Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

More documents

Recommendations

Info

Navne og adresser, Sønderbro Sogn Sønderbro kirkekontor kordegn Irena Kristensen Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 02 48 Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 e-mail: ink@km.dk www.sogn.dk/soenderbro Sognepræst Ebbe Elm Nattergalevej 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 40 57 e-mail: eel@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Anne Marie Kristensen Vadstedvej 249, 8450 Hammel Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 e-mail: anmk@km.dk Træffes ikke mandag Organist Michael Rauff Tlf.: 20 64 86 01 e-mail: michael.rau8@gmail.com Træffes ikke mandag Kirketjener Torben Bøgballe Træffes ved henvendelse til Sønderbro Kirke på tlf.: 75 62 94 48. Træffes ikke mandag Menighedsrådsformand Per Karlsson Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 11 32 Redaktion for kirkesiderne: Anne Marie Kristensen, Ebbe Elm Side 6 Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat. Tekst: Sognepræst Ebbe Elm To af folkekirkens bærende grundpiller er tradition og fornyelse. Begge er afgørende for folkekirkens troværdighed og for, at kirken er i kontakt med sin samtid. I regeringsgrundlaget for S-SF-R regeringen fra oktober 2011 blev der varslet en fornyelse af den folkekirkelige ordning, og kirkeminister Manu Sareen (R) skabte i foråret bestyrtelse med udtalelser om, at han vil lægge op til de største strukturændringer af folkekirken, der hidtil er set. Den ophidsede debat om vielse af homoseksuelle satte yderligere sindene i kog både blandt ”traditionalister” og ”fornyere”, og den megen uro har fået den uventede konsekvens, at kirkens forskellige kirkepolitiske fløje både grundtvigske, missionske, centrum-orienterede samt mange af de kirkelige organisationer er enige om nødvendigheden af, at der bliver udarbejdet en egentlig forfatning for folkekirken. Det har overrasket, at regeringen og folketinget har vist vilje og mod til at blande sig i folkekirkens indre anliggender, som den gjorde ved lov i 1947, da den gav de første kvindelige teologer mulighed for at iføre sig præstekjole. Hvem bør bestemme over folkekirken? Et stigende flertal i kirkelige kredse ser det nu som hovedproblemet, at folkekirken ikke kan bestemme over dens indre anliggender, og de ønsker derfor magtbalance mellem stat og kirke ændret i retning af en friere og mere selvstændig folkekirke, eller ligefrem en løsrivelse fra staten, som det er sket i Norge og Sverige. Som noget nyt foreslås det derfor, at folkekirken skal have et kirkemøde og et kirkeråd. Kirkemødet skal fungere som referencegruppe for kirkerådet og være et debatforum, hvor de store linjer lægges, og kirkerådet skal være det egentligt styrende centrale organ. Tilhængere af fornyelse siger, at det haster med at folkekirken bliver herre i eget hus, mens traditionalister frygter, at en ændring af den styreform, der har vist sig levedygtig i de sidste halvandet hundrede år, kan få folkekirken til at kollapse. Folkekirken savner ledelse og selvstyre Det blev skrevet i Grundloven første gang i 1849 (i den såkaldte løfteparagraf), at ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«; og siden har det været praksis, at det er kirkeministeren og Folketinget der sætter de lovgivningsmæssige rammer for folkekirken. Spørgsmålet om folkekirkens selvstyre har været behandlet utallige gange, uden at det har ført til et egentligt lovforslag. Det skyldes ikke mindst et sammenfald af meget forskellige politiske og kirkelige gruppers interesser i at undgå en samlet kirkeforfatning med et kirkeråd i spidsen. Derfor savner folkekirken fortsat (det i grundloven forudsatte) selvstyre med egne organer. Den 16. april i år tog Ligestillings- og Kirkeminister, Manu Sareen, derfor initiativ til en konference om folkekirkens fremtidige styrelse, der samlede godt 150 repræsentanter fra folkekirkens mange lag og organisationer - heriblandt Landsforeningen af Menighedsråd. Det er kirkeministeren og Folketinget der sætter de lovgivningsmæssige rammer for folkekirken.
Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat. At dømme efter debatten i medierne haster det med en modernisering af folkekirken. Den mangler struktur og ledelse, og det skaber et dårligt arbejdsklima og udgør et uoverskueligt konfliktpotentiale, lyder kritikken. Folkekirken beskyldes for at være ineffektiv, gammeldags og uden fornøden ledelse. Uden struktur får følelserne frit spil, og så er der åbnet for alskens stridigheder, også mellem de forskellige fløje i de enkelte sogne og provstier. Men også nationalt bliver folkekirken beskyldt for at være ude af stand til at tage overordnede beslutninger. Faldende medlemstal og besparelser har sat fokus på folkekirkens evne til at drive sognekirkerne på en mere rationel og økonomisk måde. Det er blevet kaldt: ”Mere kirke for pengene” og handler om bedre udnyttelse af ressourcerne i større enheder gennem øget samarbejde på tværs af sognene. Også i den sammenhæng efterlyses der synlig ledelse. Traditionalister og tilhængere af den bestående folkekirkelige ordning frygter, at den styringsfilosofi, der bliver kaldt ”New public management”, og som har vundet indpas i folkeskolen og andre offentlige institutioner, også er på vej ind i folkekirken og vil ødelægge den. Omvendt siger fornyerfløjen, at hvis folkekirken skal kunne løse de udfordringer, den står overfor, bør den kunne lede og fordele ansatte og resurser ud fra en fælles overordnet målretning og vision. Folkekirken skal være i stand til at navigere og bevæge sig i samme retning, selvom det sker på forskellige områder og i forskellige hastigheder. Det samme gælder for den rummelighed og de frihedsrettigheder, som er så karakteristiske for den danske folkekirke. Hvis den skal sikres, må folkekirken have ledelsesmæssige redskaber til at håndtere uenighed og kunne afgøre kirkestridighed internt. Det gælder både i forhold til de spændinger, der opstår, når sogne bliver lagt sammen, og den kirkelige ligning skal fordeles mellem land og by, samt de spændinger, der måtte opstå mellem menigheder af meget forskellig kirkelig og teologisk observans. På høringen på Christiansborg den 16. april 2012 sagde formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen: ”For nu straks at gøre det klart: Når der i regeringsgrundlaget og i indbydelsen til denne høring tales om henholdsvis en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, så handler det om, at finde frem til en styringsform, der kan understøtte folkekirkens løsning af sine opgaver i nutiden, både i menighedsrådene, i provstier og stifter og nationalt. Folkekirken har absolut tyngdepunktet i sognene. Det er dér, langt de fleste både ansatte og frivillige lægger deres arbejde, og det er også dér, de fleste penge ligger. Men mange nye udfordringer kan ikke klares lokalt, nogle ikke engang regionalt, men løses bedst på landsplan. Derfor bør Folkekirken have et fælles organ, som kan slibe en ny ide til og videreudvikle og operationalisere den”, understreger menighedsrådenes formand, Inge Lise Pedersen. Formanden for Landsforeningen for Menighedsråd: Inge Lise Pedersen. Folkekirken står altså over for en af de største udfordringer i de sidste halvandet hundrede år, så menighedsrådsvalget til november får stor betydning for folkekirkens fremtid, også her i Sønderbro-området. Derfor, kom til offentligt møde i Sønderbro Kirke onsdag d. 5. september kl. 18.00 og få gratis valgflæsk med kartofler og persillesovs og hør om arbejdet i menighedsrådet og om menighedsrådsvalget den 13. november 2012. Kom, og vær med til at gøre din indflydelse gældende. Side 7
Page 2 and 3: UDGIVER: Sønderbrogruppen i samarb
Page 4 and 5: Side 4 Nyt fra Det boligsociale sek
Page 8 and 9: Tekst: Sognepræst Anne Marie Krist
Page 10 and 11: Tekst: Steen Søgaard Torsdag den 7
Page 12 and 13: Tekst: Ulla Herløv Foto: Orla Kris
Page 14 and 15: Side 14 Sønderbro Kulturhus Lindvi
Page 16 and 17: Socialministeriet undrer sig - men
Page 18 and 19: Side 18 Socialministeriet undrer si

Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?