Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed - rgsj

5.3. Graddage, kulde- og varmesummer
Døgnets middeltemperatur (Tm) anvendes i en række tekniske beregninger. Blandt disse er estimering af behovet
for opvarmning, hvor tærskelværdien er 17°C. Er middeltemperaturen en dag således 14 °C, vil den pågældende
dag tælle for (17-14)=3 graddage. Antallet af graddage = 0 for en middeltemperatur >17°. Antallet af graddage
ses også angivet som kuldesummen, og ved varmeberegninger for parcelhuse skønnes et forbrug på 1 liter fy-
ringsolie pr. graddag.
I kolde klimater er plantevæksten nært knyttet til temperaturen,
her anvendes begrebet varmesummer typisk med tærskelværdien
5 °C. Varmesummen for en dag med Tm=8°C er således (8-5)
= 3 graddage (gd). Man opererer også med begrebet vækstperiodens
længde som den periode, hvor en given tærskelværdi
overskrides (f.eks. Tm>5°C). En ny klassifikation af jordens plantebælter
anvender en varmesum på 1200 gd som grænse for
løvskov i den tempererede zone, mens den nordlige skovgrænse
ligger ved 350 graddage.
Figur 5.4. Viser kuldesummerne for vintrene i Danmark i perioden 1874-2000. Der ses en faldende trend fra ca. 3400 graddage til ca.
3100 graddage, og gennemsnittet for perioden ligger på 3275 graddage. Største kuldesum var på 4116 graddage for vinteren 1941/42,
mens kuldesummen for vinteren 1989/90 kun var på 2612 graddage.
Figur 5.5. Viser varmesummerne for somrene i Danmark i perioden 1874-2000. Der ses en stigende trend fra ca. 1400 graddage til
knapt 1600 graddage. Laveste varmesum var på 1114 graddage i 1902 og højeste varmesum var på 1825 graddage i 1947.
3
Tabel 5.2. Optimal varmesum for forskellige danske
afgrøder
Afgrøde Σtemp . > 5°
C
Vedvarende græs 350
Kartofler 650
Byg 1100
Hvede 1200
Roer 1400
Majs 1600