G E O - V E J L E D N I N G 5 - Grundvandskortlægning

nes nærhed på grund af en stor gennemstrømning af iltningsmidler som ilt og nitrat ved
sænkningstragten. Når pyrit iltes dannes der sulfat. Dette er forsøgt illustreret i figur 4.
Figur 4. Forceret omsætning af pyrit omkring sænkningstragt (Bay m.fl. 2004).
I forbindelse med sårbarhedsvurderingen er det derfor vigtig at analysere den rumlige og
tidslige udvikling i sulfatindholdet. Et stigende og højt sulfatindhold kan indikere, at nitratreduktionskapaciteten
er ved at være opbrugt, og at grundvandet kan udvikle sig til at være
nitratholdigt. Derfor repræsenterer et stigende og højt sulfatindhold en ustabil vandkvalitet,
som kan betyde, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart.
Alderen af grundvandet har også indflydelse på vurderingen af nitratsårbarheden, og kan
f.eks. bestemmes med CFC metoden. Aldersfordelingen af vandpartikler i et grundvandsmagasin
kan også estimeres ved hjælp af partikelbanesimuleringer med en grundvandsmodel.
Her kan scenarieopstillinger med grundvandsmodeller bruges i vurdering af nitratsårbarheden,
når indflydelsen fra en fremtidig indvinding skal forudsiges.
3.4.2 Grundvandsressourcens kvalitet
Beskrivelse af grundvandsressourcens kvalitet er et vigtigt led i vurderingen af nitratsårbarheden.
Grundvandsressourcens kvalitet eller grundvandets kemiske sammensætning varierer både
i tid og rum og afhænger af følgende overordnede faktorer:
1) Det kemiske bidrag fra jordoverfladen (atmosfæriske tilførsel med nedbør og tørdeposition
samt tilførsel af antropogene stoffer).
2) Vandbalancen og vandets kredsløb (nedbør, fordampning og indvinding).
3) De bio-geokemiske processer i rodzone, umættet zone og grundvandsmagasin.
I forbindelse med vurderingen af nitratsårbarheden er det særlig vigtigt, at grundvandets
kvalitet beskrives i 4-dimentioner, og at den ikke kun baseres på 2-dimentionelle GIS-kort.
G E U S 21