Børn&Unge nr. 021/2012 - Bupl

6. december 2012 43. årgang l www.bupl.dk 

Børn& 

unge21 

Beretning: Pædagoger skal være synlige 

Christine Antorini: Pædagoger er den røde tråd 

Mød BUPL's nye ledelse: Tre mænd og to kvinder 

En OK jul 

6 

10 

12 

guide 

Sådan klarer 

du julen 34 

Mens Danmark forbereder sig til 

julens veldækkede borde, sætter 

andre sig til forhandlingsbordet 

for at aftale din løn. 16-25

2 

• 

Telefon 70 22 26 28 · mail@cado.dk 

www.cado.dk 

CADO Naturleg 

Klatre-, gynge-, balanceog 

legeredskaber i rustik 

og indbydende Robinietræ. 

Mange timers sjov, leg og 

fysisk udfoldelse. 

Kvalitet og sikkerhed i top. 

TÜV- og FSC-certifi ceret. 

CADO Park 

Stort udvalg i kvalitets bord/bænkesæt, bænke osv. til et 

velfortjent pusterum. Til markedets bedste priser. 

Scan QR-koden og bestil vores fl otte e-magasin. 

Her kan du se, hvad CADO kan gøre for din 

institution og børnene. 

Hent applikationen Scanlife, aktiver og scan QR-koden 

med din smartphones kamera 

Barn-til-Barn Massage 

kursus for alle, som arbejder med børn 

Massage i dagplejen, børnehaven og SFO’en: 

Gentofte: 2.-3. febr. + 2. juni 2013 

Silkeborg: 2. april + 30. april + 18. juni 2013 

Specialpædagogisk 

Børnemassage 

Lær at massere børn med specielle behov 

Silkeborg: 19. febr. + 16. april + 4. juni 2013 

Gentofte: 20.-21. april + 1. juni 2013 

Adoptionskursus 

Det adopterede barn fortjener særlig forståelse 

Silkeborg: 9. januar 2013 

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 

tlf. 8681 1081 

www.nordlys.dk 

Foto: Hung Tien Vu 

indhold 

nyheder 

4 Kort nyt 

6 Kongres: Blikket rettet mod fremtiden 

8 Kongres: Beretning og debat 

10 Kongres: Beslutninger og udtalelser 

12 Kongres: Fremtidens arbejdsplads 

14 Kongres: BUPL's nye ledelse 

15 Kongres: Billigere kontingent til ledige 

øjeblikket 

26 Børnehave med tipi 

inspiration 

30 Pædagoger holder aldrig (helt) fri 

34 Guide: Sådan klarer du julen 

faste sider 

28 Opslagstavlen 

39 Tegneserie 

40 Nyt fra a-kassen 

42 Debat 

BØRN&UNGE 

Redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director 

Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen, 

journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther 

Larsen, journalist Julie Hardbo Larsen. 

Korrektur ved Karen Altschul. 

Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen 

Telefon 3546 5100 

Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø 

Mail b&u@bupl.dk 

Annoncer Marianne Földvary og Niels Juul Pedersen 

Forside Lisbeth Holten 

Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der 

indsendes uopfordret. 

Udgiver 

Kongres i nutid 

og fremtid 

230 delegerede mødtes til 

BUPL’s kongres på Nyborg 

Strand i tre spændende 

dage. De så lidt bagud, lidt 

mere på nutiden og meget 

mere på fremtiden, som 

er fuld af udfor- 

6 

dringer for pædagogerne 

og deres 

fagforening. 

43 BUPL MENER 

Medlemmerne satte et tydeligt aftryk 

på årets kongres! 

De fem medlemmer af forretningsudvalget 

Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen, 

næstformand Birgitte Conradsen, hovedkasserer Lasse 

Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann, 

Mette Aagaard Larsen. 

Tryk Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.766 ISSN: 0006-5633 

Udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 

32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Ved problemer med levering kan du sende en mail til 

levering@bupl.dk 

tema 

34 

Sådan klarer 

du julen 

Guide: 

Find din juletype, syng 

julen ind, og kom helskindet 

igennem den 

store højtid. Vi guider 

dig igennem julens 

glæder og sorger. 

Som tingene er, forventer jeg mig ikke 

det store. Jeg har et håb, men jeg har 

ikke nogen forventning.« 

Lotte Vahlkvist, 44 år, afdelingsleder, Lyshøjskolens SFO, Kolding 

30 

Pædagoger 

holder aldrig fri 

Et barn smider sig skrigende 

på gulvet i supermarkedet 

og vil ikke noget. En pædagogs 

skarpe blik tiltrækkes 

straks af larmen. Det er ikke 

pædagogens barn, hun har 

fri. Eller har hun? 

Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Foto: Lisbeth Holten 

overblik 

Overenskomst 

2013 

16 Intro 

18 Forstå en overenskomst 

Få styr på, hvorfor overenskomster er 

vigtige for dig. 

20 Her er topforhandlerne 

Vi præsenterer de vigtigste forhandlere 

for arbejdsgivere og -tagere. 

21 Det kan betale sig at forhandle 

Vi må se, hvad vi kan få ud af det, siger 

BUPL’s formand, Henning Pedersen. 

22 Effektivitet kontra tryghed 

Overenskomsten skal give plads til effektiviseringer, 

kræver arbejdsgiverne. 

23 Små forventninger 

Pædagoger har på forhånd skruet ned 

for ønskerne. 

24 Det bliver svært 

Når pengene er små, er det sværere at 

lave en aftale, siger ekspert. 

25 Den store overenskomstquiz 

Test dig selv. Hvad ved du om overenskomster? 

3

4 

Har du lyst til at blive 

Marte Meo terapeut? 

- Marte Meo uddannelse 

Du lærer at: 

• arbejde professionelt med at skabe kontakt 

• arbejde professionelt med positiv ledelse 

• dokumentere tiltag, der forebygger konflikter 

• arbejde med video og redigering 

• skabe et sundt arbejdsmiljø og livskvalitet 

• skabe forandring og udvikling 

Yderligere oplysninger: 

20 71 97 17 

slp@mmcom.dk 

www.martemeouddannelse.dk 

Design med kulør til institutioner... 

Kurve, opbevaring og 

andet godt til hjælp og 

pynt i din institution 

– se mere på 

www.kombiner.dk 


Studiestart: 

5.-6. februar 2013 

i Roskilde 

Varighed: 

24 undervisningsdage 

over 1½ år 

Pladser: 

Højst 12 deltagere 

Marte Meo 

Kommunikation 

fra 

38,- 

Kombiner.dk · Tlf. 25 39 73 80 · E-mail: info@kombiner.dk 

www.bupl.dk 

Begynder til tiden 

Flere børn begynder i børnehaveklasse, når de skal, nemlig 

når de fylder seks år. I 2005 startede 83 procent af alle børn 

i skole til tiden, i 2011 var andelen steget til 89 procent. 

Børne og undervisningsminister Christine Antorini 

(S) er glad for udviklingen, fordi de første skoleår har stor 

indflydelse på børns læring og udvikling gennem resten 

af uddannelsessystemet. Hun ser dog en udfordring i, at 

nogle børn har svært ved at leve op til kravene. 

142 

akutjob som pædagog ud af i alt 697 akutjob opslået 

på jobnet.dk. Dermed tegner et akutjob som 

pædagog sig for 20 procent af de opslåede akutjob 

den 27. november. Akutjobbene fordeler sig med 48 

i Region Hovedstaden, 17 på Sjælland, 40 i Midtjylland, 

12 i Nordjylland og 25 i Syddanmark. 

Lærere truet af lockout 

En af de store knaster i de kommende overenskomstforhandlinger 

er aftalen om lærernes arbejdstid, 

som Kommunernes Landsforening (KL) vil gå langt for 

at komme af med. I yderste konsekvens er kommunerne 

klar til at lockoute lærerne, skriver dagbladet Berlingske. 

Ifølge avisens oplysninger har KL opbakning fra regeringen 

til om nødvendigt at lockoute landets skolelærere. 

KL kræver, at lærernes arbejdstidsregler med deres øvre 

grænse for antallet af undervisningstimer, skal ud af den 

nye overenskomst. Regeringen håber, at lærerne vil gå 

med til en aftale uden konflikt, men en centralt placeret 

kilde betegner sandsynligheden for lockout af lærerne 

som ’meget stor’. 

En lockout vil betyde, at lærerne ikke kan komme på 

arbejde – og ikke får løn. 

»Jeg har ingen kommentarer til en eventuel konflikt, 

men jeg kan bare sige, at vi er meget opsatte på at komme 

igennem med dette krav,« siger Michael Ziegler, der er 

borgmester i Høje Taastrup og chefforhandler i KL, til 

Berlingske. sbH 

Foto: Colourbox 

»Jeg må kraftigt advare finansministeren; 

hvis han også her 

har i sinde at spille stærk mand, 

der slår med køller – jamen, så 

slår han den danske model i 

stykker.« Dennis Kristensen, formand for FOA, i Politiken 

Finansminister Bjarne Corydon (S) får 

stærk kritik af sin utidige, som Dennis 

Kristensen kalder det, indblanding i forhandlingerne 

mellem SAS og kabinepersonalet. 

Bjarne Corydon pressede med en SMS åbenlyst 

kabinepersonalet til at acceptere ledelsens 

drastiske redningsplan og en voldsom løn 

Pædagoger indtager skolen 

De seneste år er der kommet flere pædagoger 

i skolen. Det har mange troet, ment 

og gættet på, men nu findes der en officiel 

statistik, som bekræfter tendensen. For fire 

år siden arbejdede 6.468 pædagoger i grundskolen. 

Sidste skoleår var tallet steget til 7.029. 

Det er en stigning på 8,7 procent, hvoraf langt 

den største stigning er foregået inden for det 

seneste års tid. Det viser en opgørelse, som 

UNI C Statistik og Analyse har gennemført. 

Tallene er bemærkelsesværdige, fordi antallet 

af pædagogiske medarbejdere i samme 

periode er faldet. Den udvikling er gået ud over 

nedgang. Nu frygter faglige topforhandlere, 

at Corydon igen vil blande sig, når overenskomstforhandlingerne 

på det offentlige område 

indledes den 6. december. 

 

PERSoNALE I GRUNDSKoLEN, oPDELT EFTER PERSoNALETyPE 

Læs alt om de kommende overenskomstforhandlinger 

side 16-25. 

både lærere, ledere og børnehaveklasseledere. 

I dag arbejder der således knap 5.000 færre 

lærere i skolen end for fire år siden. 

Selvom børnetallet i samme periode også 

er faldet, er der kommet flere elever pr. lærer. 

I 2009 var der 11,3 elev pr. lærer i en dansk 

folkeskole, mens tallet sidste skoleår var 12,2. 

Kigger man på, hvor pædagogerne er ansat, 

er der stor forskel på de forskellige skoletyper. 

På specialskoler for børn er knap 32 procent af 

de ansatte pædagoger, mens det kun gælder 

for 0,3 procent af de ansatte på efterskoler. På 

folkeskolerne er tallet 7,8 procent. 

Skoleår Lærere Børnehaveklasseledere Ledere Pædagoger Konsulenter I alt 

2008/09 66.360 4.018 5.388 6.468 172 82.406 

2009/10 65.388 3.780 5.324 5.710 135 80.337 

2010/11 64.185 3.717 5.454 6.509 144 80.009 

2011/12 61.564 3.533 5.271 7.029 134 77.531 

Ændring 

2008/09- 

2011/12 -7,2% -12,1% -2,2% 8,7% -22,1% -5,9% 

Pressefoto 

kort nyt 

Pædagoger vil 

være klogere 

Pædagoger strømmer til efteruddannelse 

i social inklusion, 

ledelse og sproglig udvikling. 

I 2008 var der 9.111 kursister på 

voksenefteruddannelse inden for 

pædagogik. Tre år senere var antallet 

af kursister steget til 13.635, 

viser tal fra Danmarks Statistik. 

Heidi Hjorth fra Meldgård Daginstitution 

i Herning er en af de 

pædagoger, som for øjeblikket 

er i gang med et diplommodul i 

’Adfærd, kontakt og trivsel (AKT)’. 

Hun glæder sig over at blive opkvalificeret. 

»Det er dejligt at sætte tid af 

til noget, som interesserer mig. 

Det giver personlig udvikling at 

fordybe sig og blive opdateret. 

Samtidig giver efteruddannelse 

mig en mulighed for at se andre 

sider af det pædagogiske arbejde 

og finde ud 

af, hvad jeg 

»Det giver fagligt vil 

personlig 

arbejde med 

fremover,« 

udvikling 

siger Heidi 

at fordybe 

Hjorth. 

sig og blive 

Både Pro 

opdateret« 

fessionshøj 

Heidi Hjorth, 

skolen UCC i 

pædagog 

København, 

VIA University 

College i 

Aarhus og University College Lillebælt 

melder om øget aktivitet, 

når det gælder efter og videreuddannelse 

af pædagoger. 

På efteruddannelsescentrene 

oplever man, at pædagoger både 

tager flere korte og flere lange 

efter uddannelsesforløb. De korte 

kurser skal ruske op i daglig dagen, 

så pædagogerne lettere kan løse 

konkrete udfordringer. Samtidig 

efterspørger pæda gogerne 

også længere efter uddannelse 

og diplom moduler. 

KKR 

5

6 

HVad er en kongres? 

Kongressen er BUPL’s øverste myndighed. På kongressen vedtages 

love, strategier, udtalelser, økonomien for den kommende kongresperiode. 

Her vælges også formand, næstformand, kasserer og forretningsudvalgets 

øvrige medlemmer. Samtidig ser deltagerne tilbage 

på de år, der er gået mellem kongresserne. BUPL holder kongres hvert 

andet år. Der kan være et særligt tema på en kongres. I år var det 

’Sammen om pædagogernes fremtid’. Der var 230 delegerede. Langt 

de fleste er valgt på de lokale fagforeningers generalforsamlinger. 


HVad betyder ’kongres’? 

En kongres er et større møde, hvor medlemmer 

af en politisk eller faglig organisation diskuterer 

aktuelle emner. Det er også et ord for den lovgivende 

forsamling i USA (senatet og repræsentanternes 

hus). Ordet kommer fra det latinske 

’congressus’, der er en form af ordet congredi, 

som betyder at samles, komme sammen. 

Kilde: Politikens Nudansk ordbog 

Vi har 

blikket 

rettet 

mod 

fremtiden 

I Nyborg bød formand Henning Pedersen velkommen 

til BUPL’s 11. ordinære kongres. Mens luften 

udenfor var iskold, var der lunt indenfor. Temaet 

var fremtiden, som tegner både spændende, 

problematisk og udfordrende. Men ét budskab 

var klart: Der bliver hårdt brug for pædagogernes 

kompetencer. 

Artiklerne er skrevet af Julie Hardbo Larsen, Trine Vinther Larsen, Steffen Hagemann, Vibeke 

Bye Jensen og Lene Søborg / Foto: Hung Tien Vu 

7

8 

En mere synlig pædagogprofession og fokus på faglighed er nødvendige, hvis pædagoger 

vil præge fremtiden. Det sagde BUPL’s formand, Henning Pedersen, i beretningen. 

Pædagoger skal give deres bud på 

fremtiden. Hvis ikke de gør det, ta 

ger andre beslutningerne for dem. 

Det var et af hovedbudskaberne fra 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, 

i den mundtlige beretning på BUPL’s kongres. 

»Der er mere end nogensinde brug for, at vi 

står fast på de værdier, vi som pædagoger har 

om inddragelse i fællesskaber, dannelse og 

udvikling af børn. Det bygger vi den daglige 

pædagogiske praksis på, og det spiller vi ind 

med i den politiske debat,« sagde Henning 

Pedersen. 

Han understregede, hvor vigtigt det er, at 

pædagoger står frem og fortæller, hvad de kan, 

hvis de vil have indflydelse på deres fremtidige 

arbejdsplads. Pædagoger skal blive bedre til 

at fortælle omverdenen om deres fag, valg og 

metoder. De skal synliggøre, hvad pædagoger 

kan bidrage med, når der arbejdes på tværs af 

faggrupper, daginstitutioner, skoler og PPR. 

Særligt i forhold til at udvikle børns sociale 

kompetencer og inkorporere legen i skolen 

mente Henning Pedersen, at pædagoger har 

noget særligt at byde ind med. Pædagoger 

skal kunne formidle, at fri leg også har et 

pædagogisk formål, og at legen har en vigtig 

betydning for børns udvikling. 


Henning Pedersen var begejstret for, at 

regeringen i løbet af de seneste par år har 

søsat flere initiativer, som inkluderer daginstitutionsområdet, 

og tillægger området 

stor betydning. Han understregede vigtigheden 

af, at man bruger pædagogerne og 

deres kompetencer. 

»Når regeringen siger: ’Nu laver vi et udviklingsprogram 

for dagtilbud og en Ny Nordisk 

Skole’, er det vigtigt at vende tingene på 

hovedet og starte fra neden med tillid til de 

fagprofessionelle, som skal løse opgaven,« 

sagde Henning Pedersen. 

500 vigtige millioner. Henning Pedersen 

var glad for regeringens beslutning om 

at bevilge 500 millioner kroner til at styrke 

kvaliteten på daginstitutionsområdet. 

»De 500 millioner, der blev afsat på forrige 

finanslov til bedre normeringer, tog vi som 

et positivt tegn på, at udviklingen var ved at 

vende. Vi var godt klar over, at 500 millioner 

ikke rakte så langt, men det var dog en start 

og et positivt signal,« sagde han. 

Men Henning Pedersen er langtfra tilfreds 

med, at kun cirka 40 procent af kommunerne 

har brugt deres andel af de 500 millioner 

kroner på det, de var tiltænkt. Derfor vil 

det VIL bUPL arbeJde For: 

BUPLformand Henning Pedersen pegede på 

disse områder, som BUPL vil arbejde for i den 

nærmeste fremtid: 

• Synliggørelse af pædagogerne, deres arbejde, 

viden og kompetencer. 

• Fokus på, hvad leg er og kan, og hvorfor leg er 

vigtig. 

• Minimumsnormeringer. 

• En folkeskolereform, som tilgodeser pædagoglærersamarbejdet. 

• En forbedret pædagoguddannelse og fokus på 

efter og videreuddannelse. 

• Fokus på den daglige pædagogiske ledelse. 

• Alle børn skal tilbydes en plads i daginstitution. 

• Nationale ressourcer til inklusion. 

 

Læs hele beretningen på bupl.dk/kongres 

Pædagoger skal være synlige 

han og BUPL fortsat arbejde for minimumsnormeringer. 

»Kommunerne kunne åbenbart ikke selv 

finde ud af at fordele de 500 millioner, så der 

er brug for, at man sætter en bundgrænse, 

altså at der indføres minimumsnormeringer. 

Det skal forstås som en grænse, man ikke kan 

gå under. Minimumsnormeringer skal ikke 

være en anbefaling, men en bundgrænse,« 

fastslog han. 

Mens Henning Pedersen er begejstret for 

regeringens initiativer på børneinstitutionsområdet, 

er han stærkt skeptisk over for andre 

af regeringens beslutninger. 

»Regeringen har ikke levet op til vores forventninger. 

Der er kommet en række reformudspil, 

som der ikke har været meget dialog 

omkring,« sagde han. 

Især dagpengereformen og forslaget om 

en fleksjobreform fik kritiske ord med på vejen. 

Dagpengeperioden er forkortet til to år, 

og det er nu sværere at genoptjene retten til 

dagpenge. 

»Det betyder, at rigtig mange risikerer at 

ryge ud af dagpengesystemet og miste deres 

forsørgelsesgrundlag. Det bør der gøres noget 

ved, men vi taler for døve øren,« sagde han. n 

Medvind og 

modvind 

BUPL skal være bedre til at forklare, hvorfor det er vigtigt at være medlem, lød 

det fra kongressen, som glædede sig over masser af medvind fra Christiansborg 

og ærgrede sig over kommunal modvind. 

Det største bifald var slet ikke rettet 

mod noget, der fandt sted på 

BUPL’s kongres. Det var Lasse 

Bjerg Jørgensen, hovedkasserer, 

der kunne indkassere bifaldet: 

»Jeg har breaking news. 3F har vundet sagen 

mod Vejlegården,« kunne han fortælle 

fra talerstolen til stor jubel. 

»Det var lidt billige point,« konstaterede 

han bagefter. 

Sommerens store debatemne, 3F’s blokade 

mod Restaurant Vejlegården, der har tegnet 

overenskomst med Kristelig Fagbevægelse, 

har trukket dybe spor ind i hele fagbevægelsen. 

3F’s kamp for en bedre overenskomst for de 

ansatte hos restauratør Amin Skov i Vejle er 

nu blevet blåstemplet af Arbejdsretten. Men 

allerede i sommer blev det i forvir ringen om, 

hvem der var skurke og helte i Vejle, klart, at 

fagbevægelsen står med en enorm pædagogisk 

udfordring. 

selvransagelse. Folk ved ikke nok om, 

hvad fagforeningerne gør af godt, har fagbevægelsen 

konkluderet, og det kan om ikke 

andet aflæses i vigende opbakning og dalende 

medlemstal. 

Det har blandt andet affødt LO og FTF’s fælles 

kampagne ’Er du OK?’, men det affødte 

også selvransagelse på BUPL’s kongres, da 

formandens beretning skulle diskuteres. 

»Hvordan overbeviser vi folk om vores 

eksistens berettigelse. Hvordan overbeviser 

vi alle pædagoger om, at det er BUPL, de skal 

melde sig ind i?« spurgte hovedkasserer Lasse 

Bjerg Jørgensen. 

Det er ikke nok, at fortælle smukt om den 

danske model til medlemmerne, understregede 

han. 

»Vi skal være den danske model. Vi skal tale 

med dem om deres arbejde, deres liv. Vi skal 

skabe mere dialog på nye måder med vores 

medlemmer,« sagde Lasse Bjerg Jørgensen. 

Dorte Lis Ellegaard, hovedbestyrelsesmedlem 

fra BUPL Nordsjælland, var enig. 

»Vi skal have respekt for de mennesker, der 

hver måned lægger en del af deres løn i BUPL’s 

kasse. Det er ikke en selvfølge mere. Det er 

noget, vi skal kæmpe for hver eneste dag,« 

sagde hun og slog til lyd for et mere modigt, 

markant og synligt BUPL. 

»De gider ikke flere debatoplæg, de vil have 

retninger og synspunkt, og BUPL skal give 

dem det. Det skal være os, medlemmerne læner 

sig op ad, når deres faglighed er i spil, og 

når de kæmper for bedre vilkår,« sagde Dorte 

Lis Ellegaard. 

Et andet væsentligt omdrejningspunkt for 

diskussionen var glæden over medvind på 

»De 500 millioner kroner er et godt billede 

på, at vi har sat dagsordenen. Godt 

gået. Men lokalt gør det ondt. Vi bløder.« 

Brigitte Christine Christensen, BUPL Storkøbenhavn 

den politiske cykelsti. Glæde over den brede 

anerkendelse af værdien af det arbejde, som 

pædagoger udfører. Blandt andet udtrykt af 

børne og undervisningsminister Christine 

Antorini (S), der på kongressen spåede pædagoger 

en stærk rolle i fremtidens Ny Nordisk 

Skole. Og glæde over den politiske anerkendelse, 

som de 500 millioner kroner, der blev 

sat af på finansloven for 2012 til at forbedre 

normeringerne, udgør. 

De trængte pædagoger. En glæde, der 

dog ikke var uforbeholden. Som Marianne 

Gilbert Nielsen, faglig sekretær i BUPL Århus, 

sagde: 

»Vi har fået stor opmærksomhed på vores 

område. Det er bare rigtig ærgerligt, at når vi 

snakker med pædagogerne, så er de trængt.« 

Karina Angelo Haase, også fra BUPL Århus, 

synes, at hun har det bedste job i verden. 

»Men ressourcerne er alt for få. Vi skal fortsætte 

med at fortælle, når vi har ansvaret 

alene for langt flere børn, end vi burde. At vi 

nok ser rolige ud på overfladen som en and, 

der svømmer. Men under overfladen pisker 

benene af sted,« sagde hun og glædede sig over 

de 500 millioner kroner, som var blevet lovet. 

»De penge kan gøre en mærkbar forskel for 

børnene, hvis de får flere kompetente voksne, 

der er til rådighed for dem.« n 

9

10 

Christine antorini: 

børn kommer 

ikke blanke i 

skole 

Børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) talte engageret om et børnehelhedssyn, hvor pædagoger spiller en væsentlig rolle. 

Pædagoger og lærere skal indgå i et tæt samarbejde om børnene fra de er 0 til 18 år, mener 

børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Hun spår pædagogerne en stærk 

rolle i fremtidens Ny Nordisk Skole. 

Pædagoger er den røde tråd igennem 

børns og unges liv i dag. Fra de er 0, 

til de er 18 år, indgår børn og unge 

i sociale og udviklende relationer 

med pædagoger – først i daginstitutioner 

og siden i fritidstilbud. Det fremhævede 

børne og undervisningsminister 

Christine Antorini (S), da hun talte til de 

230 pædagoger på kongressen. 

»Der en stor, fed rød pædagogisk tråd hele 

vejen igennem det her sammenhængende 

børne og ungeliv,« sagde Christine Antorini. 

Ministeren roste derfor BUPL for ikke alene 

at have fokus på børns liv og pædagogisk arbejde 

i dagtilbud, men for også at have fokus 

på pædagogers rolle i fremtidens folkeskole. 

»Det er udtryk for rettidig omhu. For det 

er ingen hemmelighed, at vi snart kommer 

med et udspil til et fagligt løft af folkeskolen, 


og hvordan vi sammen kan gøre en god skole 

endnu bedre,« sagde Christine Antorini. 

gode dagtilbud er grundlaget. Det glæder 

ministeren, at 70 daginstitutioner og 10 

SFO’er sammen med 120 skoler efter nytår 

deltager i et ministerielt funderet og tværfagligt 

samarbejde om at udvikle fremtidens 

folkeskole, såkaldt Ny Nordisk Skole. 

»Skal vi lave en god skole, er der rigtig 

meget, vi skal tænke i fællesskab. Vi skal 

se arbejdet i 018årsperspektivet, for børn 

kommer ikke bare blanke, når de starter i 0. 

klasse. Stort set alle børn har været i dagtilbud 

forinden, og nysgerrighed efter at lære 

er noget, de har med sig fra deres gode dagtilbud. 

Optakten til skolen kommer jo via det 

gode dagtilbud,« sagde Christine Antorini 

på kongressen. 

Hun spår derfor pædagoger en vigtig rolle 

også i skolen, og henviste til, at flere og flere 

undersøgelser viser, at projekter med samordnet 

indskoling, heldagsskoler og andre tværfaglige 

projekter, hvor pædagoger og lærere 

har et tæt samarbejde, resulterer i styrket 

faglighed for både lærere og pædagoger og 

bedre indlæring for børnene. 

»Det er rigtig befriende, at vi kan lære på 

kryds og tværs og ikke behøver at lave de skel, 

hvor det har været enten leg eller læring, og 

en opdeling af børns liv i, hvad der sker i dagtilbudsverdenen, 

i SFOverdenen og i skoleverdenen, 

i stedet for at se på, hvad det er 

børnene skal kunne i fremtidens samfund, og 

hvordan vores institutioner og medarbejdere 

klæder dem bedst på til det,« sagde Christine 

Antorini. n 

Røde tali 

regnskabet 

BUPL 

har tre problemer, 

der gør 

ondt i økonomien. Medlemstallet 

daler, og den dårlige økonomi 

i kommunerne betyder, at mange 

nyuddannede ikke bliver medlem 

af BUPL, fordi de ikke kommer i 

arbejde. Samtidig er annoncerne 

i Børn&Unge blevet så få, at det 

nu for alvor slår igennem på regnskabet. 

Pædagoger 

hjælper 

Handicappede børn i Bolivia og 

uledsagede flygtningebørn får 

en hjælpende hånd fra danske 

pædagoger. 

Kongressen besluttede at give 

50.000 kroner til en organisation, 

CEINDES, som hjælper handicappede 

bolivianske børn med at 

komme i skole og få en lidt bedre 

start på en ellers uhyre vanskelig 

tilværelse. 

Ungdommens Røde Kors får 

50.000 kroner til sit arbejde med 

at give uledsagede flygtningebørn 

netværk og aktiviteter. Børnene 

får lysglimt i en kaotisk og 

følelsesmæssigt tung hverdag, 

når frivillige fra Ungdommens 

Røde Kors arrangerer sport, 

filmaftener, lektiehjælp og grillhygge. 

Og på sidste kongres vedtog 

man at suspendere reguleringsordningen, 

hvilket i praksis 

betyder, at kontingentet er fastfrosset. 

Men når priserne og lønningerne 

fortsat stiger, så udhuler 

det langsomt BUPL’s økonomi. 

BUPL’s egenkapital på 17,6 millioner 

kroner svarer til 5,5 procent 

af kontingentindtægterne. Målsætningen 

er 10 procent, så der 

skal kigges på, hvordan den målsætning 

nås, påpegede hovedkasserer 

Lasse Bjerg Jørgensen. 

Konfliktfonden er til gengæld 

kommet på fode igen efter strejken 

i 2008. 

»Vi har penge i fonden til at gennemføre 

den konflikt strategi, der 

er vedtaget i hovedbestyrelsen,« 

fastslog BUPL’s hovedkasserer 

Lasse Bjerg Jørgensen. 

»En ting bekymrer mig meget: Der er meget fokus på læring, og det kan vi som 

undervisere godt lide. Men vent, til I hører, hvordan man definerer kvaliteten i 

læringen. Det er, hvor mange ord en seksårig kan læse på tid. Jeg synes, at det 

er helt latterligt, men de er jo helt vilde med det i testindustrien og på universiteterne. 

Nu skal vi sammen skubbe udviklingen tilbage til der, hvor læring 

var så meget andet end, hvor mange ord en seksårig kan læse.« 

David Edwards, vicegeneralsekretær i Education International 

(den internationale lærer- og pædagogsammenslutning) 

5 

UdtaLeLser Fra kongressen 

Klip fra de fem udtalelser, som kongressen vedtog. Du kan 

læse udtalelserne i deres helhed på bupl.dk/kongres 

1 

»Medlemmerne er BUPL’s eksistensberettigelse, og kun med en høj organisationsprocent 

kan vi fastholde, at vi taler for alle pædagoger. BUPL 

vil derfor arbejde for en organisationsgrad på mindst 90 procent.« 

2 

»Om store eller små institutioner er bedst, har BUPL ikke en principiel 

holdning til. (…) Det er afgørende vigtigt for BUPL, at institutionsstrukturerne 

tager udgangspunkt i børnenes og de unges behov, og at 

de skaber livsduelige medborgere.« 

3 

»Den virkelige prøve for Ny Nordisk Skole opstår i mødet mellem 

pædagoger, lærere og ledere. Det er først nu, når alle de flotte ord skal 

omsættes, at vi ser, om projektet kan stå distancen. Derfor vil BUPL 

indgå konstruktivt i projektet.« 

4 

»Regeringens udspil til ligestilling af det fysiske og det psykiske 

arbejdsmiljø skal gennemføres blandt andet ved at sikre, at institutionerne 

får adgang til forebyggelsesfondens arbejdsmiljøpakker og 

ved at sikre Arbejdstilsynet en lettere adgang til at give påbud for dårligt 

psykisk arbejdsmiljø.« 

5 

»I fællesskab med de andre kommunalt ansattes organisationer vil 

BUPL arbejde hårdt for, at lønnen i den kommende overenskomstperiode 

kan følge med priserne. (…) Det er især vigtigt at komme 

uligelønnen på det kommunale arbejdsmarked til livs.« 

bUPL’s 

ledelse 

slanket 

I tyve år har der været syv 

medlemmer af BUPL’s daglige 

politiske ledelse, forretningsudvalget. 

Men fremover 

vil der kun være fem. 

Med 158 stemmer for og 68 

stemmer imod vedtog BUPL’s 

kongres at slanke den politiske 

top. 

På trods af det store flertal 

var det kun syv stemmer, der 

skilte forslaget fra at falde. 

For forretnings udvalgets 

størrelse er bestemt i vedtægterne, 

og dem skal der 

to tredjedeles flertal til for at 

ændre. 69,6 procent stemte 

for. 

BUPLformand Henning 

Pedersen, blev direkte 

spurgt, om forretningsudvalget 

ville kunne løse opgaven, 

hvis det blev reduceret 

til fem medlemmer. 

»Selvfølgelig kan fem FUmedlemmer 

løse den politiske 

opgave,« svarede han. 

»Personligt mener jeg, 

at et forretningsudvalg på 

fem medlemmer kunne 

betyde, at alle medlemmer 

ikke tænker i søjler og deres 

egne ansvarsområder, men 

på tværs,« sagde formanden. 

Som en direkte konsekvens 

af beslutningen om at skære 

to medlemmer væk i forretningsudvalget 

annoncerede 

faglig sekretær i forretningsudvalget 

Lis Pedersen, at 

hun ikke ville genopstille 

til forretningsudvalget. 

Den 63årige politiske veteran, 

der har siddet 10 år i 

BUPL’s forretningsudvalg, 

var selv en varm fortaler for 

et forretningsudvalg med syv 

medlemmer. 

11

12 

Hvor 

skal vi 

hen nu? 

Ledelse 

Pædagoger ønsker ledelse tæt på. Tag en debat om ledelse 

ud fra de lokale udfordringer og præmisser. En leder er 

mere end en leder. Der bør nedsættes en tænketank for offentlig, 

tværfaglig ledelse. Ledere og lokale fagforeninger 

bør komme med deres mange tanker og bud, så fremtidens 

pædagogiske ledelse kan udvikles i fællesskab. 

»Når jeg er sammen med andre ledere i lignende 

job, så begrænses vi ofte af de samme 

tanker, fordi vi er i en lignende virkelighed. 

Men når man kommer ud i en anden sammenhæng, 

så kommer der måske én med 

et genialt forslag: ’Hvorfor gør I ikke bare 

sådan?’ Fordi vi er vanedyr.« 

Lars Redder Jakobsen, BUPL MidtVestjylland 


Mere dialog, mere synlighed 

og mere klarhed. Hvis der 

var en rød tråd i budskabet fra 

kongressen, som fredag diskuterede 

pædagogernes fremtid, 

var det ønsket om meget mere 

klar kommunikation. 

De 230 delegerede arbejdede i 

seks forskellige temagrupper 

en hel dag. Overskrifterne for 

grupperne var ledelse, synliggørelse 

af faglighed, fremtidens 

pædagogik, tværfagligt samarbejde, 

uddannelse og specialisering. 

Grupperne skulle i løbet 

af otte timer udpege to til fire 

pointer og udfordringer, som 

medlemmerne, fagforeningerne 

og BUPL’s hovedbestyrelse 

bør arbejde med. 

Inspirationen blev især hentet 

fra den workshop, som BUPL 

holdt den 31. maj. Her diskuterede 

200 engagerede pædagoger 

fra arbejdspladser i hele 

Danmark fremtidens udfordringer. 

Det udmøntede sig i 

rapporten ’Fremtidens pædagogiske 

arbejdsplads’. 

Af pladshensyn bringer Børn&Unge et pluk af udfordringerne til medlemmerne. 

Du kan læse meget mere og finde alle udfordringerne på bupl.dk/kongres 

Synliggøre faglighed 

Pædagoger er hverdagens eksperter: De er gode til at sætte ord på 

fagligheden i dagligdagen. Det skal de bruge til at fortælle forældre, 

forvaltning, politikere med flere, hvorfor de gør, som de gør. 

Lederens opgave er at skabe mulighed for dialog og refleksion, der 

understøtter synligheden af den pædagogiske faglighed. 

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi kæmper for at 

blive anerkendt som hverdagens eksperter på lige 

fod med alle de andre eksperter. Man går altid til 

Stig Broström og Dion Sommer, men vores stemme 

skal med ind med vores billede af hverdagen.« 

Tina Skaarup Olesen, BUPL Århus 

Fremtidens 

pædagogik 

Pædagoger skal reflektere over deres egen 

praksis, sådan at de ikke skaber barrierer for, 

at legen får den tid og plads, der er nødvendig. 

»Skal vi have lærere ned i 0-6-årsområdet 

og være med i daginstitutionerne? 

Når jeg tænker på en 

lærer i en daginstitution, går det i 

maven på mig, men tanken er interessant 

at følge.« 

Anette Eirup Sielemann, BUPL Nordsjælland 

Uddannelse 

Pædagoger har både rettigheder og pligter. De 

skal kende deres rettigheder og bruge dem. De 

skal også være uddannelsesorienterede, ville 

uddannelse og tage diskussioner om ønsker og 

behov på arbejdspladserne. Lederne skal tage 

ansvaret for uddannelse. 

»Det er alle pædagogers ansvar at 

uddanne studerende. Jeg har oplevet 

steder, hvor man sagde ’DIN 

studerende gjorde sådan her’ til 

vejlederen. Det er forkert. De studerende 

skal være institutionens 

ansvar, ikke vejlederens.« 

Helene Thordsen, BUPL Hovedstaden 

Tværfagligt samarbejde 

Pædagoger har de faglige kvalifikationer, der kan definere, lede og udvikle 

det tværfaglige samarbejde. Alle pædagoger skal byde ind med deres 

faglige pædagogiske kvalifikationer i en bred vifte af tværfaglige sammenhænge. 

Alle pædagoger har pligt til at efter og videreuddanne sig. 

»Mange pædagoger er tilbageholdende i forhold til at 

kompetenceudvikle sig, fordi de ikke føler sig parate til at 

gå ind i et uddannelsesforløb. Vi bør lave en slags studieforberedende 

virksomhed, som gør pædagogerne klar til 

at efter- og videreuddanne sig.« 

Kjeld Christensen, rejsesekretær 

Specialisering 

og inklusion 

Medlemmerne skal fortælle, hvordan de arbejder inkluderende i hverdagen 

i alle sammenhænge. De skal arbejde med videndeling, men 

spørgsmålet er, hvad skal der til, for at det kan lykkes? 

»Vores oplevelse er, at pædagogerne har taget det inkluderende 

arbejde til sig. Pædagoger vil gerne inkludere. 

Men forståelsen af begrebet inklusion er meget bred, og 

vi har behov for, at BUPL definerer begrebet mere præcist 

og laver en inklusionspolitik.« 

Lars Schøning, rejsesekretær 

13

14 

Her er BUPL’s nye ledelse 

Kongressen vedtog at skære antallet af faglige sekretærer i forretningsudvalget ned fra 

fire til to. Fremover består det af fem medlemmer: formand, næstformand, hovedkasserer 

og to faglige sekretærer. Mød BUPL’s nye ledelse, og læs om deres hjertesager. 

nyVaLgt* 

Lasse bJerg Jørgensen, HoVedkasserer 

Den største udfordring for BUPL i de kommende 

år bliver at fastholde pædagogernes faglige 

udgangspunkt: At det er børnene og børnenes 

behov, der skal tilgodeses, mener Lasse Bjerg 

Jørgensen. 

»Vi skal fortsat tale om det hele menneske i 

forhold til det pædagogiske arbejde. At vi ikke 

bare skal bidrage til, at børnene bliver gode 

medarbejdere på fremtidens arbejdspladser, 

men at de bliver gode, kompetente, demokratiske 

samfundsborgere med lyst til livet,« siger 

han. 

Pædagogerne kan glæde sig over, at flere og 

flere taler om, at man skal sætte ind i de tidlige 

år, hvis man vil bryde den negative sociale arv og 

løfte inklusionsopgaven. De kan glæde sig over, 

at den politiske bevågenhed i samfundet om 

deres fag er større end nogensinde. 

»Det er de 500 millioner kroner et godt eksempel 

på. Der mangler bare at få skabt samklang 

imellem det, mange politikere på centralt niveau 

vil på området, og hvad man så gør ude i kommunerne,« 

siger han. 

Lasse Bjerg Jørgensen vil i de kommende år 

arbejde for at sikre BUPL’s fremtid ved at stå i 

spidsen for at bringe balance i BUPL’s økonomi 

og bygge et solidt økonomisk fundament. 

»Jeg mener, at der er brug for os rigtig mange 

år endnu. Selvom der er den politiske bevågenhed, 

er der stadig meget at kæmpe for, og det 

skal der være penge til,« siger han. 

* Lasse Bjerg Jørgensen var valgt som faglig sekretær, men 

overtog hovedkassererposten, da forgængeren gik i utide. Det 

er den post, han er nyvalgt til nu. 

genVaLgt 

aLLan baUMann, FagLIg sekretær 

Udfordringen de næste år er, at den anerkendelse, 

som pædagogerne har opnået de seneste 

år, skal føres ud i alle hjørner og kroge af samfundet. 

Det er lykkedes at få forklaret, hvad pædagoger 

kan, og at synliggøre det pædagogiske 

arbejde. Men den økonomisk trængte situation 

i kommunerne betyder, at man kan blive i tvivl 

om, hvorvidt budskabet er trængt helt ind, 

mener Allan Baumann. 

»Når man som pædagog får at vide, at man er 

vigtig, men samtidig kan opleve, at ens kollega 

bliver fyret, hvad skal man så tro? Det er den 

virkelighed, vi som organisation skal agere i og 

komme videre i sammen med pædagogerne,« 

siger han. 

Allan Baumann vil arbejde for at samle BUPL 

om at arbejde både for pædagogernes vilkår i 

kommunerne og for, at pædagogernes arbejde 

og rolle bliver endnu mere synlig og anerkendt. 

»Pædagogerne har brug for at føle, at de er 

med i et fællesskab, der giver dem identitet som 

pædagog. Men vi som organisation har også 

brug for pædagogernes viden især om dagsordenen 

ude i kommunerne med inklusion, negativ 

social arv, og hvordan vi sikrer, at alle børn kan 

udnytte deres potentiale. For det er jo den viden 

vi skal bruge for at kunne stille de rigtige politiske 

krav,« siger han. 

nyVaLgt 

Mette aagaard Larsen, FagLIg sekretær 

Der er flere udfordringer de kommende år, 

mener Mette Aagaard Larsen. Den ene er at fastholde 

de gode resultater, som BUPL har skabt og 

kan skabe for pædagogerne. 

»Vi skal fortsat arbejde for synlighed og for vilkår, 

som for eksempel, hvordan de 500 millioner 

kroner bliver til flere pædagoger,« siger hun. 

En anden udfordring er, at pædagogerne skal 

have en anstændig løn, som de kan leve for. 

»Vi ser i disse år, at vi og andre presses på lønnen,« 

siger hun. 

Pædagogerne kan glæde sig over, at der er 

kommet mere fokus på pædagogers faglighed. 

Det er en kæmpe fordel, for til trods for de svære 

vilkår i samfundet, er der en lille smule medvind 

for os pædagoger. 

»Så vi skal blive bedre til at vise, hvad vi kan 

som pædagoger, for det er der en mulighed for 

lige nu,« siger hun. 

Mette Aagaard vil især arbejde for, at der bliver 

sat fokus på, hvordan pædagoger kan blive mere 

fagligt aktive. Både at få flere til at melde sig 

ind i fagforeningen, men også hvordan man kan 

være fagpolitisk aktiv på andre måder. 

»Selvom de formelle demokratiformer, som 

vi har i dag, er gode og skal bestå, vil jeg gerne 

være med til at skabe nogle andre platforme, 

hvor man kan være aktiv. Det kan blandt andet 

være netværk for nyuddannede pædagoger. Det 

skal være nemmere at kunne komme ind i BUPL 

og være aktiv på en anden måde, end den der 

findes i dag,« siger hun. 

HennIng Pedersen, ForMand 

Det går faktisk ikke så dårligt for pædagogerne 

for tiden. Den politiske velvilje er stor, konstaterer 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, som blev 

genvalgt med stående klapsalver. 

»Udfordringen bliver at fastholde den positive 

udvikling og skabe endnu mere forståelse for 

betydningen af pædagogers arbejde,« siger han. 

Han nævner som eksempler de 500 millioner 

kroner til bedre normeringer, og at pædagoger 

bliver inddraget i Ny Nordisk Skole. 

»Så pædagoger er efterspurgte på det, vi kan. 

Den store udfordring bliver at fastholde det 

momentum, vi har i øjeblikket,« siger han. 

Men samtidig er det et paradoks, at kommunerne 

på trods af velviljen stadig sparer på 

pædagogområdet. 

bIrgItte Conradsen, næstForMand 

Birgitte Conradsen blev under applaus på kongressen 

genvalgt som næstformand i BUPL. 

Mandagen efter møder Børn&Unge hende 

på kontoret i forbundshuset, som ligger tre en 

halv times rejse fra hendes hjem ved Hammel i 

Østjylland. På whiteboardet har hendes yngste 

datter på 18 skrevet ’99,9 procent jyde’. Lidt som 

en påmindelse. 

»Mine unger driller mig med, at jeg taler københavnsk, 

når jeg kommer hjem,« siger Birgitte 

Conradsen. 

»Vilkårene kan blive bedre, og lønudviklingen 

er ikke tilfredsstillende.« 

Derfor er han heller ikke tvivl om, hvad han vil 

blive mest glad for: 

»At vi får afvist besparelser i kommunerne, og 

at vi kan se, at de ekstra penge i kommunerne 

faktisk får lov til at blive til et løft. Det vil være 

en rigtig stor glæde, den dag vi kan konstatere 

det,« siger Henning Pedersen. 

»Min hjertesag bliver at fastholde den medvind, 

som vi på mange måder har, at fokusere på 

det, der er pædagogers positive bidrag til børns 

og unges udvikling,« siger Henning Pedersen, 

der lover, at det samtidig skal forbindes med 

kampen for bedre vilkår. 

Hun har siddet i forretningsudvalget siden 

2004, men har hverken glemt, at hun er jyde 

eller pædagog. Hun glæder sig til fortsat at tale 

pædagogernes sag. 

»Jeg kan ikke mindes, at pædagogerne før 

har været så meget på dagsordenen som nu og 

er blevet anerkendt for det vigtige arbejde, de 

hver dag gør i institutionerne. Det kan vi glæde 

os over. Men den største udfordring for BUPL 

og pædagogerne er at få politikerne overbevist 

om, at anerkendelsen også skal udmøntes i 

ressourcer til området. Normeringerne og de 

fysiske rammer og alt det med støj og møg, skal 

der tages hånd om, så pædagogerne også har 

mulighed for at fortsætte det vigtige arbejde, de 

gør,« siger Birgitte Conradsen. 

Derfor er næstformandens hjertesag, at BUPL 

og pædagogerne sammen lykkes med at få 

udmøntet alle de 500 millioner kroner, som 

på finansloven er afsat til bedre normeringer i 

daginstitutioner. 

50 % rabat til 

de arbejdsløse 

Arbejdsløse skal slippe med halvt kontingent. 

Der er også rabat til dimittender. 

Til gengæld skal pensionister nu betale 

for at være medlem af BUPL. 

Det er hårdt for økonomien at være arbejdsløs. 

Det betyder også, at mange arbejdsløse 

pædagoger vælger BUPL fra, når 

de skal have enderne i økonomien til at nå 

sammen. Men nu har BUPL’s kongres besluttet, 

at arbejdsløse skal have 50 procent 

rabat, når de har været ledige i mere end 

en måned. Dermed skal arbejdsløse kun 

betale 252 kroner om måneden for at være 

medlem af BUPL. 

Samtidig vedtog kongressen at fastfryse 

kontingentet på 504 kroner om måneden. 

Dog kan hovedbestyrelsen regulere kontingentet, 

hvis det skønnes nødvendigt. 

Det blev også besluttet, at nyuddannede 

skal have en billigere vej ind i fagforeningen. 

Mange dimittender får nemlig ikke 

meldt sig ind, når de forlader seminariet, 

men nu skal to måneders gratis medlemskab 

gøre BUPL mere attraktiv. 

Samtidig blev det besluttet, at pensionister 

skal til at betale kontingent. Fremover 

skal de betale 504 kroner om året i kontingent. 

Det svarer til en måneds almindeligt 

kontingent. 

Beslutningen om at fastfryse kontingentet 

og rabatter til arbejdsløse og studerende 

kommer til at smitte af på BUPL’s budget. 

Samtidig gør det vigende medlemstal 

også ondt på økonomien. Ifølge budgettet 

vil BUPL have et fald i indtægter på 20 millioner 

kroner i 2014 i forhold til 2012. 

BUPL’s kongres besluttede dog ikke at 

trimme økonomien, så den passer til indtægterne. 

I stedet dækkes en stor del af 

underskuddet, der de næste to år forventes 

at lande på 16,4 millioner kroner, ved at 

tage pengene fra aktionsfonden. 

»Med det budget kan vi bevare aktivitetsniveauet 

og videreudvikle medlemsarbejdet. 

Får vi flere medlemmer i den næste 

kongresperiode, så er alle problemer 

løst,« fastslog hovedkasserer Lasse Bjerg 

Jørgensen. n 

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 15 

genVaLgt 

genVaLgt 

 

Læs også BUPL MENER side 43.

16 

tEma 

ovErEnSkomSt 2013 

Læs alt om OK 2013 her: 

• Forstå en overenskomst på 

fem minutter 

• De afgør din løn 

• Selvfølgelig kan det betale sig 

at forhandle 

• Det kræver BUPL og arbejdsgiverne 

• Det kræver pædagogerne 

• Ekspert: Det bliver svært at få 

en aftale 

• Quiz: Hvor meget ved du om 

overenskomster? 

BØrn&UnGE | NR. 21 | 06. december 2012 

Smuler 

Der er ikke meget på 

tallerkenen, når arbejdsgivere 

og –tagere 

sætter sig til bordet 6. 

december for at indlede 

forhandlingerne 

om din løn og overenskomst. 

Hvem forhandler, 

hvor meget 

forhandler de om, og 

hvor svært bliver det 

at få en aftale? 

Foto: Lisbeth Holten 

17

18 

Forstå en overenskomst 

på fem minutter 

hvad er en overenskomst? 

Det er en kollektiv aftale på 

arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere 

og lønmodtagere, som 

fastlægger centrale vilkår i forbindelse 

med ansættelsesforholdet. 

En overenskomst fastlægger 

lønnen, enten som normalløn eller 

som mindsteløn. Normalløn, som 

er mest udbredt i den offentlige 

sektor, indebærer, at den ansattes 

faktiske løn er fastsat i overenskomsten. 

En overenskomst indeholder 

blandt andet også retten til at 

vælge tillidsrepræsentant, retten 

til efteruddannelse, udvidede 

opsigelsesregler, arbejdsmarkedspension 

og løn under barsel. 

hvad er reguleringsordningen? 

Reguleringsordningen sikrer de offentligt 

ansatte stort set den samme lønudvikling 

som privat ansatte. Reguleringsordningen 

giver offentligt ansatte 80 procent 

af forskellen mellem privat ansattes 

og offentligt ansattes lønstigning. 

hvilke pligter medfører en 

overenskomst? 

Ifølge Hovedaftalen har tillidsrepræsentanten 

pligt til at fremme et 

godt og roligt samarbejde mellem 

parterne, og både arbejdsgivere og 

lønmodtagere har pligt til ikke at 

iværksætte eller deltage i kollektive 

arbejdskonflikter som strejke eller 

lockout, så længe overenskomsterne 

løber, den såkaldte fredspligt. 

hvorfor er overenskomster vigtige? 

Overenskomsterne spiller i Danmark en stor 

rolle, fordi lovgivningen kun i begrænset omfang 

regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som 

overenskomsterne dækker. I modsætning til i de 

fleste andre europæiske lande eksisterer der ikke 

i Danmark lovgivning om mindsteløn, om den 

ugentlige arbejdstids længde eller om honorering 

af overarbejde. 

hvorfor skal overenskomsten fornyes? 

Overenskomster er tidsbegrænsede. Den seneste overenskomst, der blev indgået i 2011, var 

toårig. Derfor skal der forhandles en ny overenskomst. Ved overenskomstens udløb ophører 

fredspligten, og forhandlingerne om overenskomstfornyelse foregår derfor altid på baggrund af 

trusler om arbejdskonflikt, som på dette tidspunkt lovligt kan varsles af parterne. 

Hvis en ny overenskomst ikke vedtages af medlemmerne på begge sider af forhandlingsbordet, 

kan der udbryde konflikt på arbejdsmarkedet, som det skete i 2008, hvor pædagogerne 

stemte nej til resultatet og strejkede for at få et bedre resultat. 

et eksempel: 

Lønstigning hos privat ansat: 100 kroner 

Lønstigning hos offentligt ansat: 70 kroner 

difference: 30 kroner 

Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner 

Samlet lønstigning for offentligt ansat efter regulering: 

70 kroner + 24 kroner = 94 kroner 

Reguleringsordningen kan også give underskud. Ved overenskomstforhandlingerne 

i 2011 skyldte pædagogerne 1,23 

procent, fordi lønudviklingen i den private sektor havde 

været ringere end forventet. De 1,23 procent blev modregnet 

i overenskomsten, så pædagogerne ikke fik nogen generel 

lønstigning i 2011. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk 


06/12-12 

KTO / organisationernes 

krav 

udveksles 

12/12-12 

BUPL’s 

forhandlinger 

indledes 

hvad er et forhandlingsfællesskab? 

Et forhandlingsfællesskab er i denne sammenhæng, 

når flere fagforbund går sammen om at forhandle 

en række fælles krav. BUPL er med i forhandlingsfællesskabet 

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 

(KTO), som repræsenterer ca. 

548.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, 

det vil sige hovedparten af de i alt ca. 630.000 ansatte 

i kommuner og regioner. 

09/01-13 

KTO’s 

forhandlinger 

indledes 

15/02-13 

KTO’s 

forhandlinger 

afsluttes 

hvad sker hvornår? 

hvem er arbejdsgiveren? 

De fleste pædagoger er ansat af en kommune. Kommunerne samler 

forhandlingskræfterne i Kommunernes Landsforening (KL), hvor 

formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg er hovedforhandler. Det er 

den konservative borgmester fra Høje Taastrup, Michael Ziegler, der er 

formand for udvalget. 

arbejdsgiverens udgangspunkt 

De offentligt ansatte må ikke stige mere i løn end de privat ansatte. 

Hvis det offentlige bliver lønførende, vil man dermed presse lønnen op i 

det private til skade for samfundsøkonomien, eksporten og betalingsbalancen. 

bupl’s udgangspunkt 

Vi skal sikre reallønnen, men vi ved godt, at det bliver svært. 

Skal reallønnen sikres, skal lønnen stige mere end inflationen, som i år 

forventes at lande på 2,4 procent, og 2,2 procent i 2013. Desværre er lønnen 

i det private kun steget med omkring 1,5 procent det seneste år, og 

det lægger sandsynligvis rammen for lønstigningerne i det offentlige. 

} 

28/02-13 

BUPL’s 

forhandlinger 

afsluttes 

• Det er KTO’s formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle 

løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte 

tilsluttet KTO. 

• KTO forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere 

om blandt andet generelle lønforhold, barsel, ferie samt 

medindflydelse og medbestemmelse. 

• KTO har 46 medlemsorganisationer, heriblandt BUPL og FOA samt 

Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo Christensen, 

også er formand for KTO. 

hvad er en urafstemning? 

når BUPL og kL ved forhandlingsbordet er 

blevet enige om en ny overenskomst, skal 

den godkendes af BUPL’s hovedbestyrelse. 

Hovedbestyrelsen skal, hvis 1/3 af hb-medlemmerne 

kræver det, sende overenskomsten 

til urafstemning, hvor alle stemmeberettigede 

medlemmer kan stemme ja eller 

nej til den indgåede aftale. Bliver den nye 

overenskomst forkastet af medlemmerne, 

som det skete i 2008, så kan pædagogerne 

risikere at skulle ud i en strejke.

20 

Her er topforhandlerne 

Sammen skal de finde en løsning, som begge parter kan leve 

med. Læs her, hvem der sidder ved bordet, når overenskomsten 

skal forhandles. 


kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (kto) 

anders bondo 

Christensen har 

været formand for 

KTO siden 2007 og 

er dermed de cirka 

500.000 kommunalt 

ansattes såkaldte 

topforhandler. En 

både hårdnakket og 

hårdhudet midtjyde 

– han har gennemført flere maratonløb – og 

de egenskaber kan den 53-årige formand for 

Danmarks Lærerforening få god brug for, idet 

folkeskolelærernes arbejdstid med garanti 

bliver en af de store knuder. En forhandling i forhandlingen 

så at sige. Det lykkedes ham at føre 

KTO-fællesskabet frelst gennem 2008, selvom 

både pædagoger og ansatte på sygehusene røg 

i konflikt. Denne gang kan det blive lærerne, der 

må gå enegang. 

Foto: Ulrik Jantzen 

kommunernes landsforening (kl) 

michael Ziegler er 

civilingeniør, 44 år, 

formand for KL’s Lønog 

Personaleudvalg 

og dermed arbejdsgivernesforhandlingsleder. 

Han har været 

borgmester i Høje 

Taastrup siden 2006 

og fik et kanonvalg 

i 2009, selvom det modsatte blev spået, da 

han blev fanget i en løgn i valgkampen, og da 

hans parti, De Konservative, generelt fik et 

dårligt kommunalvalg. Ziegler har tidligt meldt 

aggressivt ud om KL’s krav til forhandlingerne, 

men han evner også at skifte standpunkt. Som 

nyvalgt borgmester flyttede han en måned ind i 

Tåstrupgård – et boligområde, han inden valget 

ville jævne med jorden. Det lærte han af, og 

Tåstrupgård står endnu. 

dennis kristensen 

er uddannet portør 

og formand for FOA 

(Fag og Arbejde). Han 

er en rasende dygtig 

kommunikator, 

hvilket skaffer ham en 

del tv-tid, men også 

kvaler med resten af 

LO-familien, når resultater 

af interne drøftelser eksempelvis finder 

vej til hans hyppigt opdaterede og ofte ganske 

underholdende Facebookprofil. I 2007 trak han 

sig som KTO-formand efter intern splid i LO, og 

da han heller ikke ville stå inde for, at HK’s Kim 

Simonsen tog over, røg formandsposten til FTFsiden. 

Er der forhandlinger 13. februar, kan han 

fejre 60 års fødselsdag ved mødebordet. 

steen Christiansen 

overtog i 2010 

borgmesterposten 

i Albertslund efter 

bykongen Finn Aaberg 

og er dermed gledet 

ind i rækken af den 

nye generation af 

socialdemokratiske 

borgmestre på den 

københavnske vestegn med ret til at tale Rom – 

det vil sige regeringen – midt imod. En ret, den 

62-årige tidligere folkeskolelærer har benyttet 

sig af. Steen Christiansen er tillige formand for 

Kommunernes Lønningsnævn og for Kontaktrådet 

for kommunerne i hovedstadsregionen. 

erik jylling er 50 år, 

næstformand for KTO 

og Dennis Kristensens 

diametrale modsætning, 

når det gælder 

mediestrategi. Han er 

formand for AkademikernesCentralorganisation 

(AC), 

og hvilken anden 

forening med over 200.000 medlemmer har 

ikke en kommunikationsafdeling? Men selvom 

man ikke er synlig i offentligheden, kan man 

godt have meninger, og det har den tidligere 

formand for Yngre Læger, for eksempel da han 

kritiserede regeringen for ringe håndtering af 

trepartsforhandlingerne i foråret. Erik Jylling 

er ikke AC-formand på fuld tid, men passer til 

daglig en stilling som overlæge ved Odense 

Universitetshospital. 

Foto: Jørgen True 

sine sunesen blev 

kendt, da hun i 1996 

førte an i et opgør 

mod pamperi i DJØF’s 

overenskomstforening 

– en forening 

hun derefter selv blev 

valgt som formand 

for. Siden blev hun 

formand for hele DJØF 

og for AC, inden hun i 2009 hoppede over på 

den anden side af bordet for at blive chef i KL’s 

afdeling for jura og lønpolitik. Den 45-årige 

løndirektør, som det hed i gamle dage, har en 

vigtig rolle i overenskomstforhandlingerne, 

fordi de politisk valgte forhandlere fra KL ikke 

arbejder i organisationen til daglig. 

Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening har på forhånd skruet bissen på. Alligevel 

er der god grund til at sætte sig til forhandlingsbordet, mener BUPL’s formand. 


S amfundsøkonomien 

skranter, arbejdsgivernesiger, 

der slet ikke 

er nogen penge. 

Kan det betale 

sig at forhandle 

overenskomst 

denne gang? 

»Selvfølgelig 

kan det 

det. Vi må 

se, hvad vi kan få ud af det af penge. Vi skal 

forhandle løn, det er uundgåeligt. Så må 

vi presse så meget, vi overhovedet kan, for 

at komme i nærheden af vores overordnede 

mål, nemlig at sikre reallønnen. Vi skal også 

forsøge at sikre vores medlemmer de bedst 

mulige vilkår for at udøve deres profession. 

Der vil vi have meget fokus på kompetenceudvikling. 

Og så vil vi gerne diskutere pro 

det har du fået 

lønforbedringer i procent: 

1989 4,77 

1991 5,24 

1993 3,60 

1995 5,23 

1997 6,50 

1999 9,69 

2002 10,65 

2005 8,59 

Maj 2008 12,80 Nedstemt ved urafstemning 

Juni 2008 13,20 

2011 2,65 

Kilde: KTO og Børn&Unge 

Selvfølgelig kan det 

betale sig at forhandle 

fessionsudvikling med arbejdsgiverne: Hvad 

skal der til for at sikre kvaliteten og fagligheden 

i institutionerne?« 

Målet for BUPL er at sikre reallønnen. Er det realistisk? 

»Det er realistisk at have det som et mål. 

Det er det, vi går efter. Vi kan ikke give nogen 

garanti for, at det lykkes. Lønudviklingen på 

det private område er stadig meget lav, og det 

lægger vi os op ad som offentligt ansatte. Så 

vi kan godt se, det bliver svært, men det er 

ikke urealistisk.« 

Ved sidste overenskomst fik pædagogerne 19 millioner 

kroner ekstra til lønforbedringer som en indrømmelse 

fra arbejdsgiverne om, at det kniber med pædagogernes 

ligeløn. Kan vi se frem til lignende forbedringer denne 

gang? 

»Det håber jeg. Vi opretholder kravet. Vi 

nåede kun et lille stykke ad vejen sidste gang. 

Det gav lidt ekstra, men det var lige så meget 

en anerkendelse og en erkendelse af, fra både 

arbejdsgiverne og de andre fagforbund, at 

der faktisk eksisterer et særligt lønproblem 

for pædagoger.« 

Hvad er et tilfredsstillende resultat for dig? 

»Det er svært at sige på forhånd. Jeg kan 

jo ikke sætte noget tal på. Men det vigtigste 

er, at vi presser på, alt hvad vi kan. Med den 

arbejdsgiverdagsorden, der ligger fra Kommunernes 

Landsforening, bliver det en udfordring 

i sig selv at få afværget nogle af de 

forringelser, som de lægger op til.« 

Er strejkevåbnet noget værd, når kommunerne sparer 

penge på pædagogernes strejke? 

»Ja, det er det. Det viste sig, da vi nødtvunget 

gjorte det i 2008, så gav det trods alt 

lidt ekstra. Men det er ikke en ønskværdig 

situation, vi skulle gerne kunne nå frem til 

en aftale uden at skulle i konflikt. En konflikt 

har store omkostninger. Men det kan 

blive nødvendigt, hvis vi ikke kan blive enige 

med arbejdsgiverne, eller hvis medlemmerne 

stemmer et resultat ned. Så det er bestemt et 

våben, der kan bruges.« n 

milepæle: 

1989: Fuld løn under barselsorlov. Begyndelsen på arbejdsmarkedspensioner. I dag 

sparer pædagoger mellem 13,40 og 15,35 procent af lønnen op i arbejdsmarkedspension. 

1993: Selvstændig kommunal ferieaftale. 

1995: Indførelse af omsorgsdage. 

1997: Ny løn. 

1999: Pædagogerne tager hul på den sjette ferieuge, der bliver til en hel uge ved 

OK 2002. Det er dog først fra 2004, man faktisk kan holde en hel ekstra uges 

ferie. Decentral arbejdstidsaftale. 

2005: Nye, differentierede lønmodeller. Barselsudligningsordning og opsparing til 

pension i den ulønnede del af en barselsperiode. 

Maj 2008: 61,6 procent af pædagogerne stemmer overenskomsten ned og kaster BUPL 

ud i sin første lovlige, overenskomstmæssige strejke. 

Juni 2008: Pædagogerne stemmer ja til en ny overenskomst, der giver 30 millioner 

kroner mere til pædagogerne. Der bliver nedsat en lønkommission, der skal 

undersøge løndannelsen i det offentlige. 

2011: Der bliver sat ekstra 19 millioner kroner af til at forbedre pædagogernes løn i 

en erkendelse af, at pædagogerne har et ligelønsproblem. 


Foto: Jakob Carlsen

22 

Effektiviseringer kontra tryghed 

Af Peter Andersen, b&u@bupl.dk 

De officielle krav udveksles først efter Børn&Unges deadline. Men arbejdsgivernes, Kommunernes 

Landsforenings (KL), udmeldinger har været særdeles offensive. Kravet er blandt 

andet, at der skal arbejdes mere effektivt ude i kommunerne, og at overenskomsterne skal 

strømlines, så lokale ledere får mere rum til at lede og fordele arbejdet. 

De tungeste og vigtigste emner 

lønrammen 

Forventningen har siden foråret været, at der 

vil være plads til en samlet lønramme på cirka 

1,5 procent om året. Det svarer til den aktuelle 

lønudvikling i den private sektor. Men forbrugerpriserne 

stiger ikke så meget, som de har 

gjort – siden sommerferien har de ligget under 

to procent – så måske bliver det muligt at holde 

skindet på næsen. Et fald i reallønnen kan dog 

næppe undgås. 

ligeløn 

I 2011 lykkedes det BUPL at skaffe en ekstra 

pose penge til pædagogerne, som er den lavest 

lønnede gruppe af offentligt ansatte med mellemlang, 

videregående uddannelse. Og også 

denne gang vil blandt andre BUPL (og Dansk 

Sygeplejeråd) bruge overenskomstforhandlingerne 

til at nå et lille skridt videre mod målet 

om ligeløn. 

BUPL’s krav 

løn 

• Sikring af reallønnen for alle. 

• Videreførelse af reguleringsordningen, der 

sikrer, at lønnen på det private og offentlige 

arbejdsmarkedet følges ad. 

• Særlige lønforbedringer til pædagoger og 

andre grupper, der er ramt af uligeløn. 

arbejdstid 

Folkeskolelærernes arbejdstidsregler spås at 

blive det store slagsmål. Kommunernes Landsforening 

(KL) vil have, at lærerne skal undervise 

mere, og den enkelte skole leder skal have mere 

frihed til at tilrettelægge arbejdstiden. Men 

også generelt vil arbejds tiden komme i centrum, 

idet KL vil have færre regler og desuden skære i 

antallet af senior dage og de ansattes ret til selv 

at fastlægge den sjette ferieuge. Over for det 

står kravet fra pædagoger og andre medarbejdergrupper 

om ret til ansættelse på fuld tid. 

uddannelse 

Klassisk tryghed i form af længere opsigelsesvarsler 

eller større godtgørelser ved fyring ser 

ud til at være udelukket. Til gengæld vil mulighederne 

for efteruddannelse blive et væsentligt 

tema, både i de centrale forhandlinger mellem 

kompetenCeudvikling 

• Ret til videreuddannelse. 

• Etablering af uddannelsesfond for pædagoger 

• Indgåelse af aftale om udvikling af faglighed 

og kvalitet (kravet skal skabe forudsætning 

for, at der lokalt kan etableres partnerskaber, 

der involverer pædagoger, forældre, lokale 

politikere og forvaltninger). 

 

KL og KTO, og i de specielle forhandlinger, som 

de enkelte forbund vil have samtidig. BUPL 

møder eksempelvis op med et krav om ret til 

efteruddannelse, og KL er sådan set med på at 

sætte penge af til formålet. Så skal medarbejderne 

bare acceptere, at en del af undervisningen 

kan foregå i fritiden, lyder kravet. 

medbestemmelse 

Her har KL’s udmeldinger været særdeles aggressive: 

Der skal være færre overenskomster, 

end de i alt 100, der er i dag, færre medarbejdere 

skal være beskyttet mod fyring, og samarbejdsreglerne 

(MED-systemet) skal forenkles. Erfaringen 

med ændring af den type regler er dog, 

at det tager tid og skal være godt forberedt, 

og fra KTO’s side vil man kunne finde modkrav, 

så det hele ender som det, der i skaksproget 

kaldes ’tvungen remis’. 

beskæftigelse, tryghed, fleksibilitet 

• Pædagoger har ret til ansættelse på fuld tid. 

• Bedre vilkår i forbindelse med opsigelse og 

afsked. 

• Forbedring af mulighederne for, at seniorerne 

kan forblive på arbejdsmarkedet. 

Læs mere på www.bupl.dk (se under ’Løn og vilkår’) 

lotte vahlkvist, 44 år, 

afdelingsleder, Lyshøjskolens 

SFo, kolding 

Hvad er dine ønsker til den nye overenskomst? 

»Gode vilkår. Efteruddannelse 

og for mit vedkommende afskaffelse 

af barnets anden sygedag. 

Vi løber simpelthen stærkt, hver 

gang der er en, der har barn syg. 

Jeg synes, det er en forringelse i 

stedet for en forbedring. Jeg ved 

godt, at man glad for ordningen 

som forældre, og jeg er selv mor 

til to, men jeg synes også, den er 

hård for personalet. Den dræner 

os.« 

Hvad forventer du? 

»Som tingene er, forventer jeg 

mig ikke det store. Jeg har et håb, 

men jeg har ikke nogen forventning.« 

Hvad skal der til, for at du er parat til 

at strejke? 

»Der skal meget til. Så skal vi 

decideret gå ned i løn, så skal de 

forringe vores vilkår så meget 

mere. Hvis det er status quo, så 

går jeg ikke på barrikaderne for 

det.« 

peter e. abbondio, 55 år, 

souschef, Louis Petersens 

Børnegårds klubber, 

Frederiksberg 


»En lille lønfremgang og noget 

på pensionen. Vi er et kvindefag, 

som er bagud i forhold til de andre 

offentligt ansatte. Vi skulle gerne 

nærme os lærerne.« 


»Forventningerne er ikke ret 

store. Men vi skal ikke ind og 

give en månedsløn væk for at 

beholde vores arbejde, ligesom 

SAS’ ansatte gør.« 

Hvad skal der til, for at du er parat til 

at strejke? 

»Der skal være noget at strejke 

for. Lige nu er tiden ikke inde til 

at gå ud og kræve, at vi skal op på 

et bedre niveau.« 

susan peng, 58 år, 

socialpædagog, specialinstitutionen 

Børnehuset troldemosen, 

Gentofte 


»Jeg er i den alder, hvor gode 

senior ordninger er vigtige. Jeg 

har set, at arbejdsgiverne gerne 

vil skære i de nuværende muligheder, 

og det vil jeg være rigtig 

ked af. Jeg tror tværtimod, der 

er brug for forbedringer, hvis de 

gerne vil have os til at blive længere. 

Jeg kunne også godt tænke 

mig, at der bliver kigget på forbedringer 

af pensionen.« 


»Jeg ved godt, at det med lønnen 

ikke bliver det store. Jeg forventer 

ikke ret meget for at sige 

det rent ud. Men jeg forventer 

heller ingen forringelser.« 

Hvad skal der til, for at du vil strejke? 

»Så skal der ske væsentlige forringelser 

af vores arbejdsvilkår.« 

helle kjølby nielsen, 52 år, 

pædagog, Børnehusene, vrå 


»At få sat tid af til forberedelse 

og dokumentation, som folkeskolelærerne 

har. Vi er ved at være så 

pressede, at det kan være svært at 

gå fra, og kravene til det, vi skal 

kunne dokumentere, er bestemt 

ikke blevet mindre.« 


»Jeg forventer ikke noget, desværre, 

for vores arbejdsvilkår er 

ikke optimale. Personligt betyder 

det ikke så meget, om jeg får 

500 kroner mere eller mindre om 

måneden. Men det kan irritere, 

at samfundet ikke vurderer vores 

arbejde højere.« 

Hvad skal der til, for at du vil strejke? 

»Jeg har ikke lyst til at strejke. 

Jeg synes, vi sætter vores rygte 

over styr, og sidst fik vi reelt ikke 

andet ud af det end sure forældre.« 


Foto: Hung Tien Vu 

Foto: Jeppe Carlsen 

Foto: Jeppe Carlsen 

Foto: Hung Tien Vu

24 

Der er ikke mange penge til overenskomsten. Alligevel skal det nok lykkes at 

få en aftale, siger ekspert. Lærernes arbejdstidsaftale og en mulig ændring 

af reguleringsordningen kan blive de afgørende punkter. 


Svære forhandlinger i sigte 

Forhandlingerne op til en ny overenskomst 

bliver svære. En meget smal økonomisk 

ramme gør det nemlig svært for forhandlerne. 

Men hvor smal rammen bliver, vil Mikkel 

Mailand, forskningsleder ved Forskningscen 

ter for Arbejdsmarkeds og Organisations 

studier (FAOS) ved Københavns Universitet, 

ikke spå om. 

»Jeg vil ikke sidde og gætte på den samlede 

ramme i procent. Det er nok for usikkert,« 

siger han. 

Normalt plejer man at kunne skele til overenskomsterne 

i det private, hvis man vil have 

et fingerpeg om, hvordan det går med de offentlige 

overenskomster. Ved overenskomsten 

i 2012 fik de lavest lønnede i LO lønstigninger 

på 1,25 til 1,50 procent om året i 2012 og 2013. 

»Det er nok ikke helt galt, at det bliver det,« 

medgiver Mikkel Mailand. 

lønudvikling for privat og offentligt ansatte 

Kig på lønstigningerne 

for privat ansatte, så 

kan du få et fingerpeg 

om, hvordan din egen 

løn kommer til at udvikle 

sig. Bemærk også den 

enorme lønstigning på 

fem procent for offentligt 

ansatte i 1. kvartal 2010. 

På grund af reguleringsordningen 

blev 

den udlignet i 2011, hvor 

lønnen stort set ikke steg 

for offentligt ansatte i 

kommunerne. 

Kilde: Danmarks statistik 

Den smalle ramme, der ikke engang kan 

sikre reallønnen, fordi inflationen de næste 

par år skønnes at ende over to procent, betyder, 

at det bliver en vanskelig omgang at 

få en aftale i hus, vurderer Mikkel Mailand. 

»Så er der ikke så meget at give af. Det er 

i sig selv en udfordring. Men det skal nok 

lykkes at få en aftale,« siger han. 

Store knaSter. Ved den seneste overenskomstforhandling 

for to år siden oplevede lønmodtagerne, 

hvor svært det var at forhandle 

overenskomst i en krisetid. 

»Man kunne hverken få arbejdsgiverne til 

det ene eller det andet. Samtidig var der ikke 

noget konfliktperspektiv. Man ville strække 

sig ret langt for at få en aftale i hus. Man er 

også godt klar over på lønmodtagersiden, at 

når økonomien ser ud, som den ser ud, så 

procent 

6 

private kommuner og regioner 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 

2010 2011 2012 

kan man ikke få meget. Så har arbejdsgiverne 

bukserne på,« siger Mikkel Mailand. 

Denne gang bliver forhandlingerne vanskeliggjort 

af et par store knaster, først og 

fremmest af, at arbejdsgiveren vil have en ny 

arbejdstidsaftale med skolelærerne. Spørgsmålet 

er, om det vil få indflydelse på hele 

KTOaftalen, som lærernes formand, Anders 

Bondo Christensen, skal forhandle hjem, eller 

om konflikten bliver isoleret til lærernes 

fagforening, forklarer Mikkel Mailand. 

Den anden knast kan blive et slagsmål om 

reguleringsordningen. 

»Der er nogle gætterier om, at arbejdsgiverne 

godt kunne tænke sig at komme af 

med den. Og det kommer nu, hvor de faglige 

organisationer gradvist er begyndt at holde 

af ordningen,« siger Mikkel Mailand. 

Sagt lidt tydeligere. På forhånd har 

de faglige organisationer våndet sig over de 

udmeldinger, der er kommet fra Kommunernes 

Landsforening (KL) indtil nu. ’Et 

barskt arbejds giverudspil’, har BUPL’s formand, 

Henning Pedersen, kaldt det. 

Opgøret om lærernes arbejdstid er bare 

en del af de udmeldinger, påpeger Mikkel 

Mailand. 

»De faglige organisationer opfatter det som 

en udfordring, at der skal skabes ledelsesrum, 

og der skal ageres mere arbejdsgiver nu. De 

faglige organisationer tænker på, hvordan 

det kommer til at præge forhandlingerne. 

Hvis man vil, kan man læse hele KL’s oplæg 

sådan, at der bliver trukket lidt kraftigere 

streger op. Men måske bliver tingene bare 

sagt lidt tydeligere, end de gjorde før,« siger 

Mikkel Mailand. n 

Test dig selv 

Hvor meget ved du om overenskomster og forhandlinger? Tag denne test, 

og få svaret på, hvor meget du ved. 

1. hvad står forkortelsen kto for? 

• Kommunale Tillidsmænds Organisation 

• Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 

• Kommunernes Tjenestemands Organisation 

2. hvilken uddannelse har formanden 

for kto, anders bondo Christensen? 

• Skolelærer 

• Sygeplejerske 

• Jurist 

3. hvem var formand for kto indtil 

2007? 

• Bente Sorgenfrey 

• Kim Simonsen 

• Dennis Kristensen 

4. hvilket af disse fagforbund var 

ikke med i konflikten i 2008? 

• Fag og Arbejde (FOA) 

• 3F 

• Danske Fysioterapeuter 

5. hvilken dato stoppede konflikten 

i 2008? 

• 17. april 

• 17. maj 

• 17. juni 

6. hvilken funktion har reguleringsordningen? 

• Den sikrer en parallel lønudvikling mellem 

offentligt og privat ansatte 

• Den regulerer overtidsforbruget i de enkelte 

kommuner 

• Den sørger for, at ansatte i kommunerne og 

staten får lige meget i løn 

7. hvor stort er bruttolønforskellen 

mellem mænd og kvinder ifølge lønkommissionens 

rapport fra 2010? 

• 6-10 procent 



8. hvilket år kunne du første gang 

holde den sjette ferieuge? 

• 1999 

• 2002 

• 2004 

9. hvor stor en andel af pædagogerne 

arbejder på deltid ifølge bupl’s 

egne tal? 

• 38 procent 



10. hvor mange landsdækkende overenskomster 

har kl? 

• Cirka 50 

• Cirka 100 

• Cirka 200 

11. hvad hedder den forligsmand, der 

dækker det offentlige område? 

• Mette Christensen 

• Asbjørn Jensen 

• Thomas Rørdam 

12. hvornår udløber de nuværende 

kommunale overenskomster? 

• 28. februar 

• 31. marts 

• 30. april 

13. hvordan afgøres det, om en ny 

overenskomst mellem bupl og kl er 

vedtaget? 

• På et repræsentantskabsmøde i KTO 

• På en ekstraordinær kongres i BUPL 

• Den bliver godkendt af BUPL’s hovedbestyrelse 


 

Læs de rigtige svar på Opslagstavlen side 28

ØjEBlikkEt 

26 


SkovBØRNEhavE mEd EGEN tipi 

Børnehaven Eventyrskoven er en ægte skovbørnehave, der holder til 

i Frederiksdalskoven på vestlolland – selvfølgelig i al slags vejr. men 

heldigvis har de en stor, hvid lærredstipi, hvor de kan spise frokost, når 

vejret er koldt og dårligt. Bålet giver dejlig varme, og den udstoppede 

ræv i baggrunden kan følge med i, hvad der sker. den må ikke fodres. 

»vi er ude året rundt og i al slags vejr. vi følger naturens gang, og vi føler 

årstiderne på egen krop – også selvom det betyder, at vi bruger rigtig 

meget tid på at give børn vanter på,« siger leder Birthe krøyer jacobsen. 

hun fortæller, at personalet alle lever og ånder for at være i naturen med 

børnene. de mener, at børn er udebørn, hvis de får lov til at være det, og 

deres erfaringer viser, at børnene faktisk aldrig fryser – det er værre for 

forældrene, der nogle gange kan få kuldegysninger bare ved tanken. 

Tekst: Sidse Stausholm / Foto: Jakob Carlsen 

27

opslagstavlen - din side 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd 

fra pædagoger. Send til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller på mail til: b&u@bupl.dk 

SjovE Spil 

lær bogstaverne og brug kroppen 

Der er god tid, i hvert fald hvis din makker er god til at hoppe. For så længe 

han hopper, kan du sidde med fingrene begravet i modellervoks og forme 

det A, som du skal lave. Spillet hedder ’Little Storm Activity’ og er en sjov 

måde at lære bogstaverne på. Samtidig træner børnene også deres samarbejdsevne, 

hukommelse og fin- og grovmotorik. 

Spillet er udviklet af Four Esses, der også har andre nye spil i ærmet i år. 

Blandt andet et yatzy for børn, der ikke kan regne 

endnu. Så kan de bare spille Zoo Yatzy, hvor det 

gælder om at slå løver og giraffer i stedet for tre’ere 

og femmere. 

Kig selv på deres hjemmeside four-esses.dk, 

hvor du også kan købe spillene. 

’Little Storm Activity’ af Four Esses. Pris 100 

kroner. 

‘Zoo Yatzy’ af Four Esses. Pris 30 kroner. 

diNE REttiGhEdER 

værd at vide om juleferien 

Det kan være svært at få fri, når der er travlt i december 

måned. 

Ferieoptjening og ferieafvikling reguleres i ferieaftalen, 

indgået mellem KTO og Kommunernes Landsforening. Her 

et uddrag af reglerne for ferie mellem jul og nytår: 

Arbejdsgiveren kan bestemme, at den ansatte 

1 skal holde ferie mellem jul og nytår. Det 

skal varsles, senest en måned inden ferien 

holdes. Medarbejderen skal også selv 

huske at spørge om lov til ferie en 

måned forud for sin ferie. Hvis den 

ansatte og lederen i øvrigt er 

enige, er der dog ikke noget til 

hinder for at aftale ferie med 

kortere varsel. 

Hvis en institution holder 

2 lukket mellem jul og 

nytår, har arbejdsgiveren 

ansvaret for, at den ansatte, 

der har optjent mere end tre 

ugers betalt ferie, har gemt ferie 

til denne lukning. Hvis det ikke er 

sket, skal arbejdsgiver betale den 

ansatte løn under ferielukningen. 

Se hele ferieaftalen på 

bupl.dk under under 

menuen ‘Løn & vilkår’. 

oplySENdE Film 

du har et valg 

Hvorfor skal man lade sig lokke til at begå tyveri eller hærværk? 

Man kunne jo vælge at sige nej. 

Det valg sætter undervisnings-dvd’en ’Du har et valg’ fokus på 

i tre små fiktionsfilm om hærværk, tyveri og hæleri. Dvd’en 

indeholder også tre dokumentarfilm om konsekvenserne af 

kriminalitet. Med dvd’en følger også et vejlederhæfte. 

Filmene henvender sig til børn på 11-12 år og er lavet for 

foreningen Lejerbo. 

Filmen er produceret af Batavia Media og kan også ses 

på nettet på batavia.dk/du-har-et-valg.html 

13 RiGtiGE 

Svar på den store 

overenskomsttest 

(fra på side 25) 

1. Hvad står forkortelsen KTO for? 

kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte 

2. Hvilken uddannelse har formanden for KTO, Anders 

Bondo Christensen? 

Skolelærer 

3. Hvem var formand for KTO indtil 2007? 

dennis kristensen 

4. Hvilket af disse fagforbund var ikke med i konflikten i 

2008? 

3F 

5. Hvilken dato stoppede konflikten i 2008? 

17. juni 

6. Hvilken funktion har reguleringsordningen? 

den sikrer en parallel lønudvikling mellem offentligt og 

privat ansatte 

7. Hvor stort er bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder 

ifølge Lønkommissionens rapport fra 2010? 

14-18 procent 

8. Hvilket år kunne du første gang holde den sjette ferieuge? 

2004 

9. Hvor stor en andel af pædagogerne arbejder på deltid 

ifølge BUPL’s egne tal? 

57 procent 

10. Hvor mange landsdækkende overenskomster har KL? 

Cirka 100 

11. Hvad hedder den forligsmand, der dækker det offentlige 

område? 

mette Christensen 

12. Hvornår udløber de nuværende kommunale overenskomster? 

31. marts 

13. Hvordan afgøres det, om en ny overenskomst mellem 

BUPL og KL er vedtaget? 

den bliver godkendt af BUpl's hovedbestyrelse 

Er du OK? 

0-4 rigtige: 

Du bliver nødt til at læse OK-temaet en gang til. 

5-8 rigtige: 

Du kan tjekke din lønseddel uden at spørge din tillidsrepræsentant 

om hjælp. 

9-11 rigtige: 

Du er tillidsrepræsentant og har tjek på overenskomsten. 

12-13 rigtige: 

Bliver du træt af at være pædagog, kan du blive arbejdsmarkedsforsker. 

Weekendpension 

Fik du udbetalt din efterløn? 

Husk at spar op til senere i livet 

… se på weekendpension.dk 

TAMU-KRYBBEN 

Til insTiTuTioner for børn i alderen fra 0-3 år 

Krybbe med stilbar 

kaleche, 2 faste selebeslag, 

4 store drejelige 

hjul, vippe/vuggefunktion, 

isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og 

blåt overdækken. 

længde: 123 cm 

bredde: 51 cm 

Højde: 89 cm 

flue-/myggenet, regnslag 

og stige kan leveres. 

Krybben leveres som standard 

i blå, rød og grøn. 

TRæNiNgssKolENs ARBEjdsMARKEdsUddANNElsER 

ViBoRggAdE 70, 3. sAl, 2100 KøBENhAVN ø 

Tlf: 3525 0340 • fAx 3525 0355 

www.TAMU.dK • TAMU.iNfo@TAMU.dK 

28 BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 


29

30 

fRitid 


Et barn smider sig 

skrigende på gulvet 

i supermarkedet og 

vil ikke noget. Nogle 

børn plasker i vandkanten, 

men hvor er 

de voksne? På campingpladsenslegeplads 

tvinger nogle 

af de store sig ind 

foran de mindre ved 

trampolinen. Hvad 

er fælles for disse 

episoder? Pædagogers 

skarpe blik. Det 

er ikke deres egne 

børn, de har fri. Eller 

har de? 

Af Kurt Balle Jensen, b&u@bupl.dk 

Solen skinner, og folk hygger sig ved de udendørs caféborde. En 

pædagog nyder fridagen og snakken med sin store datter, der 

er hjemme fra sine studier. Det er længe siden, de har set hinanden. 

Nu får de en kop kaffe på caféen. Datteren har meget 

at fortælle. Hun nyder deres fortrolige snak. 

Pludselig mærker datteren, at hun ikke har sin mors opmærksomhed. 

Pædagogens blik vandrer af sig selv hen mod nogle 

børn, der er højrøstede. De stjæler pædagogens fulde opmærksomhed. 

En konflikt er under udvikling, uden at børnenes mødre har opdaget 

det. Pædagogens datter afbryder sig selv og stirrer på sin mor: 

»For fanden mor, du har FRI,« siger hun så. 

Episoden er taget ud af virkeligheden, den har fundet sted, som beskrevet. Og lignende episoder 

finder konstant sted, for pædagoger kender dem alle, og man kan tage en række tilfældige kontakter 

til pædagoger over hele landet og får straks lignende eksempler. Men er det godt eller skidt? 

Hvordan oplever pædagogerne det, og hvad siger arbejdspsykologen? 

Mød fire pædagoger, der fortæller oM plusser og Minusser ved at være på døgnet rundt. 

 

Vi har jo altid 

antennerne ude 

Jeg prøver at skærme mig selv 

Kim Hovgaard er pædagog i Øster Hornum Børneunivers 

i Nordjylland, og her deler han sin tid 

mellem børnehaven og en lokal fritidsklub, der har 

’købt’ halvdelen af hans timer. Tidligere har han 

været i Børneuniversets SFO. Han bor i Nørre Sundby 

og færdes i bybilledet der og i Aalborg. Han prøver 

så vidt muligt at skrue ned for ’det pædagogiske 

blik’, når han oplever børn i sin fritid, men han 

erkender, at det er svært. 

»Jeg forsøger for at skærme mig selv, for jeg er 

klar over, at det let kan tage overhånd. Men når jeg 

for eksempel ser børn i supermarkeder og oplever, 

hvordan forældrene der forsøger at opdrage på dem, 

kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til det. 

Så selvfølgelig kan jeg ikke undgå at forholde mig 

til det, jeg oplever med børn, og vi pædagoger observerer 

nok en del, som andre ikke lægger mærke 

til,«siger Kim Hovgaard. 

Når han observerer i sin fritid, er det imidlertid 

også det, han ikke ser, der bekymrer ham som 

pædagog. 

»Jeg befinder mig i fritiden en del i DGIhuset 

Nordkraft med idræt og masser af børn, men når 

jeg så bevæger mig ud i byen, er det noget andet, 

jeg ser. Her er der ingen børn i bymiljøet, de er ikke 

i gaderne, for de sidder inden for i lejlighederne. Så 

er det, jeg ikke kan lade være med at spekulere på, 

hvad vores moderne samfund egentlig gør ved børnene, 

og det bekymrer mig,« siger Kim Hovgaard. 

Han forholder sig dermed både fagligt og samfundsmæssigt 

til børnene, og det fylder – også i 

fritiden. Sådan er han ikke ene om at have det, og 

det kan godt være barskt og frustrerende at måtte 

erkende, at her burde gøres noget, men … 

31

32 

fRitid 

Vi skal langt væk 

fra legepladsen! 

Bettina Kleemeyer Jensen er pædagog i Sct. Severins 

Skoles SFO i Haderslev. Hun har den holdning, at 

man lige så godt kan opgive at droppe sin identitet som 

pædagog i fritiden, for det kan man alligevel ikke. En 

gang blev det dog nok for Bettina Kleemeyer Jensens familie, 

og efter det har der ikke været tvivl: Hvis familien 

er på en campingplads, skal de placere sig langt væk fra 

legepladsen. 

»Ja, for en gang kom vi til at ligge tæt på stedets legeplads, 

og det var bare helt galt. Det gør vi aldrig mere. 

Jeg kunne ikke lade være med at holde øje med, hvad 

der skete. Om nogle blev drillet. Om det nu gik, som 

det skulle. Så efter det er holdningen, at hvis vi ligger i 

nærheden af det sted, hvor børnene mødes, så ’har mor 

da slet ikke fri’. Jeg er nok lidt hurtigere til at blande mig, 

for eksempel gik jeg en gang ind og blandede mig, da 

jeg et sted så nogle drenge gå ind foran de andre i køen 

ved en trampolin. Og selvfølgelig kan det nogle gange 

være en belastning, også for familien som den gang på 

campingpladsen. Men ellers tror jeg, at man skal se det 

at være pædagog lidt som en livsstil.« 


Det barn går jo helt 

forkert 

Else Ditlevsen er pædagog i Hunderupskolens SFO i Odense, og også 

hun kan nikke genkendende til det, kolleger over hele landet siger: 

Man kan ikke bare stoppe med at være pædagog, når det er fyraften. 

Som motorikpædagog har hun viden om børns motoriske udvikling og 

om, hvornår og hvordan der eventuelt skal sættes ind med træning. Det 

kan hun ikke bare lægge fra sig i fritiden. 

»Nej, det er måske lidt af en arbejdsskade, vi har som pædagoger. Når 

jeg går på gaden og ser på børn, der ’går tosset’ eller der på andre måder 

er noget, der ikke er i helt som det skal være rent motorisk, så kan jeg 

ikke lade være med at lægge mærke til det. Så tænker jeg måske, at her 

burde der gøres noget. Det kan jeg ikke bare slippe, fordi jeg har fri,« 

siger Else Ditlevsen. 

Og denne særlige agtpågivenhed gælder ikke kun det motoriske. 

»Som pædagog har man altid antennerne ude. Det tror jeg er helt 

normalt. Hvis jeg for eksempel er ved stranden og ser nogle småbørn 

lege i vandkanten, så bliver jeg opmærksom, for er der overhovedet nogle 

voksne, der holder øje med dem? Det må jeg lige sikre mig. Og så snart 

jeg ser et barn med en ret speciel adfærd, så kører den inde i hovedet 

på mig,« siger hun. 

For Else Ditlevsen er det ikke et problem. Det er bare at konstatere, 

at sådan er det. 

Når vi blander os, gør 

vi det, alle burde gøre 

MayBritt Andersen er pædagogisk leder i den integrerede institution 

Asgård på Hothers Plads i København. Hun mener, 

at når pædagoger generelt er hurtigere til at blande sig i forhold til 

børn, så er det i virkeligheden gamle dyder, de holder i hævd. 

»Engang havde vi det i højere grad sådan, at vi havde ret og måske 

også pligt til at gå ind og blande os i det, der skete i det offentlige 

rum. Nu blander man sig udenom og går videre, og folk skal nærmest 

falde om på gaden, før man gør noget – og så er det ikke engang altid, 

det sker. Når det gælder børn i det offentlige rum, er holdningen 

den, at de kun er forældrenes ansvar. Hvis de foretager sig noget lidt 

uheldigt, kommer det ikke andre ved. Før i tiden var holdningen 

meget mere den, at det er vores alles ansvar, og det er nok sådan, vi 

pædagoger stadig har det,« siger MayBritt Andersen. 

Hvis hun for eksempel ser nogle børn stå og vippe med et vejskilt 

eller lignende, blander hun sig og siger, at det vist ikke er så heldigt, 

det de er i gang med. Hun mener også, at mens mange forældre 

generelt ikke bryder sig om, at andre voksne blander sig, når det 

gælder deres børn, så kan de bedre klare det, hvis det er pædagoger. 

»Ja, så er det i orden, for vi beskæftiger os jo med børn til daglig, 

og så er holdningen nok den, at vi har mere ret til at blande os. Men 

faktisk gør vi det, som alle i højere grad burde gøre i stedet for den 

der med, at det ikke kommer mig ved,” siger MayBritt Andersen. 

arbejdspsykolog til pædagoger: 

Slå antennerne ind – men 

ikke helt … 

Pædagoger oplever konstant børn i bybilledet, de 

møder institutionens børn og forældre på gaden 

og i butikker, og har de egentlig fri, når de har fri? 

Arbejdspsykolog Lars Peter Sønderbo Andersen 

har mødt mange pædagoger gennem sit arbejde 

på Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden 

Vest i Herning, og han har som forsker på Aarhus 

Universitet arbejdet med arbejdsrelateret stress. 

Hans råd til pædagoger skal være, at de accepterer, 

at de også er pædagoger i fritiden, for det kan 

man ikke bare slukke for og skal det heller ikke. 

Men samtidig er det vigtigt at løfte det op på det 

bevidste plan, mener arbejdspsykologen: 

»Man kan jo se det som en øvelse, hvor man siger 

til sig selv, at nu har jeg altså fri. Når man kommer i 

situationer med børn i det offentlige rum, kan man 

godt bevidst arbejde med at vælge mellem at tage 

notits eller ikke tage notits af dem, for selvfølgelig 

er der andre voksne, der holder øje med disse børn. 

Pædagogen kan øve sig i at sige til sig selv, at ’når 

jeg er på arbejde, er det min sag, men det er det 

ikke i dag. Nu er der andre, der tager sig af det’.« 

Som pædagog kan man altså bevidst forsøge at 

blive bedre til at slå antennerne ind, men det er en 

balancegang, for på den anden siden skal antennerne 

ikke slås helt ind, mener arbejdspsykologen. 

»Nej, det er jo den anden side af mønten. Pædagogen 

har sin identitet som pædagog, uanset om 

det er arbejdstid eller fritid, og hvis han eller hun 

kommer ud for noget, hvor det er på sin plads at 

blande sig, er det med at gøre det. Hvis pædagogen 

i sådanne situationer siger til sig selv, at ’det her 

kommer ikke mig ved, jeg har fri’, kan resultatet 

blive dårlig samvittighed bagefter. Så det er den 

balance, den enkelte pædagog må finde,« siger Lars 

Peter Sønderbo Andersen. n 

Bajrami Bolsjer 

Alt til bolsje fremstilling. 

Naturlige råvarer & redskaber. 

Se mere på 

www.bajramibolsjer.dk 

Vi sælger også 

ægte hjemmelavede bolsjer 

Benny Schumann 

Forestillinger & cirkus 

workshop - for alle aldre! 

Tlf: 45570631 

benny@schumann.dk 

www.schumann.dk 

til dine nøgler 

bestil på: 

www.bupl.dk/ 

butikken 

eller ring 

3546 5204 

33

34 

guide 

• Vi husker hinanden i julen 

• Juletraditioner 

• Find din juletype 

• Må du få gaver? 

• Syng julen ind 


Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

Sød juletid eller ... 

– Sådan kommer du 

igennem julen! 


Julen skaber 

opmærksomhed 

på hinanden 

For præst Stefan Lamhauge Hansen 

er julen især børnenes fest – men 

højtiden handler også om at være en 

del af større fællesskaber og simpelthen 

bruge noget tid på hinanden. 

Der sker noget med børn og voksne i december. 

Som i ethvert plot til en julekalender 

på tv, er der meget, som skal nås, før det 

med møje og besvær endelig kan blive jul. 

»Der skal købes julegaver og produceres 

pakkekalendere og bages vaniljekranse og laves konfekt. 

Oven i alt det, man ellers skal nå. Man er altid lidt bagud 

i december,« siger Stefan Lamhauge Hansen. 

Han er studenterpræst og sognepræst ved Trinitatis 

Kirke i København og ser julen først og fremmest som 

børnenes fest. 

Til Trinitatis Kirke er også knyttet en daginstitution, 

Trinitatis Menigheds Børnehus, og Stefan Lamhauge 

Hansen sidder i bestyrelsen i børnehuset, som en gang 

om måneden kommer til børnegudstjeneste med sang 

og rytmik i kirken ved Rundetårn. 

»Vi kan alle mærke, at børnene er særligt spændte op til 

jul, hvor de nyder godter og gaver og glæder sig,« siger han. 

Vi husker hinanden. Præsten kan godt forstå, at 

især mange voksne finder julen stressende. Men i stedet 

for at droppe julen synes han, man skal blive bedre til 

at fokusere på det, som julen egentlig handler om. Gaverne, 

måltiderne og festerne har nemlig en helt særlig 

og vigtig funktion. 

»Når vi mødes til julefrokoster på arbejdet og i sportsforeninger, 

eller når vi samles i familien for at fejre julen, 

eller når vi synger salmer sammen og går i kirke til jul, 

så skaber det en særlig opmærksomhed på hinanden og 

de fællesskaber, vi er en del af,« siger Stefan Lamhauge 

Hansen. 

Han mener, der er brug for højtiderne til at minde os 

om at blive opstemte, bryde ud i sang, være sammen og 

mindes både de levende og de døde. 

»Vi synes måske, at vi med fordel kan sprede alle de gode 

ting, vi skal i julen ud over resten af året – ikke mindst det 

med at være opmærksomme på hinanden,« siger han. n 

Brush up på juletraditioner 

etymologi: Jul kommer fra det gammelnordiske 

ord jól eller Yule, som betyder 

fest eller højtid. 

lysets fest: Med kristendommen bliver 

julen ikke bare en gammel nordisk og 

hedensk midvinterfest for det nye år, og 

at vi går mod lysere tider. Nu bliver det 

også en fest for Jesu fødsel. 

juletræet: For små to hundrede år siden 

kom juletræet til Danmark fra Tyskland. 

julegaven: Den stammer fra traditionen 

med at pynte træet. Tidligere lagde 

man små gaver som vanter og slik i en 

gavestrømpe. I dag bruger danskerne 

årligt i nærheden af 15 milliarder kroner 

på julegaver. 

Misteltenen: Misteltenen symboliserer 

frugtbarhed og fred. Og juletid 

er jo netop fredstid, hvor selv de mest 

stridende parter lægger våbnene for at 

fejre julen. En skik, der går helt tilbage til 

dengang, da vikingerne drak jul på havet 

og lod våbnene blive inde på land. 

risalamande: På trods af sit franskklingende 

navn er risalamande helt igennem 

dansk. Desserten blev opfundet i 

slutningen af 1800-tallet, hvor den var 

en eksklusiv grød med importerede ris, 

sødmælk, smør, sukker og kanel. Mens 

franske navne og fransk mad var på 

mode. 

advent: Advent er i sin oprindelse bodsog 

fastetid inden julen. For ligesom 

man faster op til påske, så fastede man 

førhen også i tiden op til julegildet. 

julekortet: I 1882 kunne man i Danmark 

købe det første trykte kort med julehilsner. 

Det var blot 10 år efter, at postvæsnet 

begyndte at ekspedere postkort. 

Traditionen lever i bedste velgående. De 

sidste 14 dage op til jul sender danskerne 

i gennemsnit 2 millioner flere breve og 

postkort pr. dag end normalt. 

 

Læs mere om julen i Statens Arkiver på 

www.sa.dk - søg på ’Jul i arkivet’. Find 

også viden på kristendom.dk/jul og 

folkekirken.dk 

35

36 

GuIDE 

3til Dig, Der elsker Julen 

1 typer 

Du er den første til at sætte ’Søren Banjomus’ på ghettoblasteren 

i ’Troldestuen’, hvor du har givet børnene nissenavne. Allerede 

sidst i september er du begyndt på kapitel 1 af årets julekalenderfortælling, 

som du glæder dig til at læse op for børnene. Du forbander 

speltmødrenes sukkerpolitik langt væk, fordi den umuliggør fredagshygge 

med julekonfekt. 

hent inspiration her: 

• På nisserikker.dk kan du blandt andet plagiere en julekalenderfortælling 

og printe dagens kravlenisse. 

• På duda.dk kan du søge på ’julesange’ og frem popper ikke alene 

sangens titel, men også lyd- eller videoklip og tekst til print. 

• På badut.typepad.com finder du under menuen ’Hjemmelavede 

gaver’ et hav af tips til julegaver, som også børn kan lave, og som 

forældrene måske ligefrem kan bruge. For eksempel laminerede 

bogmærker, køleskabsmagneter og dekorerede tændstikæsker. 

2 

og måder at tackle julen på 

til Dig, Der haDer Julen 

Du bliver deprimeret, når du ser, at dit lokale supermarked 

allerede i november har julenisser og bjælder på hylderne, og oven i 

købet til ågerpriser. Allerede i august måned beder du chefen om fri 

det meste af december, så du kan undgå mødet med de julestressede 

forældre, som henter børnene fem minutter over lukketid, fordi de 

lige skal nå at købe tante Odas julegave. 


• Få overskud i juledagene med åndedrætsøvelser og morgenyoga. 

Find masser af øvelser på for eksempel hjemmesiden fitliving.dk. 

• Drop julegaveudvekslingerne, og brug i stedet pengene på massage 

og spaoplevelser med dine nærmeste. 

Må pædagoger få julegaver? 

Ifølge en undersøgelse, som YouGov foretog i efteråret for 

Søndagsavisen blandt 366 forældre med børn i daginstitution, 

har 42 procent givet medarbejderne i barnets daginstitution 

gaver. Ikke mindst til jul er der søde nisseforældre, som sender 

vin, blomster og chokolade – eller det, der er dyrere: I en stikprøve 

fortæller lederne om designervaser og dyre parfumer. 

Men gaver fra forældre bør ikke være dyrere end omkring 

100 kroner, mener Sanne Lorentzen, der er formand for 

Lederforeningen i BUPL. 


• Undgå juleflæsk, og tag i stedet en detoxkur. På femina.dk popper 

10 tip til kuren op, når du søger på ordet ’detox’. 

• Er yogaøvelser og detoxkur ikke nok til at abstrahere fra juleplagen, 

så rejs på ferie – men undgå Rom og Bethlehem, selvfølgelig 

– og stop i øvrigt straks med at læse denne guide. 

3 

til Dig, Der Bliver ånDelig i Julen 

Du glæder dig til endelig at få lov til at synge salmer, jo højere, 

jo bedre, og de højtidelige strofer og fremmedartede ord i sangteksterne 

får dig til at føle, at du er en del af et større fællesskab. 

Du ser frem til feriedagene i familiens skød, og selv svigermor virker 

okay i år. Du synes pludselig, at ’Før Søndagen’ er godt tv, og du 

bliver blid i blikket, når du lytter til vintermelodier spillet på keltisk 

harpe. 


• Tjek den lokale kirke. Ofte vil der være mulighed for julegudstjeneste 

for børneinstitutioner eller blot et besøg, hvor børnene kan 

nyde den særlige klang, som musik og sang får i kirkerummet. 

• Julen er oprindeligt en solhvervsfest, så tænd et lys med børnene, 

og læs ’Peters Jul’ i skæret fra adventslyset, kalenderlyset eller de 

fyrfadslys, du lige kunne finde i køkkenskuffen. 

• Indøv et Santa Lucia-optog med ungerne til den 13. december. På 

folkekirken.dk kan du læse om denne og alle andre juletraditioner. 

• Til en rolig hvilestund med børnene er melodien ’Kirken, den er et 

gammelt hus’ oplagt. ’De Nordiske Spillemænd’ har udgivet den 

på plade og på youtube.com kan flere versioner på orgel opleves 

ganske gratis. Suppler eventuelt med sæbebobler. 

• Der findes også flere cd’er med visualiseringer og afspændinger 

for børn. Blandt andet nogle af psykolog og trivselsekspert Bobby 

Zachariae. 

»Gaverne er en gråzone, og det er vigtigt, at gavegivningen 

sker åbent. Jeg vil opfordre institutionerne til at tage en 

snak om niveauet og afvise gaver, der er for dyre,« siger hun 

til Søndagsavisen. 

Hun ser dog intet galt i en æske chokolade, som personalet 

kan dele i pausen. 

Læs om god adfærd og regler for gaver til offentligt ansatte 

på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside på perst.dk 

Syng julen ind 

Børn udvikler deres sprog, rytmesans, 

koncentrationsevne, vejrtrækning 

og motorik gennem musik. Vi 

giver en top-5 over julesange til både 

store og små: 

Julefrokostens fem 

uundgåelige 

• ‘Jul Det’ Cool’, MC einar 

Ørehængerrap fra firserne om plasticgran og hul 

hygge. 

• ‘last ChristMas’, WhaM! 

Sangen du nøje skal vælge din dansepartner til. 

• ‘Do they knoW it’s ChristMas?’, BanD aiD 1984 

Støttesangen til sultende i Etiopien, der minder dig om 

de milliarder, som har brug for en hjælpende hånd. 

• ‘ChristMas (BaBy, please CoMe hoMe)’, Darlene 

love 

Den her kan du også holde ud at lytte til, når det ikke 

er jul. 

• ‘White ChristMas’, Bing CrosBy 

Du drømmer om at rulle snemænd, lave sneengle og 

bygge fæstningsanlæg til snekampe på legepladsen. 

Børnenes fem 

favoritter 

• ‘snart er Det snart’, hr. skæg 

Den altid positive, langbenede, skægge og skæggede 

Hr. Skæg spreder skønne julestemninger med sin venlige 

stemme. 

• ‘nu er Det Jul igen’, ukenDt 

Evigt aktuel og god for børnene til at rende fedt og sukkerchok 

af sig med. 

• ‘på loftet siDDer nissen MeD sin JulegrøD’, 

otto teiCh 

Husker jer på, at I skal holde jer gode venner med husets 

drillenisser. 

• ‘risengrøDssang’, nisseBanDen 

Grøddagen i december kan passende stå på risengrød 

og denne sang som krydderi. 

• ‘kenDer i Den oM ruDolf’, poul M. Jørgensen 

Mal næsen rød og klip papgevirer med ungerne, mens I 

synger med. 

Find sangene gratis på youtube.com eller i iTunes og teksterne til runddeling ved 

at google den enkelte sangtitel i kombination med ’lyrics’. 

Fischers Institutionsinventar 

Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, 

med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. 

Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, 

nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. 

Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser 

på mål 

Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. 

Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, 

med eller uden fodstøtter 

Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med 

beskrivelse - prøvestole leveres. I Storkøbenhavn: bøjler 

og stropper, nye sæder og fodstøtter tilsendes. 

Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. 

monteres eller tilsendes til egen montering. 

Døre: glas, herunder brandglas, udfræses og monteres i 

glatte døre, dørbagkanter til fingerbeskyttelse, afspærring 

med tremmer eller acrylplade til både dørhuller og gange. 

Leveres på hængsler eller som skydedøre. 

Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler 

med fluenet. 

Stiger: til krybber og barnevogne. 

Madrasreoler: på hjul eller monteret på væg. 

Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. 

Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. 

Tandkrusholdere: på mål. 

Få tilsendt katalog 

Tel 36455900 – Mob 2016 5948 

fischer@jf-snedker.dk – www.jf-snedker.dk 

15% 

rabat til enkeltmedlemmer 

af 

BUPL 

Nyhed! 

SoundScope pro-tect 

Sidste nye aktive 

Høreværn med lyd 

forbedring beregnet 

til pædagoger. 

37

38 

“Vi skaber unikke drømmeomgivelser til børn...” 

UNIQA skaber unikke løsninger til unikke børn. Vores produkter til møbler og legepladser skaber og understøtter 

de forskellige pædagogiske tanker der gør at vi er med til at udvikle børns læringsevner. 

Nøgleord for os er: Motorik, bevægelse, leg og læring! Vi har ideerne og ser løsninger og muligheder alle steder - ude som inde. 

Vi lytter til dine ønsker og behov og krydrer det med vores professionelle erfaring. 

UNIQA 

• Indlæring 

• Bevægelse 

• Legeværdi 

• Æstetik 

Ring 70 21 50 90 

UNIQA 

Danmarks største 

sortiment! 

WWW.UNIQA.DK 

UNIQA A/S Legepladser og møbler Industriparken 9 4640 Faxe Tel. +45 70 21 50 90 e-mail: info@uniqa.dk web: UNIQA.DK 

Design: UNIQA/Therese Persson© 

Motion giver bedre koncentration 

Hvis børn selv går eller cykler til skole, kan de bedre holde fokus på undervisningen. 

Det viser en stor test af næsten 20.000 danske skolebørn. 

Motion er godt og sundt – for alle aldersgrupper. 

Bare en lille indsats kan gøre 

en stor forskel. Selv noget så banalt som at 

gå eller cykle til skole er godt for børnenes 

koncentration. Det kan simpelthen aflæses 

i børnenes koncentrationsevne fire timer se 

nere, om de er blevet kørt til skole. 

Det er en af konklusionerne fra projektet 

’Masseeksperimentet 2012’, som 19.527 skole 

elever i alderen fra 5 til 19 år har deltaget i. 

Projektet har undersøgt sammenhængen 

mellem kost, motion og koncentrationsevne, 

og et resultat skilte sig markant ud: Børn, 

der får rørt sig på vej til skole, koncentrerer 

sig bedre end børn, der bliver kørt i skole. 

Eleverne blev bedt om at udføre en simpel 

koncentrationstest, hvor de skulle samle et 

puslespil. De elever, der blev kørt i bil eller 

brugte offentlig transport, klarede testen dårligere 

end elever, som cyklede eller gik til skole. 

»Det er rigtig interessant, at den motion, 

det giver at transportere sig selv til skole, afspejles 

i den koncentrationsevne, man har 

omkring fire timer senere på dagen. De fleste 

kender den friskhed, man føler efter at have 

brugt sin krop. Men det er overraskende, at 

virkningen holder så længe,« siger professor 

Niels Egelund, Aarhus Universitet, der har 

haft ansvaret for undersøgelsen. 

Børnene blev også spurgt om deres spise 

tegneserie 

vaner, så Masseeksperimentet har også undersøgt, 

hvilken indflydelse morgenmad, 

mellemmåltider og frokost har på koncentrationen. 

Resultaterne her viste, at det at spise sin 

mad i skolen har en positiv effekt på koncentrationen. 

Måske er det ikke så overraskende, 

at det er nemmere at koncentrere sig om andre 

ting, hvis man ikke skal koncentrere sig om 

sin rumlende mave. 

Resultaterne fra Masseeksperimentet 2012 

blev præsenteret fredag den 23. november ved 

en konference i regi af Forskningscenter OPUS 

på Københavns Universitet. 

sbh 

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 39

40 

Jul i A-kAssen nyt frA A-kAssen 

i julen skal du være opmærksom på de særlige frister 

og regler. læs mere her: 

Få dine penge inden jul 

Du kan udfylde og sende dit dagpengekort elektronisk. Det går meget hurtigere, og 

du sparer både tid og porto. Det gælder også andre ydelser fra a-kassen, for eksempel 

efterløn. 

Du kan udfylde dit ydelseskort fra den sidste dag i udbetalingsperioden (den næstsidste 

søndag i måneden). I december kan ydelseskortet udfyldes fra den 16. december. 

Hvis du sender dit ydelseskort digitalt på www.bupl.dk/dda den 16. december 2012, er 

der størst chance for, at pengene er på din konto inden jul. 

Julelukning på din arbejdsplads 

Mange institutioner vælger at holde lukket mellem jul 

og nytår. Det kan betyde, at du ikke får løn for denne 

periode, fordi du forventes at holde tvungen ferie. En sådan 

lukning skal imidlertid varsles senest en måned før 

lukningen. Har din arbejdsgiver ikke givet dig dette varsel, 

skal du have løn for perioden. Hvis du ikke selv har 

optjent ferie, kan a-kassen måske hjælpe dig med at få 

dækket den tabte indkomst. 

Optjent ferie 

Hvis du har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver eller i akassen, 

skal du først bruge den optjente ferie i forbindelse 

med lukningen på arbejdspladsen. Hvis du har brugt alle 

dine feriedage, eller du ikke har optjent ret til ferie, så kan 

du søge om dagpenge fra a-kassen. 

Er du fastansat? 

Uanset om du skal tilmeldes jobcentret eller ej, skal du 

udfylde en ledighedserklæring og et dagpengekort og 

sende det til a-kassen for at få dagpenge ved lukning i 

forbindelse med jul og nytår. Ledighedserklæringen og 

dagpengekortet kan du finde på www.bupl.dk/dda. Du 

kan modtage dagpenge for de dage, hvor du er ’udelukket’ 

fra din arbejdsplads, og hvor du ikke modtager løn. 

A-kassen udbetaler ikke for helligdagene, fordi de indgår 

i månedslønnen. 

Din arbejdsgiver skal ikke betale for første, anden og 

tredje ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med kollektiv 

ferielukning, selvom du umiddelbart er ledig. Det skyldes, 

at en julelukning ikke anses for at være et arbejdsophør. 

På dagpengekortet skal du skrive ’0’ ud for de dage, 

hvor du ikke modtager løn på grund af lukningen. Du skal 

skrive arbejdstimer på ud for helligdagene, fordi du som 

fast månedslønnet får løn for disse dage. 

Tilmelding i jobcentret 

Hvis din arbejdsplads kun holder lukket mellem jul og nytår, det vil sige fra og med den 

24. december og til og med den 1. januar 2013, så behøver du ikke melde dig ledig på 

jobcenteret for at få dagpenge. Det skal du kun, hvis du er timelønnet vikar, eller hvis din 

arbejdsplads holder lukket før jul og/eller efter nytår. 

Du kan elektronisk tilmelde dig jobcentret på jobnet.dk, eller du kan møde personligt op 

i jobcentret. Her skal du være opmærksom på eventuel ferielukning mellem jul og nytår 

i jobcentrene. Bemærk, at det alene er under julelukning, du ikke behøver tilmelde dig 

jobcentret for at få dagpenge. Alle andre perioder, hvor du søger om dagpenge under 

kollektiv ferielukning, skal du være tilmeldt jobcentret. Det gælder for eksempel ferielukning 

omkring påsken. 

Er du timelønnet vikar? 

Hvis du er ansat som vikar på timeløn, er du ikke omfattet af reglerne om julelukning. 

Det betyder, at hvis du ikke skal møde på arbejde, fordi der er lukket i institutionen, er 

der tale om et arbejdsophør. Derfor skal du tilmeldes jobcentret, hvis du ikke allerede er 

tilmeldt. Du kan kun få dagpenge, hvis du står tilmeldt som ledig og til rådighed i jobcentret. 

Tilmeldingen kan ske elektronisk på jobnet.dk eller ved personligt fremmøde. 

Din arbejdsgiver skal betale for de tre første ledighedsdage (G-dage), hvis du har haft 

mindst 74 timers arbejde inden for de seneste 4 uger. Du skal selv gøre din arbejdsgiver 

opmærksom på, at du ved arbejdsophøret har ret til G-dage. I den forbindelse tæller helligdagene 

ikke som ledighedsdage. A-kassen kan udbetale dagpenge for helligdagene, 

hvis du ikke får løn for dem fra din arbejdsgiver. 

Udbetaling af juledagpenge 

Hvis du skal have dagpenge eller andre 

ydelser i forbindelse med julen, sker udbetalingen 

først ved udgangen af januar 

2013. Ydelseskortet skal også først udfyldes 

og sendes i januar måned. 

BUPL’s A-kasse ønsker dig 

en god jul og et godt nytår! 

BuPl-A specialiserer sin service til medlemmerne 

Det bliver sikkert ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men fra årsskiftet rykker 

BUPL-A rundt på den interne organisation, der hver dag betjener tusindvis af medlemmer 

med blandt andet dagpenge, efterløn, vejlednings- og rådighedssamtaler. 

HvAd Er dET nyE? 

• 1. januar erstatter BUPL-A de nuværende otte lokalkontorer med decentrale 

kontorfaciliteter hos BUPL’s 12 fagforeninger. 

• De 12 nye kontorer vil kun være bemandet, når a-kassen har aftaler 

med medlemmer, der har brug for et personligt møde, vejledningssamtaler 

med mere. Så efter årsskiftet er det altså ikke længere muligt 

at komme på uanmeldt besøg i sin a-kasse. 

• Til gengæld skruer BUPL-A op for telefonbetjeningen og for de digitale 

muligheder, for at medlemmerne kan klare de mere rutineprægede 

ærinder i a-kassen via hjemmesiden – for eksempel ledighedserklæring, 

dagpengekort og ansøgning om feriedagpenge. 

HvOrdAn Får mAn FAT i sin A-kAssE EFTEr 1. JAnUAr? 

Der er rigtig mange ting, der er nemmest at klare på hjemmesiden: 

den digitale A-kasse: 

www.bupl.dk/a-kassen 

Har man brug for personlig betjening, kan man kontakte et af de tre nye specialistteams: 

Job- og vejlederteamet 

Spørgsmål om CV- og rådighedssamtaler, 

lokale arbejdsmarkedspolitiske 

projekter, 

herunder jobformidling: 

E-mail: jobvejledning@bupl.dk 

Telefon: 3546 5263 

mandag til torsdag kl. 9-10 og 

kl. 14-15 

dagpengeteamet 

Spørgsmål om ledighed, alle 

former for ydelser (dog ikke 

efterløn), supplerende dagpenge, 

arbejdsgivergodtgørelse, 

sygemeldinger, arbejdsophør, 

karantæner samt dimittender. 

E-mail: ledighed@bupl.dk 

Telefon: 3546 5273 

mandag til torsdag kl. 9-17, 

Fredag kl. 9-15 

Lis Pedersen, formand for BUPL-A og medlem af BUPL’s forretningsudvalg 

»Vi har fastholdt beslutningen om, at administrationsbidraget skal holdes i ro, så vi fortsat har et billigt a-kassetilbud 

til pædagogerne. Derfor har vi været nødt til at se på nye måder at arbejde på. Det har givet os en konkret anledning til 

at tænke vores medlemsbetjening forfra – organisere os anderledes, mere tidssvarende og at tænke i nye digitale muligheder. 

Desuden vil vi gerne udvikle vores jobvejledning med en skarp pædagogfaglig profil. Arbejdsløse pædagoger skal 

have tilbud, der både matcher deres faglige behov og de jobåbninger, der er på det lokale, pædagogiske arbejdsmarked.« 

• I løbet af januar får ledige medlemmer bedre muligheder for selv at 

booke møder med a-kassen på det tidspunkt og på det kontor i landet, 

der passer bedst. 

• Omlægningen frigiver personaleressourcer til at give en skarpere akasseservice 

på de områder, hvor medlemmerne har brug for specialisthjælp. 

Blandt andet hjælp til at finde rundt i de mange regler, ordninger 

og projekter, der kan hjælpe arbejdsløse pædagoger i job, for 

eksempel lokale jobrotationsprojekter, traineeforløb eller særlige jobformidlingsprojekter, 

der udvikles i tæt samarbejde mellem a-kassen 

og BUPL’s lokale fagforeninger. 

Efterlønsteamet 

Spørgsmål om efterløn, herunder 

vejledning forud for efterløn, 

efterlønsbevis, efterlønsansøgning, 

vejledning og fradrag i 

pensioner, efterlønsmøder. 

E-mail: efterløn@bupl.dk 

Telefon: 3546 5283 

mandag til fredag kl. 9-15 

Torsdag kl. 9-17 

e-Boks 

Hvis man vil skåne miljøet og hjælpe a-kassen med at spare på udgifterne til papir og porto, 

kan man tilmelde sig e-Boks. Så får man sine breve og andre dokumenter fra a-kassen leveret i 

et personligt arkiv, man altid har adgang til via NemID. 

Man tilmelder BUPL-A til e-Boks ved at logge ind på www.eboks.dk med sit NemID. I toppen 

kan man ”Tilmelde afsendere”, hvorefter man vælger ”Fagforeninger og a-kasser” i menuen til 

venstre. Her kan man klikke på BUPL/BUPL-A. 

Gammeldags post skal ikke 

længere sendes til lokalkontoret, 

men til: 

Postadresse - alle henvendelser 

BUPL-A 

Postboks 0727 

0900 københavn C 

Lars vedel, leder af det ene af de to 

teams, der skal stå for jobvejledning 

»De nye vejlederteams får mindre travlt med 

at administrere stive regler og får dermed 

bedre mulighed for at hjælpe arbejdsløse 

pædagoger med at finde frem til de tilbud, 

der bedst egner sig til at skaffe dem i arbejde. 

BUPL-A og BUPL har været rigtig gode til 

at få del i puljepenge til lokale jobrotationsprojekter 

og traineeforløb, som er en meget 

effektiv vej til at skaffe pædagoger i arbejde. 

Det er et godt eksempel på, at en fokuseret 

indsats faktisk gør en forskel i den service, 

vi kan levere til medlemmerne.« 

BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012 41

42 

Don Q 

GÆSTESPIL MED 

lør 5. jan - søn 27. jan 2013 

Suhmsgade 4. 

1125 Kbh K. 

Tlf.: 333 222 49 

anemoneteatret.dk 

BØrn&unGe | NR. 21 | 06. december 2012 

Børneteateravisen: 

“Limfjordsteatrets leg med 

Don Quixote er en 

finurlig og underholdende 

badeværelsesfantasi.” 

badeværelsesfantasi.” 

3-8 år 

[45 min] 

EN ANTOLOGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

Bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

BUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15). 

fAceBook 

7242 

... synes godt om BUPL’s Facebookside 

den 23. november 

Om drEnGE OG PiGEr 

Facebookredaktionen skrev: 

Den svenske reklameombudsmand 

har talt: Pigerne og 

drengene må ikke fremstilles 

stereotypt i legetøjskataloger 

i Sverige. Se billederne af 

det svenske og det danske 

Toys’R’Us-julekatalog. 

Stine Gry Nielsen 

Det er dejligt at Sverige i 

det mindste kan finde ud af at 

portrættere et mere nuanceret 

billede af piger og drenge! Det 

burde vi også blive bedre til her 

i DK :) 

Anne Hallundbaek 

Synes måske, det er lidt i 

overkanten ... Fint, at der bliver 

lagt op til, at piger kan lege med 

biler osv. ... Men hvor er drengene, 

der leger med dukker eller har 

udklædningskjoler på - som de 

har/gør, der hvor jeg arbejder? 

Anne B-Petterson 

@anne hallundbaek 

Kig længere ind i reklamen ... Der 

står heldigvis en dreng og giver 

en dukke mad ...! 

Anni Hansen 

Uanset hvor meget der 

bliver lovgivet om emnet dreng/ 

pige eller kvinde/mand, så er vi 

forskellige, og hurra for det! 

Dorte Havndrup 

Ja, der er forskel på piger 

og drenge. Men som jeg ser ... 

det, er problemet, at denne forskel 

i mange år er blevet dyrket 

helt ud i det ekstreme. Der findes 

snart ikke det produkt, henvendt 

til børn, som ikke kan fås i to 

varianter: En pink/lilla/rød eller 

en sort/blå. Kig i garderoben i 

børnehaven eller i køleskabet: 

flyverdragter, huer, vanter, madkasser, 

drikkedunke, rosinpakker 

(gudhjælpemig)! Det hele er 

enten/eller. Og ve den dreng, der 

ønsker sig en rød flyverdragt ... 

For pigerne går det måske lidt 

bedre an at gå i sort (for det gør 

mor). Jo flere produkter til hvert 

køn, jo mere tydeligt bliver det, 

når det enkelte barn 'falder ved 

siden af'. Nej, fri os fra de danske 

kønsstereotype legetøjskataloger. 

Jesper Petersen 

GAAAAAB ...det bedste 

pædagogiske tiltag, der er kommet 

fra svensken, er ubetinget 

Alfons Åberg! En RIGTIG dreng, 

der også leger med RIGTIGE piger, 

med en enlig, piberygende 

og forklædeklædt far! Se det 

holder!!!! 

synes godt om 

vær med 

Hvis du ønsker at deltage i de- 

batten eller bare være med på 

en lytter, skal du have en Facebookprofil. 

Dér skal du i søgefeltet 

skrive BUPL. Når siden dukker 

op, skal du trykke på ’synes godt 

om’-feltet. God fornøjelse. 

Af henning Pedersen, birgitte Conradsen, Lasse bjerg Jørgensen, Allan baumann og Mette Aaagaard Larsen 

bupl mener 

" 

Vi mener, pædagoger skal spille en langt 

mere aktiv rolle i samfundsdebatten. Vi skal 

fortælle omverdenen om det, vi kan. 

Sammen om pædagogernes fremtid 

Hvordan skal pædagogernes fremtid se ud? Det var 230 delegerede 

med til at give deres bud på ved BUPL’s netop overståede 

kongres i Nyborg. Udenfor afløste sol og sne hinanden. Indenfor 

summede det af kreativitet, engagement og faglig stolthed. 

Under mottoet ’Sammen om pædagogernes fremtid’ var vores egen 

faglighed og dens betydning for samfundet et hovedtema på kongressen. 

Det er vores opfattelse, at pædagogernes faglighed bliver taget 

mere og mere alvorligt i disse år. Der bliver i dag talt om pædagogisk 

faglighed, om leg og læring og om trivsel og omsorg både i medierne 

og på ministergangene. 

I det nye forretningsudvalg er vi glade for den udvikling, og vi er 

endnu mere ambitiøse på medlemmernes vegne. Vi mener, pædagoger 

skal spille en langt mere aktiv rolle i samfundsdebatten. Vi 

skal fortælle omverdenen om det, vi kan. Vi skal turde stå ved, at 

vi er eksperter i børns udvikling. I det nye forretningsudvalg vil vi 

gerne gå foran i arbejdet med at tale vores vigtige fag op og sætte 

pædagogiske dagsordener i samfundsdebatten. 

Medlemmerne satte et tydeligt aftryk på årets kongres. De delegerede 

brugte en dag på at arbejde videre med de temaer, som en stor 

gruppe af medlemmerne havde udvalgt på en workshop om fremtidens 

pædagogiske arbejdsplads, der blev afholdt i maj. 

Vi er stolte over at være en professionsfagforening, der tager vores 

medlemmer alvorligt og inddrager dem direkte i arbejdet med at 

sætte pejlemærkerne for fremtidens faglige arbejde. Arbejdet på 

kongressen mundede ud i en række opfordringer fra de delegerede 

til både hovedbestyrelsen, fagforeningerne og medlemmerne selv. 

I forretningsudvalget glæder vi os til at gribe de udfordringer sammen 

med hovedbestyrelsen og fagforeningerne og i tæt dialog med 

medlemmerne. 

Der er i det hele taget nok at tage fat på. I en tid med massive 

offentlige nedskæringer, stigende ledighed og dystre økonomiske 

udsigter er det endnu vigtigere end normalt, at vores medlemmer 

får den hjælp fra deres fagforening, de har brug for. Vi vil fortsætte 

kampen for at sætte en stopper for kommunale nedskæringer, ikke 

mindst under den kommende kommunalvalgkamp. Vi vil kæmpe 

videre for, at de 500 millioner kroner, som regeringen har afsat til 

bedre normeringer, faktisk bliver investeret i flere pædagoger. Og 

vi vil fortsat gøre alt hvad vi kan for at hjælpe den stigende gruppe 

pædagoger, som havner i ledighed. 

Endelig vil vi fortsætte med at sætte vores præg på arbejdet med 

Ny Nordisk Skole. Omkring 70 institutioner har meldt sig som ny 

nordisk skole eller daginstitution. BUPL har arbejdet tæt sammen 

med børne og undervisningsministeren om projektet, fordi vi støtter 

idéen om at udvikle fagligheden i institutionerne nedefra. Det 

gør vi under overskriften kreativitet og forebyggelse, som også de 

næste to år vil være satsningsområde for BUPL. 

I forretningsudvalget ser vi meget frem til at samle organisationen 

og kæmpe for professionens interesser frem mod næste kongres og 

videre ud i fremtiden. n 

43

44 

PERSONALEJURA FOR 

PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE 

BUPL TILBYDER ET KURSUS TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE 

MED PERSONALEANSVAR 

BUPL har udviklet et kursus, der klæder lederen på til at håndtere de 

juridiske udfordringer, der følger med personaleledelse. 

Kurset har fokus på ansættelse og afskedigelse og gennemgår såvel 

lovgivning og formelle regler som dilemmaer og væsentlige overvejelser 

i forbindelse med vigtige beslutninger på personaleområdet. 

Kurset er relevant for alle ledere med personaleansvar, både ledere 

af kommunale, selvejende og private institutioner. 

På kurset vil de erfarne undervisere inddrage både ledelsesvinklen, 

den juridiske vinkel og den professionsfaglige vinkel. 

Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og gruppearbejde. 

Kurset foregår over to dage og prisen er incl. materialer, 

overnatning og fuld forplejning. 

TID & STED 

Hotel Frederiksdal, Lyngby den 18.-19. april 2013 

PRIS 

4.900 kr. 

TILMELDING 

Senest den 11. februar 2013 elektronisk på BUPL’s 

hjemmeside bupl.dk/ledelse 

På hjemmesiden kan du også læse mere om kurset og 

underviserne og se det fulde program. 

6. december 2012 43. årgang l www.bupl.dk 

Jobannoncer 21 

Pædagog stilling i Fritids- 

og ungdomsklub Basen 

Fritids- og ungdomsklubben Basen søger en uddannet pædagog 

i en vikariat stilling frem til d. 1/11-2013. 

Stillingen ønskes besat 14. januar eller snarest herefter. 

Basen er et stort og livligt hus, med en masse glade børn og 

unge mennesker, og en stor engageret personalegruppe, der ser 

en styrke i forskellighed, og vægter fagligheden højt. 

Af vores kommende kollega forventer vi: 

• at du ser muligheder frem for begrænsninger 

• at du tør og evner at byde ind med dine ideer og holdninger 

• at du tør at tage initiativ og ansvar 

• at du er en aktiv og glad professionel medspiller for børn og 

unge, kolleger og forældre i dagligdagen 

For yderligere information om institutionen besøg venligst vores 

hjemmeside basen.htk.dk. 

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og vi ser frem 

til at modtage din ansøgning. Ansøgning kan sendes via e-mail 

eller med posten, alle ansøgere får et svar på deres ansøgning. 

Ansøgningsfrist: onsdag 19. december 2012 kl.12. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 januar 2013. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til 

at kontakte Karin Roberts eller Lasse Hvid på tlf. 43352828. 

nyt job 

www.bupl.dk 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

e-mail: bua@bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

nyt job 

www.bupl.dk 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 15:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

. 

Næste nummer af 

BØRN&UNGE 

udkommer 

20. december 2012 

med deadline torsdag 

den 13. december 2012, 

kl. 15.00 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 

nyt job 

www.bupl.dk 


Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 18,40 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 14,00 

Børnehuset Ullerslev søger ny leder! 

se www.bornehuset-ullerslev.dk 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 810 

Kvartalspris: Kr. 290 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 650 

Kvartalspris: Kr. 225 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.11-30.06.12) 

66.766

upl regnslag 

nyhed 

regnslag 

one size. 

Fås i sort og lys orange. 

diskret logo i nakken. 

160 kr. 

bestil og se hele udvalget på: 

www.bupl.dk/butikken 

En AntoLoGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

bUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15). 

Dagtilbudschef til Køge Kommune 

Kan du skabe rammerne for et godt børneliv? 

Børne- og Ungeforvaltningen i Køge Kommune søger en 

visionær, ambitiøs og motiverende dagtilbudschef, der 

kan skabe rammerne for at indfri målsætningerne i 

kommunens Børn og Unge-politik. 

Vi vil at børn og unge trives, dannes og lærer, så de får et 

godt liv, kan tage ansvar for sig selv og andre, samt 

bidrage til samfundets udvikling. 

Som dagtilbudschef vil du få ansvaret for den daglige 

overordnede ledelse af det samlede dagtilbudsområde, 

der pr. 1. april 2013 ud over Pladsanvisningen består af 6 

kommunale områdeinstitutioner, 1 specialinstitution under 

afvikling, 10 selvejende daginstitutioner, 4 puljeinstitutioner, 

2 privatinstitutioner samt den kommunale dagpleje. 

Som dagtilbudschef vil du være en del af Børne- og Ungeforvaltningens 

chefgruppe, som netop har besluttet en 

teambaseret organisering af forvaltningen. 

Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med Skolechefen 

og den øvrige chefgruppe om ledelse af forvaltningens 

medarbejdere. 

Dine hovedopgaver vil det kommende år være: 

• Realisering af politiske målsætninger med udgangspunkt 

i Børn og Unge-politikken. 

• Implementering af ny justeret dagtilbudsstruktur med 6 

områdeinstitutioner. 

• Fortsat udvikling af dagtilbudsområdet inden for den 

velfærdspolitiske dagsorden med fokus på nytænkning 

og en tillids- og dialogbaseret organisationskultur. 

• Ny organisering af Børne- og Ungeforvaltningen med 

fokus på styrket tværgående samarbejde. 

Læs stillingsopslaget fra medio december 2012 på 

http://www.koege.dk/Job/Ledige-stillinger 

Ansøgningsfrist: 

Torsdag den 10. januar 2013, kl. 12. 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen 

mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. 

www.koege.dk 

Klip ud og hæng op i personalerummet 

HUSK 

DET ER NU, DU SKAL MELDE DIG IND I BUPL, 

HVIS DU IKKE ALLEREDE ER MEDLEM 

Forhandlingerne om næste overenskomst 

er i fuld gang, og hvis det ender i 

strejke eller lockout, skal du være 

medlem af BUPL inden 1. januar 2013 

for at få konfl iktunderstøttelse. 

Læs om de andre fordele ved at være medlem 

af BUPL på bupl.dk/medlemskab – eller tal 

med din tillidsrepræsentant. 

46 BØRN&UNGE | NR. 21 | 6. december 2012 

47

Weekendpension 

Mail til 

info@weekendpension.dk 

eller ring på 

70 11 20 11 

Sidste chance for 

indbetaling i år … 

Glædelig 

Jul 

Indbetal til Weekendpension og få mere til dig selv senere i 

livet. Du får skattefradrag for indbetalingen. 

Sidste øjeblik? Ingen problemer! Du kan komme hurtigt i 

gang. Der er flere muligheder: 

• Overfør et beløb til reg. 2149 konto 89 7354 2371. 

Husk CPR i meddelelsesfeltet eller 

• Indbetal med dankort på weekendpension.dk 

Indbetal inden den 26. december 2012, så får du 

automatisk fradraget i år.

Børn&Unge nr. 021/2012 - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?