You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KAPITEL 41

Sandra vidste, at der var noget, som Martin elskede højere end hende.

Det var hans karriere.

Hvis hun gav ham valget mellem kærlighed og karriere, så ville han

utvivlsomt vende hende ryggen.

Hun kiggede hånligt på ham og sagde:

”Du tror, at du kan blive professor, men du er en drømmer. Du kan

ligeså godt skrue ned for ambitionerne. Der er vigtigere ting i livet

end karriere. Hvad med de bløde værdier som familie og romantik ?

Hvis vi skal forblive kærester, så skal du skrotte din professordrøm.

Jeg vil kun giftes med et familiemenneske, som deler min drøm om

at bo i en gammel præstegård med bonderoser og landsby-idyl.”

Det synes Martin var en god idé.

Han blev glad og sagde:

”Jeg kommer selv fra landet, så den drøm har jeg også, men det bliver

næppe en dans på roser for dit vedkommende. Hvad vil det ske, hvis

menighedsrådet finder ud af, at du har medvirket i en pornofilm ?

Tror du så ikke, at landsby-idyllen bliver til at overse ?”

”Du har ret,” sukkede Sandra, ”der er ingen, der vil ansætte en

præst med min fortid. Jeg kan ligeså godt opgive præste-studiet.”

”Det burde du have gjort for længst.

Din far vil utvivlsomt protestere, men jeg skal nok støtte dig.

Du får et langt bedre liv, hvis du følger dit hjerte og bliver journalist.”

Martin havde atter malet Sandra op i et hjørne. Hvorfor kunne han

ikke sige noget grimt, så hun fik et påskud for at smide ham ud ?

Pludselig fik hun en idé:

”Jeg gider ikke være journalist,” løj hun, ”jeg vil hellere være pornoproducent

og lave seriøs porno. Hvis vi starter et pornofilmselskab,

så kan vi udkonkurrere porno-stodderne ved at tilbyde nogle bedre

arbejdsforhold for de medvirkende.”

Martin fik kaffen galt i halsen. Hvad i al verden gik der af Sandra ?

Han ville gå sin vej, men der var et spørgsmål, som pressede på.

84