kapitel 1

Sandra havde ikke tillid til nogen – ikke engang sine egne forældre.
Hendes mor havde lært hende, at utroskab er rodfæstet i mandens
natur – og Sandras egne erfaringer med mænd bekræftede kun
denne fordom. Martin påstod, at utroskab ikke var rodfæstet i hans
natur. Det opfattede Sandra som tomt hykleri – og alligevel var der
noget i hans opførsel, som havde vakt hendes tillid.
Han havde standhaftigt holdt fingrene fra Annabel. Men hvorfor ?
Ingen sagde nej til Annabel. Hun var så sexet, at mange ville give
deres højre arm for et enkelt knald med hende – og alligevel så havde
Martin ikke svigtet Sandra. Det var en kærlighedserklæring, som ville
noget. Så måske var der alligevel nogen, hun kunne stole på.
Natten blev et mareridt for Sandra.
Kærligheden til en mand havde listet sig ind i hendes liv som en lille
trofast panda. Sandra bad den pænt om at skride ad helvede til, men
pandaen ville ikke lytte og satte sig trodsigt i døråbningen.
Jo mere Sandra gav ondt af sig, des større blev pandaen. Til sidst
fyldte den hele døråbningen. Den kiggede bebrejdende på hende
med sine store bedrøvede pandaøjne og sagde:
”Fy . . . . . Sådan opfører man sig ikke overfor en pæn dreng som Martin.”
”Han er alt for pæn til mig,” undskyldte Sandra sig med, men lige lidt
hjalp det. Hendes hjerte og underliv var et festfyrværkeri af kærlighed.
Sandra elskede det frie liv. Hun følte sig alt for ung til at blive gift
og få børn. Hvis hun endelig skulle giftes, så skulle det være med et
rigtigt mandfolk. Sådan én som slår i bordet og sætter grænser.
Hun trøstede sig med, at hendes forelskelse nok ville gå over en dag.
”En dag så falder skællene fra mine øjne, og jeg vil kunne se klart igen.
Når det sker, så vrager jeg Martin for fuld musik,” tænkte hun.
Den næste morgen ringede hun til Martin og undskyldte sin opførsel.
Martin var ellevild. Han var inde i varmen igen – men hvor længe ?
75