Download pdf

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 18 ces med sig ud i den pulveriserende hverdag. Alligevel tænkte jeg, at det kunne være interessant, hvis der i en metode kunne indgå elementer, kald dem »redskaber« (jeg kan egentlig ikke lide det ord), der var umiddelbart anvendelige i uformelle dagligdagssituationer. »Uformelt« er modsat »formelt« der, hvor man uden fælles, ekspliciteret og accepteret aftale kan have brug for at reflektere over noget. Det handlede ikke om evnen til at »lytte aktivt« eller andre kommunikative redskaber, der var veleksponerede i flere metoder. Jeg tænkte på elementer, skal vi kalde dem »uformelle refleksive redskaber«, der gjorde deltagerne mere kompetente til at forholde sig refleksivt til hinandens fortællinger, når man i uformelle (professionelle) sammenhænge fortalte hinanden fortællinger. Kunne der med en metode fokuseres mere på dette element, ville det være fint. For det femte savnede jeg for alvor et element, der kunne fastholde de refleksioner og problemløsninger, der blev genereret ved refleksionsmøderne. Sandt nok indeholdt (og indeholder) mange metoder en regel om, at det ved mødets afslutning formelt skal aftales, hvordan man efter mødet har til hensigt at handle i det praktiske arbejde med problemstillingen. Men en formel fastholdelse af de refleksioner, der ledte teamet frem til den problemophævende beslutning, fandt jeg ikke fokus på. På den måde oplevede jeg nogle gange, at en mængde gode input gik tabt. For hvad nu hvis man f.eks. et år senere oplevede problemer af samme karakter (med samme klient eller samme elev)? Så kunne det være interessant at betragte de refleksioner, man tidligere havde foretaget, de beskrivelser der tidligere blev brugt, og de hypoteser man der ud af konstruerede. Kunne man fastholde den refleksive proces, eksplicitere den (udtrykke den gennem ord), måske lave en eller anden form for produkt ud af den, så synes jeg, der lå en mængde gode muligheder. Et godt gammeldags referat kunne være dette produkt, men ikke et beslutningsreferat, derimod et procesreferat. For det sjette (og sidste) oplevede jeg næsten hver gang, jeg var med i et supervisions- eller konsultationsforløb, at der kom noget rigtigt godt ud af det. Deltagerne kom frem med nogle gode og relevante bud på, hvordan der kunne arbejdes med både generelle og specifikke opgaver inden for deres felt. Man producerede ideer til løsninger på problemer. Faktisk oplevede jeg tit, at de løsningsforslag, man kom frem til, sagtens kunne være til gavn for hele den organisation, teamet var en del af. Organisationen kunne lade sig inspirere af teamets refleksioner til nye specifikke handlinger.Teamets ideer kunne også være udgangspunkt for debat og dialog, der på sigt kunne udvikle organisationen i en positiv retning. Naturligvis er meget af det, der sker i det formelle refleksionsrum, teaminternt og underlagt deltagernes tavshedspligt. Alligevel måtte der kunne
formidles en eller anden form for læring eller idémateriale ud af teamet, så flere end selve teamet kunne få glæde af processen. Imidlertid fandt jeg ikke nogen metoder, der formelt implementerede nogen form for formidling eller kommunikation ud af teamet. I et kreativt øjeblik slog det mig, at hvis jeg savnede noget i de metoder, der allerede eksisterede, kunne jeg vel bare lave min egen metode og inkludere det, jeg savnede. Og det gjorde jeg så. Koncept Mit bud hedder Narrativ Team-refleksion. Den er konstrueret på baggrund af min teoretiske indsigt i og praktiske erfaringer med de allerede eksisterende metoder på området. Har man som læser erfaring med supervision og/eller konsultation, er der sikkert mange elementer i metoden, man kan genkende fra andre teknikker. Jeg forsøger ikke at revolutionere området, men ønsker blot at tilføje mit eget input, i øvrigt med stor respekt for den forskning og praksis andre har bidraget med før mig. Metodens titel udgøres af tre ord: »Narrativ«, hvilket betyder fortælling, »team«, hvilket kan oversættes til gruppe, og »refleksion«, hvilket i denne sammenhæng kan betyde »overvejelse 5«. Den kvikke læser har måske allerede på dette tidspunkt regnet ud, at metoden har noget at gøre med fortællinger, der fortælles i (eller af) en gruppe mennesker, samt at der i gruppen gøres en række overvejelser i forhold til fortællingen. Det er en kende mere kompliceret end som så, men i sagens natur er dette faktisk, hvad der grundlæggende sker, når man arbejder med Narrativ Team-refleksion (forkortes til NT-r). Metoden gennemgås detaljeret i metodevejledningen senere i bogen 6, men i korte træk ser konceptet ud som følger: 1. Et team-medlem konstruerer en fortælling, et narrativ, om en episode han/hun har været ude for i forbindelse med sit arbejde. Fortællingen fortælles til teamet. 2. Teamet behandler (eller mere præcist dekonstruerer 7) fortællingen via en nøje fastlagt refleksionsskabelon, der udgøres af de fire refleksionskonstituenter: 5 »Refleksion« kan oversættes på forskellige måder, men i denne sammenhæng passer den anvendte oversættelse fint ind. Refleksion kan også defineres som den bevægelse, der sker, når noget »kastes tilbage«. I denne sammenhæng kan refleksion være den overvejelse, der »kastes tilbage« til fortællingen. 6 Kaptitlerne 5, 6 og 7. 7 Læs mere om begrebet dekonstruktion i kapitel 2. Introduktion 19
Page 2 and 3: Narrativ Team-refleksion
Page 4 and 5: Rasmus Alenkær Narrativ Team-refle
Page 6 and 7: 6 Kapitel 3 Narrativ Team-rekleksio
Page 8 and 9: 8 Umiddelbar refleksion 116 Ressour
Page 10 and 11: 10 Bogen er opdelt i to dele: Del 1
Page 13 and 14: Kapitel 1 - Introduktion I begyndel
Page 15 and 16: spændende, for hvordan kunne det g
Page 17: somhed, beskrives der i litterature

Download pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?