Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

More documents

Recommendations

Info

Om musikken Beethoven, Ravel og Schubert Beethoven var en stor elsker af naturen og lod sig hjerteligt gerne inspirere af naturens mange udtryk, vejrlig og farver. Denne mere lyriske og inderlige Beethoven er måske ikke så farverig en person som den dynamiske og dramatiske Beethoven; men det er vigtigt at have med for at få et sandere billede af denne sammensatte mand. Man ser Beethoven for sig stride sig frem og støde på en granitblok, hvori der ligger den c-moll akkord han ynder; men lige så tit skal vi forestille os ham kigge på skyerne og fuglene, mærke på et nyudsprunget grønt blad og høre den mildeste F-dur som her i hans 5. sonate for violin og klaver, der har fået tilnavnet forårssonaten. Som oftest med disse tilnavne til Beethovens værker er heller ikke Forårsnavnet her Beethovens ide. Den har fået opusnummeret 24, og det er en fejl, der skyldes en nodestikker. Beethoven havde tænkt sig de to meget forskellige violinsonater opus 23 og 24 som et par, som opus 23 nr. 1 og 2. Værket er dedikeret til en af Beethovens temmelig gavmilde støtter, Grev Moritz von Fries. Beethoven skrev 10 sonater for violin og klaver og kun tre af dem har 4 satser som her i Opus 24. Den ene sats er dog meget kort - ca. 1 minut bruger Beethoven på Scherzoen - og det er jo en spøg i sig selv. Hele sonaten starter med hvad man vil tro er et ornament; men det viser sig at være en af hele sonatens byggesten, som også spiller med i den langsomme 2. sats. Men ellers er det værd at notere sig hvad musikskribenten David Ewen skrev om Forårssonaten: "Det er et værk der kræver meget få kommentarer"! Maurice Ravel er en komponist, som har fået mange overbevist om, at der måske alligevel nok er noget ved den klassiske musik – tænk blot på hans Bolero eller på hans orkesterudgave af Udstillingsbillederne.. Ravel, denne lille forfinede mand, som man vist aldrig rigtig kom til at kende, som boede alene med 10:00 Et kvarter med gårsdagens kunstner 13:00 Rundvisning i park og på slot, Alfred Hestkær 17:15 Koncertintroduktion, Jesper Lützhøft 20:00 Alina Pogostkina, violin, Andreas Brantelid, cello, Shai Wosner, klaver 22:30 Morten Riis (DK): Steam Machine Music sine katte, sine ure og sit mekaniske legetøj, som af Stravinskij blev kaldt den schweitsiske urmager og, som når han blev kritiseret for sine værkers tekniske perfektion – hvilket i nogens ører udelukker den følsomhed vi gerne vil have i musikken, svarede: ”Er det mon faldet dem ind at man kan være kunstfærdig af natur ?” I Ravels levetid havde man følgende at sige om ham i et musiklexikon fra1924 under redaktion af Hortense Panum og William Behrend: f. 1875, Elev af Paris konservatorium; lever ved Paris som komponist uden offentligt erhverv, indtagende en meget fremskudt stilling blandt nutidens franske komponister. Som virtuos udnytter af den moderne musiks virkemidler i harmonisk, klanglig og rytmisk henseende har han med fantasi og opfindsomhed navnlig skildret bisarre (med s), uhyggelige, æventyrlige eller groteske foreteelser eller stemninger, samt udfoldet et vist originalt musiklune (Ironi). Et dyberegående eller lidenskabelig bevæget følelsesliv har Ravel ikke hidtil givet udtryk. Ja hvis man ikke kendte Ravels musik ville man nok ikke kunne genkende ham fra denne beskrivelse. Sammen med Béla Bartók, Paul Dukas, Manuel de Falla, Albert Roussel, Eric Satie og Igor Stravinsky blev Maurice Ravel i 1920 opfordret til at bidrage med en komposition til en udgave af det franske musikmagasin La Revue musicale, der var tilegnet Debussys minde. Ravels bidrag blev til første sats af sonaten for violin og cello. Ravel tog fat på denne sats i april 1920, og det varede endnu to år, inden sonatens fire satser var færdigkomponerede. Selv om Ravel i sine værker fra ca. 1905 til 1914 var inspireret af Debussy og hans tonalt banebrydende, klangligt raffinerede og farverige impressionisme, så er sonaten for violin og cello fra 1922 uden enhver impressionistisk indflydelse. Med sit virtuose anlæg, sin motoriske fremdrift, mekaniske gentagelser, barske dissonanser og gennemført lineære præg er sonaten snarere beslægtet med Béla Bartóks og Igor Stravinskys værker fra samme periode 18 juli 2013 Hindsgavl Festival 45. sæson
Om musikken Beethoven, Ravel og Schubert Hertil kommer, at Ravel, ligesom Bartók og Stravinsky, inddrager harmoniske og melodiske elementer fra slavisk folkemusik i sin komposition. Selv skrev Ravel: Musikken er ribbet ind til benet. Jeg giver afkald på harmonisk skønhed for til gengæld at dyrke det melodiske. For at skabe enhed i værket lader Ravel de to temaer, der præsenteres i begyndelsen af første sats, vende tilbage i de øvrige satser. Det gælder det første tema i violinen, hvis akkordbrydende melodi veksler mellem mol og dur, og det melodisk kantede og springende andet tema, der præsenteres af celloen. I anden sats, Très vif, som er en Scherzo, gentages første tema melodisk fordelt mellem violin og cello. Også andet tema høres i satsens begyndelse. Den langsomme tredje sats, Lent, indledes med en koralmelodi, der som de fleste andre melodier i værket er kirketonal eller modal. Dvs. at den ikke bygger på dur-moltonalitet, men på middelalderens og renæssancens melodiske principper, som levede videre i folkemusikken i mange europæiske lande, ikke mindst på Balkan og i Rusland. Den hændelsesrige fjerde sats, Vif, avec entrain, udvikler sig ud fra to tonale centre, nemlig C og Fis. Afstanden mellem tonerne c og fis er en forstørret kvart, djævelens interval! Mod slutningen af satsen sammenfatter Ravel sonatens temaer i et virkningsfuldt kontrapunktisk klimaks. Franz Schubert betragter vi helt traditionelt som en af de tragiske skikkelser i musikhistorien. Måske ikke så meget p.gr.a. hans levede liv, som på et plan har været festligt med mange venner og megen vin, men mere p.gr.a det faktum at han døde ung, ikke fik hørt megen af sin musik og var ludfattig det meste af sit voksne liv. Få interesserede sig for hans musik, og den smule der blev spillet, blev kun hørt af få mennesker. Og en kunstner der skaber i så store mængder, uden at møde interesse er jo på en måde en tragisk skikkelse – og her er tragedien måske især at Schubert nok ville have mødt dette publikum, hvis han var blevet ældre end de 31 år, der blev ham til del. Schubert skrev ikke til et ukendt publikum, men til en venneskare, der mødtes regelmæssigt til 'schubertiader' - sammenkomster, fester, udflugter med musik, dans og vin. Han er den eneste af dem, vi kalder wienerklassikerne, der faktisk blev født i Wien, til gengæld kom han stort set heller ikke ud af byen. Hans arbejdsomhed og skaberevne var så enorm, at han faktisk optræder i Musikkens Først og Størst som alle tiders mest flittige komponist. Over 1000 værker blev det til indenfor de fleste genrer. Schubert regnes for en af de første romantikere – og hvis man ser på hvem der ellers blev født i 1797 indikerer det jo også en gryende romantik. Heinrich Heine blev født dette år og det samme gjorde Mary Shelley – der blev kendt for at skrive romanen Frankenstein. Franz Peter Schubert var fra en børnerig musikalsk familie - 11 børn hvoraf kun 4 nåede voksenalderen. Et par af brødrene blev senere udøvende musikere. Indtil stemmen gik i overgang studerede han musik ved 'Det Kejserlige Hofsangerkapel'. Kapellets leder A. Salieri udråbte ham som intet mindre end et geni, underviste ham i teori og lod ham dirigere. I 1813 da stemmen for alvor gik i overgang måtte han forlade skolen og for at undgå militærtjeneste blev han hjælpelærer for sin far – en noget sur pligt for den unge herre, der var sprængfyldt af musik og måske gav udtryk for sine følelser ved at sætte musik til digtet ”Fadermorderen”. Schubert var selvudslettende på den ene side og ret bevidst om sine evner på den anden side. Han boede tæt ved Beethoven; men vovede ikke at tage kontakt til ham, selvom Beethoven skal have udtalt sig rosende om Schuberts musik. Hvordan han så end er kommet i kontakt med den. I de sidste år af sit liv skrev Schubert de to klavertrioer og sin store strygekvintet, værker der alle varer over 3 kvarter og det var måske denne hang til lange værker, som gjorde det vanskeligt for Schubert at interessere musikforlæggere og andre for hans værker. Komponisten Stravinski blev engang spurgt om han ikke var ved at falde i søvn af Schuberts lange værker men svarede: "Hvad gør det at jeg falder i søvn, hvis jeg, når jeg vågner, får indtryk af at være i Paradis." Jesper Lützhøft 10:00 Et kvarter med gårsdagens kunstner 13:00 Rundvisning i park og på slot, Alfred Hestkær 17:15 Koncertintroduktion, Jesper Lützhøft 20:00 Alina Pogostkina, violin, Andreas Brantelid, cello, Shai Wosner, klaver 22:30 Morten Riis (DK): Steam Machine Music 18 juli 2013 Hindsgavl Festival 45. sæson
Page 1: Torsdag den 18. juli kl. 20.00 Alin

Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?