Nr. 7 september 2011 34. årgang - Redderen

Redderen 

Nr. 7 september 2011 34. årgang

2 Redderen 34. årgang 

Kolofon 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

Redderen 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør og Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændring kan foretages via 

hjemmesiden Redder.dk, eller ved 

henvendelse til redaktøren. 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: journalist@redder.dk 

Produktion: 

PE Offset A/S, Varde 

www.peoffset.dk 

Annoncesalg: Winnie Vagtborg, 

wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 

Oplag: 

4.500 stk. - Redderen læses af reddere, 

brandmænd, ledere og andre 

medarbejdere i Falck koncernen, 

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler 

og politikere samt beredskabs- 

og forvaltningschefer. 

Tekst og billeder i Redderen og på 

redder.dk er copyright Reddernes 

Landsklub og må kun anvendes ud 

over privat øjemed med tilladelse fra 

redaktionen. 

ISSN nr. 1603-1660 

Indhold 

Side 4 

Side 8 

Side 13 

Fagmand 

i røret 

Paramediciner Dennis 

Kræmmer Hansen 

har siden maj været 

sundhedsfaglig visitator 

på Region Syddanmarks 

alarmcentral i Odense. 

Gang i 

debatten 

Godt en uge før valget 

gæstede Socialdemo- 

kraternes sundhedsordfører 

Sophie Hæstorp 

Andersen station Hvidovre 

og fik en god debat. 

Spændende 

besøg 

Falck-Museets Venner 

fik et eksklusivt kig bag 

murene hos Helicopter 

Wing Karup, hvor der på 

alle måder er store forhold. 

Leder ........................................ 3 

Paramediciner trives som sundhedsfaglig visitator ..... 4 

RL-formand: Et godt valg ........................ 7 

Spændende debatmøde på tærsklen til valget. ........ 8 

Ambulancebehandler nåede ikke Borgen ............ 12 

Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke ................. 12 

Besøg hos Forsvarets største arbejdsplads ........... 13 

Brandsoldater på flyvestationen .................... 16 

Kvinde i faglig front på landets største station ......... 18 

Sag om ”omvendt” diskriminering. .................. 19 

Løkke i Tårnby ................................. 20

Nr. 7 september 2011 

Leder 

Mod lysere tider 

Det nyligt overståede Folketingsvalg sætter naturligt nok sit præg på denne 

udgave af bladet. 

Et valg, der var mere spændende end længe set, og som indeholdt mere tydelige 

forskelle mellem fløjene end længe set. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores organisation, 3F, satsede på det røde 

hold i valgkampen, og den kurs har RL’s bestyrelse lagt sig op ad. 

Inde i bladet argumenterer RL-formand Vagn Flink for, hvorfor landsklubbens 

ledelse kastede sine lodder i den røde vægtskål. Og hvorfor man hilser regeringsskiftet 

velkomment. 

Han mener blandt andet, at venstre side af salen vil røgte vores interesser som 

reddere bedre på emner som dagpenge, efterløn, efteruddannelse, fagbevægelse, 

løn- og arbejdsvilkår og indflydelse. 

Det sidste så man et eksempel på under et debatmøde, som vi omtaler i bladet. 

Sophie Hæstorp Andersen (S) – som i skrivende stund nævnes som mulig 

ny sundhedsminister – kaldte det ”hul i hovedet”, at redderne ikke sidder med 

ved bordet i det såkaldte Akutudvalg. Sådan. 

Få emner kan skabe mere uenighed og bringe folks blod mere i kog end 

politik. Og vi ved, at nogle RL-medlemmer vil være uenige – for nu at sige det 

mildt – i den valgte kurs. 

Det har vi den største respekt for, og vi stiller meget gerne op til en god debat 

om emnet. 

Indtil da tror vi på, at vi som reddere går mod lidt lysere tider ... 

Bliv medlem af RAV 

Redder Af Verden er en organisation af professionelle 

brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats 

for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem 

projekter og akutte indsatser. 

Se mere på www.redderafverden.dk 

Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584. 

Noter 

Har du en 

god historie? 

Fagbladet Redderen modtager gerne 

tips til historier eller emner, som 

vi kan tage op. 

Ambulanceområdet fylder af naturlige 

årsager en del i bladet. Men vi 

har et stærkt ønske om at afspejle 

hele reddergruppen i bladet, så ikke 

mindst kolleger fra assistance- og 

brandområdet opfordres til at komme 

med input. 

Henvendelse kan ske til redaktør 

Morten Andersen (se kontaktdata i 

kolofonen side 2). 

Husk at melde 

adresseændring 

Husk at melde adresseændring til 

”Redderen”, når du flytter, så du fortsat 

kan få bladet på din nye adresse. 

Manglende adresseændring giver 

forgæves arbejde, spildte portokroner 

og ærgrelse over, at bladet ikke 

dukker op. 

Reddere kan nemt foretage adresseændring 

på redder.dk under ”Medlemsservice”, 

”Adresseændring”. 

Øvrige læsere kan også få rettet 

adressen gennem redder.dk. Vælg 

”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. 

Husk at meddele både nuværende 

og kommende adresse! 

REDDER AF VERDEN 

DANMARK 

3


Paramediciner 

trives som 

sundhedsfaglig 

Reddere har meget at byde ind 

med på regionernes 112-centraler, 

mener Dennis Kræmmer Hansen 

Af Flemming F. Kyster 

visitator


Selve disponeringen klarer Falckansatte for regionen. 

At visitatorer og disponenter sidder i samme 

lokale er en stor fordel, mener begge parter. 

Som medlem af det sydfynske team på 

10 paramedicinere, der blandt andet 

bemander akutbilerne i Fåborg og Rudkøbing, 

var 38-årige Dennis Kræmmer Hansen 

udmærket tilfreds med sin arbejdshverdag 

hos Falck. 

Men Svendborg-redderen blev alligevel 

nysgerrig, da han i efteråret 2010 hørte, at 

Region Syddanmark søgte et antal sundhedsfaglige 

visitatorer. 

Der var tale om en ny enhed, der skulle 

sidde ved AMK-vagtcentralen i Odense 

og sikre mere kvalificeret hjælp ved 

112-opkald om akut sygdom og tilskadekomst. 

Regionen efterspurgte sygeplejersker, 

paramedicinere og erfarne ambulancebehandlere, 

der ud over præhospital erfaring 

også skulle have naturlig autoritet, være 

gode til at kommunikere, beslutsomme, 

tålmodige med videre. 

- Jeg følte, at jeg kunne leve op til 

kravene – jeg har været 12 år i Falck, 

herunder otte år som førstehjælpsinstruktør. 

Og jeg syntes, det lød spændende at 

være med til at bygge en ny funktion op 

fra starten, så jeg søgte og fik ansættelse, 

siger Dennis Kræmmer Hansen, der har 

to års orlov fra Falck. 

Forskellige typer 

I alt 18 personer blev pr. 1. februar 2011 

ansat som sundhedsfaglige visitatorer. Ud 

over Dennis K. Hansen var det 17 sygeplejersker, 

heraf to mandlige. 

I løbet af de første fem uger gennemgik 

gruppen elementer af en diplomuddannelse 

i kommunikation. 

- Vi hørte blandt andet om de meget 

forskellige typer indringere, der er til 

112. De kan være chokerede, fåmælte, 

aggressive, krævende etc. Det er vidt forskelligt, 

hvordan folk tackler den situation 

at ringe til 112, og omstændighederne 

er også meget forskellige. Vi skal være i 

stand til at vejlede og hjælpe ALLE typer 

så godt som overhovedet muligt, konstaterer 

Dennis Hansen. 

Skuespillere ”ringede” 

Uddannelsen omfattede også brugen 

af skuespillere, som agerede forskellige 

typer indringere. 

De sundhedsfaglige visitatorer rådfører 

sig jævnligt med hinanden og lærer af 

hinandens håndtering af opkald. 

Visitatorerne blev bedt om at kigge 

indad og undersøge, om der var bestemte 

typer, de havde særlige vanskeligheder 

med. 

- Selv har jeg det lidt svært med arrogante 

mennesker – især arrogante læger, 

erkender paramedicineren med et smil. 

Derfor blev der spillet nogle situationer, 

hvor indringeren (altså skuespilleren), 

optrådte meget arrogant, og hurtigt lærte 

Dennis Hansen at tackle den type indringere 

også. 

Autoritet i stemmen 

- Det har siden hjulpet mig i helt konkrete 

situationer. Akkurat lige som i ambulancetjenesten 

nytter det ikke noget, at vi hidser 

os op eller lader os provokere - vi skal 

altid bevare roen. Det er jo ikke personligt, 

når folk skælder ud – for de ved jo ikke, 

hvem du er, bemærker Dennis Hansen. 

Apropos skæld ud, så oplever han, 

at sygeplejerskerne med de blide kvindestemmer 

oftere får en hård medfart 

af indringerne end han selv gør. Der er 

tilsyneladende mere autoritet i en dyb 

mandestemme, hvor urimeligt det end 

måtte være. 

Hektisk start 

Efter de fem ugers introduktion fulgte en 

opgaveperiode, hvorefter det nye kuld var 

klar til premieren den 2. maj 2011. 

- Selv om vi var godt klædt på, føltes 

det hektisk de første uger. Man sidder 

med fire skærme, to tastaturer og telefo- 

5


nen og skal have fokus på samtalen med 

indringeren, samtidig med man får noteret 

sagen og eventuelt får sendt hjælp afsted. 

- De første uger havde jeg bilradioen 

slukket, når jeg kørte hjem fra vagter. Jeg 

var helt færdig i hovedet, griner Dennis 

Hansen. 

I dag er stressniveauet faldet betydeligt, 

og paramedicineren har ikke problemer 

med sine 12 timer lange vagter. 

Kritikken i startfasen af, at de sundhedsfaglige 

visitatorer var for rundhåndede 

med hjælpen, er også forstummet, 

efterhånden som retningslinjerne i Dansk 

Indeks er blevet justeret til. 

Forskellige forcer 

Hvilke forcer har du som paramediciner 

kontra sygeplejerskerne? 

- Som ambulancemand skal man være 

meget konkret og stringent. Det smitter 

AMK-vagtcentralen har til huse på 

Odense Universitets Hospitals område. 

nok af i mine spørgsmål til indringeren 

– jeg går mere direkte til sagens kerne. 

Og så gør mit tidligere arbejde også, at 

vigtigheden af ABC-princippet (luftveje, 

vejrtrækning, cirkulation, red.) ligger fuldstændig 

på rygraden. 

- Desuden kan jeg jo præcist se for 

mig, hvad der foregår eksempelvis på et 

ulykkessted. Så når jeg har spurgt ”Er 

trafikken standset? Er patienten bragt i 

sikkerhed?”, så er det aspekter, som kollegerne 

ikke altid har tænkt over. Endelig 

ved jeg jo alt om, hvad de forskellige 

enheder – ambulancer, akutbiler etc. – 

magter og ikke magter, så vi kan sende 

de rette ressourcer til de rette situationer, 

påpeger Dennis Hansen. 

Han understreger, at sygeplejerskerne 

naturligvis også har nogle forcer i forhold 

til ham som paramediciner. 

- Det er netop hele pointen, at vi er 

stærke på forskellige felter. Vi løfter hinan- 

den ved at sparre sammen, og vi rådfører 

os med hinanden hver eneste dag. 

Kom på banen 

Interessen fra redderside for at blive 

sundhedsfaglig visitator i Region Syddanmark 

har været meget begrænset, og det 

er lidt synd, mener Dennis Hansen. 

For med både sygeplejersker og paramedicinere/behandlere 

på holdet opstår 

der en synergi, som øger kvaliteten, 

vurderer fynboen, som derfor opfordrer 

tidligere kolleger til at komme på banen, 

når der søges medarbejdere rundt om i 

regionerne. 

- Det er et spændende og meningsfyldt 

arbejde. Man har stadig masser af 

patientkontakt, bare på en anden måde, 

og redderne ude i marken er glade for at 

have en person, som kender deres vilkår, 

til at sidde ved centralen.


Redderne er bedst tjent 

med en rød regering, 

mener Vagn Flink 


RL-formand Vagn Flink lægger ikke skjul 

på, at han glæder sig over udfaldet af folketingsvalget 

den 15. september. 

- Jeg ved, at mange reddere stemmer 

borgerligt, og deres synspunkter og politiske 

ståsted anerkender jeg naturligvis 

fuldt ud. Men min holdning som redder, 

lønmodtager og fagforeningsmand er, at 

det er på høje tid med et regeringsskifte, 

siger Vagn Flink og uddyber: 

- En stærk fagbevægelse er vores 

bedste garanti for at kunne opretholde 

gode løn- og arbejdsvilkår. Men VKO har 

igennem 10 år gjort mange forsøg på at 

stække fagbevægelsen, blandt andet ved 

at reducere fradragsretten for fagligt kontingent, 

påpeger formanden. 

Rammer hårdt 

Også den reducerede dagpengeperiode, 

som blå blok fik radikale med på, rammer 

ifølge Vagn Flink hårdt på flere måder. 

- Det er en katastrofe for godt 38.000 

personer, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet 

allerede til næste år, og 

over på kontanthjælp. Mange vil ikke længere 

have råd til fagforeningskontingent, 

så fagbevægelsen svækkes yderligere; 

med færre medlemmer er der mindre 

styrke. Men det værste er egentlig, at de 

RL-formand: 

Et godt valg 

godt 38.000 arbejdsduelige mennesker 

på kontanthjælp vil betyde øget pres på 

lønningerne, fordi selv en ringe timeløn, 

helt ned til 60-70 kroner, vil være bedre 

end kontanthjælp, siger Vagn Flink. 

Dyrere for arbejdsgiver 

Reddere har et både fysisk og psykisk 

udfordrende arbejde, og derfor er RLformanden 

også ked af udhulingen af 

efterlønnen: 

- Gennem årene har jeg set rigtig 

mange kolleger benytte sig af efterlønnen, 

fordi de var nedslidte eller syge, 

men den mulighed forringes betydeligt. 

Det paradoksale er, at hvis lønmodtagere 

skal ”overleve” i jobbet, til de er 68-69 

år, så må man sikre dem nogle fridage/ 

seniordage gennem overenskomsten. Og 

udgiften hertil må væltes over på arbejdsgiverne, 

som så får endnu dårligere konkurrenceevne 

internationalt. Det gælder 

i øvrigt også arbejdsgivernes udgifter 

til efteruddannelse, som den borgerlige 

regering gjorde meget dyrere. Det hænger 

ikke sammen, mener Vagn Flink. 

Regioner bevares 

RL-formanden glæder sig over, at rød 

ikke deler blå’s ønsker om at nedlægge 

regionerne. 

- Vi har ind i mellem nogle gevaldige 

diskussioner med regionerne. Men det er 

trods alt godt for demokratiet, at beslutninger 

om eksempelvis præhospitale tiltag 

eller på sygehusområdet tages så tæt 

på borgerne som muligt. Regionerne har 

vist deres berettigelse ved at skabe øget 

effektivitet og produktivitet – og jeg savner 

eksempler på, at institutioner bliver 

mere effektive af at komme under staten, 

bemærker Vagn Flink. 

Nemmere i tale 

Sluttelig hæfter landsklubformanden sig 

ved, at de ”røde” politikere har været 

væsentligt nemmere at få i tale, og at de 

synes at tillægge reddernes ord større 

vægt end deres blå kolleger gjorde i 

spørgsmål om præhospitale forhold eller 

andre udfordringer for redderfaget. 

Således mener S-sundhedsordfører 

Sophie Hæstorp Andersen (som beskrevet 

andetsteds i bladet), at redderne 

naturligvis skal have sæde i udvalg, som 

beskæftiger sig med akutplanlægning og 

det præhospitale område. 

- Det glæder os meget, og vi ser frem 

til et godt og konstruktivt samarbejde med 

den nye regering, slutter Vagn Flink. 

Mere bredt 

Også Kim Poder, forhandlingssekretær i 

3F, er tilfreds. Han forventer, at der efter 

10 år med blå blokpolitik nu skal føres 

politik mere bredt i Folketingssalen. 

- Det giver mere acceptable løsninger 

for alle, og den tidligere Nyrup-regering 

var nærmest forbilledligt dygtig til at få 

brede flertal til deres forslag. Jeg ser 

frem til, at politik fremadrettet bliver til 

hver mands eje, og ikke kun til gavn eller 

skade for udvalgte grupper, lyder det fra 

Kim Poder. 

Treparts drøftelser 

Forhandlingssekretæren venter også, at 

treparts drøftelser igen bliver en del af 

hverdagen. 

- Og det er faktisk, hvad Danmark har 

allermest brug for. Respekt for den Danske 

model, hvor arbejdsmarkedets parter 

aftaler løn og arbejdsvilkår, og samarbejder 

med den siddende regering, om tiltag 

der berører arbejdsmarkedet. Det har blå 

blok ikke villet i de sidste mange år, siger 

Kim Poder. 

Han tilføjer, at det bliver en vanskelig 

opgave at rette op på de mange tiltag, 

som den blå blok de sidste ti år efter 

hans opfattelse har ladet gå ud over de 

almindelige lønmodtagere med moderate 

muligheder for indtægt. 

7


Spændende debatmøde 

på tærsklen til valget 

Sundhedsordfører Sophie 

Hæstorp Andersen (S) 

mødte reddere på station 

Hvidovre. 


Med blot otte dage til Folketingsvalget 

var det lidt af et scoop, da Reddernes 

Udviklingssekretariat (RUS) onsdag den 7. 

september kunne byde på en debataften 

om ”Fremtidens ambulancetjeneste” med 

Sophie Hæstorp Andersen. 

Mikkel Andersen fra RUS havde indgået 

aftalen med Socialdemokraternes 36-årige 

sundhedsordfører før valgets udskrivelse. 

Men det gjorde naturligvis ikke aftenen 

mindre interessant for deltagerne, at det 

potentielt kunne være landets kommende 

sundhedsminister, der mødte op til debat 

på Falckstationen i Hvidovre. 

Udviklingsplan 

I sit oplæg fortalte Sophie Hæstorp 

Andersen om nogle af de mærkesager på 

det præhospitale område, som hun ville 

forfølge i Folketinget, uanset om regeringsmagten 

skiftede side eller ej. 

Det gjaldt blandt andet et mere helhedsorienteret 

syn på planlægningen: 

- Da man besluttede at ændre sygehusstrukturen, 

skulle man samtidig have lavet 

en overordnet plan for det præhospitale 

beredskab. Der er nogle steder rigtig 

lange afstande til sygehusene, men først 

når folk råber op, laver man nogle lappeløsninger. 

- Vi vil gerne over tre år lave en udviklingsplan 

for, hvilket beredskab borgerne 

skal kunne forvente i dagens Danmark. 

Hvordan bruger vi ressourcerne bedst 

muligt, så borgerne er trygge, og så vi 

Der var god spørge- og 

debatlyst i Hvidovre.


samtidig er moderne og omkostningsbevidste, 

lød det fra Sophie Hæstorp 

Andersen. 

Villig til at lytte 

Hun medgav deltagerne, at lægeambulancer 

er en forholdsvis kostbar ressource. 

S-SF har ganske vist tanker om flere 

lægeambulancer i deres fælles oplæg, 

men de er villige til at lytte til de data og 

erfaringer, der måtte være fra eksempelvis 

Region Nordjylland og Region Sjælland, 

som satser meget på især paramedicinere. 

Hun var heller ikke overbevist om, at 

lægehelikoptere er svaret på alle udfordringer: 

- Bertel Haarder taler som om, de 

løser alle problemer. Men de er slet ikke 

evalueret endnu – og de er kun effektive i 

dagtimerne og når vejret tillader det. Det 

er vigtigt at understrege, at de er et supplement, 

ikke en erstatning. 

Kom mere på banen 

- Men vi må erkende, at lægehelikoptere 

og lægebiler har en særlig status i den 

politiske debat. Lidt provokerende kan 

man sige, at I reddere også er nødt til at 

komme mere på banen. Hvad er det, I 

kan, hvad er det, I gør? Det er jer, der er 

ude på stederne i langt de fleste tilfælde 

– kom nu og markedsfør jer lidt, lød opfordringen 

fra Sophie Hæstorp Andersen. 

Hertil svarede et par deltagere, at 

hvis reddere/tillidsfolk er for larmende i 

medierne, så udløser det gerne en arrig 

henvendelse fra regionen til arbejdsgiveren, 

altså Falck, så der skal ind i mellem 

trædes lidt varsomt. 

Sophie Hæstorp Andersen fastholdt 

imidlertid, at redderne – gennem deres 

organisationer, ikke som enkeltpersoner – 

burde være mere offensive. 

”Hul i hovedet” 

Men det kan være svært at blive hørt, hvis 

man ikke sidder med ved bordet, påpegede 

flere med henvisning til, at regeringens 

Akutudvalg rummer blandt andet læger og 

sygeplejersker – men ikke reddere. 

- Det skal vi også have lavet om, fastslog 

Sophie Hæstorp. 

- Det kan ikke være rigtigt, at dem der 

skal sidde og rådgive den til hver en tid 

siddende minister om, hvordan vi skal 

tilrettelægge det præhospitale område 

i Danmark, ikke har dem med til bords, 

som laver langt det meste af arbejdet ude 

i marken. Det synes jeg er hul i hovedet, 

erklærede sundhedsordføreren. 

En deltager tilføjede, at man fravælger 

en stor vidensbank ved ikke at give redderne 

sæde i udvalget. Læger er med til 

nogle af de akutte ture, men der findes et 

langt større antal knap så spektakulære 

ture, som også bør tages med i drøftelserne. 

Blandt andet fordi at her ligger, fortalte 

flere, mange procedurer og omkostninger, 

som er direkte uhensigtsmæssige. 

- Så det er ikke et fuldstændigt billede, 

der går videre til jer politikere, når man 

holder os uden for, lød det fra salen. 

Samlet indsats 

Også den ”civile” del af det præhospitale 

hierarki blev diskuteret i Hvidovre. 

Sophie Hæstorp Andersen vil arbejde 

for uddannelse af flere nødbehandlere, 

samt skubbe på med hensyn til hjertestartere 

og lægmandskurser i hjertelungeredning. 

- På Bornholm er 10.000 personer 

uddannet i livreddende førstehjælp i projektet 

”Bornholm redder liv”. Det er rigtig 

flot, men ellers er det for tilfældigt, hvor i 

landet der er nogle ildsjæle, som sætter 

noget i værk. Vi ser gerne en landsdækkende, 

samlet indsats, påpegede Sophie 

Hæstorp Andersen. 

Undren over regioner 

Sundhedsordførerens syn på fremtidens 

præhospitale landskab blev positivt modtaget 

i Hvidovre. 

Men flere deltagere undrede sig over, at 

hendes partifæller ude i regionerne (hvor 

fire ud af fem er Socialdemokratisk ledet) 

ofte havde en helt anden og – i deres 

øjne – bagstræberisk dagsorden for det 

præhospitale område. 

Sophie Hæstorp Andersen (th) fik blandt andet 

en snak med tillidsrepræsentant Maibritt Køster. 

For ikke at nævne, hvordan arbejdsmiljølovgivning 

og andre punkter bliver trådt 

under fode i nogle regioners udbuds- og 

kontraktmateriale. 

Kan S på Christiansborg ikke få dem til 

at rette ind? 

- Jeg har løbende diskussioner med 

partifæller i regionerne, og jeg skriver ind 

i mellem til dem, hvis vi ikke lige forstår 

deres kurs. Men det er meget forskellige 

politiske fundamenter, de står på, og det 

kan være svært at gennemskue, hvad 

man har aftalt i de enkelte regioner og de 

enkelte udvalg. Jeg gør mit bedste, men 

jeg kan ikke trylle på alle niveauer, forklarede 

ordføreren med et smil. 

Positivt stemt 

Hvad angår uddannelse, så var Sophie 

Hæstorp Andersen positivt stemt for at 

kigge på, hvordan man kan få bedre skoleforløb 

for redderne med mindre selvstudier 

og en mindre presset tidsplan. 

Også tanken om en model, så uddannelsen 

kunne munde ud i en erhvervsuddannelse 

på fire år, og som derudover vil 

give redderne mulighed for kompetencegivende 

efteruddannelse, blev modtaget 

med interesse. 

- Jeg savner en national, gældende 

standard for, hvad ambulancefolk skal 

kunne og måtte. Det vil også reducere 

problemet med præhospitale ledere, som 

har alt for stor magt, og som eksempelvis 

egenhændigt kan bestemme, hvilke 

mediciner der skal være i tasken. Det 

betyder, at dét, der er hverdag for reddere/paramedicinere 

i én region, er utænkeligt 

i en anden, lød et synspunkt fra 

salen, inden Sophie Hæstorp Andersen 

blev ønsket held og lykke med valgkampens 

sidste uge. 

9

Og heldigvis for det da, for det eneste stabile er vel efterhånden, 

at forandringer er konstante. 

I skrivende stund går sommeren for alvor på hæld, og hvad 

kan være et bedre tidspunkt til at skue lidt tilbage end når 

årstiden skifter, og vi går i gang med resten af 2011. 

Med vores nye ejerkreds går en stor del af 

Falcks overskud til gode formål ... 

Mange måneders debat om Falcks fremtidige ejerskab 

sluttede da vi den 28. april 2011 kunne læse på intranettet, 

at Falcks nye ejerkreds fremadrettet primært vil bestå af 

Lundbeckfonden (med aktiemajoritet), KIRKBI, der er ejet 

af familien bag LEGO samt direktionen i Falck. 

Jeg synes personligt det er en god fornemmelse at vide, 

at en betydelig del af de penge, vi tjener i Falck bliver 

sat i projekter, der kan gavne særligt udsatte grupper 

af medmennesker eller forebygge/helbrede livstruende 

sygdomme. 

Projekterne fra de to fonden har i 2010 eksempelvis omfattet 

forskning i hjernens blodgennemstrømning efter slagtilfælde, 

forskning i naturens stoffers indvirkning på kræftcellers 

overlevelsesmuligheder, hjælp til kriseramte mødre, 

støtte til Haiti og Afrika. Blot for at nævne et par ting. 

Det er min opfattelse, at vores ejerskab ligger i meget fin 

tråd med Falcks værdier og den vej rundt også betyder 

noget for vores stolthed over at arbejde i Falck. 

Lundbeckfonden og LEGO Fondens donationer udgjorde 

tilsammen knapt 474 mio. kr. i 2010. 

Og så kom regnen ... 

Vi var mange, der kunne nøjes med at følge skybruddet 

på afstand. Kollegerne og kunderne i hovedstaden og på 

Sydsjælland måtte lægge hus og ikke mindst kælder til det 

værste skybrud i mands minde den 2. juli 2011. Endda en 

lørdag aften, hvor mange ikke var hjemme. På renseanlægget 

Lynetten på Amager faldt 157 mm på bare 1½ time. 

Alene på vagtcentralen i Smørum havde vi 1207 opkald og 

i alt 1717 vandskader den første uge efter skybruddet. Og 

når nøden er størst er hjælpen som bekendt nærmest, så 

kolleger kom til fra hele landet. 

Redderen 34. årgang 

Forandring fryder … 

Disponenter fra Skejby til Smørum og ca. 20 reddere fra 

hele landet var med til at løse opgaverne. På god gammeldags 

Falck-manér stiller man op, når der er brug for 

det. Lige som det skal være. Fra VC Smørum forlyder det, 

at flere af redderne efterfølgende kontaktede Region Øst 

og takkede for "hjælpen" i forhold til at booke billetter, 

overnatning mv. Sikken et overskud til at takke en god 

kollega. Alle har tilbudt at hjælpe igen. 

På vagtcentralen er de alle enige om, at var en utrolig 

positiv oplevelse, at korpsånden lever i bedste velgående. 

Af de mange meget store vandskader var den største nok 

på Strandboulevarden med 10.000 m 2 , der stod under ca. 

2 meter vand. Bilerne flød rundt som gondoler i Venedig. 

Alt i alt en rigtig Falck-dag. 

Det fjerde rør vokser ... 

Omkring årsskiftet blev hjemmeplejen en ny og spændende 

del af Redningskorpset, og der arbejdes hårdt på 

at integrere området ude i de fire regioner, hvor Falck har 

kontrakter. 

På særlig drifts- og ruteplanlægningsområdet er der et 

stort stykke arbejde, før vi er ”i hus”. Vækstpotentialet 

indenfor hjemmeplejen er stort og læner sig op ad den 

politisk bestemte fritvalgsordning. 

I fritvalgsordningen må den enkelte borger frit vælge leverandør 

af hjemmepleje, og flere og flere vælger nu Falck. 

Men det er en udfordring for os, at mange ældre borgere 

og deres familier stadig ikke har kendskab til ordningen. 

Det betyder, at vi har en stor opgave i at få orienteret om 

dels muligheden for at vælge, og dels, hvad vi i Falck kan 

tilbyde. Det er der selvfølgelig gode kolleger, der arbejder 

hårdt på, men det vil være en stor hjælp for Falck 

Hjemmepleje, hvis I alle vil fortælle om muligheden, når 

I møder familie, venner eller bekendte, hvor I synes, det 

kunne være relevant. 

Hele plejeområdet er fyldt af muligheder både nu, men 

særlig i fremtiden. Der bliver flere og flere ældre, købekraften 

bliver større på grund af de mange pensionsopsparinger, 

og vi er som borgere nok mere krævende, end 

tidligere generationer var. Så der er grund til at holde øje 

med ”det fjerde rør”. Der er meget i ”pipelinen” 

Du kan læse mere om Falck Hjemmepleje på: 

www.falckhjemmepleje.dk


Hvad rører sig i ”Udbudsdanmark”? 

Ja først og fremmest kan man jo helt generelt sige, at 

meget rører sig og hele tiden. Udbud er en permanent 

tilstand på vores markeder, og bare det at holde styr på 

deadlines, udbudsmateriale osv. er en opgave i sig selv. 

Et par enkelte eksempler på, hvad der er sket for nylig, og 

hvad der arbejdes på i øjeblikket er: 

➢ Falck har genvundet kontrakten med Maersk vedrørende 

servicering af røgdykkerapparater. Kontrakten er 

5-årig. 

➢ Politiet, der netop har gennemført et udbud af de autotransportydelser, 

som Falck pt. løser for Politiet. Herudover 

er udbud af ligkørsel for Politiet også i gang. 

➢ På brandområdet oplever vi fortsat stort pres på 

kontrakterne. Kommunernes sparekrav er ikke blevet 

mindre og samtidig med det, ser vi skærpede krav på 

eksempelvis køretøjernes alder og bodsbestemmelser. 

Det handler om at bevare så meget marked som muligt, 

og det stiller krav til, at vi bruger vores mange års 

erfaring, viden og kompetencer i at finde nye veje. Ud af 

de 64 kommuner, vi har kontrakter med er de 20 af dem 

i spil i år. 

Som man kan se er det ”den brede pensel”, der er 

fremme: Mange forskellige udbud med hver deres krav 

og kriterier. 

Et af de nye perspektiver i udbudsmateriale er krav til 

social ansvarlighed. 

Vi ser i stigende grad, at der i udbudsmaterialet indgår 

krav omkring mangfoldighed i medarbejdersammensætning, 

ansættelse af mennesker fra særlig udsatte grupper 

eller lignende. 

Dette gør sig især gældende indenfor plejeområdet, men 

med de beskæftigelsesmæssige udfordringer, der er i 

samfundet, vil vi nok se mere af det i fremtiden. 

Solen går aldrig ned over Falck! 

I det seneste Falck Newsletter er der et kort over Falck. 

På dette kan man se, at med de 31 lande, vi nu er i, går 

solen faktisk aldrig helt ned over Falck. I de 31 lande er vi 

nu omkring 23.000 medarbejdere. 

Man mærker selvfølgelig ikke denne globalisering og størrelse 

i dagligdagen, så hvad betyder det egentlig for os? 

Mange ting synes jeg. Én ting er, at jo bedre vi bliver til at 

udnytte de mange ”stordriftsfordele”, der er økonomisk, jo 

mere konkurrencedygtige vil vi blive på pris. 

Men lige så vigtigt er det, at den viden og erfaring, der er 

i hvert eneste af de 31 lande og hver eneste af de 23.000 

medarbejdere, dén er der ingen af vore konkurrenter, der 

kan ”hamle op med”. 

Efterhånden som vi udvikler os hvad angår at dele viden 

og løsninger, vil vi også på kvalitetsområdet blive styrket 

til et niveau, som er meget svært at efterligne for andre. 

Til ovenstående kan vi lægge, at de medarbejdere, der 

kunne ønske sig at gøre international karriere, måske 

kan få mulighed for det, at det i forhold til kunderne på 

de enkelte markeder er overbevisende, at Falck-fuglen er 

global, at de kunder, der selv er globale i stigende grad 

vil kunne samarbejde med én leverandør, hvis de ønsker 

det. 

Og at vi nok er mange, der rent ud sagt er stolte over, at 

det, vi kan i Falck, kan bruges i hele verden. 

Personaleforeningen kan nu byde velkommen 

til nye medlemmer … 

Alle medarbejdere fra danske selskaber i koncernen, hvor 

Falck har enten aktiemajoritet eller fuldt ejerskab, tilbydes 

nu medlemskab af Falcks Personaleforening. 

Dette betyder, at endnu flere kolleger kan få adgang til 

alle de aktiviteter, feriehuse, indkøbsaftaler m.m., der er i 

regi af denne. 

Personaleforeningen gør helt generelt et stort og vigtigt 

arbejde og er med til at fremme trivslen i Falck. 

God arbejdslyst i dagligdagen! 

Lars Vester Pedersen 

Redningsdirektør 

11


Ambulancebehandler 

nåede ikke Borgen 

Det lykkedes ikke Finn Thranum, ambulancebehandler 

hos Responce, at blive 

valgt til Folketinget i denne omgang. 

Thranum, der har en mangeårig fortid i 

Falck, var opstillet for Venstre i Århus Vest 

kredsen, og han kunne notere sig 1.104 

personlige stemmer. 

Det rakte ikke til en plads på borgen, selv 

om Venstre gik frem fra seks til syv mandater 

i storkredsen. 

Fatma Øktem snuppede med 3.130 stemmer 

det yderste mandat, mens Finn Thranum 

indtog ottendepladsen. 

Han kan dog glæde sig over, at han dermed 

er førstesuppleant i kredsen. 

Lykke Friis blev med 30.910 personlige 

stemmer den store V-stemmesluger i Østjylland. 

Tvist med regionen 

Finn Thranums valgkamp bød på en tvist 

med Region Midtjylland, som mente, at 

valgkamp-bemalingen på hans bil fik den 

til at ligne en ambulance for meget. 

Desuden var Thranum afbilledet i en 

Responce-uniform på bilen, men Respon- 

ce-logoet måtte dækkes over efter pres 

fra regionen. 

Venstre-kandidaten kalder ifølge beredskabsinfo 

regionens fremfærd for politisk 

chikane, fordi han som folketingskandidat 

har slået til lyd for at nedlægge regionerne. 

Finn Thranum (V), som her fortæller om 

sine politiske visioner på det præhospitale 

område på ”Paramedicinernes 

Dag” tidligere på året, fik ikke opfyldt 

drømmen om en plads på Christiansborg. 

Men som første suppleant kan 

det ikke udelukkes, at chancen opstår i 

løbet af valgperioden. 

Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke 

Hvert år afholdes Den Danske Redningsberedskabspris 

og mindehøjtideligheden 

for brand- og redningsfolk i Holmens 

Kirke i København. 

I år – fredag den 7. oktober – bliver der 

ingen prisuddeling, da der ikke er modtaget 

indstillinger der giver anledning til 

prisoverrækkelse. 

Men den årlige markering for brand- og 

redningsfolk, som har mistet livet under 

tjeneste, gennemføres med en højtidelighed 

samt efterfølgende kransenedlæggelse. 

Jacob Jensen og Steen Oettinger fra 

Falck i Greve modtog Redningsberedskabsprisen 

i 2010.


Besøg hos Forsvarets 

største arbejdsplads 

Helicopter Wing Karup 

åbnede portene for 

Falck-Museets Venner 


Der var flot tilslutning fra medlemmer i 

både vest og øst, da Falck-Museets Venner 

(FMV) en lørdag sidst i august bød på 

guidet tur rundt på Flyvestation Karup ved 

Helicopter Wing Karup, en af enhederne 

på stedet. 

Flyvestationen er på alle måder STOR. 

Med sine 3100-3200 ansatte er det 

Danmarks største militære arbejdsplads, 

og i Viborg Kommune er det kun kommunen 

selv samt Grundfos, der har flere 

medarbejdere. 

Også geografisk er der store forhold 

på den midtjyske flyvestation. Den dækker 

10 procent af Forsvarets samlede 

De fremmødte medlemmer af FMV havde 

en spændende dag i det midtjyske. 

”landbesiddelser” herhjemme, og er med 

sine 26 kvadratkilometer på størrelse med 

eksempelvis Rold Skov. 

Det var da også i bus, at de 40-50 

FMV-medlemmerne blev transporteret 

rundt, for der er både store afstande og 

meget at se bag hegnet hos Helicopter 

Wing Karup. 

A6’ere på række 

13 

Bussen havde da heller ikke trillet mange 

meter, før flere af deltagerne gjorde store 

øjne ved synet af et større antal spritnye 

Audi A6’ere på rad og række.


Bilerne hørte til politiets køreuddannelse, 

hvor man uddanner ministerchauffører, 

livvagter, ambassadechauffører med videre. 

De skal anvendes, når Danmark får 

fine politiske gæster fra hele Europa i forbindelse 

med formandskabet i EU fra årsskiftet, 

fortalte dagens veloplagte ”guide”, 

kontaktbefalingsmand Frank Larsen. 

Kvikke værnepligtige 

Mens bussen passerede bygningerne, 

der huser Forsvarets Auditørkorps, fortalte 

Frank Larsen, at Karup huser alle Flyvevåbnets 

uddannelser, lige som der er 

værnepligtige på stationen. 

- Nogle af jer har sikkert i tidernes mor- 

Der er gode forhold for beboerne 

i hundetræningscentret. 

gen været værnepligtige i 12, 14 eller 16 

måneder. Men de unge i dag er kvikkere, 

end vi var, for de klarer det på fire måneder, 

lød det med et glimt i øjet fra kontaktbefalingsmanden. 

Han tilføjede, at der også er flere og 

flere piger i rækkerne, og det er med til at 

få drengene til at stramme sig an. I øvrigt 

har stort set alle de værnepligtige meldt 

sig frivilligt, oplyste han. 

Hundetræningscenter 

Efter en tur forbi den civile Karup Lufthavn, 

som blandt andet lægger startbaner 

til 14 daglige afgange til København, gik 

turen til Forsvarets Hundetræningscenter. 

Her bliver et større antal hunde, primært 

af racerne Schæfer, Belgisk Malinois 

og Labrador Retriever, optrænet 

til blandt andet daglig vagttjeneste på 

Forsvarets områder (alene HWK har 17 

kilometer hegn at bevogte), og til patrulje- 

og eftersøgningsopgaver. 

Skolen træner også såkaldte ”sprængstofhunde”, 

som er trænet til at opsnuse 

miner og sprængstoffer. Det gør dem værdifulde 

ikke mindst i Afghanistan, hvor de 

danske soldater i øjeblikket har 4 hunde 

udstationeret, fortalte Frank Larsen. 

Gode forhold 

At hundene har rigtig gode forhold kunne 

repræsentanter fra partiet Fokus, der har 

dyrevelfærd som et af de vigtigste programpunkter, 

konstatere under et besøg. 

De var meget imponerede over faciliteterne, 

hvor hver hund har ”eneværelse” 

med både en indendørs- og en udendørs 

del. 

Også det 6000 liter store genoptræningsbassin 

gjorde indtryk på dyrevennerne 

fra Fokus. 

Tre eskadriller 

Nogle af de mest profilerede enheder hos 

Helicopter Wing Karup er naturligt nok 

helikopter-eskadrillerne. 

Eskadrille 723 driver otte Westland 

Introduktionen af EH 101 Merlin gav negative overskrifter, 

men efterhånden er problemerne løst.


Lynx helikoptere, som er specielt udrustet 

til landing på skibe. 

Helikopterne er i aktion lige fra Nordatlanten, 

hvor de anvendes til blandt andet 

fiskeriinspektion, til Adenbugten, hvor de 

sættes ind mod pirater. 

Eskadrille 724 består af 12 Fennec helikoptere, 

som blandt andet er velegnede 

til overvågning, sikring og let transport. 

Eskadrillen har været aktiv i Irak og 

Afghanistan, og herhjemme anvendes 

den også til politiopgaver, blandt andet 

eftersøgning af personer og køretøjer, 

terrorsikring ved store begivenheder og 

såmænd også fartkontrol på vejene. 

Skæv start for Merlin 

Eskadrille 722 er rednings-eskadrillen. 

Det er givetvis den af de tre enheder, 

som er mest kendt i offentligheden, og 

mange reddere i ambulancetjenesten 

har fra tid til anden haft forbindelse med 

722, når syge eller tilskadekomne skulle 

ombord på helikopteren og flyves til 

hospitalet. 

Enheden råder over 14 EH 101 Merlin 

helikoptere, som afløste de navnkundige 

Sikorsky maskiner. 

Indsættelsen af de nye Merlin var 

præget af problemer og forsinkelser, og 

det skabte en del negative overskrifter i 

aviserne. 

- Mange fik opfattelsen af, at det nok 

var sådan en IC 4-helikopter, som Frank 

Larsen formulerer det. 

Han tilføjer dog, at Merlin helikopteren 

er en særdeles god maskine. Den lidt 

kaotiske introduktion skyldtes primært 

en kombination af mandskabsmangel, 

omstruktureringer og for beskedne investeringer 

på reservedelssiden, mener 

kontaktbefalingsmanden. 

Luftmadras og nødraket 

Men i dag er problemerne efterhånden 

løst, og eskadrillen er meget tilfreds med 

den store Merlin. 

Kontaktbefalingsmand Frank Larsen var en engageret 

og underholdende guide på rundturen. 

Frank Larsen havde i øvrigt et enkelt 

svar på det spørgsmål, som han ofte bliver 

stillet under rundvisninger, nemlig om 

hvordan man kan komme ud at flyve med 

EH 101’eren. 

- Det kan man sagtens. Man skal bare 

gå ind i Harald Nyborg og købe en luftmadras 

og en nødraket, lød det ironisk og 

med et smil fra befalingsmanden. 

I dette træningsmodul kan brandfolkene 

øve at slukke brand i kabinen på fly. 

15


Brandsoldater 

på flyvestationen 

Brandfolkene har godt med frigøringsværktøj 

med i brandkøretøjet.


Sidste stop under besøget var hos Helicopter 

Wing Karups egen brand- og redningstjeneste. 

Også her kom FMV-medlemmernes 

kameraer på overarbejde, for der var 

masser af spændende køretøjer og grej at 

knipse til scrapbogen. 

Det gjaldt blandt andet et par amerikansk 

byggede E-One slukningskøretøjer, 

som alle interesserede kunne få en tur i. 

Fuldt lastet vejer de 35 tons, og de kan 

rumme 10.000 liter vand og 1000 liter 

skum. Der er varme på, så vandet ikke 

kan fryse nogen steder i systemet. 

Indsatsleder Allan Lykke Pedersen 

viser materiellet frem. 

Den 600 hestes motor får det tunge 

køretøj op på 80 km/t i løbet af 24 sekunder, 

og tophastigheden er 115 km/t. 

Undervognsdyser 

Køretøjerne har undervognsdyser, så de 

med 450 liter i minuttet kan slukke ”under” 

bilen, og dækkene er modstandsdygtige 

over for høje temperaturer og skarpe 

kanter. 

Det er værdifuldt, hvis man skal hen 

til et havareret, brændende fly, hvor der 

måske ligger metaldele på landingsbanen. 

Heldigvis bruges undervognsdyserne 

oftest til – trods alt – mindre dramatiske 

formål som især hedebrande, som der 

med mellemrum er nogen af i det midtjyske. 

Brandkøretøjerne er udstyret med en 

lille og en stor ”vandkanon”, hvor sidstnævnte 

kan skyde 72 meter og afgive 

3000 liter vand i minuttet. 

Også civile opgaver 

17 

Bemandingen på brandstationen er til 

daglig indsatsleder plus fire brandfolk. 

Lørdag, hvor den civile lufthavn kun har 

beskeden aktivitet, er det en plus tre. 

Karup-brandfolkene sættes også fra 

tid til anden ind til civile opgaver uden 

for hegnet, men der skal naturligvis altid 

være et beredskab klar på HWK, hvis 

ikke lufttrafikken skal stoppes. 

Alle der havde lyst, fik en tur 

med de store køretøjer.


Kvinde i faglig 

front på landets 

største station 

Maibritt Køster er tillidsrepræsentant 

for 165 kolleger 

på station Hvidovre 


Man kan nøjes med fingrene på én hånd, 

hvis man skal opgøre antallet af kvindelige 

tillidsrepræsentanter på landets Falckstationer. 

Men på station Hvidovre har de en af 

slagsen, Maibritt Køster, som dermed 

sørger for, at der er en kvinde som faglige 

frontfigur på landets største station. 

Ikke færre end 165 mand er der på stationen, 

og på nær to kvindelige emergency-elever 

samt fem-seks kvindelige sygetransportchauffører 

skal det med "mand" 

tages bogstaveligt. 

Sergent i Flyvevåbnet 

Det har dog ikke afskrækket den 36-årige 

behandler, som trives på mandearbejdspladser 

og som ikke har svært ved at råbe 

sine kolleger op. 

Hun har nemlig en fortid som sergent i 

Flyvevåbnet, og før hun kom til Falck for 

otte år siden arbejdede hun seks måneder, 

under uddannelse, som fængselsfunktionær 

i Vestre Fængsel. 

- Så jeg er vant til en frisk og ligefrem 

tone. Og jeg er ikke bange for at sige min 

mening, men jeg gør det på en pæn måde 

og altid med et smil, fortæller Maibritt 

Køster. 

Ildsjæl under konflikt 

Under lønkonflikten i 2007 gik Maibritt 

Køster efter eget udsagn bestemt heller 

ikke og puttede med sine holdninger. 

Det var medvirkende til, at kolleger 

opfordrede ildsjælen til at engagere sig i 

fagligt arbejde, og hun blev sekretær i den 

faglige klub på station Hvidovre.


I februar i år tog hun så springet og 

blev valgt som tillidsrepræsentant. 

- Det skete lige før, at jeg kom tilbage 

fra barsel, så jeg har ikke gået og kedet 

mig med en lille pige derhjemme og tillidsposten 

på arbejdet, bemærker Maibritt 

Køster, som har fået fuld opbakning fra 

sin kæreste. 

Travlt men spændende 

Hun har bestemt ikke fortrudt, at hun takkede 

ja til valget. 

- Jeg er typen, der godt vil have udfordringer 

- der skal ske noget på jobbet. Og 

dér giver posten som tillidsrepræsentant 

en spændende variation til jobbet som 

behandler. Det har givet endnu større 

arbejdsglæde, beretter Maibritt Køster. 

Blandt udfordringerne kan være, at man 

nogen gange føler sig lidt som jaget vildt, 

tilføjer hun: 

- Ofte når jeg næsten ikke at træde på 

Falck-jord, før jeg bliver mødt med spørgsmål 

fra kolleger. 

Ind i mellem siger jeg "Giv mig lige en 

halv time" - så vil jeg bare sidde med min 

frokost og min avis. Jeg har brug for nogle 

åndehuller og for restitution lige som 

alle andre, påpeger behandleren. 

Fokus på dialog 

Hun understreger dog, at hun over alt 

møder stor varme og velvilje hos kolle- 

Svensk sag om 

”omvendt” diskriminering 

Brandvæsnet i Södertörn nær Stockholm har fået en 

sag om diskriminering på halsen, skriver netmagasinet 

tjugofyra7.se. 

Da Simon Wallmark søgte sommervikariat i ”Södertörn 

Brandsförsvarsförbund”, blev han afvist med den begrundelse, 

at man primært søgte kvinder samt personer med 

udenlandsk baggrund. 

Som mand med svensk baggrund opfyldte Simon Wallmark 

ingen af disse krav. 

Til gengæld havde han en to-årig brandmandsuddannelse 

i bagagen. Af de 33 personer, som fik et sommervikariat, 

havde 12 slet ingen brandrelateret uddannelse, men besad 

”andre kompetencer”, mente brandvæsnet. 

gerne, og hun er kommet et langt stykke 

med at "opdrage" dem til ikke at komme 

med henvendelser, som de sagtens selv 

kan finde svar på, eksempelvis hos ledelsen 

eller i lønafdelingen. 

Maibritt Køster, tillidsrepræsentant 

på station Hvidovre. 

På den måde er der bedre tid til de faglige 

sager, som Maibritt Køster angriber 

med sit favoritvåben: Problemafklarende 

dialog. 

- Vi har store områder med integrationsproblemer, og dette 

er en af flere måder at forsøge at skabe bedre relationer 

til områderne og de, som bor der, forklarer redningschef 

Lars-Göran Uddholm til netmagasinet om den positive 

særbehandling af blandt andet personer med udenlandsk 

baggrund. 

Men det overbeviser ikke Simon Wallmark, som, bakket 

op af organisationen Centrum for Rättvisa, kræver 100.000 

kroner i erstatning for diskriminering. 

Sagen ventes at komme for retten i starten af oktober. 

19

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Løkke i Tårnby 

Falckstationen i Tårnby på Amager havde 

prominent besøg på tærsklen til folketingsvalget 

den 15. september. 

Som det sidste stop i hele valgkampen 

lagde daværende statsminister Lars Løkke 

Rasmussen vejen forbi stationen sent onsdag 

aften før valget. 

Forinden havde han været igennem en 

opslidende tv-debat med sin udfordrer Helle 

Thorning-Schmidt på DR 1 samt en partilederrunde 

på TV2. 

Men et sidste slag skulle altså slås i 

Tårnby, hvor blandt andre stationsleder 

Frank Johansson, fællestillidsmand Karsten 

Jakobsen, flere end en snes reddere samt 

et større presseopbud tog imod. 

Der var stor spørgelyst både før og efter, 

kameraerne var på. Også et par relativt 

nyansatte elever (opstart 1. august 2011) 

havde mod på at spørge lidt ind til, hvordan 

Lars Løkke Rasmussen ville sikre beskæftigelsen 

for nyudlærte ambulance assistenter. 

Også elektroniske patientjournaler og 

nedlæggelse af regionerne var blandt de 

emner, der blev drøftet, før Løkke trillede 

hjem til nogle sikkert tiltrængte timers søvn. 

UMM ID-nr. 42 506

Nr. 7 september 2011 34. årgang - Redderen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?