HANDLINGSPLAN - Lemvig Kommune

E. Baggrund
E.1. Landdistrikterne
Problemerne med tomme og forfaldne huse
er et stort og stigende problem i de kommuner,
hvor der ligger store landdistrikter.
Der sker en fortsat afvandring fra land til
by, og samtidig er der en tendens til, at det
primært er de ressourcestærke beboere, der
flytter og de mindre ressourcestærke, der
bliver boende.
Udviklingen har medført, at det er de færreste
lokalsamfund, der har mulighed for dagligvareindkøb,
ligesom skoler, offentlig og
privat service m.v. rykker til de støre byer.
Det betyder en mindre efterspørgsel på boliger
i landområderne – det betyder igen, at
der er risiko for:
• At udbuddet af huse væsentligt overstiger
efterspørgslen
• Tomme huse – boliger, der ikke kunne
sælges, og som meget hurtigt forfalder,
når de står tomme.
• Forslumning som følge af, at de nødvendige
opretnings- og forbedringsarbejder
ikke kan gennemføres uden tab. Investeringerne
medfører ikke en tilsvarende
stigning i ejendommenes handelsværdi.
• Lave handelspriser – og evt. tvangsauktionspriser,
der medfører, at der kan
spekuleres i at opkøbe ejendomme og
foretage udlejning, ofte til ganske ressourcesvage
lejere.
• Problemer med rod, skrotbiler, ophobning
af affald og andet
Disse forhold kan medføre en væsentlig belastning
for de små lokalsamfund og yderligere
skubbe på en negativ udvikling – en
nedadgående spiral, hvor der også kan ske
en social forslumning.
Forfaldne huse udenfor de mindre bysamfund
er primært et problem, hvis de ligger
ved de større veje – det giver et trøstesløst
indtryk.
Kommunen har redskaber i lovgivningen til
en forebyggende og afhjælpende indsats og
ved at bruge denne lovgivning kan kommunerne
medvirke til at fjerne nogle af de
værste belastninger, hvilke kan give de små
bysamfund bedre muligheder for at stoppe
nedturen.
E.2. Sundhedsfarlige boliger
Det antages, at en stor del af boligerne i
Lemvig Kommune har en sundhedsmæssig
tilfredsstillende standard – det drejer sig om
nyere ejer-, alment og udlejningsbyggeri
samt ældre boliger, der er blevet ombygget
på en hensigtsmæssig måde. Der er kun
meget få ejendomme med installationsmangler
i den private boligmasse.
Der er dog et stigende fokus på skimmelsvamp
i boliger, der også ses i nyere byggeri,
især etagebyggeriet opført før 1980,
hvoraf en meget stor del er almene boliger.
Her vil det ofte være en kombination af
konstruktive mangler (kuldebroer), utilstrækkelige
ventilationsmuligheder samt
forkert brug (manglende udluftning og opvarmning),
der er årsag til svampeangrebet.
Velfærdsministeriet har i en vejledning fra
2008 kraftigt indskærpet kommunens handleforpligtelse
i forhold til boliger med skimmelsvamp.
Det forventes dog, at problemerne løses via
dialog med ejere/boligforeninger og i givet
fald bør kondemnering suppleres med påbud
om afhjælpning. Boliger med betydelige
skimmelsvampeangreb, der ikke kan afhjælpes
bør dog fortsat kondemneres.
Handlingsplan for tomme og sundhedsfarlige boliger januar 2009