kapitel 1

KAPITEL 38
Sandra udtænkte en ny taktik. Hun satsede på at køre Martin træt.
Hun hundsede konstant rundt med ham. Ustandselig måtte han
give hende en orgasme. Hun var ligeså umættelig, som hun var
udspekuleret. Hun valgte tidspunkterne med omhu. Hun ventede,
indtil han var helt fordybet i sit speciale, så afbrød hun ham og forlangte
at blive tilfredsstillet.
Det gik Martin på nerverne. Han begyndte at fortryde væddemålet.
I begyndelsen nød han at tilfredsstille hende, men han følte sig
mere og mere som en gigolo, der blev udnyttet i døgndrift.
Sandra nød, at rollerne var byttet om. Nu var det hende, der faldt i
søvn med et selvtilfredst smil om munden – og hendes elsker som
måtte ligge utilfredsstillet tilbage.
Martins fordringsløshed satte en masse følelser i gang hos hende.
Hun nægtede at tro, at der fandtes en mand, som ikke ville udnytte
hende.
Hun nægtede at tro, at der fandtes en mand, som elskede hende
som et menneske og ikke som en gummikusse. En mand, der
elskede hende på trods af alle de skeletter, der konstant væltede
ud af skabet. En mand, der elskede hende så højt, at hun kunne
lægge alle sine løgne på hylden og blot være sig selv.
Hun var så god til at skjule sine følelser, at Martin ikke anede uråd.
Han overvejede at give op, men han bed tænderne sammen.
Han trøstede sig med, at der er ludere, som lever under endnu mere
slaveagtige vilkår. Der var dog en forskel. Han kunne sige fra.
Det kan de ikke.
Da der var mindre end et døgn tilbage af væddemålet, så
orkede han ikke mere. Sandra var som sædvanlig umættelig.
Igen og igen måtte han tilfredsstille hende. Han var fast besluttet
på at kaste håndklædet i ringen ved først givne lejlighed.
Han ville bruge den klassiske undskyldning og påstå, at han
havde hovedpine, men pludselig skete der noget uventet.
78