kapitel 1

KAPITEL 36
Martin vandrede ulykkeligt rundt i nabolaget. Hans tanker var hos
Sandra. Han håbede, at hun ville fortryde og ringe til ham. Gang på
gang tog han sin mobiltelefon frem for at tjekke, om den virkede.
Pludselig ringede den. Det var Sandra. Hun havde smidt Annabel ud.
Martin løb tilbage til hende. Han ringede på døren, men forgæves.
Sandra havde gemt sig under dynen. Hun vidste godt, at den ægte
kærlighed ikke var noget at frygte, men hun kunne ikke tøjre sin angst.
Hun var vant til at have total kontrol over sine følelser. Nu var hun
splittet. Det ene øjeblik hadede hun Martin – det næste øjeblik kunne
hun ikke undvære ham.
Hun foragtede alle mænd. Hun vidste inderst inde godt, at det var
forkert, men hendes mande-had skabte en kynisme, der lignede
selvsikkerhed til forveksling.
Nu havde Martin vendt hendes fordom til kærlighed – og hendes
syntetiske selvsikkerhed var begyndt at slå revner.
Usikre mennesker anvender ofte fordomme til at afstive deres
manglende selvværd. Livet er lettere at leve, når alting er sort-hvidt.
Nu havde Martin skabt uorden i systemet – og det hensatte Sandra
i et følelsesmæssigt kaos.
Så længe hun var overbevist om, at alle mænd ville udnytte hende,
så skammede hun sig ikke over sit mande-had, men nu da hendes
fordom var begyndt at krakelere, så fik hun dårlig samvittighed.
Martin var tænkt som en ubetydelig statist. Den rolle var nu fortid.
Nu havde han stjålet rampelyset. Han havde formået, hvad ingen
andre mænd før havde formået. Han havde fundet den magiske
formular, som var nøglen til hendes hjerte og underliv.
Måske er der noget om, at jo større tillid en kvinde har til en mand,
des bedre sex kan de opleve – og Martin havde bragt hende til
højder, som ingen før havde kunnet bringe hende til.
Martin var det første menneske, som Sandra turde stole på.
74