Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens
Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens
Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Navne og adresser, <strong>Sønderbro</strong> Sogn<br />
<strong>Sønderbro</strong> kirkekontor<br />
kordegn Irena Kristensen<br />
Bygholm Parkvej 1, 8700 <strong>Horsens</strong><br />
Tlf.: 75 62 02 48<br />
Åbent tirsdag - fredag 9 - 12<br />
e-mail: ink@km.dk<br />
www.sogn.dk/soenderbro<br />
Sognepræst Ebbe Elm<br />
Nattergalevej 1, 8700 <strong>Horsens</strong><br />
Tlf.: 75 62 40 57<br />
e-mail: eel@km.dk<br />
Træffes ikke mandag<br />
Sognepræst Anne Marie Kristensen<br />
Vadstedvej 249, 8450 Hammel<br />
Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33<br />
e-mail: anmk@km.dk<br />
Træffes ikke mandag<br />
Organist Michael Rauff<br />
Tlf.: 20 64 86 01<br />
e-mail: michael.rau8@gmail.com<br />
Træffes ikke mandag<br />
Kirketjener<br />
Torben Bøgballe<br />
Træffes ved henvendelse til <strong>Sønderbro</strong><br />
Kirke på tlf.: 75 62 94 48.<br />
Træffes ikke mandag<br />
Menighedsrådsformand<br />
Per Karlsson<br />
Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 <strong>Horsens</strong><br />
Tlf.: 75 62 11 32<br />
Redaktion for kirkesiderne:<br />
Anne Marie Kristensen,<br />
Ebbe Elm<br />
Side 6<br />
Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat.<br />
Tekst: Sognepræst Ebbe Elm<br />
To af folkekirkens bærende grundpiller<br />
er tradition og fornyelse. Begge er<br />
afgørende for folkekirkens troværdighed<br />
og for, at kirken er i kontakt med<br />
sin samtid. I regeringsgrundlaget for<br />
S-SF-R regeringen fra oktober 2011<br />
blev der varslet en fornyelse af den<br />
folkekirkelige ordning, og kirkeminister<br />
Manu Sareen (R) skabte i foråret<br />
bestyrtelse med udtalelser om, at han<br />
vil lægge op til de største strukturændringer<br />
af folkekirken, der hidtil er<br />
set. Den ophidsede debat om vielse<br />
af homoseksuelle satte yderligere sindene<br />
i kog både blandt ”traditionalister”<br />
og ”fornyere”, og den megen uro<br />
har fået den uventede konsekvens, at<br />
kirkens forskellige kirkepolitiske fløje<br />
både grundtvigske, missionske, centrum-orienterede<br />
samt mange af de<br />
kirkelige organisationer er enige om<br />
nødvendigheden af, at der bliver<br />
udarbejdet en egentlig forfatning for<br />
folkekirken. Det har overrasket, at<br />
regeringen og folketinget har vist vilje<br />
og mod til at blande sig i folkekirkens<br />
indre anliggender, som den gjorde ved<br />
lov i 1947, da den gav de første kvindelige<br />
teologer mulighed for at iføre<br />
sig præstekjole.<br />
Hvem bør bestemme over folkekirken?<br />
Et stigende flertal i kirkelige kredse<br />
ser det nu som hovedproblemet, at<br />
folkekirken ikke kan bestemme over<br />
dens indre anliggender, og de ønsker<br />
derfor magtbalance mellem stat og<br />
kirke ændret i retning af en friere<br />
og mere selvstændig folkekirke, eller<br />
ligefrem en løsrivelse fra staten, som<br />
det er sket i Norge og Sverige. Som<br />
noget nyt foreslås det derfor, at folkekirken<br />
skal have et kirkemøde og<br />
et kirkeråd. Kirkemødet skal fungere<br />
som referencegruppe for kirkerådet<br />
og være et debatforum, hvor de store<br />
linjer lægges, og kirkerådet skal være<br />
det egentligt styrende centrale organ.<br />
Tilhængere af fornyelse siger, at det<br />
haster med at folkekirken bliver herre i<br />
eget hus, mens traditionalister frygter,<br />
at en ændring af den styreform, der har<br />
vist sig levedygtig i de sidste halvandet<br />
hundrede år, kan få folkekirken til<br />
at kollapse.<br />
Folkekirken savner ledelse og selvstyre<br />
Det blev skrevet i Grundloven første<br />
gang i 1849 (i den såkaldte løfteparagraf),<br />
at ”Den evangelisk-lutherske<br />
kirke er den danske folkekirke og<br />
understøttes som sådan af staten«; og<br />
siden har det været praksis, at det<br />
er kirkeministeren og Folketinget der<br />
sætter de lovgivningsmæssige rammer<br />
for folkekirken. Spørgsmålet om folkekirkens<br />
selvstyre har været behandlet<br />
utallige gange, uden at det har ført<br />
til et egentligt lovforslag. Det skyldes<br />
ikke mindst et sammenfald af meget<br />
forskellige politiske og kirkelige gruppers<br />
interesser i at undgå en samlet kirkeforfatning<br />
med et kirkeråd i spidsen.<br />
Derfor savner folkekirken fortsat (det<br />
i grundloven forudsatte) selvstyre med<br />
egne organer.<br />
Den 16. april i år tog Ligestillings-<br />
og Kirkeminister, Manu Sareen, derfor<br />
initiativ til en konference om folkekirkens<br />
fremtidige styrelse, der samlede<br />
godt 150 repræsentanter fra folkekirkens<br />
mange lag og organisationer -<br />
heriblandt Landsforeningen af Menighedsråd.<br />
Det er kirkeministeren og Folketinget der sætter de lovgivningsmæssige rammer for folkekirken.