Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

22
ARBEJDSGLÆDE
Nydelse, lykke, glæde og begejstring
i jobbet er en mulighed.
Også for pædagoger.
Det kræver, at de tænker i muligheder
i stedet for at lade sig
begrænse af ting, som ikke kan lade sig gøre.
Lykke kan ikke planlægges, men pædagoger
kan selv skabe muligheder for oplevelser,
som kan få dem til at opleve øjeblikke
af lykke.
Det mener Peter Clausen, cand.psych. og
tidligere lektor på pædagoguddannelsen i Århus.
Han har sammen med sin datter Sigrid
Brogaard Clausen, pædagog og seniorlektor
ved pædagoguddannelsen på Roehampton
University i London, skrevet bogen ’Pædagogik
og livskvalitet – Nydelse og lykke i arbejdet
med børn og unge’.
De to beskriver, hvordan det er muligt
at skabe nydelse og begejstring i det pædagogiske
arbejde.
»Som pædagog kan man se på børnene. Når
de leger, oplever de så meget nydelse, at de
ofte straks går i gang med en ny leg, lige efter
den anden er slut. Sådan kan pædagoger også
komme i fl ow i de ting, de gør. I fl ow kan de
opleve at være selvforglemmende engagerede
på sådan en måde, at de oplever nydelse og
energi. Og har man først oplevet den følelse,
Pædagoger kan opleve nydelse, lykke og begejstring i det
pædagogiske arbejde. Det er et spørgsmål om at vælge en
mulighedsudvidende tilgang til arbejdet i stedet for jammerpædagogikken.
Ved at skabe selvforglemmende aktiviteter
kan både børn, unge og pædagoger opleve nydelse og
øjeblikke af lykke.
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk
vil man gøre meget for at opleve den igen, da
det giver energi,« siger Peter Clausen.
Flow-teorien er god at arbejde med i den
pædagogiske praksis, fordi bevidstheden om
og dyrkelsen af selvforglemmende livsudfol-
delser kan skabe optimal trivsel, læring og
udvikling både for børn og voksne. Teorien
om fl ow er udviklet af M. Csikszentmihalyi og
er baseret på en undersøgelse af, hvad mennesker
med forskellig alder og køn føler, når
arbejdet er allerbedst, og når de nyder det,
de foretager sig.
»I fl ow kan vi komme i en tilstand, hvor
begejstring, engagement og nydelse er i et
dynamisk samspil. Det betyder, at pæda-
gogen og de involverede børn kan komme i
en tilstand af skærpet opmærksomhed, hvor
de glemmer sig selv. Den tilstand kan man
opleve i eksempelvis et rytmikforløb, en fælles
leg på legepladsen eller på en tur i skoven. Ved
at skabe disse muligheder for fl ow-oplevelser
optimerer man muligheden for at opleve lyk-
kelige øjeblikke,« siger Peter Clausen.
FLOW OG STRESS. Hvis man som pædagog
oplever stress, er det også en god idé at arbejde
med fl ow, da fl ow giver nydelse og energi,
mens stress tapper for energi, mener Peter
Clausen.
Bliv en
lykkelig pædag g
»Er man så optaget af sit arbejde, at man
glemmer tid og sted, vil man ikke opleve
stress, selvom man har haft travlt. Er vores
travlhed forbundet med lyst, opstår der normalt
ikke stress. Styres vores travlhed af angst
for ikke at kunne leve op til egne eller andres
forventninger, eller har vi for mange opgaver
i forhold til den afsatte tid, kan travlheden
derimod medføre stress,« siger han.
Peter Clausen vil på ingen måde nedgøre
pædagoger, som bliver stressede. Han mener,
at der er al mulig grund til at beskæftige sig
med at få bedre vilkår for det pædagogiske
arbejde. Men det udelukker ikke muligheden
for at opleve glæde, begejstring, nydelse og
lykke i det pædagogiske arbejde.
LYKKE ER AT GØRE NOGET FOR ANDRE.
Selvom arbejdsbetingelserne i institutio-
nerne er krævende og udfordrende, kan det
være gavnligt at have idealer om, hvordan
der kan skabes muligheder for begejstring
og glæde, nydelse og lykke – og dermed for
det gode liv, som pædagoger gerne vil skabe
for børn og unge. Hvis det lykkes, kan det
også give dem selv glæde.
»Forholdet mellem idealer og realiteter kan
være dynamisk på den måde, at idealer kan
være vigtige drivkræfter for at opleve livskva-
litet i realiteternes verden. Som pædagog kan
man opleve lykke, hvis man gør noget godt
for børn. Når man betyder noget i deres liv,«
siger Peter Clausen og refererer et eksempel
på en pædagog, som engang har fortalt om
at opleve lykkelige øjeblikke, når hun hjælper
omsorgssvigtede børn. Hun fortalte:
»At hjælpe et andet menneske, der har oplevet
den totale ydmygelse, og som takket
være din hjælp ser lyset frem for mørket, er
så givende, at det er svært at beskrive. Det
er det største øjeblik af lykke i mit liv. Tænk
at kunne gøre så stor en forskel for et andet
menneske.«
Det, der sker for denne pædagog, er dokumenteret
i lykkeforskningen. I vores hjerner
skaber følelsen af lykke aktivitet i et center,
som hæmmer negative følelser og skaber
energi, forklarer Peter Clausen.
»Vi lever jo i en tid, hvor man er meget på,
og det er et paradoks, at man måske har det
allerbedst, når man er i en tilstand, hvor
man glemmer sig selv. Jeg hørte engang et
interview med Lars von Trier, hvor han blev
spurgt, om han var en lykkelig mand. Han
svarede: ’Det er et godt spørgsmål. At være
lykkelig indebærer, at man glemmer sig selv,
og det har jeg forbandet svært ved’. Og der
ramte han plet,» siger han.
SELVVÆRD GØR LYKKELIG. Ud over at skabe
muligheder for at kom-
me i en fl ow-tilstand,
er der nogle psykologi-
ske forudsætninger,
det kan være godt at
have, hvis man vil øge
mulighederne for at
opleve lykke og livskvalitet.
Det handler om selvfølelse,
selvtillid og
selvværd. Ens selvfølelse
får næring, hvis
man får at vide, at
andre kan lide at være
sammen med én. Hvis
man har lavet en god middag, og folk roser
maden, giver det selvtillid, forklarer Peter
Clausen.
»I vores præstationsorienterede kultur er
det overvejende selvtilliden, der får næring,
men det er selvfølelsen, der skal bære os gennem
livet. Den skal få os til at give slip og give
os hen i fl ow. Hvis man kan være opmærksom
på, hvordan man får både selvfølelse og selv-
tillid, kan man udvikle selvværd. Det giver
jo perspektiver i det pædagogiske arbejde,
for så er det måske allervigtigst at udvikle
børns selvværd,« siger han.
Vil man have et liv med glæde og begej-
string, skal man tænke dynamisk. Lykke
forudsætter meningssammenhænge. Det
meningsfyldte og nærværet skaber mulighed
for, at man kommer i fl ow og dermed kan
opleve lykke. Men det kræver, at man har
en åben holdning over for at kunne opleve
det, mener Peter Clausen.
»Nogle mennesker har ingen problemer
med at blive begejstrede og med at opleve
fl ow. Men de fl este kan skabe muligheder
for at opleve fl ow med nydelse og energi samt
efterfølgende lykkelige øjeblikke. Det kræver
ikke den store teoretiske indsigt eller indtægt
at blive lykkelig. Mange mennesker oplever
fl ow og lykke uden at beskæftige sig teoretisk
med det,« siger han.
FRA JAMMER TIL GLÆDE. Peter Clausen
mener, at det kan være en hjælp at sætte
ord på, hvad der gør én begejstret, glad eller
lykkelig. Det skærper opmærksomheden på,
hvornår man oplever de følelser i sig selv, og
hvornår man møder dem rent pædagogisk.
»Kan man sætte ord på nogle af de følelser,
man gerne vil have frem i det pædagogiske
arbejde, så får man sat begreber på noget,
som kan virke lidt fl ygtigt eller svært at
forklare. Og så får man sat fokus på, at der
"
Begejstring, glæde, nydelse og lykke er
betydningsfulde dele af livskvaliteten. Lykke
er en dyberegående følelse end de andre. Den
gennemstrømmer hele vores krop og omfatter
hele vores eksistens. Lykke er lige som kærlighed
ikke egoistisk. Det er en følelse, vi ikke kan
fremkalde, men vi kan blive grebet af den, hvis
vi er åbne for den.
Peter Clausen, psykolog og forfatter
kan være noget værdifuldt, man måske skal
bruge lidt mere energi på. Man kan jo diskutere
så meget elendighed, at man bliver
mere elendig af det. Det kan ende i den rene
jammerpædagogik. Så er det mere livsbekræftende
at forsøge at skabe muligheder
for fl ow, der kan give energi til at klare de
store udfordringer, som nedskæringer har
medført for pædagogisk arbejde, og kæmpe
for at forbedre de pædagogiske arbejdsvilkår,«
siger han.
KOM I FLOW
’Flow er tilsyneladende et fænomen,
alle føler på den samme måde, uanset
alder eller køn, social baggrund eller
social klasse. Et af de oftest nævnte
træk er følelsen af opdagelse, ny
indsigt, begejstring over at fi nde ud
af noget nyt om én selv eller om de
muligheder, der opstår i situationen
under de givne omstændigheder. En
følelse af totalt nærvær’.
Sådan skriver den ungarnskfødte
psykolog dr. Mihaly Csikszentmihalyi
selv om fl ow.
I et fl ow-forløb går engagement og
fordybelse op i en højere enhed. Det
betyder, at børn eller voksne kommer
i en tilstand af skærpet opmærksomhed,
hvor de glemmer sig selv. Flowoplevelser
udspringer af, at mennesker
er selvforglemmende engagerede i et
samvær eller en aktivitet på en sådan
måde, at det giver nydelse og energi.
Kilde: ’Pædagogik og livskvalitet – Nydelse og
lykke i arbejdet med børn og unge’
’Pædagogik og livskvalitet –
Nydelse og lykke i arbejdet
med børn og unge’ af Peter
Clausen og Sigrid Brogaard
Clausen. Hans Reitzels Forlag,
260 sider, vejl. pris 298 kroner.
BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 23