Læreplan for Abildgård børnehave - Frederikshavn Nord

Læreplan for Abildgård børnehave
Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde
– og set i forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention
med opdragelse være:
”At vi i samspil med hjemmet kan være med til at skabe et pædagogisk miljø, hvor
børnene kan udvikle deres selvværd, tilegne sig viden og kompetencer med henblik
på at blive kompetente aktører i det fællesskab de er en del af – og ud fra de
ressourcer hver enkelte barn har, og at vi dermed er med til at give barnet
redskaber til at finde et godt og lykkeligt liv.”
1

Abildgård børnehave er en børnehave med to grupper. En børnehavegruppe med 33 børn og en
specialgruppe §32, med 7 børn mellem 0-7 år med varig nedsat funktionsevne.
Specialgruppen kaldes ”Mariehønsestuen,” og den anden stue ”Blomsterstuen”. Ud over de to stuer
har vi et fælles alrum. Det enkelte barn og gruppens behov skaber vores struktur.
Alle daginstitutioner skal uarbejde en pædagogisk læreplan . ”Det pædagogiske personale skal
støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af.” 1
Ud fra et utal af muligheder har vi valgt, hvad vi allerhelst vil lægge vægt på for at skabe et godt og
lærerigt børnehaveliv i Abildgård børnehave.
Vores overordnede vision er:
Ud fra et grundlæggende menneskesyn, at alle mennesker er unikke og værdifulde – og set i
forhold til det demokratiske samfund vi er en del af; må vores intention med opdragelse være:
”At vi i samspil med hjemmet kan være med til at skabe et pædagogisk miljø, hvor børnene kan
udvikle deres selvværd, tilegne sig viden og kompetencer med henblik på at blive kompetente
aktører i det fællesskab de er en del af – og ud fra de ressourcer hver enkelte barn har, og at vi
dermed er med til at give barnet redskaber til at finde et godt og lykkeligt liv.”
Med afsæt i vores vision har vi følgende værdier, som kendetegner vores pædagogiske praksis.
Vores værdiord er: Åbenhed, anerkendelse og respekt.
Vi ønsker, at møde hinanden, børn og forældre med åbenhed, anerkendelse og respekt. Ordene kan
opfattes som store og svære begreber, men vi forsøger at bruge dem som redskaber i vores daglige
arbejde. Værdierne giver mening når de er en integreret del af vores pædagogisk praksis, og for os
styrker værdierne al læring og al samvær.
For os er læring at tilegne sig viden og kompetencer med henblik på at blive kompetente aktører i
det fællesskab børnene er en del af – og ud fra de ressourcer hver enkelt barn har. Grundlæggende
mener vi, at alle børn uanset forudsætninger har de samme behov for udvikling og læring, så det
pædagogiske udgangspunkt derfor er ens, men metoderne kan være forskellige. Indsatsen for børn
med særlige behov er således tænkt ind i alle temaerne.
I alle daginstitutioner skal der udarbejdes pædagogisk læreplan, der behandler temaerne:
Barnets alsidige personlige udvikling.
Sociale kompetencer.
Sproglig og kommunikativ udvikling.
Krop, bevægelse og sundhed
Naturen og naturfænomener.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Vi har overordnet valgt at strukturere læreplanen efter de 6 temaer, vel vidende at de forskellige
indsatsområder vi beskriver, ikke kan holdes klart adskilte, eks. er sansemotoriske oplevelser en
forudsætning for sproglig udvikling.
1 Bilag: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner.
2

Tema 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling
Barnets personlige udvikling ser vi som barnets dannelsesproces. Dannelse er når barnet udvikler
sine specifikke personlige kompetencer ud fra egne ressourcer og miljø, dannelse er ”at være” og
bevare sin integritet i relation til andre. For at styrke barnets alsidige personlighedsudvikling møder
vi det enkelte barn med respekt, åbenhed og anerkendelse, hvor barnets fokus danner udgangspunkt.
Barnets alsidige personlighedsudvikling skal ses som et overordnet fokusområde, der samler de
øvrige.
Tema 2: Sociale kompetencer
Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet med andre. Vi bestræber os på, at det enkelte barn skal
føle sig værdifuld og nødvendig for fællesskabet. Værdien ligger i, at det enkelte individ i
fællesskabet har plads til at udvikle sin personlighed og til at påvirke fællesskabet. Vi skaber et
inkluderende miljø med fælles spilleregler, hvor vi tager udgangspunkt i og styrker barnets
udvikling.
Det gør vi i børnehaven ved at……..
o Morgenstund/modtagelse i børnehaven. Vi skaber en morgen, hvor børnene føler sig
velkommen og hvor de mærker, at de er en værdifuld del af fællesskabet. En morgen, hvor
det er legalt at have forskellige behov med hensyn til farvelritualer, morgenmadsspisning,
lyst til at være ”social” osv.
o Måltidet. Vi vil tage hensyn til det enkelte barns behov, samt give dem mulighed for at
opleve glæden ved at være en del af et fællesskab. Vi vil gerne give børnene mulighed for at
udvikle færdigheder, de får brug for i det fællesskab vi har, når vi spiser sammen. Vi vil
gerne vise respekt for det enkelte barns integritet – og dermed styrke dets selvværd.
o Mad temaer i børnehaven. Vi giver børnene mulighed for at deltage i et tema som er af stor
betydning for hele børnehaven.
3

Er afhængig af den enkeltes indsats.
Er afhængig af, at man samarbejder og løser opgaven i fællesskab.
Giver børnene en følelse af at være en vigtig del af fællesskabet og glæden ved at være en
del af et team.
o Vi støtter barnet i at udvikle venskaber.
o Vi støtter barnet i at tilegne sig færdigheder og kompetencer, som de får brug for i sociale
sammenhænge – vente på egen tur – tale i ”store” forsamlinger” – lytte til andre og tage
hensyn til andre – lære de andre at kende. (f.eks. rundkreds)
o Vi støtter barnet i legen, vi hjælper barnet med at få øje på og lytte til andre børns initiativer.
Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde.
Indsatsområde
Morgenstund/modtagelse i børnehaven
Vejledende handleplan
Vi dækker et hyggeligt morgenbord, der
hvor børn og forældre kommer ind i
børnehaven, og der spises morgenmad
indtil kl. 7.30.
Vi skaber en rolig stemning med ”stille”
musik og stearinlys.
Centrum i morgenstunden er
morgenbordet, hvor der skal sidde en
voksen for at tage imod børn og
forældre.
Indsatsområde
Madpakke spisning
Vejledende handleplan
En voksen dækker bord og deler alle
børnene op i grupper under
hensynstagen til
venskaber/interesser/alder. Nogle gange
er børnene med til at dække bord.
Børnene pakker al maden ud på
Succeskriterium
Børn og forældre er glade for at komme
her om morgenen.
Børnene viser forståelse og accept af
hinandens forskellige vaner og behov.
Kan skabe ro, og vi bestræber os på at
bevare roen indtil kl. 8.00
Succeskriterium
Rolige måltider, hvor børnene sidder ned
og deltager aktivt i det sociale samvær –
samtidig med at de spiser deres mad.
Børn der ikke har problemer med at spise
deres mad.
4

tallerkenerne og madkasserne samles
ind.
Når alle er klar – siges der værsgo og så
spiser man.
Børnene får hjælp efter behov til at
hælde vand op og til at pakke ud. Vi
varmer børnenes mad efter behov.
Som udgangspunkt må børnene gerne
gemme mad og vi har ingen regler om,
hvilken slags mad, der skal spises først.
Ved bordet udviser vi bordskik, så som
at sidde ned på sin stol, spise en mad ad
gangen, ikke kun spise pålæg, ikke tale
med mad i munden osv.
De voksne spiser sammen med børnene.
Børnene skal ikke vente på alle er færdige før de
må gå fra bordet.
Tema 3: Sproglig og kommunikativ udvikling
I Abildgård børnehave har vi overordnet fokus på kommunikation, hvor talesproget er en af flere
kommunikationsformer. Af andre kommunikationsformer bruger vi f.eks. Tegn til Tale. (Tegn til
tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn), piktogrammer (et
symbolsystem bestående af klare, sorte tegninger på hvid baggrund), digitale billeder og
talemaskiner (Talemaskiner er samlet set maskiner, der kan afspille ord eller sætninger, når man
trykker på bestemte knapper).
Kommunikation har værdi, når det giver mennesker mulighed for at udtrykke ønsker, følelser og
behov. Kommunikation giver mulighed for at skabe relationer og derigennem danne sig som
menneske.
Vi støtter og udvikler det enkelte barns mulighed for at kommunikere og understøtter den sproglige
udvikling. Vi har fokus på, at anerkende barnets non-verbale sprog og støtter barnet i at sætte ord
på, f.eks. ”jeg kan se du bliver ked af det?”
Det gør vi i børnehaven ved at……..
o Rundkreds, hvor vi sammen med børnene gør brug af forskellige kommunikationsformer for
at understøtte den sproglige udvikling. Vi støtter og udvikler det enkelte barns mulighed for
at kommunikere.
o Lærer barnet at lytte.
o Vi gør brug af sang og musik, højtlæsning og rim og remser
o Vi arbejder med mundstimulering for at udvikle barnets mundmotorik.
5

o Vi bruger Tegn til tale, digitale billeder, piktogrammer, tech talk, pc og andre
kommunikative hjælpemidler.
o Samarbejde med talepædagog
o Hvert barn får sin egen bog med fotos, tegninger m.m. (barnets bog).
Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde.
Indsatsområde
Rundkreds
Vejledende handleplan
Vi bruger Tegn til Tale, billeder,
konkreter (f.eks. en bestemt bamse er lig
en bestemt sang) og kropssprog.
Vi samler børnene til rundkreds. P.t har
vi 3 rundkredse, en med de største børn
en med de mindste børn og en med
børnene i specialgruppen. Der er
mulighed for at børnene tager del i
hinandens rundkreds.
Vi tager aktuelle emner op og taler om
det. Vi ”råber” alle børnene op.
Vi opfordrer børnene til at fortælle i
rundkredsen, være den der bestemmer
en sang, leg eller historie.
Vi taler med børnene om nære ting, hvor
de bor, alder m.m.
Succeskriterium
At alle børn finder en
kommunikationsform.
At de fleste børn kender hinandens
kommunikationsformer.
At de fleste kan gøre brug af hinandens
kommunikationsformer.
At vi holder rundkredse de fleste dage.
En rundkreds er en succes, når der bliver
ventet og lyttet. – det er en succes når
alle børn siger ja eller reagerer på sit navn.
At børnene er deltagende, enten ved at
fortælle, synge med, lytte og/eller være
opmærksom.
6

Tema 4: Krop, bevægelse og sundhed
Vi arbejder med krop og bevægelse med det mål, at børnene føler glæde ved at røre sig og spise
sundt, hvilket vi mener, forøger barnets livskvalitet.
Vi har fokus på at skabe fysiske og sociale rammer, hvor alle børn har mulighed for udfoldelse
svarende til barnets sansemotoriske udvikling. Børnene udvikles og udfordres i forhold til dets
nærmeste udviklingsniveau, og således bevidstgøres om kroppen, både sundhedsmæssigt og fysisk.
Det gør vi i børnehaven ved at……..
o Gør brug af gymnastiksalen.
o Samarbejde med fysioterapeut om særlig tilrettelagte motoriske forløb med enkelte børn
eller børnegrupper.
o Barnet har mulighed for at bruge, motorikrum med trampolin, ribbe, fys bold, balancebom.
o Vi gør brug af rytme, musik og dans.
o Leg ved skov og strand og gåture.
o Vi har rammer som indbyder til at gøre brug af og udvikle motoriske kompetencer, f.eks.
puderum, legeplads og sportsplads.
o Vi arbejder med barnets sansemotoriske udvikling, bl.a. ved massage, sansebaner,
mundstimulering(mundmotorikken styrkes), finmotoriske aktiviteter o.s.v.
o Vi lærer barnet om sundhed, bl.a. ved snak omkring middagsbordet, under vores mad temaer
og vi tilbyder dagligt sund morgenmad.
o Vi gør bevægelse til en integreret del af barnets hverdag.
7

Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde
Indsatsområde
Gymnastiksal
Vejledende handleplan
Børnene øver sig i at gå to og to på
række til gymnastiksalen.
I gymnastiksalen, laver vi
forhindringsbaner, leger, spiller bold,
balancerer og bruger rullebræt.
Børnene hjælper med at rydde op:
skubbe, løfte og trække.
For enkelte børn laves sansemotoriske
programmer og ”leg” af fysioterapeut.
Succeskriterium
Når børnene går to og to til
gymnastiksalen og holder hinanden i
hånden og går i rækken.
Der er en succes når alle børn bliver
optaget af en aktivitet og mestrer en ny
aktivitet.
Det er en succes, når der er børn der
hjælper, enten af sig selv eller på
opfordring.
Det er en succes når barnet accepterer
”leg” hos fysioterapeut.
8

Tema 5: Naturen og naturfænomener
I Abildgård børnehave bruger vi naturen som et ”ekstra rum”. Vi oplever og opdager naturen
sammen, naturen stimulerer barnets nysgerrighed, fantasi og udforsketrang.
Vi lærer børnene glæde og respekt for naturen, at det er noget fælles vi skal værne om. Vi ønsker at
bruge naturen, så barnet udvikles sansemæssigt, socialt og læringsmæssigt (kognitivt) præcist på sit
udviklingsniveau. Samvær, tid, nærvær og anerkendelse, værdier som vi vægter højt i Abildgård
børnehave, udvikles i naturen.
Det gør vi i børnehaven ved at…….. .
o Skovprojekt, vi tager i Uglereden to uger i træk, hvor vi er ude i al slags vejr.
o Vi tager på ture i naturen – til skov, strand og sø.
o Bruger naturen i forhold til årstiderne, f.eks. stranden, hente juletræ o.s.v.
o Vi er ude i al slags vejr, både på legepladsen og i naturen.
o Vi finder dyr og insekter og forundres over dem.
o Vi henter ting i naturen (træ, sten o.s.v) som vi bruger til forskellige formål i børnehaven.
9

Herunder følger eksempel på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde
Indsatsområde
Skovprojekt
Vejledende handleplan
Hele børnehaven tager i skoven 14 dage
i træk. (Uglereden)
Vi er ude hele dagen i al slags vejr.
Vi fortæller børnene om det, de finder i
naturen – Skovsnegle, reder, rævehuler,
planter m.m. Vi finder uddybende
information i bøger. Vi bruger lup,
terrarier og spande.
Vi får besøg af naturvejleder, som
”underviser” børnene om naturen og
laver mad sammen med børnene og
voksne med planter fra naturen.
Vi laver mad over bål, børnene finder
brænde. Vi lærer dem, hvor de skal
finde brænde og omgang med bål.
Vi viser børnene hvordan naturen
behandles i forhold til affald,
”rengøring” m.m.
Legepladsen er naturen - bakker,
slynger, klatretræer, rutscher o.s.v.
Børnene udfordres konstant motorisk i
naturen.
Vi gør et bestemt sted (Uglereden) i
naturen til et kendt sted ved helt konkret
hver dag i 14 dage og hvert år at tage
samme sted hen.
Børnenes sanser stimuleres med
skovbunden, naturens dufte og lyde.
Succeskriterium
Alle børnene deltager i projektet i de fleste
dage.
Når vi oplever børnene føler glæde ved at
være i naturen.
Når vi oplever mere ro og færre konflikter
mellem børnene.
Når de praktiske rammer fungerer.
Når naturen bliver et supplement til
enkelte børns hjælpemidler.
Personalet får øje på nye lege og
samværsmuligheder, når den daglige
rutine bliver brudt.
Når børnene ”opdager” nye kammerater
og nye lege.
Når børnene uopfordret samler affald op.
Det er en succes, når børnene løsriver sig
for voksne i skoven.
Når børnene udforsker naturen på egen
hånd.
Når vi ser og hører børnene genkender
steder i skoven – huler, træer m.m.
Når vi laver mad fra skovens planter og de
fleste børn vil smage det.
Vi gør brug af naturvejleder og det fanger
børnenes opmærksomhed.
Når børnene viderefører oplevelser fra
skoven til børnehaven. F.eks. nye
venskaber holdes.
Kender reglerne for bål og overholder dem
og kender reglerne for deres færden i
naturen.
Når børnene mestrer nye udfordringer i
skoven.
10

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er noget vi alle vokser op med, noget vi lærer om fra barn. Kultur er den fælles
hverdagsforståelse vi har af Abildgård børnehave. Vi er alle med til at præge børnehavens særlige
kultur, som bygger på vores fælles visioner, værdier og normer.
Vi bevidstgør børnene om, at man kan tænke og handle forskelligt, og at vi alle er med til at præge
kulturen. Vi ønsker med vores kultur og vores værdier: åbenhed, anerkendelse og respekt, at
formidle kulturforståelse for, med og af børn. Kulturforståelse for børn definerer vi ved det, vi
fysisk gør muligt for børnene, f.eks. bøger, musik o.s.v. Kulturforståelse med børn, er det vi gør
sammen med barnet, f.eks. taler med barnet om kost, familiestrukturer, omsorg og kulturforståelse
af børn er det børnene skaber sammen, f.eks. i legen og videregivelse af lege fra store børn til små
børn.
Det gør vi i børnehaven ved at…….. .
o Have årstidsbestemte traditioner, og ved at bevare børnehavens traditioner – Skovprojekt,
tivolidag, Lucia dag, besøg af gamle børn og fernisering af malerier.
o Vi har højtlæsning og børnehavebibliotek.
o Vi giver barnet mulighed for at lytte til musik, danse og synge.
o Vi laver mad sammen med børnene og skaber en hyggelig stemning omkring bordet.
o Vi viser børnene forskellige værkstedsaktiviteter, hvor de får mulighed for kunstnerisk
udfoldelse med forskellige materialer.
o Vi holder børnehavens fødselsdag og fejrer hinanden til fødselsdage.
o Vi har en anerkendende omgangstone.
o Give børnene mulighed for samvær på tværs af stuerne.
o Gør brug af mange kommunikationsformer.
11

Herunder følger eksempler på, hvordan vi helt konkret arbejder med hvert enkelt indsatsområde
Indsatsområde
Højtlæsning
Vejledende handleplan
Vi har et synligt og tilgængeligt
børnebibliotek på alrummet, hvor
børnene kan låne bøger med hjem.
Børnehaven har bøger i forskellige
genrer.
Vi læser forskellige genrer højt, og
finder fagbøger til børnene efter
interesse, f.eks. insektbøger.
Vi udvælger emnebøger, f.eks. om
håndvask.
Vi læser højtlæsning i rundkreds.
Noget af det vi læser videreføres til
teater, f.eks. ”de tre bukkebruse”.
Vi laver bøger, som tilgodeser enkelte
børns behov, f.eks. billeder på
træplader, bøger med Tegn til Tale,
bøger med lyde.
Vi tilbyder barnet nærvær, tryghed og
højtlæsning.
Succeskriterium
Dokumentation
At børn og forældre benytter sig af
børnehavebiblioteket.
At der dagligt bliver læst historier for
børn.
Når børnene beder om at få læst højt og
få gentaget en bog.
At de fleste børn er opmærksomme ved
højtlæsning både i små og store grupper.
At vi for alle børn finder en bog, der
fanger barnets opmærksomhed.
Det er en succes, når nogle børn får mod
til at deltage i teater efter højtlæsning.
At børnene selv tager en bog, som de
læser selv eller for hinanden.
12

Der findes mange forskellige dokumentationsformer, såsom iagttagelse, interviews,
videooptagelser, digitale fotos, bog mellem hjem og børnehaven, tavle, børnetegninger og
fortællinger fra hverdagen.
Dokumentation er i forhold til forældre, samarbejdspartnere osv. at kunne underbygge og
dokumentere vores arbejde. Dokumentation er også et pædagogisk redskab til læring og
kompetenceudvikling.
Vi dokumenterer vores arbejde ved at:
o Vi dokumenterer ved at tage digitale billeder og ved at hænge dem op.
o Vi skriver på tavlen og/eller i børnenes kontaktbøger.
o Fra første dag i børnehave indsamles billeder, tegninger, sange m.m. vedr. det
enkelte barn. Barnet får bogen, når barnet stopper i børnehaven.
o Vi tager videofilm og viser det for børn og forældre.
o I temauger, f.eks. skovprojekt, skriver vi dagligt om projektet og viser billeder.
o Vi evaluerer vores daglige pædagogiske arbejde og særlige arrangementer på
stuemøder og på personalemøder.
o Vi sætter pædagogiske mål og indsatsområder, som evalueres årligt på personalets
pædagogiske dag.
o Vi sender nyhedsbreve m.v. hjem.
o Vi opfordrer forældre, til at deltage i børnehavens dagligdag.
o Daglig dialog, feedback og refleksion i forhold til samarbejdspartnere, forældre og
hinanden.
13