Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

34
ARBEJDSGLÆDE
Det er fi nt at kunne synge rent, men det er bedre
at blive et livsdueligt menneske med selvtilliden i
orden. Det ved Bo Schiøler alt om efter 44 år med
syngende og spillende unger i Vesterbro Ungdomsgård.
Nu takker han af.
Af Ulla Skovsbøl b&u@bupl.dk / Foto: Holger Agerskov
Musikken skaber
Bo Schiøler kan efter 44 års arbejde med børn
og unge stadig blive overvældet, 'når en eller
anden lille møgunge eller et smukt ungt menneske
synger, så man får gåsehud'.
livsduelighed
Ansigterne lyser af koncentration.
En lille, spinkel lyshåret
pige synger så højt, at man kan
se, hvor langt hun er med at
skifte kindtænder. Hun er bogstaveligt
talt helt oppe på tæerne, for de teenagere,
hun deler mikrofon med, er mindst et
halvt hoved højere. Men her er det hverken
størrelsen på skonummeret eller talentet, der
er afgørende. Alle synger på livet løs:
’Nogen har en mor og far, nogen har et
job, nogen modtager kærlighed uafb rudt
nonstop’.
Sanggruppen fra Vesterbro Ungdomsgård
øver numrene fra deres nyeste cd ’Den sidste
sang’. Som altid er både tekst og musik
skrevet af Sanggruppens leder, Bo Schiøler.
’Nogen håner de fattige, fordi de selv er
rige. Nogen er så heldige, at de ikke ved hvad
fattigdom vil sige’, synger de.
Teksterne handler om godt og ondt, om ret
og uret og om ensomhed og smerte. Alt det,
der er svært i et teenageliv – og i livet i det hele
taget. I de fi re årtier, Bo Schiøler har stået
i spidsen for Sanggruppen, har han skrevet
næsten 1000 sange, men denne cd bliver den
sidste fra hans hånd. Efter 44 år stopper han
nu sit arbejde med børn og unge i Vesterbro
Ungdomsgård.
ELEMENTÆR GLÆDE. Mikrofonen går fra
den ene solist til den næste, og pigerne – for
dem er der fl est af – skifter hurtigt plads.
Mens de sad nede i den kolde sal med jak-
kerne på, var stemningen lidt mat, men nu
stiger energiniveauet.
»Du kan ikke høre 35 børn og unge fyre den
af fra hoften uden at blive smittet af deres
begejstring. Den livsglæde, den kraft og det
overskud, de har i sig, virker endnu på mig i
min modne alder,« siger Bo Schiøler.
»Selvom jeg tror, jeg har hørt alt inden
for min branche, kan jeg stadigvæk blive
overvældet af at opleve en eller anden lille
møgunge eller et smukt ungt menneske, som
pludselig synger, så man får gåsehud. Den
slags kan jeg leve højt på længe, og det er
mere værd end nogen lønningscheck.«
I årenes løb har mange unge fået en solid
musikalsk ballast med sig fra Ungdomsgården,
men i Sanggruppen er det ikke de individuelle
succeser og stjernepræstationer,
der tæller mest.
»Det, som virkelig rykker, er at være en
del af et fællesskab, at opleve, de andre har
brug for en, og at erfare, at man er god til
noget. Det er det, der får dem til at vokse,
og som gør dem sværere at vælte omkuld i
livet,« siger han.
EN STOR, TRYG FAMILIE. Kira og Erin
tager sig tid til at snakke lidt, mens de an-
dre øver videre. Kira er en tynd, tænksom
pige på 14. Erin er en glad, ung kvinde på
I september var børn og unge fra Sanggruppen, Vesterbros
Ungdomsgård, igen i studiet for at indspille en CD.
21 med langt, rødblondt hår. Hun læser
til markedsføringsøkonom. De begyndte
begge to i Sanggruppen som niårige, og
for Erins vedkommende er det 12 år siden.
»Vi har et fantastisk sammenhold, og det får
mig til at blive ved. Vi er en slags familie, hvor
Bo er vores far,« siger hun, og Kira nikker.
»Man er venner med alle, og vi kommer
meget tæt på hinanden. Her kan man være
åben og sige ting, som man ellers ikke fortæller
nogen steder,« supplerer hun.
En af forklaringerne er, at øveaftnerne som
regel begynder i en cirkel, hvor alle fortæller,
hvordan det står til i deres liv, og hvordan
de har det.
Det betyder dog ikke, at man altid bliver
strøget med hårene. Erin og Kira og de andre
synger for eksempel sange, de aldrig selv ville
have puttet i deres iPod, for Bo Schiøler har
ikke den fj erneste intention om at lefl e for
tidens smag og popidoler. Hans tekster har
stadig en stærk tone af social indignation, og
han sætter en ære i at være vejviser i kultu-
relle og politiske landskaber, som de unge el-
lers ikke møder. Han præsenterer dem gerne
for Bob Dylan og Billie Holiday, Nordahl Grieg
og Bertolt Brecht og endda for Jeppe Aakjær.
»I mange år har det været meget populært
at se på, hvad børn og unge har lyst til. Den
er jeg slet ikke med på. Jeg spørger i stedet,
hvad de har brug for,« siger han.
»Jeg tror på, at man som voksen skal have
modet til at tage an-
svar og sige: Det her,
synes jeg, er godt og
"
Når jeg har været med til at gøre nogen til
et større menneske, så er det en succes, som
ikke kan måles med noget pladesalg. Det, der
virkelig gør mig glad, er, når de børn og unge,
jeg har med at gøre, lykkes i deres liv.
rigtigt, og jeg tror
også, at det er godt
for dig. Ja, du kan
vælge det fra, hvis
Bo Schiøler, leder af Sanggruppen, Vesterbro Ungdomsgård
du er uenig, men først når du har lært det kunne holde mig selv ud, hvis jeg ikke havde
at kende.«
kunnet få dem til at stråle og stå sikkert på
deres egne ben.«
GENIAL VÆRKTØJSKASSE. Bo Schiøler er Bo Schiølers idéer om drama og musik som
blevet hædret for sit musikalske og pæda- pædagogisk værktøj er vokset ud af hans egne
gogiske arbejde med adskillige priser og æres- praktiske erfaringer. Det er ikke noget, han
bevisninger, og han er endda blevet Ridder har lært på en uddannelse, for han har ingen.
af Dannebrog.
Da han første gang trådte ind ad døren til
Han har skrevet og instrueret 185 teater- Ungdomsgården i 1966, var han en 21-årig
stykker og lavet 36 cd’er sammen med Sang- digterspire, der drømte om at blive en angruppen,
siden den allerførste lp 'Vi lever på erkendt poet. Han kunne tre akkorder og et
Vesterbro' kom i 1974. Sammenlagt har salget par numre på sin guitar. Det var nok til at
rundet 300.000 eksemplarer.
blive musiklærer, og det varede ikke længe,
Men pladesalg og publikumssucces er ikke før han også underviste i teater.
alt for Bo Schiøler.
»Dengang var Ungdomsgården et sted, hvor
»Når jeg har været med til at gøre nogen man så mere på, hvad folk indeholdt, end på
til et større menneske, så er det en succes, hvilke eksamensbeviser de nu lige havde i
som ikke kan måles med noget pladesalg. baglommen. Der var en atmosfære af åben-
Det, der virkelig gør mig glad, er, når de børn hed og tolerance, højt til loftet og respekt for
og unge, jeg har med at gøre, lykkes i deres forskellighed,« fortæller han.
liv,« siger han.
Det var den atmosfære, han faldt for, og
»For mig er teater og sang en genial værk- det er den, han siden selv har bestræbt sig på
tøjskasse i arbejdet med menneskers sind. at skabe for de hundredvis af børn og unge,
Jeg har mødt et hav af børn og unge, som der gennem alle årene er kommet for at synge
havde meget lavt selvværd, og jeg ville ikke med på hans melodi.
BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 35