Jobtræf Århus? - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

18 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011 karrIerestart Specialet blev den direkte vej til job To dataloger fik job ved at skrive speciale i samarbejde med en biotekvirksomhed. Samarbejdet viste, at de kunne skrive et praktisk orienteret speciale, der kan bruges i virkelighedens verden. specIale Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk Mange virksomheder har i øjeblikket lukket døren for nye medarbejdere, så det kan især for nyuddannede ingeniører og cand.scient.er være svært at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen skrev speciale sammen med biotekvirksomheden CLC Bio, og det vidste sig at blive den direkte vej til job. For allerede før, de var færdige med specialet, kom de til jobsamtale i virksomheden. Makkerparret afleverede specialet på en onsdag, og mandagen efter begyndte de i deres nye job hos CLC Bio. »Det var en fordel til jobsamtalen, at vi ikke skulle starte med at præsentere os. De vidste godt, hvem vi var. Derudover vidste vi, hvad det var for en arbejdsplads, og hvordan arbejdsforholdene var,« siger Steffen Mikkelsen. Poul Liboriussen supplerer: »For virksomheden er det en rig tigt god måde at se folk an på. Det giver langt mere for virksomheden, end man kan få ud af nogen jobsamtale. Du kan sige hvad som helst til en jobsamtale, men under et halvt års forløb viser det sig, hvem du i virkeligheden er,« siger han. Ideerne væltede frem Mens de studerede, havde både Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen arbejde som studenterprogrammører ved Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet. Her arbejdede de sammen med en forsker, som også var deres vejleder på specialet. Han foreslog dem at skrive speciale i samarbejde med CLC Bio, hvor han havde nogle kontakter. Kort tid efter sad de to datalogistuderende til et møde hos den aarhusianske biotekvirksomhed. »Vi havde igennem længere tid forsøgt at finde forskellige specialeemner. Vi havde lyst til at lave noget praktisk og ikke kun teoretisk,« siger Steffen Mikkelsen. Da de først kom i gang med at tale med CLC Bio, væltede ideerne frem. Det endte med, at Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen indgik en aftale med virksomheden om at skrive et speciale om et itsystem til såkaldt genom alignment – et program, som man bruger til at sammenligne genomer. Med systemet kan man f.eks. sammenligne generne fra et menneske og en mus og finde ud af, hvilke gener, der ‘passer sammen’. Vigtigt at afstemme forventninger Målet med projektet var, at de to unge dataloger skulle lave skelettet til et program, som virksomheden så selv kunne udvikle færdigt. Da de var færdige med at skrive specialet, manglede programmet blandt andet hele den visuelle del med vinduer, knapper og felter, som brugeren kan se på skærmen. Det havde været alt for omfattende et specialeprojekt, hvis de to unge dataloger skulle lave et færdigt program. Når man går i gang med et samarbejde med en virksomhed, så er det vigtigt, at man får en lang snak med virksomheden og får sat på plads, hvad projektet skal indeholde og ikke indeholde, betoner de to dataloger. »Jeg tror, det er meget vigtigt at lave en forventningsafstemning, så virksomheden er helt med på, hvad det er, man har tænkt sig at lave,« siger Steffen Mikkelsen. »Der er helt klart forskel på, hvad der gavner virksomheden mest, og hvilke krav der er til et speciale. De vil gerne have et resultat, der er så færdigt så muligt, hvorimod underviserne på universitet går mere op i, at man tester modellen,« tilføjer Poul Liboriussen. Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen havde dog aldrig problemer med virksomhedens krav til indhol det af specialet. Det skyldes, at de fik afklaret formålet med projektet tydeligt, mener de to dataloger. »De var fra starten indstillede på, at de ikke skulle bruge vores produkt direkte, men at de fik noget erfaring, som de kunne bruge, hvis de besluttede at føre projektet ud i livet en anden dag,« siger Poul Liboriussen. Lige nu er projektet skrinlagt, fordi virksomheden ikke har ressourcerne til at gøre softwaren færdig. »Jeg kunne da godt tænke mig, at afstem forventningerne: Tag en lang snak med virksomheden om, hvad de forventer, der kommer ud af projektet, og hvad I rent faktisk vil lave. På den måde bliver virksomheden ikke skuffet, hvis jeres produkt er anderledes, end de havde forestillet sig. tag kontakt: Du behøver ikke at vide, hvad du vil skrive om, før du kontakter en virksomhed. Faktisk kan det være en fordel ikke at vide det, men bare at tage en snak med virksomheden – så skal inspirationen nok komme. Virksomhederne har typisk en masse forslag til ting, du eller I kan arbejde med. Gør det til et arbejde: Hvis du skriver speciale for en virksomhed, er det en god idé at arbejde i virksomheden. Mød for eksempel alle hverdage kl. 9. steffen mIkkelsen (t.v.) og Poul Liboriussen (t.h.) er studiekammerater fra datalogistudiet. De havde studiejob sammen, skrev speciale sammen, og nu arbejder de også i samme virksomhed. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation vi fik del i det projekt, hvis det engang bliver prioriteret. Men vi tager også erfaringen med i andre projekter, så det er ikke, fordi jeg synes, det er trist, at det er blevet lagt på hylden indtil videre,« siger han. j skrIv specIale I samarbejde med en vIrksOmhed På den måde får du struktureret din hverdag, så du får lavet noget. Samtidig vedligeholder du kontakten til virksomheden og kan spørge om hjælp, hvis du har brug for det. Overvej et praktisk speciale: De fleste virksomheder vil nok foretrække, at du skriver speciale om et praktisk problem i stedet for at skrive speciale om et meget teoretisk problem. På den måde er der større chance for, at virksomheden kan se den værdi, dit speciale skaber. lad lysten drive værket: Selvom det er smart og kan føre til et job at skrive speciale i samarbejde med en virksomhed, skal man ikke gøre det for enhver pris. Du skal stadig vælge et emne, som du synes er spændende, ellers bliver det nogle lange måneder.
Mange studerende er ikke opmærksomme på, at de kan melde sig ind i en a-kasse allerede under studiet, mener IAK. Det er en del af ungdomskulturen, mener arbejdsmarkedsforsker. fOrsIkrInG Af Morten Lund redaktion@ing.dk Selvom det for snart to år siden blev muligt for studerende at melde sig gratis ind i en akasse allerede under studiet og samtidig undgå den normale måneds karantæneperiode uden dagpenge, har en del ingeniørstuderende tilsyneladende ikke opdaget det. I hvert fald melder ingeniørernes akasse IAK, at der stadig er en del dimittender, som først ‘forsikrer’ sig i sidste øjeblik. Studerende mangler viden Ifølge IAK’s formand, Bolette Mohr Sillassen, kan det bunde i, at mange studerende har en misforstået forventning om, at velfærdsstaten nok skal redde dem ud af suppedasen. »Vi er bekymrede for, at der er di mittender, der ikke har meldt sig ind, fordi de tror, at samfundets sikkerhedsnet griber dem,« siger hun. Bolette Mohr Sillassen mener, at mange studerende ganske enkelt har en alt for romantisk forestilling om kontanthjælpssystemet. »Jeg kunne forestille mig, at der mangler viden. Som studerende kommer man fra et offentligt forsørgersystem som SU, og så virker kontanthjælp måske mere attraktivt end dagpenge. Men kravene til den ledige er de samme. Forskellen er bare, at hvis man er på dagpenge, interesserer systemet sig ikke så meget for ens private forhold.« Hun henviser til, at man eksempelvis ikke kan komme på kontanthjælp, hvis man ejer en bil, eller ens ægtefælle eller samboende kæreste ejer et hus. Den slags krav eksisterer ikke i dagpengesystemet. DTU sender huskemail ud Karrierecentret på DTU oplyser, at man ikke her har kendskab til, at de studerende tænker på kontanthjælp som et alternativ til dagpenge. Men kontoret kan sagtens bekræfte, at mange først til allersidst tænker på næste skridt efter studiet. Af samme grund er DTU begyndt at sende en huskemail rundt til hver enkelt studerende, når vedkommende påbegynder afgangsprojektet. Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at de studerendes manglende fokus på tiden efter studierne som sådan er en del af ungdomskulturen. Men som studieleder på institut for økonomi og ledelse oplever han også, at fagforeningen nærmest først præsenterer sig ved dimissionsfesten. Selv om der på længere sigt er spået ingeniørmangel i tusindvis, kan en arbejdsløshedsforsikring sagtens betale sig, påpeger Jørgen Stamhus. Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011 mange studerende glemmer at melde sig ind i en a-kasse INGENIØR ELLER KONSTRUKTØR – OG HVAD SÅ? Hvis faglige udfordringer, ansvar, personlig udvikling og stolthed over at være del af et professionelt team appellerer til dig, er Pihl et oplagt sted at starte karrieren. Læs mere om praktikjob og jobmuligheder i Pihl på www.pihl-as.dk manGe InGe- nIørstuderende har et urealistisk syn på kontanthjælpssystemet, mener formand for IAK, Bolette Mohr Sillassen. Foto: IAK 19 rådet må være, at uanset at der er spået ingeniørmangel, vil dimittenderne komme ud i perioder, hvor de står uden job. Og hvem ved, hvor længe de perioder varer? så kan a-kasse-kontingentet hurtigt være pengene værd. Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet »Rådet må være, at uanset at der er spået ingeniørmangel, vil dimittenderne komme ud i perioder, hvor de står uden job. Og hvem ved, hvor længe de perioder varer? Så kan akassekontingentet hurtigt være pengene værd.« j The Joy of Creating GLÆDEN VED AT SKABE GLÆDEN VED AT SKABE
Page 1 and 2: Sociale
Page 3 and 4: Spild ikke dit talent! Scan stregko
Page 6 and 7: 6 Ingeniøren · Jobtræf Århus ·
Page 8 and 9: 8 Ingeniøren · Jobtræf Århus ·
Page 10 and 11: 10 Ingeniøren · Jobtræf Århus
Page 36: verden er lige om hjørnet Rambøll

Jobtræf Århus? - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?