midgård 11.pub - Valhalla MC

Mere MC manx, TYSKLAND
Det er fandme en flot gestus, hvis I spø’r mig.
Turen hjem søndag gik perfekt. Steno og Ulla’s pølsevogn holdt tæt. Kurt’s CB750 smed
mere olie (men det gjorde ingenting, for han kørte bagerst), og ”Tøsen” kørte dejligt.
Det var en fed tur og en kanon oplevelse
PRØV DET !
Kim
MC MANX, Nienburg i Tyskland - 6/7 til 8/7-2001.
Tja, jeg måtte jo afsted igen.
Jeg havde gennem 1½ år lovet Slin, fra MC MANX – Nienburg, at jeg ville komme ned og besøge
ham og hans klub, og nu skulle det være.
Og da der ikke var nogen af jer gode Aser, der havde tid – lyst – råd – bla. – bla., til en
weekend tur til Tyskland, måtte jeg finde på noget selv. Jeg kunne jo sagtens køre alene, men
hvor fedt er det, i forhold til at køre mindst to.
Nu ved jeg at Runnin’ Free, af og til tager til Tyskland, blandt andet til MANX. Så hvad var mere
naturligt end at spørge, om der var nogle af Deres ”rødder”, der skulle derned.
Og det var der.
Et par af ”drengene” fra Runnin’ Free skulle rent faktisk afsted. Airbag og hans quinde skulle
derned, og derefter videre på ferie. Og Kurt skulle også af sted, så der var muligheder nok.
Steno og Ulla ville måske også med, men de skulle lige lande i Kastrup først. De var nemlig på
ferie på en eller anden lille græsk ø. ”Fløjten” skulle også dukke op, med sin Quinde.
Fredag kl. ca. 15.45. 23, landede Kurt så på MIN parkeringsplads. Vi havde aftalt at følges
derfra, da han kommer fra Tåstrup, og holde ind på tanken i Tappernøje og samle Airbag op,
hvis han var klar. Af sti af sted, det gik. Jeg havde spurgt Kurt, hvilken hastighed han ville holde,
”ca. 120” lød det hurtigt og beslutsomt. Den gamle CB 750, kan ikke holde til mere.
Du fører bare an svarede jeg. Nu ved jeg ikke om det var Kurts speedometer, eller hans viljestyrke,
der trak det korte strå. Eller om det var mig der tolkede hans svar forkert.
Men ligeså snart vi kørte ned af rampen til motorvejen, røg Kurt op på mellem 140 – 160 km/t.
Det er en fin hastighed……………for mig…… men jeg mente jo nok han havde sagt noget
andet.
Fint det gik derned af, men allerede på tanken ved Tappernøje opdagede vi, hvordan man giver
betegnelsen ”Oilskins tøj” en helt ny betydnng. Kurts venstre bukseben, ca. fra knæet
og ned over støvlen, var allerede på det tidspunkt temmelig ”vandskyende”.
Det var vist noget med en lille utæthed, et eller andet sted.
Airbag skulle have stødt til os, men Steno og Ulla var kun lige landet i Kastrup, og han ville
vente på dem. Så Kurt og jeg kørte i forvejen. De andre ville dukke op på træffet senere.
12 5