Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

2. december 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE28

PLADS TIL BEGEJSTRING 

Der er meget at rynke panden over, når man er pædagog. Den usle løn, arbejdsmiljøet, nedskæringerne, 

den manglende anerkendelse, normeringerne, de krævende forældre og sygefraværet 

– for blot at nævne nogle af de store problemer, som Børn&Unge har haft fokus på i 2010. 

Men pædagoger og klubfolk kan meget andet end at klage over den evige strøm af elendigheder, 

der rammer dem. Langt de fl este er stolte af deres fag og glade for deres arbejde, viser en ny undersøgelse, 

som Børn&Unge har lavet (se side 4). De mener samtidig, at de gør en stor forskel, 

og de elsker at være sammen med børnene og de unge. 

Grundtonen i pædagogernes hverdag er hverken sort, grå eller hvid. Den er heller ikke rød, gul, 

blå eller grøn. Den spiller på hele farveregistret, og den spiller ofte i dur. Det opdagede vi, da vi 

ville lave dette nummer, som er en hyldest til begejstringen og arbejdsglæden. De pædagoger, 

som vi kontaktede, blev nærmest lykkelige, da de hørte om idéen. De glædede sig og stillede 

straks op for at fortælle om deres arbejdsglæde i hverdagen. Om pædagogikken, nærværet, gode 

kolleger, skønne unger og glæden i de små ting. Blandt meget andet. 

Det er blevet til en helt temanummer, hvor alle artikler handler om at fi nde glæde i hverdagen. 

Læs de spændende artikler, og bliv glad i en mørk, men hyggelig årstid. 

Ligesom vi gjorde. 

Med venlig hilsen 

Redaktionen 

Børn&Unge 

ARBEJDSGLÆDE INDHOLD 

Det er de små situationer, hvor man 

30 

mærker, at barnet virkelig er interesseret, 

og man sammen oplever et lille 

magisk øjeblik, at man bliver opslugt. 

Og det er der, jeg bliver glad for at 

være pædagog. 

Joan Schjødt Kjær, pædagog Børnehaven Ridemandsmøllevej, Godthåb 

26Det, 

der giver energi, 

er, når vi får øje på alt 

det, vi når i løbet af en 

dag, og når vi får fortalt 

den gode historie. 

I dag, hvor vinteren 

har sat ind, og der er 

sygdom, er den gode 

historie, at personalet 

alligevel har haft gang 

i teater med en gruppe 

børn, og at de med en 

anden børnegruppe 

har siddet ude i fællesrummet 

og spillet på 

trommer. Så mærker 

jeg altså livsglæden 

boble. 

Lone Brøndum, leder af Daginstitution 

Langmark, Horsens 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steff en Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen(TVL) 

Marie Bille (MBI) 

Layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel 

Sara Efazat (SEF) barselsvikar 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsideillustration 

Sara Efazat 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

BUPL 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand: 

Henning Pedersen 

Næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Flemming Brøgger Andersen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2010 

Børn&Unge udkommer 29 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 18, 19, 

20, 22, 23, 24, 25, 33, 35, 36, 38, 40, 42, 

45, 47, 48 og 49. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for manuskripter m.m., der indsendes 

uopfordret. Vi gør opmærksom 

på, at alle artikler og læserindlæg, 

som trykkes i Børn&Unge, lægges på 

boernogunge.dk og derfor optræder 

frit tilgængeligt på internettet. 

4 Pædagoger er stolte af deres arbejde 

Pædagoger er både stolte af at være pædagoger 

og glade for deres arbejde. Det er især samværet 

med børnene, som giver pædagoger arbejdsglæde, 

viser ny undersøgelse. 

6 Vi er hinandens arbejdsmiljø 

I dag handler arbejdsglæde ikke bare om at 

have et godt job, men også om at have en god 

arbejdsplads. Danmarks førende arbejdsmiljøekspert 

uddyber, hvad en god arbejdsplads er. 

10 Det kan måles, at jeg gør en forskel 

I 25 år har Ayhan Demir arbejdet i en klub i 

Københavns mest belastede bydel. Han giver de 

udsatte unger støtte, laver netværk på tværs af 

bydelen – og får mening i sit arbejdsliv. 

14 Dansk pædagogik med udlængsel 

Inddragelse af børnene, selvforvaltning, leg, en 

veludviklet fritidspædagogik og kvalifi cerede, 

højtuddannede pædagoger – fl ere lande importerer 

den danske model. 

16 Hvad er der i køleskabet? 

En gruppe italienske ledere var begejstrede for 

de danske institutioner, som de så på et besøg 

en kold efterårsdag. Men da de kom til den danske 

madkultur, var begejstringen svær at fi nde. 

20 Kendte er pjattede med pædagoger 

Politikere, skuespillere og mediefolk er vilde 

med pædagoger. Pædagoger redder forældrenes 

røv, de er afgørende for integrationen, og de 

er ildsjæle, lyder nogle af skudsmålene. 

22 Bliv en lykkelig pædagog 

Pædagoger kan opleve nydelse, lykke og 

begejstring i deres arbejde. De skal vælge en 

mulighedsudvidende tilgang frem for jammerpædagogikken, 

siger forfatterne til en ny bog. 

24 Glædens dans 

26 Der er sjovt på toppen 

Områdeleder Lone Brøndum er i sit es i jobbet 

som topleder for seks børnehuse i Horsens. Det 

udfordrer, udvikler og glæder hende at se sine 

visioner ført ud i livet. 

30 Små øjeblikke af kærhed 

Øjeblikke af nærvær, omsorg og kærlighed gør 

det til en lykke at være pædagog, mener Helle 

Nielsen og Joan Schjødt Kjær fra Børnehaven 

Ridemandsmøllevej i Godthåb. 

34 Musikken skaber livsduelighed 

Det er fi nt at kunne synge rent, men det 

er bedre at blive et livsdueligt menneske, 

mener Bo Schiøler efter 44 år med 

syngende unger i Vesterbro Ungdomsgård. 

Nu takker han af. 

36 Opslagstavlen 

Tips, idéer og råd om arbejdsglæde. 

39 Tegneserie Spirerne 

41 BUPL mener 

Pædagoger kunne også kaldes hverdagens 

helte, som gennem modstand eller 

civil ulydighed trodser de dominerende 

dogmer, skriver forretningsudvalgsmedlem 

Allan Baumann. 

43 Stillingsannoncer 

2 BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 

3 

2. december 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE28 

10 

Jeg vil hele tiden have, at 

der skal ske noget nyt. Det 

skal ikke bare være, som 

det plejer. 

Ayhan Demir, klubpædagog og leder af 

Klokkergårdens Fritidscenter, København

4 

ARBEJDSGLÆDE 

Pædagoger er både stolte af at være pædagoger og 

glade for deres arbejde. Det er især samværet med 

børnene og det at kunne bruge deres faglighed for 

og med børn, som giver pædagoger arbejdsglæde, 

viser ny undersøgelse. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

Pædagoger er stolte af deres arbejde 

Pædagoger er glade for deres job. De er stolte af at være 

pædagoger, og det, som giver dem mest arbejdsglæde, 

er samværet med børnene eller de unge. 

Det viser en undersøgelse, hvor Børn&Unge har 

spurgt pædagogerne i BUPL’s medlemspanel om 

deres forhold til arbejdet. 227 pædagoger deltog i undersøgelsen. 

74 procent er stolte af at være pædagog. I de kommentarer, 

som er fulgt med svarene, kan man læse, at der dog også er 

skår i glæden. Nok er pædagogerne stolte af deres fag, men 

de er ikke alle lige stolte over den kvalitet, som de kan levere. 

»Ja, jeg er stolt, men også fl ov. Tænk, at de fl este pædagoger 

har så meget viden og faglighed, uden at det kan bruges 

optimalt på grund af manglende voksne i hverdagen,« skriver 

en af pædagogerne. 

»Jeg er egentlig stolt af at være pædagog, men synes ikke, 

at jeg når alt det, jeg gerne vil, og derfor er jeg ikke altid stolt 

af mig selv,« skriver en anden. 

Kun 23 procent af pædagogerne overvejer ofte at forlade faget. 

Næsten lige så mange kunne ikke drømme om det. Resten 

overvejer at holde op som pædagog, men det sker sjældent. 

BØRNENE ER DET BEDSTE. Arbejdsglæde er der tilsyneladen- 

de nok af. Det er især samværet med børnene og de unge, som 

giver pædagogerne glæde i arbejdet. Faktisk svarer alle, at det 

i høj eller nogen grad er børnene, som giver dem arbejdsglæde 

i jobbet. Næsten alle mener også, at det er muligheden for at 

påvirke børns og unges udvikling positivt med deres faglighed, 

som gør det værd at gå på arbejde hver dag. 

SÅDAN SPURGTE VI 

Her kan du se, hvad vi spurgte pædagogerne om, og hvad de svarede: 

Hvor glad er du for dit nuværende job som pædagog? 

Meget glad 

Glad 

6% 

8% 

Hverken eller 

Kun lidt glad 

7% 31% 

Ikke spor glad 

48% 

Rigtig mange siger samtidig, at det er indfl ydelsen på arbejdet, 

og at de har det sjovt, mens de arbejder, som gør dem 

glade for arbejdet som pædagog. 

Af andre glæder, som pædagogerne har prioriteret højt, kan 

nævnes: Det faglige samarbejde med kollegerne, at arbejdet er 

varieret, at de bliver retfærdigt behandlet, at lederen påskønner 

deres arbejde, og at de har indfl ydelse på de langsigtede 

pædagogiske processer. 

Mange pædagoger er glade for deres nuværende job. En tredjedel 

er endda meget glade og næsten halvdelen er bare glade. 

Fire ud af ti pædagoger er så glade, at de ikke tøver med at ville 

anbefale deres børn at blive pædagog. Halvdelen vil anbefale 

en ven at søge job på deres nuværende arbejdsplads. 

VIL HAVE INDFLYDELSE. Lis Pedersen, medlem af BUPL’s 

forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljø, har også et 

klart billede af, at det, der betyder allermest for pædagogerne, 

er deres arbejde i relation til børnene. 

»Det betyder næsten lige så meget, at de har indfl ydelse på 

eget arbejde. Det dræber arbejdsglæden og energien i arbejdet, 

hvis andre bestemmer, at pædagoger skal gøre noget, som 

overtrumfer deres faglighed. Et af de bedste eksempler på det 

er, at pædagoger skulle sprogteste alle børn, selv om de vidste, 

at langt de fl este ikke havde problemer med sproget. Pædagoger 

har stor viden om børn og børns udvikling på forskellige 

alderstrin. De ved, hvad der er vigtigt at udvikle, og hvornår 

man kan udvikle hvad. Det går ud over arbejdsglæden, hvis 

andre blander sig i det,« siger hun. 

I en tidligere undersøgelse af pædagogers arbejde og tilfredshed 

i arbejdet viste det sig, at pædagogerne er mest glade, hvis de selv 

kan være med til at styre arbejdet. Lis Pedersen var overrasket over, 

at autonomi var så højt prioriteret af pædagogerne. 

»Det var meget markant, at ansvaret for at være med til at tilrettelægge 

deres eget arbejde og at have indfl ydelse på, hvordan arbejdet 

udføres, også giver arbejdsglæde,« siger hun. 

PÆDAGOGER TALER SIG OP. Det gør Lis Pedersen glad, at pædagogerne 

er stolte af at være pædagoger. 

»Det siger mig, at det er vigtigt, at man har en faglig stolthed, og 

at både én selv og andre kender vigtigheden af, at man har en uddannelse, 

som giver én viden. Og at man også kan bruge den viden. Jeg 

er glad for, at udviklingen er vendt, for i en lang periode var vi alt for 

gode til at tale os selv ned. Nu er pædagoger begyndt at tale sig selv 

op i forhold til vigtigheden af det, de kan. Vi sætter ikke mere vores 

lys under en skæppe, men siger, hvad vi er gode til, i kraft af at vi er 

pædagoger. Normeringer og fysiske rammer er helt klart for dårlige, 

og pædagogerne er gode til at forklare, hvorfor det er vigtigt, at vilkårene 

forbedres. Men det er jo ikke det samme som at sige, at de ikke 

er stolte over det arbejde, de gør så godt, de kan, hver dag,« siger hun. 

Lis Pedersen forstår, hvorfor pædagogerne lægger stor vægt på, at 

de kan have det sjovt i arbejdet, og at det også er med til at gøre dem 

glade for deres job. 

»Sammen med børnene kan de grine, pjatte og lave noget skørt. 

At kunne gøre det på sit arbejde er der ikke så mange andre, der har 

lejlighed til i samme omfang som pædagogerne. Så selvfølgelig er det 

en kilde til arbejdsglæde for pædagoger,« siger hun. 

Vil du anbefale dine børn (eller andre af dine nærmeste) at blive pædagog? 

Ville du anbefale en ven at søge job på din arbejdsplads? 

Overvejer du helt at forlade pædagogfaget? 

Ja 

Nej 

4% 

Ja 

Nej 

3% 

Nej, aldrig 

Ja, men sjældent 

3% 

Måske 

Ved ikke 

26% 

29% 

42% 

Måske 

Ved ikke 

22% 

18% 

57% 

Ja, ofte 

Ved ikke 

23% 21% 

53% 

DET GIVER MIG ARBEJDSGLÆDE 

I undersøgelsen blandt pædagogerne har Børn&Unge opstillet 14 muligheder 

for at fortælle, hvad der giver pædagogerne arbejdsglæde. På listen 

kan man se, hvad der scorer højest, når pædagogerne skal vælge, hvad 

der giver dem arbejdsglæde. 

Samværet med børnene/de unge (87 %) 

At min faglighed påvirker børns/unges udvikling positivt (80 %) 

At jeg har indfl ydelse på mit daglige arbejde (74 %) 

Mit faglige samarbejde med kollegerne (63 %) 

At mit arbejde er varieret (60 %) 

At jeg har indfl ydelse på de langsigtede pædagogiske processer (59 %) 

At jeg bliver retfærdigt behandlet (58 %) 

At jeg har det sjovt (57 %) 

At min leder anerkender og påskønner mit arbejde (56 %) 

Mit sociale samvær med kollegerne (47 %) 

At jeg føler mig tryg i mit job (46 %) 

At jeg kan være kreativ i mit arbejde (42 %) 

Mit samarbejde med forældrene (38 %) 

At jeg har gode muligheder for efteruddannelse (35 %) 

Er du stolt af at være pædagog? 

Ja 

Nej 

21% 

Både-og 

5% 

BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 5 

74%

Arbejdsmiljøets ’grand old man’ 

Tage Søndergård Kristensen er 

vild med sit arbejde. Trods sine 

65 år i livet og snart 35 år på 

cv’et som arbejdsmiljøforsker 

har han ikke har tænkt sig at gå på pension. 

Siden publiceringen af sin første arbejdsmiljøundersøgelse 

midt i 1970’erne om kvinders 

arbejdsmiljø har han været med til at 

sætte nye, skelsættende dagsordener inden 

for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

I 1976, hvor arbejdsmiljøproblemer næsten 

kun handlede om kemiske stoff er og ulyk- 

ker i mandefag, var han blandt de første til 

at undersøge og anerkende, at kvinders ofte 

stillesiddende eller monotone arbejde – for 

eksempel syerskers arbejde – kunne være skadeligt. 

Det vakte stor furore i den dengang 

mandsdominerede fagbevægelse. 

Han fi k selv endnu større anerkendelse som 

forsker, da han supplerede sin sociologigrad 

med en doktorgrad og blandt andet brugte 

den til at sætte fokus på sammenhængen 

mellem hjertesygdomme og arbejdsmiljø. 

6 

ARBEJDSGLÆDE 

I dag handler arbejdsglæde ikke bare om at have et 

godt job, men også om have en god arbejdsplads. 

Arbejdsmiljøets ’grand old man’ Tage Søndergård 

Kristensen uddyber, hvad det er for en størrelse. 

Hverken gratis kaff e eller fi tness gør forskellen. Det 

gør derimod graden af social kapital. 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk / Foto: Privatfoto 

Vi er hinandens 

arbejdsmiljø 

Tage Søndergård Kristensen var også blandt 

pionererne, der kastede sig over emnet ud- 

brændthed i omsorgsfag. 

Senest har han udgivet bogen ’Trivsel og 

produktivitet – to sider af samme sag’, der for 

første gang dokumenterer, hvad mange længe 

har gisnet om: At høj medarbejdertrivsel og 

et godt arbejdsmiljø giver høj produktivitet 

og gode tal på en virksomheds bundlinje. 

Hermed rammer Tage Søndergård 

Kristensen igen en ny og aktuel dagsorden, der 

tvinger ham til fortsat at blive i arbejdstøjet. 

»Min bog viser, at det, der især bidrager til 

arbejdsglæde og dertil øger produktiviteten, 

er, hvis en virksomhed har en høj grad af social 

kapital. Det har vist sig at interessere både 

arbejdspladser, organisationer og politikere. 

Faktisk mere end noget, jeg tidligere har arbejdet 

med, og derfor kan jeg ikke gå på pension 

nu,« siger Tage Søndergård Kristensen. 

FRA HUMAN TIL SOCIAL KAPITAL. En 

høj grad af social kapital er ifølge arbejds- 

miljøforskeren den vigtigste kilde til triv- 

sel, arbejdsglæde og begejstring. Og det er 

nyt, mener forskeren, der gerne bruger dag- 

institutionsområdet som eksempel. 

»Før havde man mere fokus på human 

kapital, som handler om den enkelte 

pæda gogs kompetencer og viden. Det gode 

pædagog job handlede for eksempel om at 

fi nde mening i arbejdet, opleve en høj grad 

af indfl ydelse og et godt fællesskab,« siger 

Tage Søndergård Kristensen. 

Men selvom disse ting også tæller på 

trivsels barometeret, har de senere års forskning 

vist, at det er en misforståelse udelukkende 

at fokusere på jobbet ’pædagog’. 

»Man skal hellere kigge på, hvilken vuggestue, 

børnehave eller fritidsordning, man 

er ansat i. Undersøgelser har vist, at der 

er enorm forskel på arbejdsglæde og trivsel 

fra institution til institution,« siger Tage 

Søndergård Kristensen, som mener, at det 

nye fokus ændrer arbejdsmiljøbegrebet. 

»Vi er begyndt at kigge meget mere på 

social kapital, som handler om hele arbejdspladsens 

evne til blandt andet at sam- 

Det er kvaliteten i relationerne 

på arbejdspladsen, der 

tæller, fastslår Danmarks 

førende arbejdsmiljøekspert, 


arbejde, at skabe tillid mellem ledelse og 

medarbejdere og skabe retfærdighed,« siger 

Tage Søndergård Kristensen, der i undersøgelser 

har set, at er de tre faktorer i top på en 

børneinstitution, så trives de ansatte altid. 

Ligger de tre faktorer derimod i bund, og 

har man dårlig ledelse, dårligt samarbejde, 

lav tillid og lav retfærdighed, er trivslen lav. 

»Det, der i dag afspejler, om folk trives, 

er ikke længere organisatoriske ting som 

ind fl ydelse og individuelle udviklingsmulig- 

heder. Det er meget mere kvaliteten i relatio- 

nerne på arbejdspladsen, der afgør det. Hvis 

man er pædagog, handler det i hovedsagen 

om relationerne til kolleger, ledere, børn og 

forældre,« siger Tage Søndergård Kristensen 

og pointerer, at arbejdsmiljøbegrebet dermed 

kommer til at handle om, at ’vi er hinandens 

arbejdsmiljø’, som han siger. 

»Det er man i høj grad i en børneinstitution, 

fordi man går op og ned ad hinanden 

hele tiden og skal samarbejde med hinanden. 

I dag kan vi sige om begejstring og arbejdsglæde 

i institutionerne, at det ikke er 

et spørgsmål om at være pædagog. Det er 

et spørgsmål om, hvor man er pædagog,« 

fastslår forskeren. 

HVERKEN KAFFE ELLER FITNESS. Det, 

som giver mest arbejdsglæde, er et godt 

job på en god arbejdsplads, men arbejdsmiljøforskere 

har tidligere dokumenteret, 

at selv hvis jobbet er dårligt – for eksempel 

et job på et slagteri med gentaget, ensidigt 

og slidsomt arbejde – kan de ansatte være 

glade for deres arbejdsplads, fortæller Tage 

Søndergård Kristensen. 

Og det er ikke rabat på abonnementer til 

fi tnessklubber, gratis kaff eordning, efter- 

middagsfrugt eller en massagestol, der gør 


udslaget. 

»Sådan noget kan kun være et supplement 

og opleves positivt på en god arbejdsplads, 

men gives det på en dårlig arbejdsplads, 

bliver medarbejderne ikke gladere. De vil 

tvært imod føle, at de bliver spist af med 

noget, og det gør det bare værre,« siger Tage 

Søndergård Kristensen. 

 

BLÅ BOG 

Tage Søndergård Kristensen blev i 1972 ved 

Københavns Universitet færdiguddannet 

som sociolog med bifag i demografi . 

Ved samme universitet tog han i 1994 en 

doktorgrad fra det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet. 

♥ Har siden 1970’erne arbejdet som 

arbejdsmiljøforsker inden for felterne 

stress, psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse 

og interventioner. Har specielt 

arbejdet med kvinders arbejdsmiljø, 

udbrændthed, hjertekarsygdomme og 

fravær. 

♥ Var i perioden 2000-2008 ansat ved 

Arbejdsmiljøinstituttet/ Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 

og arbejder nu som selvstændig konsulent 

og forsker. 

♥ Har desuden undervist både studerende, 

læger, arbejdsgivere og fagbevægelse. 

♥ Har publiceret omkring 200 forskningsrapporter, 

bøger, artikler etc. Og har 

’klassikerstatus’ inden for arbejdsmiljøforskningen 

som en af de hyppigst 

citerede forskere. 

♥ Har senest i samarbejde med HK udgivet 

rapporten og bogen ’Trivsel og produktivitet 

– to sider af samme sag’ (april 

2010), der kan downloades gratis på 

www.hk.dk

8 

ARBEJDSGLÆDE 

I stedet fremhæver han konkrete former for social kapital, der virkelig 

skaber glæde hos medarbejderne. 

»Hvis man arbejder på et slagteri og får en skulderskade, jamen så ved man, at 

man ikke bliver fyret, men kan regne med at kunne komme tilbage til arbejdet, 

når skaden er helet. Det er sådan noget som rummelighed i forhold til sygefravær, 

respekt for medarbejderen og anerkendelse af dennes arbejdsindsats. Altså at 

man respekterer den psykologiske kontrakt, der er mellem de ansatte og virksomheden, 

og behandler hinanden med tillid,« siger Tage Søndergård Kristensen. 

Lederen spiller derfor en meget væsentlig rolle i forhold til graden af social 

kapital, og Tage Søndergård Kristensen illustrerer det med et positivt eksempel 

fra daginstitutionsverdenen. En ny leder i en københavnsk vuggestue gik ganske 

systematisk og grundigt til værks for at skabe arbejdsglæde og trivsel og for 

mindske et højt sygefravær 

»Lederen talte med alle de ansatte i institutionen for at fi nde ud af, hvornår 

de oplevede dårlige tidspunkter i løbet af dagen. De fl este pegede på, at det var 

ved afh entningen af børnene, fordi man skulle rydde op, sige farvel til børnene 

og snakke med forældrene, samtidig med at der var et tidspres på at få lukket. 

Så ansatte han nogle halvstore skoleelever til at ordne det praktiske omkring 

oprydning og madsituationerne. Samtidig tog han også mange administrative 

dokumentations- og evalueringsopgaver over for kommunen på sig og skabte en 

klar arbejdsdeling, så pædagogerne først og fremmest kunne bruge tiden på 

kerneopgaven med børn, kolleger og forældre. Det gav et kæmpe løft,« fortæller 


Konkret sænkede de relativt små ændringer sygefraværet fra 18 til 3 procent, 

og de vundne penge blev anvendt til blandt andet frugtordning, massage og 

gratis fridage. 

»Men frynsen bidrager kun til glæden, fordi det grundlæggende på arbejdspladsen 

fungerer,« siger Tage Søndergård Kristensen, der mener, at den arbejdsglæde, 

pædagogerne her oplevede ved at få lov til at udføre det primære pædagogiske 

arbejde med børnene, har større betydning end som så. 

Ligesom forskeren selv oplever arbejdsglæde ved at gøre et meningsfyldt og 

samfundsrelevant stykke arbejde via sin forskning, mener han pædagogerne 

gør det samme vigtige arbejde i praksis. 

»På langt sigt skal Danmark ikke klare sig økonomisk på at uddanne fl ere 

ingeniører end kineserne eller inderne. Det er omsonst. Vores særlige tilgang 

til tingene og det, vi kan sælge os selv på, er baseret på rundbordspædagogik. 

Det vigtige er, at medarbejderne kan samarbejde, og at de kan arbejde selvstændigt, 

og de kompetencer grundlægges i vuggestue- og børnehavealderen,« siger 

arbejdsmiljøforskeren, der mener, at vigtigheden af pædagogernes arbejde i 

dette lys i sig selv må være kilde til arbejdsglæde og begejstring. 

»Oplevelse af mening og andres interesse for arbejdet giver virkelig trivsel. 

Derfor kan man håbe, at politikerne også får øjnene op for og anerkender det 

vigtige samfundsarbejde, som pædagoger udfører hver dag,« siger han. 

BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 

ARBEJDSMILJØETS ÆDELSTEN 

Seks guldkorn giver oplevelsen af et godt og 

skinnende job: 

Indfl ydelse: Medarbejderne skal opleve at have indfl ydelse 

på deres dagligdag, hvordan arbejdet tilrettelægges, og 

hvem de arbejder sammen med. 

Mening: Man skal kunne se formålet med det, man laver. 

Belønning: Medarbejderen skal føle sig anerkendt. Det 

handler for det første om en rimelig løn for det arbejde, der 

bliver udført. For det andet handler det om, at medarbejderens 

erhvervs- eller karriereforløb for eksempel skal svare til 

de kompetencer, medarbejderen har. Endelig skal medarbejderen 

føle sig set og anerkendt i dagligdagen. 

Social støtte: Det er det modsatte af mobning, ironi, hån, 

gøren-grin-med, små stikpiller, chikane og bagtalelse. Støtten 

skal komme fra både ledelse og kolleger. 

Forudsigelighed: Medarbejderen skal være informeret om, 

hvad der sker på arbejdspladsen, især om den langsigtede 

planlægning. 

Krav: De må hverken være for høje eller for lave, ligesom arbejdsdagen 

hverken må være for presset eller for langsom. 

Tre diamanter skaber en god og funklende arbejdsplads: 

Tillid: For at skabe tillid skal både ledelse, medarbejdere og 

tillidsrepræsentanter optræde troværdigt. Det handler især 

om at sige det, man gør, og gøre det, man siger. 

Retfærdighed: Det handler om, at medarbejderen føler sig 

retfærdigt behandlet. Fra ledelsens side handler det om at 

være opmærksom på, hvordan man håndterer og forvalter 

sin magt som leder. 

Samarbejdsevne: Samarbejdsklimaet på arbejdspladsen 

skal være godt. Det opnås for eksempel ved at have normer 

for, hvordan samarbejdet skal foregå. Det er også vigtigt 

med en klar arbejdsfordeling, så alle ved, hvem der har 

ansvar for hvad, og at rollefordelingen er klar. 

Kilde: Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen. Se mere på 

www.taskconsult.dk. De seks guldkorn og de tre diamanter optræder 

desuden i hvidbogen ’Virksomhedens sociale kapital’, som Tage Søndergård 

Kristensen har skrevet sammen med kollegerne Kristian Gylling Olesen, 

Eva Thoft og Peter Hasle, og som er udgivet af Arbejdsmiljørådet og Det 

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2008. Bogen kan 

downloades på www.arbejdsmiljoforskning.dk 

Nature Play ønsker glædelig jul 

med gode juletilbud 

Båloverdækning 

5 x 5 meter, inkl. montering 

kr. 29.985,- 

Tankstation, flytbar 

kr. 2.900,- 

Tørrereol, 158x50x78 

med udtrækkelige hylder 

kr. 1.990,- 

Alt robinietræ er 

FSC-certificeret 

Nature-Play.dk 

Legehus model Freja 

med disk og bænke 

kr. 9.900,- Gyngestativer i FSC-robinie 

med fugleredegynge kr. 15.500,med 

dækgynger kr. 10.900,inkl. 

montering 

Godkendte legeredskaber 

efter DS/EN 1176-1. 2008 

Rekvirer kataloger 

Nu også danske kvalitetsmøbler 

18 mm. hvidpigmenteret birkefiner 

Glasmontre 160x62x62 

med sikkerhedsglas 

kr. 3.900,- 

Kubusreol med bagplade 

12 rum, 120x67x38 

kr. 4.290,- 

Klapbord med bænke 

opklappelig med gasfjedre 

120x37/57 (6 størrelser) 

kr. 3.790,- 

4818 8240 

Alle priser er ekskl. 

moms og fragt

10 

ARBEJDSGLÆDE 

Hvis jeg stoppede, så var 

klubben lukket. Det var 

ungerne, der gjorde, at 

jeg blev der. Der var ingen 

pædagogik, ingen budgetter 

og ingen aktiviteter. Jeg var 

heller ikke klar over, at man 

skulle lave aktiviteter, siger 

Ayhan Demir. 

DET KAN 

MÅLES 

AT JEG 

GØR EN 

FORSKEL 

I 25 år har AAyhan 

Demir arbe arbejdet i en 

klub i Købe Københavns 

mest belast belastede 

bydel. bydel. Han 

giver 

de udsatte uunger 

støtte, laver 

netværk 

på tværs af bydelen 

– og får mening men i sit 

arbejdsliv. 

Af Steff en Hagemann, Hagemann sbh@bupl.dk / 

Foto: Ulrik Jantzen 

Lange, lave karréer klemmer vejene sam- 

men. Hurtig graffi ti er med rund hånd 

drysset ud over husmurene. Her er leveti- 

den ikke blevet øget siden 2. verdenskrig. 

Den er på niveau med Albaniens, hvor 

mænd dør, når de er 69 år i gennemsnit. Her er 

Københavns mest belastede bydel med fl est socialt 

belastede familier. Her er Københavns fattigste by- 

del med en gennemsnitsindkomst på 15.000 kroner 

om måneden, mens den på landsplan er 23.200. 

Her er Bispebjerg. 

Her er også Ayhan Demir, 43 år og leder af Klokkergårdens 

Fritidscenter. Gennem 25 år har han 

været et holdepunkt for rodløse børn og unge, der 

har ledt efter en voksen 

at støtte sig til. 

Klokkergårdens Fritidscenter 

holder til 

i en labyrintisk kælder 

i bunden af en af 

de lange karréer. Her 

spiller børnene ikke 

bordtennis, for bordtennisbordet 

er smadret. 

Så nu har de tegnet 

en bane op på gulvet i 

samme størrelse som et 

bordtennisbord og spiller 

gulvtennis i stedet. 

Det kreative værksted 

er også blevet sløjfet. I 

stedet er der nu en stor 

madras og en masse 

puder. Her går børnene 

ind og bryder, slås og 

prøver kræfter i større 

fordragelighed, end 

når de gør det samme på gaderne. 

Lige nu hygger de fl este børn sig med computer- 

spil og PlayStation, hænger ud i caféen eller spiller 

pool. Det er en fredelig fredag eftermiddag. 

Men det er et sted, hvor man skal passe på sine 

ting. Der er lige forsvundet en mobiltelefon, fortæller 

afdelingsleder Noah Nevado. Hverken han 

eller Ayhan Demir ser dog synderligt bestyrtede ud 

over det. Det er anden gang i denne uge, at der er 

forsvundet en telefon. Ungerne skal lære ikke at 

lægge telefonerne fra sig så meget som et sekund, 

bliver de enige om. 

ARBEJDET GIVER MENING. Sådan er hverdagen 

i Klokkergårdens Fritidscenter. Men det har ikke 

slidt på Ayhan Demirs glæde ved arbejdet. 

»Jeg har haft mange kolleger, der ikke kan forstå, 

at jeg startede her og stadig er her. Men jeg synes, 

at arbejdet giver mig mening, og jeg er stadig ikke 

færdig med det arbejde, jeg startede med for 25 år 

siden. For jeg kan se, at jeg gør en forskel for de 

børn og unge, der kommer her. Jeg kan måle det 

hver dag,« siger Ayhan Demir. 

Kollegerne er også vigtige for Ayhan Demirs arbejdsglæde. 

Det fælles mål om at skabe et bedre liv 

for ungerne giver glæde og motivation. 

Noah Nevado kommer ind på kontoret, hvor vi 

sidder, og tilføjer – bare for ikke at brænde inde 

med det: 

»Hvis man arbejder herude, så brænder man for 

det. Folk, som ikke brænder for at arbejde med børn, 

folk, som bare er her, fordi de skal have et job, de 

holder til det i en kort periode, så forsvinder de,« 

siger han. 

»Man skal ikke bare sige, at jeg vil arbejde med 

belastede børn. Det skal være liv og sjæl. Når man 

går hjem og drømmer, så drømmer man om det,« 

siger Noah Nevado. Med den slutreplik forlader han 

kontoret og vender tilbage til ungerne. 

BEGYNDTE I EN CYKELKÆLDER. Da Ayhan Demir 

som 18-årig første gang kom til Bispebjerg, var det 

nu hverken liv eller sjæl, det handlede om. Ayhans 

storebror Ahmet Demir (som er en ivrig debattør og 

forfatter og kendt for sit arbejde med udsatte unge i 

Hvidovre) havde mødt nogle folk fra Bispebjerg, der 

havde brug for en tyrkisk tolk. Det var lige noget 

for Ayhan, mente storebror. 

Ayhan Demir havde på det tidspunkt hverken 

været på Nørrebro eller Bispebjerg, og det tog ham 

to dage at fi nde ud af, hvordan han skulle komme 

fra Hvidovre, hvor han stadig bor, til Bispebjerg. 

Mødet med bydelen var et chok for den unge 

mand. Også dengang var der graffi ti overalt, hu- 

sene var høje og grimme i forhold til det velordnede 

Avedøre, som Ayhan Demir boede i. Han var sikker 

på, at han ikke skulle arbejde på Bispebjerg. Og han 

anede faktisk ikke, at han ikke kun skulle tolke, 

men også arbejde i en klub. 

»Jeg vidste ikke, hvad en klub var. Klub var i min 

forstand sådan en tyrkisk klub, hvor man kunne 

komme ned og spille kort, drikke te og hygge sig. 

En klub for børn kunne jeg ikke placere,« siger han. 

Og da han så klubben blev chokket endnu større. 

Det var bare et kælderrum, og det lignede mest af 

alt en cykelkælder, der var tømt for cykler. Der var 

trævægge hele vejen rundt og fastnaglede bænke. 

Den unge mand må have gjort et godt indtryk, 

for han blev tilbudt arbejde – og sagde ja tak. Men 

i sit stille sind tænke han, at han bare lige skulle 

tjene lidt penge en måneds tid. Så tog han en måned 

til, og det endte med, at han besluttede at tage et 

år, så ville han stoppe. 

»Da der var gået et år, tænkte jeg, at jeg tager 

lige et år mere. Nu er der gået 25 år,« siger han. 

BLEV DER FOR UNGERNE. I starten var der ikke 

andre ansatte i klubben end Ayhan Demir og en 

kollega, der var mere syg end på arbejde. 

BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 11

ARBEJDSGLÆDE 

Fattigdom er et af de største problemer 

på Bispebjerg. De prøver 

at narre os med, at problemet 

handler om integration og alt 

muligt andet. Men problemet er 

fattigdom, siger Ayhan Demir. 

 

»Ingen gad arbejde her. Det skulle bare lukkes. Men 

hvis jeg stoppede, så var klubben lukket. Det var ungerne, 

der gjorde, at jeg blev der. Der var ingen pædagogik, 

ingen budgetter, ingen aktiviteter. Jeg var heller ikke 

klar over, at man skulle lave aktiviteter. Jeg skulle bare 

komme og åbne døren, ungerne skulle være der, spille 

bordtennis og så gå hjem igen,« siger Ayhan Demir. 

Langsomt voksede han med opgaven og tog ansvaret 

på sig. 

»Jeg tog det her som mit. Ingen blandede sig, og det var 

op til mig, hvordan jeg ville gøre det. Jeg tog det meget 

seriøst. Så jeg prøvede ud fra de personlige idéer, jeg 

havde, at lave noget for de unger,« siger han. 

Efter fem års tid alene på posten fi k han en medarbej- 

der, der gerne ville være der. De pillede trævæggene ned 

og fi k noget gratis, karrygul maling, som hele kælderen 

blev malet med. 

Og han fi k også en pædagogisk uddannelse. I 1991 blev 

han uddannet klubpædagog fra Klubseminariet, som 

lå i samme kvarter. 

MERE PÆDAGOG END LEDER. Da Ayhan Demir be- 

gyndte i klubben, var det en underafdeling af en anden 

klub i paraplyorganisationen SBBU (Samfund, Borgere, 

Børn og Unge). Men efter 10 år lykkedes det ham at få en 

selvstændig klub, som nu selv er knopskudt, så Ayhan 

Demir er leder for fi re klubber og har ansvaret for omkring 

200 børn. Men det er klubbens udvikling, der har gjort 

ham til leder, ikke personlige ambitioner. 

»Jeg er leder, fordi der skal være en leder. Men jeg er 

mere pædagog end leder,« siger han. 

I 2006 blev han færdig på Kempler Instituttet, hvor 

han læste til familierådgiver og terapeut. Klubuddannelsen 

var blevet for gammel og var ikke nok til at klare 

de problemer, klubben stod i. 

Den uddannelse har ændret hans måde at være leder på, 

fortæller han. Tidligere var det Ayhan Demir, der udstak 

retningslinjerne, og så skulle personalet udføre dem. 

»Det med at motivere personalet og være der for dem, 

så de kan yde det, der er brug for, den del var jeg ikke 

klar over før,« siger Ayhan Demir. 

På samme måde har det også ændret hans opfattelse 

af de familier, han kommer i kontakt med. 

»Før kunne jeg ikke forstå, at familierne ikke gjorde 

noget. Hvis børnene ikke går i skole, så stå for helvede 

op, og gør noget ved det,« siger Ayhan Demir, som nu 

gør meget ud af at se tingene fra fl ere sider for at fi nde 

ud af, hvor problemerne er. 

»I dag vil jeg jo forsøge at få forældrene til at støtte, 

så barnet kan komme i skole.« 

UDVIKLING OG INVOLVERING. Ligesom Ayhan Demir 

har udviklet sig personligt, er det utroligt vigtigt for 

ham, at klubben skal udvikle sig. 

»Jeg vil hele tiden have, at der skal ske noget nyt. Det 

skal ikke bare være, som det plejer. Hver gang vi laver 

om, fl ytter vi os. Hvis nogen siger: ’Nej, det kan I ikke 

gøre’, så går vi i stå,« fastslår han. 

Udviklingen bliver ikke kun styret af, hvad 

der sker i klubben. Kvarteret spiller også en 

vigtig rolle. 

»Du kan ikke isolere dig i kælderen. Det er 

vigtigt, at man arbejder helhedsorienteret. 

Vi er nødt til at justere efter, hvad der sker 

uden for klubben, i området, i samfundet. 

Udvikling kommer af, at man involverer sig,« 

siger han. 

Der blev god brug for Ayhan Demirs evne til 

at involvere sig i kvarteret, da Ungdomshuset 

efter nedrivningen af Jagtvej 69 på Nørrebro 

blev genhuset 100 meter fra Klokkergårdens 

Fritidscenter. Det kunne give sammenstød 

mellem kvarterets unge og aktivisterne, 

tænkte Ayhan Demir. 

Nu handlede det om at få et samarbejde i 

gang, så alle kunne være i kvarteret. 

»Jeg har valgt at ansætte nogle af brugerne 

fra ungdomshuset her. Jeg startede med at 

ansætte en for to år siden. Nu har jeg fi re 

brugere fra ungdomshuset. Så kan ungerne 

lære dem at kende, og når man har lært hin- 

anden at kende, kommer respekten,« siger 

Ayhan Demir og understreger, at de fi re har 

gjort et fantastisk stykke arbejde. Selvom det 

selvfølgelig kan ske, at nogle af de lokale un- 

ger stadig synes, at det er sjovt at kaste med 

sten, når de går forbi Ungdomshuset. 

I sommer har fritidscenteret og Ungdomshuset 

sammen lavet en række aktiviteter under 

navnet ’Brænd fordommene’. Samtidig 

lukkede klubberne og rykkede personalet hen 

i Ungdomshuset, så ungerne kunne lære Ungdomshuset 

at kende. 

Det er historier som den, der bekræfter 

Ayhan Demir i, at han gør en forskel. 

»Der er selvfølgelig nogle udfordringer, 

men det betyder, at der sker en udvikling. 

Hvis man bare holder sig tilbage og kigger, 

så sker der ingen udvikling,« siger han. 

»Det giver mig mening, når jeg har været 

med til at skabe et netværk, så ikke kun klubben, 

men hele kvarteret har glæde af det.« 

GODT KLARET, FAR. Ayhan Demir er tyrkisk 

kurder, født og opvokset i en landsby på den 

anatolske højslette nær ved Konya. I 1960’erne 

tog hans far til Danmark for at tjene penge 

og forsørge sin familie. Målet var, at han 

skulle tjene penge nok til at købe jord, hus 

og traktor. Det lykkedes også. 

»Men så ville han ikke fl ytte hjem. Han 

kom hjem på ferie i tre uger hver sommer, 

gjorde mor gravid og tog til Danmark igen. 

Lige pludselig var vi otte børn. Godt klaret, 

far. Hold tre ugers ferie og gør mor gravid,« siger 

Ayhan Demir, slår i bordet og griner højt. 

Faderen tjente penge nok til at forsørge 

familien. 

»Vi havde ikke råd til alt, men vi manglede 

heller ikke noget. Der var mad på bordet, og 

vi havde råd til at blive sendt i skole i landsbyen.« 

I 1980 kom hele familien endelig til Danmark, 

og først der lærte Ayhan sin far rigtigt 

at kende. I Tyrkiet var han bare en far, der 

kom hjem med gaver hver sommer. Og lille 

Ayhan var mere interesseret i gaverne end 

faderen dengang. 

I dag arbejder alle otte søskende (hvoraf de 

syv er drenge) med børn. Også selvom tyrkiske 

venner mener, at det ikke er et arbejde 

at passe børn. 

»Men det er sgu det bedste arbejde,« fastslår 

Ayhan Demir. 

DEN HEMMELIGE FAN. Selvom arbejdet på 

Bispebjerg kræver meget, har Ayhan Demir 

mere at give af. Han har selvfølgelig kræfter 

til familien, der består af kone og to børn på 14 

og 9 år. Men han er også støttekontaktperson 

for to-tre børn ad gangen. 

»Jeg har masser af overskud til at hjælpe 

andre børn,« fastslår han. 

Så tager han børnene med i svømmehallen 

eller til fodbold i weekenderne. Især fodbold 

står hans hjerte nær. 

»Jeg har altid været Brøndbyfan. Når de 

taber kampen, har jeg næsten ikke lyst til 

at se fj ernsyn,« siger han. 

Der er bare et problem ved hans fodboldpassion. 

På Bispebjerg holder man med F.C. 

København, og så er det klogt at gå stille 

med dørene, når man hepper på holdet fra 

Vestegnen. 

»Jeg tør slet ikke sige det til hverken ungerne 

eller de voksne. Først når jeg kører 

over kommunegrænsen til Hvidovre, kan 

jeg sige højt, at jeg er Brøndbyfan,« siger 

Ayhan Demir. 

Derfor gemmer han altid sit Brøndbyfl ag 

i bilen, når han kører på arbejde. 

»Ellers kan jeg risikere, at bilen bliver 

smadret.« 

Noah Nevado kommer ind på kontoret og 

fortæller, at den stjålne mobiltelefon er blevet 

fundet. Den var blevet smidt i en hæk uden 

for klubben. 

Ayhan Demir tager en cigaret fra Princepakken 

og følger mig ud. 

Det er fredag sidst på eftermiddagen, og 

mørket sænker sig over Bispebjerg. 

»Hvornår har du fri,« spørger jeg ham. 

»Det ved jeg ikke endnu. Når vi er færdige,« 

svarer han. 

Puslebordstrappen 

Trukket ud fra bordet: 

Klar så børnene selv 

kan komme op eller ned. 

Skubbet ind: Puslebordet 

skal nu kun justeres 

efter den voksnes højde. 

Pris: Levering/montering 

eller forsendelse 3.300 kr. 

Blespandesystemet med 

2 spande(ved samtidig 

levering)1.200 kr. 

Priser er ex. moms. 

Prøvestige kan opsættes 

i Storkøbenhavn. 

Fischers institutionsinventar 

WWW.jf-snedker.dk 

2016 5948 

Salg & udlejning af 

VW Busser/Caravelle 

Leveres altid med Fejlfri FDM rap. 

Leveres nysynet 

Leveres nyserviceret 

Landsdækkende garanti sikring 

Gerne fremvisning og levering 

Udlejning 

kort & langtidsleje 

Evt. levering af og afhentning 

Stor erfaring med 

salg til stat & kommune 

Jysk Bilsalg 

Martin Hansens Vej 36 - 8400 Ebeltoft 

86 34 40 80 

www.jyskbilsalg.dk - info@jyskbilsalg.dk 

TIL DINE NØGLER 

BESTIL PÅ: 

WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN 

12 

BØRN&UNGE U | NR. NNR. 28 | 2. DECEMBER 2010 

13

Hvordan kan man få mere leg? Hvordan kan man få mere 

fantasi? Hvordan kan man udnytte sine indendørs og 

udendørs arealer bedre, sådan at man giver børnene mange 

fl ere muligheder, end de har i dag? Det er blot nogle af de 

spørgsmål, som ledere i georgiske børnehaver har interesseret 

sig for, når Christian Rask Mathiesen, der er cand. 

psyk og lektor på Pædagoguddannelsen Jydsk, har besøgt 

Georgien for at forberede et udviklingsprojekt inden for førskolesektoren 

i Georgien. 

Et af projektets vigtigste mål er at øge en demokratisk 

kultur på alle niveauer i førskolesektoren. 

»Geogierne elsker deres børn, ligesom folk gør over hele 

verden, men det forhinderer ikke, at der stadigvæk er mange 

rester af det gamle Sovjetunionen med en forholdsvis autoritativ 

tilgang til pædagogik. Vi vægter de demokratiske 

principper højt, og alt, hvad man laver i arbejdet med børn, 

skal være gennemsyret af en demokratisk og anerkendende 

tilgang i år 2010,« mener Christian Rask Mathiesen, som 

regner med projektet skydes i gang til næste forår. 

14 

ARBEJDSGLÆDE 

Pædagogisk 

udvikling i 

LITAUEN 

Fra 1993 til 2005 samarbejdede Danmark og Litauen om 

et pædagogisk udviklingsarbejde, der har ført til en stor 

udvikling af pædagogikken i den forhenværende sovjetstat. 

Før var børnehavelivet i Litauen præget af disciplin, og 

pædagogerne diskuterede ikke pædagogikken med hverken 

ledere eller forældre. Men litauerne ønskede at udvikle 

børnehaverne og pædagogikken, da landet stod over for en 

helt ny epoke efter Sovjetunionens fald. De vendte blikket 

mod Danmark. 

Projektet blev til i et samarbejde mellem Egmont Fonden, 

Pædagoguddannelsen Jydsk og Open Society Foundation i 

Litauen. Ved projektets afslutning i 2005 har fl ere end 60 

daginstitutioner i Litauen været involveret, og 10 af dem 

er udpeget til særlige uddannelsessteder. Samtidig er der 

blev blevet oprettet et toårigt efteruddannelsesprogram og 

en treårig basisuddannelse til pædagoger. 

Projektet har givet inspiration til et nyt udviklingsprojekt 

i Georgien, som er under forberedelse. 

Man kan læse om projektet i Litauen i bogen ’Pædagogisk 

udviklingsarbejde i teori og praksis’, skrevet af Egmont 

Fondens danske udviklingskonsulenter Christian Rask 

Matthiesen og Erik Stærfeldt. 

Inddragelse af børnene, selvforvaltning, leg, en 

højt udviklet fritidspædagogik og børnepasning, 

der varetages af kvalifi cerede og højtuddannede 

pædagoger. Det er kendetegn ved den danske pædagogiske 

model. Flere lande lader sig inspirere. 

Af Marie Bille mbi@bupl.dk / Grafi k: Sara Efazat 

DANSK 

PÆDAGOGIK 

REJSER 

UD 

GEORGIEN 

satser på leg og 

fantasi 

KINA 

importerer dansk 

pædagogik 

Danske pædagoger 

inspirerer i 

AFRIKA 

To danske pædagoger er netop nu i Ghana 

for at inspirere og dele deres efaringer 

med deres ghanesiske kolleger. Det har 

mange før dem været i de otte år, hvor BUPL 

har samarbejdet med den ghanesiske lærer/ 

pædagogorganisation GNAT om at forbedre 

vilkårene for ghanesere, der arbejder med 

børn i alderen nul-seks år. 

De danske pædagoger har videregivet erfaringer 

om blandt andet leg, gruppearbejde 

og udendørs aktiviteter, som nu danner basis 

for deres ghanesiske kollegers arbejde. 

Et vigtigt mål for projektet har været at få 

ghaneserne til at organisere sig fagligt, på 

Kinesiske studerende fra byen 

Changzhou, der ligger 160 kilometer 

fra Shanghai, modtager undervisning i 

pædagogik fra Danmark i fagene drama, 

psykologi, værkstedsfag, naturfag og 

kulturmødeprojekter. 

Det er Pædagogudannelsen Jydsk, 

som sender undervisere til Kina for at 

gennemføre intensive undervisningsforløb 

på to uger ad gangen. Projektet er et 

samarbejde mellem Jydsk og Changzhou 

Institute of Technology, som uddanner 

’førskolelærere’. 

Kina har gennemgået en stor udvikling 

inden for teknologi, videnskab 

og byggeri og har en stærk økonomisk 

vækst. Nu ønsker kineserne også at udvikle 

det humanistiske område, for tæller 

international koordinater fra Jydsk, 

Kirsten Due Kjeldsen, der også selv har 

været i Kina. 

»Moderne kinesiske forældre efterspørger 

et mere internationalt og demokratiseret 

børnesyn. Nu mener kineserne, 

at vi kan tilføre deres uddannelse 

nogle af de værdier,« siger hun. 

De kinesiske studerende på den internationale 

linje kommer til Danmark på 

deres fj erde studieår. 

Pædagoguddannelsen Jydsk sender 

også danske studerende til Changzhou 

i praktik. Indtil nu har cirka 80 studerende 

været afsted. Kineserne er så glade 

for de danske studerende, at de tilbyder 

gratis indlogering i lejligheder, størstedelen 

af rejseudgifterne betalt, gratis 

internetadgang og simkort til mobiltelefonen. 

trods af at arbejdet med børn i nogle områder 

ikke engang giver løn, men bare honoreres 

med lidt naturalier til familiens underhold. 

Projektet har hjulpet omkring 3000 ghanesere, 

der arbejder med børn i den private sektor, 

til at højne deres professionelle status, 

erfaring og indkomst. 

Fra juli i år står GNAT selv for at fortsætte 

udviklingen i Ghana. 

Samarbejdet med BUPL fortsætter i nabolandene 

Benin, Togo, Sierra Leone og Niger. 

Her er fokus på ’early childhood education 

and care’ frem til 2012. 

Skotland arbejder man på at oprette en 

I pædagoguddannelse efter dansk model. 

En pædagogisk uddannelse, som den vi ken- 

der fra Danmark, eksisterer nemlig ikke i 

Skotland. Derfor er arbejdsstyrken på det 

pædagogiske område ofte mindre uddannet 

og dårligt betalt. 

En delegation på otte skotske kommunale 

arbejdsgivere, praktikere og uddannelsesfolk 

har været i Danmark i år for at samle inspi- 

ration. De blev især betaget af den høje grad 

af professionalisme og de danske pædagogers 

faglige stolthed. Samtidig blev de positivt 

overrasket over de danske pædagogers evne 

til at vurdere, hvornår de skal gribe ind i for- 

hold til børnene, og hvornår de skal holde 


 

Læs mere om udviklingsarbejdet i Ghana på www.bupl.dk 

Pædagoguddannelse 

A LA DANMARK 

sig tilbage. 

»Noget, der slog mig, var fraværet af voksen 

tilstedeværelse og engagement på en posi- 

tiv måde. Børnene var meget alene, når jeg 

observerede dem. De lavede brød over bål og 

klatrede i træer. Der er et højt niveau af tillid 

til børnene. Vi sætter ikke børn i de situationer,« 

siger en af deltagerne, David Bruce, 

i den rapport, som gruppen har udarbejdet 

med gode råd til det videre arbejde i Skotland. 

 

Hele rapporten om dansk pædagogik set 

med skotske øjene kan læses på www.bupl.dk

16 

ARBEJDSGLÆDE 

Danske børn leger udendørs 

i alt slags vejr, og 

de bliver både våde og 

beskidte. Det begejstrer 

italienske ledere på 

studietur i Danmark, 

for italienske pædagoger 

kæmper med bekymrede 

forældre og en streng 

lovgivning. Men madpakkerne 

vækker stor 

undren. 

HVAD ER DER 

I KØLESKABET? 


Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen 

Døren til Stjernehuset går op, 

og ud spæner en fl ok børnehavebørn 

i fuldt fi rspring. 

De suser forbi gruppen på 16 

område ledere og pædagogiske 

konsulenter fra Italien, som er på vej ind for 

at besøge institutionen i Ballerup. 

»Vi er på vej ud på vores morgenmotion,« når 

en pædagog i halen af børnene lige at råbe, 

inden fl okken forsvinder rundt om hjørnet. 

De morgenfriske børn vækker stor begej- 

string blandt de pædagogiske koordinatorer 

fra området omkring Rimini i Norditalien. 

De er taget på studietur til Danmark. De kom- 

mer fra en region med stærke pædagogiske 

traditioner, som danske pædagoger, lærere 

og politikere er valgfartet til gennem årtier. 

Nu er de selv taget ud for at hente inspiration 

til deres arbejde. 

Det ville ikke kunne lade sig gøre at tage 

italienske børnehavebørn med på en løbetur 

i det fri på en kold efterårsdag, mener en af 

deltagerne fra gruppen. 

»Hvis børnene hos os skal ud, skal vi have 

forældrenes underskrift, for de er bange for, 

at børnene bliver syge,« siger hun og ryster 

ærgerligt på hovedet, for de italienske pædagoger 

lægger meget vægt på udeliv ligesom 

de danske. 

Gruppens deltagere arbejder alle som ’pædagogiske 

koordinatorer’, hvilket svarer til danske 

områdeledere. De er taget til Danmark for 

at opleve en pædagogisk virkelighed, som på 

mange måder er forskellig fra deres egen. 

Derfor har de arrangeret turen til Danmark i 

samarbejde med BUPL’s pædagogiske team. 

Italienerne vil for eksempel gerne vide, hvad 

der skal til for at få 9 ud af 10 børn i vuggestue, 

sådan som det er tilfældet i Danmark. 

Kun 14 procent af de italienske småbørn går 

i vuggestue, og det er mindre end halvdelen 

af målsætningen på 30 procent. I Syditalien 

er tallet nogle steder helt nede på 2-3 procent, 

fortæller Cristina Stradi, der er tutor for alle de 

pædagoiske koordinatorer i Rimini-provinsen. 

ALT BLIVER REGISTRERET. I Italien er pas- 

ningen af de mindste børn traditionelt blevet 

varetaget af mor eller bedstemor i hjemmet, 

men den nye generation af kvinder er selv på 

arbejdsmarkedet, og det har øget behovet for 

vuggestuer. Men de fl este eksisterende tilbud 

er private og dyre set i forhold til italienske 

lønninger. Og manglen på vuggestuepladser 

er en af de mest oplagte forklaringer på, at 

de ellers så børneglade italienere har en af 

Europas laveste fødselsrater. 

I den aldersintegrerede institution Korn- 

 

17

18 

ARBEJDSGLÆDE 

De italienske ledere tager fl ittigt noter. De skal skrive 

en bog om deres erfaringer fra turen i Danmark. 

Italienerne er slet ikke imponerede over de 

danske børns madpakker. 

 

blomsten når de italienske ledere ikke at 

lægge overtøjet, før fl ere af dem interesseret 

går i gang med at fi lme og tage billeder af 

omgivelserne. Opstillinger med tørrede blade 

og tegninger, opslagstavlen og fotokollager 

på væggene, alt sammen bliver omhyggeligt 

fotograferet. Den digitale optager bliver sat 

til, da pædagogisk leder Annette Scheerer 

fortæller om dagligdagen og pædagogikken 

i vuggestuen og børnehaven. 

De otte italienske ledere har slået sig ned 

ved et ovalt bord i et fællesareal mellem de to 

stuer ’spilopperne’ og ’hønsene’, som der er 

kig ind til gennem cirkelformede glasvinduer 

i dørene. Med termokander og kaff ekopper 

på bordet går Annette Scheerer i gang med 

sit oplæg. 

Hun fortæller om den daglige rytme i 

institutionen, og at målet med pædagogikken 

blandt andet er, at børnene skal blive 

selvhjulpne sociale individer, som også kan 

begå sig i en gruppe. Italienerne nikker og 

tager noter rundt om bordet. Studieturen skal 

nemlig også resultere i en bog med erfaringerne, 

der skal bruges til efteruddannelse 

hjemme i Italien. 

Efter oplægget spørger de italienske ledere, 

hvordan institutionen inkluderer børn med 

særlige behov. I Italien bliver alle børn, også 

svært handicappede, integreret i almindelige 

tilbud. Specialinstitutionerne blev nedlagt 

i 1970’erne, da Italien gik over til en politik 

om integration, som landet høster stor international 

anerkendelse for. 

Annette Scheerer fortæller, at institutionen 

rummer børn med særlige behov og 

lette handicap, men børn med handicap som 

Downs syndrom, svære fysiske handicap eller 

autisme kommer i et specialtilbud. 

Bagefter viser Annette Scheerer gruppen 

rundt i institutionen, så de kan danne sig 

et indtryk af de fysiske omgivelser og de aktiviteter, 

der foregår. 

Børnene på stuen ’radisserne’ er ude at 

’svømme’. De små vuggestuebørn maver sig 

rundt mellem hinanden på gulvet, da gruppen 

på otte italienere kommer ind på stuen. 

»Uhh, nu er I ude på dybt vand,« lyder det 

opmuntrende fra pædagogen på fl odbredden, 

og italienerne ’svømmer’ med store armbevæ- 

gelser entusiastisk over det krokodillefyldte 

vand, og når sikkert over på den anden side 

af fantasifl oden. 

MADPAKKER VÆKKER SKEPSIS. I børnehaven 

får italienerne sig et kulturchok, da 

de får lov til at kigge ind i køleskabet, som er 

fyldt op med madkasser i forskellige former, 

farver og størrelser. I Italien spiser børnene, 

og også de voksne for den sags skyld, varm 

mad til frokost. Madpakker eksisterer hverken 

i daginstitutioner eller på arbejdpladser. 

En af de italienske ledere tager kameraet frem 

for at forevige fænomenet. 

Annette Scheerer tager en af madpakkerne 

ud og åbner den. De små fi rkantede sølv- 

papirspakker vækker skepsis i de italienske 

besøgendes blikke, da de kigger ned i den 

lyserøde madkasse. 

»Det er ikke en kritik, men noget over- 

raskende, at børnene spiser kold mad,« siger 

en kvindelig deltager fra gruppen bagefter 

om oplevelsen, der lader til at have rystet fl ere 

fra gruppen. 

Udenfor på legepladsen kan de italienske 

ledere også konstatere, at de danske børn har 

andre forhold end de italienske. Men denne 

gang er de meget entusiastiske. 

Den store legeplads, som ligner en almindelig 

legeplads til en institution i Danmark, 

har en sandkasse, legeredskaber i forskellige 

naturmaterialer, buske, træer og græs. 

Det gør indtryk på gruppen, for sådan ser 

en legeplads langtfra ud, hvor de kommer 

fra. Selvom pædagoger i Italien deler opfattelsen 

af, at naturen kan give børnene mange 

gode oplevelser, er italienske institutioner 

underlagt strenge sikkerheds- og hygiejnenormer. 

Det betyder, at sandkasser i institutioner 

nu er forbudt, fordi der er risiko for, 

at børnene fi nder efterladenskaber fra katte 

eller andre dyr. 

Naturmaterialer er heller ikke tilladt af 

samme hygiejnemæssige årsager. Samtidig 

er der meget høje krav til sikkerheden, og 

forældre er ofte bekymrede. 

»Her er der ikke engang en rigtig ind- 

hegning,« kommenterer en deltager fra grup- 

pen overrasket, da hun ser, at det eneste, 

der adskiller legepladsen fra det omkringlig- 

gende terræn, er et trådhegn, der nok skulle 

være til at skræve over for en voksen person. 

Gruppen er også imponeret over, at børnene 

er ude i alt slags vejr. 

»Hvis det regner eller er koldt, kommer 

børnene slet ikke ud hos os,« siger en af de 

italienske ledere. 

På turen til den næste institution begynder 

regnen at falde i tunge dråber over Hold-An 

Vej og gruppen af italienere på udfl ugt. Se- 

kundet efter har de alle taget paraplyer frem 

fra deres tasker, for heller ikke de voksne ita- 

lienere har godt af regn. 

»Vi italienere har det med paraplyer, som 

japanere har det med kameraer, så det kan 

man altid kende os på,« griner en af deltagerne, 

mens de haster mod programmets 

næste destination. 

Mens vi står og tripper i regnen foran den 

integrerede institution Stjernehuset, falder 

samtalen igen på mad. Italienerne kan ikke 

slippe oplevelsen af køleskabet fyldt til bristepunktet 

med børnenes madkasser. 

»Men de kunne i det mindste lade være 

med at putte dem i køleskabet, så de ikke 

er så iskolde,« mener en kvindelig deltager 

fra gruppen, der sandsynligvis aldrig har 

prøvet at spise en madpakke, som har ligget 

fi re timer i stuetemperatur. 

MÆND ER GODE. Indenfor i Stjernehuset 

dufter der til gengæld af varm mad. Vuggestuebørnene 

skal have moussaka. De italienske 

ledere bider især mærke i, at der sidder 

fl ere mandlige pædagoger sammen med bør- 

nene ved bordene. 

Det får snakken til at gå om mandlige 

pæda goger, der er et særsyn i italienske dag- 

institutioner. 

»Vi skulle ansætte en barselsvikar i sidste 

måned, og der var faktisk mulighed for at 

vælge en mand, men det skabte stor bekym- 

ring, især for at forældrene skulle opponere,« 

fortæller en leder. 

Hun mener, at der kun er få mandlige 

pæda goger i Italien, fordi lønnen for lærere 

og pædagoger er lav. 

»Indtægten bliver opfattet som en ekstraindtægt 

til familien, og derfor ses både lærerog 

pædagogfaget som kvindejob,« siger hun. 

I Stjernehuset arbejder fem mænd, fortæller 

leder af Stjernehuset Lene Trolle 

Colding-Jørgensen senere, da der bliver tid 

til spørgsmål. 

»Det er godt for børnene, men så sandelig 

også for personalet, så det ikke bliver en ren 

hønsegård,« forklarer hun. 

At dømme efter de nikkende ansigter er 

de italienske ledere helt enige 

En deltager fra gruppen bider mærke i, at 

der ikke er så meget dokumentation at se i 

Stjernehuset. Dokumentation af børnenes 

aktiviteter er ellers en af de vigtigste afsmitninger 

fra den norditalienske pædagogik til 

Danmark. 

Det kommer, forsikrer Lene Trolle Colding- 

Jørgensen og forklarer, at forældrene får tilsendt 

dokumentation løbende via e-mail. 

Hun viser en computer på stuen frem, som 

også børnene har adgang til. 

Gruppen er meget interesseret i sikkerheden 

omkring institutionen. Hvad gør 

personalet for, at der ikke kommer ubudne 

gæster ind? Og er forældrene ikke bekymrede, 

spørger de. 

Overraskelsen er stor, da Lene Trolle 

Colding-Jørgensen forklarer, at hoveddøren 

står åben hele dagen, og at sikkerhedshensynet 

nærmere går den modsatte vej. Hoveddøren 

har et kuglehåndtag, der forhindrer, 

at børnene selv kan gå ud. 

Den italienske delegation har især bidt 

mærke i den ro og varme, som hersker i institutionerne, 

både blandt børn og personale. 

Det fortæller en krølhåret kvinde fra 

gruppen, da dagens sidste institutionsbesøg 

er ved at være forbi. Hun mener, at forklaringen 

langt hen ad vejen er en bedre normering 

i Danmark. 

I Italien er der to pædagoger til en gruppe 

børnehavebørn på 26. I vuggestuen er der én 

pædagog til fem børn, hvis børnene er under 

et år, og de store vuggestuebørn på mellem to 

og tre år er 10 om at dele en enkelt pædagog. 

Pædagogisk koordinator Cristina 

Stradi fra Italien og Annette Scheerer, 

daginstitutionsleder fra Ballerup, siger 

tak for i dag. 


20 

ARBEJDSGLÆDE 

KENDTE ER PJATTEDE MED PÆDAGOGER 

SKUESPILLER LARS BOM: 

I ER VERDENS BEDSTE 

Gode pædagoger, der gider deres job og engagerer sig, er vore dages 

(underbetalte) pionerer. Den viden, vi har i dag om mennesker og 

om at være sammen, er i høj grad skabt af moderne pædagogik 

i Danmark. Vi er blevet meget mere relationskompetente end 

tidligere, og mange forældre har taget ved lære af de mange års 

påvirkning af gode intentioner med at lære en anerkendende 

tilgang til deres børn. Men polariseringen i samfundet slår også 

igennem på samværet mellem børn og voksne. Og på begge sider 

fi nder der omsorgssvigt sted. De servicerede børn kan ikke 

fi nde ud af at dele, og de kan ikke tåle modstand. De forsømte 

børn, der ikke får madpakke med, skriger på opmærksomhed og 

kærlighed. Pædagogerne har et stort arbejde med at få enderne 

til at mødes. Et arbejde med behovsudskydelse for nogle børn og 

med nærhed for andre børn, samtidig med at de tumler diskussionsivrige 

forældre, administrativt arbejde og personalepleje. 

De sociale relationer er mere end nogensinde før en vigtig 

sag. Og det kræver et stort hjerte og et stort engagement, som 

jeg mener, samfundet ikke honorerer nok. Advokater har det 

for eksempel let i forhold til socialarbejdere, men tjener til 

sammenligning styrtende med penge. Mine egne børn har i 

skolen haft fremragende, engagerede pædagoger, som ikke sad 

på laurbærrene, når en pædagogisk gevinst var i hus. Deres arbejde 

var båret af kærlighed til børnene, og det smittede af på 

forældrene, som var meget taknemmelige. Til gengæld oplevede 

jeg i en børnehave, at de mange kvinder lagde en dæmper på de 

fysiske udfoldelser, fordi det ikke lå til dem selv at være fysiske. 

Den åndelige kaff ekop sad klistret til fi ngeren hos nogle. Målet 

må være at få så mange børn til at være meget fysiske, for det 

er der alt for lidt af. Og jeg håber, at pædagogerne selv vil gå i 

spidsen, hvad det angår. Vær det, du siger. 

Men generelt synes jeg, at vi i Danmark kan bryste os af at 

have verdens bedste pædagoger. 

Skuespiller 

Anne-Grethe Bjarup Riis: 

Forældre elsker pædagoger 

’Du skal i børnehave! Mor og far skal 

på arbejde!’ Vi kender det alle. Hylen 

og skrigen fra trætte småfolk, der 

skal hives op af sengene og proppes 

over i institutionen. Og igen gråd, 

når det er hentetid. Derefter et sandt 

kaos hjemme ved aftensmaden, for 

børnene er for trætte til at spise. NY BOG PÅ GADEN 

Det er smerteligt at sige det højt, Anne-Grethe Bjarup Riis har 

men vi forældre har stort set ingen netop udgivet romanen ’Send 

kvalitetstid med det afk om, vi har fl ere børn’. Bogen handler om en 

sat i verden. Pædagogerne har hver- kvinde, der efter en skilsmisse 

dagen med vores børn. De står med kaster sig i armene på en klatre- 

et kæmpestort ansvar for den nye 

entusiast med fl air for poesi 

generation. 

og madlavning, og som har en 

Og vi forældre ved det. Vi har tillid 

lesbiske ekskone, der vil gøre alt 

til pædagogerne og ved, at de tager 

for at få hans sæd. 

deres arbejde alvorligt. Vi ved, der 

står et kompetent korps hver morgen, 

som helhjertet stimulerer vores børn, giver dem opmærksomhed 

og kærlighed og lærer dem at fungere sammen med andre, så de 

bliver sociale og hele individer. 

Nu må politikerne snart sige et rungende TAK og skabe et positivt, 

anerkendende fokus på de tapre mennesker, der dag ud og dag ind 

redder vores røv. 

Hele arbejdsmarkedet ville kollapse, hvis vi ikke havde det privilegium 

at kunne parkere vores små prestigeguldklumper fra otte 

morgen til fem aften, så familien Danmark kan få smør på brødet. 

Men bliver pædagogerne taget seriøst? Svaret er desværre nej. 

Med kommunernes konstante sparekniv og regeringens samtykke, 

er det, som om ingen har fattet, hvilken vigtig og langsigtet opgave 

vores pædagoger rent faktisk står med. 

Kære politikere. I kan fandeme ikke være det bekendt! Jeg fristes 

til at tro, at I er et frigidt og barnløst team af hjerteløse og uempatiske 

amatører, siden I tillader jer at behandle vores pædagoger på 

denne inhumane måde. 

Kære pædagoger. I skal vide, at vi forældre elsker jer og ved, at I 

gør en uvurderlig forskel for vores børn. Vi anerkender og sætter så 

utrolig stor pris på jeres arbejde. Vi lider med jer, når I igen, igen, 

igen skal stå med bannerne ude i kulden og råbe politikerne op. Og 

vi bliver varme dybt inde i hjertet, for I gør det for vores børns skyld. 

Studievært Nikolaj Koppel: 

Mine børn har 

forrygende pædagoger 

De bedste pædagoger husker man hele sit liv. Jeg har en 

hel håndfuld, hvis ansigter og fantastiske måde at være 

på står lysende klart for mig. Jeg er sikker på, at mine 

børn får det på samme måde. De har nogle forrygende 

pædagoger – hver med sit særkende – omkring sig hver 

eneste dag i skolen og i SFO’en. 

SF-formand Villy Søvndal: 

Jeg er fuld af beundring ndring 

Jeg har mine oplevelser med pædagoger fra a to 

sider. Som socialudvalgsformand i Kolding ing 

Kommune helt tilbage i forrige årtusinde nde 

var jeg ansvarlig for området, og så har jeg 

mange oplevelser med mine egne børns institutioner. 

Som formand for socialudvalget var det formidabelt 

at møde de altid meget engagerede ede 

pædagoger og se det arbejde, de gjorde 

med børnene. Det var en fornøjelse at se, , 

hvor glade både børn og forældre var for 

pædagogernes arbejde. 

Selv har jeg tre børn, der alle har 

gået i institutioner. I de institutioner 

har jeg altid været fuld af beundring 

over pædagogernes dygtighed og deres 

evne til at udvikle og opmuntre børn. De e 

formår at få de sjove sider frem i børnene. e. 

Det er de fantastisk dygtige til. 

Politikere, skuespillere og mediefolk er vilde med pædagoger. 

Pædagoger redder forældrenes røv, de er afgørende 

for integrationen og er ildsjæle med store hjerter, lyder 

nogle af skudsmålene. 

Folketingsmedlem Naser Khader (K): 

Jeg er vild med dem 

Efter at jeg skrev min bog ’Ære og skam’, holdt jeg 

kurser og foredrag om forskellen på mellemøstlig og 

dansk opdragelse. Der deltog mange pædagoger, og 

jeg oplevede dem som ildsjæle, som gør en stor indsats 

– især for tosprogede børn. De er meget vigtige i 

forhold til integration. En del børn kommer fra hjem, 

hvor man ikke er integreret. Her bliver pædagogerne 

kulturbærende for børnene. 

Da jeg kom til Danmark som 11-årig og skulle lære 

dansk, fi k jeg lektiehjælp af pædagogerne på mit fri- 

tidshjem. Det var før lektiehjælp blev sat i system, 

så det var ikke noget, de skulle. Det var noget, de 

gjorde. Det betød rigtig meget, fordi mine forældre 

ikke kunne hjælpe. Min far havde gået tre år i skole, 

mens min mor slet ikke havde nogen skolegang. Derfor 

var det helt afgørende for, om jeg blev til noget eller 

faldt igennem, at de hjalp mig. 

En pædagog, der hedder Mette, blev en brobygger 

mellem mine forældre og det omgivende samfund. 

Hun havde boet nogle år i Mellemøsten, og mine 

forældre fi k stor tillid til hende. Det var hende, som 

overtalte dem til, at vi børn skulle med på lejrskole 

og til fødselsdage. Hun var en vigtig person for os 

fem søskende. 

Jeg har også mere friske oplevelser med pædagoger. 

Min søn Hannibal er seks år nu og stoppede i børnehaven 

i sommer. Jeg har fl ere gange tænkt over, at 

jeg virkelig misunder pædagoger deres tålmodighed. 

Når Hannibal vil have læst den samme godnathisto- 

rie derhjemme for tyvende gang, tænker jeg: ’Åh, 

nej’. Men børnehavepædagogerne må have læst den 

samme bog 100 gange. Det er en beundringsværdig 

tålmodighed. Jeg kan ikke fi nde på noget negativt at 

sige om pædagoger. Jeg er vild med dem. 


22 

ARBEJDSGLÆDE 

Nydelse, lykke, glæde og begejstring 

i jobbet er en mulighed. 

Også for pædagoger. 

Det kræver, at de tænker i muligheder 

i stedet for at lade sig 

begrænse af ting, som ikke kan lade sig gøre. 

Lykke kan ikke planlægges, men pædagoger 

kan selv skabe muligheder for oplevelser, 

som kan få dem til at opleve øjeblikke 

af lykke. 

Det mener Peter Clausen, cand.psych. og 

tidligere lektor på pædagoguddannelsen i Århus. 

Han har sammen med sin datter Sigrid 

Brogaard Clausen, pædagog og seniorlektor 

ved pædagoguddannelsen på Roehampton 

University i London, skrevet bogen ’Pædagogik 

og livskvalitet – Nydelse og lykke i arbejdet 

med børn og unge’. 

De to beskriver, hvordan det er muligt 

at skabe nydelse og begejstring i det pædagogiske 

arbejde. 

»Som pædagog kan man se på børnene. Når 

de leger, oplever de så meget nydelse, at de 

ofte straks går i gang med en ny leg, lige efter 

den anden er slut. Sådan kan pædagoger også 

komme i fl ow i de ting, de gør. I fl ow kan de 

opleve at være selvforglemmende engagerede 

på sådan en måde, at de oplever nydelse og 

energi. Og har man først oplevet den følelse, 

Pædagoger kan opleve nydelse, lykke og begejstring i det 

pædagogiske arbejde. Det er et spørgsmål om at vælge en 

mulighedsudvidende tilgang til arbejdet i stedet for jammerpædagogikken. 

Ved at skabe selvforglemmende aktiviteter 

kan både børn, unge og pædagoger opleve nydelse og 

øjeblikke af lykke. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk 

vil man gøre meget for at opleve den igen, da 

det giver energi,« siger Peter Clausen. 

Flow-teorien er god at arbejde med i den 

pædagogiske praksis, fordi bevidstheden om 

og dyrkelsen af selvforglemmende livsudfol- 

delser kan skabe optimal trivsel, læring og 

udvikling både for børn og voksne. Teorien 

om fl ow er udviklet af M. Csikszentmihalyi og 

er baseret på en undersøgelse af, hvad mennesker 

med forskellig alder og køn føler, når 

arbejdet er allerbedst, og når de nyder det, 

de foretager sig. 

»I fl ow kan vi komme i en tilstand, hvor 

begejstring, engagement og nydelse er i et 

dynamisk samspil. Det betyder, at pæda- 

gogen og de involverede børn kan komme i 

en tilstand af skærpet opmærksomhed, hvor 

de glemmer sig selv. Den tilstand kan man 

opleve i eksempelvis et rytmikforløb, en fælles 

leg på legepladsen eller på en tur i skoven. Ved 

at skabe disse muligheder for fl ow-oplevelser 

optimerer man muligheden for at opleve lyk- 

kelige øjeblikke,« siger Peter Clausen. 

FLOW OG STRESS. Hvis man som pædagog 

oplever stress, er det også en god idé at arbejde 

med fl ow, da fl ow giver nydelse og energi, 

mens stress tapper for energi, mener Peter 

Clausen. 

Bliv en 

lykkelig pædag g 

»Er man så optaget af sit arbejde, at man 

glemmer tid og sted, vil man ikke opleve 

stress, selvom man har haft travlt. Er vores 

travlhed forbundet med lyst, opstår der normalt 

ikke stress. Styres vores travlhed af angst 

for ikke at kunne leve op til egne eller andres 

forventninger, eller har vi for mange opgaver 

i forhold til den afsatte tid, kan travlheden 

derimod medføre stress,« siger han. 

Peter Clausen vil på ingen måde nedgøre 

pædagoger, som bliver stressede. Han mener, 

at der er al mulig grund til at beskæftige sig 

med at få bedre vilkår for det pædagogiske 

arbejde. Men det udelukker ikke muligheden 

for at opleve glæde, begejstring, nydelse og 

lykke i det pædagogiske arbejde. 

LYKKE ER AT GØRE NOGET FOR ANDRE. 

Selvom arbejdsbetingelserne i institutio- 

nerne er krævende og udfordrende, kan det 

være gavnligt at have idealer om, hvordan 

der kan skabes muligheder for begejstring 

og glæde, nydelse og lykke – og dermed for 

det gode liv, som pædagoger gerne vil skabe 

for børn og unge. Hvis det lykkes, kan det 

også give dem selv glæde. 

»Forholdet mellem idealer og realiteter kan 

være dynamisk på den måde, at idealer kan 

være vigtige drivkræfter for at opleve livskva- 

litet i realiteternes verden. Som pædagog kan 

man opleve lykke, hvis man gør noget godt 

for børn. Når man betyder noget i deres liv,« 

siger Peter Clausen og refererer et eksempel 

på en pædagog, som engang har fortalt om 

at opleve lykkelige øjeblikke, når hun hjælper 

omsorgssvigtede børn. Hun fortalte: 

»At hjælpe et andet menneske, der har oplevet 

den totale ydmygelse, og som takket 

være din hjælp ser lyset frem for mørket, er 

så givende, at det er svært at beskrive. Det 

er det største øjeblik af lykke i mit liv. Tænk 

at kunne gøre så stor en forskel for et andet 

menneske.« 

Det, der sker for denne pædagog, er dokumenteret 

i lykkeforskningen. I vores hjerner 

skaber følelsen af lykke aktivitet i et center, 

som hæmmer negative følelser og skaber 

energi, forklarer Peter Clausen. 

»Vi lever jo i en tid, hvor man er meget på, 

og det er et paradoks, at man måske har det 

allerbedst, når man er i en tilstand, hvor 

man glemmer sig selv. Jeg hørte engang et 

interview med Lars von Trier, hvor han blev 

spurgt, om han var en lykkelig mand. Han 

svarede: ’Det er et godt spørgsmål. At være 

lykkelig indebærer, at man glemmer sig selv, 

og det har jeg forbandet svært ved’. Og der 

ramte han plet,» siger han. 

SELVVÆRD GØR LYKKELIG. Ud over at skabe 

muligheder for at kom- 

me i en fl ow-tilstand, 

er der nogle psykologi- 

ske forudsætninger, 

det kan være godt at 

have, hvis man vil øge 

mulighederne for at 

opleve lykke og livskvalitet. 

Det handler om selvfølelse, 

selvtillid og 

selvværd. Ens selvfølelse 

får næring, hvis 

man får at vide, at 

andre kan lide at være 

sammen med én. Hvis 

man har lavet en god middag, og folk roser 

maden, giver det selvtillid, forklarer Peter 

Clausen. 

»I vores præstationsorienterede kultur er 

det overvejende selvtilliden, der får næring, 

men det er selvfølelsen, der skal bære os gennem 

livet. Den skal få os til at give slip og give 

os hen i fl ow. Hvis man kan være opmærksom 

på, hvordan man får både selvfølelse og selv- 

tillid, kan man udvikle selvværd. Det giver 

jo perspektiver i det pædagogiske arbejde, 

for så er det måske allervigtigst at udvikle 

børns selvværd,« siger han. 

Vil man have et liv med glæde og begej- 

string, skal man tænke dynamisk. Lykke 

forudsætter meningssammenhænge. Det 

meningsfyldte og nærværet skaber mulighed 

for, at man kommer i fl ow og dermed kan 

opleve lykke. Men det kræver, at man har 

en åben holdning over for at kunne opleve 

det, mener Peter Clausen. 

»Nogle mennesker har ingen problemer 

med at blive begejstrede og med at opleve 

fl ow. Men de fl este kan skabe muligheder 

for at opleve fl ow med nydelse og energi samt 

efterfølgende lykkelige øjeblikke. Det kræver 

ikke den store teoretiske indsigt eller indtægt 

at blive lykkelig. Mange mennesker oplever 

fl ow og lykke uden at beskæftige sig teoretisk 

med det,« siger han. 

FRA JAMMER TIL GLÆDE. Peter Clausen 

mener, at det kan være en hjælp at sætte 

ord på, hvad der gør én begejstret, glad eller 

lykkelig. Det skærper opmærksomheden på, 

hvornår man oplever de følelser i sig selv, og 

hvornår man møder dem rent pædagogisk. 

»Kan man sætte ord på nogle af de følelser, 

man gerne vil have frem i det pædagogiske 

arbejde, så får man sat begreber på noget, 

som kan virke lidt fl ygtigt eller svært at 

forklare. Og så får man sat fokus på, at der 

" 

Begejstring, glæde, nydelse og lykke er 

betydningsfulde dele af livskvaliteten. Lykke 

er en dyberegående følelse end de andre. Den 

gennemstrømmer hele vores krop og omfatter 

hele vores eksistens. Lykke er lige som kærlighed 

ikke egoistisk. Det er en følelse, vi ikke kan 

fremkalde, men vi kan blive grebet af den, hvis 

vi er åbne for den. 

Peter Clausen, psykolog og forfatter 

kan være noget værdifuldt, man måske skal 

bruge lidt mere energi på. Man kan jo diskutere 

så meget elendighed, at man bliver 

mere elendig af det. Det kan ende i den rene 

jammerpædagogik. Så er det mere livsbekræftende 

at forsøge at skabe muligheder 

for fl ow, der kan give energi til at klare de 

store udfordringer, som nedskæringer har 

medført for pædagogisk arbejde, og kæmpe 

for at forbedre de pædagogiske arbejdsvilkår,« 

siger han. 

KOM I FLOW 

’Flow er tilsyneladende et fænomen, 

alle føler på den samme måde, uanset 

alder eller køn, social baggrund eller 

social klasse. Et af de oftest nævnte 

træk er følelsen af opdagelse, ny 

indsigt, begejstring over at fi nde ud 

af noget nyt om én selv eller om de 

muligheder, der opstår i situationen 

under de givne omstændigheder. En 

følelse af totalt nærvær’. 

Sådan skriver den ungarnskfødte 

psykolog dr. Mihaly Csikszentmihalyi 

selv om fl ow. 

I et fl ow-forløb går engagement og 

fordybelse op i en højere enhed. Det 

betyder, at børn eller voksne kommer 

i en tilstand af skærpet opmærksomhed, 

hvor de glemmer sig selv. Flowoplevelser 

udspringer af, at mennesker 

er selvforglemmende engagerede i et 

samvær eller en aktivitet på en sådan 

måde, at det giver nydelse og energi. 

Kilde: ’Pædagogik og livskvalitet – Nydelse og 

lykke i arbejdet med børn og unge’ 

’Pædagogik og livskvalitet – 

Nydelse og lykke i arbejdet 

med børn og unge’ af Peter 

Clausen og Sigrid Brogaard 

Clausen. Hans Reitzels Forlag, 

260 sider, vejl. pris 298 kroner. 


NYHED/FEATURE 

ØJEBLIKKET 

24 


GLÆDENS DANS 

Så kan det næsten ikke blive gladere: SFO’en hedder Smilehullet, og en gang om 

ugen danser hele institutionen Zumba i 20 minutter. Dansen er ledet af Christina, 

der har rødder i Venezuela, hvor hun har taget en uddannelse som pædagog. I 

Smilehullet er computere bandlyst, og pædagogikkens tyngde ligger på leg og bevægelse. 

Smilehullet har til huse i den nordsjællandske by Nivå, og her arbejder fem uddannede 

pædagoger og fi re medhjælpere med i alt 95 børn. 

Alle danser med, når de latinamerikanske rytmer kalder. Det gælder de ansatte, 

drengene og pigerne – også de stille piger, der ellers er så svære at lokke ud af 

busken. I næste uge er der forældremøde, og så danser forældrene med. SØB 

Foto: Jakob Carlsen 

25

26 

ARBEJDSGLÆDE 

Lone Brøndum mener ikke, hun er en 

særlig god pædagog, men hun er i sit 

es i jobbet som topleder for seks børnehuse 

i Horsens. Det udfordrer, udvikler 

og glæder hende at se sine visioner 

for organisationen ført ud i livet. 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

DER ER SJOVT PÅ 

TOPPEN 

Havde Lone Brøndums ældste 

søn ikke lånt hendes regnbukser 

med på en overlevelsestur, 

var hun cyklet på 

arbejde. 

Den 10 kilometer lange cykeltur mellem 

arbejdet og hjemmet giver hende tid til at 

koble af og refl ektere enten over dagen, der 

er gået, eller dagen, der skal begynde. Og 

som daginstitutionsleder for seks børnehuse 

i området Langmark i Horsens Kommune 

har 44-årige Lone Brøndum nok at tænke på. 

Der er kommunen, som er presset på øko- 

nomien og har varslet fyringer og budget- 

nedskæringer. 

Der er forældregruppen, som tæller både 

danske kernefamilier med egen ejerbolig i 

boligområdet ved Flintebakken og familierne 

fra Hybenvej-områdets almennyttige 

boligbyggeri. Her har de fl este anden etnisk 

baggrund, fl ere er arbejdsløse, mange er uden 

uddannelse og en stor del er økonomisk dårligt 

stillede. 

Der er børnene, hvoraf 70 procent fra institutionerne 

omkring Hybenvej er tosprogede, 

og mange er sårbare, mens gruppen af tosprogede 

blot udgør 10 procent i Flintebakkens 

to institutioner. 

Endelig er der 75 medarbejdere og tre assisterende 

ledere. De skal også udvikles, 

imødekommes, anerkendes og have medindfl 

ydelse, for som Lone Brøndum selv siger: 

»Jeg er intet uden mine medarbejdere.« 

Hvem hun er som leder, er også noget hun 

refl ekterer over på de daglige cykelture mel- 

lem job og hjem og mellem de seks institutio- 

ner, for selvom hun ikke lever op til fl osklen 

’der er koldt på toppen’, og snarere synes, der 

er sjovt på toppen, så er der ingen, der passer 

på lederen. 

»Det var noget af det første og vigtigste, 

jeg lærte som leder. Og at man derfor hele 

tiden skal refl ektere over sin egen praksis og 

have føling med, hvor og hvem man er som 

leder,« siger Lone Brøndum, der i dag har 10 

års ledererfaring – heraf halvandet år som 

leder i Daginstitution Langmark. 

VISIONEN UD PÅ STUERNE. Lone Brøndum 

har aldrig syntes, hun var nogen særlig god 

pædagog, men hun ser sig selv som en dygtig 

leder, der både lytter og viser vejen for hele 

organisationen bestående af både børn, for- 

ældre, personale og forvaltning. 

»Og det er det sjoveste ved at sidde i toppen 

af det hele. At se visionen og målet klart, at 

skabe sig overblikket og at lægge strategien 

for, hvor vi sammen skal hen. Og så at se 

det ført ud i livet af mine fagligt fantastiske 

og højt kvalifi cerede medarbejdere og, hvis 

det er rigtig godt, også at se, at politikerne 

i forvaltningen understøtter det. Jeg har en 

mening om tingene og om, hvad vi sammen 

kan og skal, og det er fedt at opleve, når det 

lykkes. Og det sker mere og mere,« siger Lone 

Brøndum, der understreger, at en leder i 

hendes position netop bør have en mening 

om tingene og også turde vise vejen og sætte 

en dagsorden. 

»Jeg har nok altid godt kunne lide at bestemme, 

og her oplever jeg at have indfl ydelse 

på noget, som jeg synes, er vigtigt i samfun- 

det, nemlig børns udvikling og trivsel. Det 

er en opgave, jeg er glad for og stolt af at stå 

i spidsen for,« siger hun. 

Lone Brøndum ser sig selv som topleder 

med de særlige administrations- og strategimæssige 

opgaver der hører til det job, men 

hun understreger også, at alle medarbejderne 

er ledere. 

»De er ledere af pædagogikken, og det er 

dem, der med alle mulige aktiviteter og i nærværet 

med børnene hver dag giver visionen 

form og indhold,« siger hun, der ligesom 

forfatteren Dan Turell holder af hverdagen. 

»Visionerne i vores pædagogiske læreplaner 

handler jo om at kvalifi cere vores hverdagsru- 

tiner i forhold til arbejdet med for eksempel 

børnenes sprog, motorik, leg og bevægelse. 

Det er hverdagsrutiner, der er allerfl est af, 

og hvis visionerne ikke når helt derud på stu- 

erne og bliver en naturlig del af måden, vi 

gør ting på, så er de ikke noget værd,« siger 

Lone Brøndum, der bliver glad og stolt, når 

hun en dag som i dag møder på arbejde og 

ser alt det, personale og børn har gang i. 

LONE BRØNDUMS VEJ TIL TOPPEN 

1993: Uddannet fritidspædagog på Jydsk Pædagog 

Seminarium i Århus 

1993-1999: Pædagog på Strandskolens SFO i Århus. 

1999: Flytter med mand og deres to børn til Gedved. 

2000: Får job som leder i Gedved SFO. 

2000: Gennemfører det tidligere BUPL Vejle Amts 

10-trins lederuddannelse. 

2002: Får job som leder i en børnehave i Horsens 

Kommune. Efter kun otte dage som ny leder gennemfører 

Horsens Kommune en forandring af hele 

ledelsesstrukturen. 

2003: Under den nye struktur bliver Lone Brøndum 

daglig leder under en distriktsleder. 

2003-2006: Tager diplomlederuddannelsen og er fra 

2004 en periode på barsel med sit tredje barn. 

2005: Får nyt job som institutionsleder for en 

sammenlagt institution. 

2009: 1. maj indfører Horsens Kommune igen en ny 

ledelsesstruktur. 

2009: Under processen bliver Lone Brøndum fl yttet 

fra sin stilling som leder af den sammenlagte institution 

og bliver daginstitutionsleder for seks børnehuse 

under Daginstitution Langmark. 

DAGINSTITUIONEN LANGMARK 

Daginstitution Langmark tæller fi re børnehaver og to 

vuggestuer. Fra foråret 2011 skal fi re af institutionerne 

sammenlægges i et kæmpestort, nyopført hus. 

Læs om institutionen på: 

www.daginstitutionlangmark.horsenskommune.dk 


Tre hurtige til chefen 

Hvad er vigtigst for en topleder på daginstitutionsområdet? 

»Det er den faglige udvikling af hele området, den strategiske tænkning i 

forhold til at få planlagt, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi kommer derhen, 

personaleudvikling og at følge administrationen i forvaltningen, så jeg bruger 

de ressourcer, vi har til opgaven, rigtigt. Mit job handler om at få oversat 

rammen og de ressourcer, der er stillet til min rådighed, på den bedste måde, 

sådan at det giver mening for hele min organisation. Det, der giver mening, og 

som er min vision og mission med arbejdet, er at skabe de bedste livschancer 

for børn i dag.« 

Hvad ville du være, hvis du ikke var blevet pædagog? 

»Jeg bliver tit beskyldt for at snakke lige så meget som Lotte Heise, så jeg var 

sikkert blevet noget med kommunikation. Måske journalist. Jeg havde en ambition 

om ikke at arbejde inden for den pædagogiske verden, fordi jeg er ud af 

en slægt af folkeskolelærere. Så jeg læste økonomi på Handelshøjskolen, men 

det var ikke min stærke side. Men det er kommunikation måske, og ledelse 

handler i høj grad om både at kommunikere målene og strategierne klart ud 

til medarbejderne, at gøre opmærksom på behovene over for forvaltningen og 

at vise forældrene det arbejde, vi gør.« 

Skal man elske børn for at være en god leder af en daginstitution? 

»Jeg ved ikke, om man skal elske børn, men man skal have noget på hjerte i 

forhold til børns udvikling og trivsel. Man skal kunne tage udgangspunkt i 

børnenes og familiernes potentialer, og man skal ville hjælpe dem derhen, 

hvor de får de bedste livschancer og den højeste trivsel.« 

28 

ARBEJDSGLÆDE 

Jeg har nok altid 

godt kunne lide at 

bestemme, siger 

Lone Brøndum. 

 

»Vi snakker rigtig meget om, hvad der giver energi i 

hverdagen, og hvad der ikke gør. Det, der giver energi, er, 

når vi får øje på alt det, vi når i løbet af en dag, og når vi 

får fortalt den gode historie. I dag, hvor vinteren har sat 

ind, og der er sygdom, er den gode historie, at personalet 

alligevel har haft gang i teater med en gruppe børn, og at 

de med en anden børnegruppe har siddet ude i fællesrummet 

og spillet på trommer. Så mærker jeg altså livsglæden 

boble,« siger Lone Brøndum. 

FORANDRING FRYDER. I sin tid som daginstitutionsleder 

har Lone Brøndum været leder under fl ere store struktur- 

forandringer og gennemgribende kulturprocesser. Hun har 

hver gang prist sig lykkelig for at have en lederuddannelse 

med sig i sin bagage. Det har givet hende redskaberne til 

at se fremad. 

»Man tager selvfølgelig det gode fra de gamle kulturer 

med sig, men man må slæbe på for meget på ryggen, når 

man skal skabe noget nyt sammen og se fremad. Det er 

min styrke, at jeg er handlekraftig og glad for udvikling,« 

siger Lone, der dog også har mødt modstand for det samme. 

»Jeg kan godt være for hurtig og for lidt lyttende, og det er 

bagsiden af at være handlekraftig. Men det er i udvikling, 

vi kan blive bedre,« siger hun. 

Da hun blev ansat i Daginstitution Langmark, var en 

helt ny ledelsesstruktur netop blevet besluttet, og sammenlægningen 

af de seks huse, hun skulle lede, var ny. 

De seks daglige ledere var afskaff et og erstattet af tre assisterende 

ledere. 

»Den nye struktur blev indført i sammenhæng med en 

spareproces, og det er aldrig sjovt at skulle spare. Det gav 

meget modstand og både grønne og røde streger i trivselsrapporterne. 

Men nu efter halvandet år kan jeg se, at vi 

er ved at fi nde fodfæste. Jeg har fået overblik og synes, at 

vi fl ytter os,« siger Lone Brøndum, der inden for et år har 

medvirket til at halvere sygefraværet. 

I udviklingssamtalerne med medarbejderne mærker 

hun, at de nye ting, hun som leder har indført, er ved at 

blive fælles projekter. Flere af dem er startet af personalet 

selv. 

Blandt de nye tiltag i institutionen er personalemøder 

med workshops eller walk and talk-møder, netværksmøder 

på tværs af husene og frem for alt kortere og mindre 

frekvente møder, der helst ligger inden for arbejdstid. 

»Min holdning er, at man ikke kan holde energien oppe 

i mere end to timer, og at alle ikke behøver at være med 

hver gang. For mange er det bedre at gå hjem og samle 

energi, så de også gider komme næste dag, end at sidde 

og tærske langhalm i, om vi skal have røde eller grønne 

tuscher. Der skal være mening med møderne,« siger Lene 

Brøndum, der også har indført inspirationsoplæg med folk 

udefra og fællessang ved møderne. Tilbagemeldingerne 

er, at hendes gejst og glæde smitter. 

»Vi er langtfra færdige, men jeg kan mærke, at vi går i 

den rigtige retning sammen, og det skaber arbejdsglæde. 

For at bruge et lidt fj ollet udtryk plejer jeg at sige, at trivsel 

kan smages i sovsen, og jeg oplever, at sovsen hele tiden 

bliver bedre,« siger Lone Brøndum. 

Sur-sød sovs 

i Langmark 

»God såvel som dårlig trivsel i en daginstitution kan 

smages i sovsen,« siger Lone Brøndum. Hun cykler selv 

glad til arbejde hver morgen, har ikke haft en sygedag 

siden 2005 og kalder 95 procent af hendes dage ’gode’. 

Alligevel følger der nogle gange lidt surt med det søde. 

Her er Lones eksempler på gode dage – og lidt af det, der 

kan forpurre dem. 

Gode dage er: 

♥ Når jeg træder ind ad døren i Flintebakkens Vuggestue, 

og en pædagog står nede i den anden ende af lokalet og 

råber ’heeeeej Lone’ og løfter armene over hovedet. Så 

følger mine mundvige med op. 

♥ Når en tur til kunstmuseet gennemføres trods mange 

sygemeldinger, og de store vuggestuebørn er taget i 

skoven, selvom sneen vælter ned. 

♥ Når selv en afskedigelsessag ender i en god proces. 

♥ Når jeg får betalt nogle regninger, så der er mere tid til 

at tænke strategier og alt det sjove. 

♥ Når jeg går hjem fra et byggemøde, og jeg har haft 

indfl ydelse på nogle ting. 

♥ Når jeg får sat fl ueben på min to do-liste. 

♥ Når planlægningen af workshops til et personalemøde 

falder på plads. 

♥ Når fem ansatte sidder på mit kontor og brokker sig, 

fordi brok tvinger os til at fl ytte os og gøre noget ved 

problemerne. 

♥ Når jeg får sparret med noget personale om det, de har på 

hjerte, og jeg kan være med til at sætte det i udvikling. 

♥ Når jeg ikke har snakket for meget, men har formået 

at blive i rollen som den lyttende. 

♥ Når vores plan med at gå væk fra at organisere os fra 

stuer og mere i afdelinger virker, og jeg kan se, at vi 

begynder at åbne dørene og samarbejde på tværs. 

♥ Når vi har grinet. 

♥ Når jeg er til tværfagligt netværksmøde, og personalet 

har lavet nogle gode handleplaner, og vi får inddraget 

familien og sammen skaber bedre trivsel for et barn. 

Sure dage er: 

♥ Når vi bliver presset på økonomien, og der er et gabende 

hul imellem, hvad vi vil ude i institutionerne, og hvad 

politikerne siger, vi skal. 

♥ Når der kommer for mange opgaver på en gang, og det 

bliver for stramt og styret, og vi ikke har frihed til at 

handle, som vi synes, er bedst. Det var hele meningen 

med decentraliseringen. 

♥ Når vi ikke kan løfte den kvalitet, der forventes af os, 

med de ressourcer, vi har. 

♥ Når vi ikke får fortalt forældrene, at den service, de fi k 

i dag, ikke er den, de kan få i morgen. 

♥ Når jeg kan se, at personalet knokler, og vi alligevel 

ikke kan få det til at hænge sammen. 

Vi tilbyder også pædagogmedhjælpere 

med erfaring fra institutionsområdet 

Vi tilbyder vikarer til: 

INSTITUTIONER 

Dag- døgn- og specialinstitutioner 

SKOLER 

Folkeskoler, specialskoler 

Vi tilbyder også pædagoger til: 

FAMILIEBEHANDLING 

Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier 

Vi vægter høj kvalitet, lyst, fl eksibilitet og respekt. 

* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF, 

LFS samt LC og Danmarks Lærerforening. 

Rovsingsgade 88 2. sal · 2200 KBH N 

TLF.: 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · email pvb@pvb.dk 


Små øjeblikke af kærhed 

30 

ARBEJDSGLÆDE 

Glæden og begejstringen holdes i gang, også 

selvom det er koldt på legepladsen. 

De små øjeblikke af nærvær, omsorg, kærlighed og anerkendelse 

gør det til en lykke at være pædagog, mener Helle 

Nielsen og Joan Schjødt Kjær. De kalder det, deres arbejde 

går ud på, for kærhed, og holder fast i begejstringen og 

glæden i det pædagogiske arbejde. 

Pædagogstuderende Joan Schjødt 

Kjær var i praktik i den meget 

glade børnehave. Det ville hun 

gerne fortælle andre om. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk/ Foto: Lars Horn 

For et halvt år siden skrev pædagogstuderende 

Joan Schjødt Kjær 

til Børn&Unge for høre, om vi 

ville skrive om et sted og især en 

pæda gog, som havde holdt fast ved 

glæden og begejstringen i det pædagogiske 

arbejde. 

Det ville vi gerne. Stedet er Børnehaven 

Ridemandsmøllevej i Godthåb syd for Aalborg. 

Pædagogen er Helle Nielsen. 

Skønt det er gråt, vådt og blæsende i resten 

af landet, skinner solen fra en isblå, skyfri 

himmel over Godthåb. Inde i børnehaven 

summer det af liv og godt humør. Her har 

Helle Nielsen været pædagog i 14 år, og hun 

mener, at hun hver dag giver børnene ’kærhed’, 

en sammenskrivning af nærhed og 

kærlighed. Det er derfor, hun stadig elsker 

sit arbejde. 

»Jeg kan lide at være sammen med børnene 

og ser mulighederne i samværet med dem i 

stedet for at se begrænsningerne. Og så er det 

min naturlige interesse for andre mennesker, 

der gør det. Det er den naturlige nysgerrighed 

over for, hvordan andre har det, og hvad de 

har lyst til. En åbenhed over for at se de små 

ting og at se og anerkende barnet for det, det 

er og føler,« siger hun. 

Det syn på arbejdet har hun formået at give 

videre til pædagogstuderende Joan Schjødt 

Kjær, som bliver færdig med sin uddannelse i 

januar 2011. Hun var i praktik i børnehaven i 

efteråret 2008, og hun har taget stemningen 

og det glade syn på pædagogik med sig. 

»Her mødte jeg en begejstring for faget og 

pædagoger, som kan lide deres arbejde, og 

som synes, at det er spændende og dejligt 

at være sammen med børnene. Det gennemsyrer 

hele institutionen og alt, hvad 

pædagogerne gør. De mener, hvad de siger, 

og de gør, hvad de mener. Jeg blev grebet af 

deres indstilling til børnene og arbejdet. 

Deres måde at arbejde på betyder, at man 

bliver opmærksom og er til stede sammen 

med børnene, og det gør det værd for mig at 

være pædagog,« siger hun. 

BØRNENE HAR INITIATIVET. Pædagogerne 

i børnehaven er inspireret af Reggio Emilia- 

pædagogikken. De har taget barnesynet her- 

fra og gjort det til deres eget. De lægger vægt 

på, at børnene er kompetente, og de tager 

udgangspunkt i det, børnene interesserer sig 

for. Det er altid børnenes initiativer, der er 

bestemmende for, hvad børn og pædagoger 

beskæftiger sig med. Helle Nielsen synes, 

at det giver en positiv ånd og en mulighed 

for at fordybe sig med børnene og for at se, 

hvordan de udvikler sig i en proces. 

»Anerkendelse ligger for mig i, at man 

gør, hvad man siger. At det ikke bare er 


Begejstring for faget og pædagoger, der 

kan lide deres arbejde, gennemsyrer hele 

institutionen, siger Joan Schjødt Kjær. 

 

32 

ARBEJDSGLÆDE 

fi ne ord i en plan, men som også bliver 

ført ud i praksis, og børnenes initiativer er 

grundlaget. 

Vi lytter til dem og tager dem alvorligt. Et 

eksempel er, at vi plejer at tage ned til åen 

for at fange haletudser, og det ville vi også 

gøre i år. Men den børnegruppe, vi havde 

på det tidspunkt, havde ingen interesse for 

haletudserne, så projektet døde, fordi det 

ikke var deres behov. Det viser, at vi voksne 

ikke kan bestemme dagsordenen. Men vi 

skal vide, hvad vi vil opnå som pædagoger, 

og hvordan vi kan videreudvikle børnenes 

kompetencer,« siger hun. 

Joan Schjødt Kjær kan i denne børnehave 

også i dag både mærke og se, at teori og praksis 

passer sammen. 

»Når jeg ser på alle de små projekter, der er 

gang i her, kan jeg se, at det udspringer af, 

hvad børnene er optaget af og har interesse 

for. Tager man udgangspunkt i det, som 

barnet synes er spændende, bliver samværet 

med barnet også helt anderledes. Så kan 

man bedre forstå, hvad barnet vil, og hvad 

det oplever,« siger hun. 

ØJEBLIKKE AF NÆRVÆR. Helle Nielsen og 

Joan Schjødt Kjær oplever især lykken som 

pædagog i små øjeblikke af nærvær og fordybelse 

sammen med børnene. 

»Når man følger børnenes initiativer og er 

til stede i de aktiviteter, man laver sammen 

med dem, så synes børnene, at det er fedt. 

Og det smitter af på mig som pædagog og 

bliver også sjovere for mig. Jeg bliver grebet 

af den samme begejstring som børnene. Det 

er de små situationer, hvor man mærker, at 

barnet virkelig er interesseret. Man oplever 

et lille magisk øjeblik, hvor man sammen 

bliver opslugt. Og det er der, jeg bliver glad for 

at være pædagog,» siger Joan Schjødt Kjær og 

fortæller om et af de øjeblikke, der har gjort 

hende lykkelig, mens hun var på arbejde. 

»Jeg arbejdede i en vuggestue, og der var et 

barn, som sad og spise tusindfryd fra græsplænen. 

Jeg satte mig sammen med barnet, 

og vi iagttog sammen den lille blomst og dens 

skønhed. Det lille øjeblik med et helt specielt 

nærvær er sådan et øjeblik, hvor man kan 

lide at være pædagog,« siger hun. 

Helle Nielsen har også et eksempel på 

noget, som har gjort hende særlig glad. For 

hende er det især i de øjeblikke, hvor hun 

kan mærke, at det, hun gør sammen med 

børnene, virker. 

»Vi arbejder med empatiprogrammet ’Trin 

for Trin’ og snakker om, hvad man føler, når 

man får noget af andre. Jeg spørger Astrid, 

hvad hun føler, hvis jeg giver hende en pose 

slik. ’Jeg bliver bare så glad’, siger hun. Så 

siger Tobias: ’Jeg bliver sur’ og vender mundvigene 

nedad. Så siger Mikkel: ’Ja, men hvis 

vi deler, bliver vi alle glade’. Og så tænker 

jeg, at de har fattet, hvad det handler om, og 

det gør mig glad at opleve sådan noget i mit 

arbejde. Ofte er det jo børnene, der skærer 

ud i pap for én, hvad det er, tingene drejer 

sig om. Det er livsbekræftende, når børnene 

har forstået, hvad man gerne vil lære dem, 

for så har man gjort det rigtige,« siger hun. 

Joan Schjødt Kjær er sikker på, at hvis ikke 

Helle Nielsen havde været nærværende i den 

situation og virkelig lyttet til, hvad børnene 

sagde, var det ikke sikkert, at indsatsen for at 

lære dem om følelser og social adfærd havde 

givet samme resultat. 

»Hvis det, vi arbejder med, bare er noget 

vi gør, fordi vi skal, og ikke er til stede, får vi 

ikke det samme resultat. Børnene skal kunne 

mærke, at det, vi laver, også betyder noget 

for pædagogen. Ellers står de af,« siger hun. 

POSITIV, SPONTAN OG SKØR. At have 

fokus på glæde og kærhed i pædagogikken 

begyndte for Helle Nielsen, da hun læste til 

pædagog. Hun skrev opgave om ’at kærlighed 

er den bedste pædagogik’, og det har hun 

holdt fast i siden. Hun mener også, at det 

afh older hende fra at brænde ud i et fag, hvor 

vilkårene ikke er så gode. 

»Kærlighed og nærvær i pædagogik ligger 

dybt i mig. Udgangspunktet er, at jeg kan lide 

at være sammen med børnene, og at jeg kan 

rumme dem med alt det, som de er. 

Jeg kan lide at være sammen med børnene og 

ser mulighederne i samværet med dem i stedet 

for begrænsningerne, siger Helle Nielsen. 

Samtidig betyder det meget, at vi som kolleger anerkender 

hinanden med hver vores måde at gøre tingene 

på, og at vi er fælles om barnesynet. Vi står sammen 

om det, vi gør, og bakker hinanden op,« siger hun. 

Joan Schjødt Kjær oplevede, at hun var kommet til 

et sted, hvor pædagogerne ikke var bange for at gøre 

noget skørt. 

»Jeg tror stadig på, at det er vigtigt, at man giver 

sig selv lov til at være spontan og udnytte de rammer, 

der nu engang er, sådan at man alligevel kan synes 

som pædagog, at man gør et godt stykke arbejde, og at 

børnene har haft en god dag,« siger hun. 

»Vi har jo valgt faget, fordi vi vil arbejde med børn. 

Og så kan det ikke nytte, at nedskæringer og dårlige 

vilkår skal bremse os. Vi får intet ud af at sætte os ned 

i et hjørne og vente på, at det bliver bedre. Så det gør 

vi ikke her,« siger Helle Nielsen. 

Joan Schjødt Kjær mener, at det handler om at være 

nærværende og se, hvad børnene oplever. 

»Hvis man ser det enkelte barn og lægger vægt på at 

have tætte relationer, kan det overskygge det negative 

og gøre det nemmere at holde gejsten oppe. Derfor er 

jeg også overbevist om, at det er den måde, jeg skal 

arbejde på, så jeg ikke kører træt i fremtiden. Man skal 

italesætte det positive, for så kommer det i fokus, og de 

mere negative ting glider lidt i baggrunden,« siger hun. 

ALADDINS HULE. Helle Nielsen og Joan Schjødt Kjær 

synes, at pædagogik er et nemt fag at blive begejstret i. 

»Når jeg kan se børnene være glade eller opleve noget 

for første gang, får jeg den menneskelige respons. Det 

er kontakten med andre mennesker, som giver noget 

specielt. Og så lærer børnene os, at det er de små ting, 

vi skal huske at se og glædes ved. Når man kan det, er 

det også nemmere at klare de store forandringer, der 

sker omkring os,« siger Joan Schjødt Kjær. 

»Man kan jo godt tage på arbejde og spørge sig selv, 

hvordan kommer jeg igennem den her dag. Men så åbner 

man døren ind til børnehaven, og der står fi re børn og 

råber godmorgen og fortæller om noget, der optager dem 

lige nu. Det kan faktisk føles, som om man kommer ind 

i Aladdins hule. Lois Malagucci, som er fi losoff en bag 

Reggio Emilia-pædagogikken, siger, at børn er guld, 

og at pædagogik handler om, at vi skal pudse guldet. 

Jeg tror, at man pudser børn, så de kommer til at stråle 

ved at se dem og anerkende dem, og det kan bare handle 

om, at man om morgenen ser det nye hårspænde, som 

en pige har fået og er så glad for,« siger Helle Nielsen. 

At være glade og begejstrede er ikke en beslutning, 

som pædagogerne har taget bevidst. 

»Men vi vælger at se på det positive i jobbet med alt, 

hvad det indebærer. Vi skal være på arbejde i mange 

timer, og så vi kan lige så godt nyde det. Jeg tror, at 

det handler om at anerkende hinanden og børnene. 

Nu er anerkendelse næsten blevet en fl oskel, men anerkendelse 

skal jo ikke bare være noget, man skriver 

i fi ne planer. Man skal mene det og gøre det,« siger 

Helle Nielsen. 

Kan du 

redde liv? 

Dansk Røde 

Kors 

Vi kommer ud i din institution og 

lærer jer førstehjælp. Ring 3525 9376 

eller 3525 9200. 

Vi gentager succes’en 

Oplev Cuba 

– mere end blot turisme! 

2011: Cuba/Mexico: uge 27 og 28, 16 dage 

Cuba: uge 46 og 47, 14 dage 

2012: Cuba: uge 13 og 14, 14 dage 

Fly tur-retur •Rundrejse • Halvpension • Dobbeltværelse 

med bad • Program • Dansk tolk/guide • Visum 

Priser og yderligere oplysninger 

www.frydenlund.dk 

Brian Rasmussen, tlf.: 2241 3049 

Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

I samarbejde med CWT LEISURE 


200 kr. 

PAKKETILBUD 

Køb rygsæk og 

weekendtaske samlet 

og spar 50 kr. 

Pris: 450 kr. 

RYGSÆK 

Rygsækken har fl ere separate 

rum, heraf et særligt polstret til 

bærbar computer. Rumindhold 

35 liter. PVC-fri. 

STUDIETUR 

WEEKENDTASKE 

PÅ HJUL 

Har hjul og udtrækkeligt 

håndtag. 

BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: 

WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN 

300 kr.

34 

ARBEJDSGLÆDE 

Det er fi nt at kunne synge rent, men det er bedre 

at blive et livsdueligt menneske med selvtilliden i 

orden. Det ved Bo Schiøler alt om efter 44 år med 

syngende og spillende unger i Vesterbro Ungdomsgård. 

Nu takker han af. 

Af Ulla Skovsbøl b&u@bupl.dk / Foto: Holger Agerskov 

Musikken skaber 

Bo Schiøler kan efter 44 års arbejde med børn 

og unge stadig blive overvældet, 'når en eller 

anden lille møgunge eller et smukt ungt menneske 

synger, så man får gåsehud'. 

livsduelighed 

Ansigterne lyser af koncentration. 

En lille, spinkel lyshåret 

pige synger så højt, at man kan 

se, hvor langt hun er med at 

skifte kindtænder. Hun er bogstaveligt 

talt helt oppe på tæerne, for de teenagere, 

hun deler mikrofon med, er mindst et 

halvt hoved højere. Men her er det hverken 

størrelsen på skonummeret eller talentet, der 

er afgørende. Alle synger på livet løs: 

’Nogen har en mor og far, nogen har et 

job, nogen modtager kærlighed uafb rudt 

nonstop’. 

Sanggruppen fra Vesterbro Ungdomsgård 

øver numrene fra deres nyeste cd ’Den sidste 

sang’. Som altid er både tekst og musik 

skrevet af Sanggruppens leder, Bo Schiøler. 

’Nogen håner de fattige, fordi de selv er 

rige. Nogen er så heldige, at de ikke ved hvad 

fattigdom vil sige’, synger de. 

Teksterne handler om godt og ondt, om ret 

og uret og om ensomhed og smerte. Alt det, 

der er svært i et teenageliv – og i livet i det hele 

taget. I de fi re årtier, Bo Schiøler har stået 

i spidsen for Sanggruppen, har han skrevet 

næsten 1000 sange, men denne cd bliver den 

sidste fra hans hånd. Efter 44 år stopper han 

nu sit arbejde med børn og unge i Vesterbro 

Ungdomsgård. 

ELEMENTÆR GLÆDE. Mikrofonen går fra 

den ene solist til den næste, og pigerne – for 

dem er der fl est af – skifter hurtigt plads. 

Mens de sad nede i den kolde sal med jak- 

kerne på, var stemningen lidt mat, men nu 

stiger energiniveauet. 

»Du kan ikke høre 35 børn og unge fyre den 

af fra hoften uden at blive smittet af deres 

begejstring. Den livsglæde, den kraft og det 

overskud, de har i sig, virker endnu på mig i 

min modne alder,« siger Bo Schiøler. 

»Selvom jeg tror, jeg har hørt alt inden 

for min branche, kan jeg stadigvæk blive 

overvældet af at opleve en eller anden lille 

møgunge eller et smukt ungt menneske, som 

pludselig synger, så man får gåsehud. Den 

slags kan jeg leve højt på længe, og det er 

mere værd end nogen lønningscheck.« 

I årenes løb har mange unge fået en solid 

musikalsk ballast med sig fra Ungdomsgården, 

men i Sanggruppen er det ikke de individuelle 

succeser og stjernepræstationer, 

der tæller mest. 

»Det, som virkelig rykker, er at være en 

del af et fællesskab, at opleve, de andre har 

brug for en, og at erfare, at man er god til 

noget. Det er det, der får dem til at vokse, 

og som gør dem sværere at vælte omkuld i 

livet,« siger han. 

EN STOR, TRYG FAMILIE. Kira og Erin 

tager sig tid til at snakke lidt, mens de an- 

dre øver videre. Kira er en tynd, tænksom 

pige på 14. Erin er en glad, ung kvinde på 

I september var børn og unge fra Sanggruppen, Vesterbros 

Ungdomsgård, igen i studiet for at indspille en CD. 

21 med langt, rødblondt hår. Hun læser 

til markedsføringsøkonom. De begyndte 

begge to i Sanggruppen som niårige, og 

for Erins vedkommende er det 12 år siden. 

»Vi har et fantastisk sammenhold, og det får 

mig til at blive ved. Vi er en slags familie, hvor 

Bo er vores far,« siger hun, og Kira nikker. 

»Man er venner med alle, og vi kommer 

meget tæt på hinanden. Her kan man være 

åben og sige ting, som man ellers ikke fortæller 

nogen steder,« supplerer hun. 

En af forklaringerne er, at øveaftnerne som 

regel begynder i en cirkel, hvor alle fortæller, 

hvordan det står til i deres liv, og hvordan 

de har det. 

Det betyder dog ikke, at man altid bliver 

strøget med hårene. Erin og Kira og de andre 

synger for eksempel sange, de aldrig selv ville 

have puttet i deres iPod, for Bo Schiøler har 

ikke den fj erneste intention om at lefl e for 

tidens smag og popidoler. Hans tekster har 

stadig en stærk tone af social indignation, og 

han sætter en ære i at være vejviser i kultu- 

relle og politiske landskaber, som de unge el- 

lers ikke møder. Han præsenterer dem gerne 

for Bob Dylan og Billie Holiday, Nordahl Grieg 

og Bertolt Brecht og endda for Jeppe Aakjær. 

»I mange år har det været meget populært 

at se på, hvad børn og unge har lyst til. Den 

er jeg slet ikke med på. Jeg spørger i stedet, 

hvad de har brug for,« siger han. 

»Jeg tror på, at man som voksen skal have 

modet til at tage an- 

svar og sige: Det her, 

synes jeg, er godt og 

" 

Når jeg har været med til at gøre nogen til 

et større menneske, så er det en succes, som 

ikke kan måles med noget pladesalg. Det, der 

virkelig gør mig glad, er, når de børn og unge, 

jeg har med at gøre, lykkes i deres liv. 

rigtigt, og jeg tror 

også, at det er godt 

for dig. Ja, du kan 

vælge det fra, hvis 

Bo Schiøler, leder af Sanggruppen, Vesterbro Ungdomsgård 

du er uenig, men først når du har lært det kunne holde mig selv ud, hvis jeg ikke havde 

at kende.« 

kunnet få dem til at stråle og stå sikkert på 

deres egne ben.« 

GENIAL VÆRKTØJSKASSE. Bo Schiøler er Bo Schiølers idéer om drama og musik som 

blevet hædret for sit musikalske og pæda- pædagogisk værktøj er vokset ud af hans egne 

gogiske arbejde med adskillige priser og æres- praktiske erfaringer. Det er ikke noget, han 

bevisninger, og han er endda blevet Ridder har lært på en uddannelse, for han har ingen. 

af Dannebrog. 

Da han første gang trådte ind ad døren til 

Han har skrevet og instrueret 185 teater- Ungdomsgården i 1966, var han en 21-årig 

stykker og lavet 36 cd’er sammen med Sang- digterspire, der drømte om at blive en angruppen, 

siden den allerførste lp 'Vi lever på erkendt poet. Han kunne tre akkorder og et 

Vesterbro' kom i 1974. Sammenlagt har salget par numre på sin guitar. Det var nok til at 

rundet 300.000 eksemplarer. 

blive musiklærer, og det varede ikke længe, 

Men pladesalg og publikumssucces er ikke før han også underviste i teater. 

alt for Bo Schiøler. 

»Dengang var Ungdomsgården et sted, hvor 

»Når jeg har været med til at gøre nogen man så mere på, hvad folk indeholdt, end på 

til et større menneske, så er det en succes, hvilke eksamensbeviser de nu lige havde i 

som ikke kan måles med noget pladesalg. baglommen. Der var en atmosfære af åben- 

Det, der virkelig gør mig glad, er, når de børn hed og tolerance, højt til loftet og respekt for 

og unge, jeg har med at gøre, lykkes i deres forskellighed,« fortæller han. 

liv,« siger han. 

Det var den atmosfære, han faldt for, og 

»For mig er teater og sang en genial værk- det er den, han siden selv har bestræbt sig på 

tøjskasse i arbejdet med menneskers sind. at skabe for de hundredvis af børn og unge, 

Jeg har mødt et hav af børn og unge, som der gennem alle årene er kommet for at synge 

havde meget lavt selvværd, og jeg ville ikke med på hans melodi. 


ARBEJDSGLÆDE 

OPSLAGSTAVLEN - DIN SIDE 

På opslagstavlen bringer vi informationer, men også 

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra 

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller 

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller mail: b&u@bupl.dk 

Derfor skal du elske dit arbejde 

På internettet kan man fi nde mange udsagn om arbejdsglæde. 

Her et lille muntert pluk: 

Personligheder bliver ikke 

formet af smukke taler, 

men gennem arbejde og 

egne præstationer. 

Albert Einstein 

40 års erfaring er ofte det 

samme som et års indlæring 

og 39 års gentagelser. 

Poul Jørgensen 

INDSTIL PÆDAGOGER TIL NY PRIS 

BENNY ANDERSEN 

PRISEN 2011 

Den bedste chef er den, 

der har fornuft nok til at 

vælge gode medarbejdere 

til at gøre arbejdet 

og selvbeherskelse nok 

til at lade være med at 

forstyrre dem, mens de 

gør det. 

Theodore Roosevelt 

DET, DU ELSKER AT ARBEJDE MED, ER OGSÅ DET, DU 

ER BEDST TIL. 

Remee, kendt fra X-faktor 

Jeg synes, det er godt at have et 

arbejde. For hvis der ikke er noget i 

fj ernsynet, man kan lide, så sidder 

man bare og keder sig i et helt år. 

Adam, syv år 

EN ÆGTE FIREOGTYVER 

Det er ikke Mona Lisas lettere nedadvendte mundvige, som 

hjerneforsker Peter Lund Madsen henviser til, når han taler om det 

ægte smil. Hjerne-Madsen, som han kaldes, refererer derimod til 

forskningens betegnelse af det område i hjernen, hvorfra det ægte 

smil kommer. Den såkaldte gyrus cingularis ligger i område 24 i 

den hedengangne Dr. Brodmanns inddeling af hjernen, og derfor 

er et ægte smil en ’fi reogtyver’. Du kan teste dine egne evner til at 

spotte sådan en på hjemmesiden www.bbc.co.uk. Søg på ’smiles’ i 

søgefeltet og frem kommer testen ’Spot the fake (and the genuine, 

red.) smile’. 

LÆS PETER LUND MADSENS HISTORIE ’DET ÆGTE SMIL’ 

PÅ WWW.PETERLUNDMADSEN.DK 

Er disse smil sande eller falske? 

Enhver medarbejder, medarbejdergruppe eller leder, der arbejder med udsatte børn eller på anden måde gør en 

indsats for at forbedre børns vilkår i Danmark, kan nu indstilles til en ny børnepris i Benny Andersens navn. 

Prisen vil bestå i en check på 10.000 kroner, der gives som et æresbevis til den, der har gjort en ’ekstraordinær og 

succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for et eller fl ere socialt udsatte børn’, lyder det fra dommerpanelet. 

Prisen uddeles på Børnekonferencen 2011, som arrangeres med støtte fra blandt andre BUPL og afh oldes i Vejle 

den 22. marts 2011. 

INDSTILLINGER MED NAVN OG BEGRUNDELSE FOR INDSTILLINGEN KAN INDSENDES SENEST DEN 28. JANUAR 2011 PÅ 

E-MAIL: INDSTILLING@BENNYANDERSENPRISEN.DK. 

LÆS MERE PÅ WWW.BENNYANDERSENPRISEN.DK 

Smil til livet 

Og livet smiler til dig! I hvert fald 

viser fl ere amerikanske undersøgelser, 

at mennesker lever op 

mod en femtedel længere, hvis 

de er mere optimistiske. I en af 

undersøgelserne gennemførte 

forskere fra Mayo Clinic i 

Minnesota en række 

forsøg, som skulle vise 

sammenhængen 

mellem livslængde 

og livssyn – altså 

om man er glad 

og optimistisk 

eller sur og gnaven. 

Forskerne 

kom frem til, at 

glade mennesker i 

gennemsnit lever 19 

procent længere end 

surmulerne. 

Få 70.000 til medindfl ydelse 

Det er videnskabeligt bevist, at medindfl ydelse slår positivt ud på triv- 

selsbarometeret. Selvom pædagoger i forvejen vurderes til at have en 

høj grad af medindfl ydelse på deres arbejde, kan mere af det gode altid 

gøre godt! 

Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjeneste mænd og 

Overens komst ansatte (KTO) lancerer nu muligheden for at ansøge om 

op til 70.000 kroner til udvikling af med ind fl ydelse på eget arbejde i 

kommunen. Det eneste, som forlanges, er en rigtig god idé til et projekt 

om medindfl ydelse. Det kan også være en idé til, hvordan I arbejder 

videre med projekter, som I allerede har søsat. 

LÆS MERE PÅ WWW.PERSONALEWEB.DK, HVOR DU OGSÅ KAN FINDE AN- 

SØGNINGSSKEMAET, DER SKAL INDSENDES TIL HELLE GROTH CHRISTENSEN, 

KL, PÅ MAIL: HGC@KL.DK, OG HENRIK VITTRUP, KTO, PÅ MAIL: HV@KTO.DK. 

ANSØGNINGSFRISTEN ER DEN 10. DECEMBER 2010. 

En formel for glæde 

Videnskaben beskæftiger sig sjældent med følelser, men forfatteren Tor 

Nørretranders er ikke bange for at udlede en matematisk formel for glæde: 

GLÆDE X KONTROL ≤ 1’, SOM OVERSAT TIL 

ORD BETYDER: 

JO MERE KONTROL, DES MINDRE GLÆDE 

Formlen stammer fra bogen ’Glæd dig’, som kortlægger glædens neurokemiske 

bestanddele og virkemåder. Mens kontrol formindsker glæden, 

opstår glæde ifølge Tor Nørretranders, når man får mere, end man havde 

forventet, eller overraskes positivt. Det er værd at tænke over i disse 

kontrol- og dokumentationstyrannis tider. 

Deltag i 

konkurrencen 

om et 

rejsegavekort 

på 10.000 

FÅ EN AMERIKANER RIKANER 

IND I FAMILIEN 

– bliv værtsfamilie for en amerikansk 

studerende i fire måneder 

BLIV DIS-VÆRTSFAMILIE 

Bor I tæt på København og kunne I tænke jer en 

amerikansk storesøster eller -bror til børnene, som 

f.eks. læser børnepædagogik eller andre spændende 

fag? Vil I gerne blive bedre til engelsk? Så er 

værtsfamilieprogrammet måske noget for jer. Som 

DIS værtsfamilie modtager I desuden 2500 kr. skattefrit 

om måneden. 

Hvis I ikke har et ledigt værelse til rådighed, kan I 

blive BESØGSFAMILIE for en amerikansk studerende 

i stedet. 

Kontakt os på familie@dis.dk eller ring til 

33 11 01 44 for at høre mere. 

DANISH INSTITUTE 

FOR STUDY ABROAD 

www.dis.dk/familie eller www.dis.dk/besoegsfamilie 

36 BØRN&UNGE | NR. 28 | 2. DECEMBER 2010 

37

38 

ARBEJDSGLÆDE 

Fremtiden blev nutid 

Den 4. november åbnede den første af tre spritnye klimavenlige daginstitutioner 

i Albertslund Kommune. Her er klar sammenhæng 

mellem moderne pædagogik, æstetik og arkitektur. 

Louise Juul Larsen, den nye leder af institutionen Børnehuset 

Sydstjernen, forklarer, at rummene er skabt sådan, at pædagogerne 

kan etablere fl eksible fællesskaber, som afspejler, at børn 

har forskellige behov, og at de skal udfordres for at udvikles. 

Institutionerne er udviklet i tæt samarbejde med pædagoger og forældre, 

og resultatet er en anderledes udnyttelse af lokalerne end den 

traditionelle stuetænkning. 

»Fremtidens daginstitutioner i Albertslund er bygget således, at der 

er mulighed for udfoldelse, fordybelse, nære relationer og varierede 

fællesskaber. Der er mulighed for at arbejde med og udforske it. Her 

tænker jeg også på store fl adskærme til information og dokumenta- 

tion,« siger Louise Juul Larsen. 

Institutionerne er opført som passivhuse med lavt energiforbrug. 

De tekniske løsninger er robuste. Indeklimaet har stor termisk kom- 

fort, hvilket betyder, at der hverken er kuldestråling eller træk, og 

at ventilationsanlæg med fi ltre sikrer høj kvalitet i luften inde. SØB 

Foto: Jakob Carlsen Foto: Jakob Carlsen 

PÆDAGOGISK TRÆF 2011 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 4. november 2011. 

For du skal til BUPL’s pædagogiske træf og møde kolleger 

fra hele landet. 

Du kan desuden opleve spændende faglige oplæg, 

politisk debat og workshops om kreativitet og 

forebyggelse i det pædagogiske arbejde. 


40 

13 

LYKKEBRINGERE 

FRA FORSKNINGEN 

Filosoff en Voltaire sagde: ’Kunsten i lægevidenskab er at more 

patienten, mens naturen sørger for helbredelsen’. Det stemmer 

godt overens med 13 forsknings resultater, der understreger, at 

humor, latter og et lyst sind er vejen til et godt helbred og hurtig 

raskmelding: 

Godt humør holder dit hjerte sundt. Glade mennesker har 50 

procent mindre risiko for blodprop end deprimerede mennesker. 

Dårligt humør øger aktiviteten i blod pladerne, og det øger risikoen 

for blodpropper. 

Et godt grin gavner immunforsvaret. Jo mere man morer sig, 

des fl ere dræberceller og antistoff er er der i blodet. Dræbercellerne 

og antistoff erne angriber fremmede celler i blodet. 

Et godt grin styrker også musklerne. Undersøgelse viser, 

at 100 gode grin styrker dig lige så meget som ti minutter i en 

romaskine. 

Optimisme hjælper mod ensomhed. En fi nsk under søgelse 

viser, at optimistiske mænd har lettere ved at fi nde en partner 

end pessimisterne. 

Mindre stress. 

Færre smerter. 

Mindre ængstelse. 

Et bedre (og mere stabilt) humør. 

Mental ro. 

Større kommunikationsevne. 

Øget kreativitet. 

Optimisme og livsglæde. 

Stærkere selvfølelse og moral. 

Kilde: Helsenyt.com 

Hjemmesider om arbejdsglæde 

Informationerne, der især målretter 

sig ledere og medarbejdere 

på pædagogiske arbejdspladser, 

kan hentes en masse steder på 

nettet. Her er nogle af de mere 

seriøse. 

www.bar-sosu.dk 

www.etsundtarbejdsliv.dk 

www.arbejdstilsynet.dk 

www.taskconsult.dk 

www.arbejdsmiljoforskning.dk 

www.arbejdsmiljoviden.dk 

www.sundhedsguiden.dk 

Af Allan Baumann, medlem af forretningsudvalget 

" 

Der skal med andre ord helt 

konkret være højt til loftet, plads 

til udvikling og plads til begejstring, 

hvis pædagoger skal føle glæde ved 

arbejdet. 

Lad os udvikle pædagogikken 

I 

skrivende stund vælter sneen ned. Samme voldsomhed kan si- 

ges at ramme det pædagogiske område med nedskæringer, nye 

ledelsesstrukturer og pædagogiske koncepter, bare for at nævne 

enkelte af de tiltag, vi ser lige nu. 

Det pædagogiske område presses økonomisk, strukturelt og indholdsmæssigt. 

Alligevel arbejder tusindvis af pædagoger utrætteligt 

med at skabe de bedst mulige livs- og udviklingsmuligheder for 

landets børn og unge. 

Dette temanummer af Børn&Unge er tilegnet disse utrættelige 

pædagoger, som er garanten for, at det danske samfund stadig hænger 

sammen. Sociologen Talcott Parsons – en af fadderne til begrebet 

profession – betegnede professionerne som det kit, der binder 

samfundet sammen. 

Det er om noget sandheden i dag, og dette nummer beskriver en 

lang række eksempler på, hvordan pædagoger i kraft af deres viden 

og vilje skaber muligheder for børn og unge. 

Vi hører om, at et overvældende fl ertal af pædagoger er stolte af 

deres fag og meget glade for deres arbejde, men at de, ikke overraskende, 

føler, at arbejdsvilkårene er svære. Gabet vokser mellem det, 

vores viden siger os, vi skal gøre, og det, der reelt er muligt at gøre. 

Vi hører også, at det er situationen på den enkelte institution, der 

afgør arbejdsglæden. Der skal med andre ord helt konkret være højt 

til loftet, plads til udvikling og plads til begejstring, hvis pædagoger 

skal føle glæde ved arbejdet. 

Denne viden om pædagogernes oplevelse af og krav til deres hverdag 

krydres med eksempler fra ind- og udland, hvor pædagoger gør 

en forskel. Endelig konfronteres en række politikere med, hvorfor 

det politiske system ikke evner at omsætte den positive retorik til 

helt konkrete forbedringer af pædagogernes rammer og betingelser. 

Deltag i debatten på www.bupl.dk/bladdebat 

BUPL MENER 

Pædagoger kunne i den aktuelle situation også kaldes ’hverdagens 

helte’, som gennem modstand eller civil ulydighed trodser de dominerende 

dogmer. Trodser dem ved stædigt at insistere på, at alle børn 

og unge skal have en chance, at der skal være plads til alle, og at alle 

har krav på et minimum af støtte til at udfolde deres potentialer. 

Og ikke mindst ved at fastholde, at pædagogik har forrang i forhold 

til økonomi og styring. 

Når dette nummer udkommer, holder BUPL kongres, hvor vi netop 

skal debattere, hvordan vi skal håndtere det dilemma, alle pædagoger 

står i hver eneste dag: Hvordan kan vi fi nde og genfi nde begejstringen 

for det pædagogiske arbejde, når det ellers kun handler om nye 

krav og færre midler? 

Vores svar er, at vi skal arbejde hårdt og præcist for – og sammen 

med andre om – at imødegå nedskæringer og forringelser, men samtidig 

skal vi bruge tid og ressourcer på at fi nde pædagogikkens næste 

skridt. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i to centrale tematikker: 

forebyggelse og kreativitet. Vi skal forhindre, at børn og unge 

udstødes og marginaliseres, og vi skal skabe sjove og udfordrende liv. 

Jeg håber, at vi kan bruge kongressens arbejde til i fællesskab at 

forsvare og udvikle det pædagogiske arbejde. Sammen kan vi nemlig 

vende udviklingen. 

HVAD MENER DU? 

Hvad skal der til for at vende udviklingen? Hvordan kan vi forbedre det pædagogiske 

arbejde, når økonomien er presset? 


AROS KOMMUNIKATION 

MERE AT 

GIVE 

Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på 

børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser 

op med lige muligheder. 

Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom 

eller et handicap, som måske vil følge dem resten af 

tilværelsen, og som gør, at de ikke kan bo hjemme hos 

deres forældre. 

Andre børn har forældre, der af den ene eller anden 

grund ikke er i stand til at tage vare på dem. 

Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund 

af ulykke eller sygdom. 

Der er brug for plejefamilier, der har kompetencen, 

modet og overskuddet til at tage sig af disse udsatte 

børn. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. 

Et meget væsentligt element heri er en styrkelse af pleje - 

familieområdet, hvor der lægges vægt på at tilbyde flere 

udsatte børn og unge nære og stabile relationer. 

Bliv plejefamilie 

Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? 

Gå ind på www.mereatgive.dk og find ud af, om I har nok at give.

AROS KOMMUNIKATION 

MERE AT 

GIVE 

Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på 

børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser 

op med lige muligheder. 

Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom 

eller et handicap, som måske vil følge dem resten af 

tilværelsen, og som gør, at de ikke kan bo hjemme hos 

deres forældre. 

Andre børn har forældre, der af den ene eller anden 

grund ikke er i stand til at tage vare på dem. 

Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund 

af ulykke eller sygdom. 

Der er brug for plejefamilier, der har kompetencen, 

modet og overskuddet til at tage sig af disse udsatte 

børn. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. 

Et meget væsentligt element heri er en styrkelse af pleje - 

familieområdet, hvor der lægges vægt på at tilbyde flere 

udsatte børn og unge nære og stabile relationer. 

Bliv plejefamilie 

Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? 

Gå ind på www.mereatgive.dk og find ud af, om I har nok at give.

Børn&Unge nr. 028/2010 - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?