Jobtræf Århus? - LiveBook

18 Ingeniøren · Jobtræf Århus · 4. november 2011
karrIerestart
Specialet blev den direkte vej til job
To dataloger fik job ved at
skrive speciale i samarbejde
med en biotekvirksomhed.
Samarbejdet viste, at de kunne
skrive et praktisk orienteret
speciale, der kan bruges
i virkelighedens verden.
specIale
Af Daniel Rasmussen redaktion@ing.dk
Mange virksomheder har i øjeblikket
lukket døren for nye medarbejdere, så
det kan især for nyuddannede ingeniører
og cand.scient.er være svært at
få en fod inden for på arbejdsmarkedet.
Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen
skrev speciale sammen med
biotekvirksomheden CLC Bio, og det
vidste sig at blive den direkte vej til
job. For allerede før, de var færdige
med specialet, kom de til jobsamtale i
virksomheden.
Makkerparret afleverede specialet
på en onsdag, og mandagen efter begyndte
de i deres nye job hos CLC Bio.
»Det var en fordel til jobsamtalen,
at vi ikke skulle starte med at præsentere
os. De vidste godt, hvem vi var.
Derudover vidste vi, hvad det var for
en arbejdsplads, og hvordan arbejdsforholdene
var,« siger Steffen Mikkelsen.
Poul Liboriussen supplerer:
»For virksomheden er det en rig­
tigt god måde at se folk an på. Det giver
langt mere for virksomheden,
end man kan få ud af nogen jobsamtale.
Du kan sige hvad som helst til en
jobsamtale, men under et halvt års
forløb viser det sig, hvem du i virkeligheden
er,« siger han.
Ideerne væltede frem
Mens de studerede, havde både Steffen
Mikkelsen og Poul Liboriussen
arbejde som studenterprogrammører
ved Center for Bioinformatik på
Aarhus Universitet. Her arbejdede de
sammen med en forsker, som også
var deres vejleder på specialet.
Han foreslog dem at skrive speciale
i samarbejde med CLC Bio, hvor han
havde nogle kontakter. Kort tid efter
sad de to datalogistuderende til et
møde hos den aarhusianske biotekvirksomhed.
»Vi havde igennem længere tid forsøgt
at finde forskellige specialeemner.
Vi havde lyst til at lave noget
praktisk og ikke kun teoretisk,« siger
Steffen Mikkelsen.
Da de først kom i gang med at tale
med CLC Bio, væltede ideerne frem.
Det endte med, at Steffen Mikkelsen
og Poul Liboriussen indgik en aftale
med virksomheden om at skrive et
speciale om et it­system til såkaldt
genom alignment – et program, som
man bruger til at sammenligne genomer.
Med systemet kan man f.eks. sammenligne
generne fra et menneske
og en mus og finde ud af, hvilke gener,
der ‘passer sammen’.
Vigtigt at afstemme forventninger
Målet med projektet var, at de to unge
dataloger skulle lave skelettet til et
program, som virksomheden så selv
kunne udvikle færdigt. Da de var færdige
med at skrive specialet, manglede
programmet blandt andet hele den
visuelle del med vinduer, knapper og
felter, som brugeren kan se på skærmen.
Det havde været alt for omfattende
et specialeprojekt, hvis de to
unge dataloger skulle lave et færdigt
program.
Når man går i gang med et samarbejde
med en virksomhed, så er det
vigtigt, at man får en lang snak med
virksomheden og får sat på plads,
hvad projektet skal indeholde og ikke
indeholde, betoner de to dataloger.
»Jeg tror, det er meget vigtigt at lave
en forventningsafstemning, så
virksomheden er helt med på, hvad
det er, man har tænkt sig at lave,« siger
Steffen Mikkelsen.
»Der er helt klart forskel på, hvad
der gavner virksomheden mest, og
hvilke krav der er til et speciale. De
vil gerne have et resultat, der er så
færdigt så muligt, hvorimod underviserne
på universitet går mere op i, at
man tester modellen,« tilføjer Poul
Liboriussen.
Steffen Mikkelsen og Poul Liboriussen
havde dog aldrig problemer
med virksomhedens krav til indhol­
det af specialet. Det skyldes, at de fik
afklaret formålet med projektet tydeligt,
mener de to dataloger.
»De var fra starten indstillede på,
at de ikke skulle bruge vores produkt
direkte, men at de fik noget erfaring,
som de kunne bruge, hvis de besluttede
at føre projektet ud i livet en anden
dag,« siger Poul Liboriussen.
Lige nu er projektet skrinlagt, fordi
virksomheden ikke har ressourcerne
til at gøre softwaren færdig.
»Jeg kunne da godt tænke mig, at
afstem forventningerne: Tag en lang
snak med virksomheden om, hvad de
forventer, der kommer ud af projektet,
og hvad I rent faktisk vil lave. På den
måde bliver virksomheden ikke skuffet,
hvis jeres produkt er anderledes,
end de havde forestillet sig.
tag kontakt: Du behøver ikke at vide,
hvad du vil skrive om, før du kontakter
en virksomhed. Faktisk kan det være
en fordel ikke at vide det, men bare at
tage en snak med virksomheden – så
skal inspirationen nok komme. Virksomhederne
har typisk en masse forslag
til ting, du eller I kan arbejde med.
Gør det til et arbejde: Hvis du skriver
speciale for en virksomhed, er det en
god idé at arbejde i virksomheden.
Mød for eksempel alle hverdage kl. 9.
steffen mIkkelsen (t.v.) og Poul Liboriussen
(t.h.) er studiekammerater
fra datalogistudiet. De havde studiejob
sammen, skrev speciale sammen, og nu
arbejder de også i samme virksomhed.
Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation
vi fik del i det projekt, hvis det engang
bliver prioriteret. Men vi tager
også erfaringen med i andre projekter,
så det er ikke, fordi jeg synes, det
er trist, at det er blevet lagt på hylden
indtil videre,« siger han. j
skrIv specIale I samarbejde med en vIrksOmhed
På den måde får du struktureret din
hverdag, så du får lavet noget. Samtidig
vedligeholder du kontakten til virksomheden
og kan spørge om hjælp,
hvis du har brug for det.
Overvej et praktisk speciale: De fleste
virksomheder vil nok foretrække, at du
skriver speciale om et praktisk problem
i stedet for at skrive speciale om et meget
teoretisk problem. På den måde er
der større chance for, at virksomheden
kan se den værdi, dit speciale skaber.
lad lysten drive værket: Selvom det er
smart og kan føre til et job at skrive
speciale i samarbejde med en virksomhed,
skal man ikke gøre det for enhver
pris. Du skal stadig vælge et emne, som
du synes er spændende, ellers bliver
det nogle lange måneder.