Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

Begejstring for faget og pædagoger, der
kan lide deres arbejde, gennemsyrer hele
institutionen, siger Joan Schjødt Kjær.
32
ARBEJDSGLÆDE
fi ne ord i en plan, men som også bliver
ført ud i praksis, og børnenes initiativer er
grundlaget.
Vi lytter til dem og tager dem alvorligt. Et
eksempel er, at vi plejer at tage ned til åen
for at fange haletudser, og det ville vi også
gøre i år. Men den børnegruppe, vi havde
på det tidspunkt, havde ingen interesse for
haletudserne, så projektet døde, fordi det
ikke var deres behov. Det viser, at vi voksne
ikke kan bestemme dagsordenen. Men vi
skal vide, hvad vi vil opnå som pædagoger,
og hvordan vi kan videreudvikle børnenes
kompetencer,« siger hun.
Joan Schjødt Kjær kan i denne børnehave
også i dag både mærke og se, at teori og praksis
passer sammen.
»Når jeg ser på alle de små projekter, der er
gang i her, kan jeg se, at det udspringer af,
hvad børnene er optaget af og har interesse
for. Tager man udgangspunkt i det, som
barnet synes er spændende, bliver samværet
med barnet også helt anderledes. Så kan
man bedre forstå, hvad barnet vil, og hvad
det oplever,« siger hun.
ØJEBLIKKE AF NÆRVÆR. Helle Nielsen og
Joan Schjødt Kjær oplever især lykken som
pædagog i små øjeblikke af nærvær og fordybelse
sammen med børnene.
»Når man følger børnenes initiativer og er
til stede i de aktiviteter, man laver sammen
med dem, så synes børnene, at det er fedt.
Og det smitter af på mig som pædagog og
bliver også sjovere for mig. Jeg bliver grebet
af den samme begejstring som børnene. Det
er de små situationer, hvor man mærker, at
barnet virkelig er interesseret. Man oplever
et lille magisk øjeblik, hvor man sammen
bliver opslugt. Og det er der, jeg bliver glad for
at være pædagog,» siger Joan Schjødt Kjær og
fortæller om et af de øjeblikke, der har gjort
hende lykkelig, mens hun var på arbejde.
»Jeg arbejdede i en vuggestue, og der var et
barn, som sad og spise tusindfryd fra græsplænen.
Jeg satte mig sammen med barnet,
og vi iagttog sammen den lille blomst og dens
skønhed. Det lille øjeblik med et helt specielt
nærvær er sådan et øjeblik, hvor man kan
lide at være pædagog,« siger hun.
Helle Nielsen har også et eksempel på
noget, som har gjort hende særlig glad. For
hende er det især i de øjeblikke, hvor hun
kan mærke, at det, hun gør sammen med
børnene, virker.
»Vi arbejder med empatiprogrammet ’Trin
for Trin’ og snakker om, hvad man føler, når
man får noget af andre. Jeg spørger Astrid,
hvad hun føler, hvis jeg giver hende en pose
slik. ’Jeg bliver bare så glad’, siger hun. Så
siger Tobias: ’Jeg bliver sur’ og vender mundvigene
nedad. Så siger Mikkel: ’Ja, men hvis
vi deler, bliver vi alle glade’. Og så tænker
jeg, at de har fattet, hvad det handler om, og
det gør mig glad at opleve sådan noget i mit
arbejde. Ofte er det jo børnene, der skærer
ud i pap for én, hvad det er, tingene drejer
sig om. Det er livsbekræftende, når børnene
har forstået, hvad man gerne vil lære dem,
for så har man gjort det rigtige,« siger hun.
Joan Schjødt Kjær er sikker på, at hvis ikke
Helle Nielsen havde været nærværende i den
situation og virkelig lyttet til, hvad børnene
sagde, var det ikke sikkert, at indsatsen for at
lære dem om følelser og social adfærd havde
givet samme resultat.
»Hvis det, vi arbejder med, bare er noget
vi gør, fordi vi skal, og ikke er til stede, får vi
ikke det samme resultat. Børnene skal kunne
mærke, at det, vi laver, også betyder noget
for pædagogen. Ellers står de af,« siger hun.
POSITIV, SPONTAN OG SKØR. At have
fokus på glæde og kærhed i pædagogikken
begyndte for Helle Nielsen, da hun læste til
pædagog. Hun skrev opgave om ’at kærlighed
er den bedste pædagogik’, og det har hun
holdt fast i siden. Hun mener også, at det
afh older hende fra at brænde ud i et fag, hvor
vilkårene ikke er så gode.
»Kærlighed og nærvær i pædagogik ligger
dybt i mig. Udgangspunktet er, at jeg kan lide
at være sammen med børnene, og at jeg kan
rumme dem med alt det, som de er.
Jeg kan lide at være sammen med børnene og
ser mulighederne i samværet med dem i stedet
for begrænsningerne, siger Helle Nielsen.
Samtidig betyder det meget, at vi som kolleger anerkender
hinanden med hver vores måde at gøre tingene
på, og at vi er fælles om barnesynet. Vi står sammen
om det, vi gør, og bakker hinanden op,« siger hun.
Joan Schjødt Kjær oplevede, at hun var kommet til
et sted, hvor pædagogerne ikke var bange for at gøre
noget skørt.
»Jeg tror stadig på, at det er vigtigt, at man giver
sig selv lov til at være spontan og udnytte de rammer,
der nu engang er, sådan at man alligevel kan synes
som pædagog, at man gør et godt stykke arbejde, og at
børnene har haft en god dag,« siger hun.
»Vi har jo valgt faget, fordi vi vil arbejde med børn.
Og så kan det ikke nytte, at nedskæringer og dårlige
vilkår skal bremse os. Vi får intet ud af at sætte os ned
i et hjørne og vente på, at det bliver bedre. Så det gør
vi ikke her,« siger Helle Nielsen.
Joan Schjødt Kjær mener, at det handler om at være
nærværende og se, hvad børnene oplever.
»Hvis man ser det enkelte barn og lægger vægt på at
have tætte relationer, kan det overskygge det negative
og gøre det nemmere at holde gejsten oppe. Derfor er
jeg også overbevist om, at det er den måde, jeg skal
arbejde på, så jeg ikke kører træt i fremtiden. Man skal
italesætte det positive, for så kommer det i fokus, og de
mere negative ting glider lidt i baggrunden,« siger hun.
ALADDINS HULE. Helle Nielsen og Joan Schjødt Kjær
synes, at pædagogik er et nemt fag at blive begejstret i.
»Når jeg kan se børnene være glade eller opleve noget
for første gang, får jeg den menneskelige respons. Det
er kontakten med andre mennesker, som giver noget
specielt. Og så lærer børnene os, at det er de små ting,
vi skal huske at se og glædes ved. Når man kan det, er
det også nemmere at klare de store forandringer, der
sker omkring os,« siger Joan Schjødt Kjær.
»Man kan jo godt tage på arbejde og spørge sig selv,
hvordan kommer jeg igennem den her dag. Men så åbner
man døren ind til børnehaven, og der står fi re børn og
råber godmorgen og fortæller om noget, der optager dem
lige nu. Det kan faktisk føles, som om man kommer ind
i Aladdins hule. Lois Malagucci, som er fi losoff en bag
Reggio Emilia-pædagogikken, siger, at børn er guld,
og at pædagogik handler om, at vi skal pudse guldet.
Jeg tror, at man pudser børn, så de kommer til at stråle
ved at se dem og anerkende dem, og det kan bare handle
om, at man om morgenen ser det nye hårspænde, som
en pige har fået og er så glad for,« siger Helle Nielsen.
At være glade og begejstrede er ikke en beslutning,
som pædagogerne har taget bevidst.
»Men vi vælger at se på det positive i jobbet med alt,
hvad det indebærer. Vi skal være på arbejde i mange
timer, og så vi kan lige så godt nyde det. Jeg tror, at
det handler om at anerkende hinanden og børnene.
Nu er anerkendelse næsten blevet en fl oskel, men anerkendelse
skal jo ikke bare være noget, man skriver
i fi ne planer. Man skal mene det og gøre det,« siger
Helle Nielsen.
Kan du
redde liv?
Dansk Røde
Kors
Vi kommer ud i din institution og
lærer jer førstehjælp. Ring 3525 9376
eller 3525 9200.
Vi gentager succes’en
Oplev Cuba
– mere end blot turisme!
2011: Cuba/Mexico: uge 27 og 28, 16 dage
Cuba: uge 46 og 47, 14 dage
2012: Cuba: uge 13 og 14, 14 dage
Fly tur-retur •Rundrejse • Halvpension • Dobbeltværelse
med bad • Program • Dansk tolk/guide • Visum
Priser og yderligere oplysninger
www.frydenlund.dk
Brian Rasmussen, tlf.: 2241 3049
Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212
I samarbejde med CWT LEISURE
BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 33
200 kr.
PAKKETILBUD
Køb rygsæk og
weekendtaske samlet
og spar 50 kr.
Pris: 450 kr.
RYGSÆK
Rygsækken har fl ere separate
rum, heraf et særligt polstret til
bærbar computer. Rumindhold
35 liter. PVC-fri.
STUDIETUR
WEEKENDTASKE
PÅ HJUL
Har hjul og udtrækkeligt
håndtag.
BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ:
WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN
300 kr.