Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed - rgsj

(Husk I allerede har tegnet kurver over indstrålingen i opgave 3.2 og nedbøren i opgave 1.3).
- Nedbør
- Temperatur
- Solar indstråling, Si
- Relativ fugtighed
- Mættet og aktuelt damptryk
Forskelle kurverne i mellem kommenteres og sammenlignes med opgave 3.2. og 1.3.
b) Udregn dugpunktstemperaturen måned for måned vha. ligning 5.4. Først findes em vha. ligning 5.1. Denne
indsættes i ligning 5.5 sammen med RH, hvorefter ea isoleres og indsættes i ligningen for dugpunktstemperaturen,
Td (ligning 5.4).
Bemærk også tabel 5.6. Her er tabelværdier for em beregnet med ligning 5.1 fra -5°C til 40°C. Den kan være en
godt støtte til at skære ned på lommeregneriet til eksamen. Det er også en god idé at stifte bekendtskab med figur
5.9 (se også fig 4.1 i klimakompendiet). Opgives både en våd -og en tørtemperatur i en opgave, kan ea, em og Td
umiddelbart findes ud fra figurerne.
Opgave 5.3
Varmeforbruget til opvarmning af et parcelhus er proportionalt med antallet af kuldedage.
a) Beregn antallet af graddage i 1997, 1998 og 2000, samt for normalperioderne 1931-60 og 1961-90 (se
tabel 1.5.) og bestem udgiften til opvarmning i de 3 år, idet forbruget sættes til 1 liter olie á 8 kr. pr. graddag.
b) Beregn endvidere varmesummerne for de tre år, samt de to normalperioder og vurder muligheden for
dyrkning af afgrøderne i tabel 5.2. Er der afgrøder der kan dyrkes flere gange på et år? Hvorfor gør man
det (oftest) ikke?
Opgave 5.4
I fig. 5.11 og fig. 5.12. er vist temperaturfordelingen omkring Vejle på to forskellige tidspunkter og målt med 2
forskellige metoder. I fig. 5.11. er det samme metode som i fig. 5.6. mens fig. 5.12. er beregnet ud fra et satellitbillede
(Landsat-TM). Beskriv temperaturfordelingen i begge tilfælde. I fig. 5.11. lægges vægt på de 4 områder markeret
med (1)-(4). Undersøg om temperaturforskellen mellem land og by lever op til modellen i fig. 5.6.
Opgave 5.5
a) Udregn, hvor meget sne den månedlige solare indstråling teoretisk set kunne smelte i januar og juli; albedoen
for sne er angivet i klimakompendiet s. 13. Smeltevarmen for is er 0.335 MJ/kg.
b) Hvor meget sne kan der ifølge graddagsmodellen teoretisk smelte i de samme perioder? Se eksempel
5.2.
13