Hen over forhandlingsbordet går det godt - DI

Tema: I handelsvirksomheder handler det også om service > side 6 – 7
Nummer 13 | 12. april 2010
DI Business online:
di.dk/dibusiness
DI Business
DI
1787 København V
Telefon 3377 3377
redaktion@di.dk
På mål for erhvervslivet
Aalborg Kommune laver mål
for sin erhvervsservice. Bl.a.
om sagsbehandlingstider.
> side 3
Et produktivitetsproblem
En negativ udvikling i produktiviteten
truer det danske velfærdssamfund.
> side 4
Få succes med investering i aktier
INVITATION TIL PRIVATE
INVESTORER
Kunsten at anvende sund fornuft
En udpræget grad af tillid
mellem ledelse og tillidsrepræsentanter
er afgørende,
når der forhandles lokale aftaler
på virksomheden.
Jens Fuglsang Edelholt
jefe@di.dk
Troværdighed, grundig information og
viljen til at nå et resultat. Det er nogle
af de ingredienser, der skaber den tillid,
der er afgørende, når ledelse og tillidsrepræsentanter
laver aftaler lokalt
på virksomhederne. Det viser en undersøgelse
af næsten 300 ledere og tillidsrepræsentanters
erfaringer med lokalaftaler.
– Hvis virksomheder skal indgå lokalaftaler,
der både gavner forretningen
og medarbejderne, er tillid mellem ledelsen
og tillidsrepræsentanten en afgørende
forudsætning, siger adjunkt Anna
Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier
(FAOS) ved Københavns Universitet,
som har lavet undersøgelsen.
Den viser også, at den nødvendige
tillid er til stede på langt de fleste virksomheder.
Tre ud af fire tillidsrepræsentanter
mener, at samarbejdet er præget
af en høj grad af tillid. Det samme
gælder otte ud af ti ledere.
En større forståelse
Hos HASLE Refractories A/S kan tillidsrepræsentant
Lasse Busk sagtens
genkende, at tillid til hinanden er et vigtigt
fundament for gode aftaler.
– Tillid betyder alt. Uden tillid bliver
medarbejderne skeptiske, og så kommer
man ingen vegne, siger Lasse Busk.
Han understreger, at information
mellem ledelse og medarbejdere kan
skabe klarhed om ledelsens hensigter.
Undersøgelsen fra FAOS viser også, at
De kommende måneder holder vi inspirationsmøder i:
Århus / Vejle / Lyngby / Helsingør / København
Tilmeld dig på 70 10 40 01 eller www.skagenfondene.dk
København skal i luften
Københavns Lufthavne taber
terræn, og det er et stort problem
for dansk erhvervsliv.
> side 8
Tillid skaber gode lokalaftaler
‹
‹ Tillid‹mellem‹adm.‹direktør‹Karen‹Bladt‹og‹tillidsrepræsentant‹Lasse‹Busk‹var‹fundamentet‹for‹en‹aftale‹om‹fleksibel‹arbejdstid‹hos‹HASLE‹Refractories‹A/S.‹//Berit‹Hvassum
det er vigtigt, at tillidsrepræsentanten
nyder opbakning blandt kollegerne.
– Den tidligere tillidsmand havde ingen
opbakning. Uanset, hvad han kom tilbage
med, ville næsten ingen gå med til
det. Jeg føler, at jeg har stor opbakning,
og det giver færre skeptiske medarbejdere,
siger Lasse Busk.
Direktør Karen Bladt mener, at krisetiderne
har været med til at skabe en
øget tillid til, at ledelsens beslutninger
handler om at sikre arbejdspladser gennem
en forbedret konkurrenceevne og
om at begge parter er i samme båd. Efter
at en mellemlederstilling er skåret væk,
har hun i dag den direkte daglige kontakt
med produktionen.
– Tættere kontakt til medarbejderne
giver en større forståelse blandt begge
parter, der dermed får mere tillid til
hinanden, siger Karen Bladt.
> Læs mere side 4
1

DI Business | 12. april 2010
2
Myndigheder med til
at bekæmpe social
dumping
I den nye overenskomstaftale mellem
3F’s Transportgruppe og DI er
det aftalt at bekæmpe den såkaldte
løndumping. Det skal bl.a. ske ved
at skærpe kontrollen med godskørselstilladelser
og med et uvildigt
nævn til at tage sig af klager over
brud på love og regler.
Forligsparterne har henvendt sig
til Justitsministeriet og Transportministeriet
og peget på behovet for
dels at skærpe kontrollen med godskørselstilladelser,
dels at sætte ind
i forhold til den såkaldte cabotagekørsel,
så reglerne ikke kan omgås.
Fald i ledighed
giver ingen
forårsfornemmelser
Tal fra Danmarks Statistik viser, at
ledigheden i februar faldt med 900
personer til 115.700. Men det fald
hænger sammen med, at ledigheden
sidste år steg markant og at et
stigende antal ledige er kommet i
aktivering, vurderer konsulent Claus
Andersen, DI.
– Tallene skal ses i lyset af meget
store fald i beskæftigelsen sidste
år. Og det fald har betydet, at
mange mennesker er trådt helt ud
af arbejdsmarkedet. Så det nuværende
fald i ledigheden kan altså
dække over, at nogle helt forlader
arbejdsmarkedet, forklarer Claus
Andersen.
Nye muligheder i
whistleblower-ordning
DI har længe talt for, at virksomheder
kan etablere et såkaldt whistleblower-system
til indberetning af
f.eks. bedrageri og korruption
Nu åbner Datatilsynet for, at det
også kan være andre end medarbejdere
og bestyrelsesmedlemmer,
der kan indberette til whistleblowersystemet.
– Det er glædeligt med den
åbning fra Datatilsynet. Det er nu
muligt for virksomheder at oprette
et system, hvor også kunder, leverandører
og andre med tilknytning
til virksomheden kan indberette sager
af alvorlig karakter, konstaterer
konsulent Christine Jøker Lohmann,
DI.
Leder
Den kinesiske risiko
Kina er et land og en økonomi i rivende udvikling.
Det er ikke nogen nyhed. Og danske virksomheder
har været en del af udviklingen i flere
år. Enten ved at lægge en del af deres produktion
eller forskningsaktiviteter derud. Eller som underleverandør
med leverancer til virksomheder
med aktivitet i landet.
Men erhvervsmæssig aktivitet i Kina er også
forbundet med risici – og de bliver ikke mindre
med tiden. Økonomiske og politiske begivenheder
inden for de seneste 1 – 1 1/2 år giver anledning
til at overveje, hvor stor en del af sine aktiviteter,
man bør placere i Kina.
Omkostningsniveauet i og omkring de store
byer er flere steder ved at være oppe på dansk
niveau. De dygtige specialister er blevet dyre, og
det samme er erhvervsgrunde, bygninger, husleje
og andre leveomkostninger.
Alene disse forhold betyder, at en udflytning
af aktiviteter til Kina i dag skal placeres noget
længere inde i landet i forhold til de hidtidige placeringer
tættere ved kysten, for at være rentable.
Det gør det mindre attraktivt for nogle danske
virksomheder at etablere sig i Kina.
Fra politisk hold har mange danske virksomheder
oplevet, at myndighederne ændrer regler
di
Organisation for erhvervslivet
DI
1787 København V
Tlf.: 3377 3377
e-mail: redaktion@di.dk
di.dk
Direktør
Thomas Bustrup
og bekendtgørelser fra den ene dag til den anden.
Blandt andet har energi- og teknologivirksomheder
måttet konstatere, at der i nogle tilfælde pludseligt
er indført regler om, at nye offentlige investeringer
skal gennemføres med udgangspunkt i
kinesisk udviklede teknologier.
” ” …”Den”kinesiske”økonomi”er”ikke”som”de”vestlige”
og”rummer”derfor”særlige”
risici.
Der er mange eksempler på, at stat og marked er
blandet sammen. Hertil kommer muligheder for
uventede interventioner fra statslig side. Denne
cocktail gør det kinesiske marked til et vanskeligt
og uforudsigeligt marked.
Alt dette ændrer dog ikke ved, at Kina vil være
et vækstmarked de næste mange år. Tingene udvikler
sig i et højt tempo, og mulighederne er store.
Men den kinesiske økonomi er ikke som de
vestlige og rummer derfor særlige risici.
Videregående uddannelse vækker væksten
Virksomheder, der ansætter medarbejdere
med en videregående
uddannelse, får mere gang i produktiviteten,
dokumenterer ny rapport.
Hver gang en virksomhed ansætter
én med en videregående uddannelse,
får denne virksomhed i snit en stigning
i produktionen, som svarer til,
at man havde ansat to ufaglærte.
Det viser en rapport fra tænketanken
DEA. Og det forhold kan chief
business officer i Lantmännen Unibake,
Brian Guldbrandt, godt nikke
genkendende til.
– Som en virksomhed i konstant
vækst har vi brug for folk med andre
og mere internationale kompetencer.
Og der har folk med en videregående
uddannelse været til stor gavn for os,
slår Brian Guldbrandt fast.
Lantmännen Unibake er en af verdens
førende bagerikoncerner inden
for frosne og friske bageriprodukter
og har for nyligt ansat to medarbejdere
med ingeniørbaggrund.
‹ ‹ Højtuddannede‹øger‹produktiviteten‹markant,‹viser‹undersøgelse‹fra‹DEA.‹//Colourbox
Skal Danmark derfor have mere gang
i væksten, er der brug for flere unge
med videregående uddannelse.
– Der bør være fokus på især de
tekniske og samfundsvidenskabelige
DI Business
Poul Scheuer, ansvarshavende | Rolf Ejlertsen, redaktør.
I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt,
Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm,
René Madsen, Per Geckler Møller.
Layout: Belle Djerberg Træholt.
e-mail: redaktion@di.dk
uddannelser, der skaber stor vækst i
virksomhederne, siger konsulent Sarah
Gade Hansen, DI. /gth
42 numre årligt, bestilles hos DI,
Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974
DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms)
Redaktionen slut 9. april 2010.
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675
e-mail: lars.s@dgmedia.dk | Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol
ISSN 1604-0708

Erhvervsliv i kommunen
Aalborg Kommune har
lavet 15 nye servicemål for
deres erhvervsservice. KL
mener, at initiativet kan inspirere
andre kommuner.
Kenneth Jørgensen
kenj@di.dk
Byggesager skal sendes til høring inden
fem arbejdsdage. En såkaldt
Iværksættermappe skal lette udviklingen
af virksomheders forretningsideer.
Og så skal virksomheder rådgives
om rekruttering, fastholdelse og
integration af arbejdskraft.
Sådan lyder tre af Aalborg Kommunes
i alt 15 nye servicemål for erhvervslivet.
Som den første kommune
i landet har Aalborg Kommune opstillet
servicemål inden for fem indsatsområder
i byggesagsbehandling,
iværksætteri, rekruttering og fastholdelse,
brandsyn samt lokalisering
og grundsalg. Ifølge borgmester Henning
G. Jensen (S), skal målene bl.a.
styrke samarbejdet mellem kommunens
forvaltninger og give større gennemsigtighed
mellem virksomhederne
og kommunen.
– Ved at opstille konkrete servicemål
fremmer vi dialogen og kontakten
til virksomhederne, og desuden
får vi efterprøvet vores erhvervsservice
i forhold til kommunens vision
for et varieret erhvervsliv. Vi opfordrer
bl.a. virksomhederne til at be-
svare et kortfattet spørgeskema om
deres erfaringer med vores erhvervsservice,
fortæller han.
Nødt til at skille sig ud
I KL byder man initiativet fra Aalborg
Kommune velkommen.
– Det er ambitiøse mål, kommunen
har sat. I KL ser vi frem til at følge udviklingen
i kommunens arbejde med
de erhvervsrettede servicemål, som
kan være til god inspiration for andre
kommuner, siger seniorkonsulent
Lone Johannsen.
12. april 2010 | DI Business
3
Nye mål for erhvervsservice i Aalborg
Arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet uddelte
næsten 10 pct. færre påbud
i 2009 i forhold til
2008.
Antallet af påbud fra Arbejdstilsynet
faldt markant i 2009. Helt nøjagtig
blev der uddelt 3.975 færre påbud
i 2009 i forhold til 2008, viser tal fra
Arbejdstilsynet. Det svarer til, at der
blev uddelt næsten 10 pct. færre påbud
2009. Men det skyldes ikke, at
” Vi får efterprøvet vores service. Henning G. Jensen (S)
‹ ‹ Aalborg‹Kommune‹har‹opstillet‹15‹nye‹mål‹for‹sin‹erhvervsservice,‹og‹det‹giver‹virksomhederne‹bedre‹planlægningsmuligheder.‹//fruNielsen/Flickr
Hun ser desuden positivt på, at kommunen
understøtter virksomhedernes
adgang til arbejdskraft ved at tilbyde
hjælp til rekruttering og fastholdelse
af medarbejdere.
Samme tilfredshed møder man
hos formand Peter Rindebæk, DI
Aalborg, der i flere år har efterlyst de
mål, som kommunen nu lægger frem.
– Hvis du vil være en proaktiv
kommune, der vil gøre noget for virksomhederne,
bliver du nødt til at skille
dig ud. Det gør Aalborg Kommune
ved at opstille disse mål, der viser, at
kommunen tør stå frem og præsentere
en åben benchmark for, hvad virksomhederne
fremover kan forvente
af kommunens service, siger han.
Peter Rindebæk mener, at målene
lover godt for fremtiden.
– Det er en stor fordel for virksomheder,
der nu kan optimere, planlægge
og bedre vurdere, om man får det,
man er blevet lovet. Så det er forhåbentlig
starten på kontinuerlige forbedringer
på flere områder, og vil
desuden inspirere andre kommuner
til lignende tiltag, siger han.
Arbejdstilsynet uddeler færre påbud
virksomhederne har fået bedre arbejdsmiljø,
men at tilsynet har screenet
brancher, hvor arbejdsmiljøproblemerne
er mindre, lyder det fra Arbejdstilsynet
selv.
– Forklaringen er, at vi startede
med at screene brancher, som typisk
er mere belastede, hvor vi nu screener
mange virksomheder i brancher,
som ikke er lige så belastede af dårligt
arbejdsmiljø, og det vurderer vi,
er årsagen til, at vi ser et fald i antallet
af påbud, siger kontorchef Charlotte
Martin.
Virksomheder tager
arbejdsmiljøet alvorligt
Arbejdstilsynet begyndte screeningen
af samtlige danske arbejdsplad-
ser tilbage i 2005. Men det store fald
i påbud fra 2008 til 2009 skyldes ikke
ene og alene, at arbejdstilsynet er
i gang med brancher, som ikke er så
hårdt ramt af arbejdsmiljøproblemer.
Der er også kommet mere fokus på
arbejdsmiljøet, mener DI.
– Vi oplever, at virksomhederne
har større fokus på arbejdsmiljøet.
Vi får flere henvendelser fra virksomheder
med spørgsmål til, hvordan de
sikrer et godt arbejdsmiljø, så jeg tror
også, at faldet skyldes, at virksomhederne
tager arbejdsmiljøet alvorligt,
siger konsulent Tenna Agergaard Andersen.
Arbejdstilsynets screening af alle
virksomheder afsluttes i 2011. Derefter
vil det være vilkårligt, hvornår
virksomhederne bliver screenet igen,
oplyser Arbejdstilsynet. /rema
Fakta om påbud
> Et påbud er en afgørelse fra Arbejdstilsynet
til en virksomhed om at bringe
et forhold i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovgivningen.
> En virksomhed kan godt få flere påbud.
> Arbejdstilsynet uddelte 40.503 påbud
i 2008 og 36.528 påbud i 2009. Det er
3.975 færre påbud i 2009 i forhold til
2008.

DI Business | 12. april 2010
4
”Hen over forhandlingsbordet går det godt”
Lokale forhandlinger
Over 90 pct. af virksomhederne
har en eller flere
lokalaftaler, viser ny undersøgelse.
Tillid mellem
tillidsrepræsentant og
ledelse er det, der skaber
fundamentet for de mange
aftaler.
Finn Georg Bald
fgb@di.dk
Virksomhederne forhandler lokalaftaler
som aldrig før. Hovedforklaringen
på den høje forhandlingsaktivitet
er, at tre ud af fire ledere og tillidsrepræsentanter
har en høj eller meget
høj grad af tillid til deres forhandlingsmæssige
modpart.
Det forklarer adjunkt Anna Ilsøe
fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds-
og organisationsstudier, FA-
OS, ved Københavns Universitet.
Hun har for nylig forsvaret sin phdafhandling
”Forhandlet fleksibilitet”,
hvor næsten 300 ledere og tillidsrepræsentanter
har svaret på spørgsmål
om tillid og lokalaftaler.
– Tillid handler grundlæggende
om, at parterne går til en forhandling
med en vilje til at nå nogle løsninger,
som er til gavn for både virksomhed
og medarbejdere, uddyber Anna Ilsøe,
der samtidig understreger, at til-
Produktivitet
Det er ikke specifikke brancher,
der trækker den danske
produktivitet ned. Det
viser en ny analyse. Det tyder
på, at det er de danske
rammevilkår, der trækker
den ned.
Hvis Sverige havde den samme branchestruktur
som Danmark, ville
svenskerne stadig klare sig bedre
i produktivitetskapløbet end Danmark.
Det viser en ny analyse fra DI,
lid også er nødvendigt udenfor forhandlingslokalet.
– Min undersøgelse viser, at der,
hvor tillidsrepræsentanten har en høj
grad af opbakning fra kollegerne, også
er der, hvor lederen har mest tillid til,
at han eller hun står overfor en troværdig
forhandlingspartner, siger hun.
Fremmer frynsegoder og
produktivitet
Indholdet i aftalerne er også bestemt
af graden af tillid.
– Når der er en meget høj grad af
tillid mellem parterne, er man mere
tilbøjelige til at indgå aftaler om f.eks.
frynsegoder, flekstid og efteruddannelse,
som er populære aftaler blandt
medarbejderne, siger Anna Ilsøe.
Både ledelse og tillidsrepræsentanter
ser flere positive effekter ved lokalaftaler.
Syv ud af 10 ledere og seks
ud af 10 tillidsrepræsentanter mener
således, at deres lokale lønaftaler giver
mere tilfredse medarbejdere, og
godt halvdelen af både ledere og tillidsrepræsentanter
henviser til, at aftaler
om arbejdstid har øget produktiviteten.
Anna Ilsøe mener dog, at tillidsrepræsentanterne
er under et stort pres
på grund af et stigende antal lokalaftaler
– nogle steder op til 15 aftaler –
og det kan fremover give flere konflikter
blandt medarbejderne internt
på virksomhederne, vurderer hun.
Derfor mener hun også, at rekrutteringen
af tillidsrepræsentanter er
central for bevarelsen af det nuværende
forhandlingssystem. 42 pct. af
tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen
er 50 år eller ældre.
W di.dk/personale/personalejura
Rammevilkår skyld i fald i produktiviteten
hvor det er undersøgt, hvor stor en
betydning forskelle i landenes branchesammensætning
har af betydning
for væksten i produktiviteten. Konklusionen
er, at det kun er 15 pct. af
Danmarks efterslæb på udviklingen
i produktiviteten, som kan forklares
med brancheforskelle.
– Det kommer bag på mig, at brancheforskellene
ikke forklarer mere,
end de gør, siger økonomisk konsulent
Allan Sørensen, DI.
Tag bare elektronikbranchen som
eksempel. Det er en højproduktiv
branche i alle lande, og hvis elektronikbranchen
fylder meget i et land,
vil det hæve produktiviteten. Problemet
er bare, at også den danske elektronikbranche
har lavere produktivitet
end i udlandet, hvilket understreger,
at Danmark har et generelt pro-
‹
‹ –‹Det‹overraskede‹mig,‹at‹der‹var‹så‹få‹problemer‹hen‹over‹forhandlingsbordet.‹Og‹i‹det‹hele‹taget,‹hvor‹veludbygget‹et‹lokalt‹forhandlingssystem,‹vi‹faktisk‹har,‹fortæller‹adjunkt‹Anna‹Ilsøe,‹FAOS,‹om‹resultaterne‹fra‹sin‹
afhandling‹”Forhandlet‹fleksibilitet”.‹//Hans‹Søndergård
blem med produktiviteten i langt de
fleste brancher.
Peger på rammevilkår
Analysen viser, at der er store forskelle
på, hvor store produktivitetsforbedringer
de enkelte brancher har
skabt. Fremstilling af elektronik ligger
i top, mens bygge- og anlægsbranchen
ligger i bund. Men selv om danske
virksomheder i brancher med store
produktivitetsforbedringer også er
blevet mere produktive, er de udenlandske
konkurrenter blevet endnu
mere produktive. Og i brancher,
hvor produktivitetsforbedringerne
har været små, har danske virksomheders
produktivitetsudvikling været
direkte negativ. Alt sammen peger
det på, at det enten er de danske
virksomheder, der har været for dår-
lige til at udvikle produktiviteten, eller
også er de danske rammevilkår for
dårlige.
– Men hvorfor skulle danske virksomheder
være dårligere end virksomheder
i resten af verden. Derfor
tyder det på, at forklaringen på
den dårlige produktivitetsudvikling i
Danmark må ligge i rammevilkårene,
siger Allan Sørensen, som blandt andet
peger på den store mangel på kvalificeret
arbejdskraft, som et eksempel
på et rammevilkår, der har spændt
ben for en bedre produktivitet.
Siden 1966 er den danske produktivitet
steget med gennemsnitlig 2,5 pct.
om året. Det har betydet, at danskerne
har kunnet arbejde mindre, samtidig
med at velstanden voksede. Men
siden starten af årtusindet er væksten
i produktiviteten faldet drastisk, og de
seneste år har produktivitetsudviklingen
været direkte negativ, og det truer
det danske velfærdssamfund, hvis
denne udvikling fortsætter. /rema

Håndløftevogn HP 25 K
Korte gafl er: 800 mm
Kapacitet: 2500 kg
Bredde: 520 mm
Styrehjul: Nylon eller
vulkollan
Gaffelhjul: Nylon eller
vulkollan
enkel
Kr. 1.599,-
Danmarks bedste tilbud
Vægthåndløftevogn HP 20 W
Kapacitet: 2000 kg
Bred./læng.: 555/1150 mm
Styrehjul: Gummi
Gaffelhjul: Vulkollan
tandem
Kr. 7.499,-
Inklusiv printer
Kr. 10.499,-
Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen.
Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag
er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris,
men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og
er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Nu mere end 21.000
solgte enheder i Danmark.
Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på www.still.dk
STILL DANMARK A/S
Essen 1
DK-6000 Kolding
Tlf.: 76 31 98 00
Fax: 76 31 98 20
info@still.dk
www.still.dk
Håndløftevogn HP 25 N el. V
Kapacitet: 2500 kg
Bred./læng.: 520/1150 mm
Styrehjul: Nylon el. vulkollan
Gaffelhjul: Nylon el. vulkollan
enkel
Kr. 1.649,-
Tandem gaffelhjul
Kr. 1.699,-
Sakseløfter HB 1056 M
Kapacitet: 1.000 kg
Bred./læng.: 560/1190 mm
Højde: 800 mm
Styrehjul: Nylon eller vulkollan
Gaffelhjul: Nylon eller
vulkollan enkel
Manuel sakseløfter
Kr. 3.699,-
Håndløftevogn HP 25 G
Kapacitet: 2500 kg
Bred./læng.: 520/1150 mm
Styrehjul: Gummi
Gaffelhjul: Vulkollan enkel
Kr. 1.699,-
Tandem gaffelhjul
Kr. 1.749,-
12. april 2010 | DI Business
5
Sakseløfter HB 1056 E
Kapacitet: 1.000 kg
Bred./læng.: 560/1190 mm
Højde: 800 mm
Styrehjul: Nylon eller vulkollan
Gaffelhjul: Nylon eller
vulkollan enkel
Elektrisk sakseløfter
Kr. 9.499,-
6er_233x310_080210.indd 1 08.02.2010 14:04:21
4/10_Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (02/10 )

DI Business | 12. april 2010
6
Tema: Den moderne handelsvirksomhed
Dansk handel skal
handle i udlandet
Handelserhvervet i Danmark er hårdere
ramt af krisen end i sammenlignelige
lande. En af vejene ud af krisen
kan være at følge med kunderne ud
på vækstmarkederne.
Kenneth Jørgensen
kenj@di.dk
Faldende priser på råvarer, laveste aktivitet på nybyggeri
siden 2. Verdenskrig og en industri, der
kæmper for at få hjulene i gang. Krisen har i den
grad sat sine spor på flere af Lemvigh-Müller A/S’
forretningsområder.
– Vi har i lighed med vores konkurrenter været
hårdt ramt. Gennem 2009 har vi været nødt til
at tilpasse virksomhedens omkostninger bl.a. gennem
afskedigelser og ansættelsesstop. Men vi har
også effektiviseret ved dels at ændre organisationen,
så vi kan udnytte synergieffekter bedst muligt,
siger marketingdirektør Kim Øxenholt, Lemvigh-Müller.
Med omkring 500 konkurser i 2009 og et tab
i omsætningen på 28 pct. står det langt værre til
for danske handelsvirksomheder, end tilfældet
er i sammenlignelige lande som Sverige, Norge og
Holland. Det viser nye beregninger fra Oxford Research.
Antallet af konkurser svarer til en stigning
på mere end 80 pct. siden krisens udbrud i første
halvår 2008, og ifølge konsulent Peder Søgaard,
DI Handel, har handelserhvervet oplevet faldende
salgstal over hele linjen.
– Detailsalget er faldet i takt med danskernes dalende
privatforbrug, salg til byggeri er faldet som
konsekvens af boligmarkedets nedtur og de begrænsede
finansieringsmuligheder hos bankerne.
Desuden skyldes det svigtende salg i industrien
i høj grad producenternes faldende omsætning
på eksportmarkederne. Så ganske kort kan man sige,
at krisen har været utrolig hård ved erhvervet,
siger han.
Muligheder på andre vækstmarkeder
I takt med, at flere fremstillingsvirksomheder
flytter mange af deres aktiviteter til f.eks. Kina
og Indien, øges behovet for, at danske handelsvirksomheder
flytter med. Hidtil har samarbejdet
mellem grossist og kunde primært gjort sig
gældende inden for Danmarks og Skandinaviens
grænser, men ifølge professor Thomas Ritter, Institut
for Afsætningsøkonomi, kan mange danske
grossister med fordel rykke forretningen til andre
markeder.
– Det afgørende for handelsvirksomhederne er,
at de vinder på kundeindsigt. I den forbindelse er
det en af de store strategiske overvejelser i alle virksomheder,
om man skal rykke med kunderne til
andre markeder, hvor der er vækst, eller om virksomheden
skal fortsætte handlen på hjemmemarkedet.
Vurderer den enkelte virksomhed, at de har
kompetencerne til at flytte uden for landets græn-
ser, er der gode muligheder for fortsat drift og indtjening,
siger han.
Med udsigt til beskeden vækst på markederne i
både Danmark og Europa, vurderer konsulent Peder
Søgaard, at der er god fornuft i, at danske grossister
flytter udenlands.
– En øget internationalisering af handelssektoren
vil være med til at øge udenlandske virksomheders
efterspørgsel efter de samme serviceydelser,
som grossister i dag leverer på hjemmemarkedet.
Fastholdes fokus i stedet på et snævert hjemmemarked,
risikerer handelserhvervet en fortsat
lav eller måske dalende vækst de næste mange år,
siger han.
” Det”afgørende”for”handelsvirksomhederne”er,”at”de”
vinder”på”kundeindsigt.”
Thomas”Ritter
Hos Lemvigh-Müller har man i en vis grad flyttet
med nogle af sine industrikunder til udlandet. Men
ifølge marketingdirektør Kim Øxenholt er der ikke
planer om at etablere sig i udladet.
– Det vigtigste for vores kunder er leveringsikkerhed.
Det kræver en logistisk infrastruktur, som
man ikke bygger op fra den ene dag til den anden.
Det er vores udgangspunkt, uden at det skal være
en begrænsning, siger han.
Handel –”tæt”på
fremtiden
Den 20. maj offentliggør DI Handel en omfattende
analyse af handelserhvervet i Skandinavien
og Holland. Analysen går tæt på erhvervets nuværende
rammevilkår og fremtidens forretningsmuligheder.
Offentliggørelsen finder sted på DI Handels årsdag,
hvor resten af dagen vil byde på indlæg fra
politikere, fageksperter og virksomhedsledere.
Her kan du høre, hvad Christiansborg vil gøre for
et af Danmarks store erhverv – og ikke mindst,
hvad branchen selv kan gøre for skabe en handelssektor
i verdensklasse.
> Kontaktperson: Peder Søgaard-Pedersen,
peso@di.dk
‹ ‹ Hos‹Stark‹er‹rådgivning,‹viden‹og‹logistik‹i‹centrum,‹og‹dermed‹er‹virksomheden‹et‹ek
Handelsvirksom
Den traditionelle handels- og grossistvirksomhed
ændrer sig. I dag fylder
rådgivning og logistikstyring langt
mere end tidligere – og den udvikling
vil fortsætte.
Jens Fuglsang Edelholt
jefe@di.dk
Der er langt fra datidens støvede grossist, der blot
stillede varer frem til en ukræsen kunde, til dagens
moderne handelsvirksomhed, der bygger en stadig
større del af forretningen på rådgivning og service
af kunden.
Grossister og handelsvirksomheder forandrer
sig i disse år med stor hast hen mod kundernes krav
og behov om helhedsløsninger, produktkombinationer
og logistikløsninger.

sempel‹på‹den‹moderne‹grossist-‹og‹handelsvirksomhed.‹//Hans‹Søndergård
heder i harmoni med kunderne
Kravene mærker man hos trælast- og byggevirksomheden
Stark, der netop har beordret alle medarbejdere
på tre ugers efteruddannelse. Ifølge
adm. direktør Lars Hansen er det bydende nødvendigt
for, at medarbejderne kan matche kundernes
krav.
– Mere og mere bliver specialfremstillet. Der er
det vigtigt at have en meget stor forståelse for kundernes
behov og hjælpe dem med at finde de rigtige
produkter i den rigtige kvalitet i den rigtige kombination.
Det gælder både slutbrugeren og større
kunder som eksempelvis håndværkere, siger Lars
Hansen.
Effektiviser for kunden
Ændringerne hos Stark falder i tråd med en undersøgelse
fra Teknologisk Institut blandt 226 virksomheder.
Den viser blandt andet, at grossist- og
handelsvirksomhederne varetager en lang række
opgaver for kunderne. Og langt størstedelen af
virksomhederne forventer at overtage flere opgaver
fremover, ligesom rådgivning, logistik, it-løsninger,
lagerstyring og indkøb er områder, som handelsvirksomhederne
forventer mere af fremover.
Der er kommet en tættere symbiose mellem
grossist- og handelsvirksomhederne og deres kunder,
mener Poul Erik Christiansen, lektor og ph.d.
ved CBS. I dag er der mange brancher, hvor kun-
” Det”vigtigste,”som”grossist-”
og”handelsvirksomheder”kan”
gøre,”er”at”effektivisere”kundens”virksomhed.”I”dag”er”mange”nærmest”de”
rene”servicevirksomheder.”
Poul”Erik”Christiansen,”CBS
derne ikke længere har logistik- og lageropgaven.
Her transporterer og placerer grossisten varen for
eksempelvis detailvirksomheden.
12. april 2010 | DI Business
7
– Det vigtigste, som grossist- og handelsvirksomheder
kan gøre, er at effektivisere kundens virksomhed.
I dag er mange nærmest de rene servicevirksomheder,
siger Poul Erik Christiansen.
Han mener, at der er store online-muligheder
for grossist- og handelsvirksomhederne. Nettet giver
mulighed for, at virksomheder kan koble sig
sammen. En grossist kan eksempelvis se direkte
ind i en virksomhed og i teorien dag for dag og time
for time se, hvilken vare, virksomheden skal bruge.
– Det har de fordele, at du sparer lageromkostninger
og bedre kan fastholde kunden. Det har vi
set langt mere de seneste 10 år, og den udvikling vil
fortsætte, siger Poul Erik Christansen.
Hos Stark byder fremtiden på en langt hårdere
kamp om de stadig mere kræsne kunder. Produkterne
kan man finde overalt, og derfor er det rådgivning
og service, som man skal skille sig ud på,
mener adm. direktør Lars Hansen.
– Kampen om kunderne er blevet intensiveret.
Og det vil forstærke udviklingen, siger han.

DI Business | 12. april 2010
8
Luftfarten trænger til en ny politik
Infrastruktur
Københavns Lufthavne taber
terræn og det kan give
problemer for erhvervslivets
adgang til direkte internationale
forbindelser.
Lars Ole Løcke
laol@di.dk
Når SAS sender et fuldt booket SK995
af sted fra Københavns Lufthavne
med kurs mod Beijing kl. 21.00 er blot
63 ud af 245 passagerer fra Danmark.
Resten, der kommer fra Sverige,
Norge, Tyskland og det øvrige Europa,
bruger København som transitlufthavn.
– Hvis vi ikke kunne tiltrække
transitpassagererne, ville ruten til
Beijing ikke være rentabel, siger COO
Flemming Jensen, der er ansvarlig
for SAS i Danmark.
Københavns
Lufthavnes sta-
Danmark
26 pct.
Arbejdsglæden, krisen og
kampen om talenterne
Hvor tilfredse er dine medarbejdere? – Og hvad gør du ved det?
Konferencen tager temperaturen på medarbejdertilfredsheden
i Europa gennem European Employee
Index 2010.
Du får svar på, hvad der skaber arbejdsglæde, hvordan
krisen har påvirket medarbejderne, og hvordan
din virksomhed kan vinde kampen om talenterne.
Se programmet for begge dage på di.dk/shop eller kontakt
Susanne Praefke Svendsen på sps@di.dk eller 3377 3377
tus som et nemt tilgængeligt nordeuropæisk
trafikalt knudepunkt – et
såkaldt hub – der tiltrækker passagerer
fra mange andre lande, er afgørende
for, at en lang række internationale
flyforbindelser ud af Danmark kan
opretholdes.
Uden status som hub ville det eksempelvis
kun være rentabelt for SAS
at have tre daglige afgange til London
mod seks i dag og kun seks daglige afgange
til Stockholm mod 13 i dag.
Fra nr. 10 til nr. 15
Scenariet med markant færre internationale
flyforbindelser ud af København
og Danmark kan blive til
virkelighed. Københavns Lufthavne
taber terræn i øjeblikket, og er i løbet
af 10 år gået fra at være den 10. største
til nu at være den 15. største i Europa.
– Hvis København mister status
som et trafikalt knudepunkt, er det
et problem for erhvervslivet, siger direktør
Lars Goldschmidt, DI.
Baseret på erfaringer fra Storbritannien,
ville 10 pct. færre direkte
forbindelser ud af Danmark betyde et
samfundsøkonomisk tab på op mod
900 mio. kr. årligt, hvoraf erhvervs-
Øvrige Europa
36 pct.
Sjælland: Tirsdag den 4. maj
H. Lundbeck A/S, København
Jylland: Onsdag den 5. maj
Grundfos A/S, Bjerringbro
livet står for 675 mio. kr. Alene fordi
det vil betyde flere mellemlandinger
og dermed markant længere rejsetid
til mange destinationer. Dertil kommer,
at de virksomheder, der sender
eksportvarer af sted med fly vil blive
dårligere betjent.
Ifølge adm. direktør Brian Petersen,
Københavns Lufthavne, er vejen
til at fastholde København som et
trafikalt hub at øge tilgængeligheden
til Danmark og øge gennemslagskraften
i markedsføringen af København
som destination.
– Men det kræver, at politikerne
sætter luftfarten på dagordenen og
tænker den ind i ny fælles transport-
og erhvervspolitisk strategi, siger Brian
Petersen.
Infrastruktur er afgørende
Han peger på, at nem tilgængelighed
til Danmark og København er et af de
helt afgørende elementer.
– Med bedre infrastruktur kan vi
øge oplandet til Københavns Lufthavne
og dermed sikre den internationale
trafik, siger Brian Petersen.
Ifølge Lars Goldschmidt skal en
fælles transport- og erhvervspolitik
Tyskland
17 pct.
Norge
10 pct.
Sverige
11 pct.
have som mål at gøre København til
en integreret del af omverdenen.
– Øresundsregionen er for lille. Vi
har brug for skabe en region med 12
mio. mennesker, der kan udgøre underlaget
for København som international
hub, siger han.
At skabe så stort et opland kræver
bl.a. at tilgængeligheden til København
fra Oslo i nord til Hamburg i syd
bliver markant forbedret via en effektiv
infrastruktur. På samme måde
vil bedre forbindelser fra Nordtyskland
til Billund Lufthavn gavne de internationale
forbindelser ud af Danmark.
Transportminister Hans Christian
Schmidt (V) mener, at tilgængeligheden
til København bliver markant
forbedret, når Femern broen åbner i
2018.
– København flytter langt tættere
på Tyskland, vi får et scoop i 2018,
sagde han på en konference arrangeret
af Transportøkonomisk Forening
og DI Transport.
Ministeren lovede også et serviceeftersyn
af luftfartspolitikken.

Leading Partner
Jesper J. Elling
The Leadership
Company
NÅR LEDELSEN LEDER
– BLIVER ALTING MULIGT!
Ny spændende og
provokerende bog fra
ledelseseksperten
Jesper Elling
I bogen argumenteres for, hvorfor ledelsesprocessen
er den vigtigste proces af alle. Og
Jesper anviser 12 karak teristika, der skal
være til stede hos dig som leder, når du vil
skabe markante forretnings mæssige
gennembrud.
Bogen er krydret med indlæg og historier
om og af nogle af Danmarks mest kendte
ledere og virksomheder. Den inde holder bl.a.
refl eksionsøvelser og mulighed for at lave
en selvevaluering og personlig
accele rationsplan. Bogen er ”must have”læsning,
hvis du vil øge e ekten af dit
lederskab markant.
Pris
Bogen koster kr. 290,- (ekskl. moms og
forsendelse) og kan bestilles på
www.jesperelling.com
Kom til foredrag med
Jesper Elling og et hold af
spændende ledere
Fredag den 16. april kl. 13:00-16:00 kan du opleve Jesper
Elling live med foredraget ”Når ledelsen leder – bliver alting
muligt”. Ud over Jesper Elling vil der være indlæg og kommentarer
fra nogle af Danmarks bedste ledere.
Pris pr. person inkl. den nye bog er kr. 950,- ekskl. moms.
Foredraget a oldes i Storkøbenhavn (adresse oplyses
senere). Vi glæder os til at se dig.
Tilmelding på info@the-ledadership-company.com.
Venligst oplys medlemskab af DI.
THE LEADERSHIP COMPANY ®
Tlf. 70 22 07 06
Aktionærer og bestyrelser
burde kræve, at Jesper Elling
var et obligatorisk element i
strategiudviklingen. Han formår
at eliminere middelmådig heden
og skabe en tænkning og
handling, der leverer
ekstraordinære resultater”.
CIO, Kenneth Egelund Schmidt,
Carlsberg
Det er altid dynamisk at have
samarbejde med Jesper Elling.
Han er faktisk en accelerator ” in
person”, og potentialet i forretningen
er langt større, end man
selv tænker og tør tro på.”
Adm. direktør Jesper Brøckner,
Telia Danmark
Generaldirektør
Kenneth Plummer
DR
Adm. direktør
Jesper Møller
Toms Gruppen
Head of
LEADING
YOURSELF
Bettina Clement
The Leadership
Company
12. april 2010 | DI Business
9
Jesper Elling har opskriften på
det ENORME GENNEMBRUD. Er
du nysgerrig efter, om det umulige
virkelig er muligt – så tag
med på Jespers rejse! Det kræver
MOD af dig som leder – men
det er DET HELE VÆRD – for din
organisation, dit lederteam, din
ejerkreds eller bestyrelse og
ikke mindst dig selv.”
Direktør Charlotte Møller-
Andersen, D&B
WWW.JESPERELLING.COM
NYHED
Partner
Per Christensen
Axcel
CIO
Kenneth Egelund
Schmidt
Carlsberg
Direktør
Charlotte Møller-Andersen
D&B

DI Business | 12. april 2010
10
NYE VIRKSOMHEDER I DI
Søndersø‹Taxi/Dam’s‹Busser
Søndersø
Averhoff‹A/S
Risskov
Ellis‹Byrgiel‹Sommer
Birkerød
ABC‹Køleteknik‹ApS
Sorø
Abella.group‹ApS
Kolding
Advokatfirmaet‹Rouvillain
København‹K
Ankerhus‹A/S
Hinnerup
Balslev‹Teleconsult
Præstø
*Aymara‹ApS
København‹Ø
*Burson-Marsteller‹A/S
København‹K
*Business‹Tree
København‹K
*Care2Wear‹A/S
Roskilde
*ConsensusOnline‹ApS
København‹V
*Cura4you‹ApS
København‹K
! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m.
*Dansk‹Bygningsarv‹A/S
København‹K
*Dencomm
Farum
*Ditlev‹Consulting‹
v/Jette‹Ditlev
Middelfart
*Emendo‹A/S
København‹Ø
*Enabling‹ApS
København‹Ø
*Found‹by‹us
København‹K
‹ *‹Associeret
Klummen”
”… Det har aldrig været min
stærke side at hænge noget
i vater ...”
Michael Carlsen,
Chef for Infrastruktur, DI
Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion.
W di.dk/opinion/klummen
Handel – tæt på fremtiden
Handelserhvervet vil være i centrum på DI Handels årsdag
> Torsdag den 20. maj på Nationalmuseet kl. 14.00 – 17.15
Vi går tæt på:
... de aktuelle udfordringer, som den danske handelssektor står
over for i en tid præget af økonomisk vendepunkt kombineret med
fortsat øget globalisering og voksende krav fra kunderne.
Se programmet og tilmeld dig på handel.di.dk eller hos Lise Lotte Mahmoud
på llma@di.dk eller 3377 4833 senest 10. maj. Deltagelse er gratis.
Spar på gasregningen
Gasprisguiden.dk henvender sig til
virksomheder med et gasforbrug på op
til 300.000 m3 om året, og sitet er ment
som en hjælp til valg af gasleverandør.
På gasprisguiden kan man således
sammenligne priser på naturgas og undersøge
alternative muligheder for at
få leveret naturgas.
> Flere oplysninger hos konsulent
Martin Gram, mgm@di.dk eller
tlf.: 3377 3674.
W di.dk/virksomhed/miljoe
W gasprisguiden.dk
Ny kampagne mod
mobning
Beskæftigelsesministerens nye kampagne
mod mobning indeholder bl.a.
> Mød blandt andre:
en ny hotline, en ny klageadgang og
senere på året også en konference.
Medarbejdere eller virksomheder,
der oplever mobning på arbejdspladsen,
skal kunne rette henvendelse til en
hotline og få gode råd om emnet. Og på
Arbejdstilsynets hjemmeside oprettes
der en anonym klageadgang. Endelig
gennemfører Beskæftigelsesministeriet
og Undervisningsministeriet i efteråret
en konference om mobning, hvor organisationer,
forskere og fagpersoner kan
dele viden og erfaringer.
Virksomheder, som er omfattet af
industriens overenskomst, er også
omfattet af DI’s og CO-industris ”aftale
om trivsel på arbejdet og et godt psykisk
arbejdsmiljø”, som bl.a. indebærer,
at parterne har overtaget Arbejdstilsynets
kompetence til at påse, at arbejdet
ikke medfører risiko for fysisk eller
psykisk forringelse af helbredet, som
følge af mobning og seksuel chikane.
> Flere oplysninger hos konsulent
Jan Lorentzen, jlo@di.dk eller
tlf.: 3377 3632.
W at.dk
W di.dk/personale/arbejdsmiljoe
Gevinst i E-Business
er kun ét klik væk
Download pjecen ”E-business – gevinsten
er kun ét klik væk” i DI’s shop og
Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen
Hvordan styrker vi vækstmulighederne for handelsbranchen?
Adjungeret professor og Asien-ekspert
Jørgen Ørstrøm Møller, CBS
Ny global magtbalance– hvad betyder det for hjemmemarkedet?
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen,
Future Navigator
Fremtidens kunder – vælg vinderholdet!

ug pdf'en som et online opslagsværk.
Fordelen ved online versionen er, at den
indeholder mange nyttige links, der fører
dig videre til hjemmesider og andet
nyttigt materiale om e-business.
Man kan også printe pjecen ud, så
man får en håndgribelig
folder.
Bagerst i pjecen
finder man en
række historie fra
virksomheder, der
viser de gevinster,
som kan hentes ved
e-business.
W di.dk/shop/publikationer
Hurtig sagsbehandling
til udenlandske
medarbejdere
På et DI-seminar 26. april 2010 i Nyborg
kan man få tjek på, hvad der skal
til for at få ansøgninger om arbejdstilladelser
til udenlandske medarbejdere
hurtigt gennem systemet. På seminaret
kan man desuden lære om de mange
forskellige muligheder med greencard,
jobkort, positivliste og koncernordning.
De forskellige ordninger, der kan give
medarbejdere opholdstilladelse, bliver
gennemgået på seminaret.
> Flere oplysninger hos fagleder
Christoffer Thomas Skov,
cts@di.dk eller tlf.: 3377 3476.
W di.dk/personale/personalejura
Fremstød for fødevareteknologi
i Moskva
Bliv eksponeret over for Europas hurtigst
voksende fødevareindustri, når DI
inviterer til eksportfremstød i Rusland
inden for fødevareteknologi. Det sker
på messen Agroprodmash fra 11. – 15.
oktober 2010 i Moskva.
Messen, der finder sted i hjertet af
Moskva, er Østeuropas største messe
for procesindustrien for fødevarer, og
messen tiltrækker besøgende fra hele
Rusland og CIS-landene.
> Flere oplysninger hos chef for DI’s
kontor i Moskva Anders Bruhn,
andb@di.dk eller tlf.: 2128 7620.
Årsdag: Transporten
og byerne
10. maj 2010 holder DI Transport generalforsamling
og årsdag i Kolding.
Årsdagen bliver i år holdt under
overskriften ”Transport og byer” og vil
fokusere på, hvordan man forener hensynet
til byliv og mobilitet. Transportminister
Hans Christian Schmidt (V) og
fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vil
være blandt talerne.
> Flere oplysninger hos branchedirektør
Michael Svane, misv@di.dk
eller tlf.: 3377 4652.
W transport.di.dk
Kom med til Kurdistan
DI arrangerer for tredje gang, på under
et år, markedsbesøg til Kurdistan. I et
tætpakket erhvervsprogram 16. – 19.
maj 2010 gives der adgang til helt centrale
offentlige og private beslutningstagere.
Har du den lovpligtige
arbejdsmiljøuddannelse
– tilmeld dig på www.CRECEA.dk eller tlf. 70 10 86 00
Genopbygningen af Irak er i fuld gang,
og der er stor efterspørgsel på danske
kompetencer i vand- og energiforsyning,
byggeri og anlæg, transport samt
landbrug og fødevareproduktion.
DI tager erhvervsdelegationen med
til Erbil i det nordlige Irak for at få del
i de lukrative handelsaftaler, der skal
være med til at få genopbygget området.
I modsætning til, hvad nogle måske
tror, er det kurdiske område stabilt og
sikkert. Forretningsklimaet er positivt,
og befolkningen er opsatte på at få landet
genopbygget så hurtigt som muligt.
> Flere oplysninger hos konsulent
Thomas Rønhard, thr@di.dk eller
tlf.: 3377 3655.
W di.dk/shop/arrangementer
Nye regler og rammer
for Blomsten
EU-Forordningen for Ecolabel (miljømærket
EU Blomsten) trådte i kraft 30.
januar 2010. Samtidig med forordningen
kom der en række nye gebyrer fra
26. marts 2010.
Forordningen sætter nye rammer for
de gebyrer, der skal betales i forbindelse
med ansøgning om- og anvendelse
af Blomsten, der desuden har fået et
helt nyt logo.
Kommissionen vil udsende mere
information om brugen af det nye logo.
Indtil videre kan man – uden at bryde
reglerne – fortsat bruge det gamle logo,
så længe man har licens til det.
> Flere oplysninger hos miljøkonsulent
Tina Sternest, ts@di.dk eller
tlf.: 3377 3068.
W ecolabel.eu
W di.dk/virksomhed/miljoe
Kalender
28. april
12. april 2010 | DI Business
Veje til grøn vækst
DI Energibranchen har årsdag.
Mød bl.a. klima- og energiminister
Lykke Friis (V).
Sted: Industriens Hus, Kbh.
Kontakt: Casper Andersen
csn@di.dk
energi.di.dk
5. maj
Sundhedsteknologi via dialog
Et nemt salg af sundhedsteknologi.
Sted: Herlev Hospital
Kontakt: Mette Bjørn-Andersen
mba@di.dk
itek.di.dk
11. maj
DI Midt Vest holder
erhvervstræf
Generalforsamling og erhvervstræf.
Sted: KK-Electronic A/S, Ikast
Kontakt: Morten Andersen
moan@di.dk
di.dk/di/regionalt
11. maj
Træf hos DI Bornholm
Generalforsamling og erhvervstræf.
Sted: Hotel Romantik, Allinge
Kontakt: Bent Bejstrup
bebe@di.dk
di.dk/di/regionalt
www.CRECEA.dk
11
T: 70 10 86 00

DI
1787 København V
di.dk
ID nr. 46581
Returneres ved varig adresseændring
Ændring vedr. abonnement
Ring venligst 3377 3377
Sæt stikket i
og nedbring både
driftsomkostninger
og CO 2 udledning
Efter flere tilløb er elbiler på vej til at blive en
realitet i Danmark. Fra 2011 introduceres flere
serieproducerede modeller på markedet og
Better Place bygger nu en landsdækkende
infrastruktur, der gør det nemt, bekvemt og
økonomisk attraktivt at eje en elbil.
Vi vil gerne invitere dig til en dialog om,
hvordan elbils-infrastruktur bedst og mest
meningsfuldt skal rulles ud hos jer. Det
er første skridt på vejen mod en gradvis
udfasning af forbrændingsmotoren til fordel for
elbiler.
Ring til os på 702 702 47 for at høre nærmere
om hvordan du kan komme godt i gang med
fremtiden.
www.betterplace.com
Better Place samarbejder i dag med København, Rudersdal, Høje Tåstrup, Solrød, Odense, Middelfart, Kolding, Fredericia, Morsø og Frederikshavn kommuner.