EKSIL-TIBETANERE I NEPAL Eksiltibetanernes fejring af nytår ...
EKSIL-TIBETANERE I NEPAL Eksiltibetanernes fejring af nytår ...
EKSIL-TIBETANERE I NEPAL Eksiltibetanernes fejring af nytår ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>EKSIL</strong>-<strong>TIBETANERE</strong><br />
I <strong>NEPAL</strong><br />
<strong>Eksiltibetanernes</strong> <strong>fejring</strong> <strong>af</strong> <strong>nytår</strong>, Losar,<br />
Ved Baudhanath Stupa i Katmandu, Nepal<br />
Indsamlet <strong>af</strong> Ditte Seeberg i 2003<br />
Samlingen er etableret <strong>af</strong> Ditte Seeberg<br />
i samarbejde med Malene Borre-Gude og Anna Makra i 2010<br />
Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på:<br />
www.moesmus.dk/unesco<br />
Seneste opdatering: 20.05. 2011<br />
Side 1 <strong>af</strong> 46
Lærervejledning<br />
Samlingen består <strong>af</strong> genstande, som er indsamlet i et konkret geogr<strong>af</strong>isk område<br />
omkring Baudhanath Stupa i Katmandu, Nepals hovedstad, hvor et stort antal<br />
eksiltibetanske flygtninge har bosat sig. Samlingens genstande belyser først og<br />
fremmest eksiltibetanernes <strong>fejring</strong> <strong>af</strong> det tibetanske <strong>nytår</strong>, Losar. Men den giver også<br />
et indblik i eksiltibetanernes hverdagsliv og religiøse liv.<br />
Genstandene er udvalgt således, at eleverne selv kan prøve at iscenesætte en<br />
religiøs begivenhed, som den folder sig ud omkring Losar ved tibetanernes<br />
helligdom, stupaen. I samlingen indgår der alt, hvad man skal bruge for at etablere et<br />
fuldt Losar-pyntet husalter med smørlamper, Buddh<strong>af</strong>igurer, blomster, mandala,<br />
vesignelsestørklæder, røgelsespinde, offerskåle, bedeflag på snore, der kan hænges<br />
op i klasselokalet mm. Der indgår et stort antal Losar-festdragter, munkedragter,<br />
skjorter og jakker – nok til at beklæde en hel skoleklasse – fotopåklædningsvejledninger<br />
der viser, hvordan man iklæder sig dragterne, og foto-eksempler, der<br />
viser, hvordan man kan opstille et Losar-alter. Endvidere er der rituel munkemusik og<br />
en opskrift på en <strong>nytår</strong>ssuppe så alle sanser kan blive inddraget. På næste side<br />
finder du et helt konkret forslag til, hvordan et sådant klassearrangement kan laves.<br />
Samlingen består <strong>af</strong> tre kasser med følgende indhold:<br />
• Genstande til at etablere et komplet Losar-pyntet husalter<br />
• Dragter i str. 6-15 år (overvejende str. 10-13 år) og pelshatte<br />
• Genstande til at etablere et typisk tibetansk fotostudie<br />
• De private ejendele, som en tibetansk flygtning havde sig med, da han ankom<br />
til Katmandu<br />
• CD’er med rituel tibetansk munkemusik og tibetansk popmusik<br />
• 3 korte portrætfilm på DVD, der giver et indblik i tibetanernes dagligliv i Nepal<br />
• Rekvisitter som munkene har til rituelt brug, f.eks. bedemølle, hellige tekster,<br />
musikinstrumenter, Buddh<strong>af</strong>igurer mv.<br />
• En lånermappe der indeholder:<br />
o Fotopåklædnings-vejledninger til chubaer og munkedragter<br />
o Fotoeksempler på et Losarpyntet alter<br />
o DVD med billedserie der viser tibetanernes liv omkring Baudhanath<br />
Stupa ved <strong>nytår</strong>stid.<br />
o Samlingstekst, hvori du finder:<br />
Et konkret aktivitetsforslag til hvordan samlingen kan anvendes<br />
En baggrundstekst der fortæller lidt om den tibetanske<br />
buddhisme, Baudhanath Stupa, det tibetanske <strong>nytår</strong>, Losar,<br />
husalterets anvendelse og betydning, fotogr<strong>af</strong>iets og musikkens<br />
betydning og buddhismens symboler<br />
En opskrift på tibetansk <strong>nytår</strong>ssuppe og hertil hørende ritual<br />
En genstandsliste med beskrivelser <strong>af</strong> genstandene<br />
Tekster til billedserien<br />
Referencer til relevant materiale<br />
Side 2 <strong>af</strong> 46
Aktivitetsforslag<br />
Her gives et helt konkret eksempel på, hvordan samlingen kan anvendes. Det<br />
beskrevne klassearrangement tager ca. 2 ½ time, og det er beregnet på 28 elever.<br />
Det er ideelt for 4.-6. klassetrin. Et par hjælpelærere vil måske gøre forløbet lidt<br />
nemmere. Den første time er beregnet til forberedelse, og den følgende 1 ½ time er<br />
beregnet til <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> selve programmet. Dertil skal lægges tid til oprydning og<br />
nedpakning.<br />
Benyt et lokale der er muligt at mørklægge, og hvor man kan hænge ting op i snore<br />
og/eller sætte fast med tegnestifter. Der skal også være mulighed for at projicere et<br />
stort billede op på væggen og <strong>af</strong>spille musik (på f. eks. en ghettoblaster).<br />
Forberedelse<br />
(Genstandenes numre, og hvilken kasse de ligger i, nævnes i parentes. Ting, der bør<br />
ansk<strong>af</strong>fes udover det som er i UNESCO-kasserne eller lånermappen, er kursiveret):<br />
I lokalet opstilles følgende:<br />
Bedeflagene hænges op<br />
Thanka hænges op<br />
Lykke-dørbanner hænges op i en dørkarm<br />
6-8 eksemplarer <strong>af</strong> genstandslisten kopieres og<br />
lægges frem<br />
Ghettoblaster og CD med rituel munkemusik gøres<br />
klar til brug<br />
Område 1<br />
Et tøjstativ med ca. 16 chubaer stilles op<br />
Velsignelsestørklæder lægges frem<br />
Nytårskuverter lægges frem<br />
Helspejl stilles frem<br />
Pyntegardin sættes omkring spejlet<br />
Kasse 2, ET.136 a – i. Brug tegnestifter og snor<br />
eller tape til ophængning.<br />
Kasse 1: ET.128<br />
Kasse 2: ET.111<br />
Kasse 3: ET.145 a-b<br />
2 x påklædningsvejledning til chubaer lægges frem Findes i lånermappen<br />
2 pelshuer<br />
Kasse 1: ET.1–9 og 11–41<br />
Kasse 2 i stofpose: uden nummer – se sidste side i<br />
genstandslisten<br />
Kasse 3: ET.149 a – f<br />
Kasse 2: ET.130 eller ET.137<br />
Kasse 3: ET.139-140<br />
Side 3 <strong>af</strong> 46
Område 2<br />
Baggrund til fotostudie hænges op<br />
Rør med plakater til fotostudie lægges frem<br />
Arranger evt. et lille podie som man kan blive<br />
fotogr<strong>af</strong>eret på<br />
Område 3<br />
Flg. genstande lægges frem til brug:<br />
5 munkedragter<br />
3 munketasker<br />
Munkenes udstyr (bedemølle, trompet mv.)<br />
Kasse 2: ET.127, tegnestifter<br />
Kasse 3: ET.126-a – c, kamera<br />
Pose med ejendele fra ung munk der flygtede over Kasse 2: ET.118a–d og ET.119 og pelshuen i<br />
bjergene<br />
Amuletsnore<br />
2 x påklædningsvejledning til munkedragterne<br />
Område 4 (f.eks. ved katederet)<br />
Kasse 1: ET.10–14<br />
Kasse 2: ET.160 – 163<br />
Kasse 3: ET.135, ET.152, Kasse 2: ET.90, ET.120,<br />
ET.121<br />
Kasse 3: ET.117<br />
Kasse 3 i papæske: uden nummer – se sidste side<br />
i genstandslisten.<br />
Findes i lånermappen<br />
Rød branddug med orange dug ovenpå lægges på Kasse 3 og 2: ET.159, 2 kasser<br />
to UNESCO-kasser, der stilles i forlængelse <strong>af</strong><br />
hinanden<br />
Det lille husalter stilles ovenpå UNESCO-kasserne Kasse 3:ET.154 og kasse 2: ET 131<br />
+ alterbanner der hænger ved alteret<br />
I baggrunden projiceres et billede <strong>af</strong> Baudhanath<br />
Stupa på en væg<br />
Alle altertingene stilles frem så eleverne kan<br />
dekorere alteret: Foran alteret stilles nogle<br />
papæsker med alter-genstande, som også<br />
inkluderer fotos <strong>af</strong> Buddha og Lamaer, penge,<br />
røgelseskål, røgelsespinde, tændstikker, fyrfadslys sidste side på genstandslisten; Kasse 3: ET.153a-i,<br />
(mange), ris, frugt, søde sager og friske blomster<br />
Der lægges fotolaminater frem med eksempler på<br />
et dekoreret alter<br />
Projektor + computer + CD billedserie fra<br />
lånermappen, hvor du finder flere flotte stupa-<br />
billeder.<br />
Kasse 2: ET.60-73, ET.85-89, ET.91a-g, ET.92, ET.<br />
94, ET.112, ET.115-116 ET.124, ET.125a-d, ET.<br />
133, ET.138, ET.141, ET.151, røgelsespinde i<br />
papæske med bjergmotiv uden nummer – se<br />
ET.129a-d, ET.142a-h148a-d)<br />
Findes i lånermappen<br />
Side 4 <strong>af</strong> 46
Program:<br />
Start med ca. 10 minutters introduktion, hvor læreren fortæller lidt om eksiltibetanernes<br />
flygtningesituation i Nepal, lidt om buddhisme og – til sidst – fortæl om<br />
<strong>nytår</strong>sfesten, Losar, som eleverne om lidt skal være med til at genskabe i<br />
klasselokalet. I baggrundsteksten længere fremme kan der hentes information om<br />
disse emner.<br />
Inddel eleverne i 4 grupper og lad dem arbejde med nedenstående opgaver de<br />
næste 30 minutter.<br />
Gruppe 1 går til område 1:<br />
16 elever hjælper hinanden to og to med at tage <strong>nytår</strong>s-festtøj på (brug<br />
fotopåklædnings-vejledningen) og lader sig fotogr<strong>af</strong>ere i fotostudiet. Dernæst<br />
forbereder gruppen en 5-minutters præsentation, som de skal holde for klassen<br />
senere. Til dette formål bruger de genstandslisten, hvor de finder viden om, hvad<br />
velsignelsestørklæder og <strong>nytår</strong>skuverter bruges til og, hvad festdragter (chubaerne)<br />
og pelshatte bruges til. Vælg evt. en eller to personer til at præsentere.<br />
Gruppe 2 går til område 2:<br />
2 elever laver fotostudiet, finder ud <strong>af</strong> hvordan kameraet virker og sørger for at tage<br />
fotos <strong>af</strong> alle i gruppe 1 – invitér dem ind i studiet parvis for eksempel eller opstil dem<br />
som en familie. Dernæst finder gruppen ud <strong>af</strong>, hvilken betydning fotostudiet har for<br />
eksil-tibetanerne ved, at finde fotostudiets baggrundsmotiv i genstandslisten, og læse<br />
om det, således at de kan forklare det for klassen senere.<br />
Hvis der er ekstra tid tager gruppen billeder <strong>af</strong> de øvrige gruppers projekter.<br />
Gruppe 3 går til område 3:<br />
5 drenge hjælper hinanden med at tage munkedragter på ved hjælp <strong>af</strong><br />
fotopåklædnings-vejledningen. Ved hjælp <strong>af</strong> genstandslisten finder gruppen ud <strong>af</strong>,<br />
hvordan munkenes rekvisitter anvendes og, hvad dragterne bruges til. Forbered en 5<br />
min. præsentation for klassen.<br />
Gruppe 4 går til område 4::<br />
5 elever Losar-pynter husalteret: Opstil genstandene fra papæskerne så alteret tager<br />
sig smukt ud og <strong>af</strong>slut med at tænde fyrfadslysene i smørlamperne og tænd nogle<br />
røgelsespinde, som sættes i en røgelsesskål, hvori der fyldes ris. Brug<br />
genstandslisten undervejs til at finde information om, hvad genstandene bruges til.<br />
Dette kan give en idé om, hvordan alteret kan opstilles. Forbered en 5 min.<br />
præsentation om, hvad 5 altergenstande (efter eget valg) bruges til.<br />
NB. Der findes ikke en særlig ’korrekt’ måde at installere alteret på. Find inspiration<br />
ved at kigge på de to laminerede alterfotos og prøv at skabe en sakral stemning<br />
(andægtig /hellig/ meditativ/messende) – hvad gør lys, lyd og dufte i den forbindelse?<br />
Efter 30 min. gruppearbejde samles alle ved alteret og holder oplæg for hinanden.<br />
Side 5 <strong>af</strong> 46
Læreren sørger for, at der er tændt for fyrfadslys og røgelsespinde ved alteret. Der<br />
tændes for en CD med rituel munkemusik, gardinerne rulles for og lyset slukkes, så<br />
stemningen ved alteret og den store projektion <strong>af</strong> Baudhanath-fotoet rigtig står frem.<br />
Nu skal eleverne – i denne særlige stemning – forklare hinanden, hvad de har fundet<br />
ud <strong>af</strong> om eksil-tibetanernes buddhistiske liv og Losar<strong>fejring</strong>.<br />
Eleverne bruger den resterende tid til at tale om, hvad denne Losar stemning gør ved<br />
dem, og i hvor høj grad det minder om nogle stemninger, ritualer og/eller fester, der<br />
findes i Danmark. Hvilke religiøse ritualer har de selv prøvet at deltage i tidligere?<br />
Nedpakning foregår ved hjælp <strong>af</strong> pakkelisterne – det tager lidt længere tid end man<br />
tror, så <strong>af</strong>sæt god tid. Det er vigtigt at tøjet lægges pænt sammen.<br />
Før eller efter arrangementet kan klassen se de tre kortfilm, høre musikken, se<br />
lysbilledserien om Losar, eller tilberede og spise den helt særlige Guthuk suppe, som<br />
man spiser dagen før Losar (Opskriften på Guthuk suppe og en beskrivelse <strong>af</strong> ritualet<br />
omkring indtagelse <strong>af</strong> suppen findes længere fremme i samlingsteksten).<br />
Side 6 <strong>af</strong> 46
Baggrundstekst<br />
Introduktion<br />
Jeg var syv år gammel da vi flygtede over Himalaya fra Tibet.<br />
Jeg skal aldrig glemme den store blå himmel<br />
– og jeg vil altid længes tilbage til mit land.<br />
-Sagt <strong>af</strong> Dolma, som med sin familie flygtede<br />
hen over Himalaya, da sneen lå højest i år 2000.<br />
Dolma er nu bosat nær ved Baudhanath Stupa<br />
i Katmandu.<br />
Denne UNESCO-samlings indhold er resultatet <strong>af</strong> flere studierejser i årene<br />
2000-2004 med feltarbejde ved den hellige Baudhanath Stupa i Katmandu,<br />
hovedstaden i Nepal.<br />
Baudhanath Stupa er et stort, hvidt kegleformet bygningsværk, som indeholder<br />
relikvier <strong>af</strong> gamle mestre. Bygningen er muret helt til og har ingen åbninger. Den er<br />
1600 år gammel og symboliserer Buddha og hans lære.<br />
Genstandene i kasserne er produceret og indsamlet i Boddha-kvarteret omkring<br />
denne stupa.<br />
I Boddha bor der cirka 18.000 flygtninge fra Tibet. I Nepal er disse flygtninge<br />
statsløse – d.v.s. uden statsborgerskab, pas eller juridiske rettigheder. Hvert år<br />
ankommer 2.500–3.000 tibetanske familier og munke og nonner, der er flygtet over<br />
de høje Himalayabjerge. Ofte ankommer de i sparsom beklædning, gummisko og<br />
sandaler, og har en konstant frygt for at blive opdaget og fanget <strong>af</strong> de kinesiske<br />
myndigheder. Bliver de fanget under flugten, vil de blive sendt i kinesiske fængsler<br />
som str<strong>af</strong> for deres flugtforsøg.<br />
Kina besatte Tibet i 1950 og har siden udøvet mange smertefulde krænkelser <strong>af</strong><br />
tibetanernes menneskerettigheder. Tibetanerne i eksil har mistet meget <strong>af</strong> det, vi<br />
andre betragter som selvfølgeligheder: venner, hjem, skole og familie, bygninger,<br />
landskaber og religiøse monumenter – alt det som binder et folk sammen.<br />
Men de har ikke mistet håbet – den spirituelle drivkr<strong>af</strong>t.<br />
Som eksil-kultur i Nepal iscenesætter og genskaber tibetanerne deres kulturelle<br />
univers i de nye omgivelser. Hertil bruger de en overflod <strong>af</strong> religiøse og dagligdags<br />
genstande.<br />
Side 7 <strong>af</strong> 46
Intet menneske kan cirkulere rundt om Baudhanath Stupa sammen med tibetanerne<br />
uden at fornemme den glæde og det intense overskud <strong>af</strong> menneskeligt nærvær, som<br />
stråler ud <strong>af</strong> deres blik.<br />
Genstandene i UNESCO-kasserne er en beretning om det tibetanske folk og dets<br />
forunderlige kultur. Den tibetanske kultur indeholder rigtig meget visdom, humor og<br />
livsglæde, og fra den kan vi lære meget om livets forgængelighed.<br />
Tibetansk buddhisme i Nepal<br />
Ca. 400 år f.Kr. stiftede Prins Siddharta Gautama fra Indien – med tilnavnet Buddha,<br />
dvs. ’den oplyste’ – den buddhistiske, religiøse filosofi. Hans lære ’dharma’ som ikke<br />
havde egentlige guddomme, betragtede faktisk tilværelsen som en lidelse. Når<br />
begæret efter tilværelsens fristelser er udslukte, ophører lidelsen, og Nirvana<br />
(’udslukkelsen’) opnås. Herved brydes genfødslernes hjul. Lidelsen ophører ved<br />
hjælp <strong>af</strong> den såkaldte ’middelvej’ mellem askese og sanselig nydelse. Vejen fra<br />
lidelse til frelse er ’den hellige ottedelte vej’ bestående <strong>af</strong> ret anskuelse, beslutning,<br />
tale, handlemåde, levevis, stræben, eftertanke og meditation.<br />
Det samlede antal Buddhister på verdensplan anslås til at være ca. 250 mio. Der<br />
findes tre store retninger indenfor buddhismen: theravada, mahayana og vajrayana.<br />
Vajrayana kom fra Indien og vandrede nordpå mod Nepal, Bhutan, Mongoliet,<br />
Ladakh, Sikkim, Dharamsala og Tibet. Selvom vajrayana – den tibetanske<br />
buddhisme – bygger på klassisk theravada- og mahayanabuddhisme, så har den<br />
også nogle særlige træk: den har højtagtede lamaer, særlige esoteriske ritualer og en<br />
mangfoldighed <strong>af</strong> guder. Fra 1641 var Tibet et teokrati; et religiøst styre med en<br />
’Dalai Lama’ som overhoved. Dalai Lamaen opfattes som en inkarnation <strong>af</strong> Tibets<br />
guddommelige skaber.<br />
Fra 1915 var Tibet formelt underlagt Kina. Men frem til 1950 bevægede det sig reelt<br />
støt og roligt i retning <strong>af</strong> selvstændig statsdannelse. I 1950 underlagde Kina sig så for<br />
alvor Tibet ved en regulær invasion. Efter en tibetansk opstand mod kineserne i<br />
1959, flygtede mange tibetanere og deres åndelige ledere fra Tibet til de<br />
omkringliggende nabolande, deriblandt Nepal.<br />
I Tibet undertrykker de kinesiske myndigheder buddhismen og dens udøvere. Der<br />
pågår en systematisk ødelæggelse <strong>af</strong> den selvstændige tibetanske kultur, hvor<br />
mange tusinde hellige tekster, templer og klostre destrueres. Den øverste leder, Dalai<br />
Lama, har siden 1959 levet i eksil i Dharamsala. Paradoksalt nok har den tibetanske<br />
buddhisme netop derfor fået en opblomstring. Den har nydt stor (medie)bevågenhed<br />
verden over og har i mange vestlige lande vundet stor popularitet. Blandt<br />
praktiserende berømtheder møder vi nu navne som Brandon Boyd, Richard Gere,<br />
Adam Yauch, Jet Li, Sharon Stone, Allen Ginsberg, Philip Glass og Steven Seagal,<br />
som har været udråbt som reinkarnation <strong>af</strong> Tulku Chungdrag Dordje.<br />
Side 8 <strong>af</strong> 46
I Nepal udgør buddhisterne kun en lille minoritetsgruppe på ca. 8 % (2010).<br />
Majoriteten er hinduister og den nepalesiske statsreligion var frem til 2006<br />
hinduisme. Buddhismen i Nepal har på visse punkter væsentlige fællestræk med<br />
hinduismen: Begge religioner opererer med ideen om genfødsel, visse guder tilbedes<br />
<strong>af</strong> begge og det hinduistiske kastesystem spiller også en stor rolle i buddhistiske<br />
kredse. Derfor kan disse religioner ikke siges at stå i et egentligt<br />
modsætningsforhold.<br />
Symboler i den tibetanske buddhisme<br />
De otte lykkesymboler<br />
Tibetanerne har otte lykkebringende symboler, som hver markerer en kr<strong>af</strong>t relateret til<br />
deres buddhistiske livssyn.<br />
Lykkesymbolernes betydning er:<br />
• Lotusblomsten: Guddommelig renhed<br />
• Parasollen: Beskyttelse<br />
• Fiskene: Lykke og frugtbarhed<br />
• Vasen: Indeholde uendelige skatte<br />
• Hjulet: Buddhas lære og åndelig udvikling<br />
• Konkylien: Suverænitet<br />
• Evighedsknuden: Uendelig visdom og medfølelse<br />
• Sejrsbanneret: Sejr over fristelser og begær<br />
Lotusblomsten<br />
Lotusblomster symboliserer essensen <strong>af</strong> buddhismen: Lotusblomsten står for<br />
tibetanerne som guddommelig renhed. Den vokser op fra en mudret sø, og beviser at<br />
man ved at overholde buddhismes grundregler, kan nå til sindsmæssig klarhed trods<br />
det, at alt omkring én er forstyrret/mudret.<br />
Smørlampens lys<br />
Afbrænding <strong>af</strong> smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om lykke og glæde for<br />
sine nærmeste og hele menneskeheden. Smørlampens lys symboliserer<br />
buddhismens vision om klarhed og visdom i sindet. Smørlampe (tibetansk: dkar me)<br />
benyttes overalt i tibetanske buddhistiske templer og klostre gennem hele Himalayaregionen.<br />
Eksiltibetanerne ved Baudhanath Stupa ofrer hver morgen smørlamper på<br />
deres husaltre i hjemmet og ved små smørlampehuse langs med stupaen. Ved<br />
særlige, hellige lejligheder sættes der 100.000 smørlamper på stupaen.<br />
De fem farver<br />
Farverne rød, blå, hvid, grøn, gul, symboliserer de fem grundelementer for tibetanske<br />
buddhister:<br />
• Rød for ild<br />
• Blå for himmel<br />
• Hvid for skyer<br />
• Grøn for vind<br />
• Gul for jord<br />
Side 9 <strong>af</strong> 46
Livshjulet og ’de syv gifte’<br />
Livshjulet er et meget brugt motiv i thankamalerierne. Billedet forestiller i miniature,<br />
hvorledes det kan gå mennesket, hvis det opsluges <strong>af</strong> de - for buddhisterne - syv<br />
gifte for sindet. De syv sinds-gifte, som ifølge buddhismen ødelægger menneskets<br />
muligheder for at opnå lykke i deres liv, er følgende:<br />
• Begær<br />
• Misundelse<br />
• Vrede<br />
• Had<br />
• Magt<br />
• Jalousi<br />
• Egoisme<br />
Hjulet<br />
Hjulets symbolske betydning og ophav stikker i mange retninger. I den indiske<br />
tradition er det symbol for øjet med associationer til visdom og i buddhismen taler<br />
man om Buddhas visdomsøje. Hjulet er også symbol på solen, der igen i de fleste<br />
kulturer refererer til lys, renhed, klarhed og guddommelighed – og man taler om<br />
Buddha som ’verdens lys’. Endvidere associeres hjulet med bevægelse, og der<br />
berettes om et himmelsk hjul, der engang rullede gennem luften, da en god<br />
verdenshersker spredte sin indflydelse rundt i verden. I forlængelse <strong>af</strong> den<br />
tankegang taler man om at ’dharma-hjulet’ blev sat igang, dengang Buddha holdt sin<br />
første prædiken efter sin oplysning. Og man taler om at hjulet sidenhen blev sat<br />
igang for anden gang med mahayana-læren og for tredie gang med vajrayana-læren.<br />
De buddhistiske munke<br />
Munkene er Buddhas disciple og repræsentanter på jorden. De efterstræber et liv i<br />
askese, på samme måde som Buddha og de første disciple gjorde det. Som ledetråd<br />
bruges de gamle klosterregler, hvortil høre et nogenlunde fast tilrettelagt<br />
dagsprogram med meditation, skriftstudier og messe samt en række forskrifter for<br />
korrekt opførsel blandt munkene og nonnerne i hver sine klostre.<br />
Munkenes religiøse liv på templerne ser omtrent således ud:<br />
Kl. 05/05.30: morgenrecitation og meditation<br />
Kl. 07.30: morgenmad<br />
Kl. 09.00: meditation<br />
Kl. 11.00: ofring <strong>af</strong> mad til munkene<br />
Kl. 11.30: frokost<br />
Kl. 13.00: meditation<br />
Kl. 15.00: studier, meditation, fritid<br />
Kl. 19.30: <strong>af</strong>ten-ceremoni, meditation<br />
Side 10 <strong>af</strong> 46
Kl. 22.00: hvile/søvn (Jørn Borup, 2005, s.67)<br />
Munkene er underlagt flere hundrede klosterregler, der fordrer alt fra sømmelighed<br />
optræden til cølibat, mad og tøj-koder. Blandt andet må munkene ikke spise efter<br />
middag, og de forventes altid at bevæge sig rundt i munkeklæder, uanset om det er<br />
sommer eller vinter. Desuden må en munk ikke eje mere end otte ting: tre stykker<br />
beklædning til munkeroben, tiggerskål, nål, barberblad/negleklipper, bælte og<br />
vandflaske/-kop. Men templets ejendele fungerer dog som munkenes<br />
brugsgenstande. Munkene må heller ikke berøres <strong>af</strong> kvinder og ikke køre i egne<br />
transportmidler, hvorfor der nogle steder er særlige munkesæder i busserne.<br />
En lama har ofte levet et traditionelt klosterliv som munk – og i sjældnere tilfælde<br />
som nonne. Lama er det tibetanske ord for ’guru’, dvs. en religiøs lærer. Lamaen<br />
forventes at have opnået et vist spirituelt niveau og at være god til at belære andre.<br />
Lama-titlen gives fra lærer til elev og er statusgivende. Titlen er i lige så høj grad en<br />
social æresbetegnelse, og det siges, at mange tibetanske flygtninge ved ankomsten<br />
til Nepal automatisk fik tildelt en lama-titel.<br />
Det hører med til munkenes arbejde at lytte til lægfolks problemer. Det kan være<br />
såvel religiøse, sociale, psykologiske eller sågar økonomisk problemer. Principielt<br />
kan lægmænd komme i templerne, når de har lyst. De kommer for at gøre ofringer til<br />
Buddha eller for at få råd og vejledning. Den gode lægmands-buddhist forventes at<br />
følge og overholde de fem eller otte buddhistiske forskrifter, der udgør de vigtigste<br />
etiske leveregler i den buddhistiske verden: At <strong>af</strong>holde sig fra drab, tyveri, utroskab,<br />
løgn og indtagelse <strong>af</strong> rusmidler, og ved særlige religiøse lejligheder, at <strong>af</strong>holde sig fra<br />
mad efter middag, sansenydelser/underholdning (dans, sang etc.) og parfume, samt<br />
total seksuel <strong>af</strong>holdenhed.<br />
Baudhanath Stupa<br />
Stupaen er et gigantisk hvidt buddhistisk monument. Hver dag bliver stupaen tilbedt<br />
<strong>af</strong> hundreder <strong>af</strong> troende buddhister, og den er det naturlige samlingspunkt for<br />
tibetanske flygtninge, tilflyttere fra det nepalesiske Himalaya og andre buddhistiske<br />
befolkningsgrupper. Baudhanath Stupa er anslået til at være 1600 år gammel. Dens<br />
nuværende udseende har den h<strong>af</strong>t i omkring 150 år.<br />
Ifølge den tibetanske legende blev stupaen opført <strong>af</strong> en hønseopdrætter og hendes<br />
fire forskellige sønner fra fire forskellige ægteskaber. Hun selv døde inden stupaen<br />
blev færdig. Da hendes sønner havde bygget stupaen færdig, fik hver <strong>af</strong> dem lov til at<br />
fremsætte et ønske. Dydige, som de var, ønskede de sig alle fire, at de i fremtidige liv<br />
kunne hjælpe buddhismen med at få fodfæste i snelandet nord for Himalaya, det land<br />
der idag hedder Tibet. Stupaen og guderne, der beskytter den, opfyldte deres ønsker.<br />
Mens moren blev den gudinde, der i dag beskytter stupaen, blev de fire sønner i<br />
deres senere liv vigtige personer i Tibets buddhistiske historie. Den ældste blev dén<br />
Side 11 <strong>af</strong> 46
munk, der bragte buddhismen til Tibet. Den næste blev den tantriske mester, der<br />
besejrede Tibets lokale guder og fik dem omvendt til buddhismen. Den næste blev<br />
dén konge, der indførte buddhismen, og den sidste <strong>af</strong> sønnerne blev en <strong>af</strong> kongens<br />
ministre, siden kendt som en stor beskytter <strong>af</strong> buddhismen. På en måde kan hele<br />
Tibets buddhistiske historie altså føres tilbage til opførslen <strong>af</strong> den store stupa i<br />
Boḍḍha. Mange <strong>af</strong> de tibetanere, der lever i stupaens nærhed i dag, kendte allerede<br />
til og tilbad stupaen, da de levede i Tibet.<br />
En stupa symboliserer Buddha og hans lære. Den siges at være Buddhas mentale<br />
krop. Hver eneste lille detalje i en stupas konstruktion symboliserer elementer i<br />
Buddhas lære om vejen til oplysning. Den er ikke kun et abstrakt symbol. Indkapslet i<br />
den, er der hellige skrifter, statuer, ædelsten eller forskellige helgeners knogler.<br />
Det siges, at knoglerne fra den første Buddha (fra tidsalderen forud for vores) ligger<br />
inde i Baudhanath Stupaen. Stupaen siges at være massiv, og der er ikke nogen, der<br />
har hverken mod eller lyst til at slå hul på den for at finde ud, <strong>af</strong> om det er rigtigt.<br />
Alene den måde, den er bygget på og troen på dét den indeholder, får den troende til<br />
at betragte den med stor ærefrygt. Mange mennesker anser faktisk Baudhanath<br />
Stupa og Buddha for at være ét og det samme, og de beder til stupaen, ligesom de<br />
ville bede til Buddha.<br />
Omkring stupaen kan man ofte høre folk fortælle om hændelser, hvor stupaen har<br />
hjulpet dem. Den har hjulpet barnløse par med at få børn, arbejdsløse har den<br />
sk<strong>af</strong>fet arbejde til, og den holder mange mennesker raske. Mest <strong>af</strong> alt hjælper den<br />
dog de besøgende mennesker med at komme tæt på Buddha og hans lære og<br />
måske derved opnå et bedre liv nu eller næste gang, de bliver født.<br />
Baudhanath Stupa blev i 1979 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturelle arv<br />
på grund <strong>af</strong> dens arkitektoniske egenart og dens store kulturelle og religiøse<br />
betydning. Den er i dag en <strong>af</strong> Nepals vigtigste turistattraktioner, og den ligger omgivet<br />
<strong>af</strong> et utal <strong>af</strong> souvenirbutikker. Stupaen besøges hver dag <strong>af</strong> mange udenlandske<br />
gæster, der tilbringer alt fra en time til mange måneder i dens nærhed. Turisterne<br />
kommer både for at se det gamle bygningsværk og for at opleve den buddhistiske<br />
religion. Stedets vigtighed som politisk markør for det tibetanske eksil skaber også<br />
interesse blandt udlændingene.<br />
De lokale beboere og turisterne deler stedet imellem sig. Om formiddagen og lidt ud<br />
på eftermiddagen er området turisternes. Butikkerne har åbent og de talrige<br />
turistgrupper guides rundt om det store bygningsværk. Men tidligt om morgenen,<br />
inden dagen går i gang, og om <strong>af</strong>tenen ved eftermiddagens <strong>af</strong>slutning er området<br />
fyldt med bydelens eksiltibetanere, som vandrer med urets retning omkring stupaen.<br />
De er der for med deres rundgang at tilbede stupaen og modtage Buddhas kr<strong>af</strong>t – og<br />
ikke mindst for også at hygge sig og møde hinanden.<br />
Side 12 <strong>af</strong> 46
Side 13 <strong>af</strong> 46
Tibetanere i eksil<br />
Det er meget svært for en eksilbefolkning overhovedet at kunne definere sig selv<br />
som ét folk og én kultur og dermed adskille sig fra de andre indbyggere i værtslandet.<br />
Derfor er de nødt til at lægge ekstra vægt på deres egen kulturs udtryksformer i<br />
eksilet. Dette er et fænomen, der ses mange steder i verden, hvor flygtninge samles.<br />
Rundt om stupaen kommer tibetanernes identitet til udtryk i byggestil og i mad,<br />
genstande og lægekunst. Identiteten ses også i den nærværende spiritualitet i de<br />
omkringliggende buddhistiske klostre, som er blevet bygget som erstatning for de<br />
mange klostre, der blev ødelagt i Tibet <strong>af</strong> kineserne under kulturrevolutionen.<br />
Synliggørelse<br />
Udefra kommende turister ved Baudhanath Stupa kan ind imellem opfatte<br />
eksiltibetanerne her som mere ”tibetanske” end tibetanerne hjemme i Tibet. Tibet<br />
som Det Tabte Land er blevet et salgbart varemærke, som eksiltibetanerne nu ivrigt<br />
sælger til turisterne og vestlige buddhister, som gerne vil opleve den ”autentiske<br />
tibetanske kultur”. Baudhanath Stupa samler hermed mange forskellige typer<br />
mennesker, som alle har deres eget billede <strong>af</strong>, hvad ”Tibet” indeholder.<br />
Tibetanerne understreger deres kultur ved at vælge meget farvestrålende chubaer<br />
(klædedragter i silkebrokade) og ved deres kærlighed til farvestrålende smykker med<br />
turkiser, koraler og guld. Derved adskiller de sig fra nepaleserne, som bærer<br />
hinduistiske dragter og smykker – i højere grad sølvsmykker og andre typer<br />
ædelsten.<br />
De adskiller sig også ved synlige spirituelle gøremål som f.eks. at vandre rundt om<br />
stupaen og tænde smørlamper i smørlampehusene, dreje bedemøller 108 gange og<br />
hænge bedeflag op. I de omkringliggende buddhistiske klostre kan de møde deres<br />
gamle tibetanske mester og overbringe ham et velsignelsestørklæde, for dermed at<br />
ønske lykke og gode tanker til ham og hele menneskeheden.<br />
De mange tibetaneres dagligdags spirituelle gøremål ved Baudhanath Stupa vidner<br />
om, at dette sted er et ”miniature Tibet” for den længselsfulde rejsende. På denne<br />
måde gennemlever flygtningene deres egne drømme og længsler efter den kultur,<br />
religion og de landskaber i Tibet, som de ikke længere har adgang til.<br />
Losar – tibetansk <strong>nytår</strong>s<strong>fejring</strong><br />
Nytårsfesten Losar, der <strong>af</strong>holdes i februar måned, er tibetanernes vigtigste højtid. Lo<br />
betyder ’år’ og sar betyder ’nyt’ på tibetansk. Udover at være indgangen til et nyt år er<br />
Losar karakteriseret ved en bred vifte <strong>af</strong> ritualer og små dagligdags iscenesættelser.<br />
I tiden før Losar-festen vaskes, nettes og fejes der. Rundt om stupaen ser man en<br />
hektisk aktivitet med tæppebanken og udsmidning <strong>af</strong> alt det gamle. Man Losardekorerer<br />
husalteret og får munke til at rense hjemmet for dårligdom. Kroppen gnides<br />
med bygmel for at få sjælens og kroppens elendigheder fjernet. Alt, hvad der er<br />
ødelagt og i dårlig stand i huset, skal smides ud, for at det nye år kan blive lykkeligt.<br />
Side 14 <strong>af</strong> 46
Til gengæld må man ikke gøre rent lige efter Losar, for så fjerner man al det gode<br />
held, som man har plantet i huset under forberedelserne.<br />
Dagen før selve Losar-dag tilbereder familien en speciel suppe Guthuk, hvortil man<br />
serverer melboller, som indeholder 9 forskellige ’ingredienser’ med forskellige<br />
symbolske betydninger: sukkerknald, uldsnor, træstykke, bønner, småsten,<br />
chilipeber, bomuld, papirstykke og stumper <strong>af</strong> trækul. Under stor latter pakkes de<br />
symbolske ingredienser ud <strong>af</strong> melbollerne og <strong>af</strong>slører noget om personens karakter<br />
(som vedkommende evt. kan arbejde på at bedre) og spår om personens lykke eller<br />
ulykke det kommende år. For eksempel symboliserer en uldtråd et langt liv, hvidt uld<br />
indikerer et rent hjerte / godhjertethed, medens kul indikerer ondskab og chili<br />
indikerer falsk eller skarp tunge etc. Melbollerne kasseres og derefter spises suppen.<br />
(se opskriften på suppen længere fremme i samlingsteksten)<br />
Ved Losar renser man så at sige alt det dårlige bort og forventer, at det nye år kan<br />
blive lykkeligt og godt efter denne intense hovedrengøring. I Tibet varer festen i<br />
femten dage. Blandt eksiltibetanerne i Katmandu festes der kun i fire dage, men så<br />
gøres det også grundigt. De besøger hinanden, drikker meget og spiser meget god<br />
mad og kager. De besøger også de forskellige klostre rundt om stupaen for at få de<br />
tibetanske mestres velsignelse og dermed lykke og glæde i det nye år. Man tager<br />
altid et velsignelsestørklæde - en kata – med til mesteren som et offer. Og man tager<br />
måske en amuletsnor med, som mesteren kan velsigne ved at berøre ens hoved<br />
med den.<br />
Munkene laver store torma-figurer sirligt formet i smør og som siden ofres til guderne<br />
(se billedserien nr. 29 og 34). Der bl<strong>af</strong>rer tusindvis <strong>af</strong> bedeflag på stupaen, og der<br />
males kæmpemæssige gul-orange lotusblomster på stupaens sider ved at<br />
tibetaneren kaster s<strong>af</strong>ran op på det. Nytårs morgen går alle tibetanere op til stupaen<br />
og kaster tsampa (boghvede) op i luften for at bringe lykke.<br />
I forlængelse <strong>af</strong> rengøringstanken med at rense huset for alt det dårlige for at starte<br />
på en frisk i det nye år, får både børn og voksne syet en helt ny chuba (kjole til piger<br />
og jakke til drenge) hos den lokale skrædder. Munkene får også nye dragter.<br />
Husalteret<br />
Der er et buddhistiske husalter i ethvert tibetanske hjem. På alteret står der altid<br />
mindst syv offerskåle og et rigt antal smørlamper i forskellig størrelse. For tibetanere<br />
er syv et lykketal. Hvis et husalter har flere end syv offerskåle, er det vigtigt at tallet<br />
går op i syv.<br />
Øverst på alteret står en Buddh<strong>af</strong>igur i messing. Hvis det er en velhavende familie<br />
kan der stå flere Buddh<strong>af</strong>igurer og andre gudefigurer i forskellige størrelser. På<br />
alteret står der også altid mange fotogr<strong>af</strong>ier og billeder <strong>af</strong> nulevende mestre, Lamaer.<br />
Side 15 <strong>af</strong> 46
En høj ”kransekage” <strong>af</strong> bronzeringe, en mandala, symboliserer med sin symmetri, at<br />
hele verden hænger sammen. Børn og voksne fylder mandalaen med ris eller perler,<br />
halvædelstene, statuetter, gudebilleder og andre små souvenirs fra hellige steder.<br />
Der stilles altid mange blomster frem – friske eller i plastik. På alteret står en kop eller<br />
en skål med ukogte ris, hvor der er stukket røgelsespinde ned i.<br />
På væggene omkring alteret hænger store og små thanka malerier. Billederne<br />
forstiller Buddha og guderne, og motivernes renhed og klarhed hjælper den bedende<br />
til at rense tankerne under meditation.<br />
Alterets brug til hverdag og fest<br />
Tidligt om morgenen inden frokost hælder familiens ældste frisk vand i offerskålene,<br />
som er blevet omhyggeligt rengjort <strong>af</strong>tenen før. Lamperne fyldes med flydende smør<br />
og en væge stikkes i, så de står klar at til tænde. Man sætter altid en kop the frem på<br />
alteret til guderne, inden man selv drikker noget.<br />
Efter smørlamperne er blevet tændt, begynder bønnen til guderne.<br />
Roligt og meditativt tændes en røgelsespind, og røgen føres over alteret i runde,<br />
bølgende bevægelser, mens man beder en tavs bøn. Røgelsespinden stilles derefter<br />
i koppen med ris, hvor den sidenhen brænder ud. Nogen gange tænder man også<br />
røgelse i en speciel blanding kaldet san. Den lugter sødt og holder onde ånder borte.<br />
For at være sikker på at ingen ånder sniger sig ind alligevel, svinger man<br />
røgelseskaret med san i rummets fire hjørner. Endnu bedre er det, hvis man samtidig<br />
beder en bøn.<br />
Nogle <strong>af</strong> offerskålene på husalteret er pyntet med ris, røgelsespinde og blomster for<br />
at tilfredsstille alle sanserne. I Himalaya kan det nogle steder være vanskeligt at finde<br />
blomster til offerskålene. Derfor sætter tibetanerne meget stor pris på sjældne,<br />
næsten gennemsigtige, hvide roseblade til at dekorere offerskålene med.<br />
Måske har en lama, en buddhistisk læremester, velsignet en lille kæde med et<br />
Buddha-billede. Måske har han gået rundt i hjemmet og velsignet det med toner fra<br />
sit klarinetagtige blæseinstrument.<br />
Når tibetanere ofrer og læser bønner ved husalteret, er det ikke bare for at gøre<br />
guderne blide og rare. Bønnerne læses for at hjælpe alle levende væsner. Tibetanere<br />
beder også for menneskenes genfødsel - reinkarnationen. En reinkarneret person er<br />
for buddhister en person, som har opnået stor visdom og kundskab, men som har<br />
valgt at vende tilbage til den menneskelige verden for at hjælpe andre.<br />
På særligt hellige dage som <strong>nytår</strong>et Losar, køber man mængder <strong>af</strong> frugt, kager, søde<br />
sager og blomster. Først skal guderne have deres del inden familien kan forsyne sig<br />
med godterne. På den slags dage lyser mange smørlamper op.<br />
Side 16 <strong>af</strong> 46
Fotogr<strong>af</strong>iets betydning for eksiltibetanerne<br />
”Tibetanerne elsker at lade sig fotogr<strong>af</strong>ere i et fotostudie med deres farverige losarchubaer<br />
på – de er jo i eksil her i landet, og derfor har de mange familiemedlemmer<br />
både i Tibet og spredt i resten <strong>af</strong> verden. Jeg tror, at de synes det dejligt at kunne<br />
sende disse familiemedlemmer et smukt fotogr<strong>af</strong>i”<br />
Sagt <strong>af</strong> den nepalesiske indehaver<br />
<strong>af</strong> Losar Foto Studio, Boddha<br />
Fotogr<strong>af</strong>iet synes at have en særlig plads i bevidstheden for eksil-tibetanerne i<br />
Kathmandu. I breve udveksles der talrige fotogr<strong>af</strong>ier blandt familiemedlemmer<br />
mellem Tibet og Kathmandu. Desuden er man meget begejstret for at lade sig<br />
fotogr<strong>af</strong>ere sammen med familie og venner ved enhver højtid og fest.<br />
Til festlige lejligheder iklæder man sig flotte farvestrålende chubaer og går ind i et <strong>af</strong><br />
de mange små fotostudier, som ligger i boligkvarteret rundt om Baudhanath Stupa.<br />
Som baggrundstapet kan man hos fotogr<strong>af</strong>en vælge mellem motiver som<br />
Matterhorns alpetinde eller den brølende kronhjort i Yorkshire!<br />
I denne UNESCO-samling er det en indisk teplantage, som er baggrundstæppet i det<br />
fotostudio, som eleverne selv kan sætte op, og hvor de kan fotogr<strong>af</strong>ere hinanden<br />
med de farverige dragter på.<br />
Fotos <strong>af</strong> Dalai Lama og hellige mænd<br />
Fotogr<strong>af</strong>iet bruges også på en helt særlig måde inden for det tibetanske, religiøse<br />
rum.<br />
Overalt ved Baudhanath Stupa kan man købe mange pudsige varianter <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>ier<br />
<strong>af</strong> Dalai Lama – gamle sort/hvide barndomsportrætter <strong>af</strong> ham siddende på tronen i<br />
Potalapaladset i Lhasa, og nutidige fotogr<strong>af</strong>ier fra de mange begivenheder i hans<br />
righoldige liv. I små kiosker og buddhistiske fotogr<strong>af</strong>i-biblioteker sælges der også<br />
hundredvis <strong>af</strong> genoptryk <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> de mange andre lamaer og højtstående<br />
oplyste mænd rinpoche’er.<br />
Man går ofte rundt med et fotogr<strong>af</strong>i <strong>af</strong> sin yndlings-lama i jakkelommen, i en konvolut<br />
eller i en kæde rundt om halsen.<br />
I hjemmet hænger der gerne flere fotogr<strong>af</strong>ier på væggen eller stillet op på det<br />
smukke husalter, som er fast inventar i de tibetanske hjem i eksilet.<br />
I modsætning til mange andre folkeslag i verden har tibetanere et meget konkret<br />
forhold til fotogr<strong>af</strong>iets mentale nyttepotentialer:<br />
»Sindet mildnes ved synet <strong>af</strong> en stor lama eller rinpoche«<br />
sagde lamaen Ngawang Phuntsok (hvis hat, smørlampe, fotogr<strong>af</strong>i og billede <strong>af</strong> Dalai<br />
Lama er med i denne UNESCO-samling) og fortsatte:<br />
»Jeg bærer altid min mester tæt ind til kroppen. Hans ufattelige store kr<strong>af</strong>t sidder i<br />
fotogr<strong>af</strong>iet, og jeg mærker lidt <strong>af</strong> denne kr<strong>af</strong>t, når jeg fordyber mig i billedet«<br />
Side 17 <strong>af</strong> 46
I lighed med de mange andre smukke amuletter, som tibetanerne har hængende<br />
rundt om halsen, betragtes fotogr<strong>af</strong>iet <strong>af</strong> mange som en beskyttelse mod onde ånder<br />
og en konkret styrkelse <strong>af</strong> spirituelle kræfter. Fotogr<strong>af</strong>iet rummer helt konkret lidt <strong>af</strong><br />
det hellige fra mesteren selv. Ved at dvæle ved fotogr<strong>af</strong>iet kan man sanse noget <strong>af</strong><br />
den spirituelle kr<strong>af</strong>t, som personen på fotogr<strong>af</strong>iet besidder.<br />
Man må aldrig rive et fotogr<strong>af</strong>i <strong>af</strong> en lama eller en rinpoche i stykker – skal man skille<br />
sig <strong>af</strong> med det, skal det brændes.<br />
Tibet ud i verden<br />
Der er en enorm omsætning <strong>af</strong> tibetanske genstande så som medbragte antikviteter,<br />
souvenirs, smykker med koraler og turkiser, røgelse, Buddh<strong>af</strong>igurer og specielle<br />
traditionelle mad- og drikkevarer som smør-te og tørret yakkød. Thanka-malerier har<br />
især turisternes interesse. Det er små og store håndmalede lærreder med velkendte<br />
gudemotiver og fortællinger fra Buddhas univers. De bruges til at meditere foran, og<br />
de findes både i klostre og private hjem.<br />
Den store omsætning beror også på, at vestlige rejsende betragter produkterne som<br />
ægte tibetanske, selvom de er fremstillet i Nepal.<br />
Det internationale samfunds store kendskab til tibetanernes skæbne og flugt til Nepal<br />
og Indien er også forbundet med hele den forestillingsverden, som er bygget op<br />
omkring det tibetanske folks skæbne og lidelser. Antallet <strong>af</strong> tibetanske flygtninge er<br />
på verdensplan ”kun” ca. 130.000, og nær stupaen lever et sted mellem 18.000 og<br />
20.000. Men i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> deres åndige leder Dalai Lamas ihærdige synliggørelse <strong>af</strong><br />
situationen for flygtningene og den tibetanske sag, er der stort fokus på det<br />
tibetanske folks lidelser under kinesernes besættelse <strong>af</strong> Tibet.<br />
<strong>Eksiltibetanernes</strong> musik<br />
I UNESCO-kasserne ligger forskellige CD’ere med musik komponeret <strong>af</strong> unge<br />
tibetanere i eksil. Gennem musikken kan de udtrykke deres længsel efter det tabte<br />
land, som de drømmer om at vende tilbage til. Tibet har altid h<strong>af</strong>t en stærk og livlig<br />
musiktradition med mange særprægede instrumenter og former for strubesang.<br />
Tibetanerne har ikke nogen stor tradition for litteratur i moderne forstand. Teksterne<br />
har gennem historien været med religiøs baggrund og har tilhørt munkene og<br />
klostrene. Landflygtigheden uden for Tibet har lagt grunden for ny skønlitteratur, som<br />
har omdrejningspunkt i hjemløsheden og længslen efter det mistede land.<br />
Da jeg voksede op i Tibet var der ingen frihed. Jeg voksede op i fattigdom og var<br />
nægtet de rettigheder, som de fleste mennesker tager for givet. Dette er, hvad de<br />
almindelige tibetanere er udsat for, dengang og nu.<br />
Siden flygtede jeg til fods over Himalaya. Som for mange andre tibetanere lykkedes<br />
det også for mig at finde frihed i Vesten.<br />
Side 18 <strong>af</strong> 46
Arbejdet med dette album har muliggjort, at jeg kunne eksperimentere med at bruge<br />
min tibetanske stemme med vestlig lyd. Det er et udtryk for frihed – en frihed til at<br />
arbejde og udtrykke mig selv, som jeg aldrig kendte til i Tibet.<br />
Tibet har mange unge, modige og talentfulde mennesker, som arbejder for at<br />
bibeholde vores kultur dynamisk og levende. Tibetansk kultur vil aldrig dø eller<br />
forblive statisk. Vi vil vokse som en del <strong>af</strong> den moderne verden, så længe vi har en<br />
chance for frihed – noget de fleste tibetanere desværre ikke har.<br />
Mit største ønske er at se det tibetanske folk stærkt og frit arbejdende og leve<br />
sammen i harmoni. Jeg håber, at mit arbejde her kan bidrage til at styrke min kultur i<br />
denne moderne verden og hjælpe med til at synliggøre vores kamp. Sangene på<br />
dette album er rige på politiske og spirituelle met<strong>af</strong>orer og er tilegnet min søn Tenzin<br />
Shaydrup og alle de tibetanske børn, som bærer Tibets fremtid i deres hjerter og i<br />
deres sind.<br />
Yunchen Lhamo,<br />
Følgende litteratur er anvendt i udformningen <strong>af</strong> baggrundsteksten:<br />
tibetansk musiker i eksil.<br />
’Dansk Dharma – Buddhisme og buddhister i Danmark’ <strong>af</strong> Jørn Borup, 2005, side<br />
16-18, 67-68, 151, 154, og 208.<br />
’Historisk Opslagsværk’, 1994, side 55 og 436.<br />
’Den Store Danske’, Gyldendals åbne encyklopædi på internettet under opslaget<br />
”Nepal religion”.<br />
Side 19 <strong>af</strong> 46
Side 20 <strong>af</strong> 46
Opskrift på tibetansk <strong>nytår</strong>ssuppe ’Guthuk’<br />
•<br />
•<br />
Tibetan New Years Eve Soup<br />
Gutor is the day before New Year Eve and Tibetans come together on this day to<br />
enjoy themselves. Filled with the atmosphere of the year's end, Tibetan families eat<br />
Guthuk, gruel-soup with dumplings, in the evening on Gutor.<br />
Traditionally, Tibetans say that Gutor is the only day when all Tibetans, including His<br />
Holiness the Dalai Lama, eat the same food.<br />
The dumplings contain symbolic items or revelations wrapped inside them that might<br />
give possible indication of fortune or nature of a person whoever gets it. On opening<br />
the dumpling, one will find an "Oracle": A thread is for longevity, white wool indicates<br />
a pure heart / good-heartedness, while charcoal denotes meanness, a chili might<br />
mean foul or sharp tongue etc. For a large Guthuk gathering, written note is more<br />
preferable. The dumplings are not eaten, but discarded <strong>af</strong>ter the fortune is revealed.<br />
While soup is being served, everyone delights in showing off their "Oracle" to one<br />
another that will definitely draw in lots of funny comments - a good way to usher in for<br />
•<br />
the year's end in hearty laughter.<br />
Following this, everyone participates in a religious ceremony to exorcise evil spirits<br />
from the previous year, which is the original purpose of the Gutor. Everyone puts<br />
some left over gruel soup and a fisted-dough containing a piece of clothes from one's<br />
clothes over a doll representing a fierce god. The godly effigy is then set-off with<br />
fireworks or firecrackers at a distant road junction. Doing these symbolise driving<br />
away of personal obstacles, and is believed to keep you untouched by sickness and<br />
misfortunes all through the year.<br />
Learn how to make this traditional Tibetan soup by going through the lines on the<br />
next page.<br />
Side 21 <strong>af</strong> 46
For the soup<br />
2 pounds Lean Beef Stew Meat<br />
3 quarts Water<br />
1 cup Onions (sliced)<br />
1 cup Leeks (sliced)<br />
1 cup Celery (sliced)<br />
2 cups Napa Cabbage (sliced)<br />
2 tsp Salt<br />
1 Bay Le<strong>af</strong><br />
1 tsp Turmeric Seeds<br />
1 tsp Mustard Seeds<br />
A little hot pepper flakes<br />
For dumplings<br />
4 cups Flour<br />
A little Salt<br />
1 cup Water<br />
Flour (for dusting)<br />
How to make Guthuk<br />
Ingredients<br />
9 fortune symbols to add to the dumplings<br />
Sugar Cube<br />
Raw Bean<br />
Small piece of Wood<br />
Wool String<br />
Piece of Charcoal<br />
Side 22 <strong>af</strong> 46
Folded Paper<br />
Pebble<br />
Hot Chili Pepper<br />
Cotton Ball<br />
Instructions for soup<br />
Chop the meat into small cubes. Place the meat cubes in a large pot and pour<br />
3 quarts of water. Boil the water and then simmer for one hour. Add onions,<br />
leeks, celery, Napa cabbage, salt, bay le<strong>af</strong>, turmeric seeds, mustard seeds<br />
and pepper flakes. Stir well. Simmer the soup for another one hour till the<br />
meat is done. Remove from heat and keep the soup hot.<br />
Instructions for dumplings<br />
Sift flour into a large mixing bowl. Add salt and knead stiff dough using electric<br />
mixer, while adding water, on slow speed. Transfer the dough to floured<br />
working surface and knead the dough again. Shape the dough into a long roll.<br />
Divide the roll into 9 equal pieces. Flatten each dough piece using your palm.<br />
Place one fortune symbol in each dumpling. Moisten the dough edges water<br />
and seal the dumpling. Fill a wide soup pot with plenty of water and boil it. Add<br />
the dumplings to the water and simmer for about 15 minutes. Remove and<br />
transfer the dumplings to a large plate.<br />
Let each person pick up one dumpling and open to find their fortune. Serve<br />
hot soup there<strong>af</strong>ter.<br />
Side 23 <strong>af</strong> 46
Side 24 <strong>af</strong> 46
Genstandsliste<br />
ET. 1 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) grøn kjole med guld-evighedstegn og b) rød skjorte.<br />
Hvert år ved Losar (tibetansk <strong>nytår</strong>) får de tibetanske børn en helt ny skræddersyet<br />
chuba. Den skal være ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. I<br />
det eksiltibetanske miljø ved Baudhanath Stupa er det indiske skræddere der som<br />
regel laver disse chubaer til tibetanerne. De har fundet ud <strong>af</strong> at producere billige<br />
akrylstoffer i Indien, som har de samme symboler og mønstre som originale tibetansk<br />
og kinesiske silkestoffer, som oprindeligt var i Tibet, men som nu er blevet for dyre til<br />
at købe for de fleste flygtninge, som bor i Katmandu.<br />
Alle chubaerne i denne samling er fest-chubaer som man bl.a. benytter til Losar. Til<br />
hverdag går børnene i vesteuropæisk tøj. Typisk går de i cowboybukser og T-shirt<br />
med et par tennissko til eller plastiksandaler. Det gælder såvel piger som drenge.<br />
Kun i meget velhavende familier kan man finde på at benytte chubaerne til<br />
hverdagsbrug.<br />
ET. 2 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str. 14-15 år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med<br />
evighedstegn.<br />
Evighedstegnet på chubaen er et gammelt kinesisk-tibetansk buddhistisk symbol<br />
som både optræder på stoffer og møbler og porcelæn.<br />
ET. 3 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str. 12-14 år: a) rød kjole med blomster og evighedstegn og b) grøn<br />
skjorte med evighedstegn.<br />
ET. 4 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str. 10år: a) turkis kjole med røde blomster og b) blå skjorte med<br />
evighedstegn.<br />
ET. 5 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str.13-14: a) auberginefarvet kjole og b) orange skjorte.<br />
ET 6 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str.10: a) guldfarvet kjole og b) rød skjorte.<br />
ET 7 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Side 25 <strong>af</strong> 46
Tibetansk kjole str. 10-12: a) rød kjole med blomster og b) lilla skjorte.<br />
ET 8.<br />
Chuba til kvinde<br />
Tibetansk kjole med lange ærmer str. 40-42: gylden sort kjole.<br />
ET 9 a-b.<br />
Chuba til pige<br />
Tibetansk kjole str. 12 år: a) rød kjole med tulipaner og b) rød jakke.<br />
ET 10 a-e.<br />
Munkedragt til dreng<br />
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c)<br />
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.<br />
Hvert år ved Losar (tibetansk <strong>nytår</strong>) får munkene nye munkedragter. Den skal være<br />
ny fordi man skal gå ind i det nye år med friske dragter på. Munkedragten er syet i<br />
bomuld <strong>af</strong> indiske skræddere. Denne dragts farve er auberginefarvet og tilhører den<br />
tibetanske buddhistiske Nyingmapa retning. Dalai Lamas retning indenfor tibetansk<br />
buddhisme er Gelupa og dragten er gul.<br />
Rundt om stupaen findes mange tibetanske klostre. Under kulturrevolutionen i Kina<br />
ødelagde man 7.772 klostre i Tibet. En del <strong>af</strong> disse er nu genopført rundt om<br />
stupaen, hvor de tibetanske flygtninge bor i Katmandu. Klostrene fungerer som<br />
læreanstalter for mange munkedrenge. Munkedrengene starter deres liv på et kloster<br />
i 6 års alderen.<br />
ET 11 a-e.<br />
Munkedragt til dreng<br />
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) orange kortærmet skjorte c)<br />
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.<br />
ET 12 a-e.<br />
Munkedragt til dreng<br />
Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) karryfarvet kortærmet skjorte c)<br />
munkevest d) auberginefarvet sjal e) karryfarvet bælte.<br />
ET 13 a-e.<br />
Munkedragt til dreng<br />
Tibetansk dragt str. 13 år: a) auberginefarvet skørt b) auberginefarvet kortærmet<br />
skjorte c) munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.<br />
ET 14 a-e.<br />
Munkedragt til dreng<br />
Tibetansk dragt str. 15 år: a) auberginefarvet skørt b) gul kortærmet skjorte c)<br />
munkevest d) auberginefarvet sjal e) orange bælte.<br />
Side 26 <strong>af</strong> 46
ET. 17 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.12-15 år: a) turkis chuba med evighedstegn og b) pink bælte.<br />
ET. 18 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.11-14 år: vissengrøn chuba med lotusblomster og b) pink bælte.<br />
Ligesom pigerne skal drengene til Losar-<strong>fejring</strong> have en helt ny chuba for at kunne<br />
træde ind i det nye år med friske klædedragter på. Drengenes <strong>nytår</strong>s-chubaer er ofte<br />
meget farverige og fyldt med symboler. På denne chuba er der lotusblomster, som<br />
symboliserer essensen <strong>af</strong> buddhismen: lotusblomsten står for tibetanerne som<br />
guddommelig renhed. Den vokser op fra en mudret sø og beviser, at man ved at<br />
overholde buddhismes grundregler, kan nå til sindsmæssig klarhed trods dét, at alt<br />
omkring én er forstyrret - mudret.<br />
ET. 19 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) koboltblå chuba med evighedstegn med b) lyserødt<br />
bælte.<br />
ET. 20 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) auberginefarvet chuba med blomster og b) bælte til<br />
(dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).<br />
ET. 23 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.11-14 år: rød chuba med store guldcirkler og b) bælte til (dette<br />
bælte er ikke et originalt tibetansk bælte)<br />
ET. 25 a-c.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.10-13 år: a) turkis chuba med drager og b) orange skjorte og c)<br />
bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte)<br />
ET. 26 a-c.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.11-14 år: a) sort chuba med røde evighedstegn og b) gul skjorte<br />
og c) bælte til (dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).<br />
ET. 27 a-b.<br />
Chuba til dreng<br />
Tibetansk dragt str.10-13 år: koboltblå chuba med runde guldblomster og b) bælte til<br />
(dette bælte er ikke et originalt tibetansk bælte).<br />
ET. 29<br />
Skjorte til dreng<br />
Tibetansk skjorte str.8 år som anvendes under drenge-chubaen: turkisfarvet.<br />
Side 27 <strong>af</strong> 46
ET. 32<br />
Skjorte til dreng<br />
Tibetansk skjorte str.6 år som anvendes under drenge-chubaen: gul med<br />
evighedstegn.<br />
ET. 33<br />
Skjorte til dreng<br />
Tibetansk skjorte str.6 år som anvendes under drenge-chubaen: blå med<br />
evighedstegn.<br />
ET. 36<br />
Skjorte til dreng<br />
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under drenge-chubaen: råsilke / råhvid.<br />
ET. 37<br />
Skjorte til pige<br />
Tibetansk skjorte str.7 år som anvendes under pige-chubaen: gul.<br />
ET. 38<br />
Skjorte til pige<br />
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under pige-chubaen: gul.<br />
ET. 39<br />
Skjorte til pige<br />
Tibetansk skjorte str.9 år som anvendes under pige-chubaen: limegul.<br />
ET. 40<br />
Jakke til pige<br />
Tibetansk jakke str.8 år som anvendes over pige-chubaen: koboltblå med blomster<br />
(skal repareres under ærmet).<br />
ET. 41<br />
Jakke til pige<br />
Tibetansk jakke str.8 år som anvendes over pige-chubaen: grøn med evighedstegn<br />
(skal repareres under ærmet).<br />
ET. 60<br />
Smørlampe<br />
Smørlampe (tibetansk: dkar me) benyttes overalt i tibetanske buddhistiske templer<br />
og klostre gennem hele Himalaya-regionen. Traditionelt benyttes yakokse-smør, men<br />
nu om dage erstattes dette <strong>af</strong> vegetabilsk olie. Eksil tibetanerne i Katmandu, ofrer<br />
hver morgen smørlamper på deres husaltre i hjemmet og ved små smørlampehuse<br />
langs med stupaen. Ved særlige hellige lejligheder sættes der 100.000 smørlamper<br />
på stupaen. Smørlampens lys symboliserer buddhismens vision om klarhed og<br />
visdom i sindet. Afbrænding <strong>af</strong> smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om<br />
lykke og glæde for sine nærmeste og hele menneskeheden.<br />
Side 28 <strong>af</strong> 46
ET. 61<br />
Smørlampe<br />
ET. 62<br />
Smørlampe<br />
ET. 63<br />
Smørlampe<br />
ET. 64<br />
Smørlampe<br />
ET. 65<br />
Smørlampe<br />
ET. 66<br />
Smørlampe<br />
ET. 67<br />
Smørlampe<br />
ET. 68<br />
Smørlampe<br />
ET. 69<br />
Smørlampe<br />
ET. 70<br />
Smørlampe<br />
ET. 71<br />
Smørlampe<br />
ET. 72<br />
Smørlampe<br />
ET. 73<br />
Smørlampe<br />
ET. 85<br />
Smørlampe i stor udgave<br />
Store smørlamper betyder for tibetanere endnu større ofringer. Ikke alle har råd til at<br />
købe disse størrelser, men sparer sammen gennem livet til at eje 2 eller 3 til deres<br />
hjemlige husalter. De fineste smørlamper laves i rent sølv, og de kan findes i de<br />
tibetanske eksilklostre ved Baudhanath Stupa.<br />
Side 29 <strong>af</strong> 46
ET. 86<br />
Smørlampe i stor udgave<br />
Se ET. 85<br />
ET. 87 a-e.<br />
Offerskål: Kobber-mandala til <strong>nytår</strong>salteret<br />
Til at ofre ris og ædelstene: koraler og turkiser som er tibetanernes foretrukne<br />
lykkesten. Man bygger et tårn <strong>af</strong> ris (Se billednr.36 i billedserien) ved at lægge ris i<br />
kobberskålen (a), og derefter sætte ringene på (b – d) og fylde op med ris skiftevis –<br />
startende med den bredeste ring - således at det ender som en pyramide med<br />
kobberspidsen i toppen (e). Populært formuleret er Mandala er et udtryk, der<br />
henviser buddhismens tanke om altings forgængelighed og naturens iboende<br />
forunderlige symmetri, struktur og matematisk stramhed.<br />
ET. 88<br />
Tibetanske bedeflag<br />
Denne rulle med tibetanske bedeflag må ikke åbnes. Men se ET 136 hvor der er<br />
masser <strong>af</strong> ’åbne’ bedeflag, som klassen meget gerne må hænge op i klasseværelset.<br />
Flagene indeholder de fem farver: rød, blå, hvid, grøn, gul, som hver symboliserer de<br />
fem grundelementer for tibetansk-buddhisterne: rød for ild, blå for himmel, hvid for<br />
skyer, grøn for vind, gul for jord. Bedeflagene ses overalt i Himalayabjergene og i<br />
Tibet, hvor tibetanerne bor. De hænges op på bjergtoppe og i træer og ved stupaen i<br />
Boddha i Katmandu. På bedeflagene er der trykt buddhistiske bønner, som med<br />
vindens hjælp bliver spredt ud til mange mennesker, og således er med til at bringe<br />
lykke over store <strong>af</strong>stande. Tibetanerne ofrer bedeflagene ved stupaen, og ønsker<br />
lykke og glæde for deres nærmeste og hele menneskeheden. På bestemte<br />
buddhistiske datoer er det særligt lykkebringende at hænge bedeflagende op på<br />
stupaen, bl. a. ved Losar, og dermed bliver stupaen klædt på med et orgie <strong>af</strong><br />
bl<strong>af</strong>rende bedeflag, som sender gode bønner ud i verden. Bedeflagene bliver ekstra<br />
virksomme, hvis de inden de hænges op, bliver velsignet <strong>af</strong> en lama (buddhistisk<br />
munk).<br />
ET. 89 a-c.<br />
Termokande med Lotusblomst til smør-te<br />
Tibetanernes ynglingsdrik er smør-te. Det giver god næring og varme i det iskolde<br />
Himalaya. Denne termokande (som er kinesisk <strong>af</strong> oprindelse) er den mest almindeligt<br />
brugte blandt flygtninge ved stupaen. Tibetanerne i eksil tager også ofte rundt og<br />
tilser buddhistiske hellige steder i Nepal. Så har de en picnic kurv med og ofte en<br />
termokande som denne med smør-te i.<br />
ET. 90<br />
Bedemølle fra Bhutan<br />
Denne bedemølle er en stuemodel. Man sidder i sit hjem og drejer venstre rundt for<br />
dermed at bede mange bønner på en gang. Inde i møllen ligger der en papirrulle fyldt<br />
med buddhistiske, trykte bønner og hver gang rullen drejes, har man bedt ca. 50<br />
bønner. Møllen er lavet <strong>af</strong> bhutanesere fra nabolandet Bhutan. Bhutanesere er kendt<br />
for at være dygtige træskærere med en stor farvesans. På denne mølle er der malet<br />
Side 30 <strong>af</strong> 46
de 8 buddhistiske lykkesymboler. Møllen er en minaturemodel <strong>af</strong> en stor bedemølle,<br />
som også findes i kvarteret rundt om stupaen. Møllen benyttes <strong>af</strong> buddhister i hele<br />
Himalayaregionen, herunder tibetanere.<br />
ET. 91 a-g.<br />
Offerskåle: Syv ”sølvskåle”-sæt<br />
7 er lykketal for tibetanere og i buddhister. Hver morgen fyldes frisk vand i de 7<br />
offerskåle på tibetanernes husalter for at ofre rent vand og fremsige bønner. Skålene<br />
her er ikke <strong>af</strong> sølv, for det er for dyrt for den almindelige tibetaner. Ideelt set skal de<br />
være <strong>af</strong> rent sølv, så man forsøger at få dem ligne sølvskåle så meget som muligt.<br />
ET. 92<br />
Blomstervase i turkisfarvet glas med pink kirsebærblomster<br />
På <strong>nytår</strong>salteret under Losar-<strong>fejring</strong>en skal der helst være så mange friske blomster i<br />
forskellige festlige farver som muligt. Friske blomster er en gave til guderne, og for<br />
tibetanerne symboliserer de forår. Losar er også en slags forårsfest, hvor man fejrer,<br />
at vinteren endelig er forbi, og at foråret snart er på vej.<br />
ET. 94<br />
Skål med rustfarvet drage<br />
Den lille skål har den klassiske kinesiske drage påmalet, som er et simpelt symbol på<br />
styrke og kr<strong>af</strong>t. Kan bruges på alteret.<br />
ET.96<br />
Pose med amuletter, 4 stk.<br />
Amuletterne bruges individuelt. Posen med evighedstegn på er en typisk tibetansk<br />
måde at opbevare små genstande på, den er ikke specielt beregnet til amuletter.<br />
ET. 111<br />
Lykke-dørbanner med otte lykkebringende symboler<br />
Dette dørbanner hænges ofte uden for døråbningen for at undgå fluer. Tibetanerne<br />
har 8 lykkebringende symboler, som hver især er et udtryk for en kr<strong>af</strong>t, som relaterer<br />
sig til deres buddhistiske livssyn. På dette lykke-dørbanner er de 8 lykkesymboler<br />
sammenflettede i ét stort billed.<br />
Lykkesymbolernes betydning er:<br />
Lotusblomsten: Guddommelig renhed<br />
Parasollen: Beskyttelse<br />
Fiskene: Lykke og frugtbarhed<br />
Vasen: Indeholde uendelige skatte<br />
Hjulet: Buddhas lære og åndelig udvikling<br />
Konkylien: Suverænitet<br />
Evighedsknuden: Uendelig visdom og medfølelse<br />
Sejrsbanneret: Sejr over fristelser og begær<br />
ET. 112<br />
Røgelsesskåle<br />
Side 31 <strong>af</strong> 46
Lille blå og hvid skål til røgelse. Man lægger ris i bunden, så røgelsespindene har<br />
noget at ’stå fast i’. I alle tibetanske hjem tænder man røgelsespinde hver morgen for<br />
at rense huset for onde ånder.<br />
ET. 115<br />
Skål med de 8 tibetanske lykkesymboler<br />
Se ET 111<br />
ET. 116<br />
Tekop, vissengrøn<br />
Tibetanerne drikker meget smør-te. Det er en nærende og dejlig varm drik i det<br />
iskolde Himalaya. Hver morgen sætter man altid en kop te frem på alteret til guderne,<br />
inden man selv drikker noget.<br />
ET. 117<br />
Pelshue fra Tibet<br />
Har tilhørt en ung munk ved navn Ngawang Phuntoks fra Amdo i Tibet. (Se ET.<br />
118-119)<br />
ET. 118 a-d.<br />
Pose med en munks personlige ejendele<br />
Indholdet i pose (a), med de eneste personlige ejendele som den unge munk<br />
Ngawang Phuntoks havde med fra Amdo i Tibet, da han flygtede over<br />
Himalayabjergene.<br />
Indholdet i posen: b) Fotogr<strong>af</strong>i <strong>af</strong> Dalai Lama<br />
c) smørlampe<br />
d) buddhistisk hellig tekst pakket ind i gult stof (må ikke pakkes ud). Se også<br />
Ngawang Phuntoks pelshue nr. ET. 117 og et foto <strong>af</strong> ham selv nr. ET. 119. Ideelt set<br />
må munken kun eje 8 ting: tre stykker beklædning til munkeroben, tiggerskål, nål,<br />
barberblad/negleklipper, bælte og vandflaske/kop. Men templets ejendele fungerer<br />
dog som munkenes brugsgenstande.<br />
ET. 119<br />
Foto <strong>af</strong> en ung munk der flygtede over bjergene<br />
På fotoet ses Ngawang Phuntok, se 117-118. Munkene er Buddhas disciple og<br />
repræsentanter på jorden. De efterstræber et liv i askese, på samme måde som<br />
Buddha og de første disciple gjorde det. Som ledetråd bruges de gamle klosterregler<br />
hvortil høre et nogenlunde fast tilrettelagt dagsprogram med meditation, skriftstudier<br />
og messe samt en række forskrifter for korrekt opførsel blandt munkene og nonnerne<br />
i hver sine klostre. De vigtigste etiske leveregler er at <strong>af</strong>holde sig fra drab, tyveri,<br />
utroskab, løgn og indtagelse <strong>af</strong> rusmidler, at <strong>af</strong>holde sig fra mad efter middag,<br />
sansenydelser / underholdning (dans, sang etc.) og parfume, total seksuel<br />
<strong>af</strong>holdenhed og at <strong>af</strong>holde sig fra luksuriøse sæder og guld og sølv.<br />
Side 32 <strong>af</strong> 46
ET. 120 a-b.<br />
Tromme i brokade-etui<br />
Trommen (a) benyttes <strong>af</strong> munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b).<br />
Trommen hører sammen en klokke se (ET.121), der benyttes i samme ritual.<br />
ET.121 a-b.<br />
Klokke i brokade-etui<br />
Klokken (a) benyttes <strong>af</strong> munken til morgen puja (ritual) og opbevares i etuiet (b).<br />
Klokken hører sammen en tromme (se ET.120), der benyttes i samme ritual.<br />
ET. 123<br />
Billede <strong>af</strong> kvindelig Buddha<br />
Billede <strong>af</strong> den kvindelige Buddha, Tara, i lille træramme. Tara er i tibetansk<br />
buddhisme gudinde for medfølelse.<br />
ET. 124<br />
Tsampa trækar med to sneløver<br />
Karret bruges specielt til Losar og fyldes med tsampa (boghvede) og stilles på<br />
<strong>nytår</strong>salteret. Nytårsmorgen går alle tibetanere til stupaen og smider tsampa højt op i<br />
luften for at bringe lykke.<br />
ET. 125 a-d.<br />
Buddha i bronze med tøj på<br />
Buddha (a) med: b) krave c) skørt og d) nederdel.<br />
Buddh<strong>af</strong>igurer findes i alle tibetanske hjem. Denne er en lille størrelse i forhold til,<br />
hvor store de ofte er på husaltrene. Buddhaerne er iklædt tøj <strong>af</strong> silkebrokade som<br />
beskyttelse mod kulden. De fleste tibetanere i eksil har et særskilt alterrum, hvor de<br />
kan gå ind og bede om fred i sindet og ønske lykke for deres nærmeste og hele<br />
menneskeheden. Buddh<strong>af</strong>iguren kan også bruges til meditation, idet Buddhas<br />
fredsfyldthed inspirerer til mental ro.<br />
ET. 126 a-c.<br />
Plakater<br />
Plakater, der har hængt som pynt på væggen i et <strong>af</strong> de mange fotostudier, der er ved<br />
stupaen. Se ET 127.<br />
a) Motivet er en bro og teksten ”All glory comes from…”<br />
b) Motivet er et dansepar og teksten ”ajay rami”<br />
c) Motivet er et hus og teksten ”Today is the beginning…”<br />
ET. 127<br />
Stofbillede med teplantage-motiv, der danner baggrund til fotostudie<br />
De tibetanske flygtninge ved stupaen har mange slægtninge rundt om i verden. Især<br />
ved højtider udveksles mange breve med talrige fotos <strong>af</strong> familiemedlemmer. Derfor er<br />
der mange små fotostudier hvor man kan gå ind og lade sig fotogr<strong>af</strong>ere i sit stiveste<br />
puds, specielt omkring Losar, hvor man tager sin nye chuba på. Baggrunden her er<br />
Side 33 <strong>af</strong> 46
en teplantage men kunne lige så godt have været syv højhuse. Idéen er, at man<br />
lader sig fotogr<strong>af</strong>ere med en helt anden kontekst end den man befinder sig i, og<br />
samtidig viser sit allerbedste tøj frem.<br />
Lad klassen lave sit eget fotostudie, hvor de iklæder sig dragter fra samlingen.<br />
Dernæst kan de lade sig fotogr<strong>af</strong>ere med sjove baggrundsmotiver,som de selv finder<br />
på eller foran dette originale teplantage-motiv. I et typisk tibetansk fotostudie vil<br />
væggene også være pyntet med plakater, som dem du finder under nummer ET 126<br />
a-c. Dem kan klassen også hænge op.<br />
ET. 128<br />
Thanka med livshjulet som motiv.<br />
Livshjulet er et meget brugt motiv i thankamalerierne. Billedet fremstiller i miniature,<br />
hvorledes det kan gå mennesket, hvis det opsluges <strong>af</strong> de for buddhisternes 7 gifte for<br />
sindet. De 7 sinds-gifte som ifølge buddhismen ødelægger menneskets muligheder<br />
for at opnå lykke i deres liv er: begær, misundelse, vrede, had, magt, jalousi og<br />
egoisme. Ophænges ved husaltrene og andre steder i hjemmet.<br />
ET 129 a-d.<br />
Buddhaer i papir – fire stk. på række<br />
Stilles ofte på husalteret.<br />
ET 130<br />
Rulle med tibetanske røde og blå pyntegardiner<br />
Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.<br />
ET 131<br />
Alterbanner med de otte lykkebringende symboler<br />
Se ET 111. Hænger ved siden <strong>af</strong> husalteret og har en lykkebringende effekt for<br />
tibetanerne.<br />
ET 133<br />
Vifte med påfugle<br />
Viften bruges til at stænke velsignet vand udover de forskellige offergaver på<br />
husalteret.<br />
ET 134<br />
Orange stofindbinding med hellig tibetansk tekst<br />
Munkene i de tibetanske klostre sidder hver morgen og læser gamle buddhistiske<br />
skrifter. Bøgerne er indpakket i bomuld som beskyttelse mod snavs og støv.<br />
ET 135<br />
Blå stofindbinding med hellig tibetansk tekst<br />
Munkene i de tibetanske klostre sidder hver morgen og læser gamle buddhistiske<br />
skrifter. Bøgerne er indpakket i bomuld som beskyttelse mod snavs og støv.<br />
ET 136 a-i.<br />
Tibetanske bedeflag på snor – 9 bundter:<br />
Side 34 <strong>af</strong> 46
a) 10 bedeflag b) 10 bedeflag c) 10 bedeflag d)10 bedeflag e) 5 bedeflag f) 5<br />
bedeflag g) 5 bedeflag h) 10 bedeflag i) 10 bedeflag j).<br />
Klassen må meget gerne hænge bedeflagene op i klasseværelset.<br />
De tibetanske bedeflag indeholder de 5 farver: rød, blå, hvid, grøn og gul, som hver<br />
især symboliserer de 5 grundelementer for tibetansk buddhisme: rød for ild, blå for<br />
himmel, hvid for skyer, grøn for vind, gul for jord. Bedeflagene ses overalt i<br />
Himalayabjergene og i Tibet, hvor tibetanerne bor. De hænges op på bjergtoppe og i<br />
træer og ved stupaen i Boddha i Katmandu. På bedeflagene er der trykt buddhistiske<br />
bønner, som - med vindens hjælp - bliver spredt ud til mange mennesker, og dermed<br />
er med til at bringe lykke over store <strong>af</strong>stande. Tibetanerne ofrer bedeflagene ved<br />
stupaen, og ønsker lykke og glæde for deres nærmeste og hele menneskeheden. På<br />
bestemte buddhistiske datoer er det særligt lykkebringende at hænge bedeflagene<br />
op på stupaen, bl.a. ved Losar, og dermed bliver stupaen klædt på med et orgie <strong>af</strong><br />
bl<strong>af</strong>rende bedeflag, som sender gode bønner ud i verden. Bedeflagene bliver ekstra<br />
virksomme, hvis de, inden de hænges op, bliver velsignet <strong>af</strong> en lama.<br />
ET 137<br />
Rulle med tibetanske gule pyntegardiner<br />
Bruges i loftet og til at dekorere borde og simple altre med.<br />
ET 138<br />
Buddha i porcelæn med guldlykkemønt i favnen<br />
Selvom denne buddh<strong>af</strong>igur er kinesisk, ses den ofte på de tibetanske husaltre.<br />
ET 139<br />
Rød pelshue <strong>af</strong> brokade med evighedstegn<br />
Tibet og Nepal ligger højt over havets overflade, og det giver meget kolde vintre med<br />
minusgrader i mange måneder. Hatten her er en festhat med farverig brokade, som<br />
samtidig kan holde kulde væk fra ørerne.<br />
ET 140<br />
Grøn pelshue <strong>af</strong> brokade med evighedstegn<br />
Tibet og Nepal ligger højt over havets overflade, det giver meget kolde vintre med<br />
minusgrader i mange måneder. Hatten her er en festhat med farverigbrokade, som<br />
samtidig kan holde kulde væk fra ørerne.<br />
ET 141<br />
Lyskæde med batteri<br />
Til Losar (<strong>nytår</strong>sfesten) dekorerer tibetanerne deres alter med lys og blomster. Denne<br />
lyskæde placeres på buddh<strong>af</strong>iguren for at lyse op og se festlig ud.<br />
ET 142 a-h.<br />
Fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> Dalai Lama og Dilgo Khynste og andre tibetanske mestre – otte<br />
stk.<br />
På alle tibetanske husaltre er der fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> forskellige tibetanske mestre.<br />
Fotogr<strong>af</strong>iet spiller en særlig rolle for tibetanerne, fordi de mener, at noget <strong>af</strong> den kr<strong>af</strong>t<br />
Side 35 <strong>af</strong> 46
som mestrene udstråler, kan modtages <strong>af</strong> dem. Kr<strong>af</strong>ten overføres via meditation eller<br />
blot ved at have fotoet i sin nærhed og kigge på det. Rundt om stupaen findes mange<br />
små foto’biblioteker,’ hvor man kan købe billeder <strong>af</strong> sine ynglingsmestre. Disse<br />
billeder er meget populære blandt flygtninge, fordi de ikke var tilgængelige i det<br />
kinesisk besatte Tibet.<br />
ET 143<br />
CD med tibetansk popmusik<br />
ET 144<br />
Plakat med de 8 tibetanske lykkesymboler<br />
Se ET 111<br />
ET 145 a-b.<br />
CDére med rituel tibetansk munkemusik.<br />
”Ritual music of the Tibetan Monks - Mantras for meditation”.<br />
ET 146<br />
CD med tibetansk popmusik<br />
Yungchen Lhamo ’Coming home’<br />
ET 148 a-d.<br />
Thanka-reproduktioner på postkort til husalteret.<br />
Thanka er buddhistiske billeder, som bliver malet <strong>af</strong> trænede munke i klostrene.<br />
Thankaerne indeholder buddhistiske motiver såsom Buddha og andre guder i<br />
tibetansk buddhisme. I hele billedets/thankaens perfektion og detailrigdom ligger der<br />
indbygget en mulighed for, under meditation, at forsøge at opnå en indre tilstand <strong>af</strong><br />
klarhed og fred ved at visualisere det på billederne/thankaerne. I alle<br />
eksiltibetanernes alterrum hænger der mange thankaer. Nogle er dyre, andre billige,<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, hvilken thanka-maler der har udført thankaen.<br />
ET 149 a-f.<br />
Losar lykke-kuverter<br />
Kuverter, som man giver til hinanden og til lamaerne i klostrene til <strong>nytår</strong> (Losar). Man<br />
lægger penge i kuverterne og ønsker held og lykke i det nye år. Kuverterne stilles på<br />
husalteret.<br />
ET 150 a-b.<br />
Klistermærker med ’Red Tibet’ som tema<br />
Tibetanerne har mange måder at udtrykke deres sorg over kinesernes besættelse <strong>af</strong><br />
deres land. Klistermærker sættes op i hjemmet, på husvægge og døre for at gøre<br />
opmærksom på, at Tibet skal reddes.<br />
ET 151<br />
Blomsterbuket<br />
Kunstige blomster som ofte bruges til pynt på husaltrene, fordi friske blomster er<br />
vanskelige at få fat i. Når det er muligt foretrækkes friske blomster, og til <strong>nytår</strong> laver<br />
man små bægre med hvedespirer, som signalerer forårets komme.<br />
Side 36 <strong>af</strong> 46
ET 152<br />
Trompet<br />
Tibetansk buddhisme inkluderer et rigt udvalg <strong>af</strong> musikinstrumenter: trommer,<br />
trompeter, konkylier til at blæse i og klokker. Denne trompet bruges både inde i<br />
klostrene og udenfor på templets tag. Lyden er dyb og vibrerende, og den kan høres<br />
over meget lange <strong>af</strong>stande i den tynde bjergluft. Lyden er kontinuerlig: Munkene<br />
spiller to ad gangen, så de kan skiftes til at tage luft ind uden at lyden stopper. En<br />
tibetansk trompet som denne kan trækkes ud som et teleskop og presses sammen,<br />
så den er let at transportere.<br />
Prøv at se om I – nænsomt – kan trække trompeten ud i fuld længde og trompetere.<br />
ET 153 a-l.<br />
Papæske med genstande til at ofre på alteret:<br />
Stofblomster, sneglehus, pengesedler, perlekæder, mønt og pose med frø.<br />
ET 154<br />
Husalter<br />
Miniaturemodel <strong>af</strong> et tibetansk bordalter med originale gardiner (selve alteret er ikke<br />
originalt). Klassen kan lægge den orange dug (se ET 159) op på et bord og stille<br />
alteret her ovenpå og bruge konstruktionen til at lave deres eget Losar-alter. Pynt<br />
med alle de alterrekvisitter som følger med samlingen og tilføj frugt, søde sager og<br />
friske blomster! Et Losar-alter bugner med altergenstande og søde sager – man<br />
ofrer, alt det bedste man har, til guderne – inden man selv tager del i det. Hæng også<br />
det <strong>af</strong>lange stoftryk med de seks Buddha figurer op bagved alteret som baggrund (se<br />
ET 163).<br />
ET 155<br />
Film: Jeg bor i det hvide kloster<br />
17 minutters portrætfilm <strong>af</strong> Berit Madsen / Manche film, 2003.<br />
ET 156<br />
Film: Min fars bederum<br />
8 ½ minuts portrætfilm <strong>af</strong> Berit Madsen / Manche film, 2003<br />
ET 157<br />
Film: De hundredetusinde lampers dag<br />
11 minutters portrætfilm <strong>af</strong> Berit Madsen / Manche film, 2003<br />
ET 159<br />
Orange dug med evighedstegn<br />
Stoffet er tibetansk inspireret, men produceret i Indien. Indiske stofhandlere rundt om<br />
stupaen forsyner tibetanerne med akryludgaver <strong>af</strong> det oprindelige tibetanske<br />
silkebrokade. Stoffet bruges både til syning <strong>af</strong> chubaer og jakker, og det benyttes<br />
også som pynteunderlag på tibetanernes husaltre.<br />
Klassen kan lægge dugen på det bord som husalteret stilles på (se ET 154).<br />
Side 37 <strong>af</strong> 46
ET 160<br />
Munketaske, rød<br />
Tibetanske munke har denne enkle taske til at bære over skulderen. Her kan de have<br />
deres lange ’bøger’ med hellige skrifter (se ET 134) og deres kiks og mobiltelefoner!<br />
ET 161<br />
Munketaske, orange<br />
(Se ET 160)<br />
ET 162<br />
Munketaske, orange<br />
(Se ET 160)<br />
ET 163<br />
Stoftryk med seks Buddhaer<br />
Dette stoftryk er i akryl, og det er produceret i Indien. Det bruges i tibetanske hjem og<br />
i klostrene til at pynte altre med. Klassen kan hænge det op bag ved husalteret (se<br />
ET 154)<br />
Uden numre:<br />
Papæske med 30 amuletsnore (røde, gule og orange) i kasse 3.<br />
Tibetanerne medbringer snoren til en Lama (en mester) når de, ved højtider, går på<br />
besøg i klostrene for at få velsignelsen. Lamaen berører ens hoved med snoren, og<br />
dermed er man selv og snoren velsignet. Som regel beholder man snoren på indtil<br />
den er slidt op, fordi det bringer lykke. Snoren kan bruges alene, men kan også<br />
tilføjes en amulet.<br />
Eleverne kan hver især få en amuletsnor på, og nogle <strong>af</strong> eleverne kan evt. prøve at<br />
sætte en amulet i (se ET 96.) Husk at lægge amuletten tilbage i posen igen.<br />
Stofpose med velsignelsestørklæder (kata), 30 stk. (i kasse 2)<br />
Ofres ved mange forskelligartede buddhistiske lejligheder og gives ved <strong>af</strong>sked og<br />
ankomst <strong>af</strong> nærtstående familiemedlemmer. Tørklædet har påtrykt de 8 tibetanske<br />
lykketegn (se ET 111), og det er for tibetanerne en enkel, lykkebringende<br />
tilkendegivelse. I klostrene har man ofte et kata med til en buddhistisk mester for<br />
dermed at vise respekt og modtage hans velsignelse.<br />
Røgelsespinde. Papæske med bjergmotiv indeholdende tibetansk røgelse (i kasse<br />
2). Røgelsen bliver brændt <strong>af</strong> dagligt, både i klostrene og i hjemmet. Ingredienserne<br />
er urter fra Himalaya, og den siges at have en helbredende og rensende effekt. Ved<br />
<strong>nytår</strong>stid ofrer man ekstra meget røgelse ved det store kar ved stupaen.<br />
Klassen må gerne brænde nogle røgelsespinde <strong>af</strong>. Sæt dem i røgelsesskålen (se<br />
ET 112) der fyldes med ris for at røgelsespindene har noget at stå fast i.<br />
Side 38 <strong>af</strong> 46
Tekster til billedserien<br />
1.<br />
Morgenlys ved Baudhanath Stupa iklædt bedeflag.<br />
2.<br />
Tibetanerne kommer til stupaen for at brænde enebærrøgelse <strong>af</strong> i et stort kar.<br />
Røgelsen er en ofring til guderne.<br />
3.<br />
Munk ofrer røgelse ved røgelseskarret.<br />
4.<br />
Tibetanske kvinder tænder smørlamper i de små smørlampe-huse langs med<br />
stupaen. Smørlamper er en ofring til Buddha og et ønske om lykke og glæde for sine<br />
nærmeste og hele menneskeheden. Ved særlige lejligheder sætter man 100.000<br />
smørlamper på stupaen. Se den vedlagte film 100.000 Smørlampers Dag som ligger<br />
i samlingen.<br />
5.<br />
Smørlamper<br />
6.<br />
Lille butik ved stupaen som sælger tibetanernes personlige ejendele medbragt under<br />
flugten fra Tibet.<br />
7.<br />
Lille butik ved stupaen med konkylier og Buddha-figurer.<br />
8.<br />
Dreng sælger fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> Dalai Lama og andre tibetanske mestre og<br />
velsignelsestørklæder ved stupaen.<br />
9.<br />
Tibetanske støvler og tæpper sælges rundt om stupaen, og er attraktive turist-<br />
souvenirs for de mange rejsende, som kommer for at opleve deres forestilling om det<br />
autentiske “Tibet” ved stupaen.<br />
10.<br />
Tibetanske koralperler og GZI-sten som er en helt speciel sten med geometriske<br />
mønstre, som tibetanerne benytter som beskyttelsesamulet mod onde ånder og<br />
ulykke og alle andre former for sygdomsbekæmpelse. GZI-stenens oprindelse er et<br />
mysterium i sig selv. Man er ikke klar over, hvorledes mønstrene på stenene er<br />
opstået, men en <strong>af</strong> historierne fortæller, at det er levende dyr – en slags orme – som<br />
er kravlet ind i stenen, da den blev berørt første gang. For tibetanerne er den en<br />
meget værdifuld sten og sælges ved stupaen til tårnhøje priser alt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> dens<br />
alder og ægthed.<br />
Side 39 <strong>af</strong> 46
11.<br />
Små butikker med salg <strong>af</strong> de tibetanske flygtninges ejendele, såsom kæder og<br />
sjældne mineralsten fra Himalaya, er overalt langs med den hellige stupa. Det er<br />
både turister og tibetanerne selv, som køber fra disse boder.<br />
12.<br />
For at markere deres tibetanske identitet i eksillivet har de store tyrkis-, koral- og rav<br />
-kæder en stor betydning. Her ses et udvalg <strong>af</strong> disse kæder.<br />
13.<br />
Et eksempel på et tibetansk husalter som det kan se ud i et flygtningehjem. Dette er<br />
meget lille. Ofte er det et helt skab, som står i et rum for sig.<br />
14.<br />
Tibetanske thankaer med Buddha-malerier og andre guder. Thankaerne males <strong>af</strong><br />
munkene i klostrene og hænges op i klostrene og ved husalteret. Billederne rummer<br />
en perfektion i deres minutiøse billedverden, og de bruges til at visualisere under<br />
meditation. Tanken er at man ved at kigge på thanka-billederne, kan - i en tilstand <strong>af</strong><br />
dyb ro - opnå en indre klarhed.<br />
15.<br />
Tibetanerne har medbragt mange <strong>af</strong> deres husgeråd under flugten fra Tibet til Nepal.<br />
De har slæbt kopper, kander og krukker, og de sælger nu disse tibetanske<br />
antikviteter til turisterne.<br />
16.<br />
Daglige ofringer <strong>af</strong> smørlamper finder sted i smørlampe-husene. Her er det en<br />
kvinde, som tænder en meget stor smørlampe og ønsker lykke og fred ved at udsige<br />
bønner.<br />
17.<br />
Konkylier bruges <strong>af</strong> lamaerne til at puste i, og dermed skabe en helt særlig lyd ved<br />
deres morgenritual i klostrene. Her ses et udvalg <strong>af</strong> forskellige konkylier.<br />
18.<br />
En munkedreng fra et kloster sidder ved stupaen og tigger. Ved at give velsignelser i<br />
form <strong>af</strong> bønner, er der mange tibetanere og turister, som får medlidenhed med dem,<br />
og så giver de ham lidt penge eller mad.<br />
19.<br />
Overalt ved stupaen sælges fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> Dalai Lama og andre mestre. I Tibet har<br />
man ikke mulighed for at købe disse fotogr<strong>af</strong>ier. Siden opstanden i Lhasa i 2008 er<br />
den kinesiske statsmagts udslettelse <strong>af</strong> tibetansk kultur og religion blevet<br />
intensiveret. Derfor er tibetanerne meget glade for pludselig at få adgang til at købe<br />
disse billeder, som oftest havner overalt i hjemmet og særligt på deres husaltre.<br />
Side 40 <strong>af</strong> 46
20.<br />
Her er flere eksempler på tibetanernes medbragte husgeråd: kopper, kander og<br />
Buddha-figurer.<br />
21.<br />
Her ses flere husgeråd: kander, krukker og til højre i billedet ses tibetanske, stribede<br />
bryllupsforklæder, som skal bæres uden på kvinde-chubaen, når man er gift – så kan<br />
alle se, hvem der er gift (de har ikke en vielsesring, som vi har i Danmark).<br />
22.<br />
Indimellem dukker der munke op ved stupaen, som lever <strong>af</strong> at tigge ved at udsige<br />
bønner. Denne tibetanske munk sidder ved stupaen og fremsiger bønner, imens han<br />
rører ved sin bønnekæde med 108 perler. De fleste forbipasserende vil give ham lidt<br />
penge for denne gerning.<br />
23.<br />
Butik med alterting. Kameraet stiller skarpt på de mange små skåle på hylderne i<br />
baggrunden, som bruges på alteret og til tibetansk te.<br />
24.<br />
Armbånd og smykker i en lille bod ved stupaen. Det er ikke kun tibetanerne, der bor<br />
ved stupaen. Der bor også mange nepalesere, og disse kæder og armbånd er<br />
typiske hinduistiske smykker med deres knaldrøde farve. Det er en farve, som<br />
tibetanerne aldrig ville vælge. Koral og tyrkis er deres yndlingssten/-farve.<br />
25.<br />
Tibetansk kloster i eksil. Foran klosteret bl<strong>af</strong>rer bedeflag. Børnene bor på klostrene,<br />
og de uddannes også her. Ofte er det børn, som er flygtet over bjergene, fordi de<br />
ingen andre steder har at tage hen, og de bliver taget vare på i disse klostre (Se<br />
filmen Jeg bor i det hvide kloster, 2003 som indgår i samlingen).<br />
26.<br />
Her ser vi det samme kloster fra en anden vinkel.<br />
27.<br />
Døren ind til klosteret.<br />
28.<br />
Foran den store Buddha-figur i alterrummet findes der ofte store billeder <strong>af</strong> Dalai<br />
Lama og andre fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> nulevende tibetanske mestre.<br />
29.<br />
I ethvert kloster findes en gigantisk Buddha-skulptur. På dette billede er der opstillet<br />
Torm<strong>af</strong>igurer (med cirkler på), som laves <strong>af</strong> munkene ved forskellige religiøse<br />
begivenheder, eksempelvis Losar (<strong>nytår</strong>). Disse er formet sirligt i en smørmasse, og<br />
de ofres derefter til guderne.<br />
Side 41 <strong>af</strong> 46
30.<br />
Buddhas store fødder – på en meter – med velsignelsestørklæde (kataer) henover<br />
og pengeofringer ovenpå.<br />
31.<br />
Tibetanske hellige skrifter indpakket i gult stof for at beskytte teksterne.<br />
32.<br />
Dette er munkens ejendele - en klokke og hans hellige tekster. Hver morgen mødes<br />
alle munkene i den store klostersal for at læse tekster.<br />
33.<br />
Her ser vi munken, Lama Øser, i klosteret. Han har lige færdiggjort en torma-figur, så<br />
han er meget glad.<br />
34.<br />
Her kan man se de torma-figurer (med cirklerne) som Lama Øser har lavet i<br />
anledning <strong>af</strong> det tibetanske <strong>nytår</strong> (Losar). Det tager munkene lang tid at lave disse<br />
detaljerige figurer. I baggrunden ses en stor thorma udskåret i træ.<br />
35.<br />
Buddha-figur i et klosterrum med buketter <strong>af</strong> kunstige roser som ofte benyttes til<br />
dekoration, fordi friske blomster er vanskelige at få fat i.<br />
36.<br />
Buddhas store hænder (30 cm. store) som holder en mandala: en konditorkageformet<br />
offerskål som kan ses i genstandssamlingen (nr. ET 87 a-e).<br />
37.<br />
Udsnit <strong>af</strong> bedehjul med tibetanske bønner. Ved at dreje hjulet har man bedt mange<br />
bønner på én gang. Disse gigantiske møller findes i små huse rundt om stupaen, og<br />
tibetanerne bruger dem flittigt.<br />
38.<br />
Ung munk ligger og læser hellige tekster inde i klosterrummet.<br />
39.<br />
Her er et eksempel på et Losar-alter i klosterrummet med kapse (kogte brød)<br />
(placeret i en stor stak) og friske hvedespirer for at byde foråret velkommen.<br />
40.<br />
Detalje <strong>af</strong> Losar-alteret set fra en anden vinkel.<br />
41.<br />
Lille husalter inde i klosteret. Frisk, udsprunget hvede er forårsbebuder for<br />
tibetanerne.<br />
Side 42 <strong>af</strong> 46
42.<br />
På <strong>nytår</strong>salteret ofres der det bedste, man har: her er det store sølvskåle med æbler<br />
og ananas og en fin torma-figur, som stilles foran de store Buddha-figurer inde i<br />
klosterrummet.<br />
43.<br />
Røgelsesspinde og smørlamper i klosterrummet.<br />
44.<br />
Til venstre i billedet ses et udsnit <strong>af</strong> den store tromme, som findes i ethvert tibetansk<br />
kloster.<br />
45.<br />
Billeder <strong>af</strong> Dalai Lama indhyllet i velsignelsestørklæder (kataer) som ofringer fra de<br />
besøgende i klosteret.<br />
46.<br />
Udsnit <strong>af</strong> en klostervæg med buddhistiske figurer.<br />
47.<br />
Ved Losar-tid kommer hundredvis <strong>af</strong> tibetanerne til deres mestre og medbringer<br />
velsignelsestørklæder. Her ses den overdådige mængde <strong>af</strong> velsignelsestørklæder,<br />
som den tibetanske mester har modtaget.<br />
48.<br />
Ved <strong>nytår</strong>stid og ved særlige lejligheder hænger tibetanerne rigtig mange bedeflag op<br />
på stupaen – den store, hvide kegleformede bygning. Det bringer held og lykke at<br />
hænge disse bedeflag op, som alle har lykkebringende bønner påtrykt. Ved at bl<strong>af</strong>re i<br />
vinden spredes alle disse bønner ud i verden.<br />
49.<br />
Stupaen fra en vinkel med Buddhas øjne, som kigger ud i verden (øverst til højre).<br />
50.<br />
Udsnit <strong>af</strong> et <strong>nytår</strong>salter hos munken Lama Øser.<br />
51.<br />
Udsnit <strong>af</strong> et <strong>nytår</strong>salter fra Lama Øsers kloster.<br />
52.<br />
Munkene ved stupaen får også nyt tøj til <strong>nytår</strong>. Her er der tre munke, som er i gang<br />
med at bestille deres nye munkedragter hos skrædderen.<br />
53.<br />
… og her ser vi dem forfra.<br />
54.<br />
En <strong>af</strong> munkene <strong>af</strong>prøver det nye tøj.<br />
Side 43 <strong>af</strong> 46
55.<br />
Munkeskjortens kvalitet studeres.<br />
56.<br />
Ngawang Phuntsok, munken som flygtede over bjerget med sin pelshue, ses her<br />
med et fotogr<strong>af</strong>i <strong>af</strong> Dalai Lama, sin smørlampe og hellige tekst (hans genstande er<br />
med i samlingen). Her ses han i en bedeflagsbutik ved stupaen.<br />
57.<br />
Bedeflagsbutik i nærheden <strong>af</strong> stupaen.<br />
58.<br />
Inde i butikken sidder en nepalesisk pige med ruller <strong>af</strong> bedeflag.<br />
59.<br />
Skrædder syr bedeflag.<br />
60.<br />
Bedeflag ved stupaen.<br />
61.<br />
Indgang til fotostudie. Tibetanerne elsker at lade sig fotogr<strong>af</strong>ere i små fotostudier,<br />
hvor der er mange forskellige håndmalede motiver som baggrund. Et eksempel på<br />
en sådan baggrund findes i samlingen.<br />
62.<br />
Indehaveren <strong>af</strong> fotostudiet ved stupaen. Her sælges også mange forskellige<br />
fotogr<strong>af</strong>ier <strong>af</strong> tibetanske mestre, som tibetanere har et helt særligt forhold til.<br />
Fotogr<strong>af</strong>ierne placeres på husaltrene og noget <strong>af</strong> den kr<strong>af</strong>t, som mesteren udstråler<br />
på billedet modtages <strong>af</strong> den, som betragter det.<br />
63.<br />
Her er tre munke i gang med at lade sig fotogr<strong>af</strong>ere med skyskrabere som baggrund.<br />
64.<br />
Ngawang Phuntsok, tibetansk munk, med sin nye pelshue, som han har fået ved<br />
<strong>nytår</strong>stid. Huen, som han flygtede med over Himalayabjergene, ligger i denne<br />
samling.<br />
65.<br />
Stupaen <strong>nytår</strong>smorgen iklædt mængder <strong>af</strong> bedeflag.<br />
66.<br />
Tibetansk mor med baby kigger ud på stupaen.<br />
Side 44 <strong>af</strong> 46
67.<br />
Nytårsmorgen. Stupaen iklædt mængder <strong>af</strong> bedeflag. De gule bemalinger <strong>af</strong> s<strong>af</strong>ran<br />
(krydderi) symboliserer lotusblomsten.<br />
Side 45 <strong>af</strong> 46
Websites og litteraturliste<br />
Web sites:<br />
Tibetanere i eksil<br />
http://www.dalailama.com/<br />
http://www.tibetkomite.dk/tibet/eksil/Eksilsamfundet.html<br />
http://www.dstk.dk/<br />
http://www.frittibet.dk/17011098<br />
http://www.tibetkomite.dk/<br />
http://www.freetibet.org/<br />
http://www.tibet.com<br />
Litteraturliste<br />
Højholt, Lene (2002). Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme. København:<br />
Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5<br />
Ikeda, Daisaku (1990). Buddhas liv. Et fortolkende portræt. Oversat fra engelsk <strong>af</strong><br />
Bente Jørgensen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-072-9<br />
Ikeda, Daisaku (1992). Buddhismen. De første Tusind År. Oversat fra engelsk <strong>af</strong><br />
Anne Ziersen, Forlaget Cicero ISBN 87-7714-097-4<br />
Side 46 <strong>af</strong> 46