You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KAPITEL 44<br />
Martin havde ingen idé om, hvad der ventede ham, da han<br />
mødte Sandra i kantinen. Han prøvede at få øjenkontakt med<br />
hende, men hun ignorerede ham demonstrativt. Til sidst greb<br />
han fat i hende. Han ville spørge, om hun havde læst hans<br />
kærestebrev, men han blev lammet af et uforsonligt blik.<br />
Pludselig blev der grinet højt. Latteren kom fra nogle af Sandras<br />
venner. De stod henne ved opslagstavlen. De kiggede i smug<br />
over på Martin – og så grinede de endnu højere. Martin havde<br />
en ubehagelig fornemmelse af, at det var ham, de grinede af.<br />
Da kantinen var tom, så skyndte han sig over til opslagstavlen.<br />
Hans kærestebrev hang midt på den. Det var næppe det, han<br />
havde skrevet, der udløste latterbrølene. Det var snarere det,<br />
som Sandra havde tilføjes hans underskrift:<br />
”Martin Nesum = Pikspiller og bonderøv !”<br />
Og som om det ikke var nok, så havde hun i parentes skrevet:<br />
(Ubesejret vinder i kategorien: »Danmarks mindste pik !«)<br />
Martin rev øjeblikkelig brevet i stykker. Ydmygelsen var total.<br />
Han levede i forvejen på selvmordets rand af bar skam over<br />
at have forvoldt Victors død.<br />
Sandras hån var dråben, der fik bægeret til at flyde over.<br />
Han forlod øjeblikkelig fakultetet og cyklede ud til havnen.<br />
Her gik han længe og kiggede ned i det iskolde vand.<br />
”Hvis jeg hopper nu, så vil Sandra fortryde sin hån.”<br />
Han besluttede sig for at skrive et selvmordsbrev.<br />
Han rodede sine lommer igennem for at finde noget at skrive med<br />
– men forgæves. Han satte selvmordet på stand-by og cyklede<br />
hjem til sig selv.<br />
Da han kom hjem, så lagde han sig udmattet på sengen og<br />
faldt øjeblikkelig i søvn.<br />
90