Skolebladet Påsken 2011 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

Skolebladet Påsken 2011
1

Indholdsfortegnelse
Side 1 Forsideillustration: Albrecht Dürer
Side 2 (denne)
Side 3 FLAMMEN OG TANKEN
Side 4-6 Skolelederen
Side 6-7 HVAD VANDET OPLEVEDE
Side 8-9 Fortællestoffet i 2. klasse
Side 9-11 Fortællestoffet i 3. klasse
Side 11-12 Nyt fra 5./6. klasse
Side 13-14 Fortællestof i 6./7. L klasse
Side 14 De romerske kejsere v/Lærke, 6./7. L. kl.
Side 15 Fortællestof 7. – 8. klasse
Side 16 Kosmiske arketyper v/Ida Cecilie, 8. kl.
Side 17-21 9. kl. på Island v/ Simon Porse
Side 22 Illustrationer – 9 kl.
Side 23 Kalender
Deadline for næste skoleblad: 6. juni 2011
2

FLAMMEN OG TANKEN
(en historie om idealisme)
” Hvorfor bliver du dog ved at vende tilbage til mig og pine mig?”
spurgte manden sin tanke.
”Hvad ville det dog batte, at kalde dig ind i denne verden af sovende
sjæle rundt omkring?
Intet ville det batte, og jeg ville højst høste bespottelse!”
Da blafrede flammen på hans lille kerte og råbte:
”Jeg ville bestemt have modet til det ! – jeg, så lille jeg end er !”
”Du ”! – spurgte manden forbavset; ”Du – modet ! til hvad dog ? ”
” At sætte ild til hele den store skov !
det ville jeg i hvert fald have modet til !” svarede flammen.
”Til at begynde med ville der sikkert være nogen røg,
MEN ! de skulle nu nok vågne, alle mine søskende på kviste, grene og
stammer, det kan du være helt sikker på.
Snart ville det lyse og brænde vidt omkring !”
Da fik manden mod til at håbe på den samme længsel i mange sjæle –
og han begyndte på sin gerning.
Michael Bauer
3

Skolelederen
Det føles som rigtig længe siden, at Hellig Tre Konger spillet markerede
begyndelsen på kalenderåret i skolehenseende. Og det føles allerede
længe siden, at sneen nødvendiggjorde vinterdæk på bilen og muliggjorde
uendelige kælketure på bakken ved SFO’en.
Sådan er det med mange ting. Fra at man er i nuet, bliver det til, at man
husker noget, der er sket. Og endelig bliver det på et tidspunkt til en
erindring, der fortoner sig mere eller mindre. I friskolernes historie, hed
det sig engang, at det økonomiske grundlag for friskolerne, skulle
baseres på et tilskud fra staten på 85% af, hvad en gennemsnitlig elev i
folkeskolen kostede. Resten måtte forældrene selv betale. Herudover
kunne man søge puljer til dækning af befordring, friplads til de dårligst
stillede, og specialundervisning blev tildelt, hvis Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR) sagde god herfor. Desværre tilhører disse tilstande en
fortid, der er ved at fortone sig. Ideen den gang var, at man gerne ville
støtte op om friskoletanken, og når det tilmed var billigere for
samfundet, når der var forældrebetaling. Det vil man stadig gerne, men
nu vil man ydermere tjene på friskolerne. Statstilskuddet blev først sat
ned til 80%, så 75% og nu har man besluttet, at tilskuddet gradvist skal
falde til 70% af, hvad en folkeskoleelev koster. Tilskud til transport er
afskaffet, fripladspuljen reduceret og tilskud til specialundervisning er
reduceret til 51% af ansøgte beløb. Sidstnævnte at vel mærke, hvis der
er tale om svært handicappede børn. Er der tale om elever, der blot har
brug for noget ekstra, får man ikke tilskud til de første 3
timers/ugentlige behov, og så kun 51% af resten.
Alt i alt er friskolerne blevet en rigtig god forretning for samfundet.
Man har ikke udgiften i kommuneskolen og betaler kun en procentdel i
tilskud til friskolen. Forældrene betaler skolepenge 2 gange: over skatten
og i skolepenge.
Samtidig øges samfundets kontrol med friskolen. Mistilliden nager: Gør
de det mon godt nok? De må bevise, at det er godt nok, det de gør!
Senest tanken om at omfordele statstilskuddet, så dele af dette
4

øremærkes til indtag af elever med anden etnisk baggrund, samt at en
skole skal kunne pålægges at følge de nationale tests fra 3. klasse, hvis
man har en mistanke om, at skolen ikke gør det godt nok!
Der er brug for at forstå, at en standardisering af alt og alle ikke
fremmer udviklingen i vort samfund. Friskolen er tænkt som et led i
mangfoldigheden af et samfund, hvor vi ikke alle behøver at være ens.
Den stigende tendens, der er til, at vi i effektivitetens navn skal
standardisere alting, vil gøre os fattigere som mennesker, og betyde man
ikke understøtter retten til at skille sig ud. Vort samfund har været
kendetegnet ved, at det har indeholdt enere, som skilte sig ud og gennem
deres anderledeshed viste nye veje og muligheder indenfor samfundet.
Dette være sig indenfor alle grene af samfundet: Opfindere indenfor
industrien, kunstnere indenfor kulturlivet, forædlere indenfor
landbruget, forskere på universiteterne m.v.
Som steinerskole forsøger vi at betragte den enkelte elev med sine egne
kendetegn og personlighed. Vi forsøger at møde barnet, der hvor det er
lige nu og samtidig forestille os, hvad barnet kan udvikle sig til. Vi skal
ikke standardisere og fortælle barnet, hvad det skal være. Vi skal
selvfølgelig være med til at præge barnet socialt, så det lærer at begå
sig blandt sine kammerater og i samfundet, og vi skal uddanne eleven til
at blive et helt, frit og selvstændigt menneske, der ser sine muligheder i
verden. Og som har en selvtillid til at bruge sine muligheder og
videreudvikle sig selv som menneske hele livet.
Dette sker ved, at vi arbejder med såvel sociale som faglige
kompetencer. Der skal være en faglig kompetence at gå videre på; det er
rigtig vigtigt, at skolen bevarer og hele tiden er opmærksom på det
faglige niveau.
Men nok så vigtig er den sociale kompetence. Den faglige kompetence er
ofte uanvendelig med mindre man kan få denne i spil med sine omgivelser.
Samarbejdsevne er en uomgåelig kompetence i vort eksisterende
samfund. Forestillingsevnen til at se ting fra andre synsvinkler og med
andres øjne er en katalysator, der bringer et samarbejde til at lykkes.
5

På skolen er skuespil og orkestersamspil det sublime billede på denne
øven sig i samarbejdets svære kunst. At lytte til andre og høre og bringe
sit eget bidrag ind i en helhed, som så forhåbentlig lykkes, er essentielt.
Og når det ikke lykkes, giver det vigtige erfaringer.
Friskolens vilkår er trange i disse tider og det kræver en god portion
kreativitet at jonglere i de omskiftelige krav, der stilles til os. Vi har dog
en næsten voksende betydning i samfundet for at bidrage med
mennesker til kommende generationer, som kan mere end kassetænkning
og standardløsninger.
God Påske
Jes Juul Lauesen
HVAD VANDET OPLEVEDE
- EN PÅSKELEGENDE
Da Guds Søn, Solmennesket, var død for verden, da ville intet vand mere
strømme på jorden. Kilderne ville ikke springe, bækkene og floderne ville ikke
bevæge sig. Saften steg ikke mere op i planterne. Bladene og træerne
tørrede ind. Blomsterne og græsset på engen visnede. Og når menneskene
blev bedrøvede, flød der ingen tårer.
Men da Guds Søn påskemorgen stod strålende op af graven, begyndte et nyt
liv for alt vand på jorden.
Først gik Guds Søn gennem haven. Hvor hans fod berørte græsset,
strømmede guddommelig kraft ind i planterne. De strakte sig op mod ham,
rettede sig op og lod blade og blomster få nyt liv fra ham. Således blev de
alle friske på ny.
Så kom Solmennesket til kilden. Han dyppede sine hænder i det stillestående
vand. Da mærkede kilden ny kraft. Af glæde sprudlede den så stærkt, at
dens vand steg over bækkens bredder og strømmede ud over engen. Bækken,
der var svulmet så mægtig op, ilede hen til søen og råbte: ”Guds Søn har
mødt mig og givet mig nyt liv.” Da lod søen igen sit vand bruse med bølger og
råbte det glædelige budskab om Solmennesket ned til fiskene. Men de hørte
det ikke, og blev stadig liggende frygtsomme på søens bund.
6

På denne særlige morgen gik en kvinde gennem haven til klippegraven. Hun
havde ikke sovet hele natten, fordi det menneske, der var hende kærest, var
død. Hun var gået til hans grav for at bede for ham. Stor var hendes
forfærdelse, da hun kom derhen og så, at stenen var rullet bort, og at
graven var tom. Nu var hendes sorg endnu større.
’Nogen har hentet ham væk herfra’, tænkte hun, ’hvem ved hvorhen?’
Hendes hjerte gjorde ondt af sorg, men græde kunne hun ikke. Hun gik
endnu engang tilbage til graven og stirrede længe ind i mørket. På en gang
følte hun, hvordan tårerne kom og løb ned ad hendes kinder. Og med tårerne
strømmede også sorgen bort fra hende. Hun vidste slet ikke, hvorfor hun
kunne græde og ikke mere var bedrøvet. Hun vendte sig om. Der stod en, som
hun mente var gartneren, foran hende. Hun spurgte ham: ” ved du måske,
hvor de har lagt min herre, det kærligste menneske?” Gartneren sagde kun
et eneste ord, hendes navn: Maria.
Da genkendte hun Ham. Det var Ham, hun søgte, det var Solmennesket.
Således som han havde gjort alt vandet levende, havde han også fået hendes
tårer til at strømme og taget sorgen bort fra hende. Hun faldt på knæ foran
ham og takkede ham. Så skyndte hun sig fuld af glæde ind til byen, for at
fortælle til sine venner, hvordan hun havde fundet ham. Men hendes venner
kunne ikke tro på hende. Deres hjerter var frosset til is, thi de havde endnu
ikke mødt Solmennesket.
Tegninger fra 6/7 L. kl.
7

Fortællestoffet i 2. klasse
er delt i 3 områder. Et er naturlegender, hvor kan man sige, der bliver lagt
nogle frø til senere plantekundskab og biologi. Naturlegender, hvor planterne
lever i en fælles verden med menneske og dyr, hvor de kan ”tale og tænke”,
og derved er ét med barnets verden, forbundet helt inderligt og
følelsesmæssigt med barnet.
Det andet område kan vi henlede til ved at tænke på, at børnene i 3. klasse i
følge læreplanen ”bliver vist ud af paradiset”. Ud fra læreplanens synspunkt
kan vi jo så antage, at de i 2. klasse endnu er i en eller anden form for
paradisisk eller førjordisk tilstand, hvor ”noget er i færd med at modnes”.
Dette ”noget” er sjælelivet.
Generelt er fortællestoffet på dette klassetrin ”sjælestof”.
Dyrefabler & dyrehistorier, som er det andet område, henvender sig til
barnet med billeder af sjælelige stemninger, som står tydeligt frem i
dyrenes lidt ensidige ”specialiserede” karakter. Egenskaber som glubskhed,
snuhed, mod, magelighed/ nydelse osv – udtrykt ved ulven, ræven, løven og
bjørnen er jo sammen med alle andre dyrs særlige egenskaber samlet i hvert
enkelt menneskes sjæl, der altså som sådan rummer en slags ”zoo” midt i den
menneskelige væsenskerne.
Vi kender alle til disse egenskaber og til oplevelsen af dem (sikkert især hos
andre)…
Som voksen kan det være interessant at stille sig den opgave ved dagens
slutning i et tilbageblik at se, hvor mange ”dyr”, man som person har
repræsenteret i løbet af dagen, - og måske endda at vurdere, om det er
lykkedes at ”tæmme” et af dem!
For det er jo netop dét, der kendetegner os som mennesker: at vi er givet
muligheden for at højne disse os iboende elementer.
Dette fører til 3. område af fortællestoffet. For vi må også høre om
mennesker, der således har viet deres liv til at arbejde på at højne, at
udvikle sig.
I denne sidste form for legender hører eleverne i 2. klasse om hellige mænd
og kvinder, der har gjort alt, ofte med livet som indsats, for at kunne kæmpe
for det sande og det gode.
8

Ved at høre disse legender af forskellig karakter, kan børnene fornemme, at
det ”dyriske” kan løftes op på et højere plan, hvor en ”himmelsk moral” bliver
ledetråden, som hvert enkelt menneske har friheden og muligheden til at
vælge.
Børnene bliver således gennem hele 2. klasse ført imod ”det jordiske” og er
derefter klar til at møde Moses med de 10 bud i 3. klasse.
Thomas Hald (tidligere lærer på skolen)
og Sibylla Hofstetter
Fortællestoffet i 3. klasse
skal, foruden at underholde, også lære barnet noget, som kan
understøtte den udvikling, der præger netop dette alderstrin.
3 tallet har i forvejen en nærmest mytologisk betydning. Der er tre trin
op og tre trin ned, der er eventyrets tre brødre, der er far, mor og barn,
der er det tredelte menneske i legeme, sjæl og ånd, der er på det mere
sjælelige plan: tanke, følelse og vilje. Der er Faderens, Sønnens og den
skabende Ånds verden. Alle gode gange tre siger vi, og med tredje klasse
kommer vi til et vendepunkt i skolelivet. Det er sagt mange gange, og det
skal siges igen: I tredje klasse hører børnene om uddrivelsen af
Paradiset, fordi vi oplever, at der faktisk sker en proces i barnet, der kan
lignes ved paradismyten. Men før vi kan smide dem ud af Paradiset, må de
jo have oplevet at være i Paradiset. Hvordan skal det nu forstås? Der kan
jo have optrådt masser af ”djævelskab” i barndomslivet indtil det niende
år, men dette er ikke oplevet med en klar eller fuld bevidsthed.
Adam og Eva levede i fred og var uvidende om sig selv, men med et dagligt
samvær med Gud, som havde skabt dem. Ham kendte de godt. Først med
syndefaldet ser de sig selv og skammer sig, og de bliver drevet ud… ja vi
kender historien.
Fortællestoffet i klassen kan følge Det Gamle Testamente et langt
stykke, og de stærke billeder og eventyr bliver modtaget med stor
appetit. Det er uforglemmelige billeder, som voksne i dag husker tydeligt
fra deres barndom – det var måske også nogle af de eneste myter, de fik
9

i skolen. Man hører meget om Gud – en skabende Gud, en straffende Gud,
en retfærdig Gud og igen og igen klinger ordene:
”Jeg er Abraham og Isaks Gud og også din Gud.” ( Altså hvis du er med i
det udvalgte folk, og det er vi i tredje klasse.)
Der formidles i fortællingerne en opfattelse af, at mennesket er skabt
af og bærer af noget guddommeligt. Selvom mennesket er drevet ud af
Paradiset har Gud ikke forladt dem. Der er direkte forbindelse til visse
udvalgte fx Jacob, der drømmer om stigen, hvorpå Guds engle vandrer op
og ned, og til sidst stiger Gud selv ned til ham.
Denne oplevelse af at være udvalgt, vinder genklang i barnet i den alder.
Er jeg noget specielt? Hvorfor er jeg her? Er det mine rigtige forældre?
Er min lærer egentlig ikke også bare et almindeligt menneske? Tvivl,
samvittighed og kritik og angst kan være en del af den ofte kriseagtige
udvikling i 9 – års alderen.
I læreplanen for 3. klasse finder vi også en stærk vægt på deres
hjemstavnslære. Man følger menneskene, der i ansigts sved skal tjene
deres brød, og vi eftergør dette.
Vi dyrker jorden, sår og høster og arbejder mere bevidst med verden
omkring os. Måler og vejer den og mærker anstrengelserne på vores krop.
Beretninger fra gamle dage og også helt fra stenalderen kan være
aktuelle.
Laura Wilders ”Drengen og gården” fortæller fantastisk og detaljeret om
alt, hvad man gjorde på en gård i gamle dage. Bojers ”Den sidste viking”
fortæller om Lofot fiskernes slidsomme liv.
Jeg har med stor glæde læst Astrid Lindgrens roman om Ronja
Røverdatter op for klassen. Jeg synes også den spejler dette alderstrins
problematik fint.
Min venstre fod
Jeg har her umiddelbart før påske afsluttet formidlingen af Christy
Browns selvbiografi: Min venstre fod.
Det er beretningen om en spastisk lammet dreng, der sjæleligt og
intellektuelt er helt normal. Han fortæller bedre end nogen psykologibog,
hvad der sker omkring hans tiende år. Jeg vil lade ham selv fortælle og
dermed afslutte dette lille indblik i de store fortællinger, der kan
bringes i 3. klasse.
10

”Jeg var nu ti år, en dreng, som ikke kunne gå, tale, spise eller klæde sig
selv på. Jeg var hjælpeløs, men først nu begyndte jeg at begribe, hvor
hjælpeløs jeg faktisk var. Jeg vidste stadig ikke noget om mig selv; jeg
vidste ikke andet end jeg var forskellig fra de andre. Jeg forstod ikke
hvad der gjorde mig anderledes, eller hvorfor det skulle være sådan. Jeg
vidste blot, at jeg ikke kunne løbe omkring eller spille fodbold eller klatre
i træer og ikke engang spise selv, som de andre.
Jeg kunne ikke gennemtænke dette. Jeg kunne ikke engang tænke klart
over det. Jeg kunne kun føle det, føle det dybt nede i selve min
hjerterod som en tynd skarp nål, der borede sig tværs gennem alle mine
forestillinger og drømme, til den flåede dem i laser og efterlod mig ude
af stand til at fornægte den krasse realitet, at jeg var krøbling.
Indtil da havde jeg aldrig tænkt på mig selv. Ganske vist havde jeg
somme tider haft en vag følelse af, at jeg ikke var som de andre, en
ubehagelig uro, der kom og gik i mit sind. Men det var blot en enkel mørk
plet i altings stråleglans, og jeg plejede hurtig at glemme det. Jeg havde
leget med mine brødre og nydt den lille smule af livet, jeg så, hele tiden
uvidende om mig selv. Nu var det anderledes….. ”
Jeg har en lille stjerne
inde i mit bryst.
Den kan man aldrig fjerne,
Den er mit liv og trøst.
Den lyser i mit øje, den lyser i mit blod,
den lyser i min tanke.
Den er mit væsens rod.
Torben Wahlstrøm
Nyt fra 5./6. klasse.
Vi bevæger os ind i Romerriget med stormskridt. Det er rigtig
spændende at opleve, hvordan romerretten vinder genklang især hos de
ældste elever. Det sjælelige kaos de er på vej ind i, må møde helt faste
rammer, selvom elevernes retfærdighedssans meget hurtigt bliver sat på
prøve.
11

I romerriget bestemte Cæsar. Uden for Forum Romanum hang tolv
stentavler, hvorpå retssystemet byggede, og disse regler var meget
konkrete og ”sort-hvide”, kan man vel næsten kalde det. For eksempel er
der en regel, der lyder sådan:
Hvis en tyv pågribes i tyveri om natten, må ejeren af det, der forsøges
stjålet, slå tyven ihjel.
Hvis en tyv pågribes i tyveri om dagen, må ejeren af det, der forsøges
stjålet, gøre tyven til slave.
Hvis den der stjæles fra selv er slave, skal tyven straffes med slag af en
kæp og smides ud fra Tarpeian-klippen.
Dette er kun lige et par eksempler på nogle af lovene omkring tyveri. På
samme konkrete måde må man møde barnet i tolvårsalderen. Nogle børn
vil føle sig uretfærdigt behandlet, og det er helt i orden. Det er en hjælp
i elevernes følelseskaos, hvis de møder helt faste rammer, til at få lidt
orden på tingene.
I denne historie-periode har vi skrevet og tegnet med blyant og kul, så
alting er blevet meget sort og hvidt. Det er en helt speciel måde at tegne
på, hvor man egentlig kun tegner skyggerne. Enten er der lys, eller også
er der skygge. På samme måde som de tolv stentavlers love. Man måtte
affinde sig med de vilkår, der herskede.
Mange fag understøtter i sjette klasse elevernes kaotiske følelsesliv.
Her har vi blandt andet også den første fysik-periode, som indeholder de
helt grundlæggende fysiske lovmæssigheder indenfor varmelære, optik,
akustik og magnetisme. At eleverne får lov til at opleve fysiske
fænomener, som de måske godt kender i forvejen og bringe dem helt op i
bevidstheden, hjælper dem til at holde en vis orden i verden omkring sig.
Når deres indre verden kan opleves temmelig kaotisk, er det rart for
dem at opleve, hvordan den ydre verden kan systematiseres og forklares
logisk. Egentlig er de først i sjette klasse parate til virkelig at opleve det
sandfærdige i den logiske tænkning med hele deres væsen. Man kan
sagtens forklare et yngre barn noget om logik, men først i tolvårsalderen
vinder det genklang hos barnet helt ind i det indre.
Heidi Voxen
12

Tegninger 5./6. kl.
Fortællestoffet i 6. klasse.
I vores klasse, som hedder 6.-7. klasse, er fortællestoffet i dette
skoleår 6. klasses historie-pensum: Romerriget, kristendom, islam,
middelalderen, korstogene, de første danske konger m.m. Historiepensum
strækker sig næsten 2000 år, fra ca. 500 f.Kr. til år 1500, så der er nok
at tage fat på. Ud over de to historieperioder breder fortællestoffet sig
ud over hele skoleåret som daglige fortællinger. Vi har i dette skoleår
bevæget os fra myternes verden frem til meget konkret, faktuelt
historisk stof. Efter myterne om Aenaeas og Romulus og Remus har vi
bevæget os via Hannibal m.fl. frem til Cæsar, Cleopatra, Antonius,
Augustus og Tiberius. Dermed nåede vi frem til vor tidsregnings
begyndelse, og selv om vi nu benytter historisk materiale, bliver
fortællingerne ikke mindre spændende eller fantastiske. De
efterfølgende ubeskriveligt dekadente og grusomme kejsere, Caligula og
Nero, frembragte vantro og bestyrtelse hos eleverne. Og som en elev
skriver i sin stil (se nedenfor), så var det farligt at være kejser: Det var
sjældent de led en naturlig død.
For øjeblikket er vi i gang med en helt anden slags historie, nemlig
historien om Jesus fra Nazareth. Det bliver der også lyttet intenst til.
Efter historierne fra Det gamle Testamente og den nordiske og græske
mytologi fra de tidligere år er der jo ikke meget, der kan ryste eleverne.
De er vant til at høre om de mest utrolige hændelser og overnaturlige og
guddommelige væsner, så fortællingerne fra Det nye Testamente falder
13

sådan set lige ind i en stor modtagelighed over for fantastiske
hændelser.
Igen, som alle tidligere år, oplever man hvor godt fortællestoffet passer
til elevernes udviklingstrin. Med Romerriget har vi bevæget os fra den
skønne græske kultur til den langt mere jordnære romer, hvor det
handler om regler, love, magt, og – unægtelig – efterhånden stor
dekadence. De beskrevne personer er overordentlig menneskelige, på
godt og ondt. Og i dette skoleår, hvor to af eleverne bliver konfirmeret,
bliver de så også præsenteret for kristendommen, dens indhold og
efterfølgende udbredelse, og senere islam. Endelig vil turen gå hjem til
de første danske konger for ca. 1000 år siden.
Inge Schøler
Lærke, 6./7. L
14

7. – 8. klasse.
Helt centralt i disse klassetrin står menneske- kundskaben.
”Gnothi Seauton” – ”Menneske kend dig Selv”,
stod der over indgangen til de græske templer, og denne indgang til
selverkendelse er jo netop dèr, man på dette alderstrin står ved den
begyndende pubertet. Ansvar for sig selv og andre og at leve med den indre
usikkerhed og skrøbelighed der netop kommer til udtryk i 13 -14 årsalderen,
bliver i undervisningen mødt med præsentation af en lang række sande
arketypiske billeder fra den ydre verden, der giver den unge god mening og
forståelse af, hvad det egentlig er, der rører sig inden i ham selv. Den
systematiske og videnskabelige tilgang til behandling af fænomenerne giver
den unge større sikkerhed og forståelse af sig selv og sit eget forhold til
verden.
I biologiperioderne arbejder vi derfor med menneskekundskab ud fra
iagttagelse af verden, og de naturintelligenser vi kan iagttage dèr – samt i os
selv.
Mennesket er i alle henseender et mikrokosmisk billede af det store
makrokosmos, og hvad vi finder derude, genfinder vi også i os selv. Denne
oplevelse af samhørighed med verden er af afgørende betydning for, at den
unge kan finde sig til rette og føle sig i overensstemmelse med verden. De
store kropslige og indre forvandlinger, der sker i disse år, kræver ydre
genkendelse for at kunne blive forstået og erkendt som naturlige processer.
Med intellektets stadig dybere indgriben i mennesket bliver det nu også af
største vigtighed, at inspirere eleverne med en levende tænkning og en
levende sammenhængende forståelse af det ydre univers og at bringe viljen
og følelsen med ind i tænkningen og selvforståelsen. Alle de billeder, som
barnet bringer med sig fra de tidligere klassetrin, får i intellektet nu nye lag
og betydninger.
VH Niels Kølbek.
15

”Uden tvivl et koldt land” - Om 9. klasses Islandstur
Mandag den 14. marts, ved middagstid, mødtes 16 elever, deriblandt jeg,
og to lærere. Glæden og spændingen kunne tydeligt mærkes omkring de
tæt snakkende teenagere og halvtrætte lærere, og dette ikke uden
grund. Der stod nemlig Islandstur på menuen. En 8-dags tur ventede
forude for de 18 personer.
12:40 afgik toget mod Skanderborg, hvorfra der skulle skiftes tog mod
Kastrup Lufthavn. Toget kørte fyldt med smilende unge på vej mod den
næste mellemdestination. Da toget ankom til Kastrup lufthavn, blev flere
overrasket over at se Danmarks eneste Starbucks café. Få timer efter
var bagagen tjekket ind, og vi sad alle i flyet, på vej til en ø knap 3 timer
væk.
Da de små 3 timer var gået, vi var landet og havde hentet vores bagage,
blev vi mødt af en venlig kvinde ved navn Stina. Hun var lærer på den
skole, vi skulle spendere 5 nætter på i den kommende uge. Vi blev kørt
med skolens egen bus, mod skolen der lå få kilometer udenfor Reykjavik.
Ved ankomsten til skolen, blev vi mødt med aftensmad bestående af
suppe og brød. Efter aftensmaden blev vi vist til vores værelser. Pigerne
skulle sove i et klasseværelse i skolens hovedbygning, mens drengene
skulle sove i Tobiashús, skolens eget sommerhus.
De 6 drenge og deres lærer lå hurtigt i deres dertil indrettede senge, og
sov en lille time efter.
Tirsdag ved halv 8-tiden var der planlagt morgenmåltid efterfulgt af en
halv times morgensang. Kort efter morgensangen kørte bussen mod
Reykjavik, hvor første stop var nationalmuseet. Efter en kort guidet
rundtur om Islands historie fra 874 til det 21. århundrede og individuelle
rundture, blev vi ført ind i Reykjaviks ”storby”, og fik halvanden time for
os selv. Mens nogle gik på café, nogle på shopping, gik andre på
restaurant eller valgte at gå rundt og kigge på Reykjaviks bybillede. En
semi-stor by, uden det store storbyliv der måske kunne forventes af
Islands største by.
17

Derefter skulle vi gå hen til den nærmeste svømmehal. Islands
svømmehaller er meget anderledes fra Danmarks. Hvor Danmarks
svømmehaller er indendørs og halvkolde, er Islands svømmehaller varme
udendørs-bade, med temperaturer helt op til 44° C. Det er en underlig
følelse at stå op i et 44° varmt bassin, og mærke haglene mod ens hoved
og skuldre. Efter denne oplevelse gik turen hjem igen, hvor vi nogle timer
efter aftensmaden lagde os til at sove.
Natten til onsdag var sidste nat på skolen, i denne omgang. Onsdag
formiddag skulle alt pakkes sammen, og vi skulle flytte hen til et
vandrehjem, hvor vi skulle tilbringe de næste 2 nætter. Ved middagstid
kørte vi af sted mod vandrehjemmet, med et mellemstop ved en af
Islands mest kendte vandfald, Seljalandsfoss. Seljalandsfoss er et stort
vandfald hvor de besøgende kan gå bagved selve vandfaldet, i en
klippeudhuling. Et utrolig smukt syn; det brusende vandfald i de snerige
omgivelser. Efter en time ved det smukke vandfald, kørte vi videre mod
vandrehjemmet, hvor vi blev budt velkommen af meget menneskeglad
hund, der boede på vandrehjemmet.
Da vi alle var samlet indenfor blev vi delt op i vore værelser, med 3-4
personer på hvert værelse. Jeg blev, utroligt nok, sat sammen med to af
mine rigtig gode venner, så efter aftensmaden blev det en meget
larmende, men hyggelig aften.
Torsdag startede med tidlig morgenmad og hastig tur mod vandfaldet
Svartafoss, i landets nationalpark, og en lang vandretur ventede forude.
Da vi ankom til parkens hovedbygning var der planlagt en kort
dokumentar om en tidligere oversvømmelse i området. Derefter
begyndte den lange vandretur op ad klippen, og efter de første 300
meter, brokkede folk sig allerede, men dette ændrede sig drastisk da vi
ankom til destinationen.
Det store vandfald, omringet af brune søjlelignende klipper, store sten
(lige til at sidde på) og små græsmarker, havde en stor ”wow-effekt” på
os alle.
18

Efter vandflaskerne var blevet fyldt med frisk Svartafoss-vand, og
madpakkerne var blevet angrebet, fortsatte vandreturen. Efter en
håndfuld kilometer, op ad stejle skråninger, stenfyldte terræner og
mudrede huller, ankom vi endelig til turens højdepunkt.
Pludselig stod vi på klippens kant, og kiggede ned på den kilometerlange,
blåt-lysende og smukke gletsjer. En af de smukkeste syn på hele
islandsturen, hvis man spørger klassen. Noget tid efter skulle vi videre,
og nogle måtte, billedlig talt, slæbes fra området.
Efter vi var kommet ned fra klippen igen, var det tid til at se nærmere
på gletsjeren. Efter en god gåtur, fik vi en smule tid til at se på de blå,
klippelignende isformationer, og så skulle vi ellers tilbage til bussen igen.
På vej hen til bussen vred Sabrina sin fod, og forstuvede den, og hun fik
derfor en aften på Reykjavik sygehus.
Natten til fredag var den sidste nat på vandrehjemmet, så der skulle
selvfølgelig pakkes og ryddes op om morgenen. Oprydningen blev
hovedsagelig gjort af de trætte folk, der ikke havde lyst til at spendere
morgenen på at se på får, og jeg bla. var en af de få der hellere ville gøre
rent. Da får-kiggerne kom tilbage, gik bussen mod ugens tredje
vandfaldstur, mod Skógarfoss. Skógarfoss er en flere kilometer lang
flod med en lang række vandfald. Efter at have været tæt på flodens
sidste og største vandfald, skulle vi vandre langs floden, i klippehøjde,
men pga. det forværrende snevejr blev vandreturen afbrudt efter noget
tid. Da vi kom ind i bussen gik turen tilbage til Rudolf Steiner skolen,
hvor vi skulle sove de resterende nætter.
Lørdag var en af de dage folk glædede sig mest til, for lørdag var endnu
en svømmedag, men denne gang ikke i en normal islandsk svømmehal.
Bussen kørte ved formiddagstid mod det geotermiske spa område Blue
Lagoonen, en sø af blåt-skinnende og svovlfyldt spildevand fra det
geotermiske kraftværk Svartsengi. Vi havde omkring 3 timer i det varme
spildevand, og det virkede som om alle nød det fuldt. Mens nogle
svømmede rundt, og andre bare lå og varmede sig, gik andre på opdagelse
omkring VIP området. Nogle var heldige nok til at finde en skjult indgang
til den indendørs VIP lounge, med marmorbedækkede vægge og elevatormuzak
lignende baggrundsmusik, men dette var en kort fornøjelse, da
19

vagterne kom og gik regelmæssigt. Efter vi alle var færdige med at
svømme i lagunen tog vi bussen lige hjem til skolen, til aftensmad og
sengetid.
Søndagsplanerne begyndte relativt tidligt, med bustur tidlig formiddag
mod et område kendt for sine mange gejsere. Efter at have set en
gejser udbryde 2 gange, fik vi 15 minutter i tourist-butikken, og så gik
bussen ellers hjemad igen. Efter aftensmaden fik vi besøg af Ingibjörks
søn Jökull som skulle være sammen med os natten til mandag, og mandag.
Jökull skulle sove sammen med pigerne, hvilket skabte en masse
pigefnidder og hvisketisken.
Mandag var den sidste hele dag vi havde på Islandsturen, og der stod
fire ting på menuen: besøg på geotermisk kraftværk, bytur, svømmehal
og aftensmad på en restaurant. Da vi ankom til det geotermiske
kraftværk blev vi mødt af en venlig ældre mand, der viste os rundt på
kraftværket, og viste os et par videoer om hvordan et geotermisk
kraftværk fungerer. (Senere på dagen fandt vi ud af at denne ældre
mand var lidt af en islandsk kendis, og har været en halvstor musiker på
øen).
Efter rundturen kom vi tilbage ind i bussen med Reykjaviks storcenter
som næste stop. Vi blev smidt af ved centeret og så snart vi kom ind blev
flere af os forbavsede over at se en Subway og en Dominos Pizza ved
siden af hinanden, det var desuden også der jeg brugte hoveddelen af
tiden i storcenteret. Da vi mødtes igen et par timer efter, skulle vi gå
hen til den nærmeste svømmehal, med intet andet end et bykort til at
hjælpe os. Vi fandt dog derhen, og hyggede os rigeligt, bla. tog den
halvstore vandrutsjebane meget af tiden, og det var ikke et spørgsmål
om hvor hurtigt man turde at køre, men mere et spørgsmål om hvor
mange man turde at køre samtidig, og husker jeg rigtigt kom rekorden op
på fire. Da vi var færdige med at svømme, skulle vi skynde os hen til den
restaurant vi skulle spise aftensmad på, ”Hamborgarafabrikkan”.
Hamborgarafabrikkan var en fin version af en burger-bar, med fint
pyntede burgers med fine navne, og underlige saucer. Efter aftensmaden
sagde vi farvel til Jökull og tog hjem til skolen, for at sove den sidste
nat på Island.
20

Vi vågnede op til tirsdag, og skyndte os at hælde morgenmad i os inden vi
skulle optræde foran hele skolen til morgensang. Violinspil, recitation,
eurytmi og flerstemmig sang. Flere af skolens elever var stærkt
forbløffede over hvor dygtige vi var. Efter morgensangen blev bussen
fyldt op med bagage og gik direkte mod Keflavik lufthavn.
Da vi ankom til lufthavnen, kunne der tydeligt mærkes en trist følelse af
allerede at skulle afsted, men samtidig en glæde for at vi nu skulle hjem
til gode, gamle Danmark.
Efter check-in fik vi to timers ventetid i lufthavnen, inden vi skulle flyve.
De 2 timer blev brugt til det sidste tant og fjas på øen, med
rullestolsræs og latter. Da de to timer var gået sad vi i flyet på vej til
Danmark.
Efter 2½ time stod vi i Kastrup lufthavn, og blev chokerede over at se
priserne på diverse søde sager og lignende. Det er svært at gå fra
danske kroner til islandske kroner, og tilbage igen på kun lidt over en
uge. Vi fik en times tid til at få noget at spise, og lignende, inden vi tog
med toget hjemad.
Da vi ankom med toget til Skanderborg station opdagede vi at aftentogene
til Silkeborg var aflyst, og var blevet erstattet med bustur til
Laven, hvorfra vi måtte skynde os ind i toget igen. Dette forsinkede
hjemkomsten med 20 minutter, hvilket selvfølgelig skabte noget brok
fra de trætte elever. Toget ankom i Silkeborg kl.00:27 hvor vi tog
afsked efter en lang uge, og skiltes til de individuelle hjem.
I det hele en skøn klassetur, med hyggelige stunder, masser af latter,
smukke omgivelser og minder vi nok ikke glemmer lige foreløbigt. Man
kan ikke andet end at glæde sig til næste klassetur.
-Af Simon Porse
21

Kunsthistorie/ Hulemaleri.
Illustrationer fra 9. klasse
22

Kalender 2011
Dato Begivenhed
Fredag 15. april 2011 Intern Påskefest
Mandag 18. – mandag 25. april 2011
bg. dg. incl.
Påskeferie
Onsdag 27. april 2011, kl. 18.30 Årsmøde
Lørdag 14. maj 2011 Majfest
Fredag 20. maj 2011 Bededag
Torsdag 2. + fredag 3. juni 2011 Kr. Himmelfartsferie
Mandag 13. juni 2011 2. Pinsedag
Onsdag 15. juni 2011 Sommerkoncert
Onsdag 22. juni 2011 Sidste skoledag
Tirsdag 16. august 2011, kl. 8
Kl. 10.15
Første skoledag for 1.-9 kl.
Modtagelse af Bh.Kl.
Fredag 2. september 2011 Skolefoto
Torsdag 8.+fredag 9. september 2011 Møgelø
Onsdag 28. september 2011 Fælles forældremøde
Lørdag 1. oktober 2011 Michaelsfest
Mandag 17.–Mandag 24. oktober 2011 Efterårsferie
23

Rudolf Steiner Skolen
i Silkeborg
Stavangervej 3 ● 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 0333
www.steinerskolen-silkeborg.dk
rss.silkeborg.kontor@mail.tele.dk
24