Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

Tre hurtige til chefen
Hvad er vigtigst for en topleder på daginstitutionsområdet?
»Det er den faglige udvikling af hele området, den strategiske tænkning i
forhold til at få planlagt, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi kommer derhen,
personaleudvikling og at følge administrationen i forvaltningen, så jeg bruger
de ressourcer, vi har til opgaven, rigtigt. Mit job handler om at få oversat
rammen og de ressourcer, der er stillet til min rådighed, på den bedste måde,
sådan at det giver mening for hele min organisation. Det, der giver mening, og
som er min vision og mission med arbejdet, er at skabe de bedste livschancer
for børn i dag.«
Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet pædagog?
»Jeg bliver tit beskyldt for at snakke lige så meget som Lotte Heise, så jeg var
sikkert blevet noget med kommunikation. Måske journalist. Jeg havde en ambition
om ikke at arbejde inden for den pædagogiske verden, fordi jeg er ud af
en slægt af folkeskolelærere. Så jeg læste økonomi på Handelshøjskolen, men
det var ikke min stærke side. Men det er kommunikation måske, og ledelse
handler i høj grad om både at kommunikere målene og strategierne klart ud
til medarbejderne, at gøre opmærksom på behovene over for forvaltningen og
at vise forældrene det arbejde, vi gør.«
Skal man elske børn for at være en god leder af en daginstitution?
»Jeg ved ikke, om man skal elske børn, men man skal have noget på hjerte i
forhold til børns udvikling og trivsel. Man skal kunne tage udgangspunkt i
børnenes og familiernes potentialer, og man skal ville hjælpe dem derhen,
hvor de får de bedste livschancer og den højeste trivsel.«
28
ARBEJDSGLÆDE
Jeg har nok altid
godt kunne lide at
bestemme, siger
Lone Brøndum.
»Vi snakker rigtig meget om, hvad der giver energi i
hverdagen, og hvad der ikke gør. Det, der giver energi, er,
når vi får øje på alt det, vi når i løbet af en dag, og når vi
får fortalt den gode historie. I dag, hvor vinteren har sat
ind, og der er sygdom, er den gode historie, at personalet
alligevel har haft gang i teater med en gruppe børn, og at
de med en anden børnegruppe har siddet ude i fællesrummet
og spillet på trommer. Så mærker jeg altså livsglæden
boble,« siger Lone Brøndum.
FORANDRING FRYDER. I sin tid som daginstitutionsleder
har Lone Brøndum været leder under fl ere store struktur-
forandringer og gennemgribende kulturprocesser. Hun har
hver gang prist sig lykkelig for at have en lederuddannelse
med sig i sin bagage. Det har givet hende redskaberne til
at se fremad.
»Man tager selvfølgelig det gode fra de gamle kulturer
med sig, men man må slæbe på for meget på ryggen, når
man skal skabe noget nyt sammen og se fremad. Det er
min styrke, at jeg er handlekraftig og glad for udvikling,«
siger Lone, der dog også har mødt modstand for det samme.
»Jeg kan godt være for hurtig og for lidt lyttende, og det er
bagsiden af at være handlekraftig. Men det er i udvikling,
vi kan blive bedre,« siger hun.
Da hun blev ansat i Daginstitution Langmark, var en
helt ny ledelsesstruktur netop blevet besluttet, og sammenlægningen
af de seks huse, hun skulle lede, var ny.
De seks daglige ledere var afskaff et og erstattet af tre assisterende
ledere.
»Den nye struktur blev indført i sammenhæng med en
spareproces, og det er aldrig sjovt at skulle spare. Det gav
meget modstand og både grønne og røde streger i trivselsrapporterne.
Men nu efter halvandet år kan jeg se, at vi
er ved at fi nde fodfæste. Jeg har fået overblik og synes, at
vi fl ytter os,« siger Lone Brøndum, der inden for et år har
medvirket til at halvere sygefraværet.
I udviklingssamtalerne med medarbejderne mærker
hun, at de nye ting, hun som leder har indført, er ved at
blive fælles projekter. Flere af dem er startet af personalet
selv.
Blandt de nye tiltag i institutionen er personalemøder
med workshops eller walk and talk-møder, netværksmøder
på tværs af husene og frem for alt kortere og mindre
frekvente møder, der helst ligger inden for arbejdstid.
»Min holdning er, at man ikke kan holde energien oppe
i mere end to timer, og at alle ikke behøver at være med
hver gang. For mange er det bedre at gå hjem og samle
energi, så de også gider komme næste dag, end at sidde
og tærske langhalm i, om vi skal have røde eller grønne
tuscher. Der skal være mening med møderne,« siger Lene
Brøndum, der også har indført inspirationsoplæg med folk
udefra og fællessang ved møderne. Tilbagemeldingerne
er, at hendes gejst og glæde smitter.
»Vi er langtfra færdige, men jeg kan mærke, at vi går i
den rigtige retning sammen, og det skaber arbejdsglæde.
For at bruge et lidt fj ollet udtryk plejer jeg at sige, at trivsel
kan smages i sovsen, og jeg oplever, at sovsen hele tiden
bliver bedre,« siger Lone Brøndum.
Sur-sød sovs
i Langmark
»God såvel som dårlig trivsel i en daginstitution kan
smages i sovsen,« siger Lone Brøndum. Hun cykler selv
glad til arbejde hver morgen, har ikke haft en sygedag
siden 2005 og kalder 95 procent af hendes dage ’gode’.
Alligevel følger der nogle gange lidt surt med det søde.
Her er Lones eksempler på gode dage – og lidt af det, der
kan forpurre dem.
Gode dage er:
♥ Når jeg træder ind ad døren i Flintebakkens Vuggestue,
og en pædagog står nede i den anden ende af lokalet og
råber ’heeeeej Lone’ og løfter armene over hovedet. Så
følger mine mundvige med op.
♥ Når en tur til kunstmuseet gennemføres trods mange
sygemeldinger, og de store vuggestuebørn er taget i
skoven, selvom sneen vælter ned.
♥ Når selv en afskedigelsessag ender i en god proces.
♥ Når jeg får betalt nogle regninger, så der er mere tid til
at tænke strategier og alt det sjove.
♥ Når jeg går hjem fra et byggemøde, og jeg har haft
indfl ydelse på nogle ting.
♥ Når jeg får sat fl ueben på min to do-liste.
♥ Når planlægningen af workshops til et personalemøde
falder på plads.
♥ Når fem ansatte sidder på mit kontor og brokker sig,
fordi brok tvinger os til at fl ytte os og gøre noget ved
problemerne.
♥ Når jeg får sparret med noget personale om det, de har på
hjerte, og jeg kan være med til at sætte det i udvikling.
♥ Når jeg ikke har snakket for meget, men har formået
at blive i rollen som den lyttende.
♥ Når vores plan med at gå væk fra at organisere os fra
stuer og mere i afdelinger virker, og jeg kan se, at vi
begynder at åbne dørene og samarbejde på tværs.
♥ Når vi har grinet.
♥ Når jeg er til tværfagligt netværksmøde, og personalet
har lavet nogle gode handleplaner, og vi får inddraget
familien og sammen skaber bedre trivsel for et barn.
Sure dage er:
♥ Når vi bliver presset på økonomien, og der er et gabende
hul imellem, hvad vi vil ude i institutionerne, og hvad
politikerne siger, vi skal.
♥ Når der kommer for mange opgaver på en gang, og det
bliver for stramt og styret, og vi ikke har frihed til at
handle, som vi synes, er bedst. Det var hele meningen
med decentraliseringen.
♥ Når vi ikke kan løfte den kvalitet, der forventes af os,
med de ressourcer, vi har.
♥ Når vi ikke får fortalt forældrene, at den service, de fi k
i dag, ikke er den, de kan få i morgen.
♥ Når jeg kan se, at personalet knokler, og vi alligevel
ikke kan få det til at hænge sammen.
Vi tilbyder også pædagogmedhjælpere
med erfaring fra institutionsområdet
Vi tilbyder vikarer til:
INSTITUTIONER
Dag- døgn- og specialinstitutioner
SKOLER
Folkeskoler, specialskoler
Vi tilbyder også pædagoger til:
FAMILIEBEHANDLING
Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier
Vi vægter høj kvalitet, lyst, fl eksibilitet og respekt.
* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF,
LFS samt LC og Danmarks Lærerforening.
Rovsingsgade 88 2. sal · 2200 KBH N
TLF.: 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · email pvb@pvb.dk
BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 29