kapitel 1

KAPITEL 48
Martin vred sin hjerne til det yderste for at undgå at fornærme Julie.
”Det er nok det klogeste at føje hende,” tænkte han,
”når jeg først er blevet professor, så er der ingen, der kan fyre mig.
Jeg gør bedst i at føje hende indtil da.”
Martin bakkede nødtvungent op om Julies frieri.
Aftalen blev, at de udskød brylluppet, indtil han var blevet professor.
Julie kvitterede med lidt flirt. Martin forsøgte at gengælde flirten,
men hans evner som skuespiller rakte ikke så langt.
Det var en afvisning, som gjorde Julie rasende.
Hun var ikke vant til at blive vraget.
Martin tændte ikke på hende – og det var der en god grund til.
Når hun ikke svinede ham til, så var hun så arrogant og vulgær,
at han væmmedes ved hende. Hvis han havde valget, så ville
han hellere kastreres med en sløv grensaks end bolle hende.
Julie var typen, der konstant ledte efter ammunition, som kunne
bruges i en magtkamp. Og ammunition var der rigeligt af.
Martin var nemlig ligeså distræt, som han var intelligent.
Og når han var distræt, så kunne han godt komme til at ævle.
Hver gang det skete, så lærte Julie hans fortalelse udenad.
Hun skammede sig ikke over at håne ham med den – i tide og utide.
Han nægtede at tro, at hun var seksuelt tiltrukket af ham.
Han frygtede, at hun havde en skjult dagsorden.
Hver gang hun havde fået en klemme på ham, så ledte hun efter en ny.
Hendes tilbud om sex var formodentlig blot en ny fælde. Hvis de havde
sex, så kunne hun spille martyr og påstå, at hun var blevet udnyttet.
Var han blot en nyttig idiot, der skulle lokkes ind i hendes edderkoppespind
med lidt iskold sex ?
Martin var ikke i tvivl om, at det var tilfældet.
Han måtte finde en udvej i en fart.
”Kan vi ikke vente med sex til efter forlovelsen ?” spurgte han.
98