Billeder på trivsel - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Billeder på trivsel
Om trivselsarbejdet på Aalborgs skoler
Inspirationshæfte

IINDHOLDSFORTEGNELSE
Forord Side 3
Værdifuld indsats for elevernes trivsel Side 4
Vester Mariendal Skole – Et godt sted at komme Side 6
Løvvangskolen – Det menneskelige perspektiv Side 8
Hals Skole – Helhedstænkning i Hals Side 10
Mou Skole – Et uundværligt bindeled Side 12
Højvangskolen – PALS øger trivslen Side 14
Nibe Skole – Den narrative tilgang Side 16
Sulsted Skole – Pusterummet giver tryghed Side 18
Billeder på trivsel · Udgiver: Aalborg Kommunale Skolevæsen, maj 2011 · Redaktion: udviklingschef Carsten Friis,
udviklingskonsulent Per Sand og journalist Tinka Brøndum · Layout: Lise Særker Abildgaard · Tryk: Prinfo, Aalborg ·
Foto: Marianne Andersen (fotos med elever er modelfotos)

FORORD
Skal man lære nyt, skal man have det godt. Derfor skal skolen
være et godt, trygt og udfordrende sted, hvor alle elever kan
trives og udfolde sig såvel fagligt som menneskeligt. Et velfungerende
trivselsarbejde på skolen og mellem skole, hjem og
andre myndigheder er derfor godt for alle elever og i særdeleshed
for dem, der har det svært. Først når mange flere unge
trives og er motiverede for læring, kan vi nå målsætningen om,
at mindst 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
I 2008 satte Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og
Beskæftigelsesforvaltningen gang i et trivselsprojekt, der skulle
fremme trivslen på skolerne og opbygge et stærkt samarbejde
om vores udsatte børn og unge. Som et led i projektet fik
alle skoler en trivselsperson, der er tovholder for trivselsarbejdet,
og et trivselsforum, som sætter ind med en koordineret
indsats over for børn og unge, der ikke trives. Trivsels perso nen
er mange steder blevet børnenes kontaktperson, dén, de kan
komme til, når de har det svært, og et fristed, når alt andet ikke
virker for dem.
Erfaringerne viser, at trivselsarbejde virkelig flytter noget på
skolerne. Der kommer færre underretninger til Familiegruppen,
færre elever bliver henvist til Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning, og færre elever dropper ud af skolen. I klasserne
oplever mange lærere, at små problemer ikke eskalerer, fordi
der bliver taget hurtigt og sikkert hånd om dem.
Trivselsarbejdet er en succes, men jeg er sikker på, at vi kan
gøre det endnu bedre. Skole- og Kulturudvalget har nemlig
afsat flere ressourcer, så vi kan sætte ekstra turbo på trivsels -
arbejdet, og trivsel er et særligt indsatsområde i Fælles Skole -
beskrivelse 2010. Dermed har vi et godt grundlag for at blive
ved med at udvikle metoder, der fremmer trivsel og forebygger
dropout. Vi skal også nedbringe elevernes fravær, som stadig
er alt for højt. Når vi bliver endnu dygtigere til trivsels arbejdet,
kan flere børn lære noget, få en ungdomsuddannelse og få
større livskvalitet.
I dette hæfte kan du læse om, hvordan syv tilfældigt valgte
skoler rundt i kommunen arbejder med trivsel. Skolerne har
hver især løst opgaven på forskellige måder, men fælles for
dem er, at elever, forældre og lærere er så glade for trivselspersonerne,
at de har svært ved at forestille sig, at de kan undvære
dem.
Der er megen god inspiration at hente. God læselyst.
Venlig hilsen
Anne-Dorte Krog
rådmand
3

Værdifuld indsats for
elevernes trivsel
Skolerne i Aalborg Kommune melder om positiv
effekt af arbejdet med trivselspersoner og trivselsforummer.
I efteråret 2008 igangsatte Skole- og Kulturforvaltningen og
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen et fælles projekt, der
havde til formål at styrke indsatsen for at fremme elevernes
trivsel.
Baggrunden for projektet var bl.a., at elevfraværet var stigende,
og at kortlægninger i 2006 og 2007 havde vist, at godt 100
elever hvert år droppede ud af skolen. Samtidig følte begge forvaltninger
et behov for at arbejde mere systematisk med trivsel,
både forebyggende og i forhold til enkeltbørn, som viser tegn på
mistrivsel.
Trivselsperson og fælles forum
Hvor skolerne tidligere havde et SSP-udvalg, en trivselsgruppe
og et PPR-skoleteam, som alle arbejdede forebyggende,
4
indebar projektet, at der i stedet skulle være ét fælles trivselsforum
på den enkelte skole. Hermed blev de gode kræfter forenet
i en styrket tværfaglig indsats, som koordineres af skolens
ledelse og trivselspersonen.
Trivselspersonen er bindeleddet til de forskellige trivselsaktører.
Samtidig løser trivselspersonen en lang række trivselsopgaver
som f.eks. samtaler med elever og forældre, rådgivning
af lærere og pædagoger, observationer i klasser og op -
følg ning på elever med bekymrende fravær.
Foruden trivselspersonen, som ofte er skolens SSP-medarbejder,
består trivselsforum af en fast rådgiver fra børne- og
familie området, en fast repræsentant fra PPR, en repræsentant
fra skoleledelsen samt skolesundhedsplejersken. Efter behov
kan der trækkes på kompetencecenter, politi, Ungdommens
Uddan nelsesvejledning, Aalborg Ungdomsskole, DUS m.v.
Forebyggende, tidlig og særlig indsats
Trivselsforum skal dels yde en generel indsats over for børn og

forældre i forhold til f.eks. sundhedsfremme, alkohol og misbrug,
dels spore tegn på mistrivsel, så der kan iværksættes en
tidlig, koordineret og målrettet indsats i samarbejde med eleven
og forældrene.
Trivselsforum skal også samarbejde om en særlig indsats
over for børn og unge, der er alvorligt truede på grund af stort
fravær, misbrug, begyndende kriminalitet osv.
Positiv evaluering
I efteråret 2010 blev der gennemført en større evaluering af
trivselsindsatsen. Evalueringen viste, at alle skoler anerkender
trivselspersonen som en synlig og samlende person, der løser
en vigtig trivselsopgave på skolen.
Trivselspersonen fremhæves som en aflastende sparringspartner
for både kolleger og ledelse. Flere skoler pointerer
også, at trivselspersonen er et vigtigt bindeled til børne- og
familieområdet, og at trivselspersonen har styrket samarbejdet
mellem skolen og familiegruppen.
De fleste skoler har ligeledes positive erfaringer med trivselsforum,
der beskrives som en velfungerende platform for
det tværfaglige samarbejde mellem forvaltningerne. Foræl -
drene inddrages ofte i møderne, og skolerne oplever sjældent
problemer med at indhente samtykke.
Udfordringerne i forhold til samarbejdet i trivselsforum knytter
sig særligt til, at nogle skoler har oplevet mange udskiftninger
fra de eksterne deltagere i møderne.
Færre underretninger og indstillinger
De gode erfaringer fra den forstærkede trivselsindsats afspejles
i statistikkerne. Antallet af underretninger fra skolerne og
øvrige underrettere til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
er faldet med knap 30 procent. Den positive udvikling indikerer,
at trivselsforum i mange tilfælde har formået at arbejde
forebyggende og foregribende, så små trivselsproblemer ikke
har vokset sig store.
Antallet af indstillinger til PPR er også faldet markant – med
godt 35 procent fra skoleåret 2007-2008 til skoleåret 2009-
2010. Nedgangen kan dog ikke tilskrives trivselsarbejdet
alene, idet PPR de sidste par år har prioriteret den forebyggende,
konsultative indsats højt. Endvidere arbejder flere skoler
nu med LP- eller PALS-modellerne, der fremmer anerkendende
adfærd blandt elever og lærere.
Færre elever dropper ud
Trivselsindsatsen har ligeledes medført, at der er færre elever,
der dropper ud af skolesystemet. Derimod er det endnu ikke
lykkedes at knække fraværskurven.
Skoleafdelingen og PPR har etableret en ”mini-task-force”
bestående af Dorte Poulstrup og Pia Gerhardt. De to socialrådgivere
fra PPR har bl.a. til opgave at igangsætte tiltag i forhold
til elever, som det ikke kan lykkes at fastholde i et skoleforløb.
Arbejdet forstærkes
Fra og med budgetåret 2011 har Aalborg Kommune afsat yderligere
ressourcer til at styrke skolernes trivselsindsats – i overensstemmelse
med Fælles Skolebeskrivelse 2010, hvor trivsels -
arbejdet er udpeget som særligt indsatsområde i 2010-2012.
Målet er bl.a. at få udviklet metoder og praksisformer, der
kan forebygge fravær, dropout og brug af nødundervisning.
Der skal ligeledes arbejdes på en fortsat udbygning af det
tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, ligesom der til stadighed
skal fokuseres på trivselspersonernes funktion og på
udvikling af endnu bedre lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljøer
på skolerne.
5

Et godt sted at komme
Finn Theilmann har mange fortrolige samtaler med eleverne på kontoret bagest i kompetencecentret.
Bagest i kompetencecentret på Vester Marien -
dal Skole har trivselsperson Finn Theilmann et
hyggeligt og meget velbesøgt kontor.
– Jeg er kommet hos Finn et halvt års tid. Jeg har haft nogle
store problemer, som han har hjulpet mig med. Han er god,
fordi vi har kunnet lave nogle aftaler, hvor vi prøvede at mødes
på midten. Jeg synes, jeg er nået langt. I starten kom jeg hver
uge, nu kommer jeg, når jeg har brug for det. Det er rart, at jeg
kan vende alting med ham. Jeg har det altid meget bedre, når
jeg har talt med ham, fortæller en pige fra udskolingen på
Vester Mariendal Skole.
Pigen er blandt de efterhånden mange elever, som trivselsperson
Finn Theilmann i kortere eller længere perioder har haft
under sine vinger for at modvirke, at begyndende trivselsproblematikker
vokser sig større. Den lille sofagruppe på Finn
Theilmanns kontor danner ofte ramme om samtaler om dét, der
trykker små eller større elever, og er der ikke ”kunder i butikken”,
går han jævnligt en runde på skolen for at vejre stemningen og
få en snak med elever, som han møder på sin vej.
Integreret i kompetencecentret
Bortset fra to historielektioner om ugen arbejder Finn Theil -
mann udelukkende med at fremme elevernes trivsel. Han
bestrider en slags dobbeltfunktion, idet trivselsarbejdet er inte-
6
greret i kompetencecentret. Hans kontor ligger bagest i kompetencecentrets
store lokale, hvor elever med behov for støtte
eller ro ofte sidder og arbejder.
Han har elever, der kommer og laver matematik med ham,
når resten af klassen har tysk. Han har elever, der kommer
uanmeldt, fordi de har en dårlig dag, eller fordi de var ved ”at
tænde af” i klassen. Han har i flere måneder haft en gruppe
drenge, som kom til samtale hver uge, fordi de havde problemer
med deres adfærd i klassen. Og han har elever, som bare
kommer, fordi de har behov for at slappe af et trygt sted i fri -
kvartererne.
Præsenterer sig i klasserne
Hvert år efter sommerferien går Finn Theilmann rundt i klasserne
og fortæller om sin funktion. Alle elever får hans mobilnummer,
og han gør meget ud af at forklare, at de kan tale fortroligt
med ham. Det opsøgende arbejde i klasserne bevirker,
at han ofte får sms’er fra elever, som ønsker at tale med ham
eller beder ham hjælpe en kammerat, der har det dårligt. Det
opsøgende arbejde bevirker også, at samarbejdet med lærerne
er blevet styrket meget.
Op til de månedlige møder i trivselsforum skriver han til
lærerne og spørger, om de har problematikker, de ønsker
vendt på et møde. I hverdagen kontakter teamene ham for at
få rådgivning omkring elever, ligesom de trækker på ham, hvis

I bestræbelserne på at fremme trivslen blandt udskolingseleverne er gangen ved deres klasselokaler i kælderen blevet indrettet med hyggekroge
og elevskabe.
der op står en akut konflikt med en elev i en klasse.
– Hvis jeg bliver kaldt ned til en klasse, hvor der er opstået
problemer, kan vi enten vælge, at lærer og elev taler problemet
igennem i ro og fred, mens jeg overtager klassen, eller at jeg
tager eleven med til en samtale i kompetencecentret. Bagefter
søger læreren og jeg at finde fremadrettede løsninger, siger
Finn Theilmann, der ofte kan henføre mistrivsel og uhensigtsmæssig
adfærd hos en elev til svære familieforhold eller andre
problemer i fritidslivet.
– Vi har flere elever, der har det rigtigt svært, fordi forældrene
er blevet skilt. De har stærkt brug for at tale med en anden
voksen end mor og far. Det samme gør sig gældende ved
almindelige pubertetsproblemer og pubertetsforvirring. Jeg har
også en mindre gruppe elever, der er kede af det, fordi de bliver
mobbet og chikaneret på facebook, sms eller mms. Tonen
blandt de unge kan være hård, men heldigvis udmønter det sig
sjældent i mere end ord, siger Finn Theilmann.
Vigtigt med et godt fritidsliv
Finn Theilmann har i en periode brugt kræfter på en gruppe
piger, der havde problemer i fritidslivet. Når de kom ind til midt -
byen efter skoletid, blev de flere gange opsøgt og truet af en
gruppe utilpassede piger. Enkelte turde dårligt komme i skole,
fordi de skulle skifte bus ved Kennedy Arkaden. I sådanne
situationer er politiets unge-gruppe en god samarbejdspartner.
Finn Theilmann værdsætter også, at unge-gruppen kontakter
ham, hvis de mener, der er grund til at skærpe opmærksomheden
over for nogle elever.
– Fritiden er en væsentlig del af elevernes liv. Hvis de har
problemer i familien og blandt vennerne, kan de ikke koncen-
De unge kan også hygge sig i Rummet – et meget stort lokale, som
de selv har været med til at indrette til undervisning og afslapning.
trere sig om at lære i skolen. Derfor har vi også arbejdet meget
på at styrke forældresamarbejdet. Forældrene er næsten altid
med, når vi drøfter en sag i trivselsforum, og jeg synes, vi har
fundet et koncept, hvor alle parter er blevet gode til at følge op
på det, der aftales.
– Mange forældre bruger mig som en art familierådgiver. Det
har bl.a. medført, at skolen har fået nedbragt elevfraværet markant.
Hvis en elev forsømmer meget, aftaler vi simpelthen med
forældrene, at læreren sender dem en sms, når eleven ikke
møder om morgenen. I enkelte tilfælde, hvor jeg ved, at forældrene
møder tidligt på arbejde, kører jeg ud til eleven og ringer på
døren, hvis eleven ikke er kommet i skole, siger Finn Theilmann.
7

Det menneskelige perspektiv
Udgangspunktet for trivselsarbejdet på Løv -
vang skolen er, at skolen ikke må efterspørge
noget, som ikke findes.
– Hvis vi tager normalbriller på, kommer vi til at ekskludere i
stedet for at inkludere. Det giver ingen mening at efterspørge
noget, som ikke findes hos eleven eller familien. Vi må tæt ind
på familien, så vi kan afkode dens værdisæt og tage udgangspunkt
i dens virkelighed. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at
ramme helt ved siden af, siger viceskoleleder Gitte Adamsen,
Løvvangskolen.
På Løvvangskolen er mere end halvdelen af eleverne
tosprogede. Hele 26 nationaliteter er repræsenteret, og mangfoldigheden
fremhæves som en væsentlig værdi i undervisningen
og livet på skolen. Samtidig er det en kendsgerning, at
flere elever har traumatiserede forældre, der er flygtet fra sult
og krig. Det er også en kendsgerning, at mange familier har en
kultur og levevis, der adskiller sig markant fra den danske. Og
derfor er det afgørende for skolen at få etableret et tillidsfuldt
samarbejde med forældrene.
– Ansættelsen af trivselspersoner er det mest innovative,
der er sket på skoleområdet i mange år. Trivselspersonen er
blevet det kit, der binder samarbejdet mellem skolen og
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen sammen. Nu kan vi
arbejde mere bredt med familierne. Vi kan arbejde langt mere
forebyggende, siger Gitte Adamsen.
8
Et bredt samarbejde
Lærer Birgit Heidemann Christensen er trivselspersonen, der
kitter trivselsindsatsen sammen. Hun har arbejdet med AKT i
mange år og nyder, at hun nu som fuldtidsansat trivselsperson
har tid og mulighed for at samarbejde tæt, ikke alene med skolens
lærere, kompetencecentret, hjemmene, PPR og Familieog
Beskæftigelsesforvaltningen, men også med naboskolernes
trivselspersoner, Løvbakken Fritidsordning, SSP, politiet,
de sociale jægere, Aalborg Kommunes Integrationscenter og
øvrige instanser, der kan være med til at forebygge og afhjælpe
mistrivsel blandt eleverne.
Som repræsentant for Børnenes Kontor er det også Birgit
Heidemann Christensen, der deler julegaver ud til de familier,
som har det svært.
Eleverne har selv lavet det store kort med elevfordeling og den flotte trivselsvæg, der rummer fotos af dem alle. Gitte Adamsen kan udpege 26
lande, hvor skolens elever har deres rødder.

Ind under huden
I det daglige trækker lærerne hyppigt på hende, hvis de er
bekymrede over en elev eller har behov for akut aflastning.
Hun har individuelle samtaleforløb med en række elever og
deltager ofte i forældremøder, da hendes tilgang til familierne
er en anden end klasselærernes. Hun samarbejder ligeledes
tæt med den socialrådgiver, der arbejder på skolen en dag om
ugen som led i Løvvangprojektet.
– Rummeligheden er meget vigtig på en skole som vores,
hvor mange forældre har ondt i livet. Det kan være svært for
en dreng at skulle adlyde en lærer i skolen, når han derhjemme
er familiens overhoved, fordi faderen er traumatiseret. Det
kan være svært for en pige at begå sig, hvis hun f.eks. er bortgiftet
eller ikke må deltage i forskellige aktiviteter. Det handler
om at komme ind under huden på familierne og opnå deres tillid,
så vi forhåbentlig kan få dem til at rykke sig lidt, siger Birgit
Heidemann Christensen, der lægger stor vægt på, at elever og
forældre kan komme til hende med alle slags problemer.
Da moderen og søsteren til en elev strandede i Kurdistan,
fordi et flyselskab gik konkurs, brugte hun mange kræfter på at
hjælpe faderen med at få dem hjem. Da en lille pige var ked af,
at hun kom i umoderne tøj til den danseundervisning, som
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen havde bevilget penge
til, ringede Birgit Heidemann Christensen til familiens rådgiver,
som sørgede for, at familien fik penge til dansetøj til pigen.
Da en far fortalte om et slagsmål mellem hans søn og en
anden dreng, lyttede hun tålmodigt, selvom slagsmålet ikke
var foregået på skolens område, og sagens kerne var erstatningen
af en ødelagt mobiltelefon.
Forældrene banker på
Birgit Heidemann Christensens imødekommenhed bevirker, at
der stadig oftere kommer elever og forældre og banker på hendes
dør på skolen. De ringer også, både i og uden for skoletid,
når de har brug for en snak. Jo mere hun lytter til forældrene
og lærer dem at kende, jo større mulighed er der for at motivere
forældrene til at lytte til forslag om lektiehjælp eller andre
tiltag, der kan hjælpe deres barn fagligt og menneskeligt.
– Vi siger altid til forældrene, at de gør det så godt, som de
kan. Vi har f.eks. en elev, der tit kom for sent. Moderen fortalte,
at hun har svært ved at komme op om morgenen og få barnet
sendt i skole. Nu har vi aftalt, at hun sender en sms til mig kl. 7.
Hvis hun ikke gør det, ringer jeg og vækker hende. Jeg har også
hjulpet en elev gennem sine prøver ved at ringe og vække ham
om morgenen og tage imod ham, når han kom i skole.
– For mange elever er jeg en livline. De ved, at de kan fortælle
mig, hvis de har røget hash eller gjort noget andet dumt.
Birgit Heidemann Christensen er en populær skikkelse, der får mange
krammere, når hun møder både nuværende og tidligere elever.
De ved, at vi holder af dem alligevel. Når skolen er med til det
årlige Løvmarked, får jeg mange krammere af tidligere elever.
Forældrene kommer også tit hen til mig. Det fortæller mig, at trivselsarbejdet
gør en forskel, siger Birgit Heidemann Chris tensen.
Med til møderne i trivselsforum
Løvvangskolen har en mangeårig tradition for at holde trivselsmøder
med forældrene. Den tradition lever videre i trivselsforum.
Forældrene er næsten altid med til møderne, og er
der tale om større elever, er de også tit med. Som opfølgning
på møderne i trivselsforum holdes trivselskoordineringsmøder,
hvor ledelse, trivselsperson, PPR, sundhedsplejerske, DUS og
socialrådgiver drøfter konkrete tiltag i forhold til de enkelte
bekymringsbørn.
– Vi har stor glæde af, at socialrådgiveren kan tage en forespørgsel
med tilbage. Vi har for længst fået aflivet myten om,
at der ikke sker noget, når man henvender sig til Familie- og
Beskæftigelsesforvaltningen. Vi oplever tværtimod, at det er let
at få en dialog i gang, siger Gitte Adamsen.
9

Helhedstænkning i Hals
Ungdomsklubben, idrætsforeningen, børnehaverne
og landbetjenten er vigtige samarbejdspartnere
for trivselspersonerne på Hals Skole.
– Vi prøver at gøre alt, hvad vi kan, for at vores elever får så
ukompliceret et børne- og ungdomsliv som muligt. Tit kan en
lille indsats have stor effekt. Børn der mistrives, vil gerne ses
og mærkes. En lille snak på gangen eller en sms fra en trivselsperson
med et ”Hej, hvordan går det i dag?”, kan have stor
betydning for en elev, der har det svært, siger Per Bødker
Andersen, skoleleder på Hals Skole.
Hals Skole har i flere år samarbejdet bredt med idrætsforening,
ungdomsskole, børnehaver, dagpleje, landbetjent, sundhedsplejerske,
sagsbehandlere m.v. i bestræbelserne på at
give lokalområdets børn og unge et godt skole- og fritidsliv.
I det lille samfund kender alle stort set alle, og denne kendsgerning
har banet vej for en udstrakt grad af helhedstænkning
i indsatsen over for områdets børn og unge. Samarbejdet har
bl.a. udmøntet sig i fællesprojektet ”Den røde tråd”, hvor der er
arbejdet med overgangen fra børnehave til skole, og hvor der
arrangeres foredragsaftener om eksempelvis børn i misbrugsfamilier.
Aktiviteter og lektiecafé i hallen
Skolens trivselspersoner og trivselsforum er blevet centrale ele-
Jette Dahl Jensen får vendt mange små og store problemer med eleverne, når hun går rundt i skolegården.
10
menter i samarbejdsprojekterne, som også inkluderer ”Fritid for
sjov” – et fritidstilbud i hallen og halcafeteriet tirsdag og torsdag
fra kl. 14.30-16.30 og igen fra kl. 18.30-20.15. Tilbuddet blev
etableret for snart to år siden, da miniklubben blev lukket på
grund af besparelser, og hallen mistede sin halinspektør.
Med midler fra DUS 2, arbejdskraft fra Ungdomsklubben og
deltagelse af frivillige fra idrætsforeningen – herunder nogle
forældre – er der skabt et tilbud, som dels omfatter lektiecafé og
hygge i cafeteriet, dels forskellige aktiviteter i hallen. ”Fritid for
sjov” benyttes i gennemsnit af 40 elever. En del af eleverne er
”foreningsløse”, og muligheden for at få dem motiveret til
bevægelse og aktivt samvær med kammeraterne er et væsentligt
element i tilbuddet.
Hallens placering ved skolen gør det let for trivselspersonerne
at følge aktiviteterne i ”Fritid for sjov” og tale med elever,
hvis adfærd kan give anledning til bekymring. Trivsels per so -
nerne dukker også hyppigt op i ungdomsskolen og ungdomsklubben,
der har lokaler på skolen.
Tre trivselspersoner
Skolen har valgt en model med tre trivselspersoner. DUSpædagog
Jette Dahl Jensen er trivselsperson i indskolingen,
AKT-pædagog Rikke Skibsted er trivselsperson på mellemtrinnet
og i udskolingen, mens lærer og SSP-medarbejder Søren
Jacobsen primært fungerer som trivselsperson i udskolingen.

Trivselspersonerne dækker hinanden ind ved sygdom, ligesom
de ”bytter elever”, hvis en af dem har et særligt forhold til en
elev eller en familie. Et vigtigt element er fælles møder, hvor de
sparrer og udveksler erfaringer.
– Når et barn begynder i børnehaveklassen, er det f.eks.
vigtigt for mig at vide, hvordan det går med de ældre søskende.
Om der er særlige forhold, jeg skal være opmærksom på,
siger Jette Dahl Jensen, der betragter det som en fordel, at
hun både iagttager børnene i skolen og i deres fritidsliv i DUS.
I skoletiden går hun rundt i frikvartererne og observerer
legen og taler med elever, der har brug for en lille snak. Hun
kommer på forebyggende besøg i klasserne og taler med team
og forældre, hvis der er grund til bekymring. Da hun ser forældrene
næsten dagligt i DUS, kender hun dem godt. Derfor får
hun også let en samtale i gang, hvis der er et problem, der bør
vendes.
I felten efter skoletid
– Vi lægger vægt på at være virksomme. Derfor er vi ofte i felten
efter skoletid. Vi vil gerne være dem, som eleverne har tillid
til, uanset om de møder os i skolen, i klubben, i hallen eller
til en fest. I en periode havde jeg fokus på en drengegruppe.
Så er det vigtigt at kunne følge dem både i og uden for skolen,
siger Søren Jacobsen.
– Når vi er synlige i lokalsamfundet, er vi med til at påvirke
den måde, de unge agerer på. Det er vigtigt, at vi værner om
de lokale tilbud. Nogle få unge, der suser rundt i byen, må ikke
Rikke Skibsted får ofte sms’er fra elever, der har brug for gode råd
eller en lille opmuntring.
Trivselspersonerne dukker hyppigt op i ungdomsklubben. Klubben
ledes af en kollega, lærer Thomas Schmidt, der er i gang bag disken.
”Fritid for sjov” skaber samvær og aktivitet i hallen og halcafeteriet.
Her læses der i lektiecaféen.
tegne billedet af ungdomsklubben. Vores synlighed har også
styrket samarbejdet med forældrene. De anerkender, at vi
interesserer os for eleverne og handler hurtigt.
Søren Jacobsen samarbejder tæt med lokalbetjenten, så
der hurtigt kan sættes ind i forhold til elever, der bruger fritiden
mindre fornuftigt. Trivselspersonerne har også god kontakt til
idrætsforeningens trænere, som er flinke til at ringe, hvis de
observerer ændringer i et barns adfærd.
– Jeg synes, vores arbejde har ændret sig meget. Det har
stor betydning, at vi samarbejder tæt med klassernes team. Vi
observerer eleverne i undervisningen og ser det som en vigtig
opgave hurtigt at få kontaktet forældrene og få planlagt samtaleforløb
eller en anden indsats, der kan hjælpe elever, der
udviser tegn på mistrivsel.
– Den forebyggende indsats har bevirket, at vi heldigvis ikke
har så mange af de meget svære sager mere, siger Rikke
Skibsted og undskylder, at hun lige er nødt til at svare på en
sms fra en elev, som har en dårlig dag.
11

Et uundværligt bindeled
Som tovholder for legepatruljen, girafvennerne, elevmæglerne og skoleboden møder Helle Drenth eleverne i mange forskellige situationer.
Som hele skolens omsorgsfulde ”mama” var
Helle Drenth selvskreven til hvervet som trivselsperson
på Mou Skole.
Samspillet med eleverne og forståelsen for deres situation er
altafgørende for arbejdet med elevernes trivsel. Denne erfaring
har ledelsen på Mou Skole for længst gjort sig, og derfor
var det indlysende, at skolens fleksjobber gennem flere år,
Helle Drenth, var den helt rette til at udfylde rollen som trivselsperson
på skolen.
Da Helle Drenth blev ansat på Mou Skole, var skolen optaget
af at igangsætte initiativer, der kunne forbedre elevernes
trivsel. En elevundersøgelse havde vist, at undervisningsmiljøet
ikke var det bedste, men de nye tiltag bevirkede, at skolen
i 2006 blev tildelt Undervisningsministeriets Undervisnings -
miljøpris i konkurrence med 25 andre skoler.
Siden da har der konstant været fokus på elevernes trivsel
og motivation til at lære. Skolen har bl.a. satset hårdt på at forbedre
de fysiske rammer. Aulaen er blevet nyindrettet med
cafeborde og hyggekroge, og senest har et nyt skoletorv set
dagens lys. Udendørs er der bl.a. etableret en stor idrætslege -
plads med to multibaner og hoppepude.
Mindsker risikoen for dropout
Mou Skole ligger i et område, hvor der af demografiske årsa-
12
ger er uforholdsmæssig mange unge, som ikke gennemfører
en ungdomsuddannelse. Og dét forhold vil skolen gerne være
med til at ændre ved at tilbyde et undervisningsmiljø, der mindsker
risikoen for dropout.
I samarbejde med Aalborg Ung domsskole, UU Aalborg og
naboskolerne har Mou Skole således udviklet et tilbud, ”Fra
værested til lærested”, hvor skoletrætte elever i udskolingen to
dage om ugen genfinder motivationen til at lære ved at modtage
en anderledes og meget praktisk betonet undervisning på
Sejlflod Ungdomscenter.
En blækspruttefunktion
Allerede inden trivselspersonerne blev ”opfundet”, var Helle
Drenth den centrale skikkelse i skolens trivselsarbejde. Hun
har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper, og eleverne
tog hende hurtigt til sig som den omsorgsfulde ”mama”, der
altid er klar til at trøste eller hjælpe med et genstridigt snørebånd.
Gennem årene har Helle Drenth fået flere og flere opgaver.
Hun står for skolens legepatrulje, for girafvennerne, elevmæglerne
og skoleboden, som passes af elever. Hun er tovholder i
projekt ”Den gode klasse”, som praktiseres på alle årgange,
hun er med til at organisere venskabsklasseaktiviteter, trivselsdag,
idrætsdag, emneuger og andre fælles aktiviteter. Hun
er også SSP-lærer.

Senest er hun blevet uddannet som sorggruppeleder, så
Mou Skole har kunnet etablere en sorggruppe i samarbejde
med Kongerslev Skole.
Bindeled til forældrene
– Det særlige ved Helle er, at hun ikke er bundet op på et skoleskema.
Hun er altid til at få fat på. Men vi oplever også, at det
kan være en fordel i forhold til både elever og forældre, at hun
ikke er lærer.
– Nogle gange kan forældre og lærere gå fejl af hinanden,
fordi forældrene føler, at lærerne stiller for mange krav. Helle
har meget let ved at få forældrene i tale. De kontakter hende
ofte med små eller større problemer i forhold til børnenes skolegang.
Omvendt beder lærerne hende tit om at tage en samtale
med nogle forældre eller deltage i forældresamtaler. På
den måde er hun blevet et vigtigt bindeled mellem skole og
hjem, siger skoleleder Jette Hansen.
Faste samtaler
Når Helle Drenth kommer ind på sit kontor, hænder det jævnligt,
at der ligger en seddel på skrivebordet fra en elev eller et
forældrepar, der godt lige vil snakke med hende. Hun får også
mange sms’er og telefonopringninger, både i skoletiden og i fritiden.
Foruden de ”akutte” samtaler med elever og forældre har
hun faste ugentlige samtaler med elever, som har det svært.
Nogle gange kan et samtaleforløb være tilstrækkeligt til, at en
elev kommer på rette spor igen. I andre tilfælde sørger hun for
at få de rette personer på banen.
Helle Drenth har mange samtaler – både planlagte og spontane – med
elever, der har det svært.
– Jeg har et rigtigt godt samarbejde med skolens kompetencecenter,
med PPR, DUS og de andre fagpersoner på skolen.
Jeg synes, vi er gode til at sparre og finde frem til indsatser
i forhold til den enkelte elev. Vores månedlige møder i trivselsforum
fungerer også godt, siger Helle Drenth.
Nært forhold til eleverne
Når Helle Drenth har en ledig stund, kigger hun ofte inden for
i klasserne – enten uopfordret eller fordi en lærer har bedt
hende om at observere eller give en hånd med. Hun har f.eks.
sørget for at få indrettet skærmede pladser i en klasse, hvor
der går et par elever med kontaktvanskeligheder. Hun har
også lavet piktogrammer og hjulpet med andre undervisningsmaterialer.
– Eleverne kender mig rigtigt godt, fordi jeg er involveret i så
mange forskellige ting. Det betyder også, at jeg har et nært forhold
til mange af dem. De har tillid til mig og fortæller mig ind -
imellem ting, som de helt sikkert ikke ville fortælle til deres
lærer eller forældre.
– Når der er klubfest eller andre arrangementer i byen, går
jeg tit en runde til de steder, hvor de unge samles. Jeg fornemmer,
hvordan de har det, og kan f.eks. godt sige til en elev,
om det mon ikke er bedre, at han lader knallerten stå, eller
trækker den hjem. De unge bliver aldrig sure eller forundrede
over, at jeg kommer. De vil tværtimod gerne snakke med mig.
– Der er mange elever, der har bedt mig om at være ven
med dem på facebook. Det synes jeg er hyggeligt. Samtidig
giver det mig også en mulighed for at følge lidt med i deres fritidsliv
og de kammerater, de har, siger Helle Drenth.
Piktogrammer og afskærmede arbejdspladser har været med til at
øge trivslen for et par elever med kontaktvanskeligheder.
13

Før og efter skoletid taler Lene Giehm dagens gang igennem med
tjek-ind-tjek-ud-elever, der har svært ved at leve op til det forventede.
PALS øger trivslen
Højvangskolens trivselsarbejde er båret af de
kulturændringer, som deltagelsen i udviklingsprojektet
PALS har skabt på skolen.
Som tovholder på skoleudviklingsprogrammet PALS – Positiv
Adfærd i Læring og Samspil – er trivselsperson Lene Giehm
den rette til at sørge for, at Højvangskolens positive erfaringer
med PALS-arbejdet bæres ind i trivselsindsatsen. Formålet
med PALS er at forebygge og reducere problemadfærd blandt
eleverne gennem udvikling af en fælles positiv kultur, hvor regler
er erstattet af forventninger, og eleverne får overrakt PALSkort
som belønning for god adfærd.
– Vi har fået mere ro i dagligdagen. Vi har færre konflikter,
og det er tydeligt, at eleverne er glade for de voksnes positive
opmærksomhed. Vi har stadig trivselsproblematikker, men
PALS har defineret vores voksenroller og givet os nogle værktøjer
og et fælles sprog, som vi kan bruge i hverdagen.
– Alle ansatte har f.eks. været på uddannelse i skole-hjemsamarbejde
og tydelig undervisning, og vi har jævnligt møder,
hvor vi drøfter pædagogik ud fra PALS-materialerne. Kulturen
er ændret markant. Vi har fået fastlagt den linje, vi vil følge her
på skolen, og vi er blevet gode til at tage et fælles ansvar, siger
Lene Giehm.
Tjek ind og ud
Lene Giehm er trivselsperson på stort set fuld tid. Hun har
mange elevsamtaler med fokus på adfærd og trivsel i hjem og
14
Det har effekt på trivslen, at der uddeles PALS-kort som anerkendelse af
god adfærd. Når klassen har samlet et vist antal, får den en belønning.
skole. Samtalerne kan nogle gange have karakter af ”øvesamtaler”
og rollespil, som gør det lettere at tale om det svære. De
ældste elever nyder godt af, at hun bestyrer udskolingens lektiecafé.
Det sker nemlig ofte, at lektielæsning kombineres med
en snak om problemer, der trænger sig på.
Om morgenen møder Lene Giehm i perioder kl. 7.45 for at
tage imod elever, der har svært ved at leve op til skolens forventninger.
Efter aftale med forældrene indgår eleven nogle
måneder i PALS-projektets tjek-ind-tjek-ud-system. Det indebærer,
at Lene Giehm hver morgen tager en rolig snak med
eleven om dagens program og de ting, det er aftalt med forældrene,
at eleven skal øve ugen igennem.
– Det kan f.eks. være, at eleven skal blive bedre til at gå i
gang med en opgave, når han bliver bedt om det, eller at han
skal holde hænder og fødder for sig selv. Lærerne giver eleven
point dagen igennem. Inden eleven går hjem, mødes han med
mig, så vi kan samle op på dagens resultater. Når ugen er
omme, er der en belønning i både skole og hjem, hvis eleven
er nået op på et bestemt antal point. Det er en rigtig god måde
at være i kontakt med eleven på, fordi vi kan tale om adfærd,
uden at der er et konkret, akut problem, siger Lene Giehm.
Frirum for alle
Hver formiddag fra kl. 10-12 er Lene Giehm at finde i Svale -
reden – et lokale, hvor alle skolens elever kan komme, hvis de
trænger til et frirum.
– Jeg behøver ikke vide på forhånd, om de kommer. Men de

kender mine forventninger. De ved, at vi siger det, som det er
– at Anna f.eks. er kommet, fordi hun har en dårlig dag. De ved
også, at de skal have deres bøger med, så vi sammen kan
aftale, hvad de skal arbejde med.
– Nogle elever kommer, fordi de har det rigtigt svært derhjemme,
andre har brug for lidt fred og ro. Jeg har også børn
med diagnoser, der kommer, hvis klassen skal lave noget, de
ikke magter. Jeg har en elev, der er dygtig til matematik, men
ikke magter musik. Når han sidder her og laver matematik,
giver vi ham en succes i stedet for det nederlag, han oplever i
musiktimen, fortæller Lene Giehm.
I en lang periode besøgte Lene Giehm hver eftermiddag en
elev, der havde det så dårligt, at han ikke magtede at komme i
Svalereden eller i skolen i det hele taget. Mens familien ventede
på, at der blev fundet en skole med det rette tilbud til sønnen,
underviste Lene Giehm ham efter bedste evne om eftermiddagen,
så han ikke helt mistede kontakten til skoleverdenen.
Forældrerådgivning
Lene Giehm er sammen med en lærerkollega, en børnehaveklasseleder
og en pædagog blevet uddannet til at yde forældrerådgivning.
Forældrerådgivningen er et andet tilbud i PALSpaletten.
Rådgivningen er målrettet familier med børn, der er
begyndende udadreagerende.
Familierne deltager i fem-seks møder og får hver gang
hjemmeopgaver, som skal understøtte, at skole og hjem arbejder
med de samme problemstillinger og ud fra de samme
metoder – nemlig at anvende den positive, anerkendende
synsvinkel. Forældrerådgiverne sparrer med terapeuter fra
kommunens familiebehandlingstilbud Bisgaard. Hvis skolens
rådgivning ikke er tilstrækkelig, er det målet, at terapeuterne
på Bisgaard umiddelbart skal kunne arbejde videre med familierne.
Trivselsforum styrker samarbejdet
Skolen modtager hyppigt elever, der af forskellige årsager har
behov for skoleskift, ligesom den modtager elever, der har
gået i AKT-tilbud. Modtagelsen af disse elever fordrer et godt
tværsektorielt samarbejde.
Skoleleder Sven Løntoft fremhæver, at trivselsforum har
styrket skolens samarbejde med Familie- og Beskæf tigels es -
forvaltningen. Det har stor betydning, at det er en fast kontaktperson
fra forvaltningen, der deltager i møderne og er med til
at beslutte, hvilket støtteteam der skal etableres i forhold til det
enkelte barn og dets familie.
Foruden de ordinære møder, hvor forældre og implicerede
lærere og pædagoger kan inviteres til at deltage, holdes der
jævnligt koordinationsmøder i trivselsforum. Her aftaler PPRpsykolog,
trivselsperson, kompetencecenter og skoleledelse
konkrete tiltag i forhold til trivselsarbejde, adfærdsvurdering,
faglige test osv. Trivselsforum har desuden hyppige møder
med PPR om ikke-indstillede børn, ligesom der holdes netværksmøder
med forældre, eventuel sagsbehandler mm.
PALS-projektets budskaber på vægge og tavler minder dagligt eleverne om, at tryghed, ansvar og respekt er nøgleord på skolen.
15

Den narrative tilgang
Stille piger på Nibe Skole får styrket identiteten
og modet på fællesskabet, når de taler med
trivselspersonen og hinanden i deres lille pigegruppe.
I skoleåret 2009/2010 indhøstede Nibe Skole gode erfaringer
med et projekt, hvor trivselsperson Charlotte Korsholm en
gang om ugen i fem måneder samlede en gruppe marginaliserede
piger i alderen 12-16 år til tre timers samtale om alt dét,
der kan være svært, når man føler sig udenfor og har problemer
med selvværdet og identiteten.
Nu arbejder hun med en ny gruppe piger, der er mindst lige
så glade for tilbuddet, som deres forgængere var.
– Sidste år var pigerne 12-16 år. I år har vi sammen med
klasselærerne været opmærksomme på at spotte pigerne tidligere,
så vi kan arbejde mere forebyggende. Hvis du gennem
flere år er blevet bekræftet i rollen som marginaliseret, kan det
være svært at finde ind i fælleskabet igen. Derfor består vores
nye ”Girl team” af fem piger i alderen 10-14 år, forklarer
Charlotte Korsholm.
Effekten af det problematiske
Charlotte Korsholm har i flere år arbejdet i skolens AKT-klasser.
Hun har en PD i psykologi og er netop blevet færdig med
en treårig efteruddannelse i samtalepraksis ud fra en systemisk
og narrativ tilgang.
– Den narrative tilgang er god, både ved individuelle samtaler
og i gruppesammenhæng, fordi der bl.a. fokuseres på
effekten af det problematiske i forhold til klassekammerater,
lærere, forældre osv. Det er lettere for en elev at tale om vanskelighederne,
når det ikke er eleven selv, men selve problemet,
der er problemet. Identiteter er ikke stationære, og der er
ingen, der bevidst ønsker at være marginaliserede. I pigegruppen
taler vi meget om, hvordan pigerne gerne vil ses, og hvad
de gerne vil anerkendes for.
– Pigerne skiftes til at tage et tema op, f.eks. perfektionisme.
Mens den ene fortæller, lytter de andre. Bagefter spørger jeg
tilhørerne, hvad de hæftede sig ved – hvilke færdigheder de
synes, fortælleren har, og hvilken genklang fortællingen giver
til deres egne liv. Jeg spørger fortælleren, hvordan det var at
høre vidnerne fortælle. På den måde skabes der en god dynamik
i samtalen. Pigerne er rigtig glade for at høre på hinanden.
De påvirker, bekræfter og inspirerer hinanden. De føler sig
16
Det kan være godt at få sat ord på en problematik. Derfor tager Charlotte
Korsholm ofte papiret til hjælp, når hun beder eleverne fortælle om den
effekt, som handlinger og væremåder kan have på omgivelserne.
som del af en gruppe, hvor de oplever, at dét, de tumler med,
er meget almindeligt, siger Charlotte Korsholm.
Hører under kompetencecentret
Nibe Skole har valgt en model, hvor trivselsarbejdet ligger
under kompetencecentret. Charlotte Korsholm er ansat i en 80
procent stilling og har 12 faste undervisningstimer i kompetencecentret
med elever med diagnoser og AKT-problematikker.
Den øvrige tid anvendes på trivselsopgaver, som koordineres
af afdelingsleder Ann Christina Raunsbæk på basis af henvendelser
fra skolens lærere.
– Jeg har mange individuelle samtaler med elever, som har
det svært. Vi har flere skilsmissebørn, hvor problemerne i
hjemmet fylder så meget, at det påvirker skoledagen. Jeg plejer
at sige, at det er i orden at græde hos mig. De skal opleve,
at de kan sige alt til mig uden at tage hensyn til far og mor. Vi
har også etableret en sorggruppe, da jeg har oplevet et behov
for samtaler med flere elever, der har mistet en forælder.
– Eleverne skal føle, at jeg er der for at hjælpe dem videre.
Hvis det f.eks. viser sig, at en elevs provokationer skyldes
usikkerhed, kan jeg spørge, om jeg må tale med klasselæreren
om det. Vi aftaler altid, hvad der må fortælles videre til

lærerne eller forældrene. Nogle gange skriver jeg breve til
forældrene sammen med eleven. Eleven fortæller ordret, hvad
der skal stå, så jeg fungerer som barnets talerør. Nogle gange
ringer jeg også til forældrene efter aftale med eleven.
– Hver gang, jeg mødes med en elev, taler vi om, hvad der
er lykkedes og gået godt siden sidst, så eleven bliver bevidst
om sine egne gode intentioner og handlemuligheder, siger
Charlotte Korsholm.
Sparrer med lærerne
Charlotte Korsholm sparrer ofte med lærerne, dels i forhold til
elever med særlige behov eller problematikker, dels ved planlægningen
af forældremøder. Nogle gange deltager hun også
i forældremøder som en art proceskonsulent, der kan stille de
lidt provokerende spørgsmål.
– Vi har ikke mange SSP-problematikker herude, men vi har
forældre, som nogle gange bliver ramt af usikkerhed. Forældrene
har ofte stort udbytte af at tale med Charlotte. Hun kan drøfte elevens
problemer med dem på en anden måde end klaselæreren,
da hendes rolle er anderledes, siger Ann Christina Raunsbæk.
Familieklasser
Skolen har positive erfaringer med familieklasser – senest
målrettet forældre til elever i indskolingen. Tilbuddet henvender
sig til familier, hvor der er problemer med relationen mellem
forældre og barn, og forældrene er usikre på, hvordan de
bedst hjælper barnet med lektierne.
Familieklassen samles en eftermiddag om ugen i tre måneder.
Først laver forældre og børn en aktivitet sammen, bagefter
taler Charlotte Korsholm med forældrene om, hvad de
lagde mærke til, mens de arbejdede med børnene. Samtalerne
skærper forældrenes kompetencer og opmærksomhed over
for barnet. Samtidig dannes der et forældrenetværk, som elever
og forældre kan have glæde af gennem hele skoleforløbet.
– Vi ser det som vores fornemste opgave at styrke det forebyggende
arbejde. Vi skal sørge for, at eleverne trives og får
deres egne identiteter og bevidsthed om værdier, så de er godt
klædt på, inden de går videre til ungdomsuddannelserne.
– Mit håb er at få forstærket samarbejdet mellem skole, ungdomsuddannelser
og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.
Vi ved, at vi har elever, som vil få det svært, når de skal videre
i uddannelsessystemet. De ville have stor glæde af, at trivselspersonen
kunne følge dem på ungdomsuddannelsen, indtil
der var skabt en god kobling til en elevcoach. Relationen
betyder meget, siger Ann Christina Raunsbæk.
Pigerne i ”Girl team” har en bog, hvor de hver gang skriver, hvad de gerne vil tale om, hvad de synes, der er vigtigt for dem, og hvad de selv kan.
17

Eleverne i indskolingen er glade for at kunne gå ned i Pusterummet og få en lille pause og en snak med en voksen. På tavlen kan de hver dag se,
hvem der er på arbejde i Pusterummet.
Pusterummet giver tryghed
Om formiddagen fungerer Sulsted Skoles DUS
som et åndehul for elever, der trænger til en
pause eller en snak.
Siden januar 2010 har Pusterummet på Sulsted Skole været
stedet, hvor de yngste elever kan få lov til at gå ned, hvis der
er noget, der trykker dem – og hvor lærerne kan foreslå en elev
at gå ned, hvis de kan mærke, at eleven har brug for en pause
fra undervisningen eller kammeraterne.
Pusterummet er åbent hver dag fra kl. 8.45-12.00 i skolens
DUS, der ligger i tilknytning til indskolingen. Der er altid en
pædagog til stede, så eleverne kan få en snak med en voksen.
Nogle elever kommer også for at sidde i ro og fred og løse en
opgave med hjælp fra den voksne.
Ny mulighed for at hjælpe
– Vi åbnede Pusterummet, fordi vi jævnligt oplevede elever,
der sad og hang på gangene eller ikke var med i legen i fri -
kvartererne. Det oplever vi ikke mere. Det er en stor tryghed
for både elever, forældre og lærere, at vi har fået Puste -
rummet. Vi kan se, at mange elever har stor glæde af at
komme der, siger viceskoleleder Bente Nielsen.
– Måske har en elev haft en dårlig weekend, fordi forældrene
er skilt. Måske er eleven blevet drillet. Måske har eleven ondt i
hovedet eller maven, fordi der er noget, der tynger. Puste rum -
met fungerer som et sikkerhedsnet – som en ny mulighed for at
hjælpe eleven. Men målet er altid, at eleven skal tilbage i klassen
efter frikvarteret eller et par lektioner.
18
Tre trivselspersoner
Pusterummet bemandes bl.a. af DUS-pædagogerne Helle Mor -
tensen og Kjeld Holm, der begge er trivselspersoner. Sulsted Skole
har valgt at lægge pædagogtimer i trivselsarbejdet for at få Pus -
terummet etableret og styrke den forebyggende trivselsindsats.
I frikvartererne hjælper de to trivselspersoner ofte eleverne,
og hvis der ikke er elever i Pusterummet, søger Helle Mortensen
og Kjeld Holm op i klasserne for at hjælpe til. Indimellem arbejder
de med drenge- eller pigegrupper, ligesom de tager enkelte
elever ud af klassen til samtaler.
Helle Mortensen og Kjeld Holm arbejder primært i indskolingen,
mens skolens tredje trivselsperson, lærer Mette Ander -
sen, især står for trivselsarbejdet på 4.-9. årgang. Tidligere var
Mette Andersen skolens eneste trivselsperson. Hun er glad for,
at hun nu har to kolleger at sparre med, og at de sammen kan
tilrettelægge trivselsarbejdet.
– Vi mødes hver uge i vores lille team for at tale om eleverne
og fordele dem mellem os. Selvom Helle og Kjeld mest er i
indskolingen, hjælper vi hinanden efter behov, fortæller Mette
Andersen.
I år er nogle af Mette Andersens trivselstimer forbeholdt en
årgang med forskellige trivselsproblemer. Hun har individuelle
samtaler med elever, der har det svært, og hun har gruppesamtaler
med f.eks. udadreagerende eller stille piger. En anden
opgave er at coache skolens team i forhold til konkrete trivselsudfordringer.
I lighed med Kjeld Holm og Helle Mortensen kan
hun også deltage i skole-hjem-samtaler, når teamene udtrykker
ønske om det.

Samtaler med nytilkomne elever
Sulsted Skole modtager elever fra Tylstrup Skole i overbygningen.
Mette Andersen lægger vægt på at få overflytterne sluset
godt ind på skolen og få neutraliseret de forskellige hierarkier
i de ofte meget store klasser.
– Jeg taler med alle overflyttere og tilflyttere for at danne
mig et indtryk af deres baggrund og selvværd. Hvis der er problemer,
flytter nissen jo ofte med. Når vi har talt sammen, ved
de, at de kan komme til mig, ligesom jeg ved, hvad jeg skal
være opmærksom på, siger Mette Andersen.
Godt samarbejde med UngeCoach
Sulsted Skole har etableret et godt samarbejde med Aalborg
Ungdomsskoles UngeCoach. Skolen har flere gange haft skoletrætte
elever og elever med lavt selvværd på forløb hos
UngeCoach, og eleverne er hver gang vendt gladere og mere
motiverede tilbage.
– De fleste synes, det har været en stor oplevelse at gå på
forløbet. Vi kan tydeligt mærke, at de har været inde og arbejde
med sig selv, siger Mette Andersen, som også fremhæver,
at alle elever hos UngeCoach får en kontaktperson, som efterfølgende
står til rådighed for skolen og eleven.
Arbejdsmøder med forældrene
Sulsted Skole betragter samarbejdet med UngeCoach som et
værdifuldt element i bestræbelserne på at tilgodese eleverne
med en bred vifte af muligheder for hjælp. Den forebyggende
indsats prioriteres højt, og derfor overvejer skolen også, om
Pusterumstanken kan overføres til de ældre klasser.
Samarbejdet med forældrene prioriteres ligeledes højt.
Trivselsforum mødes hver sjette uge for at drøfte elevproblematikker
og indgå konkrete aftaler om den videre indsats.
Samarbejdet i trivselsforum er godt og givende, men skolen
foretrækker at indkalde forældrene til mere personlige møder,
hvor familiens egen rådgiver og elevens egne lærere deltager
sammen med trivselspersonen.
Det er rart at arbejde i fred og ro i Pusterummet, og Helle Mortensen
hjælper gerne lidt til.
Trivselsperson Mette Andersen arbejder især med eleverne på 4.-9. årgang.I overbygningen har hun bl.a. samtaler med alle de elever, som skolen modtager
fra Tylstrup Skole.
19

Skole- og Kulturforvaltningen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 99 31 41 00
Fax 99 31 40 87
www.aalborgkommune.dk
skole-kultur@aalborg.dk