Skørping 1 - MR-klinikken
Skørping 1 - MR-klinikken
Skørping 1 - MR-klinikken
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PrivathosPitalEt<br />
S K Ø R P I N G<br />
Udvidet frit sygehusvalg • Kunstigt skulderled<br />
Alle kan blive opereret på Privathospitalet <strong>Skørping</strong><br />
Kunstner Tom Krøjer • Samarbejde med Ringkøbing Amt<br />
Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden<br />
Øjenslågskorrektion • Stress og økonomistyring<br />
Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled<br />
Sika Jagt
P r i v a t h o s P i t a l E t<br />
s K Ø r P i N G<br />
Indhold<br />
hospitalet 5<br />
Nye tider 6<br />
Udvidet frit sygehusvalg 7<br />
alle kan blive opereret på Privathospitalet skørping 8<br />
Kunstigt skulderled 10<br />
Et aaB i udvikling 13<br />
vandladningsproblemer 17<br />
Kirurgisk behandling af discusprolaps i lænden 1<br />
tom Krøjer og rejsens kunst 3<br />
Behandlingsforløbet på Privathospitalet skørping 6<br />
Øjenslågskorrektion 7<br />
stress og økonomistyring 30<br />
Kikkertundersøgelse og -behandling af knæled 3<br />
sikajagt 35<br />
samarbejde med ringkøbing amt 41<br />
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> A/S<br />
himmerlandsvej 36<br />
95 0 skørping<br />
tlf. +45 98 39 44<br />
Fax: +45 98 39 18 38<br />
booking@privathospitalet-skoerping.dk<br />
www.privathospitalet-skoerping.dk<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Jørgen hill-Madsen, Cheflæge<br />
Produktion og annoncer:<br />
Media link<br />
Postboks 349<br />
6330 Padborg<br />
tlf. +45 47 1 4<br />
E-mail: jan@media-link.nu<br />
Tryk:<br />
Ct Grafisk a/s<br />
thurøvej 7<br />
9500 hobro<br />
tlf. +45 985 0199<br />
Fax +45 985 5501<br />
post@ctgrafisk.dk<br />
www.ctgrafisk.dk<br />
Forsidebillede:<br />
Privathospitalet skørping
Den ældre generation husker den<br />
tid, hvor selv mindre danske provinsbyer<br />
ofte havde deres lokale<br />
sygehus. sygehuset bestod af<br />
en kirurgisk og en medicinsk afdeling,<br />
og her foruden rådede<br />
man sædvanligvis over røntgen-<br />
og narkose afsnit. Et sådan<br />
sygehus kunne sammen med de<br />
lokale praktise rende læger i vid<br />
udstrækning dække behovet for<br />
diagnosticering og behandling<br />
af langt de fl este dengang forekommende<br />
sygdomme.<br />
”Fortiden er væk”<br />
antallet af diagnoser og behandlingsmuligheder<br />
er vokset<br />
gennem årene og behandlings -<br />
metoderne er nu ofte højteknologiske.<br />
Dette stiller krav om<br />
specialisering inden for sygdommene<br />
og medfører få, men store<br />
funktionsenheder, som så tilgengæld<br />
modtager mange patienter<br />
med samme lidelse. omvendt<br />
kan mange sygdomme og operationer,<br />
som tidligere krævede<br />
indlæggelse i dag behandles am-<br />
Velkommen<br />
bulant. Økonomiske overvejelser<br />
vejer stadigt tungere i takt med<br />
de voksende behandlingsmuligheder<br />
– og befolkningens krav til<br />
sundhedssystemet ændrer sig.<br />
virkningerne ses i landskabet,<br />
hvor næsten alle de små provinssygehuse<br />
er forsvundet eller omdannet<br />
til special- og efterbehandlingsenheder.<br />
strukturændringen fortsætter,<br />
og næste udfordring bliver den<br />
planlagte regionsplan med fem<br />
sygehusregioner til erstatning af<br />
de nuværende amter.<br />
Privathospitalerne er nødt til<br />
også at deltage i udviklingen -<br />
fra sidelinien. Der er i Danmark<br />
3<br />
kun få større privathospitaler<br />
med mere end 15- 0 sengepladser<br />
og faciliteter på linie med,<br />
hvad der tilbydes i det offentlige<br />
sygehusvæsen. Disse faciliteter<br />
er dyre – meget dyre -, men er<br />
nødvendige for at være et moderne<br />
hospital.<br />
Privathospitalet skørping er et<br />
af disse og tilbyder den mest optimale<br />
behandling:<br />
hospitalet har gennem fl ere år<br />
og på forskellige måder haft<br />
samarbejde med det offentlige<br />
sygehusvæsen i bestræbelserne<br />
på at nedbringe ventelisterne<br />
på operativ behandling betalt af<br />
den offentlige sygesikring.<br />
som det vil fremgå af artikler i<br />
dette ”Magasin”, er det et frugtbart<br />
samarbejde for alle parter<br />
– først og fremmest for patienterne.<br />
samfundsmæssigt spares<br />
store ressourcer gennem mindsket<br />
sygefravær samt f.eks. sparede<br />
anlægsomkostninger til af-<br />
vikling af pludseligt opståede<br />
ventelister (se artikel om ringkjøbing<br />
amt).<br />
Privathospitalet skørping henvender<br />
sig tillige til patienter,<br />
som uden om den offentlige sygesikring<br />
ønsker behandling.<br />
Personer dækket af de nye fi rmasundhedsforsikringer,<br />
personer<br />
der har tegnet private forsikringer<br />
– herunder i sygeforsikringen<br />
”danmark” samt privatbetalende<br />
patienter kan frit vælge<br />
behandling på Privathospitalet<br />
skørping.<br />
Man har i disse tilfælde helt frie<br />
hænder til i samråd med hospitalet<br />
at medbestemme sin behandling<br />
samt tidspunktet og<br />
forholdene i forbindelse hermed.<br />
Med venlig hilsen<br />
PrivatHospitalet <strong>Skørping</strong><br />
Jørgen Hill-Madsen<br />
Chefl æge
”hvor Danmark er smukkere” er<br />
det slogan, som anvendes om det<br />
pragtfulde naturområde omkring<br />
rold skov og rebild Bakker i<br />
Nordjylland. Midt i det hele ligger<br />
Privathospitalet skørping smukt<br />
tilbagetrukket fra vejen mellem<br />
rebild og skørping.<br />
hospitalsbygningen blev opført<br />
i 1906 og rummede indtil midten<br />
af 1970-erne tuberkulosesanatorium,<br />
men blev i 1991 taget<br />
i brug som privathospital efter en<br />
gennemgribende, men skånsom<br />
restaurering.<br />
atmosfæren er fredfyldt alle rede<br />
når man kører op ad indkørslen.<br />
På afstand ses den imponerende<br />
hovedbygning, opført i en tid<br />
hvor detaljerne var afgørende. i<br />
umiddelbar tilknytning ligger en<br />
række bygninger, der i sanatorietiden<br />
bl.a. var liggehal for sanato-<br />
riets patienter, rummede bolig for<br />
hospitalets medarbejdere eller husede<br />
vaskeri og elektricitetsværk.<br />
servicefunktioner som køkken,<br />
vas keri m.m. i umiddelbar tilknytning<br />
til hospitalet var en nødvendighed<br />
i datiden. i dag er disse<br />
funktioner udliciteret således,<br />
at hele Privathospitalet skørpings<br />
aktivitet er målrettet mod pa-<br />
Hospitalet<br />
tientbehandling og pleje. ved indretningen<br />
af hospitalet er der taget<br />
hensyn til, at patienten skal<br />
føle sig så lidt sygeliggjort som<br />
muligt under opholdet. Når man<br />
åbner døren til receptionen træder<br />
man ind i en fornem hotellobby,<br />
- diskret møbleret med bløde<br />
lænestole og gulvtæpper i et<br />
farvevalg, der er afstemt med naturen<br />
udenfor.<br />
hospitalsgangene er ligeledes belagt<br />
med bløde tæpper og indrettet<br />
med små siddegrupper. hospitalet<br />
råder over 0 sengestuer.<br />
5<br />
alle er enestuer udstyret med moderne<br />
B&o radio og tv samt telefon.<br />
til hver stue hører der et<br />
lækkert badeværelse og toilet<br />
med marmor beklædte vægge.<br />
stuerne er møbleret i samme<br />
smagfulde stil som lobbyen.<br />
hospitalet råder desuden over to<br />
suiter, - større sengestuer med tilhørende<br />
opholdsstue. Disse er til<br />
rådighed for patienter, der f.eks.<br />
ønsker pårørende medindlagt , rekreationspatienter,<br />
der ønsker<br />
længerevarende ophold eller patienter,<br />
der måtte have behov for<br />
kontor under indlæggelsen.<br />
Den rolige og fredfyldte atmosfære<br />
går igen i dagens aktiviteter<br />
– enten der er tale om konsul<br />
tation, helbredsundersøgelse eller<br />
et operativt indgreb.<br />
På Privathospitalet er patienten i<br />
centrum. Kirurgen og plejepersonalet<br />
er fælles om at gøre behandlingen<br />
og indlæggelsen til<br />
andet end et hospitalsophold.<br />
hospitalets medarbejdere gør<br />
hver på deres måde alt, hvad der<br />
skal til, for at patienten kan føle<br />
sig som gæst på et førsteklasses<br />
hotel. og der er tid til at kræse<br />
om patienterne.<br />
Under opholdet, der også kan<br />
omfatte behandling ved fysioterapeut<br />
samt rekreation, er der for<br />
de oppegående patienter og deres<br />
pårørende gode mulig heder for at<br />
nyde naturen udenfor. Den omkringliggende<br />
skov er velegnet til<br />
spadsereture, og rebild Bakker er<br />
nabo til skoven.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Af Inger Skjødt,<br />
Chefsekretær og<br />
Jørgen Hill-Madsen,<br />
Chefl æge<br />
00 var året med den stille<br />
revolution i det danske sundhedssystem.<br />
Den da nyvalgte regering afsatte<br />
en ekstra sum på 1,5 milliard kr.,<br />
der blev stillet til disposition for<br />
landets offentlige sygehuse, som<br />
ved dokumenteret merarbejde og<br />
øget produktivitet kunne få del i<br />
disse ekstra midler.<br />
Dette var ikke revolutionen.<br />
Den stille revolution bestod i,<br />
at det frie sygehusvalg parallelt<br />
Nye tider<br />
hermed blev udvidet til også at<br />
omfatte privathospitaler og -klinikker.<br />
hvor der tidligere har været et<br />
historisk skarpt skel mellem det<br />
offentlige sundhedsvæsen, herunder<br />
den offentlige sygesikring,<br />
og privathospitalerne, blev der<br />
efter d. 1. juli 00 indført mulighed<br />
for samarbejde. samarbejdet<br />
betyder, at privathospitalerne<br />
og -klinikkerne - gratis for<br />
patienten - kan behandle danske<br />
borgere dækket af den offentlige<br />
sygesikring<br />
amtsrådsforeningen i Danmark<br />
og hovedstadens sygehusfællesskab<br />
kan tilsammen på vegne<br />
af landets offentlige sygehuse<br />
indgå aftaler med de privathospitaler<br />
og -klinikker, som<br />
lever op til fastsatte kvalitetskrav,<br />
og som måtte være interes-<br />
6<br />
seret i at deltage i nedbringelse<br />
af ventelisterne på behandling.<br />
Patienterne, der hidtil har kunnet<br />
vælge mellem forskellige of<br />
fentlige hospitaler kan således<br />
også nu frit vælge behandling på<br />
et af de privathospitaler, der har<br />
en aftale med det offentlige.<br />
Privathospitalet skørping var<br />
blandt de første til at indgå en<br />
sådan aftale. Der viste sig i de<br />
første måneder en del uafklarede<br />
situationer m.h.t. hvilke diagnoser<br />
og behandlinger aftalen skulle<br />
omfatte. smidighed og indhøstet<br />
erfaring fra begge sider<br />
har efterfølgende afklaret tingene.<br />
størrelsen af behovet for<br />
behandling inden for forskellige<br />
sygdomme ændrer sig imidlertid.<br />
Privathospitalet skørping<br />
har derfor siden den første aftale<br />
trådte i kraft i juli 00 adskil-<br />
lige gange revideret aftalen og<br />
hver gang udvidet og tilføjet nye<br />
behandlingstilbud.<br />
Privathospitalet skørpings faciliteter<br />
muliggør bl.a. store operative<br />
indgreb, længerevarende indlæggelse<br />
samt optræning, hvorfor<br />
også større og mere komplicerede<br />
indgreb indgår i behandlingstilbudet.<br />
Eksempler herpå kan<br />
være ryg- og skulderkirurgi - specialoperationer,<br />
der ikke tilbydes<br />
ret mange steder, men hvor ventetiden<br />
på behandling er lang.<br />
væsentlig efterspørgsel af<br />
særlige behandlinger fra det<br />
offentliges side har bevirket,<br />
at Privat hospitalet skørping i<br />
fl ere tilfælde har kunnet imødekomme<br />
behovet ved at ud vide<br />
sine behandlingstilbud efter<br />
etablering af den nødvendige<br />
ekspertise.<br />
Den således udvidede vifte af<br />
behandlingstilbud generelt kommer<br />
derfor også alle andre grupper<br />
af Privathospitalet skørpings<br />
patienter tilgode.<br />
Privathospitalet skørpings<br />
aftale med amtsrådsforeningen<br />
har medført, at hospitalet<br />
siden 00 har – og fortsat oplever<br />
- et stærkt stigende antal<br />
patienter, dækket af den offentlige<br />
sygesikring, som ønsker<br />
behandling.<br />
Denne øgede patienttilgang i tilgift<br />
til hospitalets traditionelle<br />
gruppe af selvbetalende og forsikringsdækkede<br />
patienter har<br />
naturligvis givet markant større<br />
arbejdsmængde. hospitalet har<br />
i takt hermed udvidet staben af<br />
behandlere og plejepersonale således,<br />
at ønsket om kort ventetid,<br />
optimal behandling og den<br />
bedst mulige patientorienterede<br />
service fortsat opfyldes.
Udvidet frit sygehusvalg<br />
Er De henvist til behandling på<br />
et sygehus i Deres eget amt og<br />
er der mere end måneders<br />
ventetid på behandling på sygehuset<br />
og de sygehuse, amtet<br />
plejer at samarbejde med, bliver<br />
Deres valgmuligheder udvidet.<br />
De har mulighed for - ved henvendelse<br />
til den pågældende afdeling<br />
– vederlagsfrit at vælge<br />
forundersøgelse/behandling på<br />
privathospital, hvis ventetiden<br />
her er kortere.<br />
Privathospitalet skørping har<br />
indgået samarbejde med amtsrådsforeningen<br />
om nedbringelse<br />
af ventelisterne. samarbejdsaftalen<br />
tilpasses løbende og omfatter<br />
aktuelt tilbud om behandling<br />
inden for:<br />
Gynækologi<br />
(indgreb på livmoder, æggeleder,<br />
æggestok, m.m.)<br />
Organkirurgi<br />
(indgreb på galdeblære, godartet<br />
knude i bryst, visse former for<br />
brok, hæmorroider, m.m.)<br />
Ortopædkirurgi<br />
(indgreb på skulder, albue, arm,<br />
knæ, hofte- knæ- og skulderprotese,<br />
fod, kikkertoperation,<br />
m.m.)<br />
Plastikkirurgi<br />
(korrektion af hud, maveskind,<br />
m.m. (ikke kosmetisk kirurgi))<br />
Rygkirurgi<br />
(diskusprolaps, slidgigt, stabiliserende<br />
rygoperation)<br />
Øjenkirurgi<br />
(grå stær)<br />
2-måneders reglen<br />
om behandlingsgaranti<br />
opfyldes ovennævnte kriterier,<br />
og ønsker De behandling andetsteds,<br />
kan De muligvis vælge<br />
behandling på Privathospitalet<br />
skørping.<br />
De kan få oplyst, om vi tilbyder<br />
behandling af netop Deres lidelse,<br />
ved at forespørge på den afdeling,<br />
hvor De er opført på ven-<br />
7<br />
teliste – eller rette henvendelse<br />
direkte til os.<br />
i bekræftende fald kan de bede<br />
afdelingen fremsende henvisning<br />
til os, og vi vil herefter overtage<br />
den videre behandling.<br />
De kan få yderligere oplysninger<br />
på amtsrådsforeningens hjem-<br />
meside: www.sygehusvalg.dk<br />
eller hos Patientvejledningen i<br />
Deres amt.<br />
indenrigsministeriet har udgivet<br />
en pjece ”Frit valg af sygehus”,<br />
hvor De kan læse nærmere om<br />
udvidet frit sygehusvalg. Pjecen<br />
fi ndes bl.a. hos de praktiserende<br />
læger og på apotekerne.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Alle kan blive opereret på<br />
Privathospitalet <strong>Skørping</strong><br />
regeringens gennemgribende<br />
ændring af sundhedslovgivningen<br />
har siden juli 00 haft afgørende<br />
indfl ydelse på patientbehandling<br />
og ventetider på<br />
landets sygehuse.<br />
Det nye er, at alle danske borgere<br />
efter d. 1.juli 00 kan ønske<br />
at blive behandlet på privathospital,<br />
hvis de har stået på offentlig<br />
venteliste til undersøgelse<br />
eller operation i mere end<br />
måneder.<br />
Det udvidede frie sygehusvalg<br />
omfatter nu nemlig også privathospital,<br />
og behandlingen betales<br />
af det offentlige og er således<br />
helt gratis for patienten. Patientens<br />
eneste udgift er transporten<br />
til og fra hospitalet.<br />
Den ændrede skattelovgivning<br />
har tillige bevirket, at medarbejdere<br />
- og på det seneste også<br />
selvstændige – uden skattemæssige<br />
konsekvenser kan blive behandlet<br />
på privathospital. Det<br />
kan ske via direkte betaling fra<br />
arbejdsgiver eller via en tegnet<br />
sundhedsforsikring. Forebyggende<br />
helbredsundersøgelse er i visse<br />
tilfælde også omfattet.<br />
tilgangen af patienter til Privathospitalet<br />
skørping har i takt<br />
med denne udvikling ændret sig<br />
og omfatter herefter foruden<br />
selvbetalende samt forsikringsdækkede<br />
patienter et stadigt sti-<br />
gende antal patiener, der på det<br />
offentliges regning ønsker behandling<br />
på hospitalet.<br />
Fælles for alle patienterne er, at<br />
de ikke ønsker eller har tid og råd<br />
til at vente på operation i det offentlige<br />
sygehusvæsen.<br />
F.eks. kan lang ventetid på operation<br />
for en selvstændig erhvervsdrivende<br />
udgøre en økonomisk<br />
belastning for virksomheden og<br />
dermed for familien.<br />
8<br />
For en virksomhed, privat eller<br />
offentlig, er det til stor gene,<br />
hvis den må undvære en sygemeldt<br />
medarbejder, der står bagest<br />
i køen til operation på et<br />
offentligt sygehus.<br />
For patienterne selv gælder det,<br />
at unødig ventetid på behandling<br />
påvirker livskvaliteten.<br />
For samfundet betyder sygemelding<br />
og sygefravær store udgifter.<br />
som patient kan undersøgelse<br />
og operation på Privathospitalet<br />
skørping i mange situationer være<br />
en relevant mulighed. Eksempelvis<br />
for:<br />
Privatpatienter, der ønsker medindfl<br />
ydelse på deres behandling og<br />
behandlingstidspunkt.<br />
Mange selvbetalende patienter,<br />
der i dag har en privat forsikring i<br />
f.eks. sygeforsikringen
”danmark”. Privathospitalet skørping<br />
har overenskomst med ”danmark”,<br />
som yder tilskud til undersøgelse<br />
og behandling efter<br />
gældende regler.<br />
Patienter der er dækket af sundhedsforsikring<br />
via arbejdsgiver.<br />
Denne patientgruppe er i i stærk<br />
vækst i disse år.<br />
Herudover :<br />
Privathospitalet skørping har aftale<br />
med amtsrådsforeningen i<br />
Danmark og kan - som ovenfor<br />
anført - behandle henviste patienter<br />
fra de offentlige ventelister<br />
uden omkostning for patienten.<br />
Endelig har Privathospitalet skørping<br />
særlige aftaler med enkelte<br />
amter.<br />
Disse aftaler indgås m.h.p. nedbringelse<br />
af specielle ventelister<br />
og har hidtil koncentreret sig om<br />
operation for grå stær og udskiftning<br />
af hofte- og knæled.<br />
Privathospitalet skørping behandler<br />
patienter fra et bredt udsnit af<br />
befolkningen. Fælles for patienterne<br />
er, at de alle nyder godt af hospitalets<br />
effektivitet og høje service.<br />
HOSPITALETS SPECIALER<br />
Anæstesiologi<br />
ansvarshavende overlæge<br />
lars Bünemann<br />
Lokal- regional- og<br />
helbedøvelse<br />
9<br />
Fysioterapi og Idrætsklinik<br />
Fysioterapeuterne torben<br />
lauritsen og henrik Bach<br />
Genoptræning, behandling af<br />
idrætsskader<br />
Gynækologi<br />
overlæge Gunnar Eriksen<br />
Underlivsoperationer, ultralydsscanning,<br />
fosterscanning, generel<br />
gynækologi<br />
Helbredsundersøgelser<br />
speciallægerne ole videbæk og<br />
Georg Dimcevski<br />
Forebyggende helbredsundersøgelser<br />
Neurokirurgi<br />
overlæge ole Fedders<br />
Discusprolaps, m.m.<br />
Organkirurgi<br />
overlæge Frank svendsen Jensen<br />
Laparoskopisk kirurgi, generel kirurgi,<br />
herniotomi, galdeoperationer,<br />
m.v.<br />
Ortopædkirurgi<br />
Professor ivan hvid<br />
Knæalloplastik, rheumakirurgi,<br />
fodkirurgi, generel ortopædi<br />
overlæge Poul torben Nielsen<br />
Knæ- og hoftealloplastik<br />
overlægerne steen Bo Kalms og<br />
John Jacobsen<br />
Artroskopisk kirurgi, knæ og<br />
skulder<br />
overlægerne hans Peter Jensen<br />
og allan larsen<br />
Artroskopisk kirurgi, specielt<br />
knæ, menisk, korsbånd,<br />
idrætstraumatologi<br />
Plastikkirurgi<br />
Plastikkirurg Jørgen hill-Madsen<br />
Kosmetisk kirurgi, ansigtskirurgi,<br />
brystoperation, fedtsugning,<br />
øjenlågskorrektion, m.v.<br />
Radiologi<br />
overlæge arne seerup<br />
Mammografi , ultralydsscanning,<br />
generel radiologi<br />
Rygkirurgi<br />
overlægerne søren Eiskjær, sten<br />
rasmussen samt professor Cody<br />
Bünger<br />
Cervical og lumbal stenose og -<br />
desekirurgi<br />
speciallæge Finn Jensen<br />
Speciallægeerklæring ved ryglidelser<br />
Øjenkirurgi<br />
overlæge Niels løgstrup<br />
Øjenundersøgelse, operation for<br />
bl.a. grå stær, m.m.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Kunstigt skulderled<br />
- Skulderleds protese<br />
Af Steen Bo Kalms,<br />
overlæge<br />
De fl este større led kan efterhånden<br />
udskiftes med kunstige ”slidfl<br />
ader”, når det normale led ikke<br />
længere fungerer optimalt. således<br />
kender de fl este til udskiftninger<br />
af knæ- og hofteled, men<br />
også indsættelse af kunstige led<br />
i skulderen er kendt nu gennem<br />
mere end 30 år med gode resultater.<br />
Kunstige skulderled anvendes<br />
ved tilstande med destruktion af<br />
ledoverfl adens normale struktur.<br />
Det kan være på baggrund af<br />
nedslidning, gigtsygdomme, betændelsestilstande<br />
samt som<br />
følge af brud eller seneskader<br />
omkring skulderen. alle disse tilstande<br />
kan føre til smerter, bevægeindskrænkning<br />
og funktionsnedsættelse<br />
i skulderleddet. i<br />
sjældne tilfælde anvendes kunstige<br />
skuldre ved behandling af<br />
ondartede svulster.<br />
Forandringerne i skulderleddet<br />
kan oftest konstateres ved almindelig<br />
røntgenundersøgelse<br />
af leddet suppleret med en klinisk<br />
undersøgelse hos speciallægen.<br />
Der kan påvises nedslidning<br />
og formforandring af ledhovede<br />
og ledskål på røntgenbilledet.<br />
i de tidligste stadierne af forandringer<br />
i skulderleddet kan disse<br />
bedst ses ved kikkertoperation<br />
(artroskopi).<br />
Anatomien<br />
skulderleddet består af et ledhovede<br />
(caput humeri), som er den<br />
øverste ende af overarmsknoglen<br />
samt af en ledskål (cavitas glenoidales).<br />
ledhovedet udgør det<br />
meste af en kugle, mens ledskå-<br />
len er lille, fl ad og nærmest pæreformet.<br />
stabiliteten i skulderleddet<br />
afhænger derfor meget af<br />
den omliggende ledkapsel, ledbåndene<br />
og af senerne omkring<br />
skulderleddet. skulderleddets<br />
udformning gør det til et meget<br />
mobilt led, og netop de ovennævnte<br />
tilstande går tit udover<br />
skulderleddets bevægeevne.<br />
Indikationen<br />
Udskiftning af skulderleddet<br />
hjælper ofte godt på smerterne i<br />
leddet, giver i visse tilfælde også<br />
en bedre bevægelse, og samlet<br />
set derfor en bedret funktion<br />
i skulderen. som oftest er det<br />
smertepro blemer, der er årsagen<br />
til, at man tilbyder operation<br />
med udskiftning af skulderleddet.<br />
Det kunstige skulderled<br />
består af en plastkomponent,<br />
som udgør ledskålen og en metalkomponent,<br />
der udgør ledhovedet.<br />
De nedslidte leddele fjernes,<br />
og erstattes af de kunstige<br />
dele. Det er muligt at udskifte<br />
både ledhovede og ledskål om<br />
nødvendigt.<br />
Den risiko der er forbundet med<br />
indgrebet er ringe, men som ved<br />
alle operative indgreb vil der<br />
være risiko for udvikling af infektion<br />
efter indgrebet. Denne<br />
risiko minimeres ved altid<br />
at give antibiotika i forbindelse<br />
med operationen, og ved at indgrebet<br />
altid foregår under meget<br />
strenge krav om aseptik. ved<br />
de sjældne infektioner af kunstige<br />
skulderled som optræder i <<br />
0,5%, kan ny operation med fjernelse<br />
af protesen komme på tale.<br />
Operation og efterbehandling<br />
ledhovedet sidder på et stem<br />
(skaft) der fastcementeres i overarmsknoglen,<br />
og en eventuel<br />
ledskål fastgøres med knoglecement<br />
i skulderbladet.<br />
10<br />
operationen foregår i fuld narkose<br />
og varer 1- timer. Efter<br />
operationen skal armen støttes<br />
af en armslynge, men allerede<br />
første dag efter operationen<br />
starter optræningen med<br />
øvelser, der har til formål at holde<br />
bevægelsen i gang i armens<br />
øvrige led, at modvirke hævelser<br />
af arm, hånd og fi ngre, samt<br />
gradvist at sætte gang i skulderleddets<br />
bevæge funktion. optræningen<br />
foregår gradvist og<br />
strækker sig ofte over mere end<br />
tre måneder.<br />
Man er som oftest kun indlagt<br />
på sygehuset i 3-4 dage efter<br />
operationen. Efter udskrivelsen<br />
trænes der ambulant, og skulderen<br />
kontrolleres med røntgen<br />
kontrol, dels umiddelbart efter<br />
operation, men også efter 6 uger<br />
samt efter tre måneder.<br />
ved optræningen tilstræbes det,<br />
at man opnår tilnærmelsesvis<br />
smertefrihed, evne til at gøre almindelige<br />
daglige færdig heder,<br />
såsom personlig pleje, madlavning,<br />
at kunne spise med den<br />
syge arm, o.l. Det er dog sjældent<br />
at man opnår god funk tion<br />
i skulderen ved arbejde med armen<br />
over vandret stilling, og specielt<br />
styrken i armen er ofte nedsat<br />
ved arbejde med armen ud fra<br />
kroppen eller over vandret.
a st e l t o n<br />
st a t e o f m i n d<br />
AJ Stempelkande, termoeffekt<br />
Design: Arne Jacobsen<br />
Kr. 1.199,00<br />
Nu introducerer designhuset Stelton den elegante AJ stempelkande.<br />
Kanden er dobbeltvægget og holder på varmen,<br />
så både smag og temperatur er perfekt, når kaffen har trukket.<br />
Yderligere information kan findes på www.stelton.com
Rune Ohm, AaB<br />
Et AaB i udvikling<br />
Af Brian Andersen, Aab<br />
På trods af mange stolte traditioner<br />
med blandt andet to danske<br />
mesterskaber og to pokaltitler er<br />
aalborg Boldspilklub ikke længere<br />
blot en fodboldklub.<br />
i dag handler oplevelser med aaB<br />
ikke kun om sport. De handler i høj<br />
grad også om underholdning, glæde,<br />
vildskab og overraskelser.<br />
004 blev starten på en ny æra,<br />
fordi aaB ikke længere blot er<br />
et synonym med fodbold i sas<br />
ligaen, men også håndbold og ishockey<br />
på allerhøjeste plan.<br />
Desuden er tilføjet event- og marketingselskabet,<br />
9000 lux, samt<br />
aalborg Parken, der tilbyder fortrinlige<br />
restaurations- og konferencefaciliteter.<br />
Sporten som drivkraft<br />
Der skal dog ikke herske tvivl om,<br />
at sporten er det primære og aaB’s<br />
ansigt udadtil.<br />
Det er på græsset, i hallen og på<br />
isen, at sejrene skal hentes hjem –<br />
13<br />
allerhelst i publikumsvenlig stil på<br />
henholdsvis aalborg stadion, i aalborg<br />
stadionhal og i aalborg skøjtehal.<br />
Fodboldmæssigt blev det i foråret<br />
til klubbens niende pokalfi nale foran<br />
hele 38.000 tilskuere i Parken i<br />
København – heriblandt med fornem<br />
opbakning fra fl ere tusinde<br />
tilrejsende nordjyder til slutkampen<br />
mod FC København.<br />
i sas ligaen gav en fl ot slutspurt<br />
en femteplads, hvilket desværre for<br />
anden sæson i træk blev fulgt op<br />
af en mindre tilfredsstillende tur-<br />
neringsstart med blot fi re point i<br />
de første syv kampe.<br />
heldigvis har cheftræner Erik<br />
hamrén og spillerne fået vendt<br />
skuden på imponerende vis, hvilket<br />
betyder, at aaB her i vinterpausen<br />
blot har to point op til fjerdepladsen,<br />
der giver adgang til royal<br />
league.<br />
som en ikke uvæsentlig faktor er<br />
de gode resultater blevet til via fl ot<br />
og underholdende fodbold.<br />
To sæt medaljer<br />
aaB håndbold og aaB ishockey
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Et AaB i udvikling<br />
Jan Larsen, direktør AaB håndbold<br />
formåede allerede i foråret at hente<br />
henholdsvis DM-bronze og DMsølv,<br />
hvorfor koncernen samlet set<br />
havde en fantastisk 003/ 004sæson.<br />
Efter en haltende sæsonstart er<br />
håndboldspillerne for alvor kom-<br />
Martin Ericsson, AaB<br />
met i gang, hvorfor holdet igen i<br />
denne sæson bejler til DM-slutspillet.<br />
På isen har aaB placeret sig solidt<br />
i topstriden, hvorfor det også her<br />
bliver spændende at følge holdets<br />
videre færd, når slutspillet starter i<br />
midten af februar.<br />
Tæt samarbejde<br />
Med aaB’s samlede frekvens af<br />
kampe inden for de tre idrætsgrene<br />
in mente er det naturligvis af<br />
altafgørende betydning, at spillerne<br />
kan levere varen på banen.<br />
Derfor er det også utrolig glædeligt,<br />
at aaB har indgået en samarbejdsaftale<br />
med PrivatHospitalet<br />
<strong>Skørping</strong>.<br />
i første omgang gælder aftalen<br />
på håndboldsiden, men også ishockeyspillerne<br />
kan benytte sig af<br />
hospitalets kompetence.<br />
14<br />
Ronny Larsen, AaB<br />
Direktør i aaB håndbold, Jan larsen<br />
mener, at aaB i den sidste ende<br />
sparer penge ved samarbejdet med<br />
Privathospitalet <strong>Skørping</strong>:<br />
- Det er en meget stor fordel for<br />
os, at vores spillere er sikret en professionel<br />
behandling, konstaterer<br />
Jan larsen.<br />
- samtidig er det naturligvis optimalt,<br />
at en spiller – hvis uheldet er<br />
ude – kan blive opereret lynhurtigt,<br />
hvorfor han også hurtigere kan<br />
komme til at spille igen, hvilket jo<br />
i den sidste ende sparer penge for<br />
aaB, forklarer Jan larsen, der også<br />
påpeger det lokale aspekt:<br />
- Personligt glæder det mig, at vi<br />
kan benytte Privathospitalet <strong>Skørping</strong>,<br />
da såvel aaB som hospitalet<br />
er med til at sætte Nordjylland på<br />
landkortet, slutter Jan larsen.
CH_07 / 1963_ Tel. +45 6612 1404_ info@carlhansen.com_ Bella Center stand B6 117_ www.carlhansen.com<br />
D O G B I T E . D K / P h o t o : L a r s e n f o r m . c o m
island bobler af energi. Det bruser<br />
i havet omkring den smukke<br />
ø, det syder i undergrunden,<br />
og de spektakulære gejsere skyder<br />
til vejrs. Få steder i verden<br />
kan man som her ligefrem mærke<br />
naturens genopladende kraft,<br />
når man bevæger sig rundt i<br />
landskabet og trækker den rene<br />
luft ned i lungerne.<br />
På island har befolkningen koncentreret<br />
sig omkring hovedstaden<br />
reykjavik. Dermed forvalter<br />
naturen stadig langt størstedelen<br />
af den store ø – og det gør den<br />
rigtig godt.<br />
Man kan næsten mærke jomfrueligheden<br />
og renheden i det<br />
pulserende grønne, røde, sorte<br />
og hvide landskab, som er formet<br />
Island<br />
- Det eksotiske Norden<br />
af vulkansk aktivitet og smeltevand<br />
fra de enorme iskapper i<br />
det indre højland.<br />
også i den sitrende hovedstad er<br />
der hektisk aktivitet. særligt i de<br />
sidste par årtier er kulturlivet i<br />
reykjavik eksploderet i en kakafoni<br />
af kosmopolitisk kreativitet,<br />
som kommer til udtryk i musik,<br />
mode, fi lm, kunst og litteratur.<br />
og braget har givet genlyd over<br />
det meste af verden.<br />
Det bobler og syder også i reykjaviks<br />
natteliv, hvor livet nydes<br />
på byens mange caféer, gourmetrestauranter<br />
og natklubber. her<br />
hersker en unik stemning, som<br />
blander nordisk smagfuldhed og<br />
kvalitetsfornemmelse med en<br />
nærmest sydlandsk livsglæde og<br />
passion.<br />
17<br />
På tallerkenerne ligger nogle af<br />
verdens bedste råvarer, økologisk<br />
frilandslam og friske fi sk og skaldyr<br />
direkte fra Nordatlanten. og<br />
danse gulvet er alle steder fyldt<br />
med de festglade, unge islændinge,<br />
som har gjort rey kjaviks<br />
natteliv verdensberømt.<br />
islands natur giver rig mulighed<br />
for uforglemmelige aktiviteter<br />
lige så smukt og afstressende<br />
det islandske landskab kan<br />
være for sjælen, lige så fristende<br />
og udfordrende kan det være<br />
for den eventyrlystne. Na turens<br />
kontrastfulde karakter med varm<br />
undergrund og enorme iskapper<br />
i det indre højland giver mulighed<br />
for en bred vifte af aktiviteter.<br />
Er drømmen eksempelvis en<br />
adrenalinpumpende river rafting-tur<br />
ned ad de hvidtskummende<br />
smeltevandsfl oder, så er<br />
det bare at melde sig til hos en<br />
af de veluddannede turarrangører.<br />
De professionelle ”soft-adventure”-arrangører<br />
opererer i højlandet<br />
i de særlige islandske superjeeps,<br />
der oprindeligt var<br />
ombyggede militærjeeps, som<br />
amerikanerne fra deres baser i<br />
island solgte videre til de lokale.<br />
Med disse køretøjer kan man<br />
nemt komme ud på en af de store<br />
gletschere, hvor det er muligt<br />
at afprøve f.eks. snescootere,<br />
klatre på en isvæg eller slænge<br />
sig i en hundeslæde, der suser<br />
henover sneen. På skisportsste-
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Sidojokull, Island.<br />
derne uden for reykjavik er der<br />
desuden mulighed for at stå på<br />
slalomski og snowboard.<br />
Fra sagaer til street art<br />
island har trods sin størrelse<br />
markeret sig stærkt i kun-<br />
Island<br />
stens verden. island har en lang<br />
og dramatisk historie som vikingernes<br />
nordligste bastion og en<br />
lige så farverig, men mere fredelig<br />
nutid som et sprudlende mødested<br />
for europæiske og amerikanske<br />
kulturstrømninger.<br />
18<br />
islændingenes stolte fodfæste<br />
i en selvstændig kulturtradition,<br />
kombineret med et meget<br />
åbent sind, har blandt andet resulteret<br />
i kreativ udfoldelse og<br />
en stor kunstnerisk produktion –<br />
også med international gennemslagskraft.<br />
Dette kan man blandt andet forvisse<br />
sig om ved at besøge en<br />
række af reykjaviks fine museer<br />
og gallerier.<br />
Forkæl dig selv i den<br />
indbydende blå lagune<br />
Blue lagoon kombinerer det islandske<br />
landskab og det mineralrige,<br />
varme vand fra undergrunden<br />
med smukt design<br />
og moderne luksusfaciliteter –<br />
i én samlet pakke, som ganske<br />
forståeligt er islands mest populære<br />
attraktion.<br />
Blue Lagoon, Island.<br />
Fristeder som Blue lagoon er en<br />
mangelvare i en stresset verden.<br />
Det er alt for få mennesker forundt<br />
at nyde den ypperlige fornemmelse<br />
af frihed og velvære,<br />
man fyldes med, når man lader<br />
sig sænke ned i det varme vand.<br />
og kombineres badeturen med<br />
et dampbad, lidt skuldermassage<br />
og måske en drink, så er vi<br />
ude i noget, der kun kan beskrives<br />
som luksus i det ekstreme –<br />
på trods af, at en hel dag i Blue<br />
lagoon kun koster nogle få hundrede<br />
kroner.<br />
Kilde: icelandair<br />
For yderligere information<br />
www.icetourist.is<br />
www.icelandair.is<br />
www.icelandexpress.is<br />
www.smyril-line.dk
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Kirurgisk behandling af<br />
Af Ole Fedders,<br />
Overlæge<br />
lænderygsmerter opleves af de<br />
fl este voksne mennesker på et el.<br />
fl ere tidspunkter i livet.<br />
ofte følger de efter, at ryggen<br />
har været belastet, f.eks. ved<br />
hårdt fysisk arbejde.<br />
i de fl este tilfælde svinder smerterne<br />
af sig selv i løbet af dage<br />
til uger. i det tilfælde, hvor<br />
smerterne ikke svinder kan der<br />
forsøges såkaldt konservativ behandling,<br />
f.eks. under vejledning<br />
af fysioterapeut el. hos kiropraktor.<br />
Behandlingerne vil ofte<br />
med effekt kunne suppleres med<br />
øvelser for ryggen.<br />
i nogle tilfælde følges lænderygsmerterne<br />
af udstrålende smerter<br />
til et ben. Denne gene svinder<br />
som rygsmerterne langt<br />
oftest af sig selv, evt. efter konservativ<br />
behandling, men i et<br />
mindre antal tilfælde er ryg- og<br />
bensmerten varig.<br />
hvis der har været forsøgt fornuftig<br />
konservativ behandling<br />
over en periode uden at generne<br />
har vist tegn på bedring, kan der<br />
være grundlag for at undersøge,<br />
om smerten stammer fra en discusprolaps.<br />
Det kan på dette tidspunkt være<br />
velbegrundet at få foretaget billledundersøgelse<br />
af lænden. De<br />
billedundersøgelser der kan anvendes<br />
til at afsløre discusprolaps<br />
er hhv. Ct-scanning (en rtg.<br />
undersøgelse) el. Mr-scanning<br />
(undersøgelse, der baserer sig på<br />
anvendelse af magnetisme).<br />
hvis billedundersøgelsen bekræfter<br />
tilstedeværelsen af en discusprolaps<br />
og generne fortsat<br />
ikke viser tegn til bedring, er<br />
en kirurgisk undersøgelse velbegrundet.<br />
Den kirurgiske undersøgelse har<br />
først og fremmest til formål at<br />
afgøre, om grundlaget for at<br />
operere er i orden.<br />
Det er meget vigtigt at sikre,<br />
at der er god overensstemmelse<br />
mellem den mistanke om ner-<br />
0<br />
vepåvirkning, som den<br />
kirurgiske undersøgelse<br />
giver og dét, billederne<br />
viser.<br />
ved undersøgelser er<br />
det vist, at sandsynligheden<br />
for et god<br />
t resultat ved kirurgisk<br />
behandling for discusprolaps<br />
hænger<br />
sammen med, hvor god<br />
overensstemmelse mellem<br />
billedundersøgelse<br />
og mistanke der er. Jo<br />
bedre overensstemmelse<br />
des bedre chance for<br />
et godt resultat.<br />
Dette forhold understreges<br />
også af, at der<br />
hos nok hver 4. voksne<br />
over 40 år kan påvises<br />
en discusprolaps i<br />
lænden, hvis der foretagesbilledundersøgelse.<br />
Dette på trods af, at<br />
disse mennesker ikke<br />
har nogen gener, der<br />
tyder på discusprolaps.<br />
Der er således en stor risiko for<br />
at fi nde noget ved billedundersøgelsen,<br />
som ikke har nogen<br />
som helst betydning for den aktuelle<br />
tilstand.<br />
Dette forhold kan også være<br />
medvirkende til, at nogle mennesker<br />
efter den kirurgiske<br />
vurdering får at vide, at en<br />
operation ikke vil være anbefalelsesværdig.<br />
Dette kan skyldes,<br />
at der ikke er tilstrækkelig god<br />
overensstemmelse mellem discusprolapsens<br />
lokalisation og de<br />
gener der er til stede.<br />
såfremt operation fi ndes velbegrundet<br />
er det væsentligt at informere<br />
patienten om formålet<br />
med operationen, nemlig at der<br />
skal indtræde en bedring, men<br />
Prolaps.<br />
ikke nødvendigvis en helbredelse.<br />
Med bedring menes, at ryg -<br />
og bensmerterne skal mindskes,<br />
i bedste fald svinde helt, men<br />
dette kan man altså ikke påregne.<br />
Bedringen skal kunne give<br />
anledning til en forbedring af<br />
funktionsevnen og helst en genoptagelse<br />
af det tidl. arbejde.<br />
Det er også væsentligt at huske<br />
at orientere om de risici, der er<br />
ved operationen. selv om de alvorlige<br />
risici talmæssigt er meget<br />
beskedne (nerveskade og betændelsestilstand),<br />
så skal det forinden<br />
operationen være gennemdrøftet<br />
mellem læge og patient,<br />
således at patienten er velorienteret<br />
om, hvad han eller hun ved<br />
operationen går ind til.
discusprolaps i lænden<br />
selve operationen udføres ved<br />
at der lægges et snit midt i lænden.<br />
rygmuskulaturen trækkes<br />
til side, hvorved rygsøjlens bageste<br />
del kan ses. Endv. kan man<br />
se det ledbånd, der afl ukker mellemrummet<br />
mellem to ryghvirvler..<br />
Der fjernes nu lidt knogle<br />
svarende til hvirvelen og herefter<br />
fjernes ledbåndet fra hvirvelen<br />
og ned til den underliggende.<br />
Der er nu hul ind til rygmarvskanalen,<br />
og man kan se sækken, der<br />
omslutter nervetrådene. Man kan<br />
også identifi cere selve den nerve,<br />
det drejer sig om og ved forsigtigt<br />
at skubbe denne nerve til side,<br />
kan man se selve hvirvelskiven og<br />
bulen i denne el. prolapsen.<br />
såfremt discusprolapsen er brudt<br />
helt ud af hvirvelskiven og ligger<br />
frit i rygmarvskanalen fjernes<br />
den direkte, ellers skæres der hul<br />
på hvirvelskiven hen over bulen<br />
og prolapsvævet fjernes, ligesom<br />
hvirvelskiven tømmes for<br />
det løse og henfaldende væv, der<br />
kan fi ndes.<br />
hele hvirvelskiven fjernes således<br />
ikke, og dette er bl.a. grunden til,<br />
at der hos nogle mennesker senere<br />
kan opstå ny discusprolaps<br />
fra den samme skive.<br />
ved operationen vil der ofte optræde<br />
lidt blødning fra nogle<br />
af de mange små blodårer,<br />
der ligger i rygmarvskanalen. almindeligvis<br />
kan denne blødning<br />
standses, men af og til vil<br />
der vedvarende være lidt siven,<br />
og det kan så være nødvendigt<br />
at lægge et dræn i såret, før<br />
man lukker. i øvrigt foregår lukningen,<br />
ved at muskelhinden sys<br />
sammen, hvorefter underhuden<br />
og fedtvævet trækkes sammen.<br />
til slut sys huden.<br />
Efter operationen for discusprolaps<br />
vil det være hensigtsmæssigt<br />
hurtigt at komme ud af sen-<br />
1<br />
gen og begynde at genoptage<br />
dagligdags gøremål. Der er dog<br />
visse ting, der ikke skal ske i for<br />
stor udstrækning. således skal<br />
man ikke sidde for meget kort<br />
efter operationen, - hellere skifte<br />
mellem at gå samt stå og ligge.<br />
En fysioterapeutinstruktion bliver<br />
givet efter operationen. indlæggelsestiden<br />
efter operationen<br />
kan oftest indskrænkes til nogle<br />
få dage, hvorefter de øvelser<br />
fysioterapeuten har instrueret i<br />
kan udføres hjemme.<br />
afhængende af tilstanden vil<br />
en sygemeldingsperiode efter<br />
operationen strække sig fra 4-<br />
8 uger, - det afhænger endv. af<br />
hvilken type arbejde man skal<br />
tilbage til.<br />
4-6 uger efter operationen vil<br />
det være hensigtsmæssigt at blive<br />
henvist til en rygskole.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Tom Krøjer og rejsens kunst<br />
Maleren Tom Krøjer er en ægte (opdagelses)rejsende<br />
– og altid bevæbnet med blyant og skitseblok<br />
Af Ole Lindboe<br />
”at rejse er at leve”, sagde allerede<br />
h. C. andersen. siden har<br />
kunstnere af enhver slags rejst<br />
rundt, ikke mindst for at fi nde<br />
motiver til deres kunst. også maleren<br />
tom Krøjer har rejsebacillen<br />
i blodet. For ham handler det<br />
om at komme på tætteste skudhold<br />
af motivet. som storvildtjægeren,<br />
der helst skal stå ansigt til<br />
ansigt med sit bytte. og sine motiver<br />
fi nder han lige for: På det<br />
nærmeste gadehjørne, på myldrende<br />
markedspladser, fra et togvindue<br />
eller fra en fortovscafé.<br />
selv siger han: ”Jeg har ingen<br />
motiver, der er vigtigere end andre.<br />
Jeg betragter hvad som helst<br />
som et muligt motiv: En udsigt,<br />
et billede, et ansigt, et fotografi ,<br />
noget fra en avisforside, en bil eller<br />
mennesker, der passerer forbi<br />
mig som mulige motiver. Jeg vil<br />
sige, at jeg har et episk forhold til<br />
motivet ...”, forklarer han.<br />
For billedkunstneren tom Krøjer<br />
er livet ét stort kalejdoskop.<br />
Det består af lutter brudstykker.<br />
Kunstneren er tit den, der samler<br />
alle disse små brudstykker disse<br />
til små eller store fortællinger.<br />
ifølge hans fi losofi skal kunstneren<br />
gerne være den, der gør os<br />
andre opmærksom på, hvad der<br />
er smukt, interessant eller vigtigt.<br />
Kunst er en øjenåbner.<br />
Farvens syn<br />
For tom Krøjer er farven ofte den<br />
vigtigste del af motivet. han har<br />
selv, hvad han kalder, et ”forelsket<br />
og nydende” forhold til farver.<br />
Farverne er billedets sjæl. og<br />
farverne skaber – mere end andet<br />
– den stemning og den følelse,<br />
som Krøjer altid er på udkig efter.<br />
Men de er mere end det. ”Farver<br />
skaber lys, rum, bevægelse og<br />
tid,” sagde den tyske maler rupprecht<br />
Geiger engang - og det<br />
kan tom Krøjer mere end sagtens<br />
skrive under på.<br />
Krøjer kaldes ofte ”de rene far-<br />
3<br />
vers mester”. han har en fabelagtig<br />
viden om farvernes<br />
musikalitet. han har ingen betænkeligheder<br />
ved at bruge farverne<br />
og presse dem helt ud, så<br />
alle den enkelte farves farvetoner<br />
kommer frem. Men han lægger<br />
vægt på, at farverne står rene og<br />
klare. De må ikke mudres til eller<br />
rodes sammen til et kaotisk udtryk.<br />
På den måde kan han ligne<br />
et af sine store forbilleder, Matisse,<br />
der engang sagde: ”Det vigtigste<br />
mål med farven bør være<br />
at tjene udtrykket så godt som<br />
muligt”.<br />
TOM KRØJER PÅ PAPIR<br />
A K V A R E L L E R · L I T O G R A F I E R · D I G T E · H I S T O R I E R · P L A K A T E R<br />
JA
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Verden i forbifart<br />
Det karakteristiske ved den moderne<br />
verden er dens fart. Det<br />
gælder også rejsende. vi lander<br />
med et bump, tager taxa til hotellet,<br />
cruiser rastløst rundt og er<br />
allerede i tankerne på vej videre<br />
til næste mål. rejsen bliver let<br />
til et flimmer og vi vil helst oplevede<br />
så meget som muligt på<br />
kortest mulig tid. tom Krøjer kan<br />
også godt lide at være en hurtig<br />
rejsende, men han har udviklet en<br />
formidabel sans for øjeblikket.<br />
Det er vigtigt for ham at være til<br />
stede i det rette øjeblik. timing er<br />
alt. Derfor har han altid blyanter,<br />
farvekridt, pensler og papir med<br />
på sine rejser. Det gælder om at<br />
være klar til skud.<br />
som da han engang besøgte london<br />
for at se på kunst. ved et tilfælde<br />
passerede Krøjer et lille rejsebureau,<br />
der reklamerede med<br />
rejser til beduinbyen Marrakkech.<br />
På stedet besluttede Krøjer sig til<br />
at drage derud. han så allerede<br />
for sig en række farverige billeder.<br />
Få timer efter var han på vej<br />
i flyet. han ankom til den myldrende<br />
by, fik fat på en taxa, kørte<br />
direkte til hotellet, læssede af<br />
og styrtede ud i byen med sit tegnegrej<br />
i skuldertasken.<br />
han satte kurs mod den nærmeste<br />
store markedsplads og var få<br />
sekunder efter omringet af handlende,<br />
tiggende børn og sælgere,<br />
der falbød alle slags varer. han<br />
så slangetæmmere, akrobater og<br />
Baghave Biot. København efter skitse fra<br />
Biot Provence, 1984. 110 x 60 cm, akvarel<br />
gøglere. taxachauffører hev ham<br />
i ærmet og tilbød ham ture til<br />
ukendte destinationer eller besøg<br />
på særlige steder for gentlemen.<br />
No problem, sir. Det larmede, lugtede<br />
og støvede. og alle mulige<br />
farver knaldede løs omkring, som<br />
et festfyrværkeri.<br />
For tom Krøjer var dette ren beruselse.<br />
Fortumlet, men klart iagttagende,<br />
gik han i gang med sin<br />
blyant og blok. Nu skulle der arbejdes.<br />
senere hjemme igen på hoteller<br />
satte han sig op på hotellets tagterrasse<br />
og lavede sine akvareller<br />
færdige.<br />
Skitser fra rejsen<br />
tom Krøjer har en slags sigøjner<br />
blod i sig. han er altid på vej nye<br />
steder hen. i sit liv, i sin karriere,<br />
i sin kunst. han er ikke for fastholdere.<br />
han beskrev engang det at rejse<br />
sådan: ”Fra et togvindue drejer<br />
verden rundt som en horisont,<br />
hvor forandringerne er relateret<br />
til afstande, til det sete. i en bil er<br />
tegneren også på vej ind i et rullende<br />
perspektiv.”<br />
For Krøjer er kunstneren en evig<br />
iagttager, dømt til at være nys-<br />
4<br />
gerrig. hele tiden på jagt efter<br />
nyt motiver. Derfor har han<br />
altid befundet sig godt på rejse.<br />
hvad enten det er i det elskede<br />
sydfrankrig, hvor han elsker<br />
at drive langsomt rundt og lade<br />
de særlige farvetoner fæstne sig<br />
på sine lærreder. Eller i det lysegrønne<br />
irland, hvor de enkle brune<br />
og grønne farver sætter igennem,<br />
insisterende og skarpt. Eller<br />
i det spraglede Caribien, hvor tropefarverne<br />
vælder frem i en uendelig<br />
farvestrøm.<br />
Terrasser Capri<br />
København efter farvepastel fra Capri,<br />
2000, 89 x 130 cm, akvarel<br />
også storbyen fascinerer ham.<br />
New York er eksempelvis et af<br />
de steder, hvor han færdes scenevant.<br />
her er gadelivet med<br />
de mange originaler et veritabelt<br />
tag-selv-bord for en kunstner<br />
som Krøjer. her er han i sit es<br />
med blyant og blok parat.<br />
Kunsten at rejse er en særlig<br />
kunst. For tom Krøjer er det en<br />
særlig kunst, som bliver til billedkunst.<br />
at rejse er at tegne og<br />
male.<br />
ole lindboe er redaktør af Magasinet<br />
Kunst. Forleden udkom<br />
bogen ”tom Krøjer på Papir” med<br />
et indledende essay af ole lindboe.<br />
Bogen er udkommet på forlaget<br />
Ja.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Behandlingsforløbet på<br />
Privathospitalet <strong>Skørping</strong><br />
Af Hanne Hostrup,<br />
sygeplejerske,<br />
Bookingchef<br />
vi oplever lejlighedsvis at patienter,<br />
der kunne ønske undersøgelse<br />
og evt. behandling på Privathospitalet<br />
føler sig usikre på proceduren,<br />
samt hvordan de skal gribe det an.<br />
Et behandlingsforløb på Privathospitalet<br />
skørping kan indledes<br />
på fl ere måder, men starter oftest<br />
ved en patienthenvendelse til<br />
hos pitalet. henvendelsen kan f.eks.<br />
foregå pr. telefon, brev, e-mail,<br />
henvisning, eller endog ved personligt<br />
fremmøde. Nogle patienter<br />
ønsker ved selvsyn at opleve faciliteterne,<br />
før de beslutter sig for behandlingssted.<br />
Der vil straks blive henvist til en<br />
kompetent person, som på stedet<br />
vil kunne informere om mulighederne<br />
for eventuel behandling ud<br />
fra det oplyste. Der vil i bekræftende<br />
fald blive givet en kort generel<br />
orientering om behandlingen m.m.,<br />
samt, - såfremt det er relevant - en<br />
vejledende pris.<br />
Man kan herefter som patient<br />
overveje situationen og evt. på et<br />
senere tidspunkt atter henvende<br />
sig til hospitalet, eller man kan<br />
med det samme vælge at få tid til<br />
konsultation og forundersøgelse<br />
hos en speciallæge.<br />
På Privathospitalet skørping tilbydes<br />
behandling af såvel de hyppigste<br />
som de mere sjældne kirurgiske<br />
sygdomme.<br />
Privathospitalet råder over et antal<br />
af erfarne og højt specialiserede<br />
kirurger, som udelukkende beskæftiger<br />
sig med deres specialområde.<br />
som patient er man derfor på Privathospitalet<br />
skørping sikker på<br />
at møde den højeste fagekspertise,<br />
og der tilbydes ikke behandling<br />
af sygdomme, hvor hospitalet ikke<br />
råder over det rette behandlerteam<br />
eller udstyr.<br />
ved forundersøgelsen mødes patient<br />
og kirurg. Patienten fortæller<br />
sin sygehistorie. Der vil blive<br />
foretaget undersøgelse, og allerede<br />
foreliggende informationer og<br />
prøver, som med patientens tilladelse<br />
på forhånd er fremskaffet<br />
andet steds fra, vil om muligt blive<br />
suppleret på stedet, Målet er,<br />
at patienten inden konsultationen<br />
er afsluttet kan få en udtømmende<br />
diagnose, et behandlingsforløb<br />
forklaret - herunder information<br />
om nødvendig indlæggelse, efterforløb,<br />
optræning, hvornår arbejde<br />
kan genoptages m.m. - , samt evt.<br />
6<br />
pris for hele behandlingen. Der afsættes<br />
god tid til forundersøgelsen.<br />
Kontakten mellem patient og<br />
kirurg er vigtig. Et godt behandlingsforløb<br />
er meget afhængigt af<br />
forståelse og tillid mellem patient<br />
og behandler. På Privathospitalet<br />
skørping er det altid samme kirurg,<br />
der er ansvarlig for hele behandlingen<br />
fra forundersøgelse til<br />
efterkontrol.<br />
Efter forundersøgelsen kan man<br />
atter overveje situationen. Nogle<br />
patienter har allerede været til forundersøgelse<br />
andre steder og kan<br />
sammenligne resultaterne. vælger<br />
man efterfølgende behandling på<br />
Privathospitalet skørping, fi ndes<br />
der i fællesskab et operationstidspunkt,<br />
og hospitalet kan som oftest<br />
imødekomme patientens specifi<br />
kke ønsker. Forberedelserne er i<br />
næsten alle tilfælde gjort ved forundersøgelsen,<br />
og patienten møder<br />
på det aftalte tidspunkt, hvorefter<br />
behandlingen påbegyndes umiddelbart.<br />
Under hele behandlingsforløbet<br />
er det patientens kirurg, der styrer<br />
processen i samarbejde med hospitalets<br />
erfarne pleje- og servicepersonale.<br />
Kirurgen tilser eller kontakter<br />
sædvanligvis sin patient dagligt<br />
under evt. indlæggelse, og følger<br />
op på forløbet efter udskrivelsen.<br />
Nødvendig efterkontrol varetages<br />
ligeledes af kirurgen. Et behandlingsforløb<br />
er aldrig tilende<br />
uden en afsluttende samtale med<br />
kirurgen.<br />
Målet med den optimale<br />
behandling kombineret med<br />
patientcentreret pleje i de helt specielle<br />
rammer og omgivelser, som<br />
hospitalet tilbyder er, at patienten<br />
skal erindre sit behandlingsforløb<br />
på Privathospitalet skørping som<br />
en positiv og anderledes oplevelse.
Øjenslågskorrektion<br />
Af Jørgen<br />
Hill-Madsen,<br />
Speciallæge i<br />
plastikkirurgi<br />
Et af de hyppigste og samtidig<br />
mest populære plastikkirurgiske<br />
indgreb er korrektive operationer<br />
på øjenlåg og øjenomgivelser.<br />
Når ansigtshuden med årene<br />
gradvist mister sin elasticitet,<br />
er et af de første steder huden<br />
slappes og viser overskud i øjenomgivelserne.<br />
hudens tykkelse<br />
har betydning, idet tynd hud<br />
slappes mere end tyk, og netop<br />
omkring øjnene og især på øjenlågene<br />
er huden meget tynd.<br />
Enkelt beskrevet er det ”elastikken”<br />
i huden, der bliver slap og<br />
mister evnen til at stramme huden,<br />
og det er oftest et fænomen,<br />
der ses med stigende alder.<br />
imidlertid spiller også arveanlæg,<br />
overdreven solbestråling, udendørsarbejde<br />
m.m, en betydelig<br />
rolle. hele ansigtsanatomien med<br />
øjenhulernes størrelse og dybde<br />
samt ansigtets muskel- og fedtfordeling<br />
er tillige af væsentlig<br />
betydning.<br />
Der indgår således mange faktorer,<br />
der er afgørende for hvornår<br />
- og om overhovedet – en person<br />
får ”trætte” øjne.<br />
Den typiske patient er kvinde fra<br />
40-års alderen og opefter, men<br />
også mændene er begyndt at se<br />
sig i spejlet. herudover kommer<br />
der en del yngre personer, som af<br />
årsager, der skyldes arveanlæg,<br />
langt tidligere føler behov for<br />
korrektion.<br />
ved de øvre øjenlåg er der som<br />
oftest tale om løs overskydende<br />
hud, der har tendens til at hænge<br />
ned over øjets yderste del,<br />
hvorved det trætte udseende<br />
fremkommer. Der kan være tale<br />
om så stort hudoverskud, at huden<br />
ligger ud over øjenvipperne<br />
og gør det vanskeligt for personen,<br />
at holde øjnene åbne.<br />
alene eller i kombination med<br />
overskydende hud kan der være<br />
tale om pudeformede fortykkelser<br />
over øjenlåget, - ofte<br />
helt inde ved inderste øjenkrog.<br />
Pudernes størrelse kan veksle fra<br />
dag til dag og endog fra time til<br />
time og skyldes væskeophobning<br />
i fedtansamlinger dybt i øjenlåget.<br />
Disse fedtansamlinger buler<br />
frem når strukturerne, som skal<br />
holde dem på plads er for tynde<br />
eller slappes med årene.<br />
Endelig kan øjenlågets ringformede<br />
muskel være forstørret og<br />
give anledning til ”gardin” ved<br />
øverste øjenlåg.<br />
ofte er der tale kombinationer<br />
af de nævnte forhold, så folden<br />
over øjenlågspladen er væk<br />
og øjenlågspladen helt skjult.<br />
Patienterne klager over deres<br />
trætte øjne, - at andre bemærker,<br />
at de altid ser uoplagte ud<br />
samt, - for kvindernes vedkommende<br />
- at de ikke kan bære<br />
makeup. Øjenmakeup ser forkert<br />
ud, og brug af øjenskygge er<br />
vanskeliggjort.<br />
ved de nedre øjenlåg er hovedklagen,<br />
at der hænger ”indkøbsposer”,<br />
som medfører et forkølet<br />
udseende.<br />
Det skyldes igen væskeophobning<br />
i store fedtansamlinger<br />
dybt i de nedre øjenlåg. også her<br />
kan der være kombination med<br />
overskydende muskulatur og<br />
overskydende hud.<br />
De beskrevne forhold ved øvre<br />
og/eller nedre øjenlåg medfø-<br />
7<br />
Før korrektion af øjenlåg<br />
- Samme patient efter korrektion
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Øjenslågskorrektion<br />
Asymmetri af øvre øjenlåg<br />
- Samme patient efter korrektion<br />
8<br />
rer kun i få tilfælde egentlige<br />
funktionelle problemer. Det er i<br />
de allerfleste tilfælde et kosmetisk<br />
fænomen, - men et fænomen,<br />
som påvirker hverdagen for<br />
mange mennesker, såvel arbejdsmæssigt<br />
som privat.<br />
En plastikkirurgisk korrektion<br />
tager altid udgangspunkt i patientens<br />
ansigtsforhold. Det er<br />
sædvanligvis ikke målet, at ændre<br />
ansigtsanatomien. Derimod<br />
drejer det sig om at (gen)skabe<br />
de naturlige kendetegn i øjenlågene.<br />
D.v.s. fjerne overskydende<br />
hud, muskel og fedt og for de<br />
øvre øjenlågs vedkommende at<br />
danne en fold over øjenlågspladen,<br />
således at øjenlåget markeres<br />
og tillader brug af øjenskygge<br />
for kvinderne.<br />
Øjenspalterne, som før indgrebet<br />
ofte er afsmalnede, bliver større<br />
og medfører et ”dybere” blik.<br />
Mange mennesker har en ret stor<br />
medfødt asymmetri i øjenomgivelserne<br />
på de to sider. Denne<br />
asymmetri kan i de fleste tilfælde<br />
samtidig korrigeres eller formindskes<br />
(billede ).<br />
Poserne ved de nedre øjenlåg<br />
fjernes ved at udhente overskydende<br />
fedt, - evt. fjernes tillige<br />
overskydende hud. ofte kan<br />
operationen, hvis det drejer sig<br />
om at udhente fedt, udføres fra<br />
øjenlågets indside, hvorved ar i<br />
huden helt undgås.<br />
operationerne foretages ambulant<br />
og sædvanligvis i lokalbedøvelse.<br />
indgrebene er i kyndige<br />
hænder næsten risikofrie.<br />
Der opereres ikke på selve øjet<br />
eller på de muskler, der bevæger<br />
øjnene. synet påvirkes ikke,<br />
og der er stort set intet føleligt<br />
ubehag under eller efter operation.<br />
synlige ar placeres i de i for-<br />
vejen værende hudfurer og bliver<br />
usynlige efter få uger.<br />
Efter indgrebet, som uundgåeligt<br />
medfører nogen hævelse og<br />
”blåt øje” i 5-8 dage, er forholdende<br />
helt normaliseret efter<br />
ca. 5-6 uger. omgivelsernes reaktion<br />
herefter er som oftest, at<br />
man ikke er i stand til at se specielt,<br />
hvad der er foretaget, men<br />
at personen pludseligt ”ser frisk<br />
og sund ud”.<br />
Præcis dette er plastikkirurgens<br />
mål: at personen ser naturlig ud<br />
og ikke virker ”opereret”.<br />
tidligere tiders resultat med<br />
”skeletagtige”, dybtliggende øjne<br />
efter øjenlågskorrektion er ikke<br />
ønskværdigt. Det er den enkelte<br />
persons ansigtsforhold, som danner<br />
udgangspunkt for hvor megen<br />
korrektion, der er tilrådeligt.<br />
En korrekt udført operation<br />
på en midaldrende person bør<br />
oftest overflødiggøre behov for<br />
senere gentaget korrektion.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Stress og økonomistyring<br />
Af statsautoriseret<br />
revisor<br />
Mogens Christensen<br />
mchristensen@deloitte.dk<br />
partner i revisionsfi rmaet Deloitte<br />
hvad har stress og økonomistyring<br />
med hinanden at gøre? Jo,<br />
hos Deloitte får vi mange henvendelser<br />
om assistance til at sætte en<br />
virksomheds økonomi eller ejerens<br />
privatøkonomi i system, pga. at<br />
økonomien i det daglige er stressende<br />
med overtrukne bankkonti,<br />
pludselig opståede restskatter osv.<br />
alt for tit oplever vi, at virksomhedsejeren<br />
ikke har et grundlag<br />
for at have et reelt overblik over<br />
deres samlede økonomiske situation,<br />
selvom der bliver gjort meget<br />
for at vurdere økonomien i virksomheden,<br />
og det kan give stress.<br />
Dette skyldes f.eks. på skattesiden,<br />
at virksomhedsskatteordningen<br />
er indviklet og nemt kan betyde<br />
restskatter på grund af manglende<br />
kendskab til ordningens hæverækkefølge.<br />
Hvorfor er det ikke optimalt?<br />
Her er et par eksempler:<br />
Måske foretages en sammenligning<br />
af indtjeningen i virksomheden<br />
med indtjening i andre virksomheder,<br />
men selvom det kunne<br />
se tilfredsstillende ud, betyder det<br />
jo ikke, at det er tilstrækkeligt til<br />
at dække ejerens privatforbrug.<br />
Nogle virksomhedsejere sammenholder<br />
deres forbrug med kollegaens<br />
forbrug, men det er ikke altid<br />
relevant, da der kan være forskel<br />
på indtjeningen hos ægtefællen og<br />
opsparet formue hos den enkelte.<br />
Nogle virksomhedsejere får kun lavet<br />
et skatteregnskab. hvis der kun<br />
konkluderes på et skatteregnskab,<br />
foretages fejlkonklusioner. Eksempelvis<br />
udnyttelse af skatteregler<br />
kan give store beløbsmæssige udsving<br />
over årene.<br />
Der skal derfor udarbejdes et<br />
driftsregnskab med nøgletal samt<br />
udarbejdes et personligt regnskab.<br />
hvis man ikke løbende har styr på<br />
økonomien, har man ej heller styr<br />
på de langsigtede konsekvenser,<br />
herunder om der er råd til pensionstilværelsen.<br />
30<br />
hvordan bliver det optimalt?<br />
For at opnå en optimal økonomisk<br />
situation skal en række punkter<br />
vurderes:<br />
hele den økonomiske situation<br />
skal gennemgås, således at overraskelser<br />
undgås. Dette gøres ved,<br />
at de udarbejdede regnskaber dels<br />
kan bruges til at drage fornuftige<br />
konklusioner om driften i virksomheden<br />
og dels til kontrol af<br />
op-/nedsparingen i privatøkonomien.<br />
Driften i virksomheden skal vurderes<br />
ud fra beregnede nøgletal og<br />
sammenligning med andre virksomheder<br />
til sikring af, at virksomheden<br />
udnytter ressourcerne fornuftigt.<br />
Der skal foretages valg af virksomhedsform<br />
mellem anpartsselskab<br />
og virksomhedsskatteordningen<br />
(for personlige virksomheder<br />
og i/s’er). Endvidere skal der foretages<br />
en skattemæssig optimering<br />
af den valgte ordning.
likviditeten skal tilrettelægges<br />
sådan, at ejeren nemt kan styre<br />
sin privatøkonomi og ikke er<br />
i tvivl om, hvor meget der er til<br />
privatforbrug og pension.<br />
De strukturelle udfordringer for<br />
branchen bør løbende diskuteres<br />
og vurderes i forhold til den<br />
fremtidige udvikling i virksomheden.<br />
her tænkes f.eks. på udfordringen<br />
i at få mest mulig<br />
værdi af personalet.<br />
Optimering i<br />
virksomhedsskatteordningen<br />
Mange virksomhedsejere er af<br />
den opfattelse, at de anvender<br />
virksomhedsskatteordningen<br />
optimalt.<br />
vi ser dog alt for mange, hvor<br />
dette ikke er tilfældet, og en<br />
eventuel opsparing foretages tilfældigt,<br />
alt efter hvor meget, der<br />
er hævet ud af virksomheden til<br />
privatforbrug, B-skatter mv.<br />
vi anbefaler, at årets hævninger<br />
fra virksomheden til privatøkonomien<br />
fastlægges for hele<br />
året, for at virksomhedsskatteordningen<br />
planlægges bedst. Der<br />
er mange penge at spare ved en<br />
optimering i virksomhedsskatteordningen.<br />
Styring af likviditeten/<br />
privatforbruget<br />
Det er vigtigt, at likviditeten<br />
tilrettelægges fornuftigt, for at<br />
virksomhedsejeren:<br />
- kan spare skat,<br />
- kan spare renter,<br />
- opnår overblik,<br />
- ved præcis, hvor meget der<br />
hver måned kan bruges til privatforbrug.<br />
Udbetalinger til ejerne fra virksomheden<br />
skal tilrettelægges,<br />
således at ejerne hver for sig kan<br />
vælge opsparing eller forbrug,<br />
uden at det påvirker deres kapital<br />
i virksomheden i forhold til<br />
de andre ejere.<br />
Dette har den fordel, at ejerne<br />
kan opføre sig forskelligt med<br />
hensyn til, om de vil vælge opsparing<br />
eller forbrug. Dette er<br />
ofte relevant, afhængig af ”hvor<br />
i livet” man er.<br />
31<br />
til styring af privatøkonomien<br />
og privatforbruget kan der laves<br />
et system, hvor hele den private<br />
økonomi kan styres så enkelt<br />
som muligt. På det årlige regnskabsmøde<br />
med revisor foretages<br />
et ”eftersyn” af hele økonomisystemet,<br />
indtjening i virksomheden,<br />
privatøkonomien, pension,<br />
strukturelle ændringer i branchen<br />
m.m.<br />
Undgå stress og få en god<br />
styring af økonomien<br />
Nogle vil mene, at revisor i sig<br />
selv er en stressfaktor, men det<br />
behøves ikke at være tilfældet.<br />
Med en god styring af økonomien<br />
undgås stress, og det bliver<br />
nemt at følge økonomien i<br />
det daglige.
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Kikkertundersøgelse og<br />
-behandling af knæled<br />
af hans Peter Jensen,<br />
overlæge, lektor<br />
i Danmark udføres der hvert år<br />
fl ere tusinde knækikkertoperationer<br />
(artroskopier). ved denne<br />
metode kan man gennem 5 – 7<br />
mm. små huller i huden indføre<br />
tynde instrumenter i knæleddet,<br />
som gør det muligt at se og behandle<br />
eventuelle skader i meniske,<br />
korsbånd, brusk og slimhinder<br />
i knæleddet. Det er en meget<br />
skånsom metode, der kan foretages<br />
ambulant, og som tillader,<br />
patienten at gå igen, eventuelt<br />
med krykkestokke, allerede få timer<br />
efter operationen.<br />
Knæleddet er et meget kompliceret<br />
led, hvori der foregår bøje<br />
og rotationsbevægelse samtidigt.<br />
leddet bliver derfor let udsat for<br />
skader. især når knæleddet belastes<br />
i bøjet tilstand, er meniske,<br />
korsbånd, ledbånd og brusken<br />
udsat for at få skader.<br />
sådanne situationer opstår meget<br />
hyppigt under udøvelse af<br />
sport, især håndbold og fodbold.<br />
skaderne er derfor hyppigst<br />
forekommende hos yngre<br />
mennesker. De kan imidlertid<br />
også opstå, når man rejser sig<br />
fra hugsiddende stilling samt fra<br />
dybe stole, eller når man snubler<br />
på trapper og lignende. Der<br />
er derfor ikke noget underligt i,<br />
at også patienter, der er kommet<br />
over den vildeste ungdom, opsøger<br />
en ortopædkirurg, der normalt<br />
behandler idrætsskader.<br />
Knækikkertudstyret er enestående<br />
godt til at undersøge et led<br />
indvendigt. Det fi ndes med for-<br />
skellige optikvinkler fra 0 – 110<br />
grader, så man praktisk talt kan<br />
kikke omkring hjørner og således<br />
få overblik over alt, hvad der<br />
er inden for slimhinden i knæleddet.<br />
Der er hertil udviklet specielt<br />
slanke instrumenter, såsom<br />
følekrog, tænger, nåle, sakse og<br />
knive med forskellige vinkler og<br />
krumninger, som gør det muligt<br />
at foretage behandling af strukturerne<br />
overalt i leddet.<br />
De skader, der oftest behandles<br />
ved knækikkertoperation, er<br />
stram irriteret slimhindefold (plica<br />
synovialis), meniskskade (laesio<br />
menisci), bruskskade (fractura<br />
osteochondralis), fjernelse<br />
af knæmus (corpus librum) og<br />
korsbåndsskade (ruptura ligamentum<br />
cruciatum). De første<br />
tre skadetyper, der er de hyppigste,<br />
gennemgås i det følgende.<br />
Korsbåndsskader fortjener en<br />
selvstændig artikel og må vente<br />
til en anden lejlighed.<br />
Stram slimhindefold<br />
alle kroppens led og øvrige hulheder<br />
er indvendigt beklædt med<br />
en slimhinde. Den producerer lidt<br />
væske, som fungerer som smørelse,<br />
så leddet kan bevæges så<br />
gnidningsløst som muligt. i fostertilværelsen<br />
er der i knæleddet<br />
fl ere hulheder, der under udviklingen<br />
smelter sammen til et.<br />
Denne sammensmeltning efterlader<br />
ofte mindre rester af skillevæggene,<br />
som siden hen ved<br />
kikkertundersøgelse kan ses som<br />
slimhindefolder. De er langtfra<br />
altid symptomgivende, men hvis<br />
man slår sit knæ, vil slimhinden<br />
hæve. i nogle tilfælde hæver<br />
en slimhindefold, så den bliver<br />
tyk og stram, så den konstant<br />
3<br />
kurrer ned over lårbensknoglens<br />
kant, når knæet bøjes. Det kan<br />
være meget smertevoldende, og<br />
samtidig føles som klik i knæet.<br />
i nogle tilfælde kan det resultere<br />
i kortvarige låsninger i leddets<br />
bevægelse. En slimhindefold kan<br />
ikke ses på røntgen og sjældent<br />
ved skanning af knæet.<br />
Man kan ved forundersøgelsen<br />
i ambulatoriet ofte få mistanke<br />
om, at det er en slimhindefold,<br />
der er årsagen til problemerne<br />
med knæet, men man kan<br />
ikke ved en ydre undersøgelse af<br />
knæleddet sikkert skelne mellem<br />
stram slimhindefold, meniskskade<br />
og bruskskade i knæleddet.<br />
Den eneste mulighed for nøjagtig<br />
undersøgelse og behandling<br />
er derfor knækikkertoperation,<br />
hvorved slimhindefolden bortklippes.<br />
Efter behandlingen bliver<br />
knæet efter få dage til uger<br />
normalt fungerende igen. Der<br />
kan dog i enkelte tilfælde være<br />
mindre gener fra det arvæv, der<br />
altid dannes de steder, hvor slimhinden<br />
er fjernet.<br />
Meniskskade<br />
i hver side af knæleddet fi ndes<br />
en halvmåneformet bruskagtig<br />
struktur, der kaldes en menisk.<br />
Meniskene tilpasser kontakten<br />
mellem den runde overfl ade på<br />
lårbensknoglen og den mere fl ade<br />
overfl ade på skinnebenet.<br />
Meniskene er føjelige og mobile,<br />
så der er optimal kontakt i både<br />
strakt og bøjet tilstand.<br />
Meniskene sidder fast på ledkapslen<br />
rundt i periferien af<br />
knæet og modtager sin blodforsyning<br />
derfra. især når knæleddet<br />
belastes eller forvrides i bø-<br />
Skade i menisken i ydre<br />
halvdel af knæet. Opadtil<br />
ses brusken på lårbensknoglen.<br />
I midten menisken<br />
med en opfl osset<br />
skade.<br />
Nedadtil ses brusken på<br />
skinnebensknoglen.<br />
Den beskadigede del af<br />
menisken bortklippes.<br />
Kun den beskadigede del<br />
af menisken er fjernet.<br />
jet stilling er der risiko for, at<br />
meniskene bliver klemt og derved<br />
revner. Er det en kort kapselnær<br />
revne, kan den ofte hele op<br />
uden anden behandling end aflastning.<br />
større og mere yderligt<br />
beliggende skader heler ikke op
af sig selv. i nogle tilfælde kan<br />
en større revne i menisken forårsage,<br />
at den herved løsnede del<br />
af menisken kan komme i klemme,<br />
så knæleddet herved låser og<br />
ikke kan strækkes ud.<br />
afl åsningen kan være af længere<br />
eller kortere varighed. Den er<br />
forbundet med smerter og ofte<br />
hævelse af leddet. Den løse del<br />
af menisken kan pludseligt glide<br />
på plads, hvorved smerterne<br />
aftager, og hævelsen reduceres i<br />
løbet af få dage. Knæet kan nu<br />
igen fungere normalt, indtil en<br />
ny uheldig bevægelse igen udløser<br />
afl åsning.<br />
hos patienter over 40 år er meniskene<br />
mere sprøde end hos<br />
yngre. Meniskene er derfor mere<br />
tilbøjelige til at blive klemt ved<br />
mindre forvridninger. skaderne<br />
er oftest mindre end hos yngre,<br />
og der er sjældnere afl åsninger.<br />
symptomerne er smerter og ømhed<br />
ud for ledlinien og ofte let<br />
hævelse i leddet. skaderne har<br />
oftere en mere opfl osset karakter<br />
og optræder oftere sammen med<br />
slidgigts forandringer (artrose) i<br />
brusken.<br />
Meniskene og skader heri kan<br />
ikke ses på røntgenbilleder, men<br />
diagnosen kan ofte stilles ved<br />
Mr-skanning.<br />
Er symptomerne typiske, og passer<br />
de sammen med den kliniske<br />
undersøgelse, er det ikke nødvendigt<br />
af foretage skanning inden<br />
operation. En meniskskade kan<br />
behandles ved en knækikkertoperation.<br />
ved operationen bortklippes<br />
kun den beskadigede del af<br />
menisken. hvis man fjerner hele<br />
menisken, er der stor risiko for, at<br />
der senere udvikles slidgigt i knæet.<br />
Det er derfor vigtigt at bevare<br />
så meget af menisken som muligt<br />
for at imødegå dette.<br />
Efter en meniskoperation med<br />
kikkertteknik er der ofte nogen<br />
hævelse og irritation i knæet<br />
de følgende dage, men man<br />
kan gå forsigtigt omkring allerede<br />
få timer efter operationen –<br />
ofte uden krykkestokke. De fl este<br />
vil være istand til at genoptage<br />
arbejdet indenfor de første 14<br />
dage, hvis arbejdet ikke er alt for<br />
knæbelastende.<br />
hvis menisken har en stor revne<br />
i området tæt ved ledkapslen,<br />
hvor der er god blodforsyning, er<br />
det muligt at sætte selvopløselige<br />
”menisk-søm” på tværs af revnen<br />
for at holde den på plads,<br />
indtil den heler op. De selvopløselige<br />
søm forsvinder af sig selv. For<br />
at give knæet ro til at ophele revnen<br />
skal det efter menisksømning<br />
holdes i ro i en skinne de første<br />
to uger og må ikke bøjes over 90<br />
grader de første to måneder.<br />
Bruskskader<br />
hele glidefl aden på både lårbensknoglen<br />
og skinnebensknoglen<br />
er belagt med brusk. Brusken<br />
er meget jævn, glat og let elastisk.<br />
sammen med ledvæsken<br />
er den betingelsen for, at leddet<br />
kan bevæges så smertefrit og<br />
gnidningsløst, som det sædvanligvis<br />
gør. hos yngre mennesker<br />
er vandindholdet i brusken højt,<br />
hvilket gør den let elastisk. Med<br />
alderen aftager vandindholdet,<br />
og brusken bliver mere sprød,<br />
hvilket er årsagen til, at bruskskader<br />
bliver hyppigere med alderen.<br />
Når bruskskader ikke er<br />
33<br />
helt friske, kan de ikke sikkert<br />
skelnes fra slidgigtsforandringer<br />
i brusken.<br />
ikke alle bruskskader giver symptomer.<br />
Når de giver symptomer<br />
er det oftest i form af smerter,<br />
skurren, og ikke sjældent<br />
klik og hævelse i leddet. Bruskskader<br />
heler ufuldstændigt og i<br />
bedste fald meget langsomt.<br />
ved knækikkert undersøgelsen<br />
kan skaderne konstateres, større<br />
ujævnheder udglattes for at reducere<br />
den skurrende fornemmelse,<br />
men brusken bliver ikke<br />
rask. Den heler op i en aragtig<br />
form, som ikke er så ideel som<br />
den oprindelige brusk.<br />
symptomerne aftager dog ofte<br />
over nogle måneder, men generne<br />
forsvinder sjældent helt. hvis<br />
der er et større område, hvor<br />
brusken er slået helt af, så den<br />
underliggende knogle er blottet,<br />
kan det være nødvendigt at stimulere<br />
brusken til at danne arbrusk.<br />
i sådanne tilfælde må<br />
knæleddet gerne bevæges, men<br />
ikke belastes de følgende 6 uger.<br />
Normale forhold i knæleddet<br />
Det er ikke alle smertetilstande<br />
i knæet der kan diagnostiseres<br />
ved knækikkertundersøgelse.<br />
i nogle tilfælde kan der ikke ved<br />
knækikkertundersøgelsen fi ndes<br />
nogen forklaring på hvorfor der<br />
er problemer med knæleddet.<br />
svaret må så fi ndes i de strukturer<br />
der ligger udenfor knæleddets<br />
slimhinde. Det kan dreje sig<br />
om overbelastning i sener (tendinitis),<br />
sideledbånd (distorsio ligamenti)<br />
eller irritation i slimsække<br />
(bursitis). Disse tilstande behandles<br />
bedst med afl astning, smertestillende<br />
medicin, fysioterapi og<br />
eventuelt blokade med binyrebarkhormon.
Af Knud Ernsted<br />
Sikajagt<br />
på Business Class i Nordirland<br />
to sikahinder og en kalv kom ud<br />
fra rododendronskoven til højre<br />
for mig. hjortens brunstfl øjt<br />
havde vi længe kunnet høre,<br />
men ville han komme frem? De<br />
tre hinder blev til mange og<br />
pludselig kikkede alle hinderne,<br />
næsten som på tælling, bagud.<br />
stalkeren, thomas Prescott, der<br />
sad lidt bag mig til højre, hviskede<br />
i mit øre, nu kommer han,<br />
og det gjorde han. Majestætisk<br />
trådte han ind på scenen. hinderne<br />
græssede, men det gjorde<br />
han ikke. han skred roligt frem<br />
mellem dem, dette var hans domæne.<br />
regnen piskede ned, og<br />
vinden førte regndråberne ind<br />
mod sigtekikkertens forreste linse,<br />
så den nærmest lignede en<br />
gammeldags ostebutik. afstanden<br />
var vel 1 5 meter, alt var<br />
temmelig sløret, og det var ved<br />
at blive mørkt. altså lidt tættere<br />
på sigtekikkerten. Det ville blive<br />
et vanskeligt skud og da hjorten<br />
samtidig begyndte at gå væk<br />
fra mig, syntes skuddet at blive<br />
endnu vanskeligere, hvis overhovedet<br />
muligt, men så fl øjtede<br />
thomas som en brunsthjort,<br />
og det gjorde forskellen. langsomt,<br />
ganske langsomt, drejede<br />
han hoved og forkrop rundt for<br />
at fi nde fredsforstyrreren. Det<br />
blev min chance. Et skud bag ved<br />
bladet var nu muligt. han væltede<br />
i skuddet, men thomas, der<br />
langt tidligere havde fortalt mig<br />
hvor skudstærke de kunne være,<br />
råbte ”genlad”, ”hold på ham”,<br />
og så for han af sted med kniven<br />
i hånden. hans hurtige reaktion<br />
forbavsede mig noget,<br />
sådan ville vi ikke have reage-<br />
35<br />
Foto: Knud Ernsted
Foto: Knud Ernsted<br />
ret i Danmark, vi ville have ventet.<br />
Men ude i regnen skar har<br />
halspulsåren over, og så kom han<br />
styrtende tilbage. ”a rare beauty,<br />
sir, a rare beauty” – en sjælden<br />
skønhed , og så styrtede han<br />
af sted igen, men halvvejs ude<br />
kom han i tanke om noget og<br />
løb tilbage. ”oh, what a skot –<br />
eye- ,what a shot”. senere skulle<br />
det vise sig, at hjertet faktisk<br />
næsten var spaltet i to dele. Men<br />
jeg havde været for tæt på sigtekikkerten,<br />
blodet løb ned fra<br />
panden.<br />
Colebrooke Park<br />
Colebrooke Park eller Colebrooke<br />
Estate ejes af viscount alan og<br />
viscountess Janet Brooksborough<br />
og de har tre professionelle stalkerere<br />
til deres rådighed. Med<br />
fire jagtgæster er alan selv den<br />
fjerde stalker, og han gør det<br />
godt. Jægerne bor på slottet i<br />
Sikajagt<br />
på Business Class i Nordirland<br />
drømmeværelser med et badeværelse,<br />
som man kunne have<br />
taget fra ugebladene. Man flytter<br />
helt enkelt ind på slottet og<br />
bliver en del af familien. ingen<br />
døre er låst, man kan bevæge sig<br />
overalt. lady Brooksborough insisterer<br />
på selv at lave maden, og<br />
hun er en sand mester. alan og<br />
Janet deltager i alle måltider og<br />
de er sprudlende værter.<br />
Før morgenjagten mødes man<br />
i køkkenet til en kop te, og når<br />
man efter pürschen kommer<br />
”hjem” står en rigtig engelsk<br />
morgenmad på bordet. herefter<br />
kan man spille turist, eller man<br />
kan skyde nogle duer, hvis man<br />
har lyst til det. Det koster ikke<br />
ekstra, men man bør anstændigvis<br />
gøre opmærksom på dette<br />
ønske på forhånd, for det skal jo<br />
forberedes grundig med skjul og<br />
lokkeduer. Klokken 1300 er der<br />
36<br />
varm frokost for alle, der måtte<br />
være hjemme. Det næste måltid<br />
er ”five o’clock tea” med hjemmelavede<br />
kager før aftenens jagt<br />
startes. og aftenen er den bedste,<br />
her opstår de store muligheder<br />
for en vellykket jagt. stort<br />
set hver aften kan man beundre<br />
nye trofæer og så er det tid til at<br />
klæde sig om. ikke med skjorte<br />
og slips, men i noget andet end<br />
jagttøjet. Bluse og bukser er det<br />
normale. således omklædt mødes<br />
man til en drink i biblioteket,<br />
før middagen.<br />
til den altid velsmagende middag<br />
drikker man rødvin, øl eller<br />
vand. lige præcis hvad man<br />
har lyst til. Drikkevarerne er ikke<br />
inkluderet i prisen, men afregningen<br />
er særdeles fair. Den er<br />
faktisk forbløffende billig. Middagen<br />
er dagens absolutte højdepunkt.<br />
Økologiske grøntsager<br />
fra eget gartneri, kød uden anelse<br />
af fedt og god vin er det dominerende<br />
ved denne ”familiemiddag”<br />
med et værtspar, som er<br />
de fuldendte værter. Efter middagen<br />
kan man naturligvis snuppe<br />
en drink eller to, før man<br />
går i seng, men dagen har været<br />
lang.<br />
Den sky sika<br />
Man ser kun sikahjorten i<br />
brunsttiden. Udenfor denne periode<br />
er det umuligt at pyrsche sig<br />
ind på den. De overtroiske irere<br />
kalder den ”the black Phantom”,<br />
fordi den har evnen til at<br />
forsvinde fra jordens overflade.<br />
i brunstperioden spiser den<br />
ikke, men den søler sig, ikke som<br />
kronhjorten i søer. Den graver<br />
med geviret sine egne brunstgruber<br />
i vådt terræn. i disse urinerer<br />
den, her har den sædudtømninger,<br />
og her ruller den sig.<br />
Den stinker ganske forfærdentligt.<br />
selv mennesker med rygevaner<br />
kan pyrsche sig ind efter<br />
lugten. Men for hinderne må<br />
det være en dejlig parfume. sikahjorten<br />
mister sin opsats i maj,<br />
og medens han genopbygger og<br />
fejer sit nye gevir, ses han ikke.<br />
han gemmer sig i hjorterudler på<br />
utilgængelige steder. Når brunsten<br />
indledes følger nogle af de<br />
unge hjorte ”den gamle”. han tåler<br />
deres tilstedeværelse, måske<br />
for at beskytte sig selv, og de<br />
forsøger til gengæld - med opsatsen<br />
- at skubbe en lille rudel<br />
af hinder ud til eget forbrug, og<br />
det accepterer den gamle, men<br />
når hinden kommer i brunst -<br />
fortæller stalkeren- smutter hun<br />
tilbage til den gamle. hun er i<br />
øvrigt kun i brunst i et døgn. Bliver<br />
hun ikke islået kommer hun
Design for today<br />
Classic for tomorrow<br />
HANS AARUP, Sølystvej 99, DK-8600 Silkeborg · Phone: +45 86 80 04 94<br />
www.windfield.dk
atter i brunst efter 18 døgn, og<br />
det bliver hun ved med vinteren<br />
igennem til hun har succes.<br />
Men brunstperioden er primært<br />
i oktober.<br />
sikahjortens kød er i starten af<br />
brunstperioden fedt(fejst), godt<br />
og salgbart, men fordi han ikke<br />
spiser i denne periode, tærer han<br />
enormt på fedtdepoterne og så<br />
begynder kødet at lugte som resten<br />
af kroppen, og så kan det<br />
ikke længere spises.<br />
i januar/februar skydes de overskydende<br />
hinder bort, og deres<br />
kød er meget eftertragtet, så her<br />
skyder kun stalkere og venner,<br />
og man skyder kun på halsen,<br />
for kødet er alt for værdifuldt til<br />
fremmede jægere. sikaen oplagrer<br />
noget af sit fedt i muskulaturen,<br />
så sikaens kød er det lækreste<br />
hjortekød i verden.<br />
Næste morgen<br />
thomas og jeg pürschede os ind<br />
til en hochsitz mod vinden. Det<br />
blev en lang tur i mørket med få<br />
skridt ad gangen. Ganske kort tid<br />
efter ankomsten, netop hvor nat<br />
skiftede til dag observerede vi en<br />
stærk hjort i en rydning i rodo-<br />
Foto: Knud Ernsted<br />
Sikajagt<br />
på Business Class i Nordirland<br />
dendronerne. i daggryet var det<br />
umuligt at bedømme opsatsens<br />
størrelse, men kropsmæssigt var<br />
han meget stor. Forsigtigt trådte<br />
han ud på sporet med alle sanser<br />
i funktion. thomas mente, at<br />
han var rigtig, og anbefalede at<br />
jeg skød. afstanden var godt 75<br />
m, men han vendte den forkerte<br />
ende til. atter fløjtede thomas,<br />
og så var målet rigtigt.<br />
38<br />
han døde i knaldet. Det var<br />
næsten et antiklimaks, det var<br />
for nemt, selv om situationen<br />
var nærmest utænkelig, føltes<br />
den tam.<br />
aftenen efter havde jeg en bedre<br />
chance. En ung seksender kom<br />
ud, men han var tydeligvis bekymret<br />
og kikkede ofte bagud.<br />
thomas og jeg sad højt og mere<br />
end stille. hvordan kan man<br />
overhovedet ånde i en sådan situation,<br />
man ønsker det i hvert<br />
fald ikke. Den unge hjort kom til<br />
syne bag en rododendronbusk<br />
med en beskeden diameter på<br />
måske 0 meter, og han var tydeligvis<br />
bekymret. så kom den<br />
gamle til syne, lidt inde i skoven,<br />
bare 50 m fra os, og han var<br />
vred. Det viste han ved at rive<br />
græs op med geviret og stampe<br />
i jorden. han ville bare lige<br />
fortælle, at det var ham, der var<br />
Foto: Knud Ernsted<br />
chefen, og det forstod den unge,<br />
men det pudsige er faktisk, at<br />
når brunsten er en måned gammel,<br />
er den unge stærkere en<br />
den gamle, og det udnytter den<br />
unge formentlig. thomas hviskede,<br />
at den gamle ville følge samme<br />
spor som den unge, og at<br />
jeg skulle være klar til at skyde,<br />
når han rundede rododendronbusken,<br />
og det var jeg, men jeg<br />
kunne ikke skyde, selv om chancen<br />
var stor . Dette var hans domæne.<br />
her var han konge, han<br />
skulle have lov til at leve. Det<br />
forstod thomas ikke.<br />
to gode trofæer kunne have været<br />
fire, hvis jeg havde ønsket<br />
det, men det ønskede jeg ikke.<br />
De fire trofæer eller fire stjerner<br />
tilfalder alan, Janet, Colebrooke<br />
Park og rejsearrangøren Diana<br />
Jagtrejser. En sand sikajagt på<br />
Business Class.
atter i brunst efter 18 døgn, og<br />
det bliver hun ved med vinteren<br />
igennem til hun har succes.<br />
Men brunstperioden er primært<br />
i oktober.<br />
sikahjortens kød er i starten af<br />
brunstperioden fedt(fejst), godt<br />
og salgbart, men fordi han ikke<br />
spiser i denne periode, tærer han<br />
enormt på fedtdepoterne og så<br />
begynder kødet at lugte som resten<br />
af kroppen, og så kan det<br />
ikke længere spises.<br />
i januar/februar skydes de overskydende<br />
hinder bort, og deres<br />
kød er meget eftertragtet, så her<br />
skyder kun stalkere og venner,<br />
og man skyder kun på halsen,<br />
for kødet er alt for værdifuldt til<br />
fremmede jægere. sikaen oplagrer<br />
noget af sit fedt i muskulaturen,<br />
så sikaens kød er det lækreste<br />
hjortekød i verden.<br />
Næste morgen<br />
thomas og jeg pürschede os ind<br />
til en hochsitz mod vinden. Det<br />
blev en lang tur i mørket med få<br />
skridt ad gangen. Ganske kort tid<br />
efter ankomsten, netop hvor nat<br />
skiftede til dag observerede vi en<br />
stærk hjort i en rydning i rodo-<br />
Foto: Knud Ernsted<br />
Sikajagt<br />
på Business Class i Nordirland<br />
dendronerne. i daggryet var det<br />
umuligt at bedømme opsatsens<br />
størrelse, men kropsmæssigt var<br />
han meget stor. Forsigtigt trådte<br />
han ud på sporet med alle sanser<br />
i funktion. thomas mente, at<br />
han var rigtig, og anbefalede at<br />
jeg skød. afstanden var godt 75<br />
m, men han vendte den forkerte<br />
ende til. atter fløjtede thomas,<br />
og så var målet rigtigt.<br />
38<br />
han døde i knaldet. Det var<br />
næsten et antiklimaks, det var<br />
for nemt, selv om situationen<br />
var nærmest utænkelig, føltes<br />
den tam.<br />
aftenen efter havde jeg en bedre<br />
chance. En ung seksender kom<br />
ud, men han var tydeligvis bekymret<br />
og kikkede ofte bagud.<br />
thomas og jeg sad højt og mere<br />
end stille. hvordan kan man<br />
overhovedet ånde i en sådan situation,<br />
man ønsker det i hvert<br />
fald ikke. Den unge hjort kom til<br />
syne bag en rododendronbusk<br />
med en beskeden diameter på<br />
måske 0 meter, og han var tydeligvis<br />
bekymret. så kom den<br />
gamle til syne, lidt inde i skoven,<br />
bare 50 m fra os, og han var<br />
vred. Det viste han ved at rive<br />
græs op med geviret og stampe<br />
i jorden. han ville bare lige<br />
fortælle, at det var ham, der var<br />
Foto: Knud Ernsted<br />
chefen, og det forstod den unge,<br />
men det pudsige er faktisk, at<br />
når brunsten er en måned gammel,<br />
er den unge stærkere en<br />
den gamle, og det udnytter den<br />
unge formentlig. thomas hviskede,<br />
at den gamle ville følge samme<br />
spor som den unge, og at<br />
jeg skulle være klar til at skyde,<br />
når han rundede rododendronbusken,<br />
og det var jeg, men jeg<br />
kunne ikke skyde, selv om chancen<br />
var stor . Dette var hans domæne.<br />
her var han konge, han<br />
skulle have lov til at leve. Det<br />
forstod thomas ikke.<br />
to gode trofæer kunne have været<br />
fire, hvis jeg havde ønsket<br />
det, men det ønskede jeg ikke.<br />
De fire trofæer eller fire stjerner<br />
tilfalder alan, Janet, Colebrooke<br />
Park og rejsearrangøren Diana<br />
Jagtrejser. En sand sikajagt på<br />
Business Class.
Af Bibi Jacobsen,<br />
Oversygeplejerske ved<br />
PrivatHospitalet<br />
<strong>Skørping</strong> og<br />
Jørgen Hill-Madsen,<br />
Chefl æge ved Privat-<br />
Hospitalet <strong>Skørping</strong><br />
Et mundheld siger at ”sygdom<br />
er hver mands herre”. sygdomme<br />
rammer ofte tilfældigt, men<br />
dog er mange lidelser mere forudsigelige<br />
end andre. Det er således<br />
velkendt, at nogle syg-<br />
Samarbejde med<br />
Ringkøbing Amt<br />
domme er arvelige, nogle er<br />
(arbejds)miljøafhængige, andre<br />
rammer bestemte aldersgrupper<br />
og for mange lidelser gælder, at<br />
de optræder hyppigere med stigende<br />
alder.<br />
Det skulle således i det moderne<br />
danske samfund med et veludbygget<br />
sundhedsvæsen og et<br />
nøje overblik over befolkningens<br />
aldersfordeling være muligt at<br />
forudse omfanget af behov for<br />
behandlingsmulighed- og kapacitet.<br />
Mange faktorer spiller<br />
imidlertid ind, når man i det<br />
41<br />
offentlige hospitalsvæsen skal<br />
planlægge ressourcefordelingen.<br />
Økonomien er en væsentlig faktor,<br />
men også de fysiske rammer<br />
og ikke mindst antallet af<br />
kvalifi cerede medarbejdere sætter<br />
begrænsninger. Det tager tid<br />
at etablere nye behandlingssteder,<br />
og ofte er behovet ændret i<br />
mellemtiden, da antallet af patienter<br />
- trods alle gode prognoser<br />
- i de fl este tilfælde viser sig<br />
at være uforudsigeligt. Det er en<br />
af grundene til, at der fra tid til<br />
anden opstår ventelister på behandling<br />
af de hyppigste lidelser<br />
– dem, man kan betegne<br />
”folkesygdomme”.<br />
De offentlige sygehuse hører<br />
- indtil den nye regionsplan<br />
er gennemført - under<br />
de enkelte amter samt<br />
hovedstadens sygehusfællesskab.<br />
Det er her, at ansvaret<br />
for planlægningen<br />
er placeret. Behandlingsmuligheder<br />
og kapacitet<br />
kan derfor afvige fra amt<br />
til amt. hvis der i et amt<br />
optræder en uacceptauacceptabel lang venteliste på behandling<br />
af en given sygdom,<br />
kan amtet f.eks.<br />
vælge at bygge en ekstra<br />
afdeling og/eller ansætte<br />
øget personale. Eller<br />
patienterne kan evt.<br />
tilbydes behandling i et<br />
andet amt, hvis der forefi<br />
ndes ledig kapacitet.<br />
En tredje mulighed kan<br />
være samarbejde med et<br />
privathospital:<br />
ringkjøbing amt ønskede<br />
i foråret 00 at<br />
tilbyde sine borgere på<br />
venteliste til operation for grå<br />
stær behandling inden sommeren<br />
00 . senere ønskede amtet<br />
ventelisten for udskiftning af<br />
knæ- og hofteled reduceret inden<br />
udgangen af 00 .<br />
ringkjøbing amt indgik aftale<br />
med Privathospitalet skørping<br />
om operation af 135 patienter<br />
med grå stær i tiden april til juli<br />
samt yderligere 65 grå stær-operationer<br />
i efteråret.<br />
herforuden ønskede amtet 53<br />
patienter med slidgigt i knæ eller<br />
hofte opereret på Privathospitalet<br />
i perioden fra juli til<br />
december 00 .<br />
Sådanne opgaver er velegnede<br />
til udførelse på Privat Hospitalet<br />
<strong>Skørping</strong>, men kræver i sagens<br />
natur nøje planlægning:<br />
Første punkt er etablering og<br />
sammensætning af operationshold<br />
og plejeteams. Privathospitalet<br />
kan engagere de bedste<br />
kirurger til de pågældende<br />
opgaver og danne særskilte behandlergrupper<br />
som følger patienten<br />
undervejs.<br />
Da hospitalet skal kunne fungere<br />
med sine daglige aktiviteter sideløbende<br />
med disse særopgaver, er<br />
det nødvendigt med en nøje tilrettelæggelse<br />
af operationsstuernes<br />
udnyttelse, sengekapacitet m.v.<br />
Eksempelvis skal en patient, der<br />
har fået et ”nyt” knæled indopereret<br />
være indlagt i ca. 10 dage incl.<br />
efterfølgende genoptræning.<br />
Endelig er en operation forudgået<br />
af mindst én konsultation og<br />
kræver tillige efterkontrol én til<br />
to gange.<br />
administrativt består opgaver-
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
ne i koordinering og indkaldelse<br />
af patienter, sikring af transport<br />
frem og tilbage, kontakt til pårørende,<br />
udsendelse af patientinformation,<br />
journalføring og registrering<br />
samt løbende kontakt til<br />
ringkjøbing amt.<br />
hertil kommer det praktiske problem,<br />
at afstanden mellem ringkjøbing<br />
amt og Privathospitalet<br />
skørping er ca. 100- 00 km.<br />
For grå stær patienterne foregik<br />
forløbet på følgende måde:<br />
10 patienter pr. dag blev afhentet<br />
i deres bolig af Falck og<br />
kørt i minibusser til hospitalet.<br />
Der blev foretaget undersøgelse,<br />
operationsindikationen blev bekræftet<br />
og der blev udmålt synstyrke<br />
for den nye kunstige linse.<br />
herefter blev patienterne opereret<br />
samme dag, fik tildelt en sengestue,<br />
overnattede og blev<br />
efterundersøgt næste morgen<br />
og var hermed færdigbehandlet.<br />
Falck ankom herefter med 10<br />
nye patienter og bragte samtidig<br />
de færdigbehandlede patienter<br />
tilbage til deres bolig.<br />
sådanne ”dage” blev lagt i sam-<br />
Samarbejde med<br />
Ringkøbing Amt<br />
menhængende perioder over månederne<br />
april til juli samt i efteråret.<br />
sædvanligvis er en grå<br />
stær-operation ambulant og kræver<br />
op til tre fremmøder, men<br />
ringkjøbing amt valgte at tilgodese<br />
sine patienter og tilbyde en<br />
overnatning med fuld forplejning<br />
på hospitalet, hvorved hele behandlingen<br />
incl. forundersøgelse,<br />
operation samt efterundersøgelse<br />
kunne afsluttes på én gang.<br />
For patienterne til knæ- og hofteudskiftning<br />
var tilrettelæggelsen<br />
lidt mere kompliceret:<br />
Grupper af 4 patienter – to<br />
til tre pr. måned - blev afhentet<br />
i deres bolig af Falck og kørt<br />
til forundersøgelse på hospitalet.<br />
Blev vurderet af en af de tre<br />
specialkirurger, der foretog operationerne<br />
samt evt. af narkoselæge<br />
, fik samtidig taget røntgenbilleder,<br />
blodprøver m.m. og<br />
blev herefter atter kørt hjem. inden<br />
for ca. 14 dage blev operationen<br />
udført med efterfølgende<br />
indlæggelse og fysioterapeutisk<br />
optræning. Efterkontrol hos den<br />
opererende kirurg fandt sted efter<br />
seks til otte uger.<br />
også ved disse operationer blev<br />
transporten koordineret således,<br />
at Falck bragte nye patien<br />
ter frem og medtog andre retur.<br />
Der blev opereret to til tre patienter<br />
dagligt på tre til fire dage<br />
sædvanligvis i én uge pr. måned.<br />
specielt med en indlæggelsestid<br />
på 10 dage pr. patient krævedes<br />
der en maksimal og smidig<br />
udnyttelse af sengekapacitet og<br />
fysioterapi. For personalet stilles<br />
der ekstra krav, da disse patienter<br />
naturligt kræver megen pleje<br />
4<br />
– og også ofte psykisk har behov<br />
for megen støtte.<br />
Privathospitalet skørping har<br />
tidligere udført lignende samarbejdsopgaver<br />
med danske amter<br />
og kan derfor trække på indhøstet<br />
erfaring. hele planlægningen<br />
og organisationen for de<br />
to særskilte projekter var lagt<br />
til rette inden for få uger således,<br />
at den første grå stær patient<br />
var opereret mindre end<br />
en måned efter aftalen blev underskrevet<br />
og den sidste patient<br />
opereret tidligere end de aftalte<br />
frister. i tilgift var ventelisterne<br />
derfor ved afslutningen af forløbet<br />
skrumpet så meget, at ringkjøbing<br />
amt løb ”tør” for såvel<br />
grå stær- som ”knæ”patienter.<br />
ringkjøbing amt har efterfølgende<br />
foretaget en tilfredshedsundersøgelse<br />
blandt de behandlede<br />
patienter. Patienternes vurdering<br />
af forløb og behandling<br />
er særdeles positiv. rapporten<br />
”Med tilfredshed for øje...” kan<br />
rekvireres fra:<br />
Kvalitetsafdelingen<br />
Herning sygehus, 7400 Herning<br />
Telefon 99276322
Naturmidler der virker<br />
PS: SPÆNDENDE NYHEDER<br />
Lactoferrin Complex<br />
Bio Momordica<br />
Lignan Flax<br />
Lutein Complex<br />
Lycopen Complex<br />
- når mænd vil gøre<br />
noget ekstra for sundheden<br />
Lycopen er det røde pigment i tomater<br />
og virker som en stærk antioxidant,<br />
især velgørende for mænd, der<br />
er nået lidt op i alderen. Det er først<br />
for nylig, man er blevet opmærksom<br />
på lycopens mange helsefordele. Så<br />
lad være med at vente til det er for<br />
sent, begynd at tage Lycopen Complex<br />
allerede fra i dag - stoffet mænd<br />
har brug for!<br />
Lycopen Complex kapsler indeholder<br />
5% standardiseret naturlig Lycopen.<br />
Daglig dosis er blot 1-2 kapsler.<br />
Dåse med 90 kapsl. KUN kr. 119,50<br />
Maximum<br />
- Danmarks bedste<br />
kostforsikring!<br />
13 livsvigtige vitaminer og 12 mineraler<br />
plus Panax Ginseng G 1000,<br />
guarana, ingefær, aloe vera, spirulina,<br />
chlorella, grøn byg og gele royal i en<br />
tablet! Solgt siden 1990 og et så enestående<br />
præparat, at vi godt tør love<br />
pengene tilbage til de forbrugere,<br />
som inden for en måned kan fi nde<br />
et andet lovligt vitamin/mineralpræparat,<br />
der giver fl ere fordele i form af<br />
kostkomplekse næringsstoffer. Inden<br />
for en måned ved du, om Maximum<br />
giver dig øget velbefi ndende!<br />
Dåse med 90 tabl. (3 mdr.’s forbrug)<br />
KUN kr. 196,-<br />
Epi Medium<br />
Rosenrod<br />
DGL-Lakrids<br />
Gastro-AD kapsler<br />
Ønsker du mere viden - så kontakt os!<br />
Er du med på ”hybenfeberen”?<br />
Natur-Drogeriets Hyben, 500 g fi nt pulver med kerner KUN kr. 87,75,<br />
Dåse med 360 kapsl. KUN kr. 167,-<br />
Vi kan også tilbyde de fantastiske Chile Hyben! Solmodne, soltørrede,<br />
velduftende, aromatiske, velsmagende højlands Chile Hyben med<br />
kerner, 500 g fi nt pulver KUN kr. 91,50.<br />
Hybenkerneolie 50 ml KUN kr. 92,-<br />
Skriv til os og få GRATIS:<br />
Hybenprøve og vigtig viden om<br />
næringsstofferne i hyben!<br />
Best Fruits & Best Greens<br />
- for dig, der ”synder” med kosten<br />
Får du frugt og grønt nok? Eller<br />
hører du til de 96% af alle danskere<br />
– børn som voksne - der ikke<br />
får de anbefalede 600 gram hver<br />
dag? Best Fruits & Best Greens<br />
kapsler med alle de livsvigtige<br />
phytokemikalier fra 20 forskellige<br />
frugter og 18 forskellige grønsager<br />
sammen med antioxidanten Acti-<br />
Vin®. To kostkomplekse naturmidler,<br />
der vil give dig mere at stå imod<br />
med og gavne dit humør og velbefi ndende. Lettere bliver det ikke at<br />
gøre din kost mere næringsrigtig og afbalanceret - hver dag!<br />
Best Fruits 180 kapsl. KUN kr. 175,-<br />
Best Greens 180 kapsl. KUN kr. 175,-<br />
Kontakt os og få tilsendt<br />
GRATIS vitamin- og<br />
mineralguide ”Viden om<br />
vitaminer & mineraler”<br />
(24 sider).<br />
<br />
LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER<br />
Nydamsvej 13-15 · DK-8362 Hørning · Danmark · Tlf. 86 92 33 33 · info@natur-drogeriet.dk · www.natur-drogeriet.dk<br />
Forhandles af Matas og helsekostforretninger samt af nogle apoteker
Privathospitalet <strong>Skørping</strong> 1/2005<br />
Der er byer, der gerne vil være<br />
noget ved kulturen.<br />
sådan er det ikke i aalborg. Faktisk<br />
er det lige omvendt: Kulturen<br />
vil gerne være noget i aalborg.<br />
Den pibler op alle vegne og<br />
er med til at gøre aalborg til den<br />
suverænt mest aktive kulturby<br />
udenfor hovedstadsområdet.<br />
Karnevalet i maj måned er et<br />
godt eksempel. andre byer har –<br />
eller har haft – karnevaler med<br />
større eller mindre held. Men i<br />
aalborg er karnevalet vokset støt<br />
og roligt, og i dag er det Nordeuropas<br />
største karneval med<br />
over 30.000 festligt udklædte<br />
mennesker, der spiller og danser<br />
sig gennem byen.<br />
En af de nyere traditioner er<br />
operafestivalen – Jyllands eneste.<br />
Det er et stort kulturarrangement<br />
med opera på overraskende<br />
steder og i velkendte rammer<br />
– ikke mindst i aalborg Kongres<br />
& Kultur Center.<br />
sommeren igennem er der større<br />
og mindre musikarrangementer<br />
rundt om i byen. Koncerter under<br />
åben himmel i parkerne med<br />
alt fra rock til folkemusik, danskpop<br />
og klassisk.<br />
Aalborg<br />
- kultur med noget på hjerte<br />
levende musik på rytmiske spillesteder,<br />
værtshuse og diskoteker.<br />
hvert år i august måned er<br />
det tid til den Blå Festival – en<br />
festival for jazz- og bluesentusiaster.<br />
Jo, der er musik i luften!<br />
46<br />
Billedkunsten lever og har det<br />
godt i aalborg. Nordjyllands<br />
Kunstmuseum har både faste og<br />
skiftende udstillinger af meget<br />
høj, international kvalitet – og<br />
alene den spændende museums-<br />
bygning, designet af blandt andre<br />
alvar aalto, er et kunstværk<br />
i sig selv. rundt om i byen skyder<br />
stadig fl ere gallerier op, og der<br />
er altid udstillinger med såvel<br />
nordjyske kunstnere som spæn-
dende navne fra ind- og udland.<br />
På et af byens gallerier, lige<br />
udenfor aalborg, kan man – som<br />
eneste sted udenfor New York –<br />
opleve nye originale kunstværker<br />
af Kurt trampe-dach.<br />
»Willkommen, bienvenue, welcome!«<br />
teatrene byder indenfor<br />
til såvel traditionelle som eksperimenterende<br />
forestillinger.<br />
i spidsen står landsdelsscenen<br />
aalborg teater med et repertoire,<br />
der kan tage pusten fra selv de<br />
mere teatertossede. Jomfru ane<br />
teatret er et »must« – vær forberedt<br />
på at få flyttet holdninger.<br />
De små og halvstore får teateroplevelser<br />
på byens børneteater<br />
Jako Bole teatret, og græsrodsteatret<br />
Det hem’lige teater<br />
Aalborg<br />
- kultur med noget på hjerte<br />
er byens unge, eksperimenterende<br />
scene.<br />
sidst, men ikke mindst, sørger<br />
vikingespillet på lindholm høje<br />
for at fortid møder nutid – gerne<br />
under drabelige slagsmål og<br />
indtagelse af mjød. vikingespillet<br />
er en underholdende måde<br />
for større børn og voksne at blive<br />
klog på vores fortid på.<br />
Men man kan ikke sige kultur i<br />
aalborg uden samtidig at sige<br />
aalborg Kongres & Kultur Center.<br />
her er det hele samlet under<br />
eet tag: teater, ballet, koncerter,<br />
opera, shows og stand-up. Med<br />
over 100 forestillinger, shows og<br />
koncerter om året sørger aalborg<br />
Kongres & Kultur Center for, at<br />
47<br />
selv den mest kræsne og kvalitetsbevidste<br />
nordjyde ikke keder<br />
sig.<br />
aalborg er fyldt med kultur – og<br />
vel at mærke kultur, der har noget<br />
på hjerte.<br />
Derfor kan vi slå fast: aalborg<br />
tror ikke, den er noget ved kulturen.<br />
Den ved det!<br />
aalborg turist og Kongres Bureau<br />
Østerågade 8, 9000 aalborg<br />
tlf. 98 1 60 , fax 98 16 69<br />
www.visitaalborg.com