Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk
Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk
Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Middellevetid<br />
Danmark 77,2 år<br />
Sverige 80,0 år<br />
Norge 79,4 år<br />
Figur <strong>2.</strong>1 Middellevetid i de skandinaviske lande.
120<br />
Gram<br />
80<br />
40<br />
Rugbrød pr. person pr. dag<br />
0 1985 1990 1995 2000 2006<br />
Figur <strong>2.</strong>2 Forbruget af rugbrød fra 1985-2006.<br />
Landbrugsrådet <strong>og</strong> Politiken, 10. nov. 2006
Landbrugssamfund<br />
Ca. 1000-1900<br />
Far, mor <strong>og</strong> børn arbejder<br />
sammen på gården<br />
Børnene lærer<br />
af forældrene<br />
Arbejde <strong>og</strong> fritid kan<br />
ikke adskilles på gården<br />
Børn arbejder fra 7 år.<br />
Ingen rettigheder<br />
Udenadslære. Få år i<br />
skole<br />
Arbejdet nødvendigt for<br />
at kunne leve<br />
Samfundstyper<br />
Industrisamfund<br />
1900-1960<br />
Far arbejder ude<br />
Børnene opdrages af<br />
mor<br />
8 timers arbejde<br />
Børn lærer disciplin i<br />
skolen. Børn kan straffes<br />
Klasseundervisning.<br />
Skolegang 7-9 år<br />
Arbejdet middel <strong>til</strong> at<br />
holde fri<br />
Informationssamfund<br />
1960-<br />
Begge forældre arbejder<br />
ude<br />
Børnene opdrages delvist<br />
af andre<br />
Man arbejder ind<strong>til</strong><br />
opgaven er løst<br />
Børns rettigheder<br />
respekteres<br />
Gruppe- <strong>og</strong><br />
projektarbejde<br />
Arbejde lige så spændende<br />
som fritid<br />
Figur <strong>2.</strong>3 Sammenligning mellem landbrugs-, industri- <strong>og</strong> informationssamfund.
Hvad ødelægger et samliv?<br />
• Utroskab<br />
• Alkohol<br />
• Uærlighed<br />
• For lidt tid <strong>til</strong> hinanden<br />
• Dårligt sexliv<br />
• Skænderier<br />
• Problemer med børnene<br />
71%<br />
63%<br />
62%<br />
34%<br />
34%<br />
29%<br />
17%<br />
Figur <strong>2.</strong>4 Tallet giver ikke 100 % i alt, da<br />
man kan angive flere muligheder.<br />
Kilde: Kristeligt Dagblad 28. oktober 2006.
Andre<br />
børn<br />
Daginstitutionens<br />
personale<br />
Sommerfuglemodellen<br />
Uden for familien<br />
I familien<br />
Barn<br />
Tegnforklaring = sociale relationer <strong>til</strong> hinanden<br />
Far<br />
Mor<br />
Figur <strong>2.</strong>5 Barnet i dobbeltsocialiseringen. Bygger på sommerfuglemodellen i<br />
Dencik <strong>og</strong> Schultz-Jørgensen: Børn <strong>og</strong> familien i det postmoderne samfund.<br />
Reitzel 1999 side 246.
Ufaglært<br />
Faglært<br />
Social baggrund <strong>og</strong> forbrug<br />
Forældres uddannelse Typisk forbrug som 40-årig<br />
Videregående<br />
Akademisk videregående<br />
Figur <strong>2.</strong>6 Social baggrund <strong>og</strong> forbrug.<br />
Kilde: Politiken 25. november 2006.<br />
184.000 kr.<br />
195.000 kr<br />
203.000 kr.<br />
210.000 kr.
Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling:<br />
Socialgruppe 1<br />
Socialgruppe 2<br />
Socialgruppe 3<br />
Socialgruppe 4<br />
Socialgruppe 5<br />
Akademikere, store<br />
selvstændige <strong>og</strong> højere<br />
funktionærer (9%)<br />
Selvstændige med 6-20<br />
ansatte <strong>og</strong> ledere med<br />
11-50 underordnede (14%)<br />
Selvstændige med 0-5 ansatte,<br />
gårdejere <strong>og</strong> ledere med<br />
1-10 underordnede (28%)<br />
Faglærte arbejdere <strong>og</strong> funktionærer (31%)<br />
Ufaglærte (18%)<br />
Figur <strong>2.</strong>7 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.
Den danske<br />
befolkning<br />
Figur <strong>2.</strong>8 Ops<strong>til</strong>ling af de 4 livsformer<br />
Livsformer:<br />
Selvstændig<br />
Lønarbejder<br />
Karriere<br />
Husmoder <strong>og</strong><br />
bagland
Minervamodellen<br />
BLÅ<br />
VIOLET<br />
Moderne<br />
GRØN<br />
Materialistisk GRÅ<br />
Idealistisk<br />
Traditionel<br />
ROSA<br />
Figur <strong>2.</strong>9 Minervamodellen.<br />
Kilde: Henrik Dahl; Hvis din nabo var en bil. Akademisk forlag 2005.
Begreber i indvandrerdebatten<br />
Familiesammenførte<br />
Efterkommere<br />
Danskere<br />
med udenlandskbaggrund<br />
Asylansøgere<br />
Indvandrere<br />
<strong>og</strong> udlændinge<br />
Fig. 3.1 Opdeling af indvandrere i forskellige grupper.<br />
Udenlandske<br />
statsborgere<br />
Afviste<br />
asylansøgere<br />
Flygtninge
Udenfor arbejdsstyrken<br />
antal<br />
Udenfor arbejdsstyrken<br />
%<br />
16-64 årige udenfor arbejdsstyrken<br />
Vestlige lande<br />
Mænd Kvinder<br />
14.990<br />
31<br />
18.954<br />
38<br />
40.611<br />
Fig. 3.2 16-64-årige udenfor arbejdsstyrken.<br />
Kilde: Samfundsstatistik 2006 side 1<strong>2.</strong> Columbus 2006.<br />
Ikke vestlige lande<br />
Mænd Kvinder<br />
39<br />
53.943<br />
52<br />
Danskere<br />
Mænd Kvinder<br />
276.498<br />
17<br />
355.693<br />
22
Indvandrere <strong>og</strong> efterkommeres valg af ægteskabspartner (%)<br />
Personer bosat i udlandet<br />
Indvandrere<br />
Efterkommere<br />
Danskere<br />
Mænd<br />
2001 2004<br />
70<br />
15<br />
4<br />
11<br />
Fig. 3.3 Indvandrere <strong>og</strong> efterkommeres valg af ægteskabspartner.<br />
Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.<br />
47<br />
27<br />
9<br />
15<br />
Kvinder<br />
2001 2004<br />
54<br />
20<br />
4<br />
22<br />
34<br />
32<br />
8<br />
26
Danskernes holdninger <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> indvandrere<br />
1. Det er godt at det danske samfund er blevet mere åbent overfor fremmede kulturer <strong>og</strong> skikke:<br />
Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51%<br />
Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23%<br />
Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%<br />
Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%<br />
Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%<br />
Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%<br />
<strong>2.</strong> Vi skal i Danmark værne om vore nationale skikke:<br />
Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59%<br />
Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22%<br />
Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%<br />
Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4%<br />
Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%<br />
Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0%<br />
3. Mener du, at indvandrere skal have lov <strong>til</strong> at være selvstændige næringsdrivende på lige fod med danskerne?<br />
Ja. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96%<br />
Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%<br />
Ved ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%<br />
Fig. 3.4 Danskernes holdninger <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> indvandrere.<br />
Kilde: J.P.Frølund Thomsen. Teknisk rapport vedrørende danskernes holdninger <strong>til</strong><br />
flygtninge <strong>og</strong> indvandrere. Århus Universitet 2006.
En rigtig dansker<br />
For at være rigtig dansk er det vigtigt at: Ja-procent<br />
a) være dansk statsborger<br />
b) have levet det meste af sit liv i Danmark<br />
c) være født i Danmark<br />
d) have dansk familiebaggrund<br />
e) være kristen<br />
f) kunne tale dansk<br />
g) føle sig dansk<br />
h) respektere danske politiske institutioner <strong>og</strong> love<br />
Enig i følgende udsagn: Ja-procent<br />
a) jeg vil hellere være statsborger i Danmark end i n<strong>og</strong>et andet<br />
land<br />
b) alt i alt er Danmark et bedre land end de fleste andre<br />
c) folk bør støtte deres land selv når det gør n<strong>og</strong>et forkert<br />
d) der er visse ting ved Danmark i dag som gør, at jeg skammer<br />
mig over Danmark<br />
e) jeg er ofte mindre stolt af Danmark, end jeg kunne ønske mig<br />
Figur 4.1 En rigtig dansker. Dansk Identitet.<br />
Kilde: Johannes Andersen, Aalborg Universitetscenter 2004.<br />
85<br />
73<br />
67<br />
58<br />
33<br />
97<br />
95<br />
90<br />
81<br />
43<br />
40<br />
54<br />
38
Mest <strong>til</strong>fredse<br />
Danmark<br />
Schweiz<br />
Østrig<br />
Island<br />
Finland<br />
Mindst <strong>til</strong>fredse<br />
Armenien<br />
Ukraine<br />
Moldavien<br />
Zimbabwe<br />
Tanzania<br />
Fig. 4.2 Mest <strong>til</strong>fredse, mindst <strong>til</strong>fredse. Kilde: World database of Happiness. 2005.
Livskvalitet<br />
1. Norge<br />
<strong>2.</strong> Island<br />
3. Australien<br />
4. Irland<br />
5. Sverige<br />
6. Canada<br />
7. Japan<br />
8. USA<br />
9. Schweiz<br />
10. Holland<br />
11. Finland<br />
1<strong>2.</strong> Luxembourg<br />
13. Belgien<br />
14. Østrig<br />
15. Danmark<br />
Fig. 4.3 FN’s indeks for<br />
livskvalitet (HDI), UNDP<br />
2006.
Indplacering af 15 lande efter individualisme/kollektivisme<br />
1. USA<br />
<strong>2.</strong> Storbritannien<br />
3. Danmark<br />
4. Finland<br />
5. Indien<br />
6. Argentina<br />
7. Tyrkiet<br />
8. Portugal<br />
9. Singapore<br />
10. Sy<strong>dk</strong>orea<br />
11. Thailand<br />
1<strong>2.</strong> Peru<br />
13. Indonesien<br />
14. Panama<br />
15. Guatemala<br />
Fig. 4.4 Hitliste om individualisme <strong>og</strong> kollektivisme.<br />
Kilde: Geert Hofstede: Kulturer <strong>og</strong> organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999 side 78.
Kollektivistisk<br />
Børn lærer at tænke i ”Vi” form.<br />
Mennesker fødes ind i grupper der<br />
beskytter en.<br />
Overtrædelser af regler bringer skam<br />
over en selv <strong>og</strong> gruppen.<br />
Identitet har basis i ens sociale netværk.<br />
Ved ansættelse <strong>og</strong> forfremmelse<br />
tages den ansattes egen gruppe<br />
med i betragtning.<br />
Forholdet arbejdsgiver-ansat anses som<br />
en familiær forbindelse.<br />
Ledelse er ledelse af grupper.<br />
Individualistisk<br />
Børn lærer at tænke i ”Jeg” form.<br />
Man opdrages <strong>til</strong> at sørge for sig selv.<br />
Overtrædelse af regler fører <strong>til</strong> skyldfølelse<br />
<strong>og</strong> tab af selvrespekt.<br />
Identitet har basis i den enkelte.<br />
Ansættelser <strong>og</strong> forfremmelser<br />
foretages udelukkende på baggrund<br />
af færdigheder.<br />
Forholdet ledelse-ansatte er en<br />
kontrakt, der skal give fordele for<br />
begge parter.<br />
Ledelse er ledelse af enkeltindivider.<br />
Fig. 4.5 Ops<strong>til</strong>ling af kollektivisme-individualisme.<br />
Kilde: Geert Hofstede: Kulturer <strong>og</strong> organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999.
Konkurrencedemokrati<br />
• Politiske eliter kæmper om magten<br />
gennem konkurrence om stemmerne<br />
• Befolkningen deltager kun gennem<br />
valghandlingen<br />
Fig. 5.1 Sammenligning af konkurrence- <strong>og</strong> deltagelsesdemokrati.<br />
Deltagelsesdemokrati<br />
• Alle borgere deltager i den politiske<br />
beslutningsproces<br />
• Borgerne deltager i beslutninger på<br />
mange planer
Religionsfrihed<br />
Foreningsfrihed<br />
De borgerlige rettigheder<br />
Forsamlingsfrihed<br />
Den<br />
personlige<br />
frihed<br />
Repræsentativt<br />
demokrati<br />
Boligens<br />
ukrænkelighed<br />
Ytrings- <strong>og</strong><br />
trykkefrihed<br />
Fig. 5.2 De borgerlige rettigheder i det danske demokrati.<br />
Ejendomsrettens<br />
ukrænkelighed
Den lovgivende magt<br />
(Folketinget)<br />
Fig. 5.3 Statsmagtens opdeling i tre dele.<br />
Statsmagtens tredeling<br />
Den udøvende magt<br />
(Regeringen)<br />
Den dømmende magt<br />
(Domstolene)
Et-parti<br />
regering<br />
Fig. 5.4 Regeringstyper.<br />
Antal<br />
partier<br />
Koalitionsregering<br />
Regeringstyper<br />
Samlingsregering<br />
Regeringstyper<br />
Mindretalsregering<br />
Antal<br />
folketingsmedlemmer<br />
Flertalsregering
Periode<br />
1981-1982<br />
1982-1984<br />
1984-1987<br />
1987-1990<br />
1990-1993<br />
1993-1994<br />
1994-1996<br />
1996-1998<br />
1998-2001<br />
2001-2005<br />
2005-<br />
Fig. 5.5 Regeringer siden 1981.<br />
Regeringer siden 1981<br />
Partier i regeringen Mandater<br />
Socialdemokraterne<br />
Konservative, Venstre,<br />
Centrum-Demokraterne<br />
<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />
Konservative, Venstre,<br />
Centrum-Demokraterne<br />
<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />
Konservative, Venstre<br />
<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />
Konservative <strong>og</strong> Venstre<br />
Socialdemokraterne,<br />
Radikale Venstre,<br />
Centrum-Demokraterne<br />
<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />
Socialdemokraterne,<br />
Radikale Venstre <strong>og</strong><br />
Centrum-Demokraterne<br />
Socialdemokraterne<br />
<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />
Socialdemokraterne<br />
<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />
Venstre <strong>og</strong> Konservative<br />
Venstre <strong>og</strong> Konservative<br />
59<br />
65<br />
77<br />
67<br />
59<br />
89<br />
75<br />
70<br />
70<br />
72<br />
70<br />
Statsminister<br />
Anker Jørgensen<br />
Poul Schlüter<br />
Poul Schlüter<br />
Poul Schlüter<br />
Poul Schlüter<br />
Poul Nyrup Rasmussen<br />
Poul Nyrup Rasmussen<br />
Poul Nyrup Rasmussen<br />
Poul Nyrup Rasmussen<br />
Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen<br />
Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen
Fordele <strong>og</strong> ulemper ved decentralisering<br />
Fordele<br />
Ulemper<br />
• Borgerne bestemmer selv deres ydelser<br />
• Serviceydelser <strong>til</strong>passes borgernes<br />
ønsker<br />
• Borgerne kan søge derhen, hvor ydelser<br />
<strong>og</strong> skat er mindst<br />
• Borgerne bliver mere aktive, når de<br />
bestemmer mere selv<br />
Fig. 5.6 Fordele <strong>og</strong> ulemper ved decentralisering.<br />
• I trængselstider kan kommuner finde<br />
på at sætte ydelser ned<br />
• Decentralisering kan skabe for store<br />
uligheder<br />
• Lokalt selvstyre kan føre sin egen<br />
økonomiske politik. Det kan skade<br />
statens økonomi<br />
• Decentralisering skader stordrift
Lemvig<br />
Fanø<br />
Struer<br />
Thisted<br />
Holstebro<br />
Vejen<br />
Jammerbugt<br />
Vesthimmerlands<br />
Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande<br />
Varde<br />
Danmark delt op i de nye regioner <strong>og</strong> kommuner<br />
Morsø<br />
Herning<br />
Esbjerg<br />
Tønder<br />
Skive<br />
Billund<br />
Viborg<br />
Vejle<br />
Haderslev<br />
Aabenraa<br />
Silkeborg<br />
Kolding<br />
Fredericia<br />
Aalborg<br />
Rebild<br />
Hjørring<br />
Mariagerfjord<br />
Favrskov<br />
Skanderborg<br />
Horsens<br />
Hedensted<br />
Sønderborg<br />
Middelfart<br />
Brønderslev<br />
Randers<br />
Århus<br />
Assens<br />
Odder<br />
Frederikshavn<br />
Nordfyns<br />
Syddjurs<br />
Odense<br />
Faaborg-Midtfyn<br />
Ærø<br />
Samsø<br />
Norddjurs<br />
Kerteminde<br />
Nyborg<br />
Svendborg<br />
Langeland<br />
Læsø<br />
Kalundborg<br />
Slagelse<br />
Lolland<br />
Odsherred<br />
Holbæk<br />
Sorø<br />
Høje-Taastrup<br />
Greve<br />
Furesø<br />
Hørsholm<br />
Gladsaxe<br />
Herlev<br />
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Frederiksberg<br />
Albertslund Rødovre<br />
Københavns<br />
Guldborgsund<br />
Gribskov<br />
Solrød<br />
Køge<br />
Faxe<br />
Rudersdal<br />
Frederiksværk-Hundested<br />
Fredensborg<br />
Hillerød<br />
44.551<br />
Ringsted<br />
Næstved<br />
Allerød<br />
Brøndby<br />
Vallensbæk<br />
Ishøj<br />
Frederikssund<br />
Egedal<br />
Roskilde<br />
Lejre<br />
Vordingborg<br />
Lyngby-Taarbæk<br />
Fig. 5.7 De 5 regioner med hovedsæder i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø <strong>og</strong> Hillerød.<br />
Hvidovre<br />
Gentofte<br />
Stevns<br />
Bornholms<br />
Tårnby<br />
Helsingør<br />
Christiansø<br />
Dragør
Stat<br />
• Forsvaret<br />
• Højere uddannelser<br />
• Motorveje<br />
• Centraladministration<br />
• Kgl. Teater, Museer<br />
• Erhvervskoler<br />
• Gymnasier<br />
• T<strong>og</strong>trafik, grænser<br />
• Skat<br />
Opgavefordeling<br />
Region Kommune<br />
• Sygehuse<br />
• Specialinstitutioner<br />
• Visse miljø- <strong>og</strong><br />
naturopgaver<br />
• Psykiatri <strong>og</strong><br />
sygesikring<br />
• Visioner for kulturen<br />
• Social- <strong>og</strong> sundhedsområdet<br />
(Specialopgaver)<br />
• Regional udvikling<br />
• Regionale trafikselskaber<br />
Fig. 5.8 Opgavefordeling mellem stat, regioner <strong>og</strong> kommuner.<br />
• Folkeskolen<br />
• Plejehjem<br />
• Natur <strong>og</strong> miljø<br />
• Resten af vejene<br />
• Hjemmesygepleje<br />
• Museer <strong>og</strong><br />
musikskoler<br />
• Folkeskolen<br />
(Specialundervisning)<br />
• Lokal erhvervsservice<br />
• Deltager i regionstrafik
Direktør for bygninger,<br />
nyt rådhus <strong>og</strong><br />
kvalitetssikring<br />
Viborg Kommunes organisationsplan<br />
Borgmester<br />
Kommunaldirektør<br />
Vice-kommunaldirektør<br />
Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir.<br />
Byråd<br />
Økonomi<br />
Personale<br />
Børne- <strong>og</strong> Ungdom<br />
Kultur<br />
Miljø<br />
Teknik<br />
Social<br />
Beskæftigelse<br />
Fig. 5.9 Viborg kommunes organisationsplan, www.viborg.<strong>dk</strong>, 2007.<br />
Stabsafdelinger<br />
Plan- <strong>og</strong> Udviklingsafd.<br />
Projektudviklingsafd.<br />
Kommunikationsafd.<br />
Stabsfunktioner<br />
Borgerservice<br />
IT-afdeling<br />
Beredskab<br />
Tværgående<br />
forvaltninger<br />
Forvaltninger
Danmarkshuset (135 m 2 ), kr.<br />
Frederiksberg<br />
Gladsaxe<br />
Skanderborg<br />
Sydals<br />
Hanstholm<br />
Sundsøre (ved Skive)<br />
Tabel 5.1 Danmarkshuset,<br />
www.danmarkshuset.<strong>dk</strong>, 2007.<br />
6.115.111<br />
4.045.132<br />
<strong>2.</strong>62<strong>2.</strong>238<br />
1.480.456<br />
928.231<br />
750.742
2007<br />
1995<br />
1990<br />
1980<br />
1970<br />
1960<br />
1950<br />
1940<br />
1930<br />
1920<br />
1910<br />
1900<br />
1890<br />
1880<br />
Enhedslisten<br />
1989<br />
VS<br />
1870 1871<br />
Udviklingen af de politiske partier<br />
Socialistisk<br />
Folkeparti<br />
SF<br />
1967<br />
1959<br />
DKP<br />
Socialdemokraterne<br />
1919<br />
Radikale<br />
Venstre<br />
Figur 6.1 Udviklingen af de politiske partier 1870-2007.<br />
Konservative<br />
Højre<br />
Konservative<br />
1915<br />
Venstre Dansk<br />
Folkeparti<br />
1905<br />
Radikale<br />
1870<br />
1995<br />
1972<br />
Fremskridtspartiet
Statens rolle<br />
Frihed<br />
Fordeling<br />
af goder<br />
Den enkelte<br />
<strong>og</strong> gruppen<br />
Sammenligning af de tre hovedideol<strong>og</strong>ier<br />
Liberalismen<br />
Konservatismen<br />
Lille stat. Kun tage sig af<br />
det allervigtigste.<br />
Personlig <strong>og</strong> økonomisk<br />
frihed er det bedste.<br />
Ulighed er en naturlig<br />
ting.<br />
Den enkelte kommer<br />
først.<br />
Beskytte borgerne.<br />
Sikre lov <strong>og</strong> orden.<br />
Personlig frihed under<br />
ansvar.<br />
Ulighed naturlig men<br />
rigdom forpligter.<br />
Den enkelte kommer<br />
først, men hensyntagen<br />
<strong>til</strong> de svage.<br />
Figur 6.2 Sammenligning af de tre hovedideol<strong>og</strong>ier.<br />
Socialisme<br />
Stærk stat. Sikre velfærd<br />
<strong>og</strong> fordeling af goder.<br />
Frihed fås sammen med<br />
andre.<br />
Lighed <strong>til</strong>stræbes.<br />
Ejendomsretten spredes.<br />
Solidaritet med andre<br />
kommer før en selv.
Socialdemokraterne<br />
Radikale Venstre<br />
Konservative<br />
Socialistisk Folkeparti<br />
Dansk Folkeparti<br />
Venstre<br />
Enhedslisten<br />
Partiernes medlemstal i tusinder<br />
1960 1980<br />
259<br />
35<br />
109<br />
3<br />
193<br />
101<br />
10<br />
45<br />
5<br />
95<br />
2005<br />
Figur 6.3 Partiernes medlemstal 1960-2005. Kilde Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.<br />
57<br />
10<br />
19<br />
9<br />
7<br />
65<br />
2
Stram politik<br />
• Stop for indvandring<br />
• Hård straf <strong>til</strong> kriminelle<br />
• Miljø med måde<br />
• Indvandrere er velkomne<br />
• Kriminelle skal i behandling<br />
• Miljø for enhver pris<br />
Blød politik<br />
Værdipolitik<br />
• SF<br />
• Enhedslisten<br />
Venstreorienteret<br />
• Staten skal eje produktionsmidler<br />
• Store in<strong>dk</strong>omstforskelle skal udlignes<br />
• Velfærdsstaten er for alle<br />
• Dansk Folkeparti<br />
Midten<br />
• Venstre<br />
• Konservative<br />
• Socialdemokraterne<br />
• Radikale<br />
• Privateje er vigtigst<br />
• Skatten på høje in<strong>dk</strong>omster skal ned<br />
• Kun de svageste skal hjælpes<br />
Højreorienteret<br />
Fig. 6.4 Partiernes indbyrdes placering på to akser.<br />
Kilde: Adapteret efter Jørgen Goul Andersen: Ny politik, Politiken 3. februar 2005.<br />
Økonomisk<br />
politik<br />
(venstre-højre)
Minervamodellen<br />
Moderne<br />
Materialistisk<br />
A<br />
Idealistisk<br />
V C<br />
B<br />
DF<br />
Traditionel<br />
Fig. 6.5 Partiernes placering i Minervamodellen.<br />
F<br />
Enh.
Aktørerne i den politiske beslutningsproces<br />
EU<br />
Interesseorganisationer<br />
Embedsmænd<br />
Vælgere<br />
Politiske<br />
beslutninger<br />
Pressen<br />
Fig. 7.1 Aktørerne i den politiske beslutningsproces.<br />
Partiet<br />
Ministerier<br />
Eksperter
Storkredse<br />
Ops<strong>til</strong>lingskredse<br />
Antallet af kandidater<br />
pr. parti pr. storkreds<br />
Valgkredse<br />
2007 før<br />
17<br />
98<br />
6<br />
Fig. 7.2 Valgkredsreformen sammenlignet<br />
med reglerne før 2007.<br />
2007 efter<br />
10<br />
92<br />
9
Partier<br />
Folketingsvalg - fordeling af mandater<br />
1994 1998 2001<br />
Socialdemokraterne<br />
Det Radikale Venstre<br />
Det Konservative Folkeparti<br />
Centrum-Demokraterne<br />
Socialistisk Folkeparti<br />
Dansk Folkeparti<br />
Kristendemokraterne<br />
Venstre<br />
Fremskridtspartiet<br />
Enhedslisten<br />
Tabel 7.1 Resultaterne af folketingsvalgene 1994-2005.<br />
De 175 mandater i Danmark.<br />
62<br />
8<br />
27<br />
5<br />
13<br />
-<br />
-<br />
42<br />
11<br />
6<br />
175<br />
63<br />
7<br />
16<br />
8<br />
13<br />
13<br />
4<br />
42<br />
4<br />
5<br />
175<br />
52<br />
9<br />
16<br />
-<br />
12<br />
22<br />
4<br />
56<br />
-<br />
4<br />
175<br />
2005<br />
47<br />
17<br />
18<br />
-<br />
11<br />
24<br />
-<br />
52<br />
-<br />
6<br />
175
Kontakt<br />
med<br />
vælgerne<br />
Kontakt<br />
med presse<br />
Fig. 7.3 En politikers arbejdsopgaver.<br />
En politikers arbejdsopgaver<br />
Folketingsarbejdet<br />
- udvalg,<br />
rejser <strong>og</strong> møder i<br />
Folketinget<br />
En<br />
politikers<br />
arbejdsområder<br />
Arbejde i<br />
valgkredsen<br />
Bestyrelsesposter<br />
Tillidsposter<br />
i<br />
partiet
Startfase<br />
Ønsker om en lovgivning fra medier,<br />
befolkning, interesseorganisationer.<br />
Folketingsfase<br />
1. Behandling<br />
<strong>2.</strong> Behandling<br />
3. Behandling<br />
Offentliggørelse<br />
Gennemførelsesfase<br />
Bekendtgørelse<br />
Fig. 7.4 Gennemførelse af en lov i Folketinget.<br />
Gennemførelse af en lov<br />
Fremsættelse af lovforslag<br />
Udvalgsbehandling<br />
Udvalgsbehandling
Folkeafstemning<br />
ved ny lov<br />
Fig. 7.5 Mindretalsgarantier.<br />
Mindretalsgarantier<br />
Udskydelse<br />
af ny lov<br />
Mindretalsgarantier<br />
Afgivelse af<br />
suverænitet<br />
Ekspropriation
Fig. 9.1 Domstolenes opbygning.<br />
Opbygningen af domstolene<br />
Højesteret i København<br />
Landsretterne i Viborg<br />
(Vestre Landsret) <strong>og</strong><br />
København (Østre Landsret)<br />
24 Byretter fordelt<br />
over hele landet
Spænding<br />
Kriminalitetens årsager<br />
Situationsbestemt<br />
kriminalitet<br />
Fig. 9.2 Årsager <strong>til</strong> at der begås kriminalitet.<br />
Biol<strong>og</strong>i<br />
Kriminalitet<br />
Gruppekultur<br />
Økonomi<br />
<strong>og</strong> sociale<br />
forhold
Beskyttelse<br />
Figur 9.3 Årsager <strong>til</strong> at vi straffer.<br />
Årsager <strong>til</strong> at vi straffer<br />
Straffelse<br />
af kriminel<br />
Afskrækkelse<br />
Hævn Genopdragelse
Anmeldte straffelovsovertrædelser<br />
Straffelovsovertrædelser<br />
Sædelighedsforbrydelser<br />
Heraf: Voldtægt<br />
Blufærdighedskrænkelse<br />
Voldsforbrydelser<br />
Heraf: Vold <strong>og</strong> lign. mod offentlig myndighed<br />
Manddrab <strong>og</strong> forsøg på manddrab<br />
Vold mod privat person<br />
Ejendomsforbrydelser<br />
Heraf: Dokumentfalsk<br />
Indbrud<br />
Tyveri<br />
Røveri<br />
Hærværk<br />
Andre forbrydelser<br />
Heraf: Salg <strong>og</strong> smugling af narkotika<br />
Tabel 9.1 Anmeldte lovovertrædelser af straffeloven.<br />
Kilde: Statistisk Årb<strong>og</strong> 2006, Danmarks Statistik 2006.<br />
43<strong>2.</strong>704<br />
<strong>2.</strong>799<br />
475<br />
1.585<br />
18.777<br />
<strong>2.</strong>932<br />
68<br />
11.115<br />
403.407<br />
3.895<br />
76.865<br />
168.120<br />
<strong>2.</strong>157<br />
41.434<br />
7.721<br />
961
• Grov narkokriminalitet<br />
•Groft tyveri<br />
• Trusler mod vidner<br />
• Voldtægt<br />
• Simpel vold<br />
• Grove <strong>til</strong>fælde af biltyveri<br />
• Særlig grov vold<br />
• Uagtsom betydelig personskade<br />
• Menneskesmugling<br />
Straffens længde<br />
Op <strong>til</strong> 16 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 6 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 3 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 4 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 10 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />
Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />
Tabel 9.2 Oversigt over straflængder i Danmark.<br />
Kilde: Flemming Balvig, Danskernes Syn på straf. Advokatrådet 2006. Side 37.
Befolkningens holdning <strong>til</strong> straf<br />
1. Carsten er på vej hjem fra en fest, <strong>og</strong> kommer i klammeri med to mænd, han tror<br />
bagtaler ham. Han giver den ene et knytnæveslag.<br />
Antallet der tror at, domstolene vil spærre Carsten inde: 10 %<br />
Så mange mener, Carsten burde spærres inde: 20%<br />
Cartsten blev idømt: 60 dages ubetinget fængsel<br />
<strong>2.</strong> Klaus vil tjene lidt penge. 1.000 kr. ved at sælge to breve kokain med hver 0,35 g. i hver.<br />
Han stoppes af politiet da han vil sælge yderligere to pakker.<br />
Antallet der tror, at domstolene vil spærre Klaus inde: 22 %<br />
Så mange mener, Klaus burde spærres inde: 37%<br />
Klaus blev idømt: 80 dages ubetinget fængsel<br />
3. Dennis kører 120 km. i timen på en landevej. CD afspilleren driller. Han kører ind<br />
i et vejtræ, <strong>og</strong> en af vennerne i bilen dør. Dennis var ædru.<br />
Antallet der tror, at domstolene vil spærre Dennis inde: 47 %<br />
Så mange mener, Dennis burde spærres inde: 60 %<br />
Dennis blev idømt: 6 måneders ubetinget fængsel<br />
Tabel 9.3 Befolkningens holdninger <strong>til</strong> straf.<br />
Kilde: Politiken 30. november 2006, Jyllands-Posten 30. november 2006 <strong>og</strong> 3. december 2006.
MetroXpress<br />
Urban<br />
Jyllands-Posten<br />
Politiken<br />
Berlingske Tidende<br />
Ekstra Bladet<br />
BT<br />
Børsen<br />
Kristeligt Dagblad<br />
Information<br />
Avisernes oplagstal<br />
Kristeligt Dagblad<br />
Tabel 10.1 Danske dagblades oplagstal 1. halvdel 2006.<br />
Kilde: Dansk Oplagskontrol. 2006.<br />
Avisoplag<br />
251.000<br />
23<strong>2.</strong>000<br />
149.000<br />
126.000<br />
125.000<br />
104.000<br />
90.000<br />
70.000<br />
27.000<br />
21.000
Hele tv-markedet<br />
Kanal 4 <strong>og</strong><br />
Kanal 5 4%<br />
TV3/-<br />
TV3+ 8%<br />
Andre 13%<br />
DR1/-<br />
DR2 34%<br />
TV2/TV2Zulu/Charlie/Film 41%<br />
Total gennemsnitlig seertid:<br />
2 timer 42 minutter pr. dag<br />
Figur 10.1 TV-stationerns andel af markedet.<br />
Kilde: Markedsføring nr.1, 2007.
• Berlingske Tidende<br />
• Børsen<br />
• Jyllands-Posten<br />
Materialistisk<br />
•BT<br />
• Satellitkanaler<br />
• Ugeaviser<br />
•TV2<br />
Satellitkanaler<br />
(Sport, film,<br />
Blockbuster<br />
lejefilm)<br />
Moderne<br />
Traditionel<br />
• Politiken<br />
• Information<br />
• Kristeligt Dagblad<br />
• DR2<br />
•TV2<br />
•TV3<br />
• Ekstra Bladet<br />
• Ugeaviser<br />
Idealistisk<br />
Figur 10.2 Befolkningens medieforbrug efter Minervamodellen.<br />
Kilde: Henrik Dahl: ”Hvis din nabo var en bil” Akademisk Forlag 2005 <strong>og</strong> Gregers<br />
Friisberg: Politik <strong>og</strong> Økonomi. Columbus 2006 s. 101.
Troværdighed i danske medier<br />
Medie Mediernes troværdighed<br />
80%<br />
81%<br />
77%<br />
47%<br />
37%<br />
10%<br />
8%<br />
Fig 10.3 Udvalgte mediers troværdighed.<br />
Kilde: IFKA. November 2006. Bearbejdet <strong>udgave</strong>.
%<br />
100<br />
Erhvervsfordeling<br />
90<br />
80<br />
Sekundære erhverv<br />
70<br />
60<br />
Tertiære erhverv<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Primære erhverv<br />
0<br />
1840 1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000<br />
Fig. 11.1 Erhvervsfordeling 1840-2006.<br />
Kilde: H Mørch: Befolkningsbeskrivelse, 1973 <strong>og</strong> Statistisk 10 årsoversigt, diverse årgange.
Landbrugssamfund<br />
Dominerende erhverv<br />
Industrisamfund<br />
Servicesamfund<br />
1950 1960 1970 1980<br />
1990<br />
Fig. 11.2 Dominerende erhvervsstruktur i forskellige tidsperioder.<br />
Informations- <strong>og</strong><br />
servicesamfund
3.500.000<br />
3.000.000<br />
<strong>2.</strong>500.000<br />
<strong>2.</strong>000.000<br />
1.500.000<br />
1.000.000<br />
500.000<br />
0<br />
Arbejdsstyrken: <strong>2.</strong>845.000<br />
Arbejdsløse: 135.000<br />
Beskæftigede: <strong>2.</strong>710.000<br />
Arbejdsstyrken<br />
Hele befolkningen: 5.411.000<br />
Uden for arbejdsstyrken: <strong>2.</strong>566.000<br />
Børn<br />
Uddannelsessøgende<br />
Efterlønsmodtagere<br />
Pensionister<br />
Øvrige<br />
Fig. 11.3 Befolkningen fordelt på arbejdsstyrken <strong>og</strong> uden for arbejdsstyrken i 2005.
<strong>2.</strong>900.000<br />
<strong>2.</strong>700.000<br />
<strong>2.</strong>500.000<br />
<strong>2.</strong>300.000<br />
<strong>2.</strong>100.000<br />
1.900.000<br />
1.700.000<br />
Arbejdsstyrken<br />
1.500.000<br />
1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />
Fig. 11.4 Udviklingen i arbejdsstyrken 1955 – 2006.
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
%<br />
Erhvervsfrekvens<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
20<br />
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />
Fig. 11.5 Erhvervsfrekvensen for mænd <strong>og</strong> kvinder 1950 – 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik. 50 årsoversigten <strong>og</strong> statistikbanken.
Personer med dansk oprindelse<br />
Indvandrere fra ikke-vestlige lande<br />
Efterkommere fra ikke-vestlige lande<br />
Beskæftigelsesfrekvens<br />
Mænd<br />
1997 2005<br />
78,5 77,6<br />
41,4 52,9<br />
53,9 59,5<br />
Kvinder<br />
1997 2005<br />
69,0 71,5<br />
26,8 39,4<br />
50,7 56,6<br />
Tabel 11.1 Beskæftigelsesfrekvens for personer med dansk oprindelse <strong>og</strong> indvandrere.
Hvordan en burger bliver frems<strong>til</strong>let<br />
Fig. 11.6 Der ligger en omfattende arbejdsdeling bag frems<strong>til</strong>lingen af en burger.<br />
F
Erhverv<br />
Landbrug, fiskeri <strong>og</strong> råstofudvinding<br />
Frems<strong>til</strong>ling (industri)<br />
Bygge- <strong>og</strong> anlægsvirksomhed<br />
Handel, hotel <strong>og</strong> restauration<br />
Transport <strong>og</strong> telekommunikation<br />
Finansieringsvirksomhed <strong>og</strong> forretningsservice<br />
Offentlige tjenesteydelser<br />
I alt<br />
Antal beskæftigede i alt (i 1000)<br />
Beskæftigelse på hovederhverv<br />
1950 (%) 1970 (%)<br />
Tabel 11.2 Beskæftigede fordelt på hovederhverv.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />
33<br />
26<br />
6<br />
15<br />
8<br />
3<br />
9<br />
100<br />
1.923<br />
11<br />
29<br />
8<br />
16<br />
7<br />
5<br />
24<br />
100<br />
<strong>2.</strong>380<br />
1990 (%)<br />
6<br />
20<br />
6<br />
17<br />
7<br />
10<br />
34<br />
100<br />
<strong>2.</strong>903<br />
2006 (%)<br />
3<br />
14<br />
7<br />
19<br />
7<br />
15<br />
35<br />
100<br />
<strong>2.</strong>823
1950 2005<br />
Antal landbrug 205.835 48.377<br />
Antal beskæftigede 397.000 85.325<br />
Produktion af korn (1000 tons) 4.181 9.239<br />
Produktion af svinekød (1000 tons) 363 1.988<br />
Tabel 11.3 Antal landbrug <strong>og</strong> landbrugsproduktionen i Danmark 1950 <strong>og</strong> 2005.<br />
Kilde: Samfundsstatistik 2006.
Beskæftigelsen i serviceerhverv <strong>og</strong> bygge- <strong>og</strong> anlæg (1.000)<br />
Serviceerhverv<br />
Bygge- <strong>og</strong> anlæg<br />
840<br />
820<br />
Bygge- <strong>og</strong> anlæg (højre akse)<br />
160<br />
155<br />
820 150<br />
780 145<br />
760<br />
740<br />
Serviceerhverv (venstre akse)<br />
140<br />
135<br />
720<br />
2003 2004 2005<br />
130<br />
2006<br />
Fig. 11.7 Beskæftigelse i serviceerhverv <strong>og</strong> bygge- <strong>og</strong> anlæg 2003 – 2006.<br />
Kilde: AE-Rådet feb. 2007.
%<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1970<br />
Arbejdsløsheden i Danmark<br />
1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />
Fig. 1<strong>2.</strong>1 Arbejdsløsheden i Danmark 1970 – 2007. 2007 er forventede tal.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.
%<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1990<br />
Arbejdsløshed mænd <strong>og</strong> kvinder<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
1994 1998 2002 2006<br />
Fig. 1<strong>2.</strong>2 Arbejdsløsheden for mænd <strong>og</strong> kvinder 1990 – 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.
Arbejdsløshed, indvandrere mv.<br />
1995 2005<br />
Ledighedsprocent i alt<br />
Indvandrere<br />
Efterkommere<br />
10,4<br />
35,9<br />
14,2<br />
5,7<br />
16,8<br />
9,1<br />
Tabel 1<strong>2.</strong>1 Arbejdsløshed blandt indvandrere<br />
<strong>og</strong> efterkommere i 1995 <strong>og</strong> 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.
22<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
%<br />
10<br />
Jun.<br />
2003<br />
Sep.<br />
2003<br />
Dec.<br />
2003<br />
Sæsonudsving i arbejdsløshed<br />
Mar.<br />
2004<br />
Jun.<br />
2004<br />
Sep.<br />
2004<br />
Dec.<br />
2004<br />
Mar.<br />
2005<br />
Fig. 1<strong>2.</strong>3 Arbejdsløsheden for restaurationsfaget 2003 – 2005.<br />
Jun.<br />
2005<br />
Sep.<br />
2005<br />
Dec.<br />
2005<br />
Mar.<br />
2006
Arbejdsløsheden i udvalgte a-kasser (%)<br />
Samtlige arbejdsløshedskasser<br />
El-faget<br />
Sygeplejerske<br />
Faglig Fælles a-kasse (3F)<br />
Ingeniører<br />
Lærere<br />
Restaurationsbranchen<br />
Tabel 1<strong>2.</strong>2 Arbejdsløsheden i udvalgte<br />
a-kasser 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />
6,3<br />
4,4<br />
0,8<br />
10,2<br />
4,4<br />
3,1<br />
14,8
Fig. 1<strong>2.</strong>4 Arbejdsløsheden ge<strong>og</strong>rafisk fordelt i 2005.<br />
Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.
Opholds<strong>til</strong>ladelser i Danmark<br />
1996 2006<br />
Opholds<strong>til</strong>ladelser i alt<br />
Asylsager<br />
Familiesammenføring<br />
EF/EØS-opholdsbeviser<br />
Beskæftigelsesmæssige grunde<br />
Øvrige grunde<br />
Tabel 1<strong>2.</strong>3 Opholds<strong>til</strong>ladelser i<br />
Danmark 1996 <strong>og</strong> 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />
3<strong>2.</strong>332<br />
8.717<br />
8.727<br />
5.887<br />
1.841<br />
7.160<br />
46.560<br />
1.095<br />
3.594<br />
1<strong>2.</strong>806<br />
16.245<br />
1<strong>2.</strong>820
Strejke <strong>og</strong> lockout<br />
Strejke<br />
Arbejder Arbejdsgiver<br />
Lockout<br />
Fig. 13.1 Strejke <strong>og</strong> lockout er vigtige våben i en arbejdskamp.
Fagbevægelse<br />
Trepartssamarbejdet<br />
Arbejder<br />
Virksomheden<br />
Staten<br />
Fig. 13.2 Trepartssamarbejdet på arbejdsmarkedet.<br />
Arbejdsgiver<br />
Arbejdsgiverforening
HK<br />
Ålborg<br />
HK<br />
Randers<br />
Fig. 13.3 Strukturen i HK.<br />
Fagforbundet HK<br />
4 sektorer:<br />
• HK Handel<br />
• HK Privat<br />
• HK Kommunal<br />
• HK Stat<br />
22 afdelinger<br />
36<strong>2.</strong>000 medlemmer<br />
HK<br />
Næstved<br />
HK<br />
København
Arbejdsmarkedets fællesorganisationer <strong>og</strong> store forbund<br />
LO – Landsorganisationen i Danmark:<br />
HK – Handels- <strong>og</strong> kontorfunktionærernes forbund<br />
3F – Fagligt Fællesforbund<br />
FOA – Fag <strong>og</strong> Arbejde<br />
Dansk Metal<br />
Andre forbund under LO (13 fagforbund)<br />
FTF – Funktionærernes <strong>og</strong> Tjenestemændenes Fællesråd<br />
Ledernes Hovedorganisation<br />
AC – Akademikernes Centralorganisation<br />
Uden for fællesorganisationerne<br />
I alt<br />
Tabel 13.1 De største fagforbund <strong>og</strong> deres medlemstal i 2006.<br />
Note: Medlemstallet er pr. 1. januar 2006.<br />
Kilde: Samfundsstatistik 2006, Columbus.<br />
36<strong>2.</strong>299<br />
350.444<br />
206.476<br />
138.948<br />
281.944<br />
1.338.731<br />
363.094<br />
73.897<br />
165.905<br />
17<strong>2.</strong>717<br />
<strong>2.</strong>114.344
Fagforbund:<br />
Lokale<br />
Fagforeninger:<br />
Det enkelte<br />
medlem:<br />
Fig. 13.4 Strukturen i LO.<br />
Skive<br />
afdeling<br />
Den<br />
ansatte<br />
Struktur i LO<br />
Vejle<br />
afdeling<br />
Den<br />
ansatte<br />
Roskilde<br />
afdeling<br />
Den<br />
ansatte<br />
}<br />
Karteller
Medlemstal i LO <strong>og</strong> Kristelig Fagforening<br />
1999 2006<br />
LO<br />
Kristelig Fagforening<br />
1.478.742<br />
58.766<br />
1.333.731<br />
74.774<br />
Tabel 13.2 Medlemstal i LO <strong>og</strong> Kristelig Fagforening 1999 <strong>og</strong><br />
2006. Kilde: Statistisk Årb<strong>og</strong> 1999 <strong>og</strong> 2006.
Tabte arbejdsdage pr. år<br />
pr. 1.000 beskæftigede<br />
1970-79<br />
1980-89<br />
1990-99<br />
2000-05<br />
261<br />
178<br />
169<br />
39<br />
Tabel 14.1 Antal tabte arbejdsdage på grund<br />
af strejker i Danmark 1970 – 2005.<br />
Kilde: DA <strong>og</strong> Danmarks Statistik.
2300<br />
2200<br />
2100<br />
2000<br />
1900<br />
1800<br />
1700<br />
1600<br />
Timer<br />
1500 1955<br />
Arb. uge<br />
45 timer<br />
Arb. uge<br />
47 timer<br />
+ 3 ugers<br />
ferie<br />
1960<br />
Arb. uge<br />
44 timer<br />
Arb. uge<br />
42,5 timer<br />
Arb. uge<br />
40 timer<br />
+ 4 ugers<br />
ferie<br />
Arbejdstid pr. år<br />
Arb. uge<br />
39 timer +<br />
5 ugers<br />
ferie<br />
Arb. uge<br />
37 timer<br />
Arb. uge 38 timer<br />
6 ugers<br />
ferie<br />
1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />
Fig. 14.1 Aftalt årlig arbejdstid på LO/DA-området, 1955 – 2007.<br />
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarkedsrapport 2005.
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
%<br />
Trivsel i<br />
jobbet<br />
Hvad lægger de mest vægt på i dit job?<br />
Lønnen Udfordringer<br />
Forholdet<br />
<strong>til</strong><br />
kollegaerne<br />
Selve<br />
arbejdet<br />
Faglige<br />
udviklingsmuligheder<br />
Personligeudviklingsmuligheder<br />
Fig. 14.2 Forhold i jobbet, som de ansatte mener er vigtige for jobbet.<br />
Kilde: Dansk Erhverv 2004.<br />
Ansvar Forholdet<br />
<strong>til</strong><br />
chefen
Mindstebetaling<br />
35%<br />
Lønsystemer<br />
Minimalløn<br />
27%<br />
Uden lønsats<br />
22%<br />
Normalløn<br />
16%<br />
ig. 14.3 De fire lønsystemer inden for<br />
O/DA området, 2005.<br />
ilde: Dansk Arbejdsgiverforening 2007.
150<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
Realløn<br />
90 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2006<br />
Fig. 14.4 Udviklingen i realløn for industrien 1984 <strong>til</strong> 2006. (1984 = 100).<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.
Årsløn for forskellige faggrupper<br />
Faggruppe<br />
Fuldtidsløn (kr.)<br />
Ledelsesarbejde på højt <strong>niveau</strong><br />
Højt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />
Mellemhøjt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />
Håndværkspræget arbejde<br />
Kontorarbejde<br />
Proces- <strong>og</strong> maskinoperatørarbejde<br />
Arbejde i landbrug <strong>og</strong> gartneri<br />
Andet arbejde<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde<br />
I alt<br />
624.176<br />
524.389<br />
418.474<br />
33<strong>2.</strong>393<br />
295.333<br />
29<strong>2.</strong>334<br />
287.847<br />
276.120<br />
258.961<br />
344.614<br />
Tabel 14.2 Årsløn for forskellige faggrupper i 2005.<br />
Kilde: DA, Arbejdsmarkedet i tal <strong>og</strong> diagrammer 2005.
Kvinders løn i procent af mænds løn<br />
(privat ansatte)<br />
Arbejde i landbrug <strong>og</strong> gartneri<br />
Kontorarbejde<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde<br />
Proces- <strong>og</strong> maskinoperatørarbejde<br />
Højt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />
Håndværkspræget arbejde<br />
Mellemhøjt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />
Ledelsesarbejde på højt <strong>niveau</strong><br />
Tabel 14.3 Kvinders løn i pct af mænds løn i 200<strong>2.</strong><br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />
100 %<br />
95 %<br />
88 %<br />
86 %<br />
85 %<br />
85 %<br />
80 %<br />
79 %
Gennemsnitlig familiein<strong>dk</strong>omst<br />
Fig. 14.5 Gennemsnitlig familiein<strong>dk</strong>omst før skat i 2004.<br />
Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.
Individuelle<br />
kvalifikationer<br />
• Formel uddannelse<br />
• Efteruddannelse<br />
• Erfaring<br />
(på arbejdsmarkedet<br />
<strong>og</strong> i virksomheden)<br />
Jobbet<br />
• Arbejdsfunktion<br />
• Arbejdsmarkedssituation<br />
• Ansvars<strong>niveau</strong><br />
Løn<br />
Fig. 14.6 Faktorer der har betydning for lønnen.<br />
Kilde: Baseret på Arbejdsmarkedsrapport 2001, DA.<br />
Arbejdsindsats<br />
• Effektivitet<br />
• Fleksibilitet<br />
• Samarbejdsevne<br />
• Strategisk evne<br />
• Beslutningsevne<br />
Virksomheden<br />
• Branche<br />
• Konkurrencesituation<br />
• Virksomhedens<br />
økonomi<br />
• Ge<strong>og</strong>rafisk<br />
placering
Barselsorlov<br />
Arbejdsmarkedslovgivning<br />
Ferielov<br />
Funktionærloven<br />
Jobcentre<br />
Arbejdsmarkedet<br />
Efterløn<br />
Dagpenge<br />
Uddannelsespligt<br />
Kontanthjælp<br />
Fig. 15.1 Lovgivningsmæssige foranstaltninger på arbejdsmarkedet.
Udlært<br />
Kontingent <strong>til</strong> A-kasse pr. måned<br />
Efterlønsbidrag pr. måned<br />
Dagpenge pr. måned<br />
Tabel 15.1 Kontingent <strong>og</strong> dagpenge for et ledigt<br />
medlem af HK’s A-kasse. Satserne er for 2007.<br />
* D<strong>og</strong> maksimalt 90 % af tidligere indtægt.<br />
412<br />
398<br />
14.798*
Kontanthjælp<br />
Hjemmeboende under 25 år<br />
Udeboende under 25 år<br />
Over 25 år<br />
Har forsørgerpligt for børn<br />
Starthjælp<br />
Kr. pr. måned<br />
<strong>2.</strong>786<br />
5.773<br />
8.959<br />
11.904<br />
5.773<br />
Tabel 15.2 Kontanthjælp for forskellige grupper i 2007.<br />
Efter 6 mdr. på kontanthjælp går unge ned på SU-takst<br />
Kilde: www.borger.<strong>dk</strong>
Antal (1.000)<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
Efterløn<br />
80<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2006<br />
Fig. 15.2 Antal efterlønsmodtagere 1995-2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.
Opsigelsesvarsler<br />
Ansættelsesperiode:<br />
1/2 3 6 9<br />
Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel:<br />
1 3 4 5 6<br />
Fig. 15.3 Opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side ifølge funktionærloven.<br />
År<br />
Måneder
Arbejdsvægring:<br />
At blive hjemme<br />
eller gå hjem uden<br />
gyldig grund<br />
Opførsel:<br />
At kalde chefen<br />
et dumt svin,<br />
gå seriøst<br />
amok mm.<br />
Grove forsømmelser<br />
Overtrædelse<br />
af straffeloven<br />
i arbejdstiden:<br />
f.eks. tyveri, vold<br />
<strong>og</strong> bedrageri<br />
Bortvisning<br />
Overtrædelse<br />
af regler, der er<br />
væsentlige for jobbet:<br />
f.eks. at drikke<br />
alkohol hvor det<br />
er forbudt<br />
Sexchikane<br />
Ulydighed:<br />
At sige nej <strong>til</strong> en<br />
opgave, som man<br />
er ansat <strong>til</strong><br />
Fig. 15.4 Eksempler på forskellige “grove forsømmelser” i jobbet, der hver for sig kan medføre<br />
bortvisning. Kilde: www.hk.<strong>dk</strong>
Mor<br />
Far<br />
Før fødsel<br />
4 uger<br />
Tabel 15.3 Reglerne for barselsorlov.<br />
Regler for barselsorlov<br />
14 uger<br />
2 uger<br />
Efter fødsel<br />
32 ugers<br />
forældreorlov.<br />
Mor <strong>og</strong> far deler<br />
14 ugers<br />
forlænget orlov.<br />
Mor <strong>og</strong> far deler
Indeks 1970=100<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
Verdenshandel <strong>og</strong> -produktion<br />
Verdenshandel<br />
Produktion (BNP)<br />
0<br />
1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />
Fig. 16.1 Indeks for verdenshandlen <strong>og</strong> verdens BNP 1970 – 2006, 1970=100.<br />
Kilde: WTO, International Trade 2006.
1970<br />
Produktion (BNP)<br />
657 mia. kr.<br />
Danmarks produktion (BNP) <strong>og</strong> eksport<br />
Eksport<br />
124 mia. kr.<br />
= 19 %<br />
1990<br />
Produktion (BNP)<br />
916 mia. kr.<br />
Eksport<br />
313 mia. kr.<br />
= 34 %<br />
2006<br />
Produktion (BNP)<br />
1.295 mia. kr.<br />
Eksport<br />
695 mia. kr.<br />
= 54 %<br />
Fig. 16.2 Danmarks produktion (BNP) <strong>og</strong> eksport i 1970, 1990 <strong>og</strong> 2006, i 1995 priser.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.
Fig. 16.3 Fra eksport <strong>til</strong> globaliseringsfase.
Selskab<br />
Ford Motor<br />
BP<br />
Roche<br />
Philips<br />
Nokia<br />
Samsung<br />
Land<br />
USA<br />
UK<br />
Schweiz<br />
Holland<br />
Finland<br />
Korea<br />
Seks store globaliserede koncerner<br />
Omsætning, mia. USD<br />
Ansatte<br />
Produkter Udlandet I alt Udlandet I alt<br />
Biler<br />
Olie<br />
Medicin<br />
Elektronik<br />
Teleudstyr<br />
Elektronik<br />
71,0<br />
232,4<br />
24,8<br />
36,1<br />
35,9<br />
55,6<br />
Tabel 16.1 Udvalgte store globaliserede koncerner, 2004.<br />
Kilde: Unctad, World Investment Report 2006.<br />
171,7<br />
285,1<br />
25,1<br />
37,6<br />
36,3<br />
72,6<br />
103.000<br />
86.000<br />
36.000<br />
135.000<br />
31.000<br />
21.000<br />
226.000<br />
103.000<br />
65.000<br />
16<strong>2.</strong>000<br />
54.000<br />
6<strong>2.</strong>000
Lønforskelle<br />
Fig. 16.4 Forskel i timeløn i Danmark, Ungarn <strong>og</strong> Kina.<br />
1 dansk<br />
arbejder<br />
7 ungarnske<br />
arbejdere<br />
20 kinesiske<br />
arbejdere<br />
Timeløn<br />
Faglært arbejder<br />
Gennemsnit<br />
175 kr.<br />
30 kr.<br />
9 kr.
Beskæftigede<br />
80.000<br />
70.000<br />
60.000<br />
50.000<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
Beskæftigelse i teks<strong>til</strong>- <strong>og</strong> læderindustrien<br />
0<br />
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />
Fig. 16.5 Beskæftigelse i teks<strong>til</strong>- <strong>og</strong> læderindustrien 1970 – 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.
700.000<br />
650.000<br />
600.000<br />
550.000<br />
500.000<br />
450.000<br />
400.000<br />
350.000<br />
300.000<br />
Beskæftigede<br />
Beskæftigelsen i industrien<br />
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />
Fig. 16.6 Beskæftigelse i industrien i Danmark 1970 - 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.
Pris i USD<br />
Pris på 1 megahertz processorkraft<br />
Pris for at sende 1 mia. kbits<br />
1970<br />
7.600<br />
150.000<br />
Tabel 16.2 Pris for ydelse <strong>og</strong> hastighed i USD.<br />
Kilde: The Economist september 2000, <strong>og</strong> Intel 2004.<br />
2003<br />
0,05<br />
0,05
Store<br />
allierede<br />
Små<br />
allierede<br />
DK<br />
USA<br />
Figur 17.1 Det bipolare system 1945-1990.<br />
Det bipolare system<br />
SOVJET
Indien<br />
Figur 17.2 Unipolariteten efter 1991.<br />
Det unipolare system fra 1991<br />
Kina<br />
USA<br />
Japan EU<br />
Rusland
Bushdoktrinen<br />
• USA skal i fremtiden være parat <strong>til</strong> at slå først mod mulige modstandere<br />
• USA vil bekæmpe terror over hele verden<br />
• USA vil kæmpe alene, selv om andre ikke vil være med<br />
• De mellemøstlige lande skal demokratiseres. Det vil give USA større sikkerhed<br />
• USA skal kæmpe for frihandel <strong>og</strong> frie markeder over hele verden<br />
Fig. 17.3 Bushdoktrinen.
Forskellen på de sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa <strong>og</strong> USA<br />
Europa USA<br />
• Europæerne tror på FN <strong>og</strong> international<br />
retsorden.<br />
• Europæerne bryder sig ikke om magtanvendelse.<br />
• EU er vores forbillede. Et projekt skabt på<br />
ideen om fred.<br />
• Europæerne elsker fred. Men bruger ikke<br />
mange penge på militæret.<br />
Fig. 17.4 De sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa <strong>og</strong> USA.<br />
• USA mener, at international retsorden kan<br />
svække USA. Man må klare sig selv.<br />
• USA erkender, at man må bruge magt for<br />
at få ret.<br />
• EU blev skabt fordi USA beskyttede os med<br />
truslen om brugen af magt mod Sovjet.<br />
• Europæerne forventer, at USA vil forsvare<br />
dem.
Fig. 18.1 EU fra 1. januar 2007.
Told 15%<br />
Told 15%<br />
Idéen ved en toldunion<br />
B&O TV<br />
Fig. 18.2 Ideen ved en toldunion.<br />
B&O TV<br />
B&O TV<br />
Told 15%
Magtens deling<br />
Lovgivende magt<br />
Udøvende magt<br />
Dømmende magt<br />
Rådgivende magt<br />
Magtdeling<br />
Danmark<br />
Folketinget<br />
Regeringen<br />
Domstolene<br />
Fig. 18.3 Magtens tredeling i Danmark <strong>og</strong> i EU.<br />
EU<br />
Parlamentet<br />
Ministerrådet<br />
Det Europæiske Råd<br />
Kommissionen<br />
Unionens domstol<br />
Parlamentet<br />
Rolle i EU<br />
Vedtager lover<br />
<strong>og</strong> regler<br />
EU’s regering<br />
Dømmer<br />
Medbestemmende<br />
blanding af rådgivning<br />
<strong>og</strong> lovgivning
Kommissionen<br />
4. Vedtaget<br />
lov sendes<br />
Beslutningsprocessen i EU<br />
Medlemslande<br />
1. Lovforslag<br />
fremsættes<br />
Fig. 18.4 Beslutningsprocessen i EU (forenklet).<br />
Ministerrådet<br />
3. Udtalelser<br />
<strong>og</strong> afstemning<br />
Parlamentet<br />
<strong>2.</strong> Høring
Land<br />
Parlamentsmedlemmer pr. land<br />
Tyskland<br />
UK, Frankrig, Italien<br />
Polen, Spanien<br />
Rumænien<br />
Holland<br />
Grækenland, Tjekkiet, Belgien,<br />
Ungarn, Portugal<br />
Sverige<br />
Bulgarien, Østrig<br />
Danmark, Slovakiet, Finland<br />
Irland, Litauen<br />
Letland<br />
Slovenien<br />
Estland, Cypern, Luxembourg<br />
Malta<br />
I alt<br />
Tabel 18.1 Medlemmer af Europa-Parlamentet.<br />
Pladser i Europa-<br />
Parlamentet<br />
99<br />
78<br />
54<br />
35<br />
27<br />
24<br />
19<br />
18<br />
14<br />
13<br />
9<br />
7<br />
6<br />
5<br />
785
Europa-parlamentsvalget i Danmark, juni 2004<br />
Procent<br />
Mandater<br />
Socialdemokraterne<br />
Radikale Venstre<br />
Konservative Folkeparti<br />
Socialistisk Folkeparti<br />
Folkebevægelsen mod EU<br />
Junibevægelsen<br />
Venstre<br />
Dansk Folkeparti<br />
Øvrige<br />
I alt<br />
32,6<br />
6,4<br />
11,3<br />
7,9<br />
5,2<br />
9,1<br />
19,4<br />
6,8<br />
1,3<br />
100,0<br />
Tabel 18.2 Resultatet af valget <strong>til</strong> EU-parlamentet i Danmark 2004.<br />
5<br />
1<br />
1<br />
1<br />
1<br />
1<br />
3<br />
1<br />
-<br />
14
Stemmevægte i ministerrådet<br />
Land<br />
Stemmer<br />
Tyskland, Frankrig, Italien, UK<br />
Spanien, Polen<br />
Rumænien<br />
Holland<br />
Belgien, Tjekkiet, Ungarn,<br />
Portugal, Grækenland<br />
Sverige, Østrig, Bulgarien<br />
Danmark, Irland, Litauen,<br />
Slovakiet, Finland<br />
Cypern, Estland, Letland,<br />
Slovenien, Luxembourg<br />
Malta<br />
I alt<br />
Tabel 18.3 Fordeling af stemmer i Ministerrådet.<br />
29<br />
27<br />
14<br />
13<br />
12<br />
10<br />
7<br />
4<br />
3<br />
345
BNP i Euro pr. indbygger<br />
Danmark<br />
UK<br />
Tyskland<br />
Italien<br />
Portugal<br />
Estland<br />
Rumænien<br />
Bulgarien<br />
Tabel 18.4 BNP pr. indbygger i<br />
udvalgte EU-lande.<br />
29.400<br />
29.200<br />
25.400<br />
24.900<br />
17.300<br />
13.200<br />
8.100<br />
8.000
Optagelse i EU <strong>2.</strong> oktober 1972<br />
EU-pakken 27. februar 1986<br />
Maastricht-traktaten <strong>2.</strong> juni 1992<br />
Maastricht + Edinburgh<br />
undtagelser 18. maj 1993<br />
Amsterdam-traktaten 28. maj 1998<br />
Euro <strong>til</strong>slutning 28. september 2000<br />
EU-afstemning 1972-2000<br />
Ja-stemmer Nej-stemmer Stemmeprocent<br />
63,4<br />
56,2<br />
49,3<br />
56,7<br />
55,1<br />
46,9<br />
Tabel 18.5 De danske folkeafstemninger om EU spørgsmål.<br />
36,6<br />
43,8<br />
50,7<br />
43,3<br />
44,9<br />
53,1<br />
90,4<br />
75,4<br />
83,1<br />
86,5<br />
76,2<br />
87,5
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
%<br />
RumænienLuxembourg<br />
Medlemskabet af EU<br />
Irland Holland<br />
SpanienD<br />
Danmark<br />
En god ting<br />
En dårlig ting<br />
Polen Sverige UK<br />
Figur 18.5 Borgernes <strong>til</strong>fredshed med EU i en række udvalgte europæiske lande.<br />
Kilde: Eurobarometer, 2006.
2007 Mulig genforhandling af forfatning<br />
• Ny forfatning skal afløse de gamle traktater<br />
• Stemmefordelingen i Nice-traktaten ændres<br />
2000 Nice-traktaten<br />
• Forberedelse af optagelse af 12 nye<br />
ansøgerlande<br />
• Stemmevægte ændres <strong>til</strong> fordel for<br />
store lande<br />
• Flere flertalsafgørelser<br />
• Udvidelse af Kommissionen ved<br />
optagelse af nye lande<br />
• Udvidet forsvarssamarbejde<br />
• Demokratiovervågning<br />
1991 Maastricht-traktaten<br />
• Fælles valuta (ØMU)<br />
• Øget samarbejde om udenrigspolitik<br />
• Mere miljøsamarbejde<br />
• Retsligt samarbejde<br />
• Unionsborgerskab<br />
• Mere magt <strong>til</strong> parlamentet<br />
• Flere flertalsafgørelser<br />
1992 Edinburgh-aftalen med de 4<br />
forbehold. Danmark deltager ikke i:<br />
• I samarbejdet om den fælles valuta<br />
• I samarbejdet om fælles europæisk<br />
forsvar (WEU)<br />
• Retsligt samarbejde<br />
• Unionsborgerskab<br />
Fig. 18.6 EU’s traktater fra 1957.<br />
1997 Amsterdam-traktaten<br />
Schengen-aftalen med samarbejde om:<br />
• Grænsekontrol <strong>og</strong> asylpolitik<br />
• Mere magt <strong>til</strong> Parlamentet<br />
• Flere flertalsafgørelser<br />
• Mere forbrugerbeskyttelse<br />
• Mere arbejdsmarkedspolitik<br />
1986 EF-pakken<br />
• Indre marked<br />
• Samarbejde om udenrigspolitik<br />
• Miljø <strong>og</strong> arbejdsmiljø<br />
• Mere magt <strong>til</strong> Parlamentet<br />
1957 Romtraktaten<br />
• Fælles marked<br />
• Toldunion<br />
• Landbrugspolitik<br />
• Euratom
Områder, hvor EU<br />
har enekompetence<br />
• Toldunionen<br />
• Det indre marked<br />
• Politikken omkring<br />
den fælles mønt<br />
(gælder for de lande<br />
som har indført<br />
euro’en)<br />
• Bevaring af havets biol<strong>og</strong>iske<br />
ressourcer<br />
Områder, hvor EU<br />
<strong>og</strong> landene deles om<br />
kompetencen<br />
• Landbrug <strong>og</strong> fiskeri<br />
• Miljøbeskyttelse<br />
• Forbrugerbeskyttelse<br />
• Transport<br />
• Energi<br />
• Dele af socialpolitikken<br />
Fig. 18.7 fordelingen af indflydelsen mellem EU <strong>og</strong> staterne.<br />
Områder, hvor<br />
landenes parlamenter<br />
har størst kompetence<br />
• Sundhedsbeskyttelse<br />
• Kultur<br />
• Turisme<br />
• Uddannelse, ungdom<br />
<strong>og</strong> sport<br />
• Politi
EU’s indtægter. Budget 2006 (%)<br />
1,1%. Andre indtægter<br />
0,7%. Landbrugsafgifter<br />
0,5%. Sukkerafgifter<br />
11,5%. Toldafgifter<br />
14,2%. Momsbidrag<br />
72,0%. BNI-bidrag<br />
Fig. 18.8 En oversigt over EU’s indtægter. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.
EU’s udgifter. Budget 2007 (%)<br />
1%. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed <strong>og</strong> retfærdighed<br />
5%. EU som en global partner<br />
5%. Administration<br />
43%. Bæredygtig vækst<br />
46%. Beskyttelse <strong>og</strong> forvaltning af naturressourcer<br />
Fig. 18.9 EU’s samlede udgifter for 2007. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.
Det økonomiske kredsløb<br />
Husholdninger<br />
Offentlig sektor Pengeinstitutter<br />
Skatter<br />
Importudgifter<br />
Udbytte<br />
Investeringer<br />
Lønninger<br />
Overførselsin<strong>dk</strong>omster<br />
Skatter<br />
Lønninger/<br />
overskud<br />
Varekøb<br />
Fig. 19.1 Det økonomiske kredsløb<br />
Virksomheder<br />
Udlandet<br />
Opsparing<br />
Forbrugsudgifter<br />
Udlån<br />
Udlån<br />
Opsparing<br />
Eksportindtægter<br />
Udbytte<br />
Investeringer
Virkning af en stigning i skatterne<br />
1. Skatter<br />
stiger<br />
4. Importudgifterne<br />
falder<br />
Husholdninger<br />
3. Færre<br />
<strong>2.</strong> Forbrugs-<br />
ansatte<br />
udgifter<br />
betyder at<br />
falder<br />
Offentlig sektor in<strong>dk</strong>omster<br />
falder<br />
Pengeinstitutter<br />
Virksomheder<br />
Udlandet<br />
Fig. 19.2 Virkning af en stigning i skatterne. Vist i det økonomiske kredsløb.
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
%<br />
Arbejdsløsheden i Danmark<br />
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2007<br />
Fig. 20.1 Udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark 1970-2007.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, marts 2007. 2007 tal er forventet størrelse.
Arbejdsløshed<br />
Underskud på<br />
betalingsbalancen<br />
Underskud på de<br />
offentlige finanser<br />
Inflation<br />
Fig. 20.2 Økonomiske balanceproblemer<br />
Økonomiske balanceproblemer<br />
Hvis der er flere der søger job end der er efterspørgsel efter<br />
arbejdskraft<br />
Hvis vi køber flere varer i udlandet end vi sælger <strong>til</strong> udlandet<br />
Hvis de offentliges udgifter er større end indtægterne<br />
(skat, afgifter mv.)<br />
Hvis der er store prisstigninger
Opfyldelsen af de økonomiske mål<br />
1986-1993 1994-2007<br />
Økonomisk vækst - +<br />
Fuld beskæftigelse - +<br />
Overskud i handelen med udlandet + +<br />
Stabile priser (lav inflation) + +<br />
Ligevægt på de offentlige finanser - +<br />
Fig. 20.3 Opfyldelsen af de økonomiske mål<br />
+ angiver at det økonomiske mål er nået<br />
- angiver at det økonomiske mål ikke er nået
Inflation<br />
Social<br />
lighed<br />
Miljø<br />
Målkonflikter<br />
Fig. 20.4 Målkonflikter <strong>og</strong> de økonomiske mål.<br />
Betalingsbalance<br />
Økonomisk<br />
vækst<br />
Arbejdsløshed
Efterspørgsel<br />
stiger<br />
Investeringer<br />
stiger<br />
Forbrug<br />
stiger<br />
Fig. 20.5 Målkonflikter ved en stigning i efterspørgslen<br />
• Produktionen (BNP) stiger<br />
• Beskæftigelsen stiger<br />
• Priser stiger<br />
• Import stiger<br />
Betalingsbalancen forværres<br />
}<br />
}<br />
+<br />
-
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
%<br />
1970<br />
1972<br />
1974<br />
1976<br />
1978<br />
1980<br />
1982<br />
Økonomisk vækst<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
Fig. 20.6 Udviklingen i den økonomiske vækst i Danmark 1970-2007, målt i BNP faste priser.<br />
Kilde: Det økonomiske Råd 2007.<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
2006
Danmark<br />
Tyskland<br />
BNP i alt<br />
(i mia kr.)<br />
1.551<br />
17.579<br />
Antal indbyggere<br />
(i mio)<br />
5,3<br />
82,5<br />
Tabel 20.1 BNP totalt <strong>og</strong> BNP pr. indbygger i Tyskland <strong>og</strong> Danmark i 2005<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />
BNP pr. indbygger<br />
(kr.)<br />
29<strong>2.</strong>641<br />
213.078
Nr. i verden Land US-dollars<br />
pr. indbygger<br />
1<br />
4<br />
10<br />
32<br />
85<br />
127<br />
207<br />
Norge<br />
Danmark<br />
Japan<br />
Spanien<br />
Tyrkiet<br />
Kina<br />
Burundi<br />
59.590<br />
47.390<br />
38.980<br />
25.360<br />
4.710<br />
1.740<br />
640<br />
Tabel 20.2 BNP pr. indbygger i udvalgte lande 2005.<br />
Kilde: World Bank 2007
Kvalitet<br />
Design<br />
Produktudvikling<br />
Konkurrenceevnen<br />
Leveringsbetingelser<br />
Pris<br />
- Løn<br />
- Produktivitet<br />
- Valutakurs<br />
- Rente<br />
Konkurrenceevne<br />
Forskning<br />
Fig. 21.1 Faktorer der har indflydelse på konkurrenceevnen.<br />
Uddannelses<strong>niveau</strong><br />
Markedsføring
Rangliste<br />
konkurrenceevne<br />
1. Schweiz<br />
<strong>2.</strong> Finland<br />
3. Sverige<br />
4. Danmark<br />
5. Singapore<br />
6. USA<br />
7. Japan<br />
1<strong>2.</strong> Norge<br />
29. Tjekkiet<br />
54. Kina<br />
125. Angola<br />
Fig. 21.2<br />
Konkurrenceevnen for<br />
udvalgte lande i 2006.<br />
Kilde: World Economic<br />
Forum 2007.
Reklame<br />
Forventninger<br />
om prisens<br />
udvikling<br />
Kvalitet<br />
Efterspørgsel<br />
Varens<br />
pris<br />
Efterspørgslen<br />
efter en<br />
bestemt<br />
vare<br />
Mode <strong>og</strong><br />
smag<br />
Fig. 21.3 Faktorer der påvirker efterspørgslen i samfundet.<br />
Behovet<br />
hos forbrugeren<br />
Forbrugerens<br />
in<strong>dk</strong>omst<br />
Prisen<br />
på varer der<br />
kan erstatte<br />
den
1200<br />
600<br />
pris<br />
Efterspørgselskurve<br />
50 150 mængde<br />
Jo lavere pris, desto flere vil efterspørge<br />
varen – <strong>og</strong> ved høj pris vil efterspørgslen<br />
være lav.<br />
Fig. 21.4 Efterspørgselskurven.
1200<br />
600<br />
pris<br />
Udbudskurve<br />
50 150 mængde<br />
Jo højere pris, desto flere vil udbyde<br />
varen – <strong>og</strong> ved lav pris vil udbuddet<br />
være lavt.<br />
Fig. 21.5 Udbudskurven.
Pris (kr.)<br />
1200<br />
900<br />
600<br />
50 100 150<br />
Ligevægtsprisen<br />
Udbudskurve<br />
Efterspørgselskurve<br />
Fig. 21.6 Efterspørgselskurve <strong>og</strong> udbudskurve skaber ligevægt på markedet.<br />
Mængde<br />
(stk.)
Generelle pensioner<br />
Efterløn<br />
Arbejdsløshedsdagpenge<br />
Kontantydelser<br />
Syge- <strong>og</strong> barselsdagpenge<br />
SU<br />
Øvrige overførsler<br />
In<strong>dk</strong>omstoverførsler i alt<br />
(Excl. SU-modtagere)<br />
Overførselsin<strong>dk</strong>omst<br />
Antal helårsmodtagere<br />
980.000<br />
168.000<br />
129.000<br />
93.000<br />
123.000<br />
215.000<br />
1.560.000<br />
Tabel 21.1 Antal personer der modtager udvalgte typer overførselsin<strong>dk</strong>omst i 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, jan. 2007.<br />
Udgifter mia. kr.<br />
112<br />
22<br />
19<br />
14<br />
20<br />
11<br />
65<br />
264
420<br />
400<br />
380<br />
360<br />
340<br />
320<br />
300<br />
280<br />
260<br />
240<br />
220<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
Indeks Prisindeks for ejendomssalg (1995 = 100)<br />
Sommerhuse<br />
Ejerlejligheder<br />
Enfamiliehuse<br />
1. kvt. 95 1. kvt. 96 1. kvt. 97 1. kvt. 98 1. kvt. 99 1. kvt. 00 1. kvt. 01 1. kvt. 02 1. kvt. 03 1. kvt. 04 1. kvt. 05 1. kvt. 06<br />
Fig. 21.7 Prisindeks for ejendomssalg 1995 - 2006. 1995 = 100.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.
Fig. 21.8 In<strong>dk</strong>omstfordelingen i Danmark på familiein<strong>dk</strong>omster (før skat) i 2003.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2007.
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
%<br />
København<br />
Boligudgifter forskellige<br />
steder i Danmark<br />
Roskilde Århus Vejle Storstrøm Viborg<br />
Fig. 21.9 Samlede boligudgifter i pct. af in<strong>dk</strong>omst<br />
efter skat 2006 i forskellige områder.<br />
Kilde: Nykredit.
Mia. kr. Samlet privat forbrug<br />
650<br />
600<br />
550<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300 1965 1970<br />
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />
Fig. 21.10 Samlet privat forbrug i Danmark 1965 – 2005, 1995-priser, mia. kr.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
% Forbrug af fødevarer <strong>og</strong> bolig<br />
0<br />
1948 1960<br />
Fødevarer<br />
Boligudgifter<br />
1970 1980 1990 2000 2006<br />
Fig. 21.11 Andelen af det private forbrug anvendt på fødevarer <strong>og</strong> boligudgifter fra 1948 – 2006.<br />
Kilde: Danmarks Statistik.
Serviceydelser:<br />
Offentlige omkostninger for en person i hele livet<br />
Social velfærd (daginstitution, fritidsaktiviteter, plejehjem mv.)<br />
Uddannelse<br />
Sundhed (læge, medicin, sygehuse mv.)<br />
Kontante overførsler:<br />
Pension<br />
Efterløn<br />
Barsel<br />
Sygedagpenge<br />
Arbejdsløshedsdagpenge mv.<br />
Kontanthjælp<br />
SU<br />
Aktivering mv.<br />
Ikke in<strong>dk</strong>omsterstattende ydelser børnepenge, medicin<strong>til</strong>skud,<br />
ældrecheck mv.<br />
Offentlige omkostninger i alt:<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>1 Offentlige omkostninger i løbet af livet for en person født i 2001.<br />
Kilde: Finansministeriet, Dream-gruppen. 2006<br />
945.626<br />
1.056.626<br />
694.198<br />
76<strong>2.</strong>936<br />
127.453<br />
77.846<br />
84.052<br />
168.688<br />
64.676<br />
108.417<br />
103.539<br />
604.427<br />
4.798.484
Aktører i velfærdssamfundet<br />
Familie<br />
Børnehaver<br />
Uddannelse<br />
Folkepension<br />
Ældrepleje<br />
SU<br />
etc.<br />
Marked<br />
Frivillig sektor Offentlig sektor<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>1 Aktører i velfærdssamfundet.
Lande<br />
Hvem har<br />
ansvaret<br />
De tre velfærdsmodeller<br />
Universel<br />
model<br />
Arbejdsmarkedsbaseret<br />
model<br />
Nordiske lande Tyskland,<br />
Frankrig,<br />
Holland mf.<br />
Staten Arbejdsmarked,<br />
stat <strong>og</strong> familie<br />
Residual<br />
model<br />
USA, UK<br />
Personen selv,<br />
privat<br />
velgørenhed<br />
Styringen Stat Kombineres Markedskræfterne<br />
Økonomisk<br />
omfordeling<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>2 Hovedpunkter i de tre velfærdsmodeller.<br />
Stor Mellem Lille
100 %<br />
Sundhedsudgifternes fordeling<br />
i % af BNP 2000<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Private forsikringer m.v.<br />
Brugerbetaling<br />
Offentlig<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>3 Sundhedsudgifternes fordeling<br />
mellem privat <strong>og</strong> offentlig betaling i<br />
Danmark, Holland <strong>og</strong> USA i 2000.
Andel af ældre der modtager<br />
hjemmehjælp<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Danmark Holland UK<br />
Andel af ældre på institution eller ældrebolig<br />
Andel af ældre der modtager hjemmehjælp<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>4 Andel af ældre over 65 år der<br />
modtager hjemmehjælp i Danmark,<br />
Holland <strong>og</strong> UK.
4.000.000<br />
3.500.000<br />
3.000.000<br />
<strong>2.</strong>500.000<br />
<strong>2.</strong>000.000<br />
1.500.000<br />
1.000.000<br />
500.000<br />
Personer<br />
0<br />
2000 2010<br />
Aldersfordeling i Danmark 2000-2050<br />
4,25 i erhvervsaktive alder<br />
for hver<br />
1 pensionist<br />
18-64 årige<br />
2,4 i erhvervsaktive alder<br />
for hver<br />
1 pensionist<br />
over 65 år<br />
2020 2030 2040 2050<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>5 Ændringer i befolkningssammensætning i Danmark <strong>til</strong> 2050.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2005.
Levetidens betydning for de offentlige udgifter<br />
Forudsætninger<br />
Hvis levetiden er<br />
76,9 år som i dag<br />
Hvis levetiden i 2040<br />
er steget <strong>til</strong> 80,3 år.<br />
Dette er levetiden i<br />
Sverige i dag.<br />
Hvis levetiden stiger<br />
<strong>til</strong> 83,7 år i 2040.<br />
Stigning i bundskatten<br />
i procentpoint<br />
1,4<br />
8,5<br />
15,8<br />
… eller nødvendig<br />
ekstra beskæftigelse<br />
63.000<br />
274.000<br />
484.000<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>6 Levetidens betydning for finansieringen af statens udgifter i 2040.<br />
Kilde: Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, 2004.
1.200.000<br />
1.000.000<br />
800.000<br />
600.000<br />
400.000<br />
200.000<br />
Personer<br />
0<br />
1966 1970<br />
Offentligt ansatte<br />
1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>7 Antal offentligt ansatte 1966- 2006.<br />
Note: Offentligt ansatte omfatter: Offentlig administration samt offentlige <strong>og</strong> personlige tjenester.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.
Overførselsin<strong>dk</strong>omster<br />
Folkepension<br />
Efterløn<br />
Førtidspension<br />
Dagpenge<br />
Kontanthjælp<br />
Revalidering<br />
Syge- <strong>og</strong> barselsdagpenge<br />
Tilskud <strong>til</strong> børn<br />
SU<br />
Boligsikring <strong>og</strong> boligydelse<br />
Udvalgte funktionsområder<br />
Politi <strong>og</strong> retsvæsen<br />
Forsvar<br />
Sundhedsvæsen<br />
Kultur<br />
Kirke<br />
Uddannelse i alt<br />
Heraf:<br />
Folkeskole<br />
Gymnasier <strong>og</strong> erhvervsskoler<br />
Voksen- <strong>og</strong> efteruddannelse<br />
Videregående uddannelse<br />
Øvrige udgifter<br />
Offentlige udgifter i alt<br />
Offentlige finanser for 2005<br />
Mia. kroner<br />
256<br />
71<br />
23<br />
33<br />
20<br />
15<br />
4<br />
20<br />
16<br />
11<br />
10<br />
288<br />
14<br />
24<br />
110<br />
10<br />
7<br />
125<br />
55<br />
23<br />
21<br />
25<br />
153<br />
822<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>2 Sådan bruges de offentlige finanser 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, 2006.<br />
Procent af samlede<br />
offentlige udgifter<br />
31,2<br />
8,6<br />
2,8<br />
4,0<br />
2,5<br />
1,8<br />
0,5<br />
2,4<br />
1,9<br />
1,3<br />
1,3<br />
35,1<br />
1,8<br />
2,9<br />
13,4<br />
1,2<br />
0,8<br />
15,2<br />
6,7<br />
2,8<br />
2,6<br />
3,0<br />
18,6<br />
100,0<br />
Kroner<br />
pr. dansker<br />
47.348<br />
13.029<br />
4.325<br />
6.043<br />
3.770<br />
<strong>2.</strong>717<br />
758<br />
3.622<br />
<strong>2.</strong>901<br />
1.977<br />
1.922<br />
53.243<br />
<strong>2.</strong>661<br />
4.343<br />
20.274<br />
1.756<br />
1.201<br />
23.009<br />
10.201<br />
4.232<br />
3.936<br />
4.620<br />
28.220<br />
151.820
Skat i procent af BNP<br />
1948<br />
24,1%<br />
2005<br />
50,1%<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>3 Skatteindtægter i pct. af BNP i 1948 <strong>og</strong> 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik 2006.
Statens skatteindtægter<br />
In<strong>dk</strong>omstskat<br />
Moms<br />
øvrige afgifter<br />
Andre skatter<br />
Skatter <strong>og</strong> afgifter i alt<br />
Mia. kr. %<br />
477.782<br />
155.466<br />
99.281<br />
50.144<br />
78<strong>2.</strong>673<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>4 Skatteindtægternes fordeling i 2005.<br />
61<br />
20<br />
13<br />
6<br />
100
Skatter<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>8 Der betales skat <strong>til</strong> flere forskellige områder i Danmark.<br />
Statsskat<br />
Arbejdsmarkedsbidrag<br />
Sundhedsbidrag<br />
Kirkeskat<br />
Kommuneskat<br />
Indirekte skat
Fanø Kommune<br />
Lolland Kommune<br />
Gennemsnit<br />
for alle kommuner<br />
Kommuneskat<br />
22,3%<br />
26,7%<br />
24,6%<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>5 Kommuneskat i billigste <strong>og</strong> dyreste<br />
kommune 2007.
Skatteprocent<br />
66,5<br />
52,5<br />
46,5<br />
41<br />
16<br />
8<br />
Skat i forskellige in<strong>dk</strong>omstgrupper<br />
4<strong>2.</strong>000 296.000 355.000<br />
Fig. 2<strong>2.</strong>9 In<strong>dk</strong>omstskattens fordeling på forskellige typer skat i 2007.<br />
Topskat <strong>til</strong> staten (15%)<br />
Mellemskat <strong>til</strong> staten (6%)<br />
Bundskat <strong>til</strong> staten (5,5%)<br />
Kommuneskat (25%)<br />
Sundhedsbidrag (8%)<br />
Arbejdsmarkedsbidrag (8%)<br />
In<strong>dk</strong>omst
Moms<br />
Registreringsafgift på biler<br />
Energiafgifter<br />
Tobaksafgift<br />
Øl, vin <strong>og</strong> spiritus<br />
Andre afgifter<br />
I alt<br />
Moms <strong>og</strong> afgifter<br />
Mia. kr. I pct. af alle afgifter<br />
155,4<br />
21,2<br />
36,5<br />
7,4<br />
3,3<br />
30,9<br />
253,7<br />
Tabel 2<strong>2.</strong>6 Moms <strong>og</strong> afgifters fordeling på forskellige områder 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik 2007.<br />
60,8<br />
8,4<br />
14,4<br />
2,9<br />
1,3<br />
12,2<br />
100,0
Indeks<br />
(1970 = 100)<br />
Verdenshandel<br />
med industrivarer<br />
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
1950 1960 1970 1980 1990 2000<br />
Fig. 23.1 Udviklingen i verdenshandlen målt i<br />
mængder 1950, 1970, 1990, 2005<br />
Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.
Udviklingen i verdenshandlen<br />
1950 = 1 1970 = 6 1990 = 20 2005 = 54<br />
Fig. 23.2 Udviklingen i verdenshandlen målt i mængder 1950, 1970, 1990, 2005<br />
Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.
Olie/Råstoffer<br />
Maskiner<br />
Kontorudstyr<br />
Kemiske produkter<br />
Biler<br />
Landbrugsprodukter<br />
Andre forbrugsvarer<br />
Halvfabrikata<br />
Jern <strong>og</strong> stål<br />
Tøj<br />
Teks<strong>til</strong>er<br />
Andre varer<br />
Verdenshandlen fordelt på varegrupper<br />
0<br />
5 10 15 20<br />
Fig. 23.3 Forskellige varegruppers andel af verdenshandlen 2005.<br />
Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.<br />
Andel af<br />
verdenshandel<br />
i %
Produktionsværdi<br />
}<br />
Industri m.v.<br />
731 mia. kr.<br />
Landbrug m.v.<br />
69 mia. kr.<br />
Olie/gas<br />
52 mia. kr.<br />
Fig. 23.4 Eksportens andel i produktionserhvervene, 2005.<br />
Eksport<br />
503 mia. kr.<br />
58%
Danmarks eksport<br />
Olie <strong>og</strong> gas 10%<br />
Landbrugsprodukter<br />
9%<br />
Andre produkter 3%<br />
Fisk 2%<br />
Industriprodukter<br />
76%<br />
Fig. 23.5 Danmarks eksport fordelt på<br />
varegrupper i 2005. Kilde: Danmarks<br />
Statistik, tiårsoversigten 2006.
Danmarks eksport<br />
Råolie mv.<br />
Medicin<br />
Maskiner<br />
Kød <strong>og</strong> kødvarer<br />
Mobiltelefoner, høreapparater mv.<br />
Vindmøller mv.<br />
Tøj<br />
Fisk<br />
Specialmaskiner<br />
Møbler<br />
Elektriske maskiner<br />
Instrumenter<br />
Mejeriprodukter<br />
Søtransport<br />
Mia. kr.<br />
44<br />
38<br />
33<br />
28<br />
24<br />
21<br />
17<br />
16<br />
16<br />
16<br />
16<br />
14<br />
12<br />
126<br />
Tabel 23.1 Eksport af udvalgte varer i 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />
% af samlet<br />
eksport<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
3<br />
3<br />
3<br />
3<br />
3<br />
2
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
%<br />
Tyskland<br />
Sverige<br />
Storbritannien<br />
Danmarks eksport<br />
USA<br />
Norge<br />
Fig. 23.6 Danmarks eksport fordelt på lande <strong>og</strong> områder 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.<br />
Asien<br />
Øvrige lande<br />
Øvrige EU
Danmarks import<br />
Maskiner 14%<br />
Brændsel 7%<br />
Råstoffer <strong>og</strong><br />
halvfabrikata 41%<br />
Andre<br />
varer 2%<br />
Fig. 23.7 Danmarks import<br />
fordelt på varegrupper i 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik,<br />
Statistikbanken, 2007.<br />
Varer <strong>til</strong><br />
forbrug 28%<br />
Transportmidler<br />
8%
Delbalancer<br />
(mia. kr.)<br />
Varehandel (eksport/import)<br />
Søtransport<br />
Rejser<br />
Øvrige varer <strong>og</strong> tjenester<br />
EU<br />
Renter <strong>og</strong> udbytter<br />
Andre overførsler<br />
Løbende poster i alt<br />
Betalingsbalancens løbende poster<br />
Tabel 23.2 Betalingsbalancens løbende poster 2005.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />
Valutaindtægter<br />
501<br />
126<br />
27<br />
98<br />
11<br />
145<br />
15<br />
923<br />
Valutaudgifter<br />
450<br />
91<br />
34<br />
101<br />
17<br />
149<br />
38<br />
880<br />
Overskud/underskud<br />
51<br />
35<br />
-7<br />
-3<br />
-6<br />
-4<br />
-23<br />
43
Mia. kr.<br />
Betalingsbalancens løbende poster<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />
Fig. 23.8 Betalingsbalancens løbende poster 1970 – 2006, i mia. kr.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.
% af BNP<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Udlandsgælden<br />
-10<br />
1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />
Fig. 23.9 Udlandsgælden i Danmark 1970 – 2006, i pct. af BNP.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.
Valutakurser<br />
Valuta Jan. 2005 Jan. 2007<br />
Euro (EUR)<br />
Us-dollar (USD)<br />
Pund Sterling (GBP)<br />
Svenske kroner (SEK)<br />
Japanske yen (JPY)<br />
743,98<br />
568,31<br />
1061,92<br />
Tabel 23.3 Udvalgte valutakurser i 2005 <strong>og</strong> 2007.<br />
Note: Valutakursen er den 14. jan. 2005 <strong>og</strong> 1<strong>2.</strong> jan. 2007.<br />
82,22<br />
5,54<br />
745,29<br />
578,06<br />
1126,41<br />
81,80<br />
4,80<br />
Ændring i %<br />
0,2<br />
1,6<br />
6,1<br />
- 0,5<br />
- 13,4
Fig. 24.1 Virkningen af lempelig finanspolitik.
Fig. 24.2 Virkningen af stram finanspolitik.
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
%<br />
1993<br />
Diskontoen<br />
Fig. 24.3 Udviklingen i diskontoen 1993-2007.<br />
Kilde: Nationalbanken, 2007.<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2006
Før devaluering Efter devaluering af<br />
danske kroner på 10%<br />
100 100 100<br />
100 100 100<br />
100<br />
100 dollar 100 dollar<br />
Kroner: Kroner:<br />
100 100 100<br />
100 100 100<br />
100 50<br />
700 DKR. 770 DKR.<br />
Fig. 24.4 Virkningen af en devaluering.<br />
20
Eksport af mobiltelefoner<br />
USA Danmark<br />
Pris i Danmark<br />
Før devaluering: 700 kroner<br />
Efter devaluering: 770 kroner<br />
Eksport af B&O TV<br />
Danmark USA<br />
Pris i USA<br />
Før devaluering: 5.000 dollar<br />
Efter devaluering: 4.545 dollar<br />
Prisen på amerikanske mobiltelefoner stiger i Danmark, derfor falder salget i<br />
Danmark. Prisen på B&O fjernsyn falder i USA. Derfor stiger salget af B&O<br />
fjernsyn i USA.<br />
Fig. 24.5 Konsekvenser for import <strong>og</strong> eksport af en devaluering.
Virkning af devaluering på kort <strong>og</strong> lang sigt<br />
Eksportpriser falder <strong>og</strong> importpriser stiger<br />
Eksportmængde stiger <strong>og</strong> importmængde falder Alle priser stiger<br />
<strong>og</strong> lønkrav<br />
• Produktion stiger<br />
• Beskæftigelse stiger<br />
• Betalingsbalance forbedres<br />
• Inflation stiger<br />
Gælder på KORT sigt<br />
Fig. 24.6 Virkning af devaluering på kort <strong>og</strong> lang sigt.<br />
Konkurrenceevne<br />
falder<br />
Eksport falder <strong>og</strong><br />
import stiger<br />
• Produktion falder<br />
• Beskæftigelse falder<br />
• Betalingsbalance forværres<br />
• Inflation stiger<br />
Gælder på LANG sigt
Før revaluering Efter revaluering af<br />
danske kroner på 10%<br />
100 100 100<br />
100 100 100<br />
100<br />
100 dollar 100 dollar<br />
Kroner: Kroner:<br />
100 100 100<br />
100 100 100<br />
700 DKR. 630 DKR.<br />
Fig. 24.7 Virkningen af en revaluering.<br />
20<br />
10
Økonomisk politik Indhold Mål<br />
Finanspolitik<br />
Pengepolitik<br />
Valutapolitik<br />
In<strong>dk</strong>omstpolitik<br />
Arbejdsmarkedspolitik<br />
Erhvervspolitik<br />
Miljøpolitik<br />
Regulering af statens<br />
indtægter <strong>og</strong> udgifter<br />
Styring af pengemængde<br />
<strong>og</strong> renten<br />
Regulering af valutakursen<br />
Styring af løn <strong>og</strong> priser<br />
Påvirkning af arbejdsudbud<br />
<strong>og</strong> -efterspørgsel<br />
Støtte <strong>til</strong> forbedring<br />
af virksomhedernes<br />
produktionsvilkår<br />
Begrænse forurening<br />
<strong>og</strong> sikre miljøet<br />
Fig. 24.8 De økonomiske politikker <strong>og</strong> deres mål.<br />
Påvirke efterspørgslen<br />
i samfundet<br />
Påvirke efterspørgslen<br />
i samfundet<br />
Forbedre konkurrenceevnen<br />
Forbedre konkurrenceevnen<br />
Forbedre arbejdskraftens<br />
mobilitet<br />
Forbedre<br />
virksomhedernes<br />
produktionsvilkår<br />
Skabe miljøforbedringer
Danske temperaturrekorder i 2006 i celsius grader<br />
Måned Normaltemperatur Gammel rekord Ny rekord<br />
• Juli<br />
• September<br />
• Oktober<br />
• November<br />
• December<br />
• Efterår<br />
15,6<br />
12,7<br />
9,1<br />
4,7<br />
1,6<br />
8,8<br />
19,5 (1994)<br />
16,2 (1999)<br />
12,0 (2001)<br />
7,7 (1938)<br />
5,1 (1934)<br />
11,0 1949)<br />
Tabel 25.1 Danske temperaturrekorder 2006. Kilde: DMI, 2007.<br />
19,8<br />
16,2<br />
12,2<br />
8,1<br />
7,0<br />
12,2
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
%<br />
Nordamerika<br />
Regionalt energiforbrugsmønster<br />
Syd- <strong>og</strong><br />
centralamerika<br />
Europa<br />
<strong>og</strong><br />
Eurasien<br />
Mellemøsten<br />
Afrika Asien <strong>og</strong><br />
S<strong>til</strong>lehavs<br />
området<br />
Olie Naturgas Kul Atomenergi Van<strong>dk</strong>raft<br />
Figur 25.1. Regionalt energiforbrugmønster i verden fordelt på regioner.<br />
Kilde: Energistatistik 2005, Energistyrelsen, side 46.
Ozonlaget<br />
bliver<br />
tyndere<br />
Mangel på<br />
ferskvand<br />
Globale miljøproblemer<br />
Generel<br />
forurening<br />
Fig. 25.2 De 5 globale miljøproblemer.<br />
Drivhuseffekten<br />
Fældning<br />
af skove
Drivhuseffekten<br />
Fig. 25.3 Drivhuseffekten.<br />
Jorden opvarmes med store konsekvenser for menneske <strong>og</strong> natur.
Tons pr.<br />
indbygger<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
CO 2 udslip<br />
Tjekkiet<br />
Holland<br />
Danmark<br />
Belgien<br />
Estland<br />
Finland<br />
Canada<br />
Australien<br />
Figur 25.4 Udvalgte landes CO 2 udslip.<br />
Kilde: Danmarks <strong>og</strong> Grønlands geol<strong>og</strong>iske undersøgelse.<br />
USA
Miljøskatter 2005 i mia. kr.<br />
Forureningsskatter 2,8 mia.<br />
Energiskatter 36,4 mia.<br />
Transportskatter 34,0 mia.<br />
Ressourceskatter 1,6 mia.<br />
I alt 74,7 mia.<br />
Tabel 25.2 Miljøskatter 2005.<br />
Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.