Børn&Unge nr. 011/2011 - Bupl

9. juni 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk 

Børn& 

unge 11 

ung vold 

Pædagoger trues og angribes mere 

end nogensinde før. Især når de 

arbejder med udsatte unge. 12-23 

Så skal der spares igen 

Fra topkarakter til arbejdsløshed 

Socialrådgivere og pædagoger er stærke sammen 

4 

6 

32

2 

koRt Nyt iNdhold 

Endnu kortere åbningstid 

Hver femte kommune har skåret eller planlægger at skære 

i åbningstiderne, viser en rundspørge, som Søndagsavisen 

har lavet. Det er Forældrenes Landsforening (FOLA) stærkt 

utilfreds med. 

»Forældrene får mindre og mindre for deres penge,« siger 

foreningens formand Lars Klingenberg. 

Også BUPL’s formand, Henning Pedersen, skælder kommunerne 

ud. 

»Det er meget utilfredsstillende at se, at den nedadgående 

spiral bare fortsætter. I forvejen er mange familier pressede 

og har svært ved at få det hele til at hænge sammen,« 

siger han. 

Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl 

(SF), forsvarer kommunerne. 

»Vi har fået en meget smal økonomiaftale med regeringen. 

Og daginstitutionerne har kun tre muligheder, når de skal 

spare. Det er lukkedage, normeringer og åbningstider,« siger 

Jane Findahl. 

Piger bryder den sociale arv 

I disse år overhaler pigerne drengene rent uddannelsesmæssigt. I 

folkeskolen får pigerne bedre karakterer, og flere piger end drenge 

får en ungdomsuddannelse. Pigerne er bedre end drengene til at 

vriste sig fri af deres sociale arv. 

Der er dobbelt så mange kvinder som mænd med ufaglærte forældre, 

der er i gang med eller har gennemført en lang videregående 

uddannelse. Pigerne fra ufaglærte familier er også markant bedre 

end drengene til at få mere uddannelse end folkeskolen, skriver Kristeligt 

Dagblad. 

Professor Martin D. Munk, leder af Center for Mobilitetsforskning 

på Aalborg Universitet, siger til avisen: 

»Vi kan nu se det tydelige mønster, at hvis familien har sociale problemer, 

eller af andre grunde ikke er stand til at stimulere og støtte 

deres børns udvikling, så rammer det drengene klart hårdere end 

pigerne,« siger han. 

Kontorfolk fredes i fyringsrunder 

Hvis man er kommunalt ansat, sidder man mest sikkert på en kontorstol. 

Fra 2010 til 2011 er der blevet 900 færre chefer, akademikere, 

kontor- og it-ansatte i kommunerne. Det svarer til en nedgang på 

1,8 procent. Men i samme periode er der blevet 6700 færre lærere, 

pædagoger, og sosu’er, svarende til en nedgang på 3,8 procent. Det 

skriver Berlingske Tidende. 

»Der er sket en eksplosion i statslige krav til kommunerne, som embedsmænd 

skal forholde sig til. Derudover er embedsmænd jo med 

til at indstille, hvad der skal ske af besparelser, og der vil formentlig 

være en tendens til at friholde sit eget område,« siger professor Poul 

Erik Mouritzen, Syddansk Universitet. 

BØRN&UNGE | NR. 11 | 09. juni 2011 

Sgu er sgu i orden 

Børn har altid haft en særlig glæde ved at lege med sprogets mere 

upassende sider. Således er ord, der beskriver kropsfunktioner og 

kønsdele, altid spændende at anvende, ligesom bandeord har en 

dragende kraft. 

Nu er der så forsvundet et kært bandeord fra børnenes og de voksnes 

repertoire. Det gode gamle ’Så gud hjælpe mig’, populært forkortet 

til sgu, er ikke længere et bandeord, skriver Kristeligt Dagblad. Det 

er i stedet blevet til en såkaldt dialogpartikel – et småord på linje 

med ’jo’ og ’skam’. Det er professorerne Lars Heltoft og Erik Hansen 

(sidstnævnte også med en fortid som formand for Dansk Sprognævn), 

der i deres nye værk ’Grammatik over det danske sprog’ fjerner sgu 

fra det dårlige selskab. 

Sgu har dog ikke helt mistet sit bid, påpeger Lars Heltoft. 

»Det er stadig irriterende at høre ordet ’sgu’, fordi det betyder, at man 

insisterer på sit synspunkt. Det kan antyde en vis krigeriskhed.« 

Så nu behøver børnene ikke længere at være bange for sgu-manden, 

og det er vist meget godt, for han slår sgu hårdt. 

sbh 

Pædagoger vilde med efterløn 

Arbejde med andres børn slider på krop og sjæl. Derfor hører 

pædagogerne til de danskere, der går tidligst på efterløn. 61 

procent af de pædagogiske medlemmer af FOA’s a-kasse, der 

gik på efterløn i 2010, var endnu ikke fyldt 62 år. Det samme 

gælder 62 procent af BUPL’s medlemmer. 

Det viser tal for 2010 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

»Når vores medlemmer går så tidligt, så rejser det alvorlige 

spørgsmål om arbejdsmiljøet i daginstitutionerne. Vi ved, 

at normeringerne er blevet markant dårligere i de fleste 

daginstitutioner. Men det her råber på en undersøgelse af, 

hvordan det stigende børnetal påvirker de ældre ansattes 

muligheder for at fortsætte i arbejdet,« siger Jakob Sølvhøj, 

som er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, i en pressemeddelse. 

I Holbæk Kommune undrer pædagogerne sig. Mens de bliver færre 

og færre, har kommunen inden for det seneste år ansat 5 nye chefer, 

15 nye kontor- og IT-medarbejdere og 16 nye akademikere. 

»Der kommer flere ledelseslag, men færre til at tage sig af børnene,« 

konstaterer Kari Petersen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne 

i Holbæk Kommune. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, forklarer udviklingen sådan her: 

»Vi har opbygget en masse kontrolsystemer. Alle disse øvelser medfører, 

at du har brug for meget veluddannet arbejdskraft til at føre 

kontrol. Og der bliver færre og færre til driften af samme årsag. Det 

er bureaukratiet i den onde udgave,« siger han. 


Børn& 

unge 11 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Gitte Rebsdorf (GIR) 

Signe Strandby Nielsen (SIN) 

Layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsideillustration 

Modelfoto: Colourbox 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

Udgiver 

Så skal der spares igen 4 

Fra topkarakter til arbejdsløshed 6 

Socialrådgivere og pædagoger er stærke sammen 32 

ung vold 

Pædagoger trues og angribes mere 

end nogensinde før. Især når de 

arbejder med udsatte unge. 12-23 

p1_forside.indd 1 01-06-2011 11:23:44 

Blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand 

Henning Pedersen 

Næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Kim Morten Jørgensen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2011 

Børn&Unge udkommer 22 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for tekster, der indsendes uopfordret. 

Vi gør opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk 

og derfor optræder frit 

tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende 

en mail til: levering@bupl.dk 

Foto: Jakob Carlsen 

" 

de unge har overtaget 

gruppedynamikker fra arbejderklassen, 

så de vrede unge 

mænd er primært et socialt 

problem. 

Aydin soei, forfatter og journalist 

Artikler 

4 Så skal der spares igen 

6 Fra topkarakter til ledighed 

11 Ny stor medlemsundersøgelse 

26 Maler sig ud af chokket 

32 Socialrådgivere og pædagoger 

under samme tag 

Øjeblikket 

24 Seje cykelpædagoger 

To pædagoger cykler til Nordkap med 

reklamer for deres fagforening. 

20 

Faste sider 

30 Opslagstavlen 

37 Tegneserie 

38 Børnebøger 

40 Nye fagbøger 

41 Læserbreve 

43 BUPL mener 

Nulvæksten i kommunerne rammer institutionerne, 

skriver BUPL's næstformand, 

Birgitte Conradsen. 

Foto: Ulrik Jantzen 

TEMA 

Vild vold 

12 Vold er hverdagskost 

I hver 15. institution, som Arbejdstilsynet 

besøgte sidste år, var vold en del af 

hverdagen. Det gør pædagogerne bange 

og syge. 

14 Fokus på forebyggelse 

Læs, hvordan man forebygger volden 

på arbejdspladsen, og hvordan man bør 

reagere. 

16 Drengestreger gik amok 

En gruppe drenge terroriserede børn og 

voksne i Bredalsparkens Fritidscenter i 

Hvidovre. Det tog tid at vende skuden. 

20 Fanget i en ond cirkel 

Uddannelse er en skillelinje for, om 

indvandrerunge styrer fri af kriminalitet, 

forklarer Aydin Soei, forfatter til bogen 

’Vrede unge mænd’. 

32 

3

4 

kommUNal ØkoNomi 

Nulvækst kommer 

til at gøre ondt 

Kommunerne skal holde nulvækst i 2012. Det skulle betyde uændret service, 

men det kommer til at betyde nedskæringer. Allerede nu planlægger hver 

tredje kommune at skære på pasningsområdet næste år. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Colourbox 

Der kommer ikke flere penge i kommunerne 

næste år. Men niveauet fra i år 

og sidste år kan fastholdes. Det er resulta- 

tet af aftalen om kommunernes økonomi, 

som Kommunernes Landsforening (KL) og 

finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) 

har indgået i weekenden. 

Dermed har regeringen holdt fast i et 

grund element i Genopretningspakken fra 

2010, nemlig nulvækst i det offentlige. 

»Kommunerne vil også til næste år arbej- 

de inden for en ekstrem stram ramme. Den 

hårde udgiftsstyring sætter klare grænser 

for kommunernes service,« siger KL’s for- 

mand, Jan Trøjborg, i en pressemeddelelse 

om aftalen. 

Allerede nu kan hver tredje kommune mel- 

de ud, at de forventer nedskæringer på dagtil- 

bud, SFO, fritidshjem eller klubområdet. Det 

viser en undersøgelse, som analysefirmaet 

Epinion har gennemført for BUPL. 

Kurt Houlberg, programchef i AKF – An- 

vendt KommunalForskning og ekspert i 

kommunaløkonomi, er overrasket over, at 

’kun’ en tredjedel af kommunerne vil spare 

på institutionerne. 

»Kommunerne har nulvækst, der er økonomisk 

krise og afmatning, og kommunerne 

kan ikke sælge byggegrunde som tidligere. De 

har en mere stram økonomi end nogensinde 

før,« siger han. 

Samtidig stiger udgifterne til sundhedsområdet 

og det specialiserede socialområde, 

påpeger han. 

»Når udgifterne stiger på nogle områder, 

må de nødvendigvis reduceres på andre områder, 

hvis man skal holde en samlet nulvækst,« 

siger Kurt Houlberg og påpeger, at mange 

kommuner har måttet genåbne budgetterne 

i 2010 for at finde yderligere besparelser. 

»Det mønster, man har set de sidste par år, 

vil fortsætte. Man vil gå efter at få reduceret 

udgifterne til administrationsområdet, men 

man vil også være presset til at finde besparelser 

på de store klassiske velfærdsområder, 

altså dagtilbudsområdet, skole- og ældreområdet,« 

siger han. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, forudser, 

at institutionerne vil blive ramt. 

»Nulvækst har indtil videre betydet, at man 

hvert år har været nødt til at gennemføre 

nedskæringer i institutionerne. Det skulle 

betyde, at man kunne fastholde service, men 

det er ikke lykkedes på børneområdet,« siger 

Henning Pedersen, der frygter for flere 

nedskæringer, når kommunerne til efteråret 

vedtager budgetterne for 2012. 

kamp mod lukkedage. Et særligt tema i 

forhandlingerne har været lukkedage. I 2009 

aftalte KL og regeringen at afskaffe løsrevne 

lukkedage, som er dage, der ikke ligger klemt 

inde af helligdage. Men på almindelige hverdage 

skal det nu være slut med lukkedage. I 

økonomiaftalen truer regeringen med lovgivning, 

hvis kommunerne ikke overholder 

aftalen fra 2009. 

Der er stadig plads til at indføre de lukkedage, 

som kan give en lille smule luft til 

en presset kommunal økonomi. Parterne er 

nemlig enige om, at der kan være god fornuft 

i at holde lukket, når fremmødet vil være lavt 

i ferieperioder og indeklemte hverdage. 

Men der må altså kun holdes lukkedage 

og -uger, hvis antallet af børn er meget lavt, 

understreger socialminister Benedikte Kiær 

(K). Hun mener, at kommunerne har været 

lige lovligt kreative i deres fortolkning af 

2009-aftalen. 

»Vi har endda haft en kommune, der mente, 

at 60 procent fremmøde var lavt nok til at 

holde lukket. Det er jo helt hen i skuret,« siger 

ministeren til dagbladet Politiken. 

Men de fleste kommuner har holdt sig til, 

at institutionerne måtte holde lukket, når 

fremmødet var under 40 procent, siger formanden 

for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes 

Landsforening, Jane Findahl (SF), 

til Politiken. 

»Vi har akkurat de samme muligheder som 

før. Selvfølgelig holder institutionen ikke lukket, 

hvis der er 75 procent af børnene, der 

møder op,« siger Jane Findahl. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, mener 

ikke, at aftalen løser forældre og pædagogers 

problemer med lukkedage, fordi den kun omtaler 

løsrevne lukkedage, som der er få af i 

kommunerne. 

»Det er lukkeugerne, der betyder noget, og 

dem bliver der ikke rørt ved i aftalen,« siger 

han. 

Lukkeugerne er også en ekstra nedskæring 

i institutionerne, påpeger han. De fleste 

institutioner har nemlig på forhånd taget 

højde for, at nogle uger byder på få børn, og 

derfor er der få pædagoger på arbejde. Altså 

er ugerne ikke særligt dyre i personaletimer. 

Men når kommunerne indfører lukkeuger, 

skærer de gerne 1/52 af budgettet. Dermed 

bliver institutionerne skåret ekstra meget, 

mener BUPL’s formand. n 

Inklusion som spareøvelse 

De fleste kommuner sætter gang i initiativer, der skal fremme inklusionen. 

Men under halvdelen giver ekstra penge til indsatsen. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk 

Inklusion er i disse år svaret på udsatte børns 

problemer, mener mange kommuner. 88 

procent af landets kommuner har igangsat 

intitiativer, der skal øge inklusionen på daginstitutions-, 

fritids- og skoleområdet, viser 

en undersøgelse, som analysefirmaet Epinion 

har gennemført for BUPL. 

Anne Apollo, faglig konsulent i BUPL Fyn, 

kan godt forstå, at så mange kommuner vil 

øge inklusionen. 

»Det vil de jo, fordi de nedlægger alle specialinstitutionerne,« 

siger hun. 

Under halvdelen af kommunerne giver ekstra 

ressourcer til at løse opgaven. 47 procent 

af kommunerne har overført ressourcer fra 

specialområdet, givet ekstra penge som for 

eksempel puljepenge eller på anden måde øget 

ressourcetilførslen i forbindelse med inklusionsarbejdet, 

viser undersøgelsen. 

Landets 184 fritidshjem får nu kniven 

for struben. Aftalen om kommunernes 

økonomi fjerner lovgrundlaget under dem. 

Fremover kommer de 17.249 børn, der går 

i fritidshjem, til at høre under folkeskoleloven. 

I forvejen bliver 234.378 børn passet i skolefritidsordninger. 

»Hvis man bare flytter børnene til folkeskoleloven 

og ikke kommer noget nyt ind i 

det, kan jeg kun se det, som at man prøver 

at strømline systemet,« siger BUPL’s formand 

Henning Pedersen. 

Måske vil børnene ikke mærke den store 

forskel, men for forældrene kan der blive en 

forskel. Ifølge dagtilbudsloven er der loft over 

betalingen på fritidshjem. Der er intet loft 

over betalingen for en SFO-plads. 

Den gennemsnitlige SFO-takst er steget 

med 15 procent siden kommunalreformen i 

Det kommer ikke bag på Anne Apollo, at 

nogle kommuner ikke giver ekstra penge til 

inklusion. På Fyn har man et udviklingsnetværk 

for specialpædagogik, og netop i år er 

temaet i netværket inklusion, fortæller Anne 

Apollo. Men i kommunerne er mulighederne 

for at lave inklusion meget forskellige. 

»I Svendborg har man arbejdet med opgaven 

i fire-fem år. Det er et stort projekt, meget 

koncentreret og udviklende, og der er fokus 

på, at man skal uddannes til at arbejde med 

inklusion,« siger Anne Apollo om projektet 

’Det kan hurtigt blive for sent’. 

»Og så er der kommuner, hvor forvaltningen 

siger: ’I får 30.000 kroner i hver institution, 

så hitter I nok ud af det’. Og andre, 

hvor de siger ’Det skal I bare’,« fortæller hun. 

Men det er svært arbejde med inklusion 

uden penge. 

Farvel til fritidshjem 

2007. I samme tidsrum er fritidshjemstaksten 

kun steget med 1,1 procent, 

Den dyreste fritidshjemsplads, som findes i 

Svendborg, koster ifølge De kommunale Nøgletal 

1415 kroner om måneden. I 63 kommuner 

er en SFO-plads dyrere end en fritidshjemsplads 

i Svendborg. 

Absolut dyrest er Nyborg, hvor en SFO-plads 

koster 2165 kroner om måneden. En børnehaveplads 

koster 1414 kroner i samme kommune 

»Kommunerne har skruet prisen op på en 

SFO-plads de seneste år. Så det her er en åben 

ladeport til at lade forældrebetalingen stige,« 

siger Henning Pedersen. 

Samtidig bliver forældrenes indflydelse 

også mindre, påpeger BUPL’s formand. I institutioner 

efter dagtilbudsloven har forældrene 

nemlig indflydelse via forældrebestyrelsen. I 

skolefritidsordningerne går forældreindflydelsen 

gennem skolebestyrelsen. SBH 

»I forvaltningerne siger de, at du bare skal 

have en anden tænkning, så kan du i morgen. 

Men tænkning er ikke noget, der kommer 

over en nat. Der skal forandring til, uddannelse, 

ledelse, projekter, ressourcer – ikke kun 

i form af penge, men også i form af viden,« 

siger Anne Apollo. 

Hun understreger, at pædagogerne ikke er 

imod principperne bag inklusion. 

»Men de stiller også nogle berettigede krav.« 

Hun kan godt forstå, at nogle pædagoger 

opfatter inklusion som en spareøvelse. 

»Når der sker besparelser i kommunerne, 

er det svært ikke at sætte lighedstegn mellem 

inklusion og besparelse. Når pædagoger, 

der har arbejdet i specialinstitution, hører, 

at de her børn skal ud i et normalt daginstitutionsmiljø, 

kan de kun opfatte det som en 

besparelse,« siger Anne Apollo. 

info 

Det står Der i økonomiaftalen 

• Reglerne for fritidstilbud for skolebørn 

forenkles, så rammerne for et tæt 

samarbejde mellem pædagoger og 

lærere styrkes. Det styrker helheden 

i børnenes hverdag og giver samtidig 

kommunerne mulighed for en mere 

effektiv brug af blandt andet leder- og 

medarbejderressourcer. 

• Reglerne for de yngste børn i skolealderen 

samles i folkeskoleloven, mens 

reglerne for de større børn og unge 

overordnet samles i ungdoms- og folkeskoleloven. 

Dagtilbudsloven omfatter 

fremover alene børn indtil skolestart. 

BØRN&UNGE | NR. 11 | 09. juni 2011 5

6 

joBmaRkEdEt 

Stella Illemann venter ikke 

kun på bussen her ved hendes 

bolig. Hun venter også på det 

pædagogjob, som hun har 

drømt om i flere år. 

Fra topkarakter 

til arbejdsløs 

Det er blevet svært for pædagoger at finde et nyt 

job. Sidste år var der omtrent halvt så mange stillinger 

at søge som i 2009. Kommunerne sparer, og 

det rammer især de nyuddannede pædagoger. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Stella Illemann glædede sig til informationsmødet 

om de nye job 

i naturbørnehaven Græshoppen ved 

Galten. Men da hun skulle parkere sin 

røde Seat, studsede hun over, at det var 

svært at finde en parkeringsplads. På 

vej fra bilen til naturlegepladsen med 

de små legehuse i træ stødte hun på de 

første pædagoger. 

Som de nærmede sig børnehaven, 

kom flere til, og det blev en hel forsamling. 

70 pædagoger var mødt op for at 

høre om de ledige stillinger. 

»Det var lidt overvældende. Jeg vidste 

ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig 

selv, men tabte ikke modet,« fortæller 

Stella. 

Hun bed mærke i, at mange pædagoger 

var ældre og erfarne, men der var 

også en håndfuld unge til informationsmødet. 

Selv var hun nyuddannet fra 

Pædagoguddannelsen i Viborg. Stella 

Illemann overvejede, hvordan hun 

skulle gøre sig bemærket i mængden. 

Måske var det en god idé at stille et 

spørgsmål til lederen fra Græshoppen 

om deres projekt med bevægelse? 

Men det virkede ikke. Efter et par 

dage kom svaret på ansøgningen med 

posten. Hun fik ikke jobbet. 

stillinger forsvinder. Konkurrencen 

om et job som pædagog er blevet 

benhård. I 2008 var der i gennemsnit 

809 pædagogstillinger at søge om da 

gen i hele landet. Året efter faldt tallet 

til 555, men sidste år gik jobmarkedet 

næsten i stå. I 2010 var der kun 304 job 

at søge i gennemsnit om dagen. Det 

viser en opgørelse fra Jobnet.dk, som 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet for 

Børn&Unge. 

Der er flere forklaringer på, at jobmarkedet 

er stivnet. For det første har 

kommunerne sparet flere hundrede job 

væk, oplyser Allan Baumann, faglig sekretær 

i BUPL. I nogle områder falder 

børnetallet, så der bliver institutioner 

lukket eller sammenlagt. Men for det 

andet spiller det også ind, at pædagoger 

ikke tør skifte job i så høj grad som 

tidligere. 

»Når økonomien er stram, fokuserer 

folk på tryghed. Pædagogerne ved, hvad 

de har, men ikke hvad de får, hvis de 

skifter job. Hvis man havner et sted, 

som ikke viser sig at være lykken, er det 

svært at finde andet arbejde,« fortæller 

Allan Baumann. 

Selvom der er kamp om stillingerne, 

afskrækker det ikke de unge fra at søge 

ind på pædagoguddannelsen. Tværtimod. 

I hovedstadsområdet har 63 procent 

flere unge søgt ind på uddannelsen 

i år end i 2010. Også i resten af landet er 

lysten til at blive pædagog stor. 

det rammer ikke mig. Heidi Sørensen 

sidder i kantinen på VIA University 

College i Viborg og evaluerer den første 


8 

joBmaRkEdEt 

 

" 

Jeg har også overvejet at søge stillinger 

som pædagogmedhjælper bare for at få en 

fod indenfor. Det går ud over humøret at gå 

hjemme. Jeg vil gerne ud at arbejde 

praktik på pædagoguddannelsen. Hun 

var i praktik i en børnehaveklasse i Løg 

strup, men selvom pædagogerne i pau 

serne af og til diskuterede besparelser, 

slår det hende langtfra ud. 

»Jeg bliver lidt nervøs, men der er lang 

tid til, at jeg skal ud på arbejdsmarkedet,« 

siger hun. 

Heidi Sørensens blik er fast, og hun 

sidder på stolen i en sort praktisk trøje 

med lynlås, mens hun forklarer, at 

hun vil være pædagog – job eller ej. 

Hendes mor var dagplejemor i årevis. 

Storebroderen blev uddannet pædagog 

for et par år siden, og Heidi har altid 

været glad for at passe børn og har været 

pædagogmedhjælper i den integrerede 

institution Unoden. Hun tænkte slet 

ikke på jobsituationen, da hun søgte 

ind på pædagoguddannelsen i Viborg. 

festen fusede ud. I måneden op til 

den afsluttende eksamen som pædagog 

spekulerede Stella Illemann heller ikke 

på job. Hun koncentrerede sig om bacheloropgaven 

om hierarki i døgninstitutioner. 

Da hun kom ud fra eksamen, fik 

hun tårer i øjenkrogen og skyndte sig ud 

på toilettet. Hvorfor kredsede lærer og 

censor om de samme spørgsmål? Hun 

var spændt på karakteren. Det blev 12. 

»Jeg begyndte at tude, skreg og krammede 

alle dem, der ventede uden for 

døren,« fortæller hun. 

Bagefter ringede Stella Illemann med 

den gamle messingklokke på gangen. 

En tradition på pædagogseminariet i 

Viborg, når man bliver færdiguddannet. 

Efter dimissionsfesten begyndte 

hun for alvor at søge job. Med den gode 

karakter i baghånden forventede Stella, 

at det ikke ville blive så svært. 

Tre måneder senere har hun fyldt en 

tynd sort plastikmappe med afslag, 

breve fra akassen og jobcentret. Forleden 

besøgte hun en børnehave, som 

manglede en pædagog. Lederen fortalte 

engageret om stedet, og oplyste så, at der 

allerede var 55 ansøgere til stillingen. 

Som nyuddannet skal man kunne noget 

helt særligt for at komme i betragtning, 

lød beskeden. 

»I begyndelsen var jeg skuffet over 

afslagene og kom til at tvivle på mine 

egne evner. Det er træls at sidde hjemme 

og være arbejdsløs. Men jeg ved, at det 

ikke er mig, der er noget galt med. Der 

er bare rigtigt mange pædagoger, som 

søger jobbene. Det er brandærgerligt. 

Men sådan er det. Får jeg et afslag, må 

jeg søge videre,« siger Stella Illemann. 

fyrede får tilbudt arbejde. Den 

25årige pædagog bor i et af de områder, 

hvor det er sværest at finde et job. 

I Vestjylland var der forrige år 34 ledige 

pædagogstillinger at søge om dagen i 

gennemsnit. Men sidste år var der bare 

13. Nord og Østsjælland har også haft 

en dramatisk nedgang i opslåede stillinger. 

Forklaringen er blandt andet, at flere 

Stella Illemann, nyuddannet pædagog 

kommuner i Sjælland og Vestjylland har 

ansættelsesstop. Mange kommuner har 

også fyret pædagoger, som efterfølgende 

står i en jobbank. Folk fra jobbanken 

får tilbudt de ledige job først, og takker 

de ja, bliver stillingerne aldrig slået op 

andre steder. 

»Den mobilitet, som har kendetegnet 

pædagogområdet, er ved at forsvinde. 

Pædagogerne må finde sig i mere på jobbet, 

for det er svært at søge væk. Usikkerheden 

på jobmarkedet betyder, at det 

heller ikke er sikkert, at arbejdsgiverne 

kan tiltrække den bedst kvalificerede, 

når der endelig er en ledig stilling,« 

fortæller Pernille Riis, næstformand i 

BUPL Nordsjælland. 

de arbejdsløse unge. Værst ramt 

af arbejdsløsheden er de nyuddannede 

pædagoger, som ikke kan slå på erfaring, 

når de sender ansøgninger af sted. 

Nogle unge vælger at læse videre på Danmarks 

Pædagogiske Universitet, lyder 

meldingen fra de pædagogstuderendes 

organisation, PLS. 

»De unge kommer bagest i køen, 

når der skal slås job op. Det er et stort 

problem, at der ikke er sammenhæng 

mellem, hvor mange man uddanner 

som pædagog, og efterspørgslen,« siger 

Kathrine Bødker Tegllund, faglig 

sekretær i PLS. 

De arbejdsløse unge pædagoger kan 

blive tvunget væk fra faget, som tiden 

går. Det vil være spild af ressourcer, 

hvis de ikke får brugt deres uddannelse, 

mener Allan Baumann, faglig sekretær i 

BUPL. Han anbefaler, at ledige gør alt for 

at holde kompetencer og viden ved lige. 

»Vi ved, at der kommer et stort behov 

for pædagoger inden længe, når de store 

årgange går på pension. Der er et håb, så 

man skal passe på ikke for hurtigt at søge 

væk fra det pædagogiske felt,« råder han. 

bare foden kommer ind. I kantinen 

på Viborg pædagogseminarium glæder 

Heidi Sørensen sig over, at uddannelsen 

kun lige er begyndt. Først om tre år skal 

hun sælge sig selv på jobmarkedet. 

»Til den tid skal det hele nok se lysere 

ud, og der vil være masser af stillinger at 

søge. Når det er noget, man brænder for, 

er det svært ikke at se lyst på fremtiden,« 

smiler hun. 

Stella Illemann har stadig sit første job 

som pædagog til gode. Hun søger ikke 

længere arbejde nær bopælen, men er 

villig til at køre en time i den røde Seat til 

Skive, Århus eller Skanderborg. Timetallet 

betyder ikke så meget, og hun takker 

også gerne ja til vikararbejde. 

»Jeg har også overvejet at søge stillinger 

som pædagogmedhjælper bare for at få en 

fod indenfor. Det går ud over humøret at 

gå hjemme. Jeg vil gerne ud at arbejde,« 

siger hun og håber, at det lykkes at få 

job. Snart. n 

info 

Her forsvinder jobbene 

Østsjælland, Vestjylland og Nordsjælland er de områder, hvor der er sket den mest dramatiske 

nedgang i opslåede stillinger. I Østsjælland var der således knap 30 pædagogstillinger opslået, når 

man gik ind på Jobnet.dk i 2008 en tilfældig dag, men i 2010 kunne man ikke engang finde 5 job på 

én dag i gennemsnit. 

så mange pædagogstillinger er opslået på jobnet.dk om dagen i gennemsnit* 

Landsdel Opslåede stillinger Fald i procent 

2008 2009 2010 fra 2009-2010 

Østsjælland 29,8 14,2 4,7 -67% 

Vestjylland 44,3 34,5 12,6 -64% 

Nordsjælland 79,2 56,1 24,0 -57% 

København by 135,9 101,7 53,7 -47% 

Vest- og Sydsjælland 71,2 41,1 21,8 -47% 

Nordjylland 82,3 59,3 32,4 -45% 

Fyn 39,3 32,2 18,0 -44% 

Sønderjylland 104,0 62,4 35,0 -44% 

Københavns omegn 98,0 58,7 36,6 -38% 

Østjylland 122,0 91,0 62,5 -31% 

Bornholm 2,9 3,6 2,5 -30% 

Hele landet 442,7 306,8 149,2 -51% 

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet opgørelsen for Børn og Unge 

*Alle offentlige job skal opslås på Jobnet.dk 


10 

Inspiration 

til arbejdet med 

Sprogstimulering 

Ny DVD med inspiration 

til, hvordan sprogstimulering 

kan tilrettelægges 

i børnehaver og 

vuggestuer. 

Læs mere og bestil på 

www.infofilm.dk 

Puslebordstrappen 

Trukket ud fra bordet: 

Klar så børnene selv 

kan komme op eller ned. 

Skubbet ind: Puslebordet 

skal nu kun justeres 

efter den voksnes højde. 

Pris: Levering/montering 

eller forsendelse 3.300 kr. 

Blespandesystemet med 

2 spande(ved samtidig 

levering)1.200 kr. 

Priser er ex. moms. 

Prøvestige kan opsættes 

i Storkøbenhavn. 

Fischers Institutionsinventar 

WWW.jf-snedker.dk 

2016 5948 

HAGE 

SMÆKKE 

Lavet af to lag frotté med et 

lag plastic imellem. De lukkes 

med tryklås og er særdeles 

holdbare. Også uden plast og 

flere farver. 

Priser fra 21 kr. + porto. 

Navn kan isyes i hvide hagesmæk 

ke for 5 kr. pr. stk. 

Vi laver gerne smække i specielle 

mål og halsen i regulerbare 

størrelser. 

Ring og få et tilbud: 

HELLES HAGESMÆKKE 

TLF. 27 52 89 44 

helle_i@hotmail.com 

www.hagesmaekke.dk 


Nyt fRa NEttEt 

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk 

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. 

Små børn fylder for lidt 

Politikerne interesserer sig meget lidt for førskoleområdet, 

viser ny undersøgelse. 

Folkeskolen stjæler hele billedet, når politikerne 

diskuterer, hvordan vores samfund skal udvikle 

sig. I både rød og blå bloks programmer tager politikerne 

afsæt i børn fra skolealderen. De efterlader 

et politisk tomrum i de første seks år af menneskets 

liv. Daginstitutionsområdet synes at være 

trængt i prioriteringskampen mellem forskellige 

velfærdsinstitutioner. 

Det fremgår af projektet ’Forandring og forankring’, 

der beskriver de vigtigste tendenser på 

daginstitutionsområdet gennem interview med en 

række fagpersoner inden for området. Forsker Søren 

Smidt ved Videnscenter for institutionsforskning 

på UCC, Unni Lind, lektor på UCC og Jan Simon 

Petersen, pædagogisk konsulent i FOA, har stået 

for projektet. FOA’s pædagogiske udviklingsfond 

har støttet økonomisk. 

At daginstitutionerne ofte taber den økonomiske 

og politiske kamp om opmærksomhed til især 

folkeskolen får konsekvenser både økonomisk og 

fagligt, er en af konklusionerne. 

»Folkeskolen fungerer som pædagogisk grundmodel, 

og derfor handler meget af det pædagogiske 

arbejde i institutionerne om at fodre skolerne med 

nogle kompetente børn,« siger Søren Smidt. 

Den 25. august inviterer de tre forfattere, UCC 

og FOA’s udviklingsfond til konference, hvor deltagerne 

skal diskutere projektets resultater. Målet 

er, at konferencen skal bidrage til udviklingen af 

de pædagogiske fag og positionere daginstitutionsområdet 

i kampen om ressourcerne. 

Forfatterne fremhæver, at det pædagogisk felt 

vil tages med på råd. 

»Noget af det interessante i dette projekt er, at 

man ude i daginstitutionerne er utrolig interesserede 

i at ville gøre det godt. Derfor er det et paradoks, 

at de små børn fylder relativt lidt,« siger Unni Lind. 

Det er første gang, at et projekt beskriver tilstanden 

i daginstitutionerne under én kam. Og det er 

blandt andet tydeligt, at de seneste to årtier har 

været præget af en masse forandringer oppefra og 

en meget bevidst statslig politik i forhold til for 

eksempel at satse på sprog, mener Søren Smidt. 

»Daginstitutionerne er nu en del af velfærdsstaten, 

og sådan opfatter det pædagogiske personale 

sig også,« siger han. Bye 

Fokus på skriftsproget 

Over 400 pædagoger og medhjælpere i børnehaver 

i Herning og Københavnsområdet 

deltager netop nu i en undersøgelse af børns skriftsprogstilegnelse 

og sproglige udvikling som en del 

af børnehavens hverdagsliv. Undersøgelsen skal 

give forsker Anders Skriver Jensen, DPU, Aarhus 

Universitet, et fingerpeg om, i hvilket omfang 

højtlæsning, tegne/skrive/skribleaktiviteter, lege 

med skriftsproglige elementer og andre aktiviteter 

prioriteres i de pågældende børnehaver. 

Anders Skriver Jensen mener, at den rige kilde til 

skriftsproglig læring, som hverdagslivet er, ikke 

altid dyrkes, fordi det kan opfattes som et knæfald 

for de mere skoleorienterede opfattelser, som man 

kender fra Frankrig og England. 

»Børnehaven skal ikke terpe bogstaver, holde 

skolestue med skriveøvelser eller lignende aktiviteter, 

som udspiller sig isoleret fra livet på 

legepladsen, nabostuen eller lokalsamfundet. 

Skriftsprogstilegnelsen bør tage udgangspunkt i 

børnene, for de er allerede viklet ind i skriftsproget. 

Man skal ikke opholde sig længe blandt børn, før 

man ser, hvordan det talte og det skrevne sprog, 

kulturens symboler og tegn taget fra legetøj, computerspil 

og massemedierne, er filtret ind børns 

lege og i det talte sprog,« siger han. Bye 

Hit med en ønskeliste. BUPL går på jagt efter medlemmernes 

ønsker til deres fagforening. Vi skal vide mere og 

føle mindre, fastslår Lasse Bjerg Jørgensen, der er politisk 

ansvarlig for undersøgelsen. 

Af Lene Søborg, les@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

Hvad vil I ha? 

starten af juni får 24.000 pædagoger en 

I usædvanlig mail fra BUPL. Det er hverken 

en reklame eller 10 hurtige spørgsmål om 

lukkedage, evalueringer eller normeringer. 

Mailen indeholder invitation til at deltage 

i en undersøgelse, hvor man svarer på, hvad 

man vil have fra sin fagforening. Hvad står 

på højest på ønskelisten, og hvordan vil man 

have det serveret? 

»Vi tør spørge om alt. Vi har ingen tabuer, 

og vi tager medlemmernes svar dybt alvorligt,« 

siger faglig sekretær og forretningsudvalgsmedlem 

Lasse Bjerg Jørgensen, der er 

politisk ansvarlig for fastholdelse og rekruttering 

af nye medlemmer. 

Baggrunden for at søsætte undersøgelsen 

lige nu er, at BUPL som alle andre fagforeninger 

er presset. 

»I de seneste 20 år har BUPL fordoblet medlemstallet. 

Institutionsområdet er blevet udbygget, 

og i 1990’erne var det naturligt for pædagogerne 

at blive medlem. Sådan er det ikke 

længere. De unge melder sig ikke automatisk 

ind, samtidig med at de ældre forlader arbejdsmarkedet,« 

forklarer Lasse Bjerg Jørgensen. 

største nogensinde. I stedet for at putte 

sig i forsvaret går BUPL nu i offensiven med 

den største medlemsundersøgelse nogensinde. 

Det er ikke kun de unge, som bliver 

spurgt. Alle er med: de unge, de midaldrende, 

de ældre, mænd og kvinder, jyder, fynboer 

og sjællændere, ledere og menige. Hvordan 

opfatter de BUPL’s omdømme, hvilke ydelser 

vil de have, hvordan skal kommunikationen 

være, og hvilke forventninger har de? 

Undersøgelsen skydes i gang i den anden 

uge af juni og kører måneden ud. Den gen 

nemføres i samarbejde med Handelshøjskolen, 

Aarhus Universitet, som har stor erfaring 

med den type medlemsundersøgelser. 

Lasse Bjerg Jørgensen understreger, at det 

er vigtigt, at så mange som muligt deltager 

i undersøgelsen. Det giver BUPL’s politiske 

ledelse det mest solide fundament at bygge 

videre på. 

»Som politikere ved vi en masse om politik 

og om vilkårene på de pædagogiske arbejdspladser. 

Men vi mangler konkret viden om 

medlemmernes ønsker og forventninger. Undersøgelsen 

skal give os et fælles grundlag 

at arbejde ud fra, så vores beslutninger ikke 

baseres på fortolkninger og følelser, men på 

fakta. ’Jeg synes’ skal erstattes af ’jeg ved’,« 

fastslår Lasse Bjerg Jørgensen. 

Men hvad nu, hvis medlemmerne siger, at 

de ikke får nok for pengene? 

»Hvis medlemmerne svarer sådan, bør vi 

først og fremmest forbedre vores kommunikation 

med dem. De skal vide, hvad de får for 

pengene, og hvorfor en professionsforening 

som BUPL er dyrere end de ’gule’ fagforeninger,« 

siger han. 

kursændring straks. Når han og de andre 

i BUPL’s ledelse får undersøgelsen i hånden 

efter sommerferien, vil ændringer, som 

umiddelbart kan søsættes, blive skudt i gang 

med det samme, lover Lasse Bjerg Jørgensen. 

»Hvis det drejer sig om større ændringer, er 

vi jo en politisk, demokratisk organisation, 

som skal diskutere tingene først,« siger han. 

Efter sommerferien vil han tage på turné til 

de 12 lokale fagforeninger, som også er omfattet 

af undersøgelsen, for at se på resultaterne 

med lokal lup. 

MEdlEMsUNdERsØGElsE 

»Vi mangler konkret viden om medlemmernes 

forventninger,« siger Lasse Bjerg Jørgensen. 

»Jeg kan ikke love, at BUPL bliver fuldstændigt 

forandret, men jeg kan garantere, at vi 

vil arbejde loyalt for de ændringer, som undersøgelsen 

lægger op til. Vi mener det sgu 

alvorligt,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, som 

vurderer, at den samlede indsats vil være klar 

i starten af 2012. 

Undersøgelsen vil blive gentaget næste år, 

så man kan se, om eventuelle ændringer har 

haft effekt. n 

info 

Hvad? 

Medlemsundersøgelsen har særligt fokus 

på ydelser, kommunikation, omdømme og 

forventninger. 

Hvordan? 

24.000 medlemmer får en mail i den anden 

uge af juni. I mailen findes et link til et online 

spørgeskema. 

Hvem? 

Undersøgelsen gennemføres som et samarbejde 

mellem BUPL og MSI Research på 

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. 

Andre? 

En række andre forbund har fået lavet den 

samme undersøgelse, for eksempel Dansk 

Socialrådgiverforening, Arkitektforbundet. 

Dansk Sygeplejeråd, DJØF og FOA. 

Bemærk! 

Alle besvarelser behandles anonymt. 

11

12 

Tema vold 

info 

arbejdstilsynet besøgte sidste år 637 

institutioner. 44 steder var der problemer 

med arbejdsmiljøet på grund af vold og trusler. 

det svarer til syv procent af alle institutionerne. 

• Værst var problemerne på døgninstitutioner, i klubber 

og SFO’er, men også vuggestuer og børnehaver havde aggressive 

børn og truende og voldelige forældre. 

• Flere klubber, SFO’er og fritidshjem havde børn med diagnoser, men 

det betød ikke nødvendigvis ekstra ressourcer, selvom pædagogerne 

skulle være brandslukkere. 

En undersøgelse fra FTF (2009) viser, at 19 procent af de ansatte i stat, regioner eller kommuner 

har været udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejdsplads. Heraf har godt halvdelen 

været udsat for vold. 20 procent af pædagogerne har været udsat for vold eller trusler. 

BØRN&UNGe | NR. 11 | 09. juni 2011 

V 

old er hverdagskost 

Pædagoger bliver truet på livet og slået af forældre og børn. I 

hver 15. institution, som Arbejdstilsynet besøgte sidste år, var 

vold en del af hverdagen. Det gør pædagogerne bange og syge. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Colourbox 

En pædagog fik sin postkasse sprunget i luf børn går også løs på pædagoger og slår og bider, når de er 

ten, og en anden piftet sit bildæk. I en klub rasende. Store børn er mere voldsomme. 

i Roskilde truede unge med vold og hævn, 

hvis pædagogerne vovede at kontakte deres 

forældre. 

En far fra Vordingborg bankede lederen af børnecentret 

i hovedet, da han skulle hente sine børn. Hun stod i 

vejen, mente han og truede med tæsk, hvis hun an 

meldte slaget. 

I en SFO i Køge eksploderede en dreng med ADHD, 

så pædagogerne måtte holde ham fast i en time for 

at undgå vold. Andre steder skiller pædagoger børn 

ad, som er oppe at toppes med økser og knive. 

Sidste år besøgte Arbejdstilsynet 637 institu 

tioner, og i én ud af femten var der problemer 

med vold og trusler. Kim Morten Jørgensen, 

hovedkasserer i BUPL, mener, at samfundet 

er blevet mere råt. 

»Respekten for pædagoger er ikke særlig 

høj. Hvis man er uenig, så tyr man til at 

slå. Det er dybt bekymrende og skaber 

utryghed for pædagogerne,« siger han. 

Døgninstitutioner, klubber og SFO’er 

er hårdest ramt, når det gælder vold. 

Men også børnehaver og vuggestuer 

har problemer med forældre, der 

overfuser pædagoger og kan true 

med 'at nakke de andre børn', hvis 

de skændes med deres pode. Små 

»Når vanskelige børn er større, er de sværere at håndtere. 

De slår hårdere og har en hurtigere reaktion,« fortæller Keld 

Mann Nielsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet. 

Arbejdet skAl overleves. Børn&Unge har søgt om akt 

indsigt i 10 af Arbejdstilsynets rapporter om vold og trusler 

i institutionerne. I rapporterne fortæller pædagoger, at det 

'gælder om at overleve' arbejdsdagen. Nogle ligger søvnløse 

om natten. Andre er plaget af træthed og irritation og har 

ifølge Arbejdstilsynet risiko for at udvikle posttraumatisk 

stress. I en enkelt institution betød presset, at en pædagog 

blev indlagt på psykiatrisk hospital. Flere steder er pædagoger 

blevet langtidssygemeldt på grund af vold eller trusler, og 

nogle stopper på arbejdspladsen efterfølgende. 

Arbejdstilsynet opfordrer til at tage hensyn til de pædagoger, 

som arbejder med vanskelige børn. 

»Hvis en medarbejder har ansvar for et barn, som kræver 

mange ressourcer, så skal man erkende, at pædagogen har fået 

en særlig opgave. Det betyder, at man skal aflaste vedkommende, 

så hun ser efter færre børn eller har andre muligheder 

for et pusterum,« siger Kjeld Mann Nielsen. 

Han anbefaler at finde en fælles pædagogisk linje for at få 

et godt arbejdsmiljø. 

»Hvis hver pædagog skal lægge sin egen kurs, kan børnene 

blive forvirrede og spille pædagogerne ud mod hinanden. 

Den enkelte pædagog skal vide, hvad der er i orden og ikke i 

orden,« understreger tilsynschefen. n 

13

14 

Ingen pletter på tøjet! 


Se aktuelle tilbud 

i shoppen på 

www.b-toennesen.dk 

Hagesmække ECO-LINE i en slidstærk kvalitet m/ bindebånd eller 

trykknap. 100 % bomuldsfrotté. Øko-Tex 100 godkendt. 

Vandtætte hage- og savlesmække med stor sugeevne. Fremstillet i 

hvid eller blå frottéplast uden phthalater. 

Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse 

Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk 

Godkendte legepladser i naturdesign. 

Topkvalitet til fornuftige priser direkte fra producent. 

www.aktivude.dk - tlf. 86683495 

EN ANTOLOGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

Bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

BUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15) 

Tema vold 

Forebyg vold på arbejdspladsen 

vold i arbejdet er ikke bare et vilkår, man skal finde sig i. vold kan 

forebygges. 

• Forebyggelse af vold virker. En evaluering af voldsforebyggende 

projekter gennemført på 79 virksomheder viser, at voldsforebyggelse 

lykkes bedst, hvis man tager udgangspunkt i sin arbejdsplads’ 

virkelighed. 

• Medarbejderinddragelse i alle faser af forløbet med voldsforebyggelse 

har stor betydning. Ligesom ledelsens engagement er en 

forudsætning for succes. 

• Forebyggelse af vold skal ses i et helhedsperspektiv – som en integreret 

del af arbejdspladsens kerneydelse. Den skal være en indarbejdet 

del af den tværfaglige professionalisme på arbejdspladsen. 

• Forebyggelse er også vigtigt på arbejdspladser uden vold. Det er 

selvfølgelig mere nærliggende at lave retningslinjer på arbejdspladser, 

hvor man har hyppige erfaringer med vold. Men også på 

arbejdspladser, hvor vold er et sjældent fænomen, er det vigtigt 

at have et velfungerende beredskab, fordi medarbejderne lettere 

bliver overrasket. 

• Hvis forebyggelse fungerer godt, vil det vise sig som fravær af 

episoder eller som neddæmpning af noget, der ellers kunne være 

blevet voldsommere. Det betyder ikke, at noget at den kan spares 

væk. For så får man voldsepisoderne. 

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk 

InItIatIver, der kan mIndske volden 

kortlægning af vold 

Mål omfanget og karakteren af vold og trusler om vold. 

Målingerne kan indgå i kortlægningerne i forbindelse med 

arbejdspladsvurderingen (APV). 

Vurder arbejdspladsens voldsrisiko. 

Registrer voldsepisoder systematisk. 

tilrettelæggelsen af arbejdet 

Gennemgå, om der er procedurer og arbejdsgange, som 

øger risikoen for vold og trusler. For eksempel ventetid, 

uhensigtsmæssige kommunikationsformer, eller hvis medarbejdere 

opbevarer kontanter eller medicin. 

Kig på arbejdspladsens fysiske indretning. Kan en anden 

indretning nedsætte voldsrisikoen? 

oplæring af nye 

Oplæring og instruktion er vigtig, særligt til nye medarbejdere. 

Ansatte skal instrueres i at udføre arbejdet på en risikofri 

måde. Det kan være nødvendigt med ekstern bistand 

til konflikthåndtering. 

viden og uddannelse 

Særligt nøglepersoner som ledere og sikkerheds-/tillidsrepræsentanter 

skal uddannes i for eksempel konfliktløsning 

og psykisk krisehjælp. Der bør være en generel information 

og dialog mellem medarbejdere og ledelse om vold og 

trusler. 

det psykiske arbejdsmiljø 

Generelle forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø kan 

reducere vold og trusler. Se blandt andet på, om der kan ske 

forbederinger på arbejdstid, arbejdstempo, høje beslutningskrav, 

høje krav til læring, rolle- og opgavebeskrivelser, 

forudsigelighed og tryghed i arbejdet for eksempel ved 

omorganiseringer. 

Ledelsen skal fremme en kultur, hvor ansatte kan sige til og 

fra og give udtryk for følelser. 

klare retningslinjer 

Ved alle, ledere som medarbejdere, hvordan de skal 

forholde sig i tilfælde af vold? En konkret kriseplan giver 

tryghed, men den skal justeres jævnligt, så den altid svarer 

til virkeligheden. 

Kilde: www.arbejdsmiljoviden.dk 

eFter angrebet 

info 

Umiddelbart efter en episode med trusler og vold er det vigtigste, at de involverede medarbejdere 

får psykisk førstehjælp og bliver bragt på skadestuen, hvis de er komme til skade. 

dernæst er det vigtig at informere og følge op på episoden for at forhindre gentagelser. 

kollegial psykisk førstehjælp 

• Tilskadekomne og andre involverede skal have psykisk førstehjælp. Husk, at vidner til episoden 

også kan være dybt berørt. På arbejdspladsen kan der laves en liste over, hvem hver 

især ønsker at få hjælp og støtte fra, hvis krisen indtræffer. 

• Skadelidte skal ledsages til skadestue, hvis det er påkrævet. 

• Tilskadekomne skal ledsages hjem efter behov. 

• Orientering til pårørende efter behov. Der udarbejdes en liste over, hvem der eventuelt skal 

kontaktes i tilfælde af vold (familie/pårørende). 

• Skadelidte må ikke lades alene på arbejdspladsen eller i hjemmet. 

orientering til arbejdsmiljørepræsentant og leder 

• Nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant skal orienteres hurtigst muligt, efter at 

episoden har fundet sted. 

• Lederen sørger for at indkalde afløser for den skadelidte, hvis det er nødvendigt. 

• Lederen/ledelsen tager i samråd med for eksempel arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant 

stilling til, om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes. 

orientering på arbejdspladsen 

• Lederen orienterer medarbejderne om hændelsen og om, hvad der er iværksat for at undgå 

usikkerhed og rygtedannelse. Hvis den skadelidte er indforstået med det, orienteres der 

om pågældendes tilstand. 

arbejdsmiljøgruppens opgaver 

• Arbejdsmiljøgruppen gennemgår hændelsen for at undgå gentagelse og for at forebygge. 

• Gruppen afklarer sammen med den skadelidte, om han/hun skal henvises til arbejdsmedicinsk 

afdeling eller en anden hospitalsafdeling til nærmere udredning. 

• Gruppen sikrer anmeldelse til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, forvaltning, politiet osv. 

opfølgning 

• Hold jævnlig kontakt med skadelidte i perioden efter det hændte. Hvis den skadelidte sygemeldes, 

er kontakten ekstra vigtig. 

• Støt skadelidtes tilbagevenden til arbejdet. Afklar behovet for gradvis tilbagevenden i 

arbejdet, aflastning eller overgang til anden type arbejde. 

• Giv mulighed for møde mellem skadelidte og eventuelle andre implicerede i episoden. 

• Hold møde med skadelidte cirka tre måneder efter hændelsen for at afklare, om der er 

problemer og/eller behov for yderligere hjælp. 

Kilde: Branchearbejdsmilhørådet (BAR) Social og Sundhed, daginstitution, som findes på www.bar-web.dk 

15

16 

Tema vold 

Pædagoger fik pisset på deres cykler, blev truet og 

sparket. En gruppe drenge terroriserede børn og 

voksne i Bredalsparkens Fritidscenter i Hvidovre. I 

begyndelsen kunne pædagogerne ikke dæmpe dem, 

og det tog tid at få chikanerierne stoppet. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: jakob Carlsen 

Drengestreger 

gik over stregen 

Fucking nazister!« 

»Narrøve!« 

Den unge teenager var rasende 

og overfusede klubmedarbejder 

ne. Øjnene skulede vredt rundt i 

caféen i Bredalsparkens Fritidscenter med de 

farvestrålende børnemalerier på væggene. 

Pigerne ved computerne fik en stribe 

skældsord, mens han med urolige, truende 

bevægelser daskede til en mindre dreng. Han 

var for gammel til at være i fritidsklubben 

og burde fortrække til ungdomsklubben på 

første sal. 

»Du skal gå nu. Lige nu,« lød beskeden fra 

en pædagog, som forsøgte at tale ham ned. 

»Du skal ikke sige noget, din perker,« var 

svaret tilbage. Det var de små i klubben, som 

havde provokeret ham. Og så skete det. 

Han angreb pædagogen. Sparkede og slog 

ud efter ham, og de ramlede begge ned på 

linoleumsgulvet. John Berthelsen, som er 

sikkerhedsrepræsentant, sprang til og forsøgte 

at trække ham væk. I fællesskab fik 

de to klubmedarbejdere fat i drengens ben. 

Sekunder efter hans arme og fik ført ham 

udenfor. 

»Drengen var helt uden for pædagogisk 

rækkevidde. Han hørte ikke, hvad vi sagde,« 

husker John Berthelsen. 

Senere havde de en lang samtale, og drengen 

erkendte, at det var noget lort, han hav 


de lavet. For John Berthelsen var tumulten 

i klubben i efteråret 2009 blot en af mange 

ubehagelige episoder. Situationen i fritidsklubben 

skulle være bedre, ’for nu gik den 

ikke længere’. 

en veletAbleret klub. Bredalsparkens 

Fritidscenter åbnede i 1970 og har gennem tiden 

haft et godt ry. Her er plads til de mindste 

skolebørn på 10 år, som holder kaniner som 

kæledyr, arbejder på det kreative værksted 

eller måske spiller computer og musik. Men 

også de ældre børn på op til 18 år hænger ud 

i de mange værksteder og bruger boldbanen 

og bålstedet. 

Klubben ligger midt i Bredalsparken i 

Hvidovre, hvor gule murstensejendomme 

med tegltag ligger spredt over et grønt område 

med kæmpe græsplæner og bøgetræer. 

Børnene kommer normalt i klubben i mange 

år i træk og er glade for det. For et par år siden 

kunne ingen pædagoger forestille sig, at børn 

skulle hviske, om at der var en pistol på stedet, 

og at drenge ville slås med økser. 

slåskAmp med kniv. Stemningen ændrede 

sig i løbet af efteråret 2009. En gruppe 

drenge fra 7.8. klasse skabte ballade på biblioteket. 

Bredalsparkens Fritidscenter ville 

gerne tage et socialt ansvar, så et par medarbejdere 

fra klubben, opsøgte drengene og 

 

Fra efteråret 2009 kunne Jan Christiansen 

(t.v.), afdelingsleder for junior- 

og ungdomsklubben, og leder Søren 

olsen se, hvordan en gruppe på 10 

unge skabte problemer i klubben. de 

lagde ud med at provokere og stjæle. 

I løbet af vinteren skulle det blive 

meget værre. 

17

18 

Tema vold 

 

fik dem overtalt til at begynde i klubben. 

I løbet af efteråret kom flere af deres kam 

merater til. 

»Vi har en fantastisk klub med dygtige og 

engagerede medarbejdere. Vi tænker mere 

med hjertet end med hjernen og vil ikke ude 

lukke nogle fra klubben. Men balancen kan 

tippe, når man får flere børn med vanskelig 

heder, end man er gearet til,« fortæller Søren 

Olsen, leder på fritidscenteret. 

Der er 300 børn i klubben, og den lille 

gruppe på cirka 10 unge begyndte hurtigt at 

skabe problemer. De provokerede, stjal, og 

når mindre skolebørn kom cyklende til klub 

ben, stod gruppen i dynejakker foran døren og 

virkede truende. Nogle gange blev de mindre 

børn bedt om at udlevere deres slik. 

Pædagogerne hev drengene til side og hav 

de mange samtaler med de unge. Enkeltvis 

kunne man godt snakke fornuftigt med dem. 

»Men når de var i gruppen, så faldt fornufts 

niveauet med 800900 procent,« konstaterer 

Søren Olsen. 

Var der tale om enkelte drengestreger, ville 

det være lettere at tackle. Men da vinteren 

kom, blev problemerne massive. 

Så tog drengene fat i en kanin og ruskede 

den. Så var der faldet sne, og de ramte gamle 

damer med snebolde. Så byggede de en bar 

riere af sne på vejen, så bilerne måtte stoppe. 

Så kastede de en hue med lort ind i Brugsen. 

Så hældte de knuste glasskår på kælkebanen. 

Så ridsede de i en bil. Så var to drenge oppe 

at slås med en kniv, og den ene lod som om, 

han var såret, men de sagde efterfølgende ’det 

var bare for sjov’. Så fandt pædagogerne deres 

cykler piftet og pisset på. Drengene havde 

hoppet på cyklerne, så hjulene var ekset, og 

lygterne revet af. 

Jan Christiansen, som er afdelingsleder 

for junior og ungdomsklubben, kontaktede 

drengenes forældre flere gange og kaldte dem 

til samtale. Men nogle forældre magtede det 

ikke. Det var, som om de sagde: Nu har vi hørt 

det, men hvad skal vi gøre ved det? 

»Det bliver rigtigt hårdt, når forældrene 

ikke tager deres ansvar alvorligt,« fortæller 

afdelingslederen. 

strAmmer eller slApperlinjen. De 

12 medarbejdere i klubben var uenige om, 

hvordan man skulle tackle ballademagerne. 

John Berthelsen foreslog, at de skulle forbydes 

adgang om eftermiddagen og kun komme i 

ungdomsklubben om aftenen. Men folk havde 


forskellige grænser, og det var svært at blive 

enige om sanktioner, husker afdelingsleder 

Jan Christiansen: 

»Dengang oplevede man det som en fallit, 

hvis vi skulle sende børnene hjem, for så 

havde vi ikke gjort det godt nok. Hvis vi smed 

dem ud af klubben, kunne de skabe problemer 

andre steder.« 

Stemningen blev mere utryg, og i løbet af 

foråret 2010 meldte 50 børn sig ud af fritidsklubben. 

Når John Berthelsen kom hjem fra 

arbejde, var han ofte så træt, at han bare 

tænkte på at spise og sove. Normalt er han 

natteravn. Nu gik han tidligt i seng. Venner 

orkede han ikke at besøge om aftenen. Flere 

medarbejdere havde kortere lunter, og selv 

småting kunne antænde dem. Sygefraværet 

var højt. 

du skAl dø. ’Der er en, som har en pistol 

med’. 

Børnene hvisker til hinanden. Leder Søren 

Olsen får beskeden omkring klokken 17, kort 

tid før aftenklubben åbner. En dreng i klub 

ben har besøg af tre venner fra Valby, og en 

af dem har pistolen. Hvad sker der? Hvad er 

det for noget, tænker lederen. 

Drengene fra Valby går udenfor, og en klubmedarbejder 

ser fra vinduet dem vise pistolen 

frem og pege rundt. Han vil ikke gå derud. 

Medarbejderen er nervøs, og Søren Olsen lukker 

klubben for første gang i klubbens historie. 

Da de sidder på kontoret, banker det på 

døren. Udenfor står politiet. De har anholdt 

de unge ved Hvidovrevej. Pistolen var ikke 

ægte, men en splatterpistol. 

Der skete ikke noget, men andre gange var 

det tæt på. Blandt andet da to drenge med 

ADHD (som ikke tilhørte gruppen), kom op 

at skændes ved bålpladsen. De greb fat i de 

små håndøkser og langede ud efter hinanden. 

En pædagog stormede hen og stoppede dem, 

inden det gik galt. 

Værre var det, da en af knægtene fra gruppen 

ridsede i en af pædagogernes biler. Da 

han fik at vide, at han selv skulle betale skaden, 

gik han amok. Han råbte, at pædagogen 

skulle dø, spyttede og skreg. I affekt slog og 

Hvis personalet ved, at en kendt ballademager 

vil til at gå i klubben, så holder de 

voksne et møde først, hvor de fortæller, 

hvilke normer man skal følge i klubben og 

konsekvenserne af at overtræde dem. 

»der er ingen grund til at pakke tingene 

ind,« siger leder Søren olsen (t.v.). 

sparkede han, og der måtte fire medarbejdere 

til at holde ham. 

så stopper festen. I februar 2010 blev 

to drenge fra gruppen meldt ud af klubben. 

I løbet af foråret fik fritidscenteret hjælp 

af konsulenter fra Hvidovre Kommune, og 

medarbejderne var på kursus i konflikthåndtering. 

Et af budskaberne var, at personalet 

skulle stå sammen om en pædagogisk linje. 

På personalemøderne aftalte man, at børnene 

kunne diskvalificere sig selv fra at være 

i klubben, hvis de gik over stregen. 

»I dag bakker vi op om hinanden, når vi 

sender børn hjem. Vi behøver ikke spørge 

de andre, om det er i orden,« fortæller Jan 

Christiansen. 

I begyndelsen brokkede drengene sig over 

den ændrede kurs. Men pædagogerne lavede 

samtidig aftaler med dem, så de kendte spillereglerne. 

For eksempel var det forbudt at 

sparke til fodboldmålene eller at svine andre 

til. Brød de reglerne, havde det konsekvenser 

– og det accepterede drengene nogenlunde. 

sådan løste de problemerne 

Gode råd fra Bredalsparkenes Fritidscenter, 

hvis I er udsat for chikanerier og/eller vold: 

• Bliv enige om den pædagogiske linje. Flertallet 

bestemmer, og hver enkelt kan ikke 

køre sin egen stil. 

• Indfør sanktioner, hvis det er nødvendigt, 

og send umulige børn hjem. 

• Lav aftaler med børnene, så de kender 

spillereglerne. Det gør det lettere at påvise 

uacceptabel adfærd, når man kan henvise 

til en aftale. 

• Tag problemerne op på personalemøder, 

og afsæt god tid til punkterne. 

• Tal enkelt og klart. Nogle børn foretrækker 

klar tale og konsekvens frem for lang snak. 

• Husk at indberette alt. Det får sagsbehandlerne 

til at reagere, og gør det lettere 

at danne et overblik. 

• Indkald børn med et dårligt rygte til 

samtale, inden de begynder i klubben og 

forklar dem regler og konsekvens. Tag dem 

på prøve i begyndelsen. 

• Hav tilbud til alle grupper børn. Det er ikke 

sikkert, at en ny gruppe drenge trives med 

de traditionelle tilbud. 

Dårlig opførsel kunne også give karantæne. 

For nylig huggede en knægt chokoladekiks fra 

køkkenet og delte dem med sine venner. Det 

betød en enkelt dags karantæne, og forældrene 

blev samtidig kontaktet, men efterhånden 

sker det sjældent, at børn sendes hjem. Det 

er ikke nødvendigt. 

kAld en spAde en spAde. I mere end et 

år har der været roligt i klubben. Skulle der 

komme en gruppe vanskelige børn igen, er 

personalet bedre rustet til at klare udfordringerne. 

Klubben har fået bevilget 125.000 kroner, 

så man kan arbejde med unge én til én. 

For eksempel kan en voksen tage med en ung 

på café eller sidde ved vandet og snakke, hvis 

der er behov for det. 

Pædagogerne er også blevet mere opmærksomme 

på at skrive underretninger til kommunen. 

»Jo flere underretninger, der ligger, jo mere 

ved sagsbehandlerne, at der skal handles,« 

fortæller sikkerhedsrepræsentant John 

Berthelsen. 

info 

sItuatIonen under kontrol 

Mange af de hændelser, som er 

beskrevet i artiklen, skete fra efteråret 

2009 til februar 2010. Siden 

da har Bredalsparkens Fritidscenter 

gjort en ihærdig indsats for at 

standse vold, trusler og chikane – 

og det er lykkedes igen at få skabt 

en rolig klub. Siden februar 2010 

har medarbejderne blandt andet 

været på kurser i konflikthåndtering 

og fået konsulentbistand 

fra Hvidovre Kommune, og 

skoleudvalget har bevilget 125.000 

kroner ekstra til klubben. Det har 

gjort det muligt at arbejde med de 

unge i én til én-relationer. 

Samtidig er medarbejderne bedre til at 

håndtere den svære gruppe drenge og snakke 

rent ud af posen. Alle vil undgå, at en gruppe 

drenge igen terroriserer stedet. Klubben har 

erkendt, at der er en grænse for, hvor mange 

vanskelige børn man kan arbejde med ad 

gangen. 

Ønsker kendte ballademagere at begynde 

i klubben, holder de voksne møder med dem 

først. De får at vide, hvilke normer man skal 

følge i klubben og konsekvenserne af at overtræde 

dem. 

»Der er ingen grund til at pakke tingene 

ind. Børn kan godt skelne skidt fra kanel,« 

siger leder Søren Olsen. 

Selvom situationen er langt bedre i dag, så 

bakser nogle børn stadig med problemer og 

kan blive aggressive. 

»Man kan ikke forandre børns adfærd på 

kort tid, hvis den har stået på i årevis. Det 

tager let to år, før man ser de små fremskridt. 

Men det er de små succesoplevelser, der gør 

det hele værd,« mener afdelingsleder Jan 

Christiansen. n 

19

20 

Tema vold 

Fanget i en 

ond cirkel 

Nogle indvandrerunge magter ikke skolens boglige værdier. 

Det er dem, der går forrest, når bydele som Nørrebro 

eksploderer i vold og hærværk. Uddannelse er en skillelinje 

for, om indvandrerunge styrer fri af kriminalitet, forklarer 

Aydin Soei, forfatter til bogen ’Vrede unge mænd’. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

AlKassab er en 

respekteret mand på 

det indre Nørrebro i 

København. Det er 

60årige 

politiet nok ret ligeglad 

med, da ordensmagten lørdag den 9. 

februar 2008 har et mindre sammenstød med 

den gangbesværede butiksejer ud for Folkets 

Park tæt på Blågårds Plads. 

Efter halvandet års efterforskning konkluderer 

statsadvokaten, at betjentene slog og 

væltede AlKassab omkuld, men at det ikke 

var uberettiget, fordi han blandede sig i politiarbejdet. 

Derfor var der heller ikke grundlag 

for at rejse sigtelse mod betjentene, vurderer 

statsadvokaten. 

Men for mange unge på det indre Nørrebro 

bliver politiets overgreb på AlKassab den berømte 

dråbe, der får bægeret til at flyde over. 

I forvejen er kvarterets beboere rasende 

over, at politiet har gjort området til visitationszone 

med det resultat, at en masse unge 

må finde sig i ydmygende kropsvisitationer. 

Selv kommunens gadeplansmedarbejdere 

med brun hudfarve bliver visiteret. 

Dagen efter politiets sammenstød med Al 

Kassab går de unge amok og sætter ild til biler 

rundt omkring i kvarteret. Affaldscontainere 

bliver hevet ud på vejene og antændt. 

Nørrebros unge er før gået amok, men der 

er noget særligt ved urolighederne i vinterferien 

2008. For ilden breder sig som en steppebrand. 

Til Vesterbro, Amager, Tingbjerg, 

Nordvest og Valby i København. Videre til 

Rødovre, Ishøj og Høje Taastrup, til Kokkedal, 


Nivå, Farum og Birkerød. Også provinsen er 

med: Slagelse, Kalundborg, Aalborg, Viborg, 

Horsens, Aarhus Vest og Vollsmose i Odense. 

I alt registerer politiet over 700 større 

eller mindre brande. Heraf er de 400 i 

Storkøbenhavn. 

Nu har journalisten og forfatteren Aydin 

Soei skrevet en bog om de landsdækkende 

uroligheder. ’Vrede unge mænd’ afdækker, 

hvad der sker i hovedet på de frustrerede unge 

indvandrere, der bruger vold og hærværk for 

at blive set og hørt. 

Ambition bAndemedlem. Aydin Soei er 

født i Iran. I en alder af fire år kommer han 

til Danmark i 1986, og hans familie slår sig 

ned i Avedøre Stationsby i Hvidovre. I skolen 

finder Aydin Soei sig hurtigt til rette i et fællesskab, 

hvor det handler om at lave ballade. 

10 år gammel fortæller han sin mor, at han 

vil være bandemedlem, når han bliver stor. 

Heldigvis for Aydin Soei flytter familien 

til Gladsaxe, og i den nye skole er det ikke 

smart at være bølle. Han får efterhånden 

styr på det danske sprog og ender med at 

komme i gymnasiet. I dag er han bachelor 

i journalistik og cand.public. i sociologi og 

medborgerskab fra Syddansk Universitet og 

underviser på Krogerup Højskole i Humlebæk. 

Idéen til ’Vrede unge mænd’ opstod, fordi 

Aydin Soei undrede sig over, at en helt konkret 

lokal konflikt kunne blive et nationalt fænomen. 

Der måtte være noget bag optøjerne, og 

dette ’noget’ satte han sig for at finde. 

»En af farerne ved at analysere sådan nogle 

Blågårds Plads. en oase på Nørrebro 

med hyggelige cafeer og restauranter. 

og et centralt sted i den københavnske 

bandekrig, hvor Blågårdsgruppen 

havde vagter stående, 

da krigen mod rockerne var på sit 

højeste. det er også i det kvarter, at 

vrede, unge mænd færdes i destruktive 

subkulturer. 

»det farlige er, når subkulturen er 

et produkt af, at du ikke kan vinde 

anerkendelse andre steder. For så er 

det det eneste, du har, og så er det 

svært at bryde ud af det fællesskab,« 

siger forfatteren og journalisten 

aydin Soei. 

optøjer er, at man skal passe på med at komme 

til at overanalysere. Man kan ikke sige, at 

det hele er en politisk og social kamp,« siger 

Aydin Soei. 

Mange af de unge, der deltager i optøjerne, 

og især de yngste af dem, gør det, fordi de 

kopierer de andre unge. Og så giver det status, 

påpeger han. 

»Det er let at rykke op i hierarkiet ved at 

tænde ild til en container.« 

modborgere. Men man skal også passe på 

ikke at underanalysere optøjerne, som medierne 

gjorde, understreger Aydin Soei. Politiets 

analyse af optøjerne som en kombination af 

kedsomhed i vinterferien og hashhandlere, 

der var trætte af at blive jagtet af politiet, er 

ikke fyldestgørende. 

»Optøjerne er langt hen ad vejen udtryk for, 

at en stor gruppe unge føler sig som modborgere. 

De føler, at de systematisk bliver kategoriseret 

negativt,« siger Aydin Soei. 

De unge føler sig ikke anerkendt som ligeværdige 

medborgere, og derfor føler de heller 

ikke et ansvar over for samfundet generelt. 

De retter i stedet solidariteten mod deres egen 

subkultur. 

Aydin Soei er selv en borger, som bidrager 

til samfundet. Han har både uddannelse og 

arbejde. 

»Alligevel føler jeg mig også fra tid til anden 

som modborger. Det er bare ikke en konstant 

livsposition. For mig sker det, når jeg prøver 

at komme ind på et diskotek og bliver afvist. 

For jeg bliver stadig afvist, og det gjorde jeg 

også for 10 år siden. Men jeg bliver meget mere 

vred i dag.« 

For 10 år siden kunne han måske forstå, at 

en ung fyr som ham selv blev afvist i døren, 

men han vil ikke finde sig i diskriminationen 

mere. 

»Jeg er kommet op i alderen. Nu bør jeg have 

gjort mig fortjent til ikke at blive afvist på 

det skide diskotek.« 

Modborgerskabet bliver især farligt, når 

 

21

22 

Tema vold 

" 

Du 

det er en konstant tilstand, påpeger han. 

Og det er der, de befinder sig, de vrede unge 

 

mænd, der færdes i destruktive subkulturer, 

hvor de giver hinanden anerkendelse for en 

opførsel, som i samfundet udløser fængsels 

straf. 

skal opføre dig, som om du er medborger. 

»Det farlige er, når subkulturen er et pro 

dukt af, at du ikke kan vinde anerkendelse 

andre steder. For så er den det eneste, du har, 

og så er det svært at bryde ud af det fælles 

skab,« siger Aydin Soei. 

skillelinjen. Især én faktor afgør, om en 

ung er i risikozonen: Uddannelse. 

»Det viser sig gang på gang at være en skil 

lelinje for, hvem der kan vinde anerkendelse, 

og hvem der ikke kan. Den mest effektive 

måde at undslippe kategorien som potentielt 

farlig andengenerationsindvandrer er, hvis 

du kan fremvise et uddannelsesbevis,« siger 

Aydin Soei. 

Uddannelse er vigtigere i dag end for 20 år 

siden, fremhæver han. Dengang betød manglende 

uddannelse måske, at man endte som 

ufaglært. 

»I dag er konsekvensen, at du ikke kan få et 

job og er dømt til at leve på samfundets bund. 

Og hvis du befinder dig i den sociale position, 

er det meget svært at blive anerkendt som 

ligeværdig medborger,« siger han. 

Samtidig bliver unge under uddannelse 

også skærmet af rødderne, forklarer han. 

Det er accepteret, at de ikke deltager i kriminelle 

handlinger som de andre rødder. Og 

man behøver ikke i samme grad at forsvare 

bydelen, når den er under angreb som under 

bandekonflikten. 

»Men hvis du tilhører den gruppe, som 

ser ud til at have nothing to lose, ingen 

ungdomsuddannelse og en sort straffeattest, 

skal der meget mere til, for at de 

andre accepterer, at du ikke vil bidrage til 

fællesskabet, når bydelen er under angreb,« 

siger Aydin Soei. 

bopælen stempler. De unge erfarer også 

smerteligt på egen krop, at urolighederne har 

konsekvenser. Bopælen er nemlig blevet en 

belastning for de unge, viser Aydin Soeis interview 

med de unge. Især med regeringens 


ghettopakke fra efteråret 2010 bliver de unge 

og de kvarterer, de bor i, stemplet. 

»Men det er først i slutningen af teenageårene, 

at det går op for dem, hvor store 

konsekvenser det har for dem at bo i en bydel, 

som ofte bliver rubriceret som ghetto. 

Det er sværere for dem at få praktikpladser, 

og det er sværere for dem at komme ind på 

disko tekerne,« siger Aydin Soei, der har mødt 

unge, der digter sig til pænere adresser. For 

eksempel siger de ’jeg bor lige ved Forum 

Station på Frederiksberg’. Det er 200 m fra 

Blågårdskvarteret. Men for de unge betyder 

det, at de kommer i en anden kategori. 

»Når de siger Blågårdskvarteret, spørger 

folk dem for sjov ’går du med kniv?’. Når de 

siger Frederiksberg, så bliver de ofte spurgt 

’bor du i andel eller ejerlejlighed’,« fortæller 

Aydin Soei. 

fortjent Anerkendelse. For de vrede 

unge mænd gælder, at de er fanget i en ond 

cirkel, påpeger Aydin Soei. På den ene side 

ønsker de at blive anerkendt af samfundet, 

på den anden side laver de ballade for at blive 

anerkendt, men så kan samfundet netop ikke 

anerkende dem. 

Han henter inspiration til forståelsen af 

de unge andengenerations indvandrere i den 

tyske socialfilosof Axel Honneths begreber 

om anerkendelse. Men det er problematisk at 

sige, at de unge bare skal have anerkendelse, 

så bliver alt godt. 

»Honneth er svær at overføre til praksis. 

Det er svært at overbevise samfundet om, at 

det skal anerkende en, som brænder biler af. 

Hvorfor skal omverdenen behandle de unge 

som ligeværdige medborgere, hvis de unge 

ikke selv opfører sig, som om de er solidariske 

medborgere?« spørger Aydin Soei. 

Anerkendelse er netop noget, man gør sig 

fortjent til. 

»Du skal opføre dig, som om du er medborger. 

Omvendt er det ikke let at overbevise 

de unge om, at de skal tage ansvar for deres 

omgivelser, hvis ikke de føler, at de har andel 

i det samfund, de lever i,« fastslår han. 

For lærere og pædagoger er det ikke en 

farbar vej bare at bade de unge i ros og anerkendelse. 

Aydin Soei, forfatter og journalist 

»Hvis de unge har et lavt selvværd og ved, 

at de befinder sig på samfundets bund, vil de 

ikke tilskrive din anerkendelse særlig meget 

værdi. Den eneste måde, de unge kan vinde 

anerkendelse, er ved at gøre noget ved uddannelsesunderskuddet,« 

siger han. 

intet AlternAtiv til gAden. På Nørrebro 

har det også skabt problemer, at der ikke 

har været nogle steder at gå hen for de mange 

unge, der ikke kom med på uddannelsestoget. 

Der har ikke været tilbud til dem, når de blev 

18 år, fortæller Aydin Soei. 

»Så har de hængt ud på gaden. Den store 

gruppe, der kommer ud af folkeskolen 

uden funktionelle læsekompetencer, er i 

risikozonen for at havne i gruppefællesskaber. 

De er ikke interessante for Børne og 

Ungdomsforvaltningen, når de bliver 18, og de 

er først interessante for Socialforvaltningen, 

når de er blevet et socialt eller kriminelt problem.« 

Først i 2009 åbnede kommunen igen et værested 

for unge over 18 år. 

Ungdomsklubberne spiller en vigtig rolle, 

fremhæver Aydin Soei: 

»Pædagogerne viser sig gang på gang til 

at være dygtigere end skolelærerne til at få 

fat i de vrede unge mænd fra uddannelsesfremmede 

familier. For de unge, der har fået 

mange boglige nederlag, er klubben et helle.« 

kolonimAgt. Men klubmedarbejderne skal 

mestre en hårfin balancegang. På den ene side 

skal de ikke give næring til de unges negative 

fortællinger om, hvor sej man skal være for 

at kunne begå sig i kvarteret. På den anden 

side skal de heller ikke stikke de unge et stort 

hold kæftbolsje, som Aydin Soei kalder det. 

»For det kan betyde, at de unge vender sig 

mod pædagogerne og kommer til at se pædagoger 

og skolelærere som en art kolonimagt.« 

Det var nemlig, hvad der skete i bydelen 

Tingbjerg, hvor de unge brændte klubben 

ned. Her var medarbejderne så bange for deres 

egen sikkerhed under bandekrigen, at de ofte 

måtte lukke klubben. 

»De unge anså pludselig pædagogerne 

som modstandere i stedet for nogle, der var 

i samme båd. De unge følte, at pædagogerne 

»Pædagogerne viser sig gang 

på gang til at være dygtigere 

end skolelærerne til at få fat 

i de vrede unge mænd fra uddannelsesfremmede 

familier,« 

siger aydin Soei. 

ikke kunne forstå dem, og pædagogerne anså 

de unge som farlige,« siger Aydin Soei. 

Et problem for klubben i Tingbjerg var, at 

den havde mange nye medarbejdere. 

»Kendskab til de unge og tillidsfyldte relationer 

er alfa og omega, især når det gælder 

unge, som føler, at de skal betale både 

et socialt gebyr og et etnisk gebyr for deres 

hudfarve,« siger han. 

keep it reAl. Ud over at være et fristed har 

klubberne en vigtig mission. Medarbejderne 

må forsøge at lære de unge at artikulere deres 

frustration. 

»Bare det at kunne artikulere sig er i sig 

selv med til at konfliktnedtrappe. Især fordi 

det kan give de unge større selvværd. Mange 

af de unge, der ikke kan sætte ord på deres 

frustrationer, er ofte dem, der bliver allermest 

vrede, fordi det er så frustrerende ikke at 

kunne udtrykke sig. Det er også ofte dem, der 

er mest udadreagerende,« siger Aydin Soei. 

Et godt middel til at lære de unge at formulere 

deres frustration er hiphoppen. I 

Tingbjerg har klubben etableret et rapstudie, 

og klubben laver workshop, hvor de unge lærer 

at skrive tekster om sig selv og deres bydel, 

fremhæver Aydin Soei. 

»Det er også en form for læring. Det er jo 

poesi, det er bare en anden poesi.« 

Men man skal være klar til at tolere de 

unges raptekster, selv når de er voldsforherligende 

eller fyldt med bandeord. 

»I starten rapper de her drenge på 1012 år 

om ’fuck, shit, motherfucker’. På et tidspunkt 

er det ikke nok, så finder de ud af, at 

de har brug for flere ord for at kunne skrive 

tekster. De finder også ud af, at de ikke får 

særlig meget respekt ved bare at bande,« siger 

Aydin Soei. 

Dermed har de unge taget fat på at udvide 

deres ordforråd, og måske ser de også læring 

og sprog som positivt. Aydin Soei nævner 

rapprojektet Gadens Stemme i Malmø, hvor 

medarbejderne kan se, at de unge får bedre 

karakterer i skolen, når de begynder at skrive 

raptekster. 

Hiphoppen er specielt god til at få de unge 

til at formulere sig om deres eget liv, fordi 

et af grundprincipperne bag hiphoppen er 

’keep it real’. 

»Man må ikke opfinde ting, man må ikke 

lyve sig til at være gangster. Derfor er de unge 

nødt til at rappe om, hvordan deres liv ser 

ud lige nu. Så er de tvunget til at sætte ord 

på deres eget liv, fordi de skal ’keep it real’,« 

forklarer Aydin Soei. 

pigerne bærer håbet. Men kan det overhovedet 

lade sig gøre at integrere de vrede, 

unge mænd i det danske samfund? Når man 

spørger Aydin Soei om det, får han for første 

gang brug for en tænkepause. 

»Hvis du kigger på etniske minoriteter som 

helhed, har de seneste 10 år været en stor succeshistorie, 

når det gælder uddannelse og 

arbejdsmarkedstilknytning, men der er den 

her gruppe af drenge, som stadig klarer sig 

dårligt. Den store udfordring bliver at bremse, 

at drenge fra uddannelsesfremmede familier 

finder sammen i fællesskaber, hvor de tager 

afstand fra folkeskolens boglige værdier og 

fastfryser sig selv i en social taberposition,« 

svarer han. 

Storebrorgeneration kan måske gøre en forskel 

ved at overbevise de vrede unge mænd om 

at tage ansvar for deres lokalområde. 

»Men det bliver de etniske minoritets piger, 

der er født og opvokset i Danmark, som kom 

mer til at gøre den største forskel, når det 

handler om at vende den negative kurve,« 

siger Aydin Soei. 

Tidligere var indvandrerkvinder dårligst 

integreret såvel sprogligt som på arbejds 

markedet. Men deres døtre har overhalet de 

danske piger, når det gælder andelen, der 

tager universitetsuddannelser. 

»Den uddannelsesmæssige kapital kommer 

de til at give videre til deres børn. Pigerne 

bliver nøglen.« 

Men der findes ingen lette løsninger, un 

derstreger han. 

»Problemet har eksisteret i hele efterkrigs 

tiden. De unge har overtaget gruppedyna 

mikker fra arbejderklassen, så de vrede unge 

mænd er primært et socialt problem. Men 

mange af de unge føler, at etniciteten er et 

ekstra gebyr, de skal betale.« n 

’VREDE uNGE MæND – OPTøjER OG KAMPEN 

FOR ANERKENDELSE I ET NyT DANMARK’ AF 

AyDIN SOEI. FORLAGET TIDERNE SKIFTER. VEjL. 

PRIS 299 KRONER. 

23

ØjEBlikkEt 

24 


Seje cykelpædagoger 

de skal cykle 2800 kilometer. lige præcis så langt er der fra rådhus- 

pladsen i københavn til Nordkap, Nordnorge. de er seks mænd, og 

to af dem er pædagoger, som har kærligheden til pædagogikken, 

glæden ved cykelsporten og fornavnet erik til fælles. erik Nielsen 

(t.h.) og erik krüger (t.v.) tramper i pedalerne til Nordkap sammen 

med fire andre mænd fra motionscykelklubben Ventoux. Turen 

startede lørdag den 28, maj, og de seks seje cykelmænd forventer 

at nå målet 11. juni. de to pædagoger lægger ikke skjul på, at de er 

pædagoger og glade for BUpl. Fagforeningens logo findes på deres 

trøjer, hjelme og shorts. 

»jeg er stolt af at være i en fagforening, der kæmper for pædagogernes 

arbejdsvilkår, og vi vil gerne sende et signal om, at vi er medlemmer 

af BUpl, når vi kommer i mål efter hver etape,« forklarer erik 

Nielsen (61), der til daglig arbejder i Idrætsbørnehaven Hylet i københavn. 

erik krüger (71) er pensioneret pædagog, men han er mere 

aktiv end nogensinde, og han citerer gerne sangeren poul kjøller: 

»jeg er så glad for min cykel.« 

Af Lene Søborg, les@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen 

25

26 

kREativitEt 

I Lillian Dørges værksted opstår finurlige 

landskaber og figurer, efterhånden som 

den 48-årige pædagog maler sig ind i 

nye billeder og nye historier. 


Lillian Dørge har malet hele sit liv, men i år fandt helt nye motiver vej 

til hendes malerier. Hun blev fyret efter en arbejdsskade og udstiller 

nu en billedserie, der beskriver den svære afsked med pædagogjobbet. 

Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

En fyring på lærred 

Det er onsdag den femte januar 

2011. Lillian Dørge står foran 

et hvidt lærred i sit værksted 

på første sal i villalejligheden 

i Roskilde. Her har hun stået 

utallige gange før, for pensler og farver har 

været en del af den 48-årige pædagogs liv, siden 

hun som 10-årig fik sin første malerkasse 

af sin far, der var kunstmaler. 

Men det er ikke en almindelig dag. For 

Lillian Dørge blev for seks timer siden fyret 

fra sin arbejdsplads gennem seks år, SFO 

Absalon i Roskilde. Roskilde Kommune har 

besluttet at afskedige hende, fordi hun har 

haft mere end 120 dages sygefravær, efter et 

par ivrige børn hev hende i armene og forårsagede 

en diskusprolaps. Så snart Lillian Dørge 

er kommet hjem fra den ubehagelige samtale 

i SFOén, tager hun en pensel og begynder at 

male. Hun ved endnu ikke, at maleriet skal 

blive en del af en billedserie, der beskriver 

hendes sygdomsforløb og fyring. Men hun 

ved, at det hjælper at sætte farver og motiver 

på følelser, når det ser sort ud. 

Farver med gang i. Tre måneder senere 

har Lillian Dørge malet tyve billeder, der 

fortæller om en svær tid i hendes liv. Hun 

har brugt den kreative proces til at bearbejde 

et livsskifte, der med hendes egne ord ’har 

taget fusen på hende’. Billedserien har fået 

overskriften Exit, fordi den beskriver hendes 

ufrivillige afsked med pædagogjobbet. 

Selvom maleriet har været en hjælp for Lillian 

Dørges egen bearbejdning af forløbet, 

har hun også haft modtagerne i tankerne. 

»Det er også en historiefortælling til kolleger, 

forældre og børn fra SFOén, så de kan 

se, hvad der skete med mig, og hvorfor jeg 

pludselig forsvandt. Jeg har aldrig før været 

nervøs op til en udstilling, men det, tror jeg, 

kan blive anderledes nu, fordi der er så mange 

følelser i det,« siger Lillian Dørge. 

Selvom emnet er tungt, er farverne glade, 

for det er pink, turkis, græsgrøn og skriggul, 

der fylder på Lillian Dørges vindueskarm med 

malerflasker. 

»De kraftige pangfarver er mine farver. Der 

skal være håb og lys forude. Det skal ikke blive 

for dunkelt. Jeg holder meget af naivismen og 

af barnets streg, der er sjov at eksperimentere 

med. Børnetegninger er fantastiske at arbejde 

ud fra,«fortæller hun. 

aaaaaaav. Lillian Dørge er i dag i virksomhedspraktik 

på et galleri i Roskilde for at blive 

jobprøvet. Hendes læge har frarådet hende at 

vende tilbage til pædagogjobbet, som er for 

fysisk belastende. Hun er på galleriet tre dage 

om ugen i tre-fire timer ad gangen. 

»Det er svært at acceptere, at der pludselig 

er en fysisk begrænsning på mine udfoldelser. 

Jeg kan gå hjem og sove, efter jeg har arbejdet 

i fire timer, fordi det gør så ondt. Det er svært 

at forestille sig, for jeg har før haft drøn på i 

mit liv og var meget handlekraftig,« fortæller 

Lillian Dørge, der må tage smertestillende 

piller, fordi hendes diskusprolaps trykker på 

nervebanerne i den højre arm. 

Hun står i dag på venteliste til en smerteklinik 

og glæder sig til at få værktøjer til at 

fjerne fokus fra armen. De kroniske smerter 

har påvirket Lillian Dørges humør. En depressionstest 

hos hendes læge viste i april, at hun 

havde udviklet en depression på grund af de 

mange smerter. 

Når man læser Lillian Dørges beskrivelser, 

der følger med hvert enkelt billede på udstil- 

lingen, lægger hun heller ikke skjul på, at det 

hændelige uheld med de ivrige børn skulle 

vise sig at få afgørende betydning for hendes 

liv. Der er dog også plads til humoren, som når 

hun beskriver mødet med den psykolog, hun 

ved en fejl har fået tid hos. Han er en gammel 

støvet mand, der er svær at tage alvorlig, da 

hans skjorte er uknappet og hans bukser er 

revnet i skridtet. 

Svære møder. De tyve malerier med titler 

som Painkiller, Fyssen, Worries, Psyken og 

Thanks udstilles nu på et galleri i Roskilde. 

Lillian Dørge glæder sig til at vise sin historie 

for omverdenen, for det har ikke været nemt 

at fortælle om genoptræning, papirbunker, 

fyring og depression, når hun er stødt på 

gamle kolleger, forældre og børn fra SFOén. 

»Det har været rigtig svært for mig at møde 

mine gamle kolleger. Jeg holder enormt meget 

af dem, men jeg er havnet i en depression, og 

det har gjort det svært at tale med dem om, 

alt det jeg har været igennem. Indimellem 

sender de mig en sms eller en mail om, at 

de ikke har glemt mig. De har været rigtig 

søde,« siger Lillian Dørge. 

Udstillingen på Galleri Labr er også en 

lejlighed til at få sat punktum, så hun kan 

begynde at tænke fremad. Lillan Dørges 

fremtidsudsigt er stadig usikker. Først når 

virksomhedspraktikken og arbejdsprøvningen 

er færdig om tre måneder, vil det vise 

sig, om hun kan få et fleksjob. Men en ting 

er sikkert, hun vil give maleriet mere plads. 

Overskriften på de billeder, der nu tager form 

i værkstedet, er livsglæde og positivitet, og der 

er stadig pang i Lillian Dørges malerpalet. n 

 

Se Lillian Dørges billeder på de næste sider. 

27

28 

kREativitEt 

1 2 

AAAV 

Juli 2010. Lillian Dørge er på vej tilbage fra en tur i parken med SFOèn. Hun har et 

barn i hvert hånd, og pludselig trækker de to unger i hver sin retning. Lillian Dørge 

mærker et smæld i sin nakke og får hovedpine med det samme. Dagen efter er højre 

arm følelsesløs, og den sover. På skadestuen og hos egen læge får Lillian Dørge at 

vide, at det sandsynligvis er en diskusprolaps. 

»Tænk, hvis de børn ikke havde trukket lige på samme tid. Det har jeg tænkt en 

milliard gange, men det var en hændelig ulykke. Det kan ske for enhver i faget,« 

siger Lillian Dørge. 

3 


Pis og papir 

September 2010. Lillian Dørge har været sygemeldt i en 

måned og er blevet en sag. 

»Jeg skal pludselig have en sagsbehandler, melde sagen 

til Arbejdsskadestyrelsen, få en lægeerklæring, gå 

til omsorgssamtaler, have fat i BUPL og tage stilling til 

en masse ting. Jeg bliver bombarderet med breve, telefonopringninger 

og emails, samtidig med at jeg går til 

genoptræning. Man bliver bare et nummer i rækken og 

skal passe ind i lovgivningen,« siger Lillian Dørge. 

Guilty 

Lillian Dørge er gennem hele sin sygemelding præget 

af skyldfølelse og dårlig samvittighed. 

»Jeg plejer ikke at være syg eller at svigte nogen. Jeg ved 

jo, hvor presset det er i SFOén med dårlige normeringer, 

og det kan virkelig mærkes, hvis der mangler én. Da min 

læge gav mig en sygemelding på en måned, kunne jeg 

næsten ikke få mig selv til at sige det ovre i SFOén. Men 

det gjorde jo skideondt, og de tog det pænt. Jeg havde 

det frygteligt med at være hjemme og vide, at de havde 

så travlt,« fortæller Lillian Dørge. 

Den dårlige samvittighed betød, at Lillian følte sig 

bemærket og overvåget, når hun købte ind eller gik til 

lægen. 

»Jeg kan da ikke gå rundt her på gaden, jeg er jo sygemeldt, 

og så skal man ligge hjemme i sin seng,« siger 

Lillian Dørge. 

5 

4 

Exit 

Januar 2011. Roskilde Kommune fyrer Lillian 

Dørge på grund af hendes sygefravær. Samme 

dag går hun hjem og begynder at male. 

»Jeg var meget ked af det, da jeg malede billedet,» 

fortæller Lillian Dørge. 

»Jeg havde ikke forestillet mig at blive fyret. 

Jeg følte, at gulvtæppet blev revet væk under 

mig, og frygtede at miste hele mit økonomiske 

grundlag. Jeg tænkte alle mulige frygtelige 

tanker, gjorde mig mange bekymringer og var 

bange for, om vi blev nødt til at sælge lejligheden,« 

siger Lillian Dørge. Hun havde en tid til 

scanning to uger efter fyringsdatoen og forstår 

ikke, at kommunen ikke ventede til scanningen, 

der gav et endeligt svar på, hvad der var 

galt med hende. 

I can fly 

April 2011. Lillian Dørge afslutter sin 

billedserie ’Exit Roskilde’ med et bil 

lede om at flyve. 

»Øverst i billedet har jeg malet 

en del af et gammelt linjeret skole 

noteshæfte, og her har jeg skrevet 

’Jeg kan flyve’ for at minde mig selv 

om, at jeg godt kan komme videre 

og klare det. Nederst er der et luft 

havnsskilt. Hvis jeg skal rejse, er det 

godt at vide, hvilken destination jeg 

skal til. Når jeg nu ikke længere kan 

arbejde som pædagog, hvor skal jeg 

så hen?« spørger Lillian Dørge og giver 

selv svaret. 

»Jeg skal give mig selv lov til at 

komme mig helt, tænke positivt, og 

så skal jeg gøre meget mere ved mit 

maleri,« siger Lillian Dørge. 

Du kan Se heLe LILLIan DørgeS 

bILLeDSerIe ’exIt roSkILDe’ på 

gaLLerI Labr I roSkILDe fra 18. junI 

tIL Den 7. juLI. 

gaLLerI Labr, Dr. MargretheSvej 

4D, 4000 roSkILDe. 

Du kan ogSå Se bILLeDerne på 

www.Dorge.Dk 

29

30 

opslagstavlen - DIn sIDe 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også 

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra 

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller 

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller på mail til: b&u@bupl.dk. 

Søg penge hoS LB-Fonden 

Nu kan du søge penge fra LB-fonden, der giver støtte til 

kulturelle, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige 

formål til gavn for undervisningsområdet. Årets hovedtema 

er: ’Hvad skal institutioner og uddannelsessteder 

gøre, når målet er at få alle med?’. Der vil blive lagt vægt 

på, at støtten ydes til projekter, som sigter mod at 

skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret 

perspektiv. Der er én million kroner til uddeling i én stor 

og en række mindre portioner. Hovedtemaet medfører 

ikke, at ansøgninger om andre emner udelukkes. Uddeling 

finder sted i december 2011. 

ansØgningssKeMa sKal reKvireres På www.lB.dK 

og indsendes senest 15. sePteMBer 2011 til: 

lB-fonden 

lærerstandens BrandforsiKring g/s 

farvergade 17, 1463 KØBenHavn K. 

gerne soM Mail til iBt2@lB.dK 

Foto: Colourbox 

BøRn&Unge | NR. 11 | 09. juni 2011 

Foto fra tegnefilmen Bennys Badekar. 

Glad mad i børnemaver 

Børnehaver og vuggestuer kan nu få hjælp og inspiration til, hvordan de 

selv kan lave lækker og sund mad til deres børn i materialet ’Glad mad i 

børnemaver’. Det henvender sig til både voksne og børn i daginstitutionerne 

og er et opslagsværk med menuplaner, en opskriftsamling, en oversigt 

over sæsonens råvarer og seks små bøger om Ruth og Rasmus, der 

går på opdagelse i madens verden. Alle opskrifter er testet og godkendt af 

børn og voksne i daginstitutioner. 

Materialet Kan Hentes gratis På: 

www.altoMKost.dK (se Under ’forvaltning, 

sKole og daginstitUtion) eller KØBes i tryKt 

Udgave På www.sUndKoM.dK for 150 Kr. 

det er fØdevarestyrelsen, fUldKornsPartnersKaBet, 

6 oM dagen-KaMPagnen, fisK 2 

gange oM Ugen-KaMPagnen og landBrUg & 

fØdevarer, der står Bag Materialerne. 

1 

Gratis børnefilmfestival i Odense 

Det bliver en fest for de mindste, når Odense Internationale Filmfestival 

byder på et særligt filmprogram udvalgt til det yngste publikum den 22. til 

den 27. august i området omkring Brandts Klædefabrik. Det hele er ganske 

gratis, og madpakker kan nydes i rolige omgivelser. På festivalen vil tegnefilmen 

’Bennys Badekars’ 40-års fødselsdag blive fejret med en festforestilling, 

flag, dykkermasker og masser af fødselsdagssang og hurraråb. 

for Mere inforMation eller BooKing af Pladser til filMfreMvisningerne 

KontaKt: filMfestival@odense.dK, telefon 6551 2838, eller 

www.filMfestival.dK. 

Kender du en superleder? 

BUPL og en række fagorganisationer uddeler 

for andet år i træk ’Den Kommunale lederpris’ på 

50.000 kroner. Prisen skal skabe synlighed om god 

kommunal ledelse og præsentere rollemodeller. 

Man kan indstille en leder til prisen på hjemmesiden 

www.lederprisen.dk frem til den 26. august. 

Der gives priser til den bedste leder af en kommunal 

institution, den bedste kommunale topchef og den 

bedste kommunale fagchef 

eller afdelingsleder. 

Vinderne vil blive afsløret 

ved en overrækkelsesceremoni 

i 

november. 

Top 20 over babyord 


Forskere fra Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har lavet 

en top 20-liste over danske børns første ord. En stor spørgeskemaundersøgelse 

baseret på 6112 børn i alderen 8 til 36 måneder afslørede, 

at ordet ’mm mm’, der betyder, at barnet synes, noget mad eller drikke 

er lækkert, er det mest almindelige første ord. Rækkefølgen, som børn 

lærer ord i, fortæller historien om, hvordan et menneske lærer at forstå 

sin omverden, forklarer leder af Center 

for Børnesprog Dorthe Bleses. 

»De første ord og vendinger som 

børn forstår, er 

bundet op på 

barnets fysiske 

behov: Sult og 

tørst,« siger 

Dorthe Bleses 

til videnskab.dk. 

Nummer to på listen 

er hej og herefter følger billyden 

’årrrrrn’. Du kan læse 

hele listen og mere om 

projektet på 

www.videnskab.dk 

Waa 

Waa 


Vejen til en sundere ryg 

Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care 

giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter 

risikoen for rygskader. 

Med et lavtgående puslebord kan større og mobile 

børn selv kravle op på puslepladsen og spare 

personalet for unødig fysisk belastning. 

Ring, eller skriv, og hør nærmere om det store 

udvalg af funktionelle puslebordsløsninger 

i børnesikkert design. 

www.pressalitcare.dk 

Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com 

www.gåven.dk 

Bevægelsesfrihed giver en sund gang 

www.bupl.dk 

31

32 

UdsattE BØRN 

54 daginstitutioner i Københavns Kommune har fået deres egen socialrådgiver. Det tætte 

samarbejde mellem pædagoger og socialforvaltning skal føre til en bedre og tidligere indsats 

for de udsatte børn. Pædagogerne får hurtigere afklaret deres bekymringer for børnene 

og lærer at skrive bedre underretninger. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Ulrik Jantzen 

Det, der før føltes som et tykt 

rockwool-lag mellem social- 

forvaltning og daginstitu- 

tion, er nu papirtyndt. 


På den måde beskriver le- 

der Margot Clemmensen fra Utterslev Kirkes 

Børnegård på Bispebjerg i København det nye 

tætte samarbejde med institutionens helt 

egen socialrådgiver. 

Den store børnehave i et af byens mest be- 

lastede områder er en af 54 daginstitu tioner, 

der siden januar i år haft tilknyttet i alt ni 

socialrådgivere, der ikke laver andet end 

at afdække og afhjælpe sociale problemer. 

Ordningen har før været afprøvet på skolerne 

og er nu gjort permanent, fordi den var en 

overvældende succes. Nu skal succesen fort- 

sætte i daginstitutionerne, foreløbig indtil 

udgangen af 2012. 

En første evaluering har vist, at pædagogerne 

er begejstrede. 

I Utterslev Kirkes Børnegård tilslutter leder 

Margot Clemmensen sig det glade kor. 

»Vi er indtil videre rigtig tilfredse med samarbejdet 

med ’vores’ socialrådgiver, fordi det 

giver begge parter anledning til at arbejde på 

en særdeles fagligt kompetent måde, hvilket 

Under samme tag 

vi skylder vores udsatte børn og familier. Vi 

ser det som en ressource og en mulighed for 

at hjælpe børnene meget tidligere. Der har 

været en tendens til, at pædagoger kommer 

til at lege psykologer eller terapeuter. Men vi 

skal hellere pege på det, der skal sættes i gang 

for et barn eller en familie, og samarbejdet 

skærper vores fokus på det, som reelt er vores 

opgave, nemlig det pædagogiske arbejde. 

Derfor har vi brug for, at socialrådgiveren er 

på banen, når vi får vores første bekymringer, 

så vi hurtigere får afklaret, hvilken indsats 

der passer bedst,« siger hun. 

Socialrådgiver Katja Bendix deler sig mellem 

fem daginstitutioner og cirka 400 børn, 

hvoraf Utterslev Kirkes Børnegårds 122 børn er 

nogle af dem. Hun mener, at hendes arbejde 

går ud på at sætte så tidligt ind som muligt 

for måske at kunne gøre indsatsen mindre 

indgribende i børns og forældres liv. 

»Hvis vi kan være med til at give børn og 

deres forældre det rigtige tilbud fra starten, 

er chancerne for succes større. Derfor er det 

først og fremmest det enkelte barn og familierne, 

der drager fordel af samarbejdet. 

Hvis jeg kan være med til at bygge bro mellem 

socialforvaltning og institutioner, vil 

samspillet blive lettere og hurtigere til glæde 

for alle,« siger hun. 

Bekymringer Bliver konkrete. Katja 

Bendix skal være i institutionen mindst to 

gange om måneden. Men foreløbig er det 

blevet til meget mere i Utterslev Kirkes Børnegård, 

fordi der har været et stort behov for 

at få klaret nogle tunge sager. 

I det daglige består hendes arbejde mest i 

at hjælpe pædagogerne med at afklare deres 

bekymringer i forhold til de udsatte børn. For 

ofte kan en bekymring være alt for diffus at 

bygge en underretning på. 

»Det behøver ikke at betyde, at det ikke er 

en reel bekymring, men det betyder, at der 

skal sættes nogle ord på, så vi sammen kan 

finde ud af, hvad der præcis gør os bekymrede,« 

siger Katja Bendix. 

Hun benytter sig af en australsk metode, 

der hedder ’Signs of Safety’, som i den danske 

udgave kan kaldes ’Tegn på Bekymring’. 

Samtalerne om bekymringsbørnene foregår 

altid anonymt. Katja Bendix kender ikke barnets 

navn, før forældrene har givet deres samtykke 

til, at hun må involveres. 

»Når vi snakker om børnene med Signs of 

 

Leder Margot Clemmensen (t.v.) og socialrådgiver 

Katja Bendix er begejstrede for 

det nye tætte samarbejde, der på alle måder 

gavner udsatte børn og deres familier. 

33

34 

UdsattE BØRN 

Safety–metoden, bliver det hurtigt meget kon- 

kret. Jeg bliver ved med at spørge: ’Hvad er 

det, der bekymrer dig?’. Når pædagogerne si- 

ger: ’Han er flagrende eller udadreagerende’, 

spørger jeg: ’Hvad er det bekymrende ved det?’ 

eller ’Hvis der ikke sker noget, hvad vil du så 

være bekymret for?’. Og ved at blive ved med 

at snævre problemet ind, får vi konkretiseret 

bekymringen. Det bliver måske klart for os, 

om der skal skrives en underretning, eller om 

der skal sættes ind med pædagogiske tiltag 

først. Jeg har allerede nu set, at rigtig meget 

kan klares med en pædagogisk indsats, og 

så skal vi selvfølgelig holde øje med, om det 

hjælper, eller om vi skal prøve noget andet,« 

siger hun. 

inklusion i metermål. Katja Bendix 

stopper ikke underretninger, hvis pædagogerne 

mener, at det er nødvendigt. Men hun 

kan med sit kendskab til lovgivningen være 

med til fra begyndelsen at afklare, om det er 

det, der skal til. 

»Ofte viser det sig jo, at det bare handler 

om små ændringer i forhold til barnet og 

samspillet med pædagogerne eller de andre 

børn, for at et barn kan vise vise andre sider 

af sig selv,« siger hun. 

Margot Clemmensen mener, at afklaringen 

højner pædagogernes faglighed. 

»Vi tvinges til at være mere specifikke og 

målrettede på, hvad den rigtige bekymring 

om barnet er. Selvom der stadig er usikkerhed 

blandt pædagogerne, synes de, der har prøvet 

at bliver sparret af Katja, at de får både systematik 

og faglig kunnen ud af det,« siger hun. 

Margot Clemmensen mener, at institutionerne 

nu får børn med meget sværere problemstillinger 

end før. 

»Det stiller krav til den hjælp, som vi har 

brug for udefra, og til de ekstra ressourcer, 

vi har mulighed for at få tildelt. Vi leverer 

inklusion som elastik i metermål, men vi får 

ikke ressourcer nok til at klare opgaven. Og 

det kan den her ordning ikke råde bod på,« 

siger hun. 

nødvendige underretninger. Katja 

Bendix kan også hjælpe pædagogerne med 

at skrive underretninger. Og at skrive dem 

bedre, så de med det samme kan bruges af 

sagsbehandleren. 

»Pædagogerne skal ikke skrive underretninger 

på en bestemt måde, men de skal 

skrive velafbalancerede underretninger. 

SIGNS OF SAFETY 

• Signs of Safety (SOS) er en metode, der 

bruges i myndighedsarbejdet med udsatte 

familier. 

• SOS skaber overblik over familiens situation, 

og hvad der skal ske af forandringer i familien, 

for at der ikke længere er en bekymring 

for barnet. 

• SOS bygger på et anerkendende, ressourceog 

løsningsfokuseret grundlag. Metoden har 

fokus på, at forældrene informeres og invol- 

Det betyder, at en underretning præcis skal 

beskrive barnets problematik og adfærd, familiens 

problemer, pædagogernes konkrete 

bekymringer og ikke mindst, hvad pædagogerne 

allerede har gjort. En god underretning 

skal med det samme kunne føre til, at 

sagsbehandleren kan indkalde forældrene 

til en samtale, for så sparer vi tid til fordel 

for barnet,« siger hun. 

Margot Clemmensen er ikke i tvivl om, at 

pædagogerne har brug for hjælp til at formulere 

underretningerne. 

»Vi pædagoger har en tendens til at være 

meget følelsesladede i vores skriftlighed, og 

det forhindrer en objektiv måde at skille det 

væsentlige ud på. Det handler om at levere 

konkrete facts, for dem skal vi og systemet 

arbejde ud fra. Jeg har set pædagoger, der 

trækker vejret lettere, når de oplever, at de 

skal sætte ind med det, de faktisk ved en 

masse om. Det er meget effektivt, når man 

bliver bedt om at finde helt ind til den sande 

bekymring og holde fast i den, når den føles 

rigtig,« siger hun. 

Hjælp til forældrene. Samarbejdet 

mellem institution og socialforvaltning er 

også et tilbud til forældrene. De kan kontakte 

deres institutions socialrådgiver pr. telefon 

anonymt og uforpligtende. Men lyder det for 

alvorligt til at kunne klares med en telefonsamtale, 

kan hun sige, at der er brug for, at 

man mødes. Socialrådgiveren kan også deltage 

i de svære samtaler, som pædagogerne 

fakta 

veres i alle led i myndighedsarbejdet – og 

at de inviteres til at tage ansvar for at finde 

løsninger på de problemer, som beskrives. 

• I den danske udgave bruger socialrådgiverne 

også metoden til at afklare og afdække 

pædagogernes bekymringer. 

• SOS er udviklet i Australien i 1990’erne, hvor 

mange sagsbehandlere havde store problemer 

med at få kontakt med de etniske aboriginals, 

det ofte nægtede at samarbejde med 

det sociale system om deres børns trivsel. 

har med forældrene. Derudover kan Katja 

Bendix og hendes kolleger tilbyde forløb ved 

andre kriser i barnets og familiens liv som 

for eksempel død eller skilsmisse. 

»Det kan være traumatisk at håndtere i 

familien, men sammen med institutionen 

og forældrene kan jeg sørge for, at alle parter 

får klarlagt, hvordan barnet skal mødes i den 

situation derhjemme og i institutionen. Jeg 

oplever, at pædagogerne gerne vil rumme de 

traumatiske oplevelser og også er gode til det, 

hvis der lige er et lille sikkerhedsnet i forhold 

til, at der kommer styr over det i familien. 

Og det kan jeg snakke med forældrene om, 

så pædagogerne ’slipper’,« siger hun. 

Margot Clemmensen mener, at en væsentlig 

pointe i samarbejdet er, at pædagogerne 

kan få hjælp til et stykke arbejde, som ofte 

kommer oven i det pædagogiske arbejde. 

»Efterhånden som samarbejdet mellem 

os bliver mere implementeret, tror jeg, at vi 

kan sige til forældrene, at der er ting, som de 

vil have mere glæde af at snakke med Katja 

om,« siger hun. 

den store samfundspung. Både Katja 

Bendix og Margot Clemmensen afviser, at det 

tætte samarbejde går ud på at spare penge her 

og nu, for faktisk er der brugt mange penge 

på at sætte det i gang. Men de er begge sikre 

på, at der er mange penge at spare på længere 

sigt, hvis man tager den tidlige forebyggende 

indsats alvorligt. 

Margot Clemmensen mener ikke, at det 

bør stoppe ved socialrådgiverne. Hvem siger, 

at ikke også psykologer og andre kan lave supervision 

med pædagogerne? 

»I stedet for, at vi altid skal være opsøgende 

i forhold til de andre faggrupper, må de forskellige 

professionelle komme hen, hvor livet 

leves. Og der vil være noget at hente til den 

store samfundspung, fordi vi bliver mere effektive. 

Nogle børn og familier vil få et bedre 

liv, fordi de får hurtigere og bedre hjælp,« 

siger hun. 

Oplevelsen af, at man som institution skal 

’mose meget på’ i forhold til Børne- og unge- 

Københavns Kommune håber, at projektet med at knytte socialrådgivere til de 

enkelte institutioner vil forkorte vejen fra daginstitution til socialforvaltning 

til glæde for de udsatte børn og deres familier. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

Vi vil vende skuden 

Målet med at ansætte socialrådgivere 

i daginstitutionerne i Københavns 

Kommune er at hjælpe de rette, at 

hjælpe dem hurtigt og at holde så mange som 

muligt ude af det sociale system. Og så håber 

kommunen, at man kan afværge anbringelser 

og lave mere virkningsfulde foranstaltninger, 

når der gribes ind tidligere i barnet liv. 

Det forklarer Ane Løfstrøm Eriksen, leder 

af projektet og ansat i kommunens mål og 

rammekontor for udsatte børn og unge. 

»Vi håber, at vi kan vende skuden. For når 

sagerne først er blevet rigtig tunge, fordi problematikken 

omkring barnet og familien har 

udviklet sig i flere år, skal der større og mere 

indgribende foranstaltninger til. De er ofte 

ikke gode for barnet. Hvis vi kan sætte ind 

tidligere, håber vi både på et bedre liv for børnene, 

og at det voldsomme arbejdspres med 

de meget tunge sager vil falde,« siger hun. 

Ordningen er afprøvet på kommunens 

skoler siden 2007, hvor man fik en masse po- 

forvaltningen eller Socialforvaltningen for 

at få ekstra ressourcer til de udsatte børn, er 

meget udbredt, mener Margot Clemmensen. 

Hun gør det, så meget som hun orker, men 

nu håber hun, at ordningen med ’egen socialrådgiver’ 

er en smartere og bedre måde 

at få kontakt med systemet på. 

Katja Bendix giver hende ret. 

»Er man bekymret for et barn, er det jo ikke 

meningen, at man skal ’mose på’. Så skal man 

mødes og have hjælp til det barn, som har 

vanskeligheder, og det skal være lige nu og 

her. Pædagogerne kan jo fortælle reelle histo- 

sitive erfaringer. Derfor er turen nu kommet 

til daginstitutionerne. 

»Fra skolerne kunne vi se, at det var nødvendigt 

at kunne gribe ind meget tidligere 

i børnenes liv. Børns problematikker starter 

jo ikke, når de er seks-syv år,« siger Ane 

Løfstrøm Eriksen. 

væk med myterne. Ordningen skal gerne 

byde på lettere tilgængelighed og på kendskab 

til faggruppernes forskellige arbejde. 

For pædagogerne føles vejen til socialforvaltningen 

ofte lang og besværlig, og man kender 

ikke sagsbehandleren, mener Ane Løfstrøm 

Eriksen. 

»Vi ved også, at mange pædagoger er bange 

for, at børnene bliver fjernet, og at man ødelægger 

en familie, hvis man underretter. Det 

er jo myter, men vi oplever et ubredt ukendskab 

til, hvilke andre indsatser der kan sættes 

i værk. Når socialrådgiverne kommer ud på 

institutionerne, er det nemmere at få kontakt 

rier om, at de ikke kan få hjælp hurtigt nok, 

selv om jeg ved, at mine kolleger gør, hvad 

de kan. Det kniber med ordentlige vilkår og 

rammer,« siger hun og tilføjer: 

»Nu skal vi til at fortælle nye historier, hvor 

der sker noget hurtigt. Min drøm er, at jeg kan 

blive en ufarlig person for pædagogerne, for 

alt for mange er usikre på, hvad der kan ske, 

når de snakker med mig. Det er vigtigt for mig 

og ikke mindst for børnene, at pædagogerne 

tør tale om den der mavefornemmelse, de 

kan have om et barn, for den er meget ofte 

rigtig,« siger hun. n 

og forhåbentligt få aflivet myterne. Det er 

banalt, men kendskab er bare roden til alt 

godt samarbejde. En god tillidsfuld relation 

mellem fagpersoner betyder alt,« siger hun. 

Ordningen med socialrådgivere på institutionerne 

har fungeret i for kort tid til, at man 

endnu kan se kontante resultater af ordningen. 

For eksempel kan man ikke se, om der 

er kommet flere underretninger. 

»Men vores succeskriterier er heller ikke 

bare at få flere underretninger, men at vi får 

de nødvendige underretninger. Vi kommer 

nok til at se en kurve, hvor der vil komme 

flere underretninger i starten, fordi pædagogerne 

bliver bedre og mere sikre på, hvornår 

og hvordan de skal lave dem. Og så vil kurven 

forhåbentlig flade ud, efterhånden som 

det forebyggende arbejde, som er meningen 

med projektet, vil skinne igennem,« siger Ane 

Løfstrøm Eriksen. n 


36 

WOODhaVeN 

Cabernet 

Sauvignon 2007 

Medl.pris 49,- 

TILBuD 

499,- 

saLITOs TeQuILa 

33 cl 

(14,95)** 

Medl.pris 12,50,- 

Frit valg 

3 stk. 

125,- 

JaCOB JeNseN 

eL-KeDeL 

(999,-)* 


NeuTraL FaCe Care 

FaCe CreaM 

50 ml 

(79,95,-)** 


TILBuD 

49,- 

Frit valg 

2 for 

18,- 

WOODhaVeN 

Chardonnay 


JaCOB JeNseN 

TOasTer 

(699,95,-)* 



FaCe Wash 

150 ml 

(79,95,-)** 


TILBuD 

49,- 

TILBuD 

2 stk. 

99,- 

saLITOs MOJITO 

33 cl 

(14,95)** 

Medl.pris 12,50,- 

* I parentes er anført den pris leverandøren anbefaler. 

* Forhandles kun i Herlev og Aarhus. 

Tilbuddene gælder fra den 9.-22. juni (Børn & unge 23/2011) eller så længe lager haves 

FersK sVINeMØrBraD 

Ca. 600 g/stk.* 

TILBuD 

399,- 


sKIN TONIC 

150 ml 

(59,95,-)** 


TILBuD 

39,- 

BLIV MeDLeM aF LIC - det betaler sig www.lic.dk 

TILBuD 

29,- 

ØrBÆK PeaCh Beer 

50 cl 

(23,95,-)** 


sPar 

TILBuD 

15,- 

400,- 

MIeLe sTØVsuGer 

Model: S 762. 

(1.795,-)* 

Medl.pris 1.399,- 

999,- 


MaKe uP reMOVer 

WIPes 

25 stk. 

(49,95,-)** 


Varehuse 

Herlev • Turbinevej 9 • herlev@lic.dk 

Aalborg SV • Løven 19 • aalborg@lic.dk 

Aarhus, Skejby • Jens Olsens Vej 9 • aarhus@lic.dk 

LIC NeTshOP 

www.lic-netshop.dk • email: netshop@lic.dk 

I den palæstinensiske by Qalqilya på Vestbredden 

ligger et børnehjem, hvor børn snart 

kan sende danske pædagoger en venlig tanke. 

BUPL's kongres bevilligede sidste år 50.000 

kroner til et projekt, der skal forbedre deres 

fysiske rammer og pædagogikken. 

Børnehjemmet drives af et hold af frivillige, 

som – når de fysiske rammer er på plads – skal 

engagere børnene i kreative læringsaktiviteter, 

for eksempel læsning, skrivning, tegning, 

drama og historiefortælling. 

Projektet, som netop er skudt i gang, er et 

samarbejde mellem Det Danske Hus i Palæstina 

og Tamer Institut for Education. 

Baggrunden er alvorlig. Ifølge officielle kilder 

var antallet af forældreløse børn i børnehjem 

på Vestbredden og i Gaza-striben i 1999 knap 

2000. Men ifølge uofficielle tal steg tallet til 

flere end 5000 efter krigen i Gaza i 2009. 

Nogle af de 33 børn på børnehjemmet Dar Al 

Iman er forældreløse, men mange har stadig 

iNtERNatioNalt 

Pædagoger hjælper palæstinensiske børn 

familie, som enten er ude af stand til at tage 

sig af deres børn eller har udsat børnene for 

misbrug. 

I dag er der ingen kreative læringsaktiviteter 

på børnehjemmet. Der er heller ingen fysiske 

rum, som tillader eller opfordrer børn til at 

læse, skrive, tegne eller spille. Der er kun to 

værelser til rådighed, ét til drengene og ét til 

pigerne. 

Byen Qalqilya, som børnehjemmet ligger i, 

har 41.739 indbyggere og ligger i den nordlige 

del af Vestbredden. Byen er omgivet af en 

mur, som israelerne har opført af sikkerhedsgrunde. 

Men muren adskiller bønderne fra 

deres landbrugsjord og vigtigste indkomstkilde, 

samtidig med at en række checkpoints 

forhindrer, at palæstinenserne kan bevæge 

sig frit. Konsekvensen er, at byen er isoleret, 

både økonomisk, socialt og kulturelt. 

Og det rammer børnene hårdt. 

SØB 


38 

børnebøger 

Ligger fLåterne mon på Lur? 

’Sille og den store, lille skovflåt’ af gry 

Kappel Jensen og Stine gram. turbine. 

36 sider, vejl. pris 249 kroner. 

børn&Unge | NR. 11 | 09. juni 2011 

En billedbog til de mindre skolebørn, 

der afliver alle skrækforestillinger om 

skovflåter. Sille er blevet rigtig bange, 

efter at Frederik har fortalt hende om skovflåter. Faktisk 

så bange, at hun helst ikke vil ud at lege med de andre 

mere. Tænk, hvis skovflåterne ligger på lur efter hende på 

legepladsen og springer på hende 

for at drikke hendes blod! 

Der er et faktaopslag om flåter 

bagerst i borgen til pædagoger, 

lærere og forældre. 

De uSynLige SøDe piger 

’Silkesød’ af gro Dahle og Svein nyhus. 

forlaget Alfa, 40 sider, vejl. pris 199 

kroner. 

’Silkesød’ er en historie om de stille piger, 

der er så søde og artige, at vi ikke rigtig 

lægger mærke til dem. Silke er altid pæn 

og ren og gør alt, hvad hun skal. En 

dag bliver den lille søde pige så stille, at 

hun forsvinder. Ingen kan finde hende, ikke engang den 

store pedel. For Silke sidder fast i væggen og kan slet ikke 

åbne munden, for hun er fanget inde i sit søde smil. Men 

så begynder det at kilde i Silkes hals, og hun begynder at 

skrige og hyle, trampe og te sig. Og pludselig myldrer det 

frem med andre artige piger, der har siddet fast i væggen. 

Sikken pige, som kan sprænge hul i væggen! 

mor græDer mere enD fAr 

’hvorfor græder du, mor?’ af francesca 

Bottaini, illustreret af Adriano gon, 

oversat af Karen Kristensen. forlaget 

Arvids, 32 sider, vejl pris 208 kroner. 

Børn græder, hvis de har slået sig eller 

er kede af det. Voksne græder også 

sommetider. Måske fordi de er kede 

af det, måske fordi de er glade - eller fordi de skræller 

løg! Lille Lise vil gerne vide, hvorfor mor græder 

mere end far. Det forklarer mor, og forklaringen 

er præget en smule af, at forfatteren er italiensk 

og måske ikke har helt samme opfattelse 

af kønsforskelle, som vi har i Danmark. Men 

det er stadig en poetisk billedbog for små 

børn. Bogens lette og elegant miksede 

illustrationer understøtter teksten. 

åh, nu KLør næSen igen 

’Atjuh-Asger og det store fodboldnys’ 

af Jesper tolstrup og thomas Balle. 

turbine, 36 sider, vejl. pris 239 kroner. 

Asger elsker at spille fodbold, hvis ikke 

det var fordi, han hele tiden skulle nyse. 

Lige når han får den store målchance, 

begynder det at klø i næsen – og så 

'Atjuuuuu!'. Asgers mor tager ham med 

til lægen for at tjekke, om han har allergi. 

Lægen prikker ham på armen og finder ud af, 

at han har høfeber. Så Asger får nogle piller og 

en næsespray. Og snart er den fodboldglade 

dreng tilbage på grønsværen. 

Af Signe Strandby Nielsen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

h. C. AnDerSenS KLoDS-hASSAn 

’Klods-hassan af manu Sareen, illustrationer 

rasmus Bregnhøi. politikens forlag, 21 

sider, vejl. pris 100 kroner. 

Politikeren, integrationskonsulenten og foredragsholderen 

Manu Sareen fortsætter med 

at gendigte H. C. Andersens historier. Sidste år 

kom ’Hvad fætter gør, er altid det rigtige’, og 

nu kommer Klods-Hassan, der er et humoristisk 

bidrag til integrationsdebatten. Bogen henvender 

sig til børn fra fem til ni år og mikser kendte fortællinger på en ny 

og lidt vanvittig måde. 

Kunta Kinte er en stor mand med mange guldtænder, og han leder 

efter en prins til sin datter. De to brødre Abdi Krim og Abdella bliver 

sendt af sted af deres far – på nye knallerter. Den ene kan rappe, og 

den anden kan koranen både forfra og bagfra. Men så er der også lige 

Klods-Hassan, som er supergod til at vælte frugtkasser og sætte sig 

på sin bedstefars briller. Han følger efter sine to brødre på løbehjul, for 

han vil så gerne møde hende prinsesse Umfufu … 

hElE DANMARkS MøDESTED 

4 DAGES MINIFERIE PÅ 

NYBORG STRAND 

vAlGFRI ANkOMST hElE julI MÅNED I 2011 

Feriepakken består af: 

3 x overnatning i dobbeltværelse 

3 x stor morgenbuffet 

3 x 2 retters menu eller buffet 

– efter køkkenchefens valg 

Pris pr. person kr. 1.590,- 

20% 

BUPL 

Rabat 

20% rabat 

til BUPL medlemmer 

BUPL pris 

kr. 1.272,- 

Børn 0-3 år i forældres seng: 

Gratis overnatning inkl. morgenbuffet. 

Børn 4-14 år, opredning ½ pris. 

Direkte bestilling skal foretages på 65 31 31 31. 

Som dokumentation for medlemskab medbringes kopi af indbetalt kontingent. 

Forevises ved indtjek. 

Tilbud i en begrænset periode 1. til 31. juli 2011. Valgfri ankomst. 

Østerøvej 2 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 31 31 

www.nyborgstrand.dk 

Weekendpension 

– for dig der vil spare mere op 

Læs mere på weekendpension.dk 

eller ring 70 11 20 11 

www.bupl.dk 

39

40 

faGBØGER 

’Jeg vil lære dansk før 

skolestart! Sprogudvikling 

i den flerkulturelle børnehave’ 

samt tilhørende 

sprogmappe af Margareth 

Sandvik og Marit Spurkland 

(dansk bearbejdelse 

af Lis Klausen), 114 sider, 

vejl. pris 240 kroner ekskl. 

moms. Sprogmappen er 

på 22 sider, vejl. pris 160 

kroner ekskl. moms. 

’Håndbog i skolestart – 

Praksis i børnehøjde’ af 

Allice Rørvig. Dansk Psykologisk 

Forlag, 480 sider, 

vejl. pris 448 kroner. 

’Børn med særlige behov 

i SFO’ af Karina Estrup 

Eriksen og Lise Halkier. 

Forlaget Dafolo, 80 sider, 

vejl. pris 140 kroner ekskl. 

moms. 

’Ude af sammenhæng 

– om professionelles arbejde 

med børn i udsatte 

positioner’ af Anne Marie 

Villumsen (red.). Forlaget 

ViaSystime, 218 sider, vejl. 

pris 250 kroner. 

Af Vibeke Bye Jensen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Børn begynder i skolen med meget forskellige sproglige forudsætninger. Daginstitutionen 

kan spille en rolle ved at styrke børnenes sproglige udvikling allerede 

i småbørnsalderen. Bogen er tænkt til at inspirere personalet til systematisk 

sprogstimulering, samtidig med at arbejdet dokumenteres og børnenes sproglige 

udvikling kortlægges. Desuden introducerer bogen centrale begreber, der hører til 

vurdering både af småbørns sprog og af daginstitutionens læringsmiljø. Sprogmappen, 

der hører sammen med bogen, er et dokumentationsmateriale, der 

muliggør en kortlægning af barnets sproglige udvikling i børnehaven. 

Håndbogen handler om at skabe tryghed, kontinuitet og sammenhæng i barnets 

skolestart. Den viser, hvordan det pædagogiske arbejde kan udmøntes i praksis ved 

aktivitets og læringsforløb, med idéer til opgaver og undervisningsforløb samt ved 

at inddrage barnet og dets forældre i arbejdet. Bogen består af tre dele. Første del 

handler blandt andet om brobygning i børnehøjde, inddragelse af børns venskaber 

i brobygningsforløb og forslag til et konstruktivt og fremadrettet forældresamarbejde. 

Anden del handler om flow og læring i børnehøjde. Tredje del om deltagende 

dokumentation samt evaluering af faglige og sociale mål. Bogen har fokus på den 

pædagogiske praksis og giver samtidig en indføring i den bagvedliggende teori. 

SFO’en spiller en stadig større rolle i forhold til gruppen af børn med særlige behov. 

Men denne gruppe er mangfoldig og stadig ikke defineret nærmere i folkeskoleloven. 

Bogen beskriver det helhedssyn, der er nødvendigt at anlægge i det pædagogiske 

arbejde med børn med særlige behov, og den giver gode råd til det vigtige 

samarbejde med henholdsvis skolens undervisningsdel, børnenes forældre og de 

kommunale personer. Bogen indeholder konkrete eksempler, cases, redskaber og 

diskussionsspørgsmål, som den enkelte eller teamet kan arbejde videre med i egen 

pædagogisk praksis. 

Forfatterne i denne bog ønsker at skabe øget fokus på børn i udsatte positioner. 

Sigtet er at inspirere og bidrage til en praksis, som ikke alene kan inkludere disse 

børn bedre, men som også aktivt kan understøtte og befordre det enkelte barns 

trivsel. Disse børn har mange navne: bimmerbørn, gråzonebørn, sårbare børn, 

udsatte børn er bare nogle af dem, og de mange betegnelser illustrerer, hvor 

vanskeligt det er at definere denne børnegruppe klart – i teorien, i forskningen og 

i praksis. Denne bogs forfattere har imidlertid den antagelse, at det ikke mindst er 

sammenhængene omkring børnene og barnets position i disse sammenhænge, 

man som professionel bør rette sin opmærksomhed imod. 

at putte er pædagogik 

Jeg læser med gru og frygt for mit fags fremtid 

i Børn&Unge 9/2011, at pædagoger ikke længere 

betragter det som pædagogisk arbejde, 

når de får børn til at spise, sove, lege og tage 

hensyn til hinanden, samt når de trøster, løser 

konflikter, eller i det hele taget udviser menneskelig 

omsorg for børnene, fordi det ikke 

skal dokumenteres. 

Den lille note handler om, at vi som pædagoger, 

der er underlagt forskellige læringsmål 

for ungerne, ikke kan finde ud af at bruge vores 

faglighed til at se, hvor mange læringsmål 

der bliver opfyldt af måltidet. Her kan vi da 

tale om, at kulturelle udtryksformer, værdier, 

sociale kompetencer, krop og bevægelse og 

sproglig udvikling kommer til udtryk, hvis 

måltidet vel at mærke ikke bliver en affodring 

af ungerne, men tænkes ind i en hverdag med 

fokus på pædagogik og udvikling. 

Det kræver en hel del motorisk færdighed 

at kunne øse mad op, spise den, hælde vand 

op, bruge kniv og gaffel (hvilket børn i USA 

ofte ikke oplever før langt op i skolealderen) 

og kunne være med til at dække bord og selv 

tage af bordet efter maden. 

Desuden bør måltidet være et socialt anliggende, 

hvor vi snakker med ungerne om hvad 

de har oplevet, hvilken mad vi spiser, hvor 

maden kommer fra, farver i maden, hvem, 

der skal besøge deres bedsteforældre, navne 

på forældre, søskende med mere – kort sagt, 

at vi får måltidet til at være hyggeligt og ikke 

udelukkende en fodring af børnene. 

For at kunne deltage aktivt i måltidet kræves 

der også sproglige og sociale færdigheder, 

for eksempel at kunne vente, hjælpe hinanden, 

lytte til hinanden, pjatte med hinanden, 

hvilket igen er med til at skabe rammerne for 

et godt og hyggeligt måltid, der uden de store 

anstrengelser bliver særdeles pædagogisk. 

Og det er sgu ikke så skidesvært, hvis man 

gider sit arbejde og sine unger i institutionen. 

At menneskelig omsorg ikke er pædagogisk 

arbejde, er hele grundlaget i vores arbejde og 

det, som skaber trygheden mellem barn og 

personale. Denne tryghed betragter jeg som 

basal, for at vi kan udføre det, som åbenbart 

kaldes pædagogisk arbejde, nemlig projekter 

med børn, der kan dokumenteres på alle leder 

og kanter. 

Det er forfærdeligt trist at læse, at ikke alle 

pædagoger kan se det pædagogiske i deres 

daglige virke. Jeg finder det dybt tragisk 

endnu en gang at læse, at mange pædagoger 

ikke føler, at hverdagen er pædagogisk. Sådan 

noget fører kun til skidt og kanel, som både 

går ud over ungerne og personalet, og som 

gør hverdagen ulidelig. 

læsERBREvE 

Skriv til Børn&Unge 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager 

ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt 

ud på www.boernogunge.dk 

Når det ikke er så svært at ændre opfattelsen 

af, hvad pædagogik er, kan det ligefrem 

ende med, at hverdagen begynder at rumme 

særdeles meget pædagogik og afspejler, at institutionerne 

rent faktisk på daglig basis – fra 

lorteble til koloni – opfylder deres læringsmål 

gennem det daglige pædagogiske arbejde. 

Så jo, at putte er noget. Det er et ualmindeligt 

vigtigt pædagogisk arbejde! 

Hvis nogle derude nu skulle føle sig stødt eller 

ligefrem inspireret eller andet, må I meget 

gerne kontakte mig for råd, tilsvining af mig, 

idéer eller andet. 

Med venlig hilsen 

Claus Heiberg Christensen 

Linnesgade, København 

Mail: fremadamager4ever@gmail.com 

Det halter i vuggestuen 

I mit arbejdsliv har jeg som pædagog primært 

arbejdet inden for småbørnsområdet. Senere 

videreuddannede jeg mig til talepædagog, og 

via jobbet i PPR kom jeg meget i institutionsområdet. 

Og jeg må give Ole Henrik Hansen (artiklen 

'Vuggestuen skal tilbage til børnene', 

Børn&Unge nr. 9) ret i, at det står dårligt til 

med vuggestuepædagogikken. Det er der 

mange grunde til. Blandt andet er der ikke 

prestige i at arbejde inden for vuggestueområdet, 

selvom ’det er det absolut vigtigste sted 

i vores uddannelsessystem’, som Ole Henrik 

Hansen siger. 

Jeg har aldrig forstået, at politikerne ikke 

opprioriterer vuggestueforløbet med gode 

normeringer, sådan at børnene har et godt 

fundament i livet. Barnets nære omsorgspersoner, 

forældrene, skal også have vished 

for, at de bliver erstattet af fagligt kompetente, 

kærlige og nærværende pædagoger i 

en kvalitativ pædagogisk praksis. 

Der er mange kompetente pædagoger i 

vuggestuerne, men kulturen er kompliceret, 

normeringerne bliver ringere, og rammerne 

bliver dårligere, mens de administrative krav 

til pædagogerne vokser og vokser. 

Holdningen er, at ’alle kan arbejde med 

BØRN&UNGE | NR. 11 | 09. juni 2011 41 

Illustration: Larsen Et Rasmussen

42 

VIKAR dækning 

✓ INSTITUTION - Dag-, døgn-, specialtilbud... 

✓ SKOLE - Specialskole, folkeskole, SFO... 

PÆDAGOGISK assistance 

✓ PROJEKT - Behandling, afskærmning... 

✓ RÅDGIVNING - Børn, unge, famile... 

✓ SUPERVISION - Inklusionsspil... 

... kvalificeret og prisrigtig indsats hver gang 


Tlf. 6014 1111 

✓ Overenskomster med FOA, BUPL, SL, PMF 

✓ Medlem af DI og Vikarbranchen 

✓ Vikarerne har alle ren straffe- og børneattest 

vikar@pareta.dk - www.pareta.dk 

Meritpædagog - en uddannelse med mening 

Kom til informationsmøde 

torsdag den 16. juni kl. 17.30–19. 

På Pædagoguddannelsen 

Strandvejen 93, 2100 København Ø. 

Vi starter et meritpædagog-hold 

onsdag den 31. august 2011. 

Læs mere på www.paedkbh.ucc.dk 

Eller kontakt: 4189-8700 

 

læsERBREvE 

småbørn’. Derfor ser vi ofte en gruppe ansatte i vuggestuerne, 

som ud over ledelsen, de uddannede pædagoger og medhjælperne 

består af køkkenpersonale, jobtræningspersoner, praktikanter, 

ung i arbejde m.fl. 

Det uuddannede personale kan have gode menneskelige 

værdier, men de har ikke den faglige baggrund, som er så vigtig 

i arbejdet med børn. 

Jeg er meget enig med Ole Henrik Hansen i, at pædagogerne 

skal afgrænse sig i forhold til det uuddannede personale og 

definere deres rolle. De skal have en stillingsbeskrivelse, hvoraf 

det tydeligt fremgår, hvilken rolle de har omkring børnegruppen, 

forældresamarbejdet m.m. 

Men den pædagogiske praksis kan sagtens blive bedre og 

mere kvalitativ, hvis man organiserer arbejdet anderledes. 

Det er min erfaring, at personalet ofte er fastlåst i rutiner og 

rytmer, som de har vanskeligt ved at afvige fra. I middagsstunden 

og i ydertimerne søger de voksne ofte sammen i stedet for 

at udnytte situationen med en lille børnegruppe. Når børnene 

skal på legepladsen, skal alle børn ofte på én gang have tøj på. 

I stedet kunne man gå ud i garderoben én voksen med fire børn 

ad gangen og give tid til, at børnene selv forsøger at tage tøj på, 

at benævne tøjet og kropsdele m.m. Det er i samspillet barn/ 

voksen, at barnet udvikler sit sprog. 

Samtidig er mange ledere ikke synlige og kritiske nok. Alt for 

ofte oplever man ledere, der er konfliktsky. I en kompliceret kultur 

med mange forskellige faggrupper skal lederen konfrontere 

personalet, hvis man for eksempel ser et uhensigtsmæssigt 

samspil voksen/barn imellem og tage en samtale med vedkommende 

personale. Det bidrager til at udvikle og opbygge en 

kvalitetspædagogik. 

I en kort periode i mit arbejdsliv havde den kommune, jeg 

arbejdede i, en politik, der tillod ansættelse af udelukkende uddannet 

personale. Det var en utrolig spændende og udfordrende 

periode, hvor vi var tre uddannede, engagerede pædagoger 

samt en engageret mandlig studerende og en gruppe på 12 

børn. Hver dag reflekterede vi over dagen, gennemgik børnegruppen, 

gav hinanden faglig sparring og planlagde overordnet 

næste dag. Vi tog udgangspunkt i børnegruppen, da der skulle 

være plads til fleksibilitet og impulsivitet, og vi arbejdede med 

små grupper. 

Det varede desværre ikke evigt, da politikerne gik tilbage til 

den sædvanlige fordelingsnøgle i forhold til uddannet og uuddannet 

personale. 

Med venlig hilsen 

Jeanette Bjerre 

Talepædagog 

Rebslagergade, Køge 

Af Birgitte Conradsen, næstformand for BUPL 

Nulvækst = nedskæringer 

Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har netop 

afsluttet forhandlingerne om kommunernes økonomi for 

2012. Og hvis nogen havde en forventning om, at økonomien 

for kommunerne skulle blive lidt bedre til næste år, ja så må de tro om. 

Endnu engang landede aftalen på en nulvækst, hvilket betyder, at 

kommunerne har samme økonomi at gøre godt med, som de havde 

i 2009. 

Der kommer ikke flere penge næste år. Men niveauet fra i år og 

forrige år kan fastholdes. Dermed har regeringen holdt fast i et 

grundelement i Genopretningspakken fra 2010, nemlig nulvækst 

i det offentlige. 

KL’s formand, Jan Trøjborg, siger selv, at kommunerne også til 

næste år kommer til at arbejde med en ekstrem stram ramme. Den 

hårde udgiftsstyring sætter klare grænser for kommunernes service, 

vurderer Jan Trøjborg. 

Nulvækst betyder, at kommunerne ikke får tilført flere penge, og 

at de skal løse alle nye opgaver inden for den samme økonomiske 

ramme. Det burde betyde, at man kan fastholde den nuværende 

service i kommunerne, men det er endnu ikke lykkedes på børneområdet, 

kan vi konstatere. 

I BUPL frygter vi endnu flere nedskæringer på børne- og ungeområdet, 

når de enkelte kommunalbestyrelser på baggrund af økonomiaftalen 

til efteråret vedtager de kommunale budgetter for 2012. 

En nulvækst i det offentlige kommer altså højst sandsynligt til 

at gøre ondt på institutionerne, for hver gang der skal bruges flere 

penge, for eksempel på sundheds- og ældreområdet, skal pengene 

tages fra andre. Og i de kommunale budgetter er der især tre poster, 

der tæller: børnepasning, skole og ældreområdet. 

I økonomiaftalen er der et særligt fokus på det specialiserede område. 

Et område, som kommunerne har haft særligt svært ved at 

styre økonomisk. De har haft en kæmpestor udgiftsvækst netop på 

dette område. Man kan med det særlige fokus på økonomistyring på 

BUpl mENER 

" 

Det specialiserede område i kommunerne har 

brug for særligt fokus, men min bekymring går 

på, at det udelukkende sker ud fra en økonomisk 

betragtning og ikke ud fra de gode pædagogiske 

løsninger. 

området være bekymret for, om fokus bliver den økonomiske vinkel. 

Det specialiserede område i kommunerne har brug for særligt fokus, 

men min bekymring går på, at det udelukkende sker ud fra en økonomisk 

betragtning og ikke ud fra de gode pædagogiske løsninger, der 

på sigt meget vel kan blive en stor samfundsgevinst. 

Et andet særligt tema i forhandlingerne har været lukkedagene. 

Allerede i 2009 aftalte KL og regeringen at afskaffe de såkaldte løsrevne 

lukkedage. I den nye økonomiaftale truer regeringen med lovgiv ning, 

hvis ikke kommunerne overholder aftalen fra 2009: 

’Regeringen tilkendegiver, at den senest i efteråret 2011 vil frem- 

sætte lovforslag, som fastlægger, hvilke dage der kan holdes lukket 

i daginstitutioner. Lovforslaget trækkes tilbage, hvis kommunernes 

budgetter for 2012 lever op til aftalen om afskaffelse af løsrevne luk- 

kedage’, står der i aftalen. 

Men der er stadig plads til at indføre de lukkedage, der kan give 

en lille smule luft til en presset kommunal økonomi. Parterne er 

nemlig enige om, at der kan være god fornuft i at holde lukket, når 

fremmødet vil være lavt i ferieperioder og indeklemte hverdage. 

I BUPL mener vi ikke, at aftalen løser forældres og pædagogers 

problemer med lukkedage, fordi den kun omtaler løsrevne lukkedage, 

som der er få af i kommunerne. 

Det er lukkeugerne, som betyder noget, og dem bliver der ikke rørt 

ved i kommuneaftalen. 

Lukkeugerne er en ekstra nedskæring i institutionerne. For de 

fleste institutioner har på forhånd taget højde for, at der i nogle uger 

er få børn, og derfor også få pædagoger på arbejde. Altså er ugerne 

ikke særligt dyre i personaletimer. Men når kommunerne indfører 

en lukkeuge, så skærer de gerne 1/52 af budgettet. Dermed bliver 

institutionerne skåret ekstra meget. 

Så endnu engang en kommuneaftale uden de store gaver til børneog 

ungeområdet! n 

43

44 

Maria tjener kassen... 

...statskassen. 

Danmarks vækst starter med Maria. Både den menneskelige og den økonomiske. 

Som pædagog arbejder hun på at styrke dine børn i de kreative og sociale kompetencer, der skal til 

for at klare sig godt i skolen, på arbejdsmarkedet - og i livet. 

Det offentlige og det private er hinandens forudsætninger. 

Styrker vi den offentlige sektor, styrker vi vilkårene for den private sektor. 

Sammen skaber vi vækst 2 . 

Det offentlige x det private = Vækst 2 

FTF repræsenterer 450.000 danskere både i det offentlige og det private. 

Læs vores forslag på www.vaekst2.dk og på Facebooksiden “Jeg tjener kassen”. 

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte 

FTF_BUPL_ANNONCE190x230_FINAL_indd 1 04/05/11 16.20 


Jobannoncer 11 

Frelsens Hærs Børneinsti tuti on 

Kastanjehuset og Solgården 

Søger daglig leder ti l børnehaveafsnitt et 

Solgården med ti ltrædelse d. 1 /9 – 2011. 

Den daglige leder skal indgå i et ledelsesteam bestående af 1 

leder og 2 daglige ledere, der sammen med 30 ansatt e, 35 vuggestuebørn, 

60 – 96 børnehavebørn og et naturcenter, vil være 

med ti l at videreudvikle en god og velfungerende insti tuti on. 

Kastanjehuset og Solgården er en insti tuti on der ti l stadighed er 

i udvikling. 

Vi sætt er det enkelte barn i centrum og mener der skal være 

plads ti l alle. Vi vægter gode relati oner ti l børn, forældre og andre 

samarbejdspartnere meget højt. 

Vi vil gerne kendes på imødekommenhed, rummelighed og høj 

faglighed. 

Leder og daglige ledere deltager i det daglige børnearbejde. 

Vi ønsker en daglig leder der: 

• Har et positi vt livssyn. 

• Sætt er dialog, medindfl ydelse og pædagogisk udvikling højt. 

• Giver faglig sparring og sikrer den pædagogiske udvikling og 

kvalitet i hverdagen. 

• Tager ansvar for personalegruppens trivsel og udvikling. 

Du er velkommen ti l at kontakte os inden du søger sti llingen. 

Kontakt insti tuti onsleder Torsten Hebsgaard 36780771 

eller daglig leder Anni Christensen 36784023 

Ansøgningsfrist den 20. juni kl. 12.00. 

Ansætt elsessamtaler vil fi nde sted i uge 25 og 26. 

Ansøgning, vedlagt cv og relevante papirer sendes ti l 

Frelsens Hærs Børneinsti tuti on, Kastanjehuset og Solgården 

Cath. Boothsvej 22, 2650 Hvidovre 

Kastanjehuset og Solgården er en selvejende insti tuti on under 

Frelsens Hær med drift soverenskomst med Hvidovre kommune. 

Der arbejdes på et kristent grundlag med fokus på kerneydelsen. 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

e-mail: bua@bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 12:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

Alle stillingsannoncer indgår 

automatisk i bladets 

postnummerinddeling. 

. 

BØRN&UNGE | NR. 11 | 9. juni 2011 45 

1000-2999 

Leder til Børnehuset Georginen 

Er du en udadvendt og erfaren leder 

Er du en udadvendt og erfaren leder, der både kan og tør 

tage ledertrøjen på og samtidig formår i et positivt og 

konstruktivt samarbejde med både personale og bestyrelse, at 

lede andre i dagligdagen og på den lange bane, så er det 

måske dig, der er vores nye leder? 

Vi er en integreret institution med varm og familiær stemning, 

gode faciliteter og mange traditioner. Vi har 90 dejlige børn 

og en personalegruppe på 24 medarbejdere. Alle energiske 

og engagerede. 

Vores institution ligger i det centrale Espergærde tæt på skov, 

strand og offentlige transportmuligheder. 

Ansøgningsfrist: 23. juni 2011 kl. 12.00 

Se mere på www.helsingorkommune.dk 

Er du kunde hos BUPL? 

Så husk at oplyse jeres nye EAN nr. 

Ring 3546 5000 eller gå ind på www.bupl.dk/ean 

og oplys jeres nye EAN nr. 

Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 17,90 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 13,60 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 790 

Kvartalspris: Kr. 280 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 630 

Kvartalspris: Kr. 220 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.09-30.06.10) 

66.726

Solrød Kommune | Uglegårdsskolen / sFo 

Pædagog 

Ugleib sFo søger to pædagoger til en aspergergruppe på 5-6 

børn pr. 1. august 2011. det vil være en 37 timer og 30 timer 

stilling. 

Ugleib er placeret på Uglegårdsskolen i egne selvstændige 

lokaler. 

Ugleib har lange traditioner og gode erfaringer med integration 

af børn med specielle behov og handicap og er i det hele taget 

præget af stor rummelighed, ansvar, god humor m.m. 

der vil foregå et tæt samarbejde med det øvrige personale/ 

lærere/psykologer m.m. 

Vi forventer, at du besøger os inden du fremsender din ansøg- 

ning, så du kan få yderligere oplysninger om stillingen. 

kontakt Ugleib sFo på tlf. 5618 2565 for at aftale tid til besøg. 

løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. 

Uglegårdsskolen indhenter børne- og straffeattest ved alle 

ansættelser. 

din skriftlige ansøgning skal være os i hænde 

senest den 20. juni 2011 og stiles til: Uglegårds- 

skolen sFo, Tingryds Alle 25, 2680 solrød strand 

(att. sFo-leder) eller uglegaardsskolen@solrod.dk 

Se mere på solrod.dk 

2 pædagoger søges til Indskolingen på Institut Sankt Joseph 

I vores indskoling/ SFO søger vi to pædagoger 

på henholdsvis 30 og 31 timer i faste 

stillinger til besættelse pr. 1.august 2011. 

Stillingerne indbefatter timer i både SFO-del 

og skoledel. 

Vi forventer at du er: 

• er pædagogisk velfunderede 

• er indstillet på en travl hverdag fyldt med 

glade børn og gode kollegaer. 

• positiv, har humor og er udadvendt 

• fl eksibel, stabil, alsidig og kan indgå i alle 

husets daglige aktiviteter 

• faglig og deltager aktivt på p-møder, 

forældremøder og lignende 

• igangsættende og kan arbejde selvstændigt. 

Institut Sankt Joseph er en katolsk skole på 

Østerbro med 500 elever i to spor. 

Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution 

på katolsk- kristent grundlag, 

der under mottoét ”Det er mennesket 

opgave at blive menneske” ønsker, at medvirke 

til vores børns trivsel og dannelse ud 

fra bl.a. følgende værdier: 

• Selvindsigt, kompetenceudvikling og 

livsduelighed 

• Ansvar og respekt for eget liv, for medmennesket 

og for verden 

• Omsorg og fællesskab 

Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt 

og anerkendende miljø, hvor alle er 

med til at bære og tegne skolens profi l. Vi 

har i øjeblikket ca. 30 % katolske og 60 % 

protestantiske elever og har en international 

profi l med mange nationaliteter 

repræsenteret blandt eleverne. 

Næste nummer af 

BØRN&UNGE 

udkommer 

23. juni 2011 

med deadline torsdag 

den 16. juni 2011, kl. 12.00 

OBS: 

Sidste udgivelse 

inden sommerferien 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende 

overenskomst mellem BUPL og FGF for 

pædagoger og pædagogisk personale ved 

frie grundskoler. 

Yderligere oplysninger gives af indskolingsleder 

Anders Christensen på telefon: 25 67 

23 69. Vi henviser også til skolens hjemmeside: 

www.sanktjoseph.dk . 

Ansøgning vedlagt eksamensbeviser, CV 

og udtalelser sendes til Institut Sankt 

Joseph, Dag Hammarskjölds Allé 17, 

2100 København Ø og mærkes ”pædagoger” 

eller på mail ac@sanktjoseph.dk 

Ansøgningsfristen er torsdag d. 23/6. 

Ansættelsessamtaler fi nder sted i uge 26 

BUPL’S LEDERFORENING GENTAGER SIDSTE 

ÅRS SUCCES OG INVITERER TIL 

KONFERENCE 

FOR LEDERE AF LEDERE 

31. AUGUST 2011 

LEDELSE MED DILEMMAER – HVORDAN 

OM KONFERENCEN 

Sidste år satte vi fokus på den nye ledelsesposition, mulighederne 

og det særlige ved at lede andre ledere. Denne gang 

sætter vi fokus på de dilemmaer, som ledelse fra denne position 

indeholder og går tættere på ledelsesudøvelsen i praksis. 

BUPL’s ledere af ledere bliver mødt med stigende krav om 

effektivitet, prioritering af ressourcer, nærværende personaleledelse 

– og mere kvalitet i kerneydelsen. Samtidig øges afstanden 

mellem den øverste leder og medarbejderne i takt 

med, at institutionerne blive større, og der i højere grad skal 

ledes på afstand. 

• Hvad er de væsentligste udfordringer for professionsfaglig 

ledelse i kommunerne lige nu? 

• Hvilken ledelse skal der til på de forskellige niveauer for at 

skabe pædagogfaglig bæredygtighed? 

• Hvor ligger grænserne for selvledelse og medledelse i pædagogfaglige 

institutioner? 

• Hvilke overvejelser må ledere af ledere gøre sig, når de skal 

lede og forankre forandringer meningsfuldt på afstand? 

• Hvordan inviterer man sit lederteam og medarbejderne til 

dialog om kompleksiteten i de modsætningsfyldte krav? 

Konferencen vil gennem oplæg og temadrøftelser sætte rammen 

for refl eksion og drøftelse af disse spørgsmål. 

Se program: bupl.dk/ledelse 

DELTAGERE 

Ledere, der leder andre ledere på BUPL’s lederoverenskomst/ 

tilsvarende ansættelsesgrundlag for ledere. 

TID OG STED 

Onsdag den 31. august 2011 

Kl. 9.30-17.00 på Hindsgavl Slot, Middelfart 

DELTAGERPRIS 

975 kr. for medlemmer af BUPL 

1.950 kr. for ikke-medlemmer 

Der er mulighed for tilmelding til middag og overnatning den 

30. august. Prisen er 1.050 kr. og inkluderer middag med 1 

glas vin, fælles aftenarrangement, overnatning på enkeltværelse 

og morgenbuffet. 

Der er begrænset deltagerantal, så tilmelding er efter først-tilmølle-princippet. 

TILMELDING 

Senest den 1. juli 2011 elektronisk på BUPL’s hjemmeside: 

bupl.dk/ledelse 

For yderligere oplysninger kontakt: 

Tina Kofoed, tlf. 3546 5123, tk@bupl.dk 

46 BØRN&UNGE | NR. 11 | 9. juni 2011 

47

Prøv vores Bolig Balance Test, og få et bud på, hvad din næste bolig kan koste 

Når I skal købe ny bolig, handler det om at finde den rette balance. Prøv vores Bolig Balance Test, og find frem til 

den boligøkonomi, der giver plads til at leve det liv, I ønsker. Book et møde med en rådgiver i Nordea, før I går på 

boligjagt. Start på nordea.dk/bolig 

nordea.dk

Børn&Unge nr. 011/2011 - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?