kapitel 1

KAPITEL 47
Martin undrede sig over, at Julie ville giftes med ham.
Han var en genert vatpik – og Julie var en sexbombe.
Hun var tilmed enearving til en af Danmarks største formuer.
Julie kunne vælge og vrage mellem mænd, som de fleste kvinder
kun kunne fantasere om.
Hvad ville hun dog med ham ?
Det lignede umiddelbart et tåbeligt valg, men Julie var overbevist
om, at Martin var et vaskeægte geni – og meget tydede på, at
havde hun ret.
Han scorede den ene topkarakter efter den anden ved sin studentereksamen.
Da gennemsnittet blev gjort op, så viste det sig, at han
havde opnået det højeste snit nogensinde. Det vakte genlyd i
medierne – og han blev interviewet til de forskellige tv-kanaler.
Han blev naturligvis spurgt, hvad hemmeligheden bag hans høje
karaktergennemsnit var – og han svarede, at han terpede lektier,
mens han mugede ud i stalden.
Lærerne på fakultetet både frygtede og beundrede ham.
Det hændte, at de blev til grin, fordi han vidste mere, end de gjorde.
Han havde en klæbehjerne og talte flydende et dusin forskellige
sprog. Han kunne med største lethed læse de sværest forståelige
bøger på originalsproget.
Hvis Julie skulle vælge mellem en professor-spire og en børsmægler,
så ville hun vælge professor-spiren. Børsmæglere kedede hende med
al deres snak om penge. Martin kedede hende sjældent. Han brugte
hende som en intellektuel sparringspartner – og det smigrede hende.
Men Julie elskede ikke Martin som et ligeværdigt menneske.
Hun elskede ham som en nyttig idiot. Hun elskede ham, som en
diamantsliber elsker en usleben diamant. Hun så det som sin
opgave, at forvandle ham fra bondeknold til nobelpristager.
96