Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival
Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival
Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Om musikken<br />
Beethoven, Ravel og Schubert<br />
Hertil kommer, at Ravel, ligesom Bartók og Stravinsky,<br />
inddrager harmoniske og melodiske elementer fra<br />
slavisk folkemusik i sin komposition. Selv skrev Ravel:<br />
Musikken er ribbet ind til benet. Jeg giver afkald på<br />
harmonisk skønhed for til gengæld at dyrke det<br />
melodiske. For at skabe enhed i værket lader Ravel de to<br />
temaer, der præsenteres i begyndelsen af første sats,<br />
vende tilbage i de øvrige satser. Det gælder det første<br />
tema i violinen, hvis akkordbrydende melodi veksler<br />
mellem mol og dur, og det melodisk kantede og springende<br />
andet tema, der præsenteres af celloen. I anden<br />
sats, Très vif, som er en Scherzo, gentages første tema<br />
melodisk fordelt mellem violin og cello. Også andet<br />
tema høres i satsens begyndelse. Den langsomme tredje<br />
sats, Lent, indledes med en koralmelodi, der som de<br />
fleste andre melodier i værket er kirketonal eller modal.<br />
Dvs. at den ikke bygger på dur-moltonalitet, men på<br />
middelalderens og renæssancens melodiske principper,<br />
som levede videre i folkemusikken i mange europæiske<br />
lande, ikke mindst på Balkan og i Rusland. Den hændelsesrige<br />
fjerde sats, Vif, avec entrain, udvikler sig ud fra<br />
to tonale centre, nemlig C og Fis. Afstanden mellem<br />
tonerne c og fis er en forstørret kvart, djævelens interval!<br />
Mod slutningen af satsen sammenfatter Ravel<br />
sonatens temaer i et virkningsfuldt kontrapunktisk<br />
klimaks.<br />
Franz Schubert betragter vi helt traditionelt som en af<br />
de tragiske skikkelser i musikhistorien. Måske ikke så<br />
meget p.gr.a. hans levede liv, som på et plan har været<br />
festligt med mange venner og megen vin, men mere<br />
p.gr.a det faktum at han døde ung, ikke fik hørt megen<br />
af sin musik og var ludfattig det meste af sit voksne liv.<br />
Få interesserede sig for hans musik, og den smule der<br />
blev spillet, blev kun hørt af få mennesker. Og en<br />
kunstner der skaber i så store mængder, uden at møde<br />
interesse er jo på en måde en tragisk skikkelse – og her<br />
er tragedien måske især at Schubert nok ville have mødt<br />
dette publikum, hvis han var blevet ældre end de 31 år,<br />
der blev ham til del. Schubert skrev ikke til et ukendt<br />
publikum, men til en venneskare, der mødtes regelmæssigt<br />
til 'schubertiader' - sammenkomster, fester,<br />
udflugter med musik, dans og vin.<br />
Han er den eneste af dem, vi kalder wienerklassikerne,<br />
der faktisk blev født i Wien, til gengæld kom han stort<br />
set heller ikke ud af byen. Hans arbejdsomhed og<br />
skaberevne var så enorm, at han faktisk optræder i<br />
Musikkens Først og Størst som alle tiders mest flittige<br />
komponist. Over 1000 værker blev det til indenfor de<br />
fleste genrer.<br />
Schubert regnes for en af de første romantikere – og<br />
hvis man ser på hvem der ellers blev født i 1797 indikerer<br />
det jo også en gryende romantik. Heinrich Heine<br />
blev født dette år og det samme gjorde Mary Shelley –<br />
der blev kendt for at skrive romanen Frankenstein.<br />
Franz Peter Schubert var fra en børnerig musikalsk<br />
familie - 11 børn hvoraf kun 4 nåede voksenalderen.<br />
Et par af brødrene blev senere udøvende musikere.<br />
Indtil stemmen gik i overgang studerede han musik<br />
ved 'Det Kejserlige Hofsangerkapel'. Kapellets leder<br />
A. Salieri udråbte ham som intet mindre end et geni,<br />
underviste ham i teori og lod ham dirigere. I 1813 da<br />
stemmen for alvor gik i overgang måtte han forlade<br />
skolen og for at undgå militærtjeneste blev han hjælpelærer<br />
for sin far – en noget sur pligt for den unge<br />
herre, der var sprængfyldt af musik og måske gav<br />
udtryk for sine følelser ved at sætte musik til digtet<br />
”Fadermorderen”.<br />
Schubert var selvudslettende på den ene side og ret<br />
bevidst om sine evner på den anden side. Han boede<br />
tæt ved Beethoven; men vovede ikke at tage kontakt til<br />
ham, selvom Beethoven skal have udtalt sig rosende<br />
om Schuberts musik. Hvordan han så end er kommet i<br />
kontakt med den. I de sidste år af sit liv skrev Schubert<br />
de to klavertrioer og sin store strygekvintet, værker<br />
der alle varer over 3 kvarter og det var måske denne<br />
hang til lange værker, som gjorde det vanskeligt for<br />
Schubert at interessere musikforlæggere og andre for<br />
hans værker.<br />
Komponisten Stravinski blev engang spurgt om han<br />
ikke var ved at falde i søvn af Schuberts lange værker<br />
men svarede: "Hvad gør det at jeg falder i søvn, hvis<br />
jeg, når jeg vågner, får indtryk af at være i Paradis."<br />
Jesper Lützhøft<br />
10:00 Et kvarter med gårsdagens kunstner<br />
13:00 Rundvisning i park og på slot, Alfred Hestkær<br />
17:15 Koncertintroduktion, Jesper Lützhøft<br />
20:00 Alina Pogostkina, violin, Andreas Brantelid, cello, Shai Wosner, klaver<br />
22:30 Morten Riis (DK): Steam Machine Music<br />
18 juli 2013<br />
<strong>Hindsgavl</strong> <strong>Festival</strong><br />
45. sæson