Ansøgning om tilskud i 2009

Afrapportering af projektet ”Miljøvenlig produktion af Frugt og Grønt” for sæson
2009
1. Projektets formål
Projektet består af en række forskellige delprojekter/aktiviteter, der gennem
forsøg, demonstration og videnformidling skal medvirke til erhvervets fortsatte
udvikling mod en mere miljøvenlig og økonomisk optimeret produktion.
Projektet har sikret, at producenterne indenfor en række områder får det optimale
beslutningsgrundlag gennem opdateret viden mod en mere miljøvenlig produktion,
hvor økologiske principper integreres i den konventionelle produktion.
2. Baggrund/faglig begrundelse for projektet
Af hensyn til såvel miljø, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø er der bred politisk
konsensus om, at minimere forbruget og tabet af pesticider og næringsstoffer til
omgivelserne. Der er behov for, at udvikle miljøvenlige dyrkningssystemer uden,
at gå på kompromis med udbytter, kvalitet og produktionseffektivitet.
Nærværende projekt er således resultatet af en lang proces, der har involveret
producenter, forskere og konsulenter for at afdække de vigtigste indsatsområder
indenfor erhvervet. I forbindelse med møder i de forskelle fagklubber og
erfagrupper er det blevet diskuteret, hvor der skal sættes ind indenfor de
forskellige afgrøder for at sikre erhvervets fortsatte udvikling.
Fagkonsulenter har været dybt involveret i de enkelte projektet, der fagligt set
spænder vidt fra implementering af økologiske dyrkningsteknikker i den
konventionelle produktion til udvikling af en erhvervsmæssig blåbærproduktion.
3. Projektets indhold
Projektet er opbygget af en række delprojekter og aktiviteter indenfor udvalgte
frugt- og grøntområder. Nogle af aktiviteterne går på tværs af de enkelte afgrøder, fx
reduktion af restkoncentrationen af pesticider i frugt og grønt, mens andre
projekter er direkte rettet med en specifik produktion, fx udvikling af et nyt
produktionssystem i surkirsebær.
Der er tale om aktiviteter, som har gavnet bredt i hele erhvervet uanset produktionsform
og størrelse. Projektet har sikret, at producenten fortsat vil stå stærkt
rustet i udviklingen af hans/hendes bedrift.
Følgende er en kort oversigt over de enkelte aktiviteter, som hver beskrives
mere uddybende i bilag 1.
Overskrift Formål
Delprojekt 1:
Kernesund kvalitets kernefrugt med 0
pesticidrester.
Delprojekt 2:
Jordbær – biofumigation.
Udvikle dyrkningsstrategier, der har til
formål at producere kernefrugt uden
rester.
Afprøve effekten af biofumigation som et
miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af
visnesyge.
1

Delprojekt 3:
Blåbær – udvikling af en kultur
med store muligheder.
Delprojekt 4:
Tætplantning i surkirsebær
– udvikling af et nyt produktionssystem.
Delprojekt 5:
Kernefrugt/stenfrugt/buskfrugt: Topkvalitet
ved optimal anvendelse af
mikronæringsstoffer.
Delprojekt 6:
Beslutningsstøtte for reduceret
restkoncentration.
Delprojekt 7:
Reduktion af miljøbelastning og
ressourceforbrug gennem optimal
vandingsteknik og valg af
vandingsstrategi. Afprøvning og
tilpasning af nye vandingssystemer til
frugt og grønt.
Delprojekt 8:
Øge anvendelse af økologiske
dyrkningsteknikker i den konventionelle
produktion.
Delprojekt 9:
Monitering for varsling af skadedyr
Udvikle erhvervsmæssig økologisk og
konventionel blåbærproduktion.
Udvikle et miljøvenligt
dyrkningssystem der sikrer stabilt
udbytte og minimerer
høstomkostninger og forbruget
af pesticider.
Optimere holdbarhed, smag og
forebygge sygdomme ved at anvende
den rette mængde af mikronæringsstoffer.
Medvirke til reduceret restindhold af
pesticider i frugt og grønt gennem
ved kortlægning af
pesticidbehandlingens indflydelse på
restkoncentrationer.
Udvikle og afprøve nye systemer til
styring af vanding i frugt og grønt
herunder forskellige modeller,
prognoser og nyt udstyr fra udlandet.
Bemærk: Delprojekt 7 blev
efterfølgende et selvstændigt
projekt. Slutrapporten for dette
delprojekt fremsendes
selvstændigt.
Øget brug af netdækning og
udsætning af nyttedyr.
Afholdelse af international
gulerodskonference.
Opdatering af internetbaseret
information.
Ageruglevarsling.
Kålfluevarsling.
4. Udbyttet af projektet
Producenterne har via projektet fået kendskab til ny viden og teknologi, som de kan
trække på i forbindelse med beslutninger om miljøskånsom produktion, om investering
eller andre strategiske og driftsmæssige beslutninger.
I projektet kombineres al tilgængelig viden på en sådan måde, at avlerne får mulighed for
eksempelvis kun at benytte pesticider, når der er behov for det, og kun i mængder der
netop er tilstrækkelige til at løse de respektive problemer. På lignende vis bidrager projektet
til at afdække relevante faglige og teknologiske muligheder og udstikke strategier,
som kan sikre et optimalt beslutningsgrundlag for den enkelte avler.
Producenterne af frugt og grønt vil via målrettet rådgivning have et forbedret beslut-
2

ningsgrundlag i valg af sprøjtestrategi, hvilket vil kunne medvirke til en reduktion i
fundet af restkoncentrationer i dansk frugt og grønt.
I bilag 1 findes en detaljeret beskrivelse af det konkrete udbytte for de enkelte delprojekter.
5. Planer vedr. offentliggørelse
Projektets resultater er blevet præsenteret ved temadage, på erfamøder, gennem
artikler i Frugt & Grønt samt i konsulenttjenestens nyhedsbreve. Projektets aktiviteter
og resultater vil desuden være tilgængelige på temasiden Frugt og Grønt på LandbrugsInfo
og via www.gartneriraadgivningen.dk
6. Resumé
Nedenstående følger resume fra hvert enkelt delprojekt
Resume delprojekt 1: Kernesund kvalitets kernefrugt med 0 pesticidrester
Der er et stort behov for at udvikle sprøjtestrategier, der medføre 0 pesticidrester i de
salgsklare produkter. Der udføres et betydeligt arbejde flere steder i EU for, at finde frem
til sådanne strategier. Nærværende projekt har vist, at det særlig er to ting, der er
afgørende for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten: Middelvalg og dato for
seneste sprøjtning. Hvis man kan undgå at behandle efter 10. juni er risikoen for rester i
produkter meget lille. Men ofte er der et behov for at behandle mod skadegører efter d.
10/6, særligt når man producere frugt til lager. Der bør derfor arbejdes yderligere med
afprøvning af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til kvalitets
forringelser. Der bør også ses nærmere på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0rest
strategi.
Resume delprojekt 2: Jordbær - biofumigation
Formålet med projektet har været, at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt
alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Sygdommen visnesyge er
et alvorligt problem ved dyrkning af primært jordbær.
I udlandet arbejdes der med at forebygge bl.a. visnesyge vha. biologisk jorddesinfektion.
Udvalgte arter af korsblomstrede grønafgrøder afgiver isothiocyanater, der desinficerer
jorden for bl.a. visnesyge. I dette forsøg har vi valgt at arbejde med Brassica juncea.
Projektet har vist at under optimale forhold fungerer biofumigation rigtig godt. Men der er
mange faktorer der gør effekten usikker. Følgende er afgørende for en god effekt af biofumigation:
Den korsblomstrede afgrøde skal etableres optimalt, herunder må det ikke være tørt i
forbindelse med såning og fremspiring. Afgrøden skal passes med vand og gødning efter
fremspiring, sådan at man opnår en stor grønmasse. Hele grønmassen skal findeles og
nedmuldes straks. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig med jordfugt i forbindelse med
nedmuldningen.
3

Resume delprojekt 3: Blåbær – udvikling af en kultur med store muligheder
Blåbær er en meget eftertragtet kultur med mange positive sundhedsegenskaber.
Projektet har gjort det muligt at indsamle den nyeste viden fra de væsentligste
dyrkningsområder i USA og i Tyskland. Denne nyeste viden er nu tilgængelig i den
dyrkningsvejledning, der er blevet udarbejdet. Endvidere er denne viden blevet
videreformidlet i flere erfagrupper under GartneriRådgivningen. Men sideløbende er der
blevet plantet store arealer i Polen med blåbær, hvilket har lagt en dæmper på produktionen
i Danmark.
Resume delprojekt 4: Tætplantning i surkirsebær – udvikling af et nyt produktionssystem
Produktionen af surkirsebær har været hårdt presset pga. meget lave afregningspriser.
Derfor har det være nødvendigt at se på om det er muligt at introducere et nyt
dyrkningssystem, som er tilpasset danske forhold. Erfaringer fra udlandet er blevet
indsamlet, bl.a. har der været gennemført en studietur til Michigan i USA, hvor de har en
stor produktion af surkirsebær. I projektet er der udfra de mest relevante sorter og
grundstammer opstartet 2 forsøgsplantager. Desværre har der været problemer med
podningen, hvilket har forsinket opstarten på den ene af plantagerne. Projektet
fortsætter i 2010.
Resume delprojekt 5.1: Æbler: Kan gødevanding erstatte bladgødskning med
mikronæringsstoffer?
Gødevanding har vist sig at være en god metode til at supplere den almindelige bladgødskning.
Der kan dog opstå situationer, hvor gødevandingen ikke virker optimalt f.eks.
i forbindelse med meget tørre perioder. Det er ikke afklaret hvor store mængder
mikronæringsstoffer, der kan komme via gødevandingen. Ligeledes kræver det mere
erfaring for at afklare hvornår evt. bladgødskninger kan udlades.
Resume delprojekt 5.2: Æbler: Kan calcium forebygge priksyge i storfaldne
sorter?
Priksyge kan være medføre alvorlig kvalitetsforringelse i storfaldne sorter. Derfor skulle
det undersøges om påsmøring med kalk kan reducere disse kvalitetsforringelser.
Påsmøring med kalk ser ud til at have medført en mindre påvirkning af indholdet af
calcium i Jonagored og en mindre forekomst af glas i Rød Aroma. Men det er meget
arbejdsintensivt, at påføre kalken træerne og det er væsentlig lettere at opkalke jorden
omkring træerne. Så derfor vil denne metode ikke vinde udbredelse.
Resume delprojekt 5.3: Sødkirsebær: Calcium – kan det forbedre fastheden og
mindske tendensen til revnedannelse?
Fasthed, størrelse og sukkerindhold er afgørende for kvaliteten af sødkirsebær. I dette
projekt har vi undersøgt om ekstra calciumtilførsel via gødevanding kan påvirke de 3
kvalitetsparametre.
Det viser sig at fastheden og sukkerindholdet var signifikant større ved gødevanding med
calcium i dette projekt. Det var ikke til at sige noget om tendensen til revnedannelse, da
regntaget over rækkerne var gået i stykker. Det er således en vigtig information at det
har været muligt at påvirke fastheden og sukkerindholdet ved ekstra tilførelse af calcium.
4

Resume delprojekt 5.4: Solbær: Er gødevanding økonomisk rentabelt i solbær?
Gødevanding i solbær er endnu helt på begynderstadiet. Der har ikke været nogle erfaringer
at trække på hverken i Norge, England eller på New Zealand, og der var stort set
heller ingenting, at finde i den tilgængelige litteratur. Så opstarten på gødevanding i solbær
sker på baggrund af den viden, GartneriRådgivningen har fra æbler, jordbær og
væksthus. Den demonstrationsplantage der blev opstartet, har haft rigtig god virkning af
gødevandet. Men det tyder på, at det hovedsagelig er effekten af vandet, som har startet
stiklingerne rigtig godt op. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvordan effekten
bliver på høstudbyttet og på kvaliteten. Forsøget fortsætter i 2010.
Resume delprojekt 6: Beslutningsstøtte for reduceret restkoncentration
Arbejdet med at reducere forekomsten af pesticidrester i produkterne er meget vigtig og
har stor politisk/forbrugermæssigt fokus. 40 jordbæravlere havde givet tilsagn om at
deltage i projektet, men på grund af stort arbejdspres i Fødevarestyrelsen har det ikke
været mulig, at få de nødvendige data skaffet frem. Det forventes, at Fødevarestyrelsen
har mulighed for at fremskaffe dataene i løbet af 2010. Sideløbende med er der blevet
lavet en litteraturgennemgang og udarbejdet 3 artikler omkring emnet.
Resume delprojekt 8: Øget anvendelse af økologiske dyrkningsteknikker i den
konventionelle produktion
Brug af nyttedyr og biologisk bekæmpelse på friland er ikke særlig udbredt. Men det er
meget ønskværdigt, hvis det kan lade sig gøre, da man derved kan undgå anvendelse af
pesticider, som jo ofte medfører rester i de høstede produkter.
I dette projekt blev det forsøgt at regulere kålbladlus vha. galmyg. Desværre lykkedes
det ikke at få galmyggene til at etablere sig på de kornbladlus, der blev sat ud på
bankerplanterne i kålmarken. Til gengæld kom der heller ikke nogen angreb af kålbladlus
i marken. Det er derfor nødvendigt at arbejde videre med biologisk bekæmpelse på
friland, for at opbygge erfaring om, hvad der kan lade sige gøre i praktisk produktion.
Resume delprojekt 9: Monitering for varsling af skadedyr
Knoporme og kålfluer er alvorlige skadegører i grønsagsproduktionen. Varslingssystemet
overfor knoporme er meget gavnlig, da det forebygger mange unødvendige sprøjtninger.
Men det viser sig også, at det fortsat er nødvendigt at arbejde med varslingssystemet, da
erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er forholdsvis lav, kan optimale vejrforhold
for overlevelsen af de små knoporme betyde, at der opstår skader i marker. Specielt
kan der opstå skade i de marker, der ikke bliver behandlet eller ikke bliver behandlet
rettidigt. Erfaringerne viser også, at på specielt udsatte jorder, kommer varslingen, som
den er bygget op i dag, for sent under ekstreme vejrbetingelser, Derfor skal vi fremadrettet
undersøge mulighederne for at registrere og overføre jordtemperaturdata til brug i
varslingsmodellen.
Bilagsliste
Bilag 1 indeholder en afslutningsrapport for hvert delprojekt.
5

Bilag 1:
Delprojekt 1: Kernesund kvalitetskernefrugt med 0-pesticidrester
Formål
Projektets formål er at udvikle og afprøve dyrkningsstrategier, der giver salgsprodukter
helt uden pesticidrester.
Gennemførelse af 0-reststrategi
Forsøget blev udført hos en avler på Fyn og en avler på Tåsinge. Sorterne, der indgik i
forsøget var: Clara Frijs, Discovery, Rød Aroma. Fra omkring 10. juni og frem til høst
skulle der ideelt set kun benyttes biologiske præparater og/eller produkter med kort
nedbrydningstid. Til sammenligning blev der på et naboareal med tilsvarende sorter
udført de behandlinger, som avleren normalt ville køre. Parcellerne blev besøgt i løbet af
sæsonen for at kontrollere, at svampe- og skadedyrssituationen ikke kom ud af kontrol.
Ved plukketidspunktet blev effekten af de forskellige behandlinger på kvaliteten opgjort.
Resultater – pesticidrester og kvalitet
Hverken i 0-reststrategien eller i avlernes eget program blev der fundet restkoncentrationer
over den maksimalt tilladte værdi (MRL) eller midler, som ikke er godkendt i kernefrugt.
Det fremgår af tabel 1, hvor mange fund der blev gjort og hvor stor frasorteringsprocenten
var i de to forskellige strategier.
Tabel 1. Antal fund i prøver fra de forskellige behandlingsstrategier. Tallene i
parentes angiver procent frugt med skader, som kunne tilskrives
behandlingsstrategien.
Sort Normalt program 0-reststrategi
Clara Frijs
Discovery
Rød Aroma
0
(1 %)
3
(14 %)
1
(6,5 %)
0
(0 %)
1
(8 %)
1
(8 %)
Udbytte
Særlig to ting er afgørende for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten eller ikke:
Middelvalg og dato for sprøjtning. I de fleste tilfælde er der et faktisk behov for at behandle
i perioden efter 10. juni. Behovet for tiltag vil variere fra plantage til plantage og
afhænge af smittetryk, vejr, sort m.m. I en 0-rest strategi vil et af de sværeste punkter
være at udelade behandling mod lagersygdomme. Der bør arbejdes yderligere med afprøvning
af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til, at kvaliteten
forringes. Der bør også ses på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0-rest strategi.
6

Formidling
Projektets baggrund og resultater blev formidlet på Erfa-møder den 19. november (9
deltagere) og den 10. december (6 deltagere). Projektets resultater vil blive formidlet i
artikel i Frugt og Grønt februar 2010 samt på Temadag 9. februar 2010.
Resume delprojekt 1:
Der er et stort behov for at udvikle sprøjtestrategier der medføre 0 pestcidrester i de
salgsklare produkter. Der udføres et stort arbejde flere steder i EU for at finde frem til
sådanne strategier. Nærværende projekt har vist at det særligt er to ting der er afgørende
for, om en sprøjtning resulterer i rester i frugten eller ikke: Middelvalg og dato
for seneste sprøjtning. Hvis man kan undgå at behandle efter 10. juni er risikoen for
rester i produkter meget lille. Men ofte er der et behov for at behandle mod skade gøre
efter d. 10/6. særligt når man producere frugt til lager. Der bør arbejdes yderligere med
afprøvning af 0-rest strategier. Målet skal være en strategi, som ikke fører til, at kvaliteten
forringes. Der bør også ses på de økonomiske aspekter ved at anvende en 0-rest
strategi.
7

Delprojekt 2: Jordbær – biofumigation
Formål
Formålet er at demonstrere effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til
bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Projektets indhold og gennemførelse
Nærværende projekt er en videreførelse af projektet fra 2008. Projektet går i korthed
ud på at demonstrere virkning af den korsblomstrede afgrøde Brassica juncea (sort
sennep) over for den jordbårne rodsygdom i jordbær, visnesyge (Verticillium dahliae).
Der blev benyttet samme frøblanding i 2009 som i 2008 og i samme udsædsmængde. I
modsætning til året før blev projektet i 2009 kun udført hos den ene producent, Claus
Hunsballe, 4230 Skælskør. I lighed med 2008 blev der i 2009 anlagt parceller med
forårssået (6/5) og efterårssået (15/8) Brassica juncea. Den enkelte etablering blev
efter planen delt i 2, hvor eneste forskel var, om der efterfølgende skulle overdækkes
med tæt plast. Den omgivende hvedemark fungerer som kontrol.
Forårsetableringen skete d. 6/5 og der blev udtaget jordprøver umiddelbart før dette.
Nedmuldning af efterafgrøden skete primo juli og plasten lå på i ca. 3 uger, hvorefter
der blev udtaget jordprøver.
Efterårsetablering skete d. 15/8. Ultimo september blev afgrøden besigtiget og fundet
alt for tynd til at kunne bidrage med en jordsanerende effekt. Det blev derfor besluttet
at undlade nedmuldning og dækning. Det var derfor heller ikke muligt at afholde et
åbent hus i arealet.
Resultater 2009
Resultaterne fra i år er desværre ikke i stand til at vise en positiv effekt af
behandlingen. Målt i antal hvilelegemer af svampen i jorden er der ingen forandring i
fht. før anlæggelsen af forsøget. I eftersommeren var der som anført en så dårlig
etablering af den sanerende afgrøde, at der ikke blev udført nedmuldning.
Det overordnede udbytte af projektet
Da resultaterne er meget svingende set over begge sæsoner, er det vanskeligt at give
metoden en uforbeholden anbefaling i rådgivningen. Der er bedst effekt, når der er en
kraftig biomasse til stede. Det er kun opnået, hvor der har været vandingsmulighed.
Dertil kommer, at de bedste effekter i 2008 til dels blev opnået, hvor der skete en
hurtig nedmuldning efter knusning og ligeledes hurtig tildækning med plast.
De svingende resultater er helt i tråd med afprøvninger af metoden i vore nabolande.
Trods dette er metoden i fremdrift længere sydpå i Europa, hvor den har afløst egentlig
jorddesinfektion, der nu er forbudt i EU.
Formidling af projektet
Projektet formidles i artikel i Frugt og Grønt foråret 2010 og på Jordbær-Hindbærklubbens
Generalforsamling d. 28/1-10 (90 deltagere). Der er desuden sket en afrapportering
i den internationale følgegruppe vedr. Biofumigation på opsamlingsmøde d. 12/11-
09 på Århus Universitet, afd. For Havebrug, DJF Årslev, hvor førende eksperter indenfor
8

iofumigation i de nordiske lande var til stede under ledelse af seniorforsker Kai
Grevsen, ÅU.
Resume delprojekt 2
Formålet med projektet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt
alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Sygdommen visnesyge
er et alvorligt problem ved dyrkning af primært jordbær.
I udlandet arbejdes der med at forebygge bl.a. visnesyge vha. biologisk
jorddesinfektion. Udvalgte arter af korsblomstrede grønafgrøder afgiver isothiocyanater,
der desinficerer jorden for bl.a. visnesyge. I dette forsøg har vi valgt Brassica juncea.
Projektet har vist at under optimale forhold fungerer biofumigation rigtig godt. Men der
er mange faktorer der gør effekten usikker. Følgende er afgørende for en god effekt af
biofumigation:
Den korsblomstrede afgrøde skal etableres optimalt, herunder må det ikke være tørt i
forbindelse med såning og fremspiring. Afgrøden skal passes med vand og gødning
efter fremspiring sådan at man opnår en stor grønmasse. Hele grønmassen skal findeles
og nedmuldes straks. Det er vigtigt at der er tilstrækkelig med jordfugt i forbindelse
med nedmuldningen.
9

Delprojekt 3: Blåbær – Udvikling af en kultur med store muligheder
Formål
Projektets formål har været at udvikle den økologisk/konventionelle blåbærproduktion
til et erhvervsmæssigt niveau. Projektets aktiviteter har været delt i 2:
1. Indsamling af forskningsresultater/erfaringer fra udlandet.
2. Udbrede kendskabet om mulighederne for at dyrke økologiske/konventionelle
blåbær.
Indhold
I forbindelse med projektet har der været afholdt to studieture til udlandet:
Der har været gennemført en studierejse til Michigan, hvor der foregår en meget
intensiv dyrkning af blåbær. Herunder dyrkning af storfrugtede blåbær.
Endvidere har der været gennemført en studierejse til området omkring
Lyneborg hede i Tyskland, som er det nærmeste større blåbærdyrkningsområde i
forhold til Danmark.
I forbindelse med GartneriRådgivningens erfa-grupper indenfor frugt og bær, har
adskillige af erfa grupperne diskuteret dyrkning og afsætning af blåbær.
den indsamlede viden fra projektet er blevet formidlet videre i en dyrkningsvejledning
om blåbær.
Udbytte
- Udvikle en økologisk og konventionel produktion af blåbær.
- Skabe muligheder for en større produktion af blåbær og dermed også mulighed
for at i mødekomme en stigende efterspørgsel blåbær.
- Udarbejde en opdateret dyrkningsvejledning, som gøres tilgængelig på
Landscentrets hjemmeside (www.landscentret.dk).
- Nyeste viden fra udlandet vedr. dyrkning af blåbær implementeres i erhvervet.
- Udbrede kendskabet om mulighederne for at dyrke blåbær blandt gartnere og
landmænd.
Formidling
Resultaterne fra projektet er blevet formidlet via adskillige erfa grupper under Gartneri-
Rådgivningen, samt i artikel til Frugt og Grønt og endelige via den nye dyrkningsvejledning
om Blåbær.
Resume delprojekt 3
Blåbær er en meget eftertragtet kultur med mange positive sundhedsegenskaber. Projektet
har gjort det muligt at indsamle den nyeste viden fra de væsentligste dyrkningsområder
i USA og i Tyskland. Denne nyeste viden er nu tilgængelig i den dyrkningsvejledning
der er blevet udarbejdet. Endvidere er denne viden blevet videreformidlet i
flere erfagrupper under GartneriRådgivningen. Men sideløbende er der blevet plantet
store arealer i Polen med blåbær, hvilket har lagt en dæmper på produktionen i Danmark.
10

Delprojekt 4: Tætplantning i surkirsebær - udvikling af nyt produktionssystem
Formål
Udvikle/afprøve et miljøvenligt dyrkningssystem til surkirsebær. Det nye system skal
sikre tidligere høst, stabile udbytter, minimere høstomkostninger samt nedsætte forbruget
af pesticider.
Indhold
Forstudie
Der er gennemført litteraturstudie med henblik på at undersøge, hvilke
sorter/grundstammer der anvendes i tætplantningssystemer. Der findes dog ikke
meget litteratur om dette, så den viden vi har, stammer primært fra personlige
kontakter og tidligere studieture.
Der er i 2009 gennemført en studietur til Michigan. Her blev der set på hvor langt
man er nået med at udvikle systemet i dette område, samt indsamlet informationer
om de praktiske erfaringer med systemet.
Eksisterende sortsforsøg hos seks avlere rundt om i landet er besøgt, og det er
noteret ned hvilke sorter der havde en for projektet interessant vækstkraft.
Der har været løbende kontakt til Årslev Forsøgsstation, både hvad angår det
videre forløb, men også for at udveksle erfaringer. Der er bl.a. valgt kloner fra et
tidligere forædlingsforsøg på Årslev.
Etablering af demonstrationsplantager
Da vi ikke mener, at kunne bruge de udenlandske sorter, er der ud fra ovenstående
udvalgt de mest lovende sorter/kloner/grundstammer fundet i Danmark til brug i det
danske tætplantningssystem. Podning og opformering af træer foretages på
Vesterskovgaard Planteskole, hvor der også udplantes en demonstrationsplantage.
Udplantning af enkelte sorter er udført i foråret 2009 på Årslev Forsøgsstation. Dette er
gjort på en måde som sikrer mulighed for rodbeskæring.
De nye sorter/kloner som er forsøgt opformeret slog ikke an i tilstrækkelig grad. Der
opformeres derfor flere træer og den planlagte udplantning af disse sorter på Årslev, vil
først finde sted i efteråret 2011. De træer som blev til noget, vil blive plantet ud i
demonstrationsplantagen hos Vesterskovgaard.
På sigt følges de to demonstrationsplantager, og udbytter, kvalitet samt produktionsomkostninger
registreres. Endvidere skal der arbejdes med beskæringsmetoder i det
nye system.
Informationsformidling
Da den etablerede plantage endnu ikke har meget at byde på, har ERFA grupper
ikke været inviteret derud. På sigt vil der løbende blive afholdt besøg i demonstrationsparcellerne.
Der udarbejdes på sigt en dyrkningsvejledning til tætplantning under danske
forhold.
På baggrund af demonstrationsparcellerne udarbejdes der en kalkule for tætplantningssystemet
i forhold til det traditionelle system. Dette kan dog først
gøres når træerne er kommet i bæring.
Der er i 2010 holdt foredrag om emnet på årets Temadag d. 9 februar. Der blev
bl.a. fortalt om planerne for plantning i Danmark, samt hvad der var hentet af
viden fra Michigan.
11

Udbytte
Projektet kan som helhed være med til at fastholde/udvikle produktionen af kvalitets
surkirsebær.
Der er udvalgt nye sorter/kloner/grundstamme kombinationer til tætplantning
med speciel fokus på Stevnsbær.
Demonstration af tætplantningssystemet.
Udarbejdelse af dyrkningsvejledning til tætplantning.
Udarbejdelse af dyrkningsbidragskalkule som sammenligner med den traditionelle
produktionsmetode.
Der er i 2009 plantet træer af forskellige sorter på Forsøgsstation Årslev. Det er plantet
således at rodbeskæring kan afprøves hvis det skønnes nødvendigt. Studieturen blev
udført ved en tur til Michigan, hvor der ligeledes arbejdes i tætplanting. De 6 danske
plantager med forskellige sorter og kloner af surkirsebær har været besøgt, og der blev
som følge heraf udpeget to sorter som udbytte og vækstmæssigt kunne være interessante
til tætplantning.
I sensommeren 2008 blev der udvalgt kloner af stevnsbær på Årslev forsøgsstation,
med henblik på at opformere dem til tætplantning.
Da træerne skal vokse til førend man kan se effekten af tætplantning er der ingen målbare
resultater. Ny viden stammer primært fra turen til Michigan, hvor der var meget
fokus på at sorterne skulle være sporebærende før de var egnede til tætplantning, lige
som det gav viden høstmuligheder af tætplantning.
Resume delprojekt 4
Produktionen af surkirsebær har været hårdt presset pga. meget lave afregningspriser.
Derfor har det være nødvendigt at se på om det er muligt at introducere et nyt dyrkningssystem
som er tilpasset danske forhold. Erfaringer fra udlandet er blevet indsamlet,
bl.a. har der været gennemført en studietur til Michigan i USA, hvor de har en stor
produktion af surkirsebær. I projektet er der udfra de mest relevante sorter og grundstammer
opstartet 2 forsøgsplantager. Desværre har der været problemer med podningen,
hvilket har forsinket opstarten på den ene af plantagerne. Projektet fortsætter i
2010.
12

Delprojekt 5
5.1. Æbler: Kan gødevanding erstatte bladgødskning med mikronæringsstoffer?
Formål:
Projektet har til formål at undersøge, i hvilken udstrækning gødevanding kan reducere
bladgødskning med mikronærringsstoffer, samt at undersøge om man kan optimere
kvalitet og udbytte ved optimal anvendelse af gødevanding/bladgødskning.
Indhold/resultater
Med udgangspunkt i de positive resultater fra forsøg med gødevanding med mikronæringsstoffer
i 2008 blev der lavet analyser for at se hvilke mikronæringsstoffer, der muligvis
kunne nøjes med at blive udbragt gennem gødevandingen.
Mangan blev valgt.
Uheldigvis var det et tørt forår, som besværliggjorde optagelsen gennem rødderne, og
der opstod mangel allerede på et tidligt tidspunkt i forløbet. Det ser dog ud til at være
muligt at reducere på antallet af behandlinger over bladene, når man ser på resultatet
af bladanalyserne som viser et fint niveau af næringsstoffer. Dog skal der laves om på
hvornår man undlader behandlingerne i forhold til i år. Der skal ligeledes arbejdes på at
finde ud af hvor store mængder, der kan komme over gødevandingen.
Resultat
Bladanalyserne viste, at man skal være forsigtig med hvornår og hvilke næringsstoffer
der kan reduceres i bladgødskningen.
Visuelt kunne man følge mangler på bladene i plantagen især mht. mangan og magnesium
som var de to næringsstoffer som der blev reduceret mest på. Ved høst kunne
dette igen aflæses i manglende sukker og dækfarve på frugten.
Formidling
Der er afholdt åbent hus om projektet hvor årets resultater kunne ses i plantagen.
Resume delprojekt 5.1
Gødevanding har vist sig at være en god metode til at supplere den almindelige bladgødskning.
Der kan dog opstå situationer hvor gødevandingen ikke virker optimalt
f.eks. i forbindelse med meget tørre perioder. Det er ikke afklaret hvor store mængder
mikronæringsstoffer, der kan komme via gødevandingen. Ligeledes kræver det mere
erfaring for at afklare hvornår evt. bladgødskninger kan udlades.
13

5.2. Kan calcium forebygge priksyge i storfaldne sorter?
Formål
Formålet med projektet var at undersøge om forebyggelse af priksyge i storfaldne
sorter (Aroma, Jonagored) kan gøres ved hjælp af påføring af et calciumprodukt på
stammen.
Gennemførelse af forsøget
Forsøget blev udført hos en avler på Fyn og en avler på Tåsinge. I efteråret 2008 og
foråret 2009 blev der påført stampet kalk (calciumhydroxid) på stammen af sorterne
Jonagored og Rød Aroma. I juli blev der udtaget bladprøver. Ved plukningen i 2009 blev
effekten af behandlingerne på kvaliteten opgjort og der blev udtaget prøver til analyse
for indholdet af bl.a. calcium i frugten.
Resultater – kvalitet
I Jonagored blev der ikke registreret frugt med priksyge hverken fra træer med eller
uden calcium på stammen. Rød Aroma, er ikke udsat for priksyge, men glas. Ligesom
priksyge, tilskrives glas fysiologiske årsager. Det fremgår af tabel 1, hvor mange
frugter, der havde kvalitetsfejl og hvor meget calcium, der blev fundet ved frugtanalyse.
Tabel 1. Procent frugter med fejl relateret til calciummangel fra træer uden
og med calcium på stammen. Tallene i parentes angiver calciumindholdet i
frugterne ved høst.
Sort Uden calcium Med calcium
Rød Aroma 18 % med glas
(3 mg/100 g)
Jonagored
0 % med priksyge
(3 mg/100 g)
12 % med glas
(3,1 mg/100 g)
0 % med priksyge
(4,4 mg/100 g)
Udbytter
Ifølge litteraturen er det normalt ikke mangel på calcium i jorden, der er årsagen til
priksyge. Derimod ligger begrænsningen i optagelsen og/eller transporten af calcium til
frugten. På baggrund af den udførte undersøgelse fremgår det at der var en mindre
reduktion af glas i Rød Aroma, men der kunne ikke måles en højere optagelse af calcium
i Rød Aroma. I Jonagored var der et lidt højere indhold af calcium i de træer der
var behandlet med calcium, men ”desværre” ikke nogen priksyge. Påsmøring af calcium
på stammen er meget arbejdskrævende. Hvis der er behov for at øge indholdet af calcium
i jorden omkring æbletræet, er det enklere at kalke.
14

Formidling
Projektets formål og resultater er blevet formidlet på Erfa-møder den 19. november (9
deltagere) og den 10. december (6 deltagere). Projektets resultater vil blive formidlet i
artikel i Frugt og Grønt marts 2010.
Resume delprojekt 5.2
Priksyge kan være medføre alvorlig kvalitetsforringelse i storfaldne sorter. Derfor skulle
det undersøges om påsmøring med kalk kan reducere disse kvalitetsforringelser.
Påsmøring med kalk ser ud til at have medført en mindre påvirkning af indholdet af calcium
i Jonagored og en mindre forekomst af glas i Rød Aroma. Men det er meget arbejdsintensivt
at påføre kalken træerne og det er væsentlig lettere at opkalke jorden
omkring træerne. Så derfor vil denne metode ikke vinde udbredelse.
5.3. Sødkirsebær: Calcium – kan det forbedre fastheden og mindske tendensen
til revnedannelse?
Formål
Denne aktivitet har til formål at optimere kvaliteten af sødkirsebær ved at bladgødske
med calcium fra celledeling til høst.
Indhold/resultater
Forsøget blev anlagt på Danfrugt, Skælskør. Der blev lavet en række med behandlet og
ubehandlet i sorten Kordia. Der blev derudover bladgødsket normalt med calcium.
I celledelingsperioden blev der tilført calcium i gødevandingen, for at se om det var
muligt at få optaget calcium til frugten og på den måde forbedre fastheden af frugten
og samtidig mindste tendensen til revnedannelse.
Frugterne blev observeret gennem sæsonen og ved høst blev 1000 frugter målt for
fasthed og størrelse og 500 af disse frugter blev der målt sukker på.
Rækkerne blev gået igennem for at få et indtryk af revnedannelsen.
Udbytte
Der blev plukket 25 frugter fra hver af de 20 ubehandlede træer og hver af de 20 behandlede
træer. Hvert træ tæller som en behandling.
Bjarne H. Pedersen Århus universitet var så venlig at lave statistik på målingerne.
Forsøget viste en signifikant effekt af tildelingen af calcium på fastheden af frugterne.
Revnedannelsen var desværre umulig at gøre op, da regntaget over rækkerne var gået
i stykker og der derfor var andre faktorer, som havde meget større betydning end calcium
for de enkelte træer.
Forsøgsresultater:
Fasthed, størrelse og sukkerindhold, som det ses er der signifikant effekt af tildelingen.
325,9 b 31,0 ns 18,9 b
365,2 a 31,3 20,3 a
16,6 0,4 0,8
15

Formidling
Artikel i fagbladet Frugt og Grønt, samt afholdt plantagevandring.
Resume delprojekt 5.3
Fasthed, størrelse og sukkerindhold er afgørende for kvaliteten af sødkirsebær. I dette
projekt har vi undersøgt om ekstra calciumtilførsel via gødevanding kan påvirke de 3
kvalitetsparametre.
Det viser sig at fastheden og sukkerindholdet var signifikant større ved gødevanding
med calcium i dette projekt. Det var ikke til at sige noget om tendensen til revnedannelse,
da regntaget over rækkerne var gået i stykker. Det er således en vigtig information
at det har været muligt at påvirke fastheden og sukkerindholdet ved ekstra
tilførelse af calcium.
5.4. Solbær: Er gødevanding økonomisk rentabel i solbær?
Formål:
Formålet med denne aktivitet er at afprøve gødevanding af solbær i praksis, herunder
at beregne om det er økonomisk rentabelt at anvende gødevanding i solbær.
Indhold/resultater:
Litteraturstudie om gødevanding i buskfrugt.
Anlæg af demonstrationsparceller. Hos avlerne etableres en parcel henholdsvis
med og uden gødevanding. Ved høst registreres udbytte og kvalitet af bærerne.
Udbytte
Der er i foråret søgt litteratur vedr. emnet gødevanding af solbær. Der ligger kun lidt
materiale vedr. dette emne, og det har derfor ikke været muligt at hente hjælp til at
lave gødevandingsplaner af den vej. Der har været kontakt til Norge, England og NZ
vedr. emnet. Primær viden på området er dog om nødvendigheden af vand.
En avler som skulle etablere solbærstiklinger på en tung jord, valgte således at starte
op med gødevanding via drypslanger. Stiklingerne er kommet rigtig godt i gang, og har
opnået en højde på 40 – 50 cm. Med 3-5 grene. Avleren endte op med at synes det var
meget dyrt med drypvanding, hvorfor der også blev tilført fast gødning på jorden. I
bladprøver var det ikke muligt at måle større mængde af næring i bladene i arealet som
var gødevandet, frem for de rækker der havde fået gødning på jorden. Dette hænger
formodentlig sammen med at Stiklinger kun forbruger lidt næring, og ofte har tilstrækkeligt
i det der er i jorden.
Effekten af gødevanding forventes primært at være et bedre udbytte de kommende år
og/eller en forbedring af bærkvaliteten. På baggrund af det første år er det således for
tidligt at sige noget om gødevandingens effekt i solbær. Projektet fortsættes i 2010.
16

Projektets store styrke har således i første omgang været, at avlerne har fået fokus på
denne mulighed for at optimere avlen på. Hvis der viser sig positiv respons de kommende
år, er flere således klar til at engagere sig i gødevanding.
Formidling
Projektet er omtalt i alle Buskfrugt ERFA grupper, og der er skrevet en artikel til Frugt
og Grønt om emnet. Flere avlere har i øvrigt set arealet, efter at have hørt det omtalt.
Resume delprojekt 5.4
Gødevanding i solbær er endnu helt på begynderstadiet. Det har ikke været muligt at
indhente erfaringer fra Norge, England eller New Zealand, og der var stort set ingen
ting at finde i den tilgængelige litteratur. Så opstarten på gødevanding i solbær sker på
baggrund af den viden GartneriRådgivningen har fra æbler, jordbær og væksthus. Den
demonstrationsplantage der blev opstartet har haft rigtig go virkning af gødevandet.
Men det tyder på, at det hovedsagelig er effekten af vandet, som har startet stiklingerne
rigtig godt op. Det er endnu for tidligt at sige noget om hvordan effekten bliver
på høstudbyttet og på kvaliteten. Forsøget fortsætter i 2010.
17

Delprojekt 6. Beslutningsstøtte for reduceret restkoncentration
Formål
Projektets formål er at medvirke til et reduceret pesticidrestindhold i frugt og grønt.
Dette gøres ved at kortlægge gennemførte pesticidbehandlingers indflydelse på restkoncentrationsniveauet.
Projektet vil herigennem kunne skabe grundlag for en målrettet
rådgivning i relation til minimering af restindholdet.
Indhold/resultater
Projektet skal koordineres i en projektgruppe bestående af repræsentanter fra de involverede
sektorer, Dansk Gartneri, GartneriRådgivningen, Fødevarestyrelsen og evt.
Plantedirektoratet.
Der skal informeres om projektet i fagpressen og nyhedsbreve for at sikre optimal opbakning
blandt avlerne til, at der kan følges op på de analyser, som laves i forbindelse
med Fødevarestyrelsens overvågningsprogram omkring pesticidrestindholdet i danske
fødevarer. Opfølgningen består i en kontakt til avlerne, enten telefonisk eller i form af
et besøg, og efterfølgende systematisering af de samlede oplysninger. Der vil blive fulgt
op på såvel analyser uden påviste rester som på analyser med påviste pesticidrester for
at kunne give svar på spørgsmålet om, hvilke behandlinger der giver restindhold.
Derudover vil projektgruppen søge at få erfaringer fra udlandet, hvor man også arbejder
målrettet med både at mindske antallet af afgrøder med rester og niveauet af restindholdet
i afgrøderne.
I februar 2009 blev der sendt brev ud til jordbæravlere om projektets form og indhold
samt med en opfordring til at udfylde og returnere en fuldmagtserklæring om, at Fødevarestyrelsen
måtte videregive restdata til GartneriRådgivningen for perioden 2006-09.
Omkring 40 jordbæravlere returnerede fuldmagtserklæringen. Efterfølgende blev Fødevarestyrelsen
bedt om at lave en datakørsel på de aktuelle avlere, så vi kunne få
eventuelle restdata, som der så kunne følges op på. På grund af stort arbejdspres i
Fødevarestyrelsen kom data aldrig frem, og det var derfor ikke muligt at foretage opfølgninger
ude ved jordbæravlerne i 2009.
For at koordinere indsatsen på pesticidrestområdet har jeg i løbet af 2009:
deltaget i møde i Årslevs store projekt ”Nul-pesticidrester” AP2.1.1 Forekomst af
pesticidrester på kernefrugt.
deltaget i arbejdet med Grøn Plantebeskyttelses demonstrationsprojekt
”Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastning af
plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget, Delprojekt 3 Metode til
sporbarhed af restindhold af pesticider i jordbær og æbler.
løbende haft kontakter med Torben Lippert, Dansk Gartneri
indsamlet og læst artikler om pesicidrestindhold
kontaktet Rudolf Ruby, VBOG Landförden, for at få data fra deres pesticidrestforsøg
i jordbær, men data tilhører en avlergruppe og er derfor ikke
tilgængelige.
18

Deltaget i møde i Fødevarestyrelsen (18.12.2009) med Torben Lippert, Dansk Gartneri
vedr. erfaringerne med pesticidrestprojektet herunder primært problemerne omkring
sporbarheden. Mødet var ligeledes opstartsmøde til et nyt pesticidrestprojekt i forbindelse
med Grøn Vækst og implementering af IPM.
Udbytte
I forhold til det planlagte har resultatet og udbyttet ikke kunnet leve op til forventningerne,
hvilket primært skyldes, at Fødevarestyrelsen i foråret 2009 ikke har haft de
nødvendige ressourcer til at fremskaffe de ønskede data. I forbindelse med Grøn Vækst
får Fødevarestyrelsen tilført ekstra 150.000 kr. pr. år i perioden 2010-2015 til pesticidrestområdet,
og der er aftalt møde med underskrift af ny aftale den 18. december 2009
mellem Dansk Gartneri, GartneriRådgivningen og Fødevarestyrelsen. Plantedirektoratet
er inviteret med for at diskutere problemstillingen omkring sporbarhed. Netop sporbarheden
har været en stor udfordring i projektet omkring opfølgning på pesticidrester.
Deltagelse i møder og projekter og indsamling af artikler mv. om emnet pesticidrester
har givet et godt overblik over problemstillingen.
Formidling
Der er i løbet af 2009 bragt følgende artikler i Frugt & Grønt om pesticidrester:
Detailhandlen skærper kravene til pesticidrester, Frugt & Grønt nr. 1, 2009.
Pesticidrester er avlernes opgave, Frugt & Grønt nr. 1, 2009.
Pesticidrester i frugt og grønt 2008, Frugt & Grønt nr. 2, 2010.
Resume delprojekt 6
Arbejdet med at reducere forekomsten af pesticidrester i produkterne er meget vigtig
og har stor politisk/forbrugermæssigt fokus. 40 jordbæravlere havde givet tilsagn om at
deltage i projektet, men på grund af stort arbejdspres i Fødevarestyrelsen har det ikke
været mulig at få de nødvendige data skaffet frem. Det forventes at Fødevarestyrelsen
har mulighed for at fremskaffe dataene i løbet af 2010. I stedet er der blevet gennemført
en litteraturgennemgang og udarbejdet 3 artikler omkring emnet.
19

Delprojekt 8. Øget anvendelse af økologiske dyrkningsteknikker i den
konventionelle produktion
Formål
Reducere miljøbelastningen i produktionen af frugt og grønt ved at øge anvendelsen af
nyeste viden vedr. miljøvenlig/økologisk produktion af frugt og grønt.
Kort beskrivelse af projekt
Netdækning og målrettet brug af nyttedyr:
Skadevolder, der ønskes reguleret: Kålbladlus, Brevicoryne brassicae
Nytteorganisme: Galmyggen Aphidoletes aphidimyza.
Vært: Østerkrog Gartneri v/ Caleb og David Falk, Løvskal Landevej 58, Bjerringbro
Plot til demonstration af metoden blev anlagt i økologisk broccoli, der var dækket med
insektnet af typen Bionet i størstedelen af vækstperioden frem til høst.
Kålbladlusen antages at kunne trænge nogenlunde ubesværet igennem insektnettet,
der er designet til at udelukke lidt større insekter fra kulturen. De kan også angribe, når
insektnettet er løftet af i forbindelse med radrensning eller eftergødskning.
Galmyggen blev introduceret i afgrøden som pupper. For at sikre galmyggene fødemuligheder
fra starten (lever udelukkende af bladlus) blev der indsat såkaldte
bankerplanter passende steder i afgrøden bestående af kasser med korn med udsatte
kornbladlus.
Hvilke resultater er opnået
Der var kun meget ringe angrebsgrad af kålbladlus i marken, især under insektnettet.
Kornbladlusene havde invaderet kornplanterne og levede godt. Bankerplanterne var
altså vellykkede.
Vi fandt desværre ingen galmyg eller larver i bankerplanter eller på kålplanter. Vi fandt
heller ingen udsugede bladlus i bankerplanter eller på kålplanter, så galmyglarverne har
næppe været der! Galmyggene har altså ikke overlevet og har ikke kunnet ”opfedes” på
bankerplanterne.
Årsagsanalyse
Forholdene for galmyggene har ikke været optimale; bl.a. var temperaturerne relativt
lave ved udsætningen og det har også været for tørt i starten. Udtørring af pupperne er
meget skadeligt for overlevelsen. Rensning i marken efter udsætningen af pupperne
kan også have dræbt pupper, direkte eller pga. udtørringen.
Det overordnede udbytte af projektet
Trods de manglende resultater af udsætningen af nyttedyr, har projektet givet værdifuld
indsigt for kålproducenterne i den biologiske bekæmpelse af skadedyr. Projektet
har åbnet producenternes øjne for det potentiale, der ligger i at benytte naturens egne
20

ekæmpelsesmetoder. Producenterne er nu mere motiverede for at benytte biologisk
bekæmpelse, da de dels er under pres for at levere produkter uden pesticidrester, dels
er underlagt IPM principper i forbindelse med overgang til Global GAP certificeret produktion.
Formidling af projektet
Projektet er formidlet gennem artikel i Frugt og Grønt nr.11/12, s. 473 (”Working under
cover”) og ved mundtlig præsentation på Kålklubben Danmarks virksomhedsbesøg hos
økologisk og konventionel blomkålsavler Morten Adamsen, Stenvad Gartneri, 8586
Ørum Djurs, hvor bilag om projektet blev omdelt. Der var 40 deltagere.
Resume delprojekt 8:
Brug af nyttedyr og biologisk bekæmpelse på friland er ikke særlig udbredt. Men det er
meget ønskværdigt, hvis det kan lade sig gøre, da man derved kan undgå anvendelse
af pesticider, som jo ofte medfører rester i de høstede produkter.
I dette projekt blev det forsøgt at regulere kålbladlus vha. galmyg. Desværre lykkedes
det ikke at få galmyggene til at etablere sig på de kornbladlus, der også blev sat ud på
bankerplanterne i kålmarken. Til gengæld kom der heller ikke nogen angreb af kålbladlus
i marken. Det er derfor nødvendigt at arbejde videre med biologisk bekæmpelse på
friland, for at opbygge erfaring om, hvad der kan lade sige gøre i praktisk produktion.
21

Delprojekt 9. Monitering og varsling
Formål
Projektet har følgende formål
At vurdere hvorvidt bekæmpelse er påkrævet og i givet fald sikre rettidig og
dermed også effektiv behandling.
At medvirke til at undgå overflødige pesticidbehandlinger.
At sikre at information og evt. varsling til avlerne er så præcis, at skadesomfang
ikke overskrider den økonomiske skadetærskel.
Indhold/resultater
Knoporme:
Fremskaffelse/fremstilling og udsendelse af materialer samt registreringsskemaer.
Indtastning af fangstdata, beregning af udviklingstrin og vurdering af behandlingsbehov.
Udsendelse af ugentlig (ultimo maj til medio august) orientering til konsulenter
og deltagende avlere vedr. flyvning og udvikling.
Varsling til konsulenter og avlere ved overskridelse af skadetærskel.
Flyvningen af agerugler i sæsonen 2009 startede allerede i uge 19 (4.-10. maj) på de
tidligste lokaliteter. Flyvningen lå på et relativt lavt niveau. Ultimo maj/primo juni blev
den vejledende minimumstærskel overskredet på de tidligste lokaliteter. Medio juni var
tærsklen overskredet ved en halv snes avlere. På grund af det varme, tørre vejr med
stor solindstråling blev de første økologiske avlere varslet i slutningen af uge 26 om at
iværksætte vanding som bekæmpelse af de små knoporme. Ugen efter blev en række
konventionelle avlere varslet om at foretage en bekæmpelse af knoporme. Medio juni
kunne man begynde at finde de første afgrøder med skader efter angreb. Registrering
og varsling blev afsluttet med udgangen af uge 31.
Til trods for den forholdsvis lave flyvning i år er der set flere skader end normalt,
hvilket skyldes de for knopormene meget optimale vejrbetingelser for overlevelse.
Erfaringerne fra i år viser, at brugen af lufttemperaturdata på klimagrid-niveau ikke
giver en præcis nok varsling, når temperatur og solindstråling er ekstrem høje. Derfor
skal vi fremadrettet undersøge mulighederne for at bruge mere lokale jordtemperaturmålinger
for at optimere varslingen.
Arbejdet varetages af GartneriRådgivningen i samarbejde med professor Peter Esbjerg,
KU-LIFE.
Kålfluer:
Information vedr. kålfluens flyvning og forventede æglægning opdateres på
Planteinfo.
Udsendelse af information til planteavlskonsulenter vedr. forventet dato for
begyndende æglægning af kålfluens to (evt. tre) generationer.
22

Overordnet udbytte
De deltagende avlere, hvor minimumstærsklen blev overskredet, blev varslet om at
foretage vanding og eller sprøjtning mod knoporme. Resultaterne fra disse marker
viser, at en rettidig indsats har forhindret eller minimeret skaderne efter knopormenes
gnav. Erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er forholdsvis lav, kan optimale
vejrforhold for overlevelsen af de små knoporme betyde, at der opstår skader i marker,
der ikke bliver behandlet eller behandlet rettidigt med store tab til følge. Erfaringerne
viser også, at på specielt udsatte jorder, kommer varslingen, som den er bygget op i
dag, for sent under ekstreme vejrbetingelser. Derfor skal vi fremadrettet undersøge
mulighederne for at registrere og overføre jordtemperaturdata til brug i varslingsmodellen.
Formidling
Knoporme
På Landbrugsinfo og GartneriRådgivningens hjemmeside er der orienteret om muligheden
for at tilmelde sig varslingstjenesten.
Fangstdata og vejledning er udsendt ugentligt til de deltagende avlere, GartneriRådgivningens
konsulenter samt nøglepersoner på Planteproduktion, Landscentret.
Årets erfaringer er beskrevet i en artikel bragt i Frugt & Grønt nr. 11/12, 2009:
Knopormene rykkede tæt på i 2009: Hvad med 2010?
Kålfluer
På Landbrugsinfo og GartneriRådgivningens hjemmeside er der orienteret om muligheden
for at følge med i kålfluens flyvning og forventede æglægning i PlanteInfo.
Information om kålfluens flyvning og forventede æglægning - både første og anden
generation - er opdateret på PlanteInfo og beskrevet på LandbrugsInfo og Gartneri-
Rådgivningens hjemmeside. Orientering om tidspunkt er sendt ud til avlerne i form af
meddelelse i nyhedsbrevet Grønsags Nyt.
Resume delprojekt 9
Knoporme og kålfluer er alvorlige skadegører i grønsagsproduktionen.
Varslingssystemet overfor knoporme er meget gavnlig, da den forebygger mange
unødvendige sprøjtninger. Men det viser sig også at det fortsat er nødvendigt at
arbejde med varslingssystemet, da erfaringerne fra i år viser, at selvom flyvningen er
forholdsvis lav, kan optimale vejrforhold for overlevelsen af de små knoporme betyde,
at der opstår skader i marker. Specielt kan der opstå skade i de marker der ikke bliver
behandlet eller behandlet rettidigt. Erfaringerne viser også, at på specielt udsatte
jorder, kommer varslingen, som den er bygget op i dag, for sent under ekstreme
vejrbetingelser. Derfor skal vi fremadrettet undersøge mulighederne for at registrere og
overføre jordtemperaturdata til brug i varslingsmodellen.
23