Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed - rgsj

More documents

Recommendations

Info

5.4. Temperaturvariationer bestemt af terrænformen 4 Som det fremgår af fig. 5.6, varierer dagtemperaturen indenfor et afgrænset område kun nogle få °C. Om natten derimod kan temperaturvariationerne blive betydelige, som det også ses af fig. 5.6. Om natten afkøles jordoverfladen ved langbølget udstråling. Hvis det er skyfrit, vil kun ca. 60 % af denne stråling blive absorberet og vende tilbage til jorden som atmosfærisk modstråling. Hvor der er høje træer, skydække eller tæt bebyggelse bliver den langbølgede stråling mere effektivt absorberet og returneret til jorden. Ser vi på fig. 5.6. er de højeste temperaturer målt i de bebyggede og beplantede områder. På de åbne flader stråler varmen ud af jordoverfladen, hvorved de jordnære luftlag afkøles. Luften bliver herved tungere og begynder at glide mod de lavest beliggende dele af bassinet. Figur 5.6. viser temperaturmålinger, dag og nat, foretaget 13. juni 1994 i et svagt kuperet terræn vest for Uppsala. Målingerne er foretaget fra en bil med termometre monteret i 2 højder hhv. 0.5 og 4 m over terræn. Dagen er letskyet, vind 3-4 m/s, natten er vindstille og næsten skyfri. 5.5. Temperaturfordeling omkring bebyggede områder Temperaturen i bymæssige områder er typisk nogle °C højere end i det omgivende landskab. Der er flere årsager hertil: 1) Der sker en opvarmning ved afbrænding af fossilt brændsel 2) mursten har en større varmekapacitet end græs, varmen om dagen bliver derfor lettere gemt til om natten og (3) byen er tør, dvs. at der ikke skal bruges varme til fordampning. (se Øvelse 8). Jo større byen er, jo større er effekten. Som det fremgår af fig. 5.7. er der også temperaturforskelle, der skyldes forskellig bygningsstil i Nordamerika og Europa. Figur 5.7. Y-aksen viser temperaturforskellen mellem by og land som funktion af befolkningsantallet i en række byer i Nordamerika og i Europa.
5.6. Temperaturvariation gennem året Ud fra gennemsnitstemperaturen for de enkelte måneder taget over en årrække kan der fremstilles en kurve over temperaturens gang gennem året. Den årlige temperatursvingning, f.eks. til beregning af kontinentalitetsindeks (s.29 i klimakompendiet), kan aflæses direkte af kurven. Indekset ligger mellem 100 for en ekstrem kontinental station, mens en ekstrem maritim station ligger nær 0. Også tidspunkterne for varmeste og koldeste månedsmiddel er et mål for kontinentaliteten. Der er således en tendens til, at disse vil ligge tidligere i kontinentale klimater (jan./juli) end i maritime (feb.-mar./aug.). Station Breddegrad min. temp. max.temp. Gorczynski, Cg Dublin 53°26'N 4.5 15.0 1.8 Berlin 52°27'N -0.5 19.0 21.4 Moskva 55°45'N -10.5 18.5 39.2 Verhojansk 67°33'N -48.5 15.5 97.3 5.7. Luftens fugtighed Figur 5.8. Gorczynski’s kontinentalitets index i Nordvesteuropa. 5.7.1. Mættet damptryk Der findes mange måder at angive luftens fugtighed på, men de vigtigste har udgangspunkt i vanddampens partialtryk, damptrykket = e. Trykket angives i hPa eller mbar (1 hPa = 1 mbar). Ved en bestemt temperatur kan luften kun indeholde en vis (maksimal) mængde vanddamp. Når dette er tilfældet, siger man, at luften er mættet af vanddamp, og dampen udøver da et ganske bestemt tryk, mætningstrykket eller de mættede dampes tryk - em. I tabel 5.6. er angivet em som funktion af temperaturen. Mættede vanddampes tryk stiger eksponentielt med stigende temperatur, som vist i figur. 5.9., og em kan derfor også beregnes ud fra følgende udtryk: (Bemærk også at udtrykket findes på tabel-form i tabel 5.6 bagest i noten) em = 2.1718·10 8 ·e [-4157/((273+T)-33.91)] [hPa] (5.1.) Ved at indsætte T=18.4 °C i ovenstående formel fås: em = 21.16 hPa. Damptrykkurvens hældning Δ = de/dt = (em2-em1)/(T2-T1). Ved T=18.4 °C er Δ = (21.29-21.02)/(18.5-18.3) = 0.27/0.2 = 1.35 hPa/°C. 5
Page 1 and 2: Øvelse 5 - Luftens temperatur og f
Page 3: 5.3. Graddage, kulde- og varmesumme
Page 7 and 8: Figur 5.10. Viser damptrykket som f
Page 9 and 10: 5.9. Eksempler Tabel 1. Energiforbr
Page 11 and 12: Eksempel 5.3 Undersøg gyldigheden
Page 13 and 14: (Husk I allerede har tegnet kurver
Page 15: Tabel 5.6. Mættet vanddamps tryk (

Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed - rgsj

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?