Instruktørhæfte - Dansk Golf Union

dansK GOLF union
Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary
GolfreGler · undervisninGsmateriale
Golfregler
– manual til PowerPointpræsentation
1

Gode råd, når du skal
bruge Power Point
1. Giv tilhørerne tid til at se og læse, hvad der er kommet på skærmen.
Hvis der er meget tekst, så inddel den eventuelt i mindre afsnit og gør
opmærksom på, hvor meget du ønsker, folk skal læse, før du forklarer.
HUSK: Det er umuligt at læse og høre samtidigt og opfatte begge dele.
2. Når du forklarer den enkelte slide, så brug dine egne ord.
Læs ikke op fra et manuskript.
3. De følgende 43 slides kan danne grundstammen til en gennemgang
af reglerne, men de kan på ingen måde erstatte – og er kun tænkt
som et supplement til – underviserens brug af forskellige rekvisitter
såsom bolde, køller, diverse pæle, tavle, flipover, eller andre måder at
illustrere på.
I det følgende har vi nedskrevet kommentarer og anvisninger til den enkelte
slide, som du efter ønske kan supplere din forklaring med i det omfang, som du
mener, det er nødvendigt i den givne situation.
Nærværende udgave af Manual til PowerPoint præsentation er en redigering af
tidligere udgaver, idet ændringerne i Golfreglerne 2012 er medtaget.
Regelkomiteen, 2012
2

Slide nr. 1:
Et golfhul
Dette er hvad det hele i princippet drejer sig om, nemlig at få bolden fra teested
og i hul med færrest mulige slag. Der er problemer og genvordigheder på vejen,
og det er disse forekomster, som skal nævnes således:
Teested -Teestedsmarkeringer – Areal Under Reparation (AUR) – Fairway – Rough
– Out of Bounds – Bunker – Vandhazarder (gule-røde) – Tilfældigt vand – Green
– Hul – Flagstang. Hvis man ønsker at nævne det, er der også forhindringer:
Baneskiltet til venstre for teestedet (ikke flytbar) og diverse pæle (flytbare).
I første omfang skal denne slide ikke bruges til gennemgang af regler i forbindelse
med de enkelte forekomster, men til at give tilhørerne et mentalt billede til
senere regelgennemgange.
Suppler gerne fremstillingen med reference til kendte steder på din egen golfbane.
Du kan eventuelt skifte denne slide ud med (eller supplere den med) en
slide af et golfhul på din bane fra baneguiden, hvis I har en sådan.
3

Slide nr. 2:
Fortrinsret på banen
Golfreglerne består af flere regelsæt – etiketteregler, definitioner, Regler for golfspillet
og Lokale Regler.
Etikettereglerne beskæftiger sig med spillernes adfærd på banen og deres omsorg
for banen. Etikettereglerne skal sikre, at spillet kan foregå i et raskt tempo,
så spillerne kan opnå en god spillerytme uden at være til fare for hverken sig selv
eller andre på banen.
Golfbanen bliver dagligt benyttet af mange spillere, og det slider på banen.
Derfor er det nødvendigt, at spillerne passer på banen og reparerer de eventuelle
skader, de forvolder.
Overtrædelse af etikettereglerne straffes normalt ikke med straffeslag eller tab
af hul, men gerne med diciplinærstraf. I særligt gove tilfælde af etikettebrud kan
turneringsledelsen diskvalificere en deltager; se Regel 33-7.
Slide nr. 2, 3 og 4 er hentet fra etikettereglerne.
Den etiketteregel, som formentlig oftest bliver overtrådt, og som kan skabe størst
irritation, er reglen om fortrinsret på banen, det vil sige retten til at gå igennem
det hold, der spiller foran ens eget.
4

Reglen gælder i følgende tilfælde:
• Fortrinsret på banen afgøres af gruppens spilletempo, således en to-bold
normalt har ret til at passere enhver tre- eller fire-bold, medmindre klubben
har fastsat særlige regler.
• Et hold, der spiller en hel runde, har ret til at gå igennem et hold, der spiller et
mindre antal huller.
• Hvis en bold ikke kan findes i løbet af få sekunder (ca. 30 sekunder), skal
holdet lade det bagved spillende hold gå igennem, hvis det venter.
• Hvis et hold taber mere end et helt hul til spillerne foran, og der ventes
bagved, skal man lade det efterfølgende hold gå igennem.
Slide nr. 3:
Hensyn til andre spillere
5

Slide nr. 4:
Hensyn til banen
Vi er alle interesseret i, at vores bane er så god som muligt, og derfor er det nødvendigt,
at vi passer på banen og rydder op efter os, når vi har forårsaget skader.
Så overhold de få og enkle regler, der er nævnt her.
Slide nr. 5:
Definitioner
6

Definitionerne er nødvendige, fordi de sikrer et fælles referencegrundlag, – at
alle forstår det samme ved de ord og begreber, som anvendes i golfreglerne.
Golfreglerne bliver nemmere at læse og at lære, når man kender definitionerne,
simpelthen fordi man ved, hvad der tales om. Definitionerne er, – ligesom Golfreglerne,
– eentydige og udtømmende, og når der i en Golfregel anvendes eller
hentydes til en definition, så er det indholdet af denne definition, som omfattes
af den pågældende Regel og ikke andet (definitionen er udtømmende). Dette
sparer en masse plads i selve Golfreglerne, idet det overflødiggør en masse tekst
i selve Regelteksten, men det understreger samtidig vigtigheden af at kunne
definitionerne.
Slide nr. 6:
Stance – adressere bolden
Se Regel 13-2 og 13-3 hvordan man indtager sin stance uden at forbedre boldens
leje. I Decision 13-2/1 er der en yderligere forklaring på, hvad der menes med, når
spilleren ”på en fair måde indtager sin stance.
Når man grounder sin kølle, må man ikke presse noget ned (Regel 13-2 ” køllen
må kun anbringes ganske let på jorden og ikke presses imod denne”). Man må
således ikke presse græsset ned for bedre at kunne komme ”under bolden”.
7

Slide nr. 7:
Hvornår en bold
har flyttet sig
En bold har flyttet sig, hvis den bevæger sig og kommer til hvile i et andet leje.
En bold har bevæget sig, når den har rullet 1/4 eller 1/2 omgang, men det straffes
ikke, når blot bolden kommer til hvile i sit oprindelige leje. En bold har kun flyttet
sig, hvis den kommer til hvile i et andet leje.
8

Slide nr. 8:
Løse naturgenstande, flytbare-
forhindringer, ikke flytbare-
forhindringer
Løse naturgenstande:
Blade, kogler, grene, myretuer, bananskræl, ormeskud, insekter og sten. Løse
naturgenstande skal – som ordet siger -være løse. Det vil sige, at de ikke må
klæbe til bolden eller hænge fast. En gren er først en løs naturgenstand, når den
er faldet af træet. Ligeledes skal der være tale om naturgenstande. En oversavet
træstamme er en løs naturgenstand, men hvis den kløves og forsynes med
ben, bliver den til en forhindring. Forskellen er altså, at hvis en naturgenstand
forarbejdes med henblik på at tjene et eller andet formål, så er den ikke længere
en ”naturgenstand”. Det at en gren er savet over gør den ikke i sig selv til en
forhindring.
Sand og løs jord er kun løse naturgenstande på green. Det vil sige, at man ikke
kan fjerne sand eller løs jord andre steder uden at overtræde Regel 13-2 (forbedring
af leje etc.).
Flytbare-forhindringer:
Dåse, flaske, papir, rive og vandslange.
Ikke-flytbare-forhindringer:
Hegn og vej med overfladebelægning (giver lempelse, hvis der ikke er lokal regel,
der gør den til en integrerende del af banen). Skur. Skure og klubhuse er ikke
flytbare-forhindringer og giver lempelse uden straf, medmindre de er gjort til en
9

integrerende del af banen ved lokal regel.
Forskellen på en flytbar forhindring og en ikke-flytbar forhindring er principielt et
spørgsmål om forhindringen kan flyttes. Decision 24-1/1 siger, at en forhindring
er flytbar, hvis den kan flyttes uden urimeligt besvær og uden, at man forsinker
spillet eller beskadiger banen. Man må gerne få hjælp til at flytte både løse naturgenstande
og forhindringer under forudsætning af, at man ikke forsinker spillet
eller beskadiger banen.
Slide nr. 9:
Slag
Der er to ting, der er værd at lægge mærke til i denne definition. Et slag er den
fremadgående bevægelse, der foretages med køllen i den hensigt at slå til bolden.
Det vil sige, at et slag begynder, når man starter sit nedsving. Man skal have
til hensigt at slå til bolden. Det vil sige, at et prøvesving ikke er et slag, fordi man
ikke har haft til hensigt at slå til bolden. Et “luftslag” skal tælles som et slag, fordi
man har haft til hensigt at ramme bolden, men bare ramte forbi.
Læg mærke til, at definitionen ikke på nogen måde taler om at ramme bolden.
Det skal dog nævnes her, at hvis man bevæger en bold i spil, undtagen hvor det
er tilladt efter reglerne, får man ét straffeslag, og bolden skal genplaceres, selv
om det ikke skete som følge af et slag, men et prøvesving.
10

Slide nr. 10:
Tabt bold
Spillerne må lede efter en bold i fem minutter, hvorefter den er tabt. Husk at
vinke ventende hold igennem straks, det står holdet klart, at bolden ikke umiddelbart
kan findes.
De fem minutter, der er til rådighed, starter fra det øjeblik, spilleren eller spillerens
side begynder at lede efter bolden.
En bold er ikke tabt, fordi man går tilbage for at spille en anden bold, inden de
fem minutter er gået. Først når den anden bold er droppet, placeret, eller der er
slået et slag til den, er den oprindelige bold tabt.
Hvis den provisoriske bold ikke er slået så langt frem på banen, som den oprindelige
bold formodes at være, må den spilles videre, indtil den ligger på højde
med eller passerer dette sted.
11

Slide nr. 11:
Antal køller
Se Regel 4-4.a. og 4-4.c. om antallet af køller og overskydende køller.
En overskydende kølle kan ikke inden rundens start erklæres ude af spillet, men
den må efterlades hos starteren uden straf.
Hvis en spiller har medtaget mere end 14 køller på en runde, får han to straffeslag/tab
af hul. Køllen skal straks erklæres ude af spil, og den må ikke bruges
mere på runden. Hvis dette alligevel sker, skal spilleren diskvalificeres.
12

Slide nr. 12:
Spillerens ansvar
Det er spilleren, der er ansvarlig for, at spillehandicap er korrekt anført – også
selv om matchkomiteen allerede har anført et handicap, når scorekortet
udleveres.
Før spilleren indleverer sit underskrevne scorekort, skal han kontrollere, at
markøren har skrevet det rigtige antal slag. Det vil sige, at spilleren skal sammenligne
scorekortets antal slag, med det ”kontrolscore”, som spilleren har ført på
sin markørs scorekort.
Hvis scoret på et hul er lavere end det faktisk antal brugte slag, diskvalificeres
spilleren. Hvis det er for højt, skal den anførte score tælle uden yderligere straf.
Det er vigtigt at forstå, at man også som markør har et ansvar og skriver under
på, at den score, som spilleren har opnået, er opnået i overensstemmelse med
Golfreglerne. Hvis en markør skriver under på en score, som han ved er for
lavt, fordi der eksempelvis ikke er medtaget straffeslag for overtrædelse af en
Golfregel, skal markøren diskvalificeres (Decision 6-6a/5). Det er en selvfølge, at
spilleren diskvalificeres efter Regel 6-6d.
13

Slide nr. 13:
Unødig forsinkelse, langsomt spil
Diskussioner om score eller lignende skal ikke ske på green.
Det gælder om at få spillet til at foregå i et raskt tempo. Man skal være aktiv i alle
spillets faser.
Når man går frem til sin bold. Når man skal vælge kølle. Når man forbereder sit
slag og slår. Når man pakker sammen og går frem for at finde sin bold.
Man kan godt finde ud af, hvilken kølle/jern, man skal bruge til næste slag,
medens man venter på, at det bliver ens tur til at slå.
Man kan godt udveksle bemærkninger med sine medslagspillere, selv om man
går raskt frem til sin bold. Man bør dog ikke starte på sin livshistorie eller andre
længere historier, der (af høflighed) forsinker medslagspillerne i at slå deres
næste slag. Gem historierne til klubhuset.
Unødig forsinkelse af spillet er ikke blot et spørgsmål om, at der står nogen
bagved og venter. Det er også et spørgsmål om spillet i den gruppe, som man
spiller med. Det er således unødig forsinkelse af spillet, hvis man leder efter tabte
bolde i skoven og derved forsinker spillet, fordi man ikke kan slå, når det er ens
tur til at slå. (Man har selvfølgelig lov til at lede efter sin bold i spil i fem minutter,
før den er ”tabt” (se definition), men derefter må man ikke lede længere, hvis det
forsinker spillet.
14

Slide nr. 14:
Afbrydelse af spillet
Spilleren skal/må i de nævnte tilfælde afbryde spillet uden straf.
Dårligt vejr, så som storm og regn, er ikke en god grund til at afbryde spillet.
Hvis en spiller forlader banen, f.eks. for et toiletbesøg, er det ikke afbrydelse af
spillet.
Slide nr. 15:
Teestedet
15

Teestedet er angivet med to markeringsmærker, hvis ydersider danner frontlinje
og sidelinje. Bagud forlænges teestedet med to køllelængder.
Spilleren må gerne stå uden for teestedet og spille en bold på teestedet, som
billedet viser (regel 11-1).
Bolden er uden for teestedet, når hele bolden er uden for.
Slide nr. 16:
Forbedring af boldens leje
Obs! Golfreglerne rummer undtagelser for de her beskrevne generelle tommelfingerregler,
således på teested og green
I Golfregel 13-2 nævnes, at man ikke må forbedre boldens leje ved at flytte, bøje,
brække eller nedpresse noget, undtagen ”når han (spilleren) på fair måde indtager
sin stance”. Dette betyder, at man godt må ”bakke ind i et træ”, når man indtager
sin stance, også selv om man derved kommer til at bøje og endda brække
en gren, men det skal ske som resultat af, at man indtager sin stance og ikke som
en bevidst afbrækning, før man indtager sin stance. Se Decision 13-2/1.
16

Slide nr. 17:
Lejeforbedring
Man må ikke forbedre boldens leje ved at brække eller knække grene, buske mv.
Slide nr. 18:
Bold i hazard
En hazard er enhver bunker og vandhazard (jf. def.)
Man må ikke undersøge hazardens beskaffenhed, heller ikke ved at undersøge en
tilsvarende hazard.
17

Det er forbudt at berøre hazardens bund. Læg mærke til, at der er tale om hazar-
dens bund eller vandet. Hvis der f.eks. er en bro over en vandhazard, så vil broen
(eller dele af den) være i vandhazarden, men man må godt grounde sin kølle på
broen, da den ikke er hazardens bund. Man må ligeledes berøre græsstråene i
hazarden, da de ikke er hazardens bund, men køllen må ikke groundes.
Man må ikke flytte en løs naturgenstand i en hazard. Se definition af løs naturgenstand
og slide nr. 8.
Læs undtagelserne og noten til Regel 13-4 og fortæl så meget, som du mener
er nødvendigt i situationen. Der er mange myter – også (især) blandt erfarne
golfspillere om, hvad man må og ikke må i en hazard, som ikke er i overensstemmelse
med Golfreglerne, og som gennem tiderne har resulteret i, at spillere er
blevet idømt straffeslag, som de aldrig skulle have haft. For at nævne de mest
gængse: Man må gerne tage riven op af en bunker, inden man slår, og man må
gerne smide riven ned i en bunker, før man slår. Man må gerne tage sine køller/
bag med ned i en hazard, og man bliver ikke straffet, hvis man falder i en hazard.
Slide nr. 19:
Grounde i en hazard?
Spilleren må ikke berøre hazardens bund, før han udfører et slag til en bold.
Man må heller ikke berøre hazarden i tilbagesvinget (jf. definition af ”slag”: Den
fremadgående bevægelse...).
18

Slide nr. 20:
Kunstige hjælpemidler
En spiller må ikke benytte nogen form for kunstige hjælpemidler, der vil kunne
hjælpe ham med udførelsen af et slag eller med spillet, eller hjælpemidler, der
kan bedømme afstand eller vindforhold. Hvis han gør det, skal han diskvalificeres.
(Regel 14-3).
En spiller må ikke modtage hjælp fra andre, når han udfører et slag. Hvis han gør
det, pådrager han sig to straffeslag eller tab af hul. (Regel 14-2).
19

Slide nr. 21:
Bold, der hænger ind over hullet
Hvis en bold hænger ind over hulkanten, må spilleren uden urimelig forsinkelse
gå frem til hullet og vente i ti sekunder. Er bolden herunder ikke faldet i hullet,
skal den anses for at være i hvile. Falder bolden senere ned i hullet, har spilleren
spillet i hul med sit sidste slag og skal lægge et straffeslag til sin score på hullet.
(Regel 16-2).
Slide nr. 22:
At droppe
20

Regel 20-2.a. beskriver af hvem og hvordan en bold droppes. Regel 20-2.b.
beskriver, hvor en bold skal droppes. Hvis bolden rammer spilleren, hans udstyr
eller partner, skal bolden droppes om. Golfreglerne beskriver, hvor bolden skal
ramme banen, når den droppes, men siger intet om, hvordan spilleren skal
vende, når der droppes. Han skal derfor ikke nødvendigvis, som man ofte hører,
stå med ansigtet mod hullet.
Slide nr. 23:
Droppe om
Hvis en bold, når den droppes, ruller og kommer til hvile i et af de lejer sliden
beskriver, skal den droppes om uden straf.
Hvis bolden, når den droppes om, igen ruller ind i et af de nævnte lejer, skal den
placeres på det sted, den først ramte banen, da den blev droppet om.
Bemærk pkt. 5 på sliden gælder kun, hvis der er taget lempelse i henhold til Regel
24-2b: Ikke-flytbar forhindring, Regel 25-1: Unormale overfladeforhold, Regel
25-2: Bold fæstnet i sit eget nedslagsmærke, Regel 25-3: Forkert green.eller Regel
33-8a: En Lokal Regel.
Hvis spilleren f.eks. har taget lempelse i henhold til Regel 28: Uspillelig bold,
fordi hans bold ligger i en busk, og bolden, når den droppes, ruller tilbage i
busken, må han ikke uden straf droppe om, fordi bolden ruller tilbage i den
forekomst, der blev taget lempelse for. Spilleren må nu enten spille bolden, som
den ligger, eller igen med et straffeslag dømme bolden uspillelig og fortsætte i
overensstemmelse med Regel 28.
21

Slide nr. 24:
Rensning af bold
Generelt må en bold altid renses, når den er løftet af den ene eller den anden
grund.
Der er dog tre undtagelser:
1 Hvis en bold kan være blevet ubrugelig til spil (se Regel 5) må den ikke renses,
når den løftes for at afgøre dette. Jord eller andet, der klæber til bolden,
kan gøre, at man ikke umiddelbart kan afgøre, om den er ubrugelig, men rensning
er alligevel ikke tilladt.
2 Det påhviler spilleren at spille den rigtige bold, og derfor skal spilleren have
mulighed for at undersøge, om det er den korrekte bold, han vil til at spille.
Bemærk dog, at spilleren kun må rense bolden i det omfang, der gør det muligt
at identificere den.
3 Enhver spiller kan i princippet forlange enhver bold løftet, hvis han mener, at
den er til gene for spil eller til hjælp. Den løftede bold må ikke renses.
C Spilleren skal klart vise, at han ikke foretager en rensning, når det ikke er tilladt,
det vil sige at han skal holde bolden på en måde, der ikke kan mistolkes
som en rensning.
Straf for at rense når det ikke er tilladt:
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
22

Slide nr. 25:
Lempelse for løse naturgenstande
Se definition på løse naturgenstande og slide nr. 8.
En hazard omfatter både en bunker og en vandhazard. Sliden gengiver de generelle
regler. Det efterfølgende kan bruges, hvis der stilles spørgsmål, eller man
mener, det er nødvendigt i den givne sammenhæng.
På nær i en hazard må man fjerne løse naturgenstande uden straf. Hvis bolden
ligger “through the green” (alle andre steder end i en bunker eller i en hazard),
og spilleren ved at fjerne en løs naturgenstand forårsager, at bolden flytter sig,
får han et straffeslag, og bolden skal genplaceres (Regel 18-2 a).
På green er der ingen straf, hvis bolden flytter sig, efter at man har fjernet en løs
naturgenstand, men bolden skal selvfølgelig genplaceres (Regel 18.2 a). Hvis
man således vil vifte et insekt væk fra en bold på green, og man ved et uheld
kommer til at flytte bolden, pådrager man sig ikke straf, men skal blot genplacere
bolden.
23

Slide nr. 26:
Løse naturgenstande i
vandhazard
Når både bolden og den løse naturgenstand ligger i den samme hazard, må spilleren
ikke fjerne, flytte eller bare røre en løs naturgenstand, før slaget udføres.
Bemærk, at den løse naturgenstand heller ikke må røres i tilbagesvinget, men
først i selve slaget (den fremadgående bevægelse).
Hvis skaden er sket, hjælper det ikke at lægge det tilbage. Straffen er pådraget i
det øjeblik, overtrædelsen finder sted. Det hjælper heller ikke at erklære at ville
droppe ud af en vandhazard (Regel 26), efter at straffen er pådraget.
Straffen for overtrædelse:
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
24

Slide nr. 27:
Flytbare forhindringer
Se definition på forhindringer og slide nr. 8. Hvis bolden f.eks. ligger ved en rive
i en bunker, er der ingen grund til at fortvivle. Riven er en flytbar forhindring,
og hvis bolden bevæger sig som følge af, at man flytter riven, skal bolden blot
genplaceres uden straf. Det samme gælder på fairway, hvis man flytter en tom
sodavandsflaske, vandslange eller lignende. Bolden skal genplaceres uden straf.
Gule, røde og blå pæle er ligeledes flytbare forhindringer og må fjernes (og
sættes tilbage), medmindre en lokal regel har defineret dem som ikke-flytbare
forhindringer. Out of bounds pæle er aldrig forhindringer (jf. definitionen på
forhindringer), idet de ikke befinder sig på banen.
25

Slide nr. 28:
Ikke-flytbare forhindringer
Der skitseres her, hvorledes man skal gøre, når man vælger lempelse fra en ikkeflytbar
forhindring.
Der er vist to situationer, hvor bolden ligger på en sti (det grå).
1 Nærmeste punkt for lempelse for bolden til venstre findes ved at gå tilbage
(ned i billedet).
2 Nærmeste punkt for lempelse for bolden til højre findes ved at gå ud til højre
for stien.
Straffen for overtrædelse:
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
26

Slide nr. 29:
Areal under reparation
Areal under reparation markeres med blå pæle eller eventuelt med spraymaling.
Spilleren må selv vælge, om han ønsker at tage den lempelse, han er berettiget
til. Lempelse kan opnås:
Bemærk i denne forbindelse, at pælene/spraymalingen er en del af arealet, og
at bolden eller spillerens stance er i arealet, hvis bare en del af bolden eller
spillerens stance rører arealet. Hvis spilleren vælger at tage lempelse, skal han
tage denne lempelse på en sådan måde, at han efter at have droppet bolden ikke
længere har gene jf. ovenstående betingelser for at opnå lempelse.
Med andre ord skal han, som der står på sliden, tage “total lempelse”.
Straf for overtrædelse :
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
27

Slide nr. 30:
Areal under reparation
– Spilleforbud
Når pælene, der markerer areal under reparation, er forsynet med sort top som
vist, må spilleren ikke spille bolden, hvis der er gene jf. definitionen. (bolden ligger
i arealet, spillerens stance er helt eller delvist i arealet eller svinget generes af
området). Spilleren er i dette tilfælde pligtig til at tage lempelse jf. reglen.
På samme måde som beskrevet ved slide nr. 29 skal spilleren tage total lempelse
i forbindelse med areal under reparation med spilleforbud.
Straf for at spille bolden hvis der gene:
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
Straf for ikke at tage lempelse korrekt:
Slagspil: To straffeslag
Hulspil: Tab af hul
28

Slide nr. 31, 32, 33:
Lempelse fra areal under
reparation
Fælles for alle tre slides om dette emne: I slide nr. 31 er vist en bold, der ligger
i højre side af arealet. Nærmeste sted på banen, hvor spilleren kan placere sit
køllehoved med stancen fri, er som vist. Fra dette sted udmåles en køllelængde
til siden og bagud, hvorefter bolden skal droppes i dette stiplede område. Bolden
må ikke droppes nærmere hullet, så derfor er der ikke målt en køllelængde
opad. Hvis bolden, efter at der er droppet, kommer til hvile nærmere arealet end
referencepunktet, skal spilleren som en konsekvens af reglen om total lempelse
droppe om, idet spillerens stance så ville være i arealet, når bolden blev spillet.
Se i øvrigt slide nr. 23 vedrørende at droppe om.
29

I slide nr. 32 ligger bolden i venstre side af området. Ved fastlæggelse af nær-
meste lempelse, vil det derfor ikke være nødvendigt at tage hensyn til spillerens
stance. Området på en køllelængde måles derfor præcis fra grænsen til området.
Samme som i forrige – ikke nærmere hullet.
I slide nr. 33 hvor bolden skal droppes bag området, skal der igen tages hensyn
til spillerens stance, hvorfor referencepunktet er placeret lidt uden for området.
Droppeområdet bliver i dette tilfælde større end i de andre, idet spilleren kan
måle til begge sider uden at komme i konflikt med reglen om total lempelse.
NB! Venstrehåndsspillere skal naturligvis spejlvende situationerne i slide nr. 31
og 32.
30

Slide nr. 34:
Tilfældigt vand
på green
Når det har regnet (eller regner), vil der ofte være klart vand på green. Dette giver
spilleren ret til lempelse, hvis bolden er på green.
Lempelse kan opnås, hvis bolden ligger i klart vand, spillerens naturlige stance
giver klart vand omkring fødderne, eller hvis der er klart vand i puttelinjen mellem
bolden og hullet. Hvis spilleren ønsker at tage lempelse, skal han fastlægge
det nærmeste punkt på banen, som ikke har genen, ikke er nærmere hullet og
som ikke er i en hazard. Bolden skal herefter placeres på dette sted.
BEMÆRK i denne forbindelse, at dette punkt ikke nødvendigvis er på green. Hvis
det nærmeste punkt, hvor lempelsen er uden for green, skal spilleren placere
bolden her.
Se i øvrigt de relevante Decisions 25-1b/10 og 25-1b/10.5.
31

Slide nr. 35:
Vandhazard
Bolden spilles fra punkt 2 til punkt 1 og ligger i hazarden. Bolden skærer hazar-
dens grænse i A. Giv tilhørerne tid til at studere tegningen!
Bolden kan spilles fra punkt 1 uden straf og fra punkt 2 og 3 med et straffeslag.
Slide nr. 36, 37:
Parallel vandhazard
32

Bolden spilles fra punkt 2 til punkt 1 og skærer hazardens grænse ved punkt 4.
En bold kan skære en hazards grænse(r) flere gange, før den kommer til hvile i
hazarden. Det punkt, der har betydning, er det punkt, hvor bolden sidste gang
skærer hazardens grænse.
Ad pkt. 3: Bemærk, at man også ved parallelle vandhazarder har lov til at droppe
på linjen “hul-skæringspunkt”, hvis man mener, dette er fordelagtigt. Altså kan
bolden spilles fra punkt 1, 2 og 3 ligesom ved den gule vandhazard.
Ad pkt. 4: Cirkeludsnittet med centrum i punkt 4 har en radius på to køllelængder,
og angiver det område, som ikke er nærmere hullet, i hvilket bolden skal droppes,
hvis man vælger denne mulighed.
Ad pkt. 5: Punkt 5 angiver det punkt på hazardens modsatte side, som har
samme afstand til hullet som punkt A. Der er altså ikke tale om et punkt vinkelret
på punkt A, men et punkt i samme afstand til hullet. Cirkeludsnittet med radius to
køllelængder angiver det område, som bolden skal droppes i.
33

Slide nr. 38:
Out of bounds
Hensigten med denne overhead er primært at vise, at pælene, der markerer out
of bounds, har en særlig status.
Slide nr. 39:
Out of bounds
Banen er øverst til venstre, out of bounds er nederst til højre.
34

Firkanterne markerer pæle, der afgrænser out of bounds. Den tynde streg viser
den præcise grænse. (Nøjagtig banesiden af hver pæl).
Fem bolde er vist. Lav eventuelt en lille konkurrence ud af denne slide for at
checke, om tilhørerne har forstået, hvor grænsen for out of bounds forløber.
Bold 1 er out of bounds, idet hele bolden ligger på ydersiden af den viste
markering.
Bold 2 er ikke out of bounds. Man hører ofte, at halvdelen af bolden skal være
out of bounds, for at bolden er out of bounds. Denne bold skal fortælle, at dette
ikke er tilfældet.
Bold 3. En del af bolden er på banen, hvilket betyder, at bolden ikke er out of
bounds.
Bold 4. Kun en lille del af bolden er out of bounds. Denne bold er derfor heller
ikke out of bounds.
Bold 5. Hele bolden er på den gale side. Bolden er out of bounds.
Slide nr. 40:
Provisorisk bold
Man har lov til at spille en provisorisk bold, hvis den oprindelige bold kan være
tabt uden for en vandhazard eller out of bounds.
35

En provisorisk bold skal spilles, før spilleren går frem for at søge efter den oprindelige
bold. Hvis en bold kan være tabt uden for en vandhazard eller out of bounds,
er det en fordel for spillerytmen at spille en provisorisk bold for at fremme
spillet. Det tager lang tid at gå tilbage for at slå en ny, hvis den første bold var
tabt eller out of bounds.
Bold “A” er formodentlig slået i en vandhazard. Spilleren har jf. Regel 27-2 IKKE
mulighed for at spille en provisorisk bold. Som tilfældet er skitseret, er det ikke
sandsynligt, at bolden kan være tabt uden for en vandhazard eller out of bounds.
Bold “B” kan være tabt i rough. Spilleren har lov til at spille en provisorisk bold.
Bold “D” ligger synligt på fairway, og spilleren kan have lyst til at spille en provisorisk
bold med det ene formål at øve sig, idet bolden ligger væsentligt kortere
end spilleren normalt kan forvente. Spilleren må ikke spille en provisorisk bold,
fordi Regel 27-2 forudsætter, at bolden kan være tabt eller out of bounds.
Bold “C” kan være out of bounds. Spilleren må spille en provisorisk bold.
Bemærk, at spilleren klart skal gøre opmærksom på, at han vil spille en provisorisk
bold, når muligheden foreligger. Hvis hensigten ikke klart fremgår på forhånd,
har spilleren sat en ny bold i spil med et straffeslag og tab af afstand. Den
første bold er således tabt. Dette gælder ligeledes, hvis spilleren ikke opfylder
betingelserne for at spille en provisorisk bold, uanset om han tilkendegiver sin
hensigt eller ej.
36

Slide nr. 41:
Provisorisk bold
Hvis spilleren har sat en provisorisk bold i spil i henhold til Regel 27-2, må han
spille denne provisoriske bold frem til det sted på banen, der har samme afstand
til hullet, som det sted hvor han formoder, at den oprindelige bold befinder sig.
Hvis den oprindelige bold findes på banen, skal den provisoriske bold opgives,
og spilleren skal ikke tælle nogle af de slag, han har slået med den provisoriske
bold, med i sit score på hullet.
I det tilfælde hvor spilleren har slået et slag til den provisoriske bold på et sted,
der er nærmere hullet end det sted, hvor han mener, at den oprindelige bold
ligger, bliver den provisoriske bold automatisk bolden i spil, uanset om den
oprindelige bold findes eller ej.
37

Slide nr. 42, 43:
Uspillelig bold
En spiller må dømme sin bold uspillelig over alt på banen undtagen i en vandhazard.
Kan en bold ikke spilles i en vandhazard gælder Regel 26-1.
Hvis bolden dømmes uspillelig, har spilleren tre muligheder.
1 Han kan gå tilbage til det sted, hvorfra han slog sit sidste slag, og spille en ny
bold fra dette sted. Dette er vist med den store pil og en bold ved “1”.
2 Han må droppe en bold inden for to køllelængder fra det sted, hvor bolden
ligger uspillelig -dog ikke nærmere hullet. Illustreret med et cirkelbueudsnit i
to køllelængders afstand fra boldens position.
38

3 Han må droppe en bold hvor som helst på linjen “hul – boldens placering”,
bag det sted, hvor bolden lå uspillelig. Markeret med en fuld streg fra boldens
position og lige væk fra hullet. Den skraverede linje viser blot linjen fra hullet
til boldens position.
Alle muligheder med et straffeslag.
39

dansk Golf union
40
idrættens Hus, Brøndby stadion 20, dK - 2605 Brøndby, tel: 4326 2700, fax: 4326 2701,
Web: www.danskgolfunion.dk, email: info@dgu.org