 

i optjeningsåret, der er lig med kalenderåret. Det svarer til 25 

dages ferie om året. Det er uden betydning for optjeningen, om der er 

tale om fuldtids- eller deltidsbeskæftigelse. 

Selv om den ansatte ikke har optjent fuld ferieret, har den pågældende 

ret til at få suppleret antallet af feriedage op til 25 dage pr. ferieår. 

Når ikke optjent ferie afvikles, fradrages for hver time 1/1924 i lønnen. 

Afvikling af ferie 

Optjente feriedage indtil 20 pr. år skal holdes i det ferieår (1. maj - 30. 

april), der følger efter optjeningsåret (se mere herom under ”Overførsel 

af feriedage”). 

Undervisere afvikler 4 ugers ferie i juli måned, mens TAP’erne afvikler 

3 uger i juli måned (uge 28-30), samt i alt 1 uge omkring påske og jul. 

Evt. flytning af ferie kan aftales med den nærmeste leder (hvis det er 

begrundet)

Lederne skal senest 1. april aflevere oversigt med angivelse af de 

medarbejdere, der afviger ovenstående, samt angive afvikling af restferie. 

Institutionen er forpligtet til at føre feriestatistik vedrørende den enkelte 

medarbejders afvikling af ferie. 

Ændret beskæftigelsesgrad 

Har den ansatte på tidspunktet for feriens afholdelse haft en anden 

beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, udbetales lønnen med 

samme brøkdel som tjenesten i gennemsnit har udgjort i optjeningsåret. 

Sygdom i forbindelse med ferie 

En ansat, der er syg ved feriens begyndelse (ferien begynder ved 

arbejdstids begyndelse den første feriedag) har ikke pligt til at påbegynde 

ferien. 

Som udgangspunkt vil sygdom opstået i ferien ikke give adgang til 

erstatningsferie. 

Overførsel af feriedage 

Det er muligt at aftale, at ferie ud over 20 dage overføres til det følgende 

ferieår. Hvis ferie ønskes overført, skal det aftales i god tid 

inden ferieårets udløb (blanket til brug herfor rekvireres på hjemmesiden). 

Hverken den ansatte eller ledelsen kan ensidigt bestemme, at 

ferie overføres (Reglerne om overførsel af ferie gælder også timelønnede 

ansatte). 

Særlige feriedage 

Særlige feriedage optjenes og afvikles på samme måde som andre 

feriedage, d.v.s. at de optjenes i kalenderåret, og afvikles i det efterfølgende 

ferieår. De særlige feriedage kan afvikles som enkeltdage 

eller brøkdele af dage. 

Der optjenes 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, 

svarende til 5 særlige feriedage pr. år. 

Som udgangspunkt afvikles de særlige feriedage efter aftale mellem 

arbejdsgiver og den ansatte. 

Medarbejderens ønske om placering af dagene skal dog imødekommes, 

medmindre: afholdelsen er uforenelig med tjenesten eller afviklingen 

af dagene set under ét afviger væsentlig fra den måde, hvorpå 

arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. 

Side 2 / 3

Hvis dagene ikke er afviklet, og afviklingstidspunktet ikke fastlagt senest 

1. januar, kan arbejdsgiver varsle (med 1 måneds varsel) dagene 

afholdt inden ferieårets udløb. 

Dage som ikke er afholdt ved ferieårets udløb (og som der ikke er 

indgået aftale for afvikling om), skal arbejdsgiver på eget initiativ 

godtgøre kontant, medmindre der er indgået aftale om overførsel. 

Udbetalingen skal ske senest med lønudbetalingen ultimo maj. 

Øvrig frihed med løn: 

Grundlovsdag Hele dagen 

Bryllup, sølvbryllup mv. Tjenestefrihed med løn kan bevilges af nærmeste 

leder efter følgende retningslinjer: 

Eget bryllup 2 dage i forb. 

med bryllup 

Sølvbryllup eller mere 1 dag på dagen 

Børns bryllup 1 dag på dagen 

Forældres/svigerforældres sølv- eller guldbryllup 1 dag på dagen 

Runde fødselsdage 

Ved egen 50 eller 60 års fødselsdag 1 dag på dagen 

Deltagelse i begravelse i den nærmeste familie (ved tvivlstilfælde 

kontaktes nærmeste leder eller personaleafdelingen) 

Side 3 / 3

Revideret jan. 08 

Til 

HSU 

Ad dagsordenens punkt 3: Ansættelses- og fratrædelsespolitik 

1. Ansættelsespolitik 

Formålet med ansættelsespolitikken er at tiltrække og ansætte kvalificerede 

medarbejdere med relevante faglige og personlige kompetencer, som kan 

bidrage til løsning af opgaver i et CVU, og som specifikt kan bidrage til 

CVU Lillebælts overordnede mål, visioner og værdier, og den enkelte afdelings 

mål og visioner. 

1.1 Stillingsopslag 

Ledere med ansættelseskompetence vurderer behovet for ansættelser. Der 

udarbejdes stillingsbeskrivelser til brug ved opslag. Der ønskes fuld åbenhed 

om besættelse af alle stillinger. 

Stillinger herunder deltidsbeskæftigelse, som ikke kan besættes af allerede 

ansatte, bør som altovervejende hovedregel opslås offentligt, jf. Fmst. 

cirkskr. 8/3 1976 om opslag af ledige stillinger og lønnede hverv i staten. 

Der udarbejdes en oversigt som bilag til denne aftale, som fastlægger hvilke 

stillinger/hverv, som ikke kræver opslag. 

Udgangspunktet for besættelse af stillinger vil være kvalifikationer, 

dvs. at der ansættes de medarbejdere, som vurderes at være bedst egnede 

til at løse opgaven. 

Samtidig aftales det, at der til alle stillinger, der opslås eksternt, sikres 

interne ansøgere, der opfylder de formelle uddannelsesmæssige krav, 

at de som udgangspunkt kommer til samtale på stillingen. 

Stillinger opslås ved offentlig annoncering af stillingen (eksternt opslag) på 

hjemmeside og almindeligvis i relevante medier med minimum 14 dages 

ansøgningsfrist. 

Dato 

21. januar 2008 

CVU Lillebælt 

Soldalen 8 


Tlf. 

76 43 79 00 

E-mail 

kch@cvsu.dk 

Reference 

HST/TKP/KAAG/LDP 

Journal nr. 

Side 1 / 5

1.2 Ansættelsesprocedure 

I henhold til § 10, stk. 1 i vedtægt for Professionshøjskolen Lillebælt er det 

bestyrelsen, der ansætter og afskediger rektor, Bestyrelsen ansætter og afskediger 

efter indstilling fra rektor den øvrige øverste ledelse, men den øvrige 

ledelse ansættes af rektor. 

Der nedsættes et ansættelsesudvalg for ansættelse af direktion, excl. Rektor, 

som består af rektor, et medlem af den øvrige direktion, et medlem af den 

øvrige ledelse med reference til den opslåede stilling samt 1 medarbejderrepræsentant 

fra HSU og 1 – 2 medarbejdere blandt enheder under den opslåede 

stilling. 

Ved ansættelse af Studierektorer eller tilsvarende ledere nedsættes der et 

ansættelsesudvalg med en repræsentant fra direktionen, yderligere en ledelsesrepræsentant, 

en TR-repræsentant fra grunduddannelsen eller afdelingen, 

2 – 3 medarbejderrepræsentanter (herunder TAP-medarbejdere ved ansættelse 

af studierektorer eller EVU-leder). 

Ved ansættelse af øvrige medarbejdere nedsættes ansættelsesudvalg, efter 

regler fastlagt af det lokale samarbejdsudvalg (LSU) 

Ansættelsesudvalgets opgave er: 

- at medvirke ved udformning og formulering af stillingsopslag 

- at medvirke til at udarbejde tidsplan for ansættelsesforløbet 

- at gennemgå ansøgninger og beslutte hvem der indkaldes til samtale 

- at deltage i ansættelsessamtalerne 

- at udtale sig om hvem der er kvalificeret til stillingen 

- at udarbejde en skriftlig indstilling til lederen (evt. prioriteret) om, hvem 

der ønskes ansat. 

Ved ansættelse af chefer/ledere med tværgående funktioner, udpeges medarbejderrepræsentanterne 

af og blandt HSU medlemmerne. 

1.3 Ansættelse 

Ansættelse sker i henhold til gældende hjemmelgrundlag, herunder gældende 

love, bekendtgørelser og overenskomster. 

Ansættelse sker ved Professionshøjskolen Lillebælt med angivelse af fagligt 

arbejdsområde og geografisk arbejdssted. Hvis det efter aftale er nødvendigt 

at ansætte medarbejderen med mere end ét arbejdssted, angives et hovedarbejdssted 

og et andet arbejdssted. 

Side 2 / 5

Hvis arbejdet udføres andet sted end arbejdsstedet, eller hvis den ansatte skal 

transportere sig mellem forskellige arbejdssteder, er der tale om tjenesterejse. 

Tjenesterejser medregnes i arbejdstiden og transportudgifterne dækkes jf. 

retningslinjer for kørsels- og befordringsgodtgørelse. 

Ved vikariater ansættes tidsbegrænset. Ellers ansættes tidsubegrænset og 

med prøvetid i henhold til gældende regler. 

Elever garanteres 3 måneders ansættelse efter endt elevtid. 

1.4 Ansættelsesbreve. 

Arbejdsgiver skal i ansættelsesbrevet underrette arbejdstager om alle pligtige 

vilkår for ansættelsesforholdet. 

Ansættelsesbreve udarbejdes umiddelbart efter at vilkårene for stillingen er 

endelig forhandlet (løn), og tilstræbes fremsendt inden tiltrædelse af stillingen. 

1.5 Introduktion af nye medarbejdere 

Det aftales lokalt hvordan nye medarbejdere introduceres til arbejdet. 

2. Forflyttelse 

Hvis der er behov for forflyttelse af medarbejdere, og det betyder væsentlige 

ændringer i ansættelsesvilkårene, hvad angår geografisk arbejdssted, faglige 

arbejdsområder, ledelse etc., skal forflyttelsen behandles som en afskedigelse 

begrundet i institutionens forhold (se nedenfor), med tilbud om fornyet 

ansættelse på nye vilkår. 

For tjenestemænd gælder der særlige regler. 

3. Fratrædelsespolitik 

Fratrædelsespolitikken har til formål at undgå unødvendige afskedigelser, 

samt at sikre at afsked med medarbejdere foretages i overensstemmelse med 

værdierne i CVU Lillebælts personale- og ledelsespolitik. 

Denne del af politikken er kun gældende, hvis den ikke er i konflikt med 

lovforhold på konkrete områder – herunder tjenestemandsloven. 

3.1 Fratrædelse efter eget ønske (ansøgt afsked) 

CVU Lillebælt ønsker i videst muligt omfang at imødekomme ønsker om 

særlige aftaler i forbindelse med fratrædelse, f.eks. forkortet opsigelsesvarsel. 

Side 3 / 5

Der tilbydes en fratrædelsessamtale, hvis formål er: 

At få viden om medarbejderens opfattelse af arbejdspladsen 

At få afklaret om opfattelsen har sammenhæng med opsigelsen 

At få oplyst om medarbejderen har ideer til forbedringer af forhold 

på arbejdspladsen. 

3.2 Uansøgt afsked 

3.2.1 Afskedigelse begrundet i institutionelle forhold. 

Ved mangel på beskæftigelse forårsaget af forhold i afdelingen (f.eks. omstruktureringer, 

økonomiske forhold) eller udefra kommende forhold (f.eks. 

bortfald af bevillinger), kan det være nødvendigt at afskedige. 

Ledelsen forelægger beskæftigelsesproblemet for de(t) relevante samarbejdsudvalg 

(LSU eller HSU), og alternative løsningsmuligheder undersøges 

og drøftes, f.eks. alternative besparelser, omfordeling af ressourcer etc. 

Hvis der alligevel skal afskediges, fremlægger ledelsen en dokumenteret 

begrundelse for hvilken personalegruppe/faggruppe der berøres af afskedigelse. 

Det drøftes herefter med de berørte medarbejdere om beskæftigelsesproblemet 

kan løses ved frivillig fratræden, kompetenceudvikling, ønske om 

anden beskæftigelse f.eks. i CVU’et etc. 

Når det ligger fast, at afskedigelse i personalegruppen/faggruppen er nødvendig, 

skal lederen med udgangspunkt i lokalt fastlagte kriterier afgøre 

hvem, der skal afskediges. Sideløbende hermed undersøger lederen om der 

nu, eller i nærmeste fremtid, kan tilbydes beskæftigelse indenfor tilsvarende 

faglige arbejdsområde ved anden afdeling i CVU’et. Det undersøges ved at 

kontakte personaleenheden, som derefter undersøger, om der grundlag for at 

tilbyde anden beskæftigelse inden for professionshøjskolen. Hvis der er 

mulighed for tilbyde anden beskæftigelse, vurderer leder og tillidsmand, om 

ansøger opfylder de formelle kvalifikationer mv. og der derfor er grundlag 

for forflyttelse uden ansættelsesprocedure. 

Hvis der ikke kan tilbydes tilsvarende beskæftigelse undersøger lederen om 

det er muligt at tilbyde beslægtet beskæftigelse i CVU’et. Medarbejderen 

tilbydes nødvendig kompetenceudvikling i tilknytning til de nye arbejdsopgaver. 

Hvis der ikke kan tilbydes anden beskæftigelse effektueres afskedigelsen. 

3.2.2 Afskedigelse begrundet i den ansattes forhold 

Afskedigelser begrundet i f.eks. arbejdsindsats, arbejdsevne og sygdom må 

ikke komme uanmeldt, men skal varsles både mundtligt og skriftligt. Forinden 

afskedigelse påhviler det lederen gennem aktiv ledelse at forsøge at fo- 

Side 4 / 5

ebygge afskedigelse, ved f.eks. hurtig indgriben overfor forsømmelser, bidrage 

til problemløsning, iværksætte kompetenceudvikling og hjælpeforanstaltninger. 

3.2.3 Generelle forhold om uansøgt afsked 

Detaljerne i varsling og afskedigelsesforløbet aftales i de lokale SU og følger 

gældende regler herfor. Der kan f.eks. aftales detaljer vedr. sindetskrivelser, 

samtaler, partshøring, TR’s involvering som bisidder, information til øvrige 

ansatte. (jf. ’Håndbog for afskedigelser’, Personalestyrelsen, maj 2004). 

Ved uansøgt afsked gennemføres fratrædelsessamtale efter gældende bestemmelser 

med henblik på at støtte medarbejderen i situationen. 

Ledelsen kan træffe beslutning om fritstilling efter gældende regler i opsigelsesperioden. 

Med henblik på genplacering på arbejdsmarkedet tilbydes afskedigede medarbejdere 

psykologhjælp og konsulentbistand efter behov til udformning af 

kompetenceprofil og jobansøgning. Detaljerne aftales i det lokale SU. 

3.3 Generelle forhold om afskedigelser 

Ved enhver fratrædelse skal ledelsen på opfordring afgive en skriftlig udtalelse, 

som minimum indeholdende afsættelsesforholdets varighed og beskrivelse 

af stilling og arbejdsopgaver. 

Mere detaljerede rammer for fratrædelsessamtaler, udtalelser mv. aftales i de 

lokale SU. 

CVU Lillebælt vil, udover at følge gældende regler for afskedigelser, også 

følge principperne for god forvaltningsskik jf. forvaltningsloven. 

Ved fratræden udstedes et anciennitetskort til den ansatte. 

4. Jobbørs - for medarbejdere med ønske om jobrotation. 

Hvis medarbejdere ønsker andet job i CVU Lillebælt, har man ret til at tilkendegive 

sine ønsker og redegøre for sine kvalifikationer i en intern jobbørs 

(eks. i e-konference). Hvis det viser sig, at en jobrotation forekommer mulig 

kan de implicerede medarbejdere henvende sig til den /de respektive leder(e) 

med en ansøgning om jobrotation. Lederen har pligt til at behandle ansøgningen 

jf. afsnit om ansættelsesprocedure. Medarbejderen skal selv søge 

interne stillingsopslag jf. afsnit om stillingsopslag. 

Side 5 / 5

Bilag 8.2 

Notat – stillingsopslag (hvornår skal stillingsopslag ikke 

opslås eksternt) – (Fmst. Cirkskr. Nr 40 af 08/03/1976) 

For at sikre åbenhed omkring besættelse af offentlige stillinger, samt 

sikre, at offentlige stillinger besættes i åben konkurrence, er hovedreglen 

den, at alle stillinger og lønnede hverv skal opslås offentligt. 

Undtagelsen fra opslagskravet ved CVU Lillebælt er dog: 

Ved ansættelse af vikar eller anden tidsbegrænset ansættelse 

i forbindelse med fastansattes tjenestefrihed. 

Ved tidsbegrænset ansættelse indtil 1/2 år 

Ved besættelse af hverv (intern opslag) 

Ved genplacering i forbindelse med personalereduktioner 

Ved overgang fra prøveansættelse til fastansættelse 

Hvis allerede deltidsansatte ønsker at arbejde flere timer/fuld 

tid, og den/de opfylder de sagligt begrundede 

kvalifikationer 

Er der usikkerhed om en tidsbegrænset stilling har mulighed for forlængelse 

efter 1/2 års ansættelse, vil det være hensigtsmæssigt, at 

opslå stillingen fra starten. For det første er det uhensigtsmæssigt og 

generende for den pågældende leder at skulle opslå en stilling, som 

hidtil har været besat med en kvalificeret medarbejder, der gerne vil 

fortsætte ansættelsen. For det andet kan det for medarbejderen skabe 

en usikkerhed om den fremtidige beskæftigelse i forhold til opslaget. 

Det skal bemærkes, at offentligt opslag på www.jobnet.dk og 

www.job-i-staten.dk, alt andet lige opfylder kriterierne for offentligt 

opslag. Det er herefter op til ansættelsesmyndigheden om opslaget 

også skal opslås i f.eks. dagspresse og fagblade. 

Ved eksterne stillingsoplag vurderes alle interne ansøgere. Alle kvalificerede 

kaldes til ansættelsessamtale. 

Dato 

21. januar 2008 



Vejlevej 2 

DK – 7300 Jelling 

Tlf. 

76 80 13 00 

E-mail 

ucl@ucl.dk 

Reference 

LESA 

Journal nr.

Bilag 8.3 

Udkast 

Forslag til hverv og funktioner, som der opslås via interne opslag i 

Universitý College Lillebælt 

University College Lillebælt lægger vægt på åbenhed og transparens 

omkring stillingsbesættelser. Vi ønsker at sikre medarbejdere gode 

muligheder for rotation mv. Vi ønsker endelig i forhold til undervisere 

at sikre sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse samt 

sammenhæng mellem uddannelse og udviklingsaktiviteter. 

Der findes en lang række stillinger/hverv, som allerede i dag opslås 

internt (lokalt) i uddannelserne. Med dette notat, der indgår som bilag 

til personalepolitikken fastslås det, at denne praksis fastholdes. 

Samtidig har der været uklarhed om, hvorledes besættelse af opgaver/stillinger 

i EVU-enheden og i enheden for Udvikling & Viden finder 

stede. Der er enighed, at disse stillinger alle opslås internt inden besættelse. 

Sidstnævnte stillinger kan både være tidsbegrænsede og permanente. 

Det drejer sig om 

Opgaver/hverv lokalt i uddannelserne: studiekoordinatorer, studievejledere, 

praktikkoordinatorer m.v. 

Opgaver/stillinger internt i UCL: projektledere i videncentre, ledere 

af de kommende videnklynger, konsulenter i U&V, hel- eller delvis 

ansættelse i EVU-enhed m.v. 

Neden for er oplistet stillinger, som de findes i dag i uddannelserne, EVUenhed 

og i Udvikling & Viden (uden dog at være udtømmende). 

Koordinering 

praktikkoordinator, 

Koordinator for mertilæreruddannelsen, 

Udviklingsleder og kursuskoordinator 

Pædagogiske IT-koordinator 

International koordinator 

Dato 

21. januar 2008 



Soldalen 8 


Tlf. 

76 43 79 00 

E-mail 

erkn@ucl.dk 

Reference 

ERKN 

Journal nr. 

Side 1 / 2

Intern kvalitetssikrings- og evalueringskoordinator 

Praktikkoordinator/klinisk koordinator 

Koordinator for mertilæreruddannelsen 

Pædagogiske IT-koordinator 

International koordinator 

Intern kvalitetssikrings- og evalueringskoordinator m.v 

Planlægning 

Eksamensplanlægger 

Skemalægger 

Konsulent 

Udviklingskonsulent 

Ansættelser i EVU 

Studievejleder 

Andre stillinger 

Stillinger som projektmedarbejdere eller projektledere / videncentertovholdere 

i U & V 

Som udgangspunkt opslås stillingerne på følgende måde: 

Lokale stillinger i den enkelte uddannelse opslås i uddannelsen 

Interne stillinger i University College Lillebælt på nettet på de interne 

side 

Som udgangspunkt opslås de i 14 dage, med mindre der aftales andet lokalt. 

Den enkelte leder har ansvaret for ansættelsesproceduren. 

Erik Knudsen 

rektor 

Side 2 / 2

It-faciliteter - University College Lillebælt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?