03.09.2013 Views

Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tekst: Sognepræst Anne Marie Kristensen<br />

”I alt for lang tid har vi i kirken<br />

været henvist til at måle Guds kærlighed<br />

med vores menneskelige og meget<br />

smålige mål, men nu får vi endelig<br />

lov til at øse ud af Guds generøse<br />

kærlighed - det skal fejres” udtaler<br />

sognepræst Birgitte Kragh Engholm,<br />

København.(www.kirkenikoebenhavn.dk)<br />

Den 15. juni blev der vedtaget en lov,<br />

der har skabt en del røre, men som der<br />

er grund til at glæde sig over. Nemlig<br />

loven om at to af samme køn kan blive<br />

gift i kirken. Den ret, der hidtil har<br />

været forbeholdt par af forskelligt køn,<br />

er nu udvidet til at gælde alle medlemmer<br />

af folkekirken.<br />

Et ægteskab er grundlæggende en juridisk<br />

bindende aftale mellem to mennesker.<br />

En aftale, der kan indgås på<br />

rådhuset og besegles af en tjenestemand.<br />

Ægteskabet er ikke en guddommelig<br />

anordning, men en verdslig, der<br />

skal sikre ro og stabilitet i samfundet.<br />

Vi har en lang tradition for at præsten<br />

kan få uddelegeret vielsesretten og<br />

foretage den juridiske del af et ægteskab<br />

i kirken og samtidig bede om<br />

Guds velsignelse over parret og deres<br />

liv med hinanden. Er man allerede borgerligt<br />

viet, kan man komme i kirken<br />

og bede om Guds velsignelse.<br />

Registreret partnerskab<br />

I 1989 kom loven om registreret partnerskab,<br />

der betød at par af samme<br />

køn kunne indgå en bindende aftale<br />

i lighed med et ægteskab. Men det<br />

kunne kun ske på rådhuset. Der blev<br />

senere åbnet en mulighed for at lave<br />

en gudstjenstlig markering af forholdet.<br />

Der var dog ikke noget officielt<br />

ritual og i hvert enkelt tilfælde skulle<br />

man søge om biskoppens tilladelse.<br />

Jeg har en enkelt gang i mine mange<br />

år som præst haft den glæde at holde<br />

en sådan markering for to kvinder,<br />

der om formiddagen havde været på<br />

rådhuset og om eftermiddagen kom i<br />

kirken. Vi sang blandt andet: ”I al sin<br />

glans”, for det var pinselørdag. Talen,<br />

Side 8<br />

Det er så yndigt at følges ad...<br />

Eva Riemann og Jette Søbjerg sammen med Anne Marie Kristensen, juni 2000 foran<br />

Vejlby kirke.<br />

jeg holdt, var ikke meget anderledes<br />

end en tale for kvinde og mand, for det<br />

er jo ikke kønnet, det drejer sig om,<br />

men kærligheden og det livslange fællesskab.<br />

Det drejer sig om to mennesker,<br />

der elsker hinanden og gerne vil<br />

leve sammen i medgang og modgang,<br />

resten af livet. Og gerne vil bede om<br />

Guds velsignelse over deres forhold.<br />

Og for os alle gælder det, at vi kun kan<br />

elske, fordi Gud elskede os først.<br />

Det nye ritual<br />

I forbindelse med den nye lov har otte<br />

ud af landets ti biskopper udarbejdet<br />

et ritual, der nu er autoriseret og allerede<br />

er i brug. Det ligner på mange<br />

måder det vielsesritual, vi kender, men<br />

det er lidt kortere, og i stedet for faste<br />

læsninger er der en række tekster, som<br />

man kan vælge imellem. Der tales nu<br />

ikke længere om registrerede partnere,<br />

men om ægtefæller. Det er et godt ord,<br />

som alle kan bruge, uden at der går<br />

noget fra nogen.<br />

Der er to af landets biskopper, der<br />

ikke syntes, de kunne være med til<br />

at udforme det nye ritual. Det afspejler<br />

den situation, der er i folkekirken,<br />

nemlig at langt de fleste synes, det<br />

er godt, at der endelig bliver plads til<br />

alle, og alle får adgang til at blive viet<br />

i kirken. Men der er også et mindretal,<br />

der slet ikke synes, det er en god idé.<br />

Det har i overvejende grad noget at<br />

gøre med den måde man læser Bibelen<br />

på. Bibelen kan læses og udlægges på<br />

mange måder, men det må altid være<br />

med Jesus Kristus som centrum. Jesus<br />

Kristus kom til verden som Guds søn<br />

for gennem sit liv og gerning at forkynde,<br />

hvem Gud er. Han omgikkes<br />

toldere og syndere, til stor forargelse<br />

for farisæerne. Men netop hans accept<br />

af alle, hans kærlighed til alle, budskabet<br />

om tilgivelse og nåde, er det afgørende<br />

i evangelierne. Han skrev ikke<br />

en lærebog, men han satte en bevægelse<br />

i gang; en livgivende og nyskabende<br />

bevægelse, som vi som kristne<br />

er en del af.<br />

Jesus siger: I skal ikke dømme<br />

Det er beskæmmende, at så mange har<br />

ment at være i deres gode ret til at<br />

fordømme andre mennesker, blot fordi<br />

de elsker et menneske af samme køn.<br />

Mon man har tænkt over, hvor stor<br />

smerte, man har forvoldt med det? Det<br />

er rigtigt, at man i Det gamle Testamente<br />

og et par steder hos Paulus kan<br />

finde skriftsteder, der kan tolkes imod

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!